Page 1

Der var pænt fremmøde til årets Fregatskydning

PEDERSHOLM ROSKILDEVEJ 161 3600 FREDERIKSSUND

www.frederikssundmarineforening.dk


TØRDOKKEN - det lokale medlemsblad for Frederikssund Marineforening. Ansvarshavende redaktør: Tonny Poulsen Mølleparken 5, Ganløse 3660 Stenløse Tlf.: 48 18 10 88 e-mail : toerdokken@webspeed.dk INDLÆG - FOTO m.m. TIL NÆSTE NUMMER DER UDKOMMER MIDIO DECEMBER 2013 SKAL VÆRE REDAKTØREN I HÆNDE SENEST D. 1. DECEMBER 2013 PÅ OVENSTÅENDE ADRESSE.

I dette nummer kan du bl.a. læse:

Side 3

Formandens 2 minutter.

Side 4

Bal på Dækket

Side 5

Fregatskydningen 2013

Side 6

Opslagstavlen.

Side 16

Berømt Ubåd sænkede sig selv.

Modelskibssamlingen på Fregatten Peder Skram

Side 17

Agurketid?

Side 18

Tørdokken-Online på slingrekurs-

Side 19

Opslagstavlen.

Side 20

Agterdækket.

Side 7-8 Side 9

Slopkisten.

Side 10

Kvartalsprogram.

Side 11

Vi kipper med flaget.

Tørdokkens Historietime Side 12-15 Flådens mærkedage siden år 1500 (1. del)

Forsidebillede: Mønstring af skytter ved årets Fregatskydning. 2


Formandens minutter

Verdens bedste kammeratskab

stykke.

F

Men der skal være nogen til at overtage traditionerne efter os, for der er ikke så mange unge, der bliver værnepligtige i dag og slet ikke i Søværnet, så vi risikere en dag, at foreningen ikke er her mere, men håber ikke det sker i min tid. Da jeg kom i flåden i 1960, var alle inde i 1416 måneder, så der er stadig et stort bagland af folk, der kan komme i foreningen.

rederikssund Marineforening er foreningen, hvor søfolk mødes for at dele interessen for det maritime og ikke mindst gode historier fra bølgen blå. For søen er det sted, hvor man finder det bedste kammeratskab, og det kammeratskab vil foreningen gerne bibeholde på land. Frederikssund Marineforening, som er en del af Danmarks Marineforening, blev grundlagt i 1918, for 95 år siden, af søfolk fra Frederikssund. Da 1. Verdenskrig sluttede, var der en flok gamle værnepligtige fra byen, der syntes, at det kunne være hyggeligt at mødes og opretholde det sammenhold, de havde skabt på søen. Gennem 95 år har Frederikssund Marineforening været det lokale samlingspunkt for de gamle orlogsgaster og er dag på 65 medlemmer, netop gennem det gode kammeratskab og evnen til at samarbejde, som ligger dybt i gamle orlogsgaster.

NB: Jeg er pr. 01.09.13 flyttet til følgende adresse: Damgårdsvænget 49, 4050 Skibby.

At styrke interessen i befolkningen for Søværn og Søfart - det maritime Danmark

Med venlig hilsen Kurt Terkelsen

Frederiksund Marineforening har, blandt andet, arrangeret mange udflugter rundt i landet og besøgt andre marineforeninger, og i oktober drager medlemmerne for første gang til en 6dages tur til Polen, som er det glemte land når det kommer til turisme. Polen byder på noget af Europas mest mindeværdige natur, og lokalbefolkningen byder på spændende kultur og viser deres land frem med stolthed. En spændende rejse, som medlemmerne har bakket godt op om, og er derfor allerede udsolgt. Og så skal vi ikke glemme de årlige traditioner som `bal på dækket ´og ´fregatskydning´ sammen med marineforeningerne i Hundested og Frederiksværk, som i år blev noget af et tilløbs3


Lørdag d. 2. november kl. 18.00 Så skal vi atter have fundet parradeskoene frem og ha’ dem pudset, for nu er det nok engang blevet tid til Marineforeningen’s årlige efterårsfest.

I medbringer selv jeres mad samt det gode humør.

Drikkevarer købes i baren til de sædvanlige lave priser.

Husk tilmelding til Kurt på 4752 9946 / 21292641 eller kurts@mail.tele.dk 4


I

et fantastisk sommervejr kunne Hundested, Frederiksværk og Frederikssund Marineforening, afvikle et rekord stor Fregatskydning på Tollerup skydebane den 10. august 2013, hvor vi kunne afvikle festlighederne i det skønneste vejr.

