Page 1

PEDERSHOLM ROSKILDEVEJ 161 3600 FREDERIKSSUND

www.frederikssundmarineforening.dk


TØRDOKKEN - det lokale medlemsblad for Frederikssund Marineforening. Ansvarshavende redaktør: Tonny Poulsen Mølleparken 5, Ganløse 3660 Stenløse Tlf.: 30312183 e-mail : toerdokken@webspeed.dk INDLÆG - FOTO m.m. til næste nummer af TØRDOKKEN der udkommer d. 10. juni 2017 skal være redaktøren i hænde SENEST d. 1. juni 2017 på ovenstående adresse.

I dette nummer kan du bl.a. læse :

Side 3

Formandens 2 minutter.

Side 4

Forårsudflugt.

Side 5

Grillfest.

Side 6

4. maj arrangement.

Side 7

Flåden bruger ikke champagne.

Side 8

Tyskland tørlagt efter besøg.

Side 18

Med Havfruen til søs.

Side 9

Slopkisten.

Side 19

Opslagstavlen.

Side 10

Husk kryds i kalenderen.

Side 20

Agterdækket.

Side 11 Side 12-13

Vi kipper med flaget. Referat .fra årets Generalforsamling.

Side 14-17 Helikopterpilot i Søværnet.

Forsidebillede: Morgenfriske medlemmer af Frederikssund Marineforening på vej mod Tyskland 2


En Marineforening i fremgang

Marineforening.

M

Bestyrelsen er meget glad for den opbakning, vi fik ved årets Generalforsamling, fra vores medlemmer. Jeg vil fra året, der gik, særlig fremhæve nogle arrangementer, hvor vi kunne glæde os over jeres opbakning: De mange der deltog ved vores bankospil, fregatskydning, Bal på Dækket og vores udflugter til Tyskland, Hundested/Frederiksværk og jeres bidrag til at nedlægge Stettin i Polen. Tak for jeres engagement, gode humør og aldrig svigtende støtte

ens mange gik og troede, at vores Marineforeninger har det svært, forholder det sig stik modsat i Frederikssund. Vi kan nu læse i ”Under Dannebrog” at Tønder Marineforening nedlægges og Danmarks Marineforening på landsplan kun har 75 afdelinger tilbage. Selv en by som Hillerød, med omkring 50.000 indbyggere, har i dag ingen Marineforening? I Frederikssund Marineforening ser vi lyst på fremtiden. I 2016 kunne man nemlig hilse velkommen, om bord, til ikke færre end 28 nye medlemmer.

Næste år kan Frederikssund Marineforening fejre 100 års jubilæum i Frederikssund, og forberedelserne er allerede gået i gang. Foreningen har søgt om at få Søværnets Tamburkorps til at komme og spille i byens gader, og vi planlægger et åbent hus om eftermiddagen og fest om aften for vores medlemmer.

Medvirkende til denne succes er ikke blot et aktivt foreningsliv, men også det gode kammeratskab, blandt vores medlemmer, som i dag ikke kun er søfolk fra Søværnet/ handelsflåden, men også mænd/piger, med interesse eller tilknytning til orlogs- eller handelsflåden kan blive medlemmer.

På utallige opfordringer kører vi igen, sammen med Kisser & Sørens Venner. Denne gang kører vi sydpå til Nord – Polen, byen ved Østersøen, Kolobrzeg (læs folderen).

Det har været et debatemne gennem mange år, og der er nok en gammeldags lidt mandschauvinistisk indstilling i Marineforeningerne. Men nu er der jo kvinder i forsvaret, og vi har ligestilling, så vi kommer ikke uden om kvinderne, som også er med til at oprette det gode sammenhold, vi kender fra søen. Hvem husker ikke Otto Brandenburgs sang: ”Alle sømænd er glade for piger”, og det er vi også i Frederikssund

At styrke interessen i befolkningen for Søværn og Søfart - det maritime Danmark Med venlig hilsen Kurt Terkelsen Formand 3