(hotdogs) fra Hundested Marineforening kunne mønstre 20 damer til korvetskydningen. Og så til skydningen. Vores kasserer, Henrik Holmgaard, skød Mesanen ned og blev "Karduslanger". Klokken 13 blev skydningen indstillet, da vi skulle indtage den medbragte mad og andre fik igen i år serveret helstegt gris med brød og salat. Efter frokost gik vi i gang med krudtkammeret, med skud nummer 211, affyret af Bjarne Udbrandt, Frederiksværk Marineforening, mod krudtkammeret, en ren pletter - så var fregatten sænket. Det betød samtidig, at med det sidste skud, - så kunne Bjarne Udbrandt senere kåres som den nye "Fregatkaptajn". På korvetten, skød Helle Hansen, Frederikssund, sejl nummer 5 ned, så alt i alt, en god dag for Frederikssund Marineforening.

Traditionen tro startede vores tur, med 27 morgenfriske gutter og piger fra Frederikssund station, med et lille stop i Arresødal, hvor vi i det strålende vejr, nød en forfriskning, som foreningen gav. Vi kørte derefter med vores gode chauffør, Hugo, ved rattet til Hundested Marinestue, hvor vi fik bussen fyldt op til sidste plads.

Vores døde duer, som er genoplivet, blev sammen med andre lotterier, som Henrik og Henning solgte, gav også en pæn sum, til vores fælles arrangement. Frederikssund Marineforening var tilbage i Frederikssund ved 17. tiden, trætte men i højt humør efter en hyggelig dag, men nogle af gasterne, traditionen tro, gik på Sommerlyst... Klokken 10 kunne formanden, Frederikssund Marineforening, således byde velkommen og mønstre 66 skytter fra Hundested, Frederiksværk og Frederikssund Marineforening. Søren

Følgende nummer blev udtrukket: 162 - 163 - 993 - 224 - 347 488 - 402 - 1146 - 314 - 1048 - 563. 5

Kurt


Frederikssund Marineforening Byder velkommen om bord til:

Daniel Brøns Evald Knud Mørkebjerg Jan Stofberg Tag godt imod vore nye kammerater.

6


Om bord på fregatten, Peder Skram, er indrettet en udstilling af et antal modeller af Søværnets skibe, der gjorde tjeneste i Søværnet under Den Kolde Krig fra 1960-90, som alle er bygget af "Modelbyggegruppen af 1999". Modellerne er alle i skala 1:35, da de er bygget til at sejle på forskellige søer og kan fjernstyres fra søbredden. En video fortæller om enhederne. Én af modellerne er patruljebåden P 520 HUITFELDT, som jeg sejlede med i 1962-63 som marineoverkonstabel artilleri med skibsnummer 324.

Af orlogskaptajn Ebbe Talleruphuus

mer og andet personlig udrustning. Jeg rejste i uniform - det gjorde man jo dengang - så den tunge kappe kunne jeg have på, i stedet for at pakke den i kufferten. Sablen derimod var som sædvanlig i vejen. Den kunne ikke være i kufferten, så den måtte jeg have i hånden i sin pose. Jeg tog en taxa fra stationen til havnen. Jeg blev vist ned i officersmessen agter i skibet, hvor næstkommanderende, kaptajnløjtnant Jørgen Bork tog pænt imod mig. Jeg spurgte, om han ønskede mig omklædt i tjenestefrakke, da jeg jo officielt meldte mig til tjeneste ombord for første gang. NK var dog helt tilfreds med min påklædning, da de 2 nye snore nærmest overstrålede den ældre kaptajnløjtnants distinktioner. Vi delte derpå 2 Tuborg serveret af vagthavende messegast

P 520 HUITFELDT Som det eneste medlem af Modelbyggegruppen har jeg haft fornøjelsen at gøre tjeneste ombord på flere af de udstillede skibe, og jeg har bygget tre af modellerne gennem de sidste ti år. Den første var Kystjageren P 520 HUITFELDT, som jeg mener, er det smukkeste skib Orlogsværftet nogensinde har bygget. Jeg vil ikke gå ind på de historiske forhold omkring kystjagerens tilblivelse. Det kan læses i Tom Wismanns glimrende hæfte, Flådens skibe Nr. 2, og i uddrag ses over modellen i museet. I stedet vil jeg fortælle om mine personlige erfaringer fra knap 3 års tjeneste om bord 1960-63.

Officersmessen i en kystjager var meget hyggelig med sine mørkerøde stofsofaer og røde læderstole, og lå i direkte forbindelse med alle lukafer i officersgangen. En stejl lejder førte op til agterste dækshus og dermed til dækket. Messegasten havde båret mine kufferter ind på det 2 -mands lukaf, jeg skulle dele med 1. artilleriofficer.

Den 11. december 1960 blev jeg som nyudnævnt søløjtnant I tilkommanderet HUITFELDT, der tilbragte denne weekend i Ålborg. Chefen OK Ole Felding var på besøg hos nogle venner i Nordjylland, da jeg i snestorm ankom til skibet medbringende 2 kufferter med unifor-

Jeg kendte kun kystjagerne HUITFELDT og WILLEMOES fra Holmen, hvor de lå fortøjet ved torpedobådsbroerne, sammen med motortorpedobådene, men havde altid beundret dem 7


fra vinduerne i Søofficersskolens klasselokaler de 2 kystjager udstrålede en kraft og skønhed, der næppe kunne findes i andre krigsskibe på den tid.

tøjede og kunne derfor sende et trossehold over for at hjælpe vore gode fregatvenner til kaj på Bradebænken ved Mastekranen.

De skoleskibe jeg hidtil havde været tilkommanderet, HOLGER DANSKE og ÆGIR havde naturligvis deres egen sjæl, men kunne aldrig måle sig med de slanke kystjagere, der med deres 36 knob kunne matche selv motortorpedobådene. Det føltes som en speciel ære, at blive én af de udvalgte i en kystjager. Vi sejlede altid. Kystjagerne deltog i alle øvelser i danske, og tilstødende farvande, og derudover foregik der en intern træning ombord af de meget unge konstabler, vi fik ombord som en del af besætningen. HUITFELDT var udvalgt som Søværnets første konstabelenhed, og ordren fra Søværnskommandoen var klar: Konstabelordningen skulle være en succes. Det betød, at skibet fik tilkommanderet de bedste befalingsmænd Søværnet kunne afse, så alt virkede og HUITFELDT blev et lykkelig skib, der kunne alt - undtaget at flyve og dykke.

Min tid som AUO, anti-ubåds-officer, i HUITFELDT blev afsluttet på en lidt trist måde. Jeg skulle fortsætte min torpedobådstjeneste i MTBerne, og skulle ombord i MTB TRANEN ultimo marts 1963, da vi lå i Stavanger, i forbindelse med en øvelse. Desværre kolliderede TRANEN i Skærgården før de nåede Stavanger. Begge skibe sank og 2 norske fiskere omkom. TRANENS besætning, og jeg blev transporteret af WILLEMOES til Frederikshavn, hvor vi overtog MTB SVÆRDFISKEN, der blev ny divisionsbåd for TBD 113. Der gik mange måneder før besætningen fik rystet den oplevelse ag sig, selv om vi fortsatte øvelsen i norske farvande så hurtig vi fik SVÆRFISKEN sejlklar. Ikke nogen ønskestart i en MTB. Senere overtog jeg kommandoen over Søværnets nyeste skib, MTB HØGEN, den sidste af 4 MTBer af FALKEN-klassen.

Det var sjældent, at vi sejlede med begge kedler i drift for olieforbruget for at lave 24.000 heste og dermed sejle 36 knob var enormt. På én kedel kunne vi forlægge med 21 eller 24 knob, og det var normalt alt rigeligt, til en behagelig, effektiv fart i stort set alt slags vejr. Jeg husker dog de nætter, hvor vi havde øvelse i Kattegat sammen med Hunt-fregatterne. Øvelsen sluttede for eksempel kl. 0100 med signalet NN3 fra admiralen, og natmaden - røde pølser og varm kakao blev udgivet til besætningen. Jeg var vagtchef på broen, og kunne regne ud, at der ville blive trængsel, når 2 kystjager og 2 Huntfregatter skulle forbi Kronborg samtidig - for at komme først til Holmen. Hunterne kunne sejle 23 knob, så vort fartoverskud var minimalt. Til alt held vidste jeg, at vi med de store brændere på kedlen kunne klare 3 knob ekstra, så jeg ringede ned til vagthavende maskinofficer, og bad ham "sætte vand over" til 27 knob. Da Hunterne ankom til Holmen var kystjagerne allerede for-

Jeg tænker så tit på, at HUITFELDT ville have været det perfekte museumsskib. Det føles næsten som et kultur-drab, at dette smukke skib, bygget på Orlogsværftet under verdenskrigen, skulle ophugges i 1966. Men dengang var der hverken interesse for eller penge til at købe udrangerede krigsskibe. Det var før fregatten JYLLAND blev istandsat i Ebeltoft som museumsskib - og mange år før viceadmiral Jørgen F. Bork sikrede PEDER SKRAM for eftertiden. 8


C02 Cardigan

C12 Polo-Shirt

C23 Windbreaker

Marine eller Hvid.