Bustur til Egholm Museum, Røsnæs Fyr og Kalundborg Marineforening

Denne gang har vi planlagt en tur til Egholm Museum, der rummer et helt afsnit om 2. Verdenskrig (gratis kaffe/ småkager) og derefter besøger vi Røsnæs Fyr, hvor vi kan nyde dn imponerende udsigt fra fyrtårnet, og få mange gode historier fra de frivillige vagter på fyret. Vi vil gentage de sidste års succeser, med at indkludere frokost, denne gang i Kalundborg Marineforening. Tilmeldingen er bindende og baseret på min. 35 deltagere og max 57 deltagere - efter først til mølle princippet. Der er adgang for familie og venner. Der kan købes lotterier (Henning), øl og vand i bussen. Afgang: Vi mødes som sædvanlig på Frederikssund station kl. 08.00 Hjemkomst: Forventer ca. kl. 18.00. Prisen er 300,- kr. pr. deltager Inkl. Bustransport, entre, rundvisning, kaffe Egholm, og frokost (inkl. 1.øl eller vand) i Kalundborg Marineforening. Tilmelding skal ske til Kurt på 47529946/21292641 eller kurts@mail.tele.dk Senest d. 6. maj 2017

4

n Ku kr. 0,- ger 0 3 elta d pr


Sommertid er li med Grilltid Det er den tid på året, de store grillpølser og saftige bøffer glæder sig allermest til. Igen i år tænder vi op i grillen i haven hos Margaretha og Benny. Du medbringer selv alt det du vil spise. Både det der skal på grillen, men også det, du vil spise til. Drikkevarerne køber du hos Lille Per i baren, hvor der altid er lave priser. Af hensyn til opdækningen bedes du tilmelde dig på den fremlagte liste i Marinestuen, eller ved at kontakte til Kurt på: 4752 9946/2129 2641 eller kurts@mail.tele.dk SENEST d. 3. JUNI 5


Klokken 19.00 Vil sognepræst Thomas M. Rønberg, Frederikssund Kirke, sørge for fællessang med faner og flag udenfor Parkteatret, Sillebroen eller ved stationen, en kort tale, et glas vin og en pindemad, og derefter samles vi i Parkteatret og ser én af de seneste film, der relaterer sig til krigen, nemlig ”Fuglene over Sundet”. Og eventuelt med samvær i Præstegården bagefter

T

raditionens tro markeres årsdagen for Danmarks befrielse den 4. maj 1945, ved at lægge en krans ved minen på havnen i Frederikssund. Arrangementet afvikles igen i år sammen med de lokale kirker, Frederikssund og Snostrup kirke, Nordsjællands Gardeforening, Gardehusarforening for Frederikssund og Omegn, De Blå Baretter, De Danske Forsvarsbrødre Frederikssund, Flyvevåbnets Soldaterforening, Kystartilleriforeningen for Frederikssund og Omegn og Frederikssund Marineforening, der stiller med faner og flag.

Kurt

Arrangementet begynder ved minen på havnen klokken 18.00, ned taler af landsnæstformand i Danmarks Marineforening, seniorsergent Søren Konradsen, og orlogspræst, Frank Bjørn Christensen (sognepræst ved Jesuskirken, Københavns Stift) vil holde en lille andagt ”for de danske sømænd og soldater” for denne dag vil stadig blive ved at være en ganske særlig historisk dag. Landssekretær, Birger Tykskov Danmark Marineforening, vil lægge en krans og Hans Ulrich Christensen vil blæse ”The Last Post”. 6


I hvert fald ikke til skibet

skibet allerede har opholdt sig i vandet et stykke tid og har opnået en passende færdighedsgrad.

M

ed jævne mellemrum, i forbindelse med navngivning af flådens nye skibe, læser man i pressen ”beklagelser” over, at Søværnet ikke har råd til at smadre den obligatoriske flaske god champagne mod skibsstævnen.

Stabelafløbning i ”gamle dage” kunne i øvrigt give anledning til pinlige episoder, når skibet nægtede at løbe i vandet. Det skete f.eks. da det tidligere skib med navnet NIELS JUEL – kystpanserskibet, der fik sit endeligt efter kamp med tyske fly den 29. august 1943 – skulle søsættes i 1918 (det år Frederikssund Marineforening blev stiftet). Den havde stået så længe på bedding, at det var groet fast.

Ikke engang, da H. M. Dronningen på Odense Staalskibsværft Lindø navngav det nye støtteskib ABSALON, der jo koster adskillige kasser champagne at bygge, var der ”råd” til at hævde denne ”gamle tradition”. Sandheden er imidlertid den, at denne gamle tradition aldrig har været i flåden. I Søværnet foregår skibsdåb – eller navngivning, som begivenhed kaldes her – ikke med champagne (i hvert fald ikke til skibet) men ved følgende enkelte ceremoniel: Der udtales: ”H. M. Dronningen har resolveret, at dette skib skal hedde ….. (skibets navn).”