Str.: 50 - 56

C2 & C21 Skjorter med korte og lange ærmer, hvid eller lyseblå C 01 Sweatshirt, marine A 04 Mini emblem A 05 Kendingstegn D 01 Blazeremblem D 02 Hue emblem Miniemblem D 03 Slips F01 Indkøbspose D 04 Blazerknap sæt D 05 ”Begyndersæt” blazer D 07 Skulderdistinkt. D 08 Badges D 09 Booswik læder bælte, sort D01 Blazeremblem D 10 Lærredsbælter, m-blå, sort D 11 Seler, blå, sort D 12 Dametørklæde Herudover sælges der: F 01 Indkøbspose C 05 Pullover; C 06 Slipover; F 02 Messeforklæde C 13 T-shirt marine og hvid; F 09 Damenål, broche Kasketter, Bordflag + stang. F 10000 Vedhæng kendingstegn Slips F 10100 Vedh. Kendingst. Forgyldt Priser spørg kassereren. BR Slipsenål BR Manchetknapper Varekatalog i farver hos kassereren. RO Autoemblem Hvis ikke varen er hjemme, AM 05 Nøglering + vognmønt kan der bestilles hos kassereren. 9


Søndag - fredag d. 6. – 11. oktober

POLEN

Bustur til Polen 6-dage – med ophold på Hotel Barlinek

Lørdag d. 2. november kl. 18.00 BAL PÅ DÆKKET -se mere på side 4

Torsdag d. 28. november kl. 19.00 Foredrag:

Søndag d. 8.december kl. 14.00 Julebanko m/Gløgg og Æbleskiver.

10


...og siger TILLYKKE med fødselsdagen til: Henrik Holmgaard 02. oktober Leif Hansen 05. oktober Martin Hernvig 06. oktober Hardy Højsgaard 07. oktober Asger Knudsen 23. oktober Hans Erik Andersen 24. oktober Niels Garboe 26. oktober Per Erik Hansen oktober samt27. til Kurt Terkelsen 19. november Benny Hansen 02. december Svend Gert Severinsen 14. december Claus Søren Madsen 20. december

Et stort og varmt TILLYKKE til jer alle 11


Med venlig tilladelse fra Johnny Balsved (Flådens Historie), vil jeg i dette, og i de følgende numre, bringe en oversigt over mærkedage, der omfatter flåden lige fra år 1500 og op til vor tid. Begivenheder under krig eller krigsforhold er markeret med en grøn baggrundsfarve. 1509-1510

Kong Hans lader bygge to store kraveller ENGELEN og MARIA, der udelukkende er bygget til anvendelse som krigsskibe. 10 AUG 1510 Kong Hans udnævner Henrik Krummedige til "øverste kaptajn og høvedsmand for alle vore kaptajner, folk og tjenere, som vi nu skikket og forskrevet har at være i søen. Os og vort rige og land til tjeneste mod vore og rigens fjender og uvenner". 1510-1512: Dansk-lybske krig 09 AUG 1511 Flåde på 20 skibe under kommando af Jens Holgersen Ulfstand om bord på ENGELEN kæmper ved Bornholm mod en lybsk flåde på 18 skibe og fordriver denne. 5 lybske skibe erobres. 24 AUG 1526

Efter afslutningen af de dansk-svenske unionskrige og Kong Christian II's abdicering bliver dennes sidste tilhænger, søkrigeren Søren Nordby, med en eskadre på 10 skibe med Skipper Clement som underanfører slået ud for Blekinge kysten af en forenet dansk (Kong Frederik I's), svensk og lybsk flåde.

1534-1536: Grevens Fejde (dansk borgerkrig) 09 JUN 1535

Allieret flåde på 18 danske, 11 svenske og 10 preussiske skibe under admiral Peder Skram og svenskeren Måns Some slår ved Bornholm en lybsk flåde på 9 større og 14 mindre skibe under Michel Samsing for derefter at tilintetgøre den lybske flåde i Svendborgsund 19 JUN 1535.

01 SEP 1536

Kong Christian III udsteder Flådens første krigsartikler, "Ordenantz for Admiral- og Aarlauffuisschibe". De indeholder regler for disciplinen om bord og krigsbyttes fordeling.

05 JUN 1555

Kong Christian III's søkrigsartikler udgives. Udvidet i forhold til krigsartiklerne fra 1536. I disse indføres edsaflæggelse for Flådens mandskab (afskaffes i 1909).