NIELS JUEL var et dansk pansret krigsskib, oprindeligt betegnet som ”kystpanserskib” og fra 1932 som ”artilleriskib”. Det blev Søværnets sidste pansrede skib, og det var opkaldt efter søhelten Niels Juel. Deplacement: 3.800 tons, søsat: 3. juli 1918, taget i brug: 23. maj 1923, besætning: 369 mand. Overtaget af Tyskland 29. august 1943, i tysk tjeneste 1944-45 og sænket 3. maj 1945.

Flaget hejses og våbenskjoldet afdækkes. Der udtales: ”Held og lykke følge ….. (skibets navn).” Der råbes trefoldigt leve.

I dag kan man på kystmuseet Bangsbo Fort, se de tre 18 tons tunge 15 cmkanoner, fra det danske artilleriskib NIELS JUEL.

Og i forbindelse med det trefoldigt leve, ville skibet blive søsat, hvis der havde været tale om en stabelafløbning. De fleste skibe nu til dags bygges imidlertid ikke på bedding, men i dok, og der er jo ikke meget fornøjelse ved at begynde at lukke vand ind i dokken. Derfor foregår navngivningen nu normalt på et tidspunkt, hvor

Kurt

7


nyde en så afslappet og veltilrettelagt tur, som vi gjorde. Efter et meget kort pit-stop på motorvejen, anløb vi Rødby havn, hvor vi nåede at ramme den planmæssige færge, der sejlede os til Puttgarden. Hos Fleggaad blev indkøbsvognene hurtig fyldt til randen og selvfølgelig kun til eget forbrug. Men som bekendt – uden mad og drikke, dur helten ikke. Så efter en god indkøbstur i Burg og sejlads tilbage til Rødby, var alle godt sultne. Derfor satte vi kurs mod Nykøbing Falster Marineforening. Her blev vi modtaget klokken 16.00 af den nye formand, Karsten Laugesen og hans gaster, der havde sørget for en god frokost, som der blev gået til med glubende appetit. Det var også en glæde at møde den tidligere afdelingsformand, Søren Torp, som Keld Ørnø og jeg, sejlede med på fregatterne ”Rolf Krake” og ” Valdemar Sejr” 1960 – 62. Han var dengang kaptajnløjtnant (artilleriofficer), men sluttede i Søværnet som kontreadmiral.

L

ørdag den 11. marts, drog Frederikssund Marineforening igen mod sydlige himmelstrøg, nærmere betegnet Fleggaard i Burg. Præcis kl. 07.40 ruller bussen ind på Frederikssund station, med Hugo som ”rorgænger” fra Turismo busser, der med sikkert og rolig hånd sørgede for, at vi kom helskinnet ud og hjem. Bussen var fyldt til bristepunktet (43 personer), så der blev blæst til afgang klokken 08.00. Vores første stop var Roskilde station, hvor to gaster steg om bord. Frederikssund Marineforening er ved at være ekspert i planlægning og gennemførelse af busture. Mange rejsebureauer kan godt være misundelige, da vi allerede har nye ture i støbeskeen, bl.a. Egholm Museum, Røsnæs Fyr og Kalundborg Marineforening den 21. maj samt til Kolobrzeg den.15 – 18. september.

Der skal lyde en stor tak til folkene i Nykøbing F, som tog godt imod os, med god betjening og godt humør. Vi fik en perfekt tur, alt klappede, god chauffør, dejlig tur hvor alt var i skønnested orden. Vi lagde til kaj i Frederikssund klokken 19.15. Kurt

Henning havde traditionen tro sørget for lidt proviant. For uden øl og langt fra hjemmet, så er vi jo sømænd og ikke landsoldater. Ligeledes blev der solgt amerikansk lotteri med fine gevinster, som gav så meget overskud, at vi kunne betale busselskabet. Så uden Benny, Henning og Henriks arbejde vil det ikke være muligt for os at 8


C02 Cardigan

C12 Poloshirt

C23 Windbreaker

C2 & C21 Skjorter med korte og lange ærmer, hvid eller lyseblå A 04 Mini emblem A 05 Kendingstegn D 01 Blazeremblem D 02 Hue emblem D 03 Slips D 04 Blazerknap sæt D 05 ”Begyndersæt” blazer D 07 Skulderdistinkt. D 08 Badges D 09 Booswik læder bælte, sort D 10 Lærredsbælter, m-blå, sort D 11 Seler, blå, sort D 12 Dametørklæde F 01 Indkøbspose F 02 Messeforklæde F 09 Damenål, broche F 10000 Vedhæng kendingstegn F 10100 Vedh. Kendingst. Forgyldt BR Slipsenål BR Manchetknapper RO Autoemblem AM 05 Nøglering + vognmønt

C 01 Sweatshirt, marine

Miniemblem F01 Indkøbspose

D01 Blazeremblem

Slips

Herudover sælges der: C 05 Pullover; C 06 Slipover; C 13 T-shirt marine og hvid; Kasketter, Bordflag + stang. Priser spørg kassereren. Varekatalog i farver hos kassereren. Hvis ikke varen er hjemme, kan der bestilles hos kassereren.