18 DEC 1556

"Grønnegaards Havn", Flådens leje syd for den nuværende Knippelsbro på Amagersiden, overdrages af Kong Christian III til byen København, efter at flåden er flyttet il "Krabbeløkken" på det senere Bremerholm, som anlagdes omkring 1536. Før "Grønnegaards Havn" lå flåden fra ca. 1428 i "Rævehalegattet" bag Slotsholmen. 12


1559: Dansk angreb på Ditmarsken 07 JUN 1559 Eskadre på 5 skibe under admiral Christoffer Trondsön deltager i angrebet på Brunsbüttel, hvorved Ditmarsken erobres. 11 NOV 1559

Kong Frederik II udnævner Herluf Trolle til "Vor Admiral" med pligt til at holde opsyn med orlogsskibene og deres tilbehør.

1563-1570: Den Nordiske Syvårskrig 30 MAJ 1563 Eskadre på 9 skibe under admiral Jacob Brockenhuss kæmper mod og fordrives af svensk flåde på 19 skibe under admiral Jacob Bagge ud for Rønne. 10 SEP 1563 Dansk-lybsk flåde på 27 danske og 7 lybske skibe under admiral Peder Skram kæmper mod svensk flåde på 30 skibe under admiral Jacob Bugge ved Gotska Sandøen. 30 MAJ Dansk flåde på 29 danske og 10 lybske skibe under admiral Herluf Trolle slår - 31 MAJ 1564 ved Øland en svensk flåde på 36 skibe under admiral Jacob Bagge. Bagge tages til fange, og det svenske flagskibMAKALÖS sprænges i luften. 12 JUL 1564

Eskadre på 3 skibe under admiral Peder Hvitfeldt ødelægger ved Warnemünde det svenske skib HVITA FALKEN under kommando af kaptajn Björnson, der sprænger sit skib i luften og omkommer med hele sin besætning.

12 AUG - 14 AUG 1564

Flåde på 39 skibe under admiral Herluf Trolle kæmper ved Jomfruen (Øland) mod en svensk flåde på 28 skibe under kommando af Klas Horn. Blokadeeskadre ud for Nydyb på 4 skibe under admiral Peder Hvitfeldt brænder ved Jasmund efter kamp med 9 svenske skibe. Besætningerne bjerges.

22 MAJ 1565 04 JUN 1565

25 JUN 1565 07 JUL 1565

26 JUL 1566 28 JUL 1566

11 OKT 1566

Allieret flåde på 19 danske og 13 lybske skibe under admiral Herluf Trolle kæmper ud for Bukow i Fehmern Bælt mod en svensk flåde på 40 skibe under admiral Klas Horn. Admiral Herluf Trolle dør efter at være blevet såret i slaget ved Bukow 4 JUN 1565. Flådestyrke på 21 danske og 17 lybske skibe under admiral Otto Rud bliver mellem Rügen og Bornholm slået af en svensk flåde på 46 skibe under admiral Klas Horn. Danskerne mister 3 skibe og ca. 4.000 mand. Admiral Otto Rud bliver såret. Svenskerne mister 4 skibe og ca. 2.000 mand. Flåde på 36 skibe under admiral Hans Lauritsen Baden kæmper ved Norra Udde på Øland mod en svensk flåde på 36 skibe under admiral Klas Horn. Efter flåden har kæmpet ved Øland 26 JUL, ankrer denne ud for Visby. Efterfølgende driver 12 danske og 3 lybske skibe på land under en storm og bliver slået til vrag. 4.300 mand drukner, heriblandt admiralerne Hans Lauritsen Baden, Jens Trudsøn Ulfstand og den lybske admiral Thinnappel. Admiral Otto Rud dør - flådefører fra den nordiske syvårskrig.

09 JUL 1569

Dansk-lybsk flåde på 40 skibe under admiral Peter Munk beskyder Reval og tager 10 svenske skibe.

02 JUN 1577

Admiral Peter Munk nævnes som den første indehaver af titlen "Rigets Admiral". Rigsadmiralstitlen bortfalder ved Henrik Bjelkes død 16 MAR 1683.

13


10 JUN 1578

Lavritz Kruse udnævnes til "Holmens Admiral" som den første permanente indehaver af denne titel. Funktionen har fra 1556 været midlertidig. Fra 1792 benyttes benævnelsen Overekvipagemester.

12 OKT 1580

Det aftales med svenskerne, at danske orlogsskibe skal give sig til kende til søs ved affyring af 3 skud (den danske løsen) og de svenske med 4 skud.

11 JUL 1581

Rigsadmiral Peder Skram dør - flådefører fra Grevens Fejde og syvårskrigen, kaldet "Danmarks Vovehals".

05 JUN 1587

Eskadre på 8 orlogsskibe under kaptajn Duriam afsejler fra København for at forhindre andre nationers fiskeri ud for og handel med Finmarken, Færøerne og Island. - Første fiskeriinspektion.

20 NOV 1587

Kong Frederik II udsteder den første kongelige anordning for Holmens disciplin og vagt.

17 APR 1599

Eskadre på 12 orlogsskibe med flagskibet VICTOR under kommando af kaptajn Christian Frederiksen (pseudonym for kong Christian IV) afgår på togt rundt Nordkap til den norsk-russiske grænse for at beskytte fiskeriet der. 3 engelske og 2 hollandske skibe opbringes på grund af ulovligt fiskeri. Hjemkomst 13 JUN 1599.

1600-tallet 1604

02 MAJ 1605

Den kun 14 fod dybe "Nye Slotshavn" eller "Skibshavnen" anlægges på Slotsholmen og placeres mellem et samtidigt opført Tøjhus og Proviantgård. Dette bygningskompleks benyttes indtil ca. 1680. Havnebassinet opfyldes i 1868. Orlogsskibet TROST under admiral Køning og DEN RØDE LØVEunder kaptajn Lindenov afsejler fra København på togt, hvor Grønland genfindes, og grønlandsfarten genop-tages.

1611-1613: Kalmarkrigen 03 AUG 1611

Kalmar Slot overgiver sig og Øland mm. besættes efter at herredømmet over Kalmarsund er opnået ved, at en flåde på 22 skibe under admiralerne Mogens Ulfeld, Erik Urne og Godske Lindenov har bekæmpet en svensk flåde på 15 skibe under admiralerne Gyllenstjerna og Gottberg.

24 MAJ 1612

Elfsborg Fæstning kapitulerer efter at eskadre på 7 skibe under admiral Jørgen Daa i 1611 og 1612 har angrebet en svensk flåde i Gøteborg og blokeret Gøta Elv.

31 AUG 1612

Flåde på 36 skibe under kommando af kong Christian IV står ind i Stockholms skærgård til Vaxholm og blokerer byen og den svenske flåde indtil 8 SEP.

04 JUL 1616

Kgl. Forordning udstedes om indrullering af flådens mandskab og dets 5 årige tjenestetid mm. (Grundlaget for Holmens faste Stok).

14


29 NOV 1618

Eskadre bestående af orlogsskibene ELEPHANTEN og DAVID, 2 af Ostindisk Kompagnis skibe og en jagt under kommando af admiral Ove Gjedde afsejler fra Sundet syd om Afrika til Ostindien. Undervejs erhverves Trinkomale på Ceylon og Tranquebar på Koromandelkysten til den danske konge, og i Tranquebar anlægges fortet Dansborg. Kolonien forbliver i dansk besiddelse indtil 1845. På rejsen erobres 2 kaperskibe, medens 2 af eskadrens skibe forliser og 2 efterlades i Indien. Kun ELEPHANTEN vender i februar 1622 hjem (se 19 FEB 1619).

16 FEB 1619

Admiral Gjeddes eskadre bestående af 2 orlogsskibe samt 2 skibe fra Ostindisk Kompagni kæmper ud for de Kap Verdiske Øer med 3 franske kapere. Kaperfregatten LION D'OR erobres og omdøbes til PATENTIA og indgår i eskadren på dens togt til Ostindien (Se 29 NOV 1618).

16 MAJ 1619

Orlogsskibet ENHJØRNINGEN og jagten LAMPRETTEN under kaptajn Jens Munk afsejler fra København for at finde Nordvestpassagen, hvilket mislykkes. ENHJØRNINGEN forliser. Efter overvintring ved Hudson-strædet vender Jens Munk og 2 mand som eneste overlevende tilbage til Norge med jagten i 1620.

05 SEP 1619

Søe-Etatens Kirke, Bremerholms Kirke (senere Holmens kirke) indvies af Sjællands biskop. (Kirken ombygges i 1641 til sin nuværende skikkelse.) Fæstningen Glückstadt påbegyndes, skal virke som base for den glückstadtske søekvipage og dække den danske konge opkrævning af told på Elben. Stationen nedlægges 1815.

08 MAJ 1620

21 NOV 1620

Admiral Gjedde hejser Dannebrog over kolonien Tranquebar, og fæstningen Dansborg anlægges. (Se også 29 NOV 1618).

21 SEP 1623

Bordholdspenge for chef og officerer indføres i stedet for kost om bord.