9


Torsdag d. 27. april kl. 19.00 Foredrag: Landsnæstformand/Seniorsergent Søren Konradsen ”Min tid i Søværnet”

Torsdag d. 4. maj kl. 18.00 Kranselægning v/minen 4.maj arrangement (Kirkerne og Soldaterforeninger i Frederikssund) Lørdag d. 13. maj

*

Sendemandsmøde Aalborg Søndag d. 14. maj kl. 14.00 Banko

Søndag d. 21. maj kl. 08.00

*

Bustur: Egholm Museum – Røsnæs fyrKalundborg Marineforening Lørdag d. 10 Juni kl. 13.00

*

Grillfest – Snerlevej 6 Frederikssund (v/Benny Bengaard Hansen)

* HUSK TILMELDING 10


...og siger TILLYKKE med fødselsdagen til: Birgit Overgaard med de 70 år d. 14. april, Ole Thinghøj med de 80 år d. 10. maj, Janne Gensch Degn med de 55 år d. 22. maj, Sven Holm med de 80 år d. 29. maj, Gunnar Jensen med de 60 år d. 22. juni og Poul Jensen med de 60 år d. 22. juni samt til Jess Lykke Christensen Hans Christian Lüchow Knud Erik Bjellekjær

26. april 28. april 29. april

Claus Rene Rasmussen Jan Verner Jørgensen(VØN) Ole Kristian Skov-Ettrup Jan Stofberg Ove Kragh Lillian Bovbjerg Kurt Larsen

05. maj 12. maj 13. maj 17. maj 19. maj 22. maj 26. maj

Henning Mørch Egon Svensson Benny Krøl Birger Tykskov Martin Lund Hansen John Wennergren Janne Taarnhøj Flemming Mørch Jørgen Hansen

02. juni 06. juni 13. juni 14. juni 19. juni 19. juni 25. juni 27. juni 30. juni

11


Referat af ordinær Generalforsamling Fredag d. 3. februar 2017

Referrent: Tonny Poulsen

1) Valg af dirigent og stemmetællere. Palle Pedersen (Distriktsformand) blev valgt til Dirigent. Birger Tykskov og Poul Carsten Hasfeldt valgtes til stemmetæller. 2) Bestyrelsens beretning v/formanden. Godkendt uden kommentarer. 3) Aflæggelse af regnskab v/kassereren. Birger Tykskov spurgte, om man ville tømme foreningens kasse på 100 års jubilæet i 2018, frem for at sikre sig økonomisk, hvis man pludselig skulle ud og betale husleje, hvis kommunen f.eks. valgte at rømme Pedersholm. Dette skabte lidt debat, da man fra bestyrelsens side ikke regner med, at komme i en sådan situation. Birger og Palle Pedersen kunne begge give eksempler på foreninger, der pludselig stod uden tag over hovedet, eller måtte købe deres huse, fordi kommunerne ønskede at sælge. Bestyrelsen ville tage sagen op på et senere tidspunkt. Herefter blev regnskabet godkendt. 4) Indkomne forslag. Der var ingen indkomne forslag. 5) Fastsættelse af kontingent for 2018. Bestyrelsen foreslog uændret kontingent (300,- kr.) Vedtaget uden kommentarer. 6) Valg af næstformand for 2 år, afg. Benny B. Hansen. Benny blev enstemmigt genvalgt. 7) Valg af kasserer for 2 år, afg. Henrik Holmgaard. Henrik blev enstemmigt genvalgt. 8) Valg af bestyrelsesmedlem for 2 år, afg. Jørgen Bang. Jørgen blev enstemmigt genvalgt. 9) Valg af bestyrelsesmedlem for 2 år, afg. Hans Ulrich Christensen. Hans Ulrich blev enstemmigt genvalgt. 10) Valg af suppleant til bestyrelsen for 1 år. Da man pt. ikke havde en suppleant, foreslog bestyrelsen Leif Hansen, der blev enstemmigt valgt. 12