1625-1629: Kejserkrigen (Den danske del af Trediveårskrigen) 08 MAJ 1625

Kong Christian IV's Krigsartikler udstedes. Mandskabet inddeles i 2 vagter, kongens og dronningens kvarter og i bakker i forbindelse med skafningen. Der skelnes også mellem over- og underskibsofficerer, den først kendte adskillelse mellem officerer og underofficerer om bord på flådens skibe. endvidere nævnes bådsmands-piben (søfløjte) første gang i dansk sammenhæng. Krigsartiklerne giver også de først kendte regler for flagføring og kommandotegn i flåden.

31 MAJ 1626

Eskadre på 5 skibe fra Elben under admiral Jørgen Ulfeld slår i Nordsøen 12 fribytterskibe fra Dynkerk, 2 skibe brændes og 4 skydes i sænk.

08 MAJ 1629

Niels Iuel fødes.

1630: Stridigheder på Elben med staden Hamburg 05 -07 SEP 1630

Flåde på 22 orlogsskibe mfl. under kong Christian IV slår på Elben Hamborgs flåde på 22 skibe mfl. under borgmester Albet von Eitzen. Det hamburgske admiralsskibs anker blev fisket op af den danske styrke og opsat på kirketårnet i Glückstadt.

15


Berømt ubåd sænkede sig selv I 150 år har det været en gåde, hvorfor ubåden Hunley sank under den amerikanske borgerkrig. Nu viser det sig, at ubåden sandsynligvis blev ramt af sin egen eksplosion.

Ubåd kom for tæt på egen eksplosion Alt tyder på, at den legendariske sydstats-ubåd, H.L. Hunley, var blot seks meter væk, da den sænkede nordstatsskibet Housatonic ud for Charleston med en torpedo i 1864. Eksplosionen var derfor med stor sandsynlighed årsagen til, at ubåden og dens besætning aldrig kom op til overfladen igen. Det konkluderer amerikanske forskere efter at have renset og undersøgt den seks meter lange jernstang, som Hunleys torpedo var fæstnet til. I enden af stangen fandt forskerne til deres forbløffelse en del af den søndersprængte torpedos kobberkappe fæstnet med en bolt til stangen. "Vi ved nu, at våbnet eksploderede for enden af stangen. Det er ekstremt vigtigt", siger arkæologen Maria Jacobsen, som har stået for undersøgelsen.

Torpedo eksploderede seks meter fra ubåd Hidtil har forskerne troet, at Hunleys otte mand store besætning naglede torpedoen fast til skroget af Housatonic, bakkede væk og derefter udløste sprængladningen med en snor på 30 meters afstand. Nu viser det sig, at torpedoen var konstrueret til at blive på stangen, da den eksploderede – seks meter fra ubåden. Ifølge forskerne indeholdt torpedoen 60 kg krudt, og eksplosionen kan have slået ubådens besætning bevidstløse, så de efterfølgende døde af iltmangel. Sprængningen kan også have revet Hunleys skrog åbent. Vraget af ubåden blev hævet i år 2000, og forskerne håber, at nye undersøgelser af skroget kan give det endelige svar på den 150 år gamle gåde. Artikel lånt fra historienet.dk 16


H

”Agurketid er en periode i sommermånederne, hvor offentlige institutioner som fx Folketinget holder ferie og gør det svært for nyhedsmedierne at finde reelle nyheder. I stedet sendes pseudonyheder. Bruges også som generel betegnelse for almindelig sløvhed i nyhedsstrømmen. Agurketid er oversat fra tysk Sauregurkenzeit ('(de) sure agurkers tid'). Det ses i 1780 og blev brugt i handelssproget om den stille tid om sommeren. Det spredte sig omkring 1850 til aviserne i Berlin. På dansk kendes det fra 1897.”

er på Tørdokken’s redaktion, oplever vi efterhånden Agurketid året rundt. På trods af, at Tørdokken ”kun” udkommer fire (4) gange om året, er det en stadig kamp at finde artikler til bladet.

Vores formand er heldigvis rigtig god og aktiv også når det gælder stof til Tørdokken’s sider.

Som du måske har bemærket, er flere og flere historier hentet fra internettet. Her findes der heldigvis artikler og tekster af alle mulige og umulige slags, der kan hjælpe til med at give fyld til vores medlemsblad. Og kommer artiklen ikke fra cyberspace, ja så står der højest tænkeligt ”Kurt” under teksten. Kære venner og muntre medlemmer af Marineforeningen. Med frygt for at gentage mig selv, vil jeg endnu en gang komme med en opfordring. Sidder du med en god historie fra din tid i søværnet eller handelsflåden eller blot fra en overfart med Kulhusefærgen Columbus, så behold den IKKE for dig selv, men lad os få del i den. Alt du skal gøre er at skrive den ned eller op eller hvad der nu passer dig, og så sende den - enten via mail eller i en kuvert (Gerne ledsaget af foto) til mig. Så kan du bidrage til, at Tørdokken får mere lokalt stof, og lidt mindre Agurketid. På forhånd tusinde tak.

redaktøren

17


T

ørdokken’s On-line Service er et gratis tilbud til alle, der gerne vil briefes hurtigst muligt, eller blot helst ikke gå glip af et muntert arrangement i Marineforeningsregi. Det er med stor fornøjelse, jeg har påtaget mig denne opgave, som det er helt frivilligt, om man vil modtage eller ej. Selvfølgelig kræves det, at du har adgang til internet, da der kun er tale om et digitalt tilbud.

Som tidligere nævnt, er ordningen frivillig, og man kan melde til og fra, som det behager. Derfor er dette også kun en opfordring til de medlemmer, der IKKE har meldt fra, og derfor undre sig over, ikke at hører noget fra Tørdokken. Men lad mig samtidig slå et slag for denne ordning, og opfordre alle, der er i besiddelse af en mail-adresse, til at melde sig til. Det gøres meget enkelt, ved blot at sende en email til: toerdokken@webspeed.dk . Så sørger jeg for, at du ikke går glip af vigtige informationer, eller ikke lige husker hvornår og hvad der sker i Marineforeningen. Tonny

Men desværre sker det, at jeg modtager fejlmeldinger på enkelte e-mail adresser. Dette kan skyldes som regel, at e-mailadressen er forkert, eller at modtagerens postbakke er overfyldt. I den seneste tid, har jeg fejlmeldinger fra: Allan Rasmussen (ROM) Asger Knudsen Bent Stybe Poul Olsen

18


Søndag d. 8. DECEMBER kl. I MARINESTUEN PÅ PEDERSHOLM

Tørdokken’s on-line service - til dig der har det med at glemme. Hører du til dem, der gerne vil være fri for at glemme et arrangement i Marinestuen, er hjælpen nær. Send et par ord til:

toerdokken@webspeed.dk Så sørger jeg for, at du modtager en mail med en reminder, ca. 1 uge før et arrangementet løber af stablen. På den måde får du en chance for, at blive mindet om, hvad og hvornår der sker noget i Frederikssund Marineforening. Ordningen er gratis. Med venlig hilsen Tonny

19


Carl Erik kom forleden dag med et stykke pap og spurgte, om ikke jeg kunne lave et skilt for ham, da han ville sælge sin gamle Marineforeningsblazer. Selvfølgelig ville jeg da gerne det, og spurgte ham, om hvad han ville have med. ”Jeg har tænkt mig det sådan”, svarede han. ”1/3 til overskriften, 1/3 til billede af blazeren, 1/3 med en beskrivelse af størrelse m.m. og 1/3 med navn og telefonnummer...”. Jeg afbrød ham og sagde, ”Carl Erik hør nu her. Det bliver jo 4 tredjedele…” Han så uforstående på mig ”Så ta’ et større stykke pap”. "Kan

du ikke rende ned på hjørnet og hente noget hårpomade til mig? Og hvis de ikke har det dernede så har de det sikkert længere nede." Lille Per løber afsted, og for ikke at glemme hvad han skal købe gentager han det hele vejen derned: "Hårpomade... hårpomave...hårpåmave... hår på maven" Han kommer ned til købmanden på hjørnet og går ind. Derinde står en ung og smuk ekspeditrice og lille Per siger henvendt til hende, "Har De hår på maven?" "NEJ...det har jeg så sandelig ikke," svarer pigen vredt. "Nå," siger lille Per, "så har de det sikkert længere nede..."

Formand

Kurt Terkelsen

47 52 99 46

kurts@mail.tele.dk

Næstformand

Benny Hansen

47 31 13 74

bennyh6@hotmail.com

Kasserer

Henrik Holmgaard

30 49 25 36

hcholmgaard@sport.dk

Sekretær

Henning Mørch

20 12 04 93

aase41@paradis.dk

B-medlem

Claus Madsen

47 31 77 92

cs.madsen@get2net.dk

B-medlem

Carl Erik Nielsen

47 31 33 41

carlbir@comxnet.dk

B-medlem

Aksel Højmark

27 26 92 47

Suppleant

Charlotte E. Jensen

28 72 93 93 20

elgaard@jensen.tdcadsl.dk

Tørdokken nr. 4 2013  
Tørdokken nr. 4 2013  
Advertisement