11) Valg af revisor for 1 år, afg. Poul Carsten Hasfeldt. Poul blev enstemmigt genvalgt. 12) Valg af revisor for 1 år, afg. Kai Aakjær Hansen. Kai blev enstemmigt genvalgt. 13) Valg af revisorsuppleant for 1 år. Da man pt. var uden revisorsuppleant, blev der stillet spørgsmål til forsamlingen om emner. Egon Svensson ville gerne stille op, og blev enstemmigt valgt. 14) Valg af sendemænd til Sendemandsmøde i Aalborg 13. maj 2017. Formand Kurt Terkelsen ville deltage. Birger Tykskov lagde tal frem på bordet, der viste hvor dyrt det er blevet at deltage i Sendemandsmøder. Og da Frederikssund Marineforening har valgt at støtte med 1000,- kr. til dette formål, som vil blive fordelt mellem deltagerne, ønskede ingen andre at deltage. Beløbet på de 1000,- kr. går derfor alene til formanden, der således får dækket en del af udgifterne ved dette arrangement. 15) Valg af flagbærer for 1 år, afg. Poul Carsten Hasfeldt. Poul blev enstemmigt genvalgt. 16) Valg af flagbærerreserve for 1 år, afg. Benny B. Hansen. Benny blev enstemmigt genvalgt. 17) Eventuelt. Kurt Troelstrup spurgte om man kunne lave programmet på hjemmesiden således, at man kunne overfører dette til sin kalender på mobilen. Webmasteren oplyste, at han ikke er dygtig nok på dette område. Så længe ikke flere ytre ønske om denne mulighed, vil sagen blive henlagt. Birger Tykskov gjorder opmærksom på reglerne vedrørende korrekt brug af medaljer og bjælker. Dette gav en del debat, idet nogle ikke havde sat sig ind i reglementet på dette område, mens andre så stort på det spørgsmål. Man besluttede at genoptrykke Marineforeningens reglement for bæring af ordner i Tørdokken. Der blev også gjort opmærksom på, at reglerne kunne findes på Hjemmesiden. Freddy Lindahl spurgte om nyt til den kommende Polens tur. Formanden kunne svare, at han ville vider give oplysninger om turen, så snart der forelå noget konkret. Herefter takkede formanden for god ro og orden, og takkede dirigenten for et solidt arbejde. 13


Nedenstående artikel er hentet fra ”Flådens Historie”, og bringes med venlig tilladelse fra Johnny Balsved

Af kommandørkaptajn Karsten P. Hansen (KAS)

I dette indlæg redegør kronikøren for, hvorfor sø-officerer er særligt egnede som helikopterpiloter i flådens skibe!

D

a den tidligere chef for Søværnet, viceadmiral A. H. Vedel i 1959 havde forestået undersøgelsen af grønlandsskibet HANS HEDTOFTs forlis, kom kommissionen frem til, at redningsberedskabet omkring besejlingen af Grønland, og især evnen til at udføre redningsoperationer omkring vintersejladsen her, burde væsentligt forbedres.

videregående flyveskoler. I 1963 var så søværnets første helikoptertype, den legendariske og driftsstabile Alouette III, ankommet til Danmark. Piloter, flymaskinister og teknikere var i mellemtiden blevet tilstrækkeligt omskolede og klar til den første deployering medinspektionsskibene af HVIDBJØRNEN-klassen til Nordatlanten i sensommeren 1963.

Staten, og det ville sige Søværnet, måtte i denne anledning anskaffe fire isforstærkede inspektionsskibe, der alle skulle kunne medføre én eller to helikoptere.

Og Søværnets Flyvetjeneste, nu Søværnets Helikoptertjeneste, har opereret deroppe kontinuerligt lige side.

Søværnets havde 7-8 år tidligere afleveret sit Marinens Flyvevæsen til det nyoprettede Flyvevåben, og håndteringen af luftfartøjer, der havde været en integreret del af Marinens virke fra 1912 til 1950, forekom stadigvæk helt naturligt for Søværnets ledelse, og man udpegede derfor de potentielle flyverlever blandt sine egne linjeofficerer.

I 1960érne var rationalet, at et Søværn som det danske naturligvis måtte have et antal operative kapaciteter, hvis uddannede folk tillige med det nødvendige materiel samlet skulle kunne udgøre søværnets kampevne. Disse operative områder, som søofficererne kunne vælge, var dengang: Større overfladeenheder, og det ville sige fregatter, korvetter og partruljefartøjer, minevåbnet, herunder minestrygning, motortorpedobåde, undervandsbådstjeneste, frømand,

Det var derfor otte søofficerer, der blev sendt af sted til flyveskolen på Flyvestation Avnø i juli 1960, og i 1962 var syv af disse færdiguddannede fra US Navy's 14


helikopterpilot og endeligt søopmåling. Også disse valgmuligheder viste, at Søværnet blot så på helikopteren som endnu et, om end meget krævende og sofistikeret, fartøj.

Denne kompetence eller faglighed er dog intet værd, uden at der hos den pågældende person er en udpræget vilje til at ville bruge den, med andre ord en holdning til at anvende det indlærte. Eller sagt på den negative måde, hvis: "Det rager ham en fjer", så bliver der ikke meget af kvalitet af denne persons opgaveudførelse. På alle disse tre indlæringsområder områder indførtes såkaldte taxonomier, hvilket betød, at man kunne og kan beskrive indlæringsdybden af det indlærte, herunder også på holdningsområdet, samt hvad der også er vigtigt, at man også kunne måle effekten heraf også på holdningsområdet.

Søværnets første helikoptertype, Sud Aviation S. E. 3160 Alouette III, ses her på helikopterdækket på et inspektionsskib af HVIDBJØRNEN-klassen. (Foto: Karsten Pedersen)

Holdningsområdet Der, hvor man er kommet længst med en holdningsindlæring, taler man om, at eleven har opnået at erhverve internaliserede holdninger, og det vil sige, at personen er så præget af sine tidligere oplevelser og herunder sit værns og sin tjenestes holdninger, at han har gjort disse til sin personlige ejendom. Dette betyder så videre, at han også udfører sin tjeneste fuldt ud, når han ikke kontrolleres eller specifikt belønnes af andre f. eks. foresatte myndigheder.

Uddannelsesområderne Til alle disse operative nøgleområder blev der uddannet via de tre pædagogiske hovedområder: Viden, færdighed og holdning. Fra uddannelsesreformen af officersskoleuddannelserne i begyndelsen af 1970érne var disse pædagogiske principper til rådighed og blev nu gennemført på alle forsvarets skoler. Dette, at uddanne også på holdningsområdet, havde man snart sagt alle dage gjort i Søværnet, dog uden at kunne forklare det med moderne termer.

Det er så der vi er, når vi udvælger flyveelever fra Søværnet til flyveskolen. Vi opnår en holdningsmæssig overføring af hele Søværnets uddannelses-påvirkning på holdningsområdet til flyvereleven. Hvis der er tale om en reserveofficer opnår vi tillige også at overføre holdninger fra hele den gennemgåede søfartsuddannelse.

Det kan nærmere forklares på denne enkle måde: Viden og færdighed går hånd i hånd og skaber den faglige kompetence, uden hvilken al operativ tjeneste bliver nytteløs.

Som det endelige resultat på holdnings15


området opnår vi, at holdningen til marineflyvningen vil være, at vore maritime helikopterpiloter med energi og målrettethed flyver ud for at løse en ofte vanskelig opgave, og vi ved, at fartøjschefen vil anvende sin helikopter og sin besætning til den yderste forsvarlige grænse, hvis det er nødvendigt.

der som slutmål har at kunne udføre de forskellige taktiske roller, som en flådehelikopter kan blive udsat for, er det således, at i forvejen operativt uddannede officerer i Søværnet får en del "overføring" forærende fra deres operativt/taktiske uddannelser og fra deres erfaringer på havet. F.eks. ved kendskab til eller egentlig uddannelse i varslings-, sensor- og våbensystemer, navigation, kommunikation, radarlære samt beherskelse på basalt niveau af meteorologien.

Vi ved tillige, at vi ikke har folk ansat, der bare flyver for at flyve og som først som anden prioritet ser på, om der lige kan udføres "noget" nu medens de er deroppe. Dette er velkendte problematikker også set under den anden verdenskrig mellem flyvende linjeenheder og de senere i krigen etablerede flyvende reserveenheder, hvilke sidste ofte havde den primære holdning, at det vigtigste var ikke at udsætte sig for megen risiko.

Når det så yderligere kommer til at anvende det indlærte på et gyngende skibsdæk, der er omgivet af det evigt foranderlige hav, har den sømandsuddannede tillige et betydeligt fortrin. Alt i alt står den operativt uddannede søofficer således med betydelige forhåndskompetencer i forhold til den unge mand "fra gaden" eller fra de øvrige værn, især når det i fremtiden kommer til flyvning fra de tunge våbenbærende støtteskibe og fregatter, der indgår i en international styrke.

Viden og færdighed Omkring viden og færdighed, der som et moderne effektbaseret begreb ofte kaldes for kompetencer, er sagen ganske enkel. Man kan opdele dette område til det rent flyvemæssige, der først og fremmest begrænser sig til dette, at lære at flyve helikopter.

Idet den ældste pilot ombord i inspektionsskibet, fregatten eller støtteskibet også vil gøre tjeneste som helikoptergruppeleder og dermed organisatorisk indgå i skibsledelsen på divisionsofficers niveau.

Det er vel klart, at for så vidt angår dette punkt, er vi alle, der i øvrigt kan lære helikopterflyvning på det militære niveau, nogenlunde lige stillet.

Som skibschefens luftoperative rådgiver, vil det ligeledes være en fordel, at han deler viden og delvis færdighed med skibschefen, at disse to personer så at sige taler "samme sprog", hvilket skal forstås på den måde, at de er holdningsmæssigt og fagligt af samme skole.

Det andet hoveduddannelsespunkt er at have en sådan uddannelse, at man som fartøjschef med en trænet luftfartøjsbesætning kan indgå i en flådestyrke med den operative kapacitet en moderne flådehelikopter kan tilføje en sådan styrke. Når det kommer til denne del af læringen,

Deres teamwork med den øvrige skibsle16


delse vil under sådanne omstændigheder have gode vilkår for at lykkes. Endeligt er det som hidtil fremdeles en fordel, at piloten/erne kan indgå i søvagten på broen, når flyvning ikke pågår, herunder især under skibenes forlægninger.

Denne tendens er der desværre tegn på i nogle af de lande, der har valgt at lade al flyvning overgå til det nationale flyvevåben.

Opgavestillernes interesser Af alle de interessenter, der kan nævnes omkring Søværnets Helikoptertjeneste, må især fremhæves Søværnets Operative Kommando (SOK), hvis chef i sin rolle som flådechef er hovedansvarlig for at implementere maritime, danske, politiske strategier.

LYNX S-191 på helikopterdækket på kommandostøtteskibet ABSALON. (Foto: Johnny E. Balsved)

Det er således ønskværdigt for SOK, at de maritime piloter fokuserer på SOKinteresser, når det drejer sig om så vel opgaverne som den langsigtede udvikling.

Hvad betyder dette helt enkelt Alle forhold lige ser man således, og dette er da også vor mangeårige erfaring, at man får mere effekt ud af at bruge søofficerer til flyvende tjeneste i Søværnet.

Dette er selvfølgeligt helt naturligt for en søofficer, også en søofficer, der er uddannet som pilot.

Fremover bliver dette forhold endnu mere udtalt når de 5 - efter danske forhold store støtteskibe og fregatter - er indfaset. Disse skibe vil typisk, som f.eks. lige nu, indgå i en Task Group, hvor de taktiske krav og beherskelsen af varslings- og våbensystemer vil være betydeligt mere profilerede end ved enkeltskibsindsats i Nordatlanten. Dette forhold hidrører helt enkelt fra, at vore skibe og helikoptere kommer til at indgå i operative fællesskaber med de på helikopterområdet meget professionelle, større NATO-mariner, der normalt, meget professionelt, løser en vifte af krævende kommandørkaptajn opgaver. Karsten P. Hansen

Der har således været tale om, at overflytte Søværnets Helikoptertjeneste til Flyvevåbnet. Denne løsning ville i givet fald betyde, som anført ovenfor under holdningsområdet, at den kommende "maritime" pilot ikke fokuserer på SOKs operative kontekst og behov, men på Flyvertaktisk Kommandos ditto. Dette forhold ville fra opgavestillerens side (SOKs) kunne få de negative konsekvenser, at den maritime flyvning bliver udviklet på flyvningens præmisser og ikke på de maritime opgavers præmisser. 17


N

ormalt er det de større skibe, der finder vej til spalterne i dette blad. Men her til sidst, vil jeg denne gang omtale en af de små både, som mange af os nok har prøvet at sejle med mindst én gang. Det handler selvfølgelig om Kanalrundfartens både i Københavns Havn. Selv om man kender København ud og ind, ser byen altså stadig en lille smule anderledes ud fra vandsiden. Og når man oven i købet for forklaringer på både det ene og det andet under sejladsen, kan man næsten ikke undgå at være lidt klogere, efter en tur i en af DFDS Canal Tours’ flade, brede kanalbåde. De guidede ture tager en times tid og afgår jævnligt fra både Nyhavn, Gl. Strand.

Det begyndte i 1904 med både med plads til 20 passagerer og trafik mellem Indre By og Christianshavn. Dengang var der ikke tale om sejlads for turister men derimod transport af værftsarbejdere og almindelige københavnere. Trafikken voksede imidlertid, og i 1930 byggede man en serie både med plads til op til 80 passagerer, som københavnere og turister nu kunne bruge til udflugter i havnen. I 1948 kom så de såkaldte Langeliniebåde med guider, der fortalte om seværdighederne undervejs. 14. marts 2011 solgte DFDS DFDS Canal Tours til Strömma Turism & Sjöfart AB, der i forvejen driver kanal- havnerundfart samt turistbusvirksomhed i de nordiske lande. Canal Tours råder nu (2015) over 17 både, heraf 6 overdækkede og 2 restaurantbåde. Bådene er opkaldt efter figurer fra H.C. Andersens eventyr, f.eks. KlodsHans og Prinsessen på ærten. Der transporteres over en halv million passagerer hvert år. T.P. 18


Frederikssund Marineforening Byder velkommen om bord til:

Keld Ørnø Maggi Koch Eigil Larsen Anna Larsen Tag godt imod vore nye medlemmer.

Tørdokken’s on-line service - til dig der har det med at glemme. Hører du til dem, der gerne vil være fri for at glemme et arrangement i Marinestuen, er hjælpen nær. Send et par ord til:

toerdokken@webspeed.dk Så sørger jeg for, at du modtager en mail med en reminder, ca. 1 uge før et arrangementet løber af stablen. På den måde får du en chance for, at blive mindet om, hvad og hvornår der sker noget i Frederikssund Marineforening. Ordningen er gratis. Med venlig hilsen Tonny

19


Forle de hos et n ringede d et af en nyd vore medl på døren h e je mmer Lille Per tænkte sig lidt om: ”Det må være hønen” ling elig klædt . Uden mme herre sbøsse for st med e : svarede han. n inds od - Go d a mda ”HØNEN” udbrød Henning noget overrasket. Jeg sa g, undskyld m h ”Hvorfor tror du dog det?” kvind ler ind til e vis jeg fors t hjem er. ty for æl rrer. Prom dr e pte lø ”Jo”, svarede Lille Per, ”Den lægger æg, der d sv - Øjeb præcis passer til æggebægeret”. lik, så aret: skal D e få m i n s vi germo : blad s e r. n e r d ø r b s rsvar o F i t ce se ang. Annon gt en g u r b n u lges. K rm sæ ig åbnet. æ k s d l Fa Aldr dt Henrik i snak svenske ambassade fal n de på n tio ep rec en Ved d punchbowlen. vde vundet. med en ældre herre ve , som Canada netop ha VM y ke oc ish på dt fal Snakken ende: yspillere Henrik sagde opmuntr diere enten er ishocke na ca e all at g, sa t nd "Det er jo en ke - Hvorfor falder flere , at eller ludere!" Dem opmærksom på og flere billister i søvn n ældre. "Jeg må gøre de e gd sa !" rre he in "M bag rattet? r!" min hustru er canadie De er trætte af de høje t hold spiller hun for?" sagde Henrik, "hvilke å," "N benzinpriser. Henning spurgte Lille Per , en dag de stod i baren i Marinestuen, om hvilket dyr, der er det klogeste.

Formand

Kurt Terkelsen

47 52 99 46

kurts@mail.tele.dk

Næstformand

Benny Hansen

47 31 13 74

bennyh6@hotmail.com

Kasserer

Henrik Holmgaard

30 49 25 36

hcholmgaard@sport.dk

Sekretær

Bent Hansen

27 26 27 80

bhel@godmail.dk

B-medlem

Hans Ulrich Christensen

38 71 15 17

ulrich@biobiler.dk

B-medlem

Henning Mørch

20 12 04 93

aase41@paradis.dk

B-medlem

Jørgen Bang

20 27 47 60

joebang@live.dk

Suppleant

Leif Hansen

51 27 23 89

irenalundberg@yahoo.dk

20

Tørdokken on line 2 17  
Tørdokken on line 2 17  
Advertisement