Page 1

ÅRSBERE TNING 2018

1

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 8   |  1


INDHOLD HOVEDTAL

4

FORORD

5

OM TVIS

7

LOKALE VERDENSMÅL

9

CASES

2

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 8   |  2

3

STORE VARMEPUMPER!

14

SOLVARME FRA NY VINKEL

18

GENANVENDELSE AF VAND

22

REGNSKAB

26

NOTER

37

REVISORS ERKLÆRINGER

40

VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER

42

LEDELSESPÅTEGNING

43

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 8   |  3


ØSTERBY

Skærbækværket

60,6%

Shell

27,8%

Energnist

9,5%

FRSE/Middelfart Rådhus

0,3%

Spids- og reservelast

1,8%

TVIS I FRONT MED GRØN OMSTILLING 2018 har været et overgangsår for TVIS. Vi er kommet på den anden side af et fokuseret og intenst forløb med ombygningen af Skærbækværket til biomasse. Et år er gået, hvor beslutningen om at omlægge Skærbækværket fra gas til biomasse har vist sit værd. Trekantområdets borgere har siden årsskiftet modtaget grøn, stabil og miljøvenlig fjernvarme fra Skærbækværket. Sammen med overskudsvarmen fra Shell og affaldsvarmen fra Energnist. TVIS har derved reduceret sin CO2 udledning til 10% af den hidtidige udledning og understøtter dermed kommunernes grønne ambitioner og bidrager til at gøre Trekantområdet endnu mere attraktiv for tilflyttere og erhvervsudvikling.

Bidende kulde afløst af 14 dages forår Overdragelsen af Skærbækværket blev foretaget i midten af december ’17, og Ørsted måtte bruge et par forårsmåneder i ’18 på at reparere støjdæmpningsplader, hvilket belyste vigtigheden af, at vi stadig kan trække på Blok 3, som producerer varme på naturgas. Siden foråret har varmeforsyningen på biomasse kørt meget stabilt. Starten på året var atypisk, da vejret gik fra bidende kulde til midten af marts, 14 dages forår og sommerlignende temperaturer fra april efterfulgt af en lang sommerperiode. Alligevel har 2018 gennemsnitligt været et normalt år. TVIS har solgt for 15 mio. kr. mindre end budgetteret, det vil sige 260 TJ mindre varme. Årets resultat bliver en underdækning på 72 millioner kroner mod en budgetteret underdækning på 63,5 mio. kr. Det skyldes primært, at TVIS havde en overdækning på 46,2 mio. kr. fra 2017 og en forventet udbetaling fra SKAT på 12,5 mio. kr., som vi havde forventet afklaret omkring siden maj 2018. Fra december 2018 er TVIS desuden pålagt at betale garantiprovision på næsten 8,1 mio. kr i alt. Overordnet set betyder det, at en indberettet underdækning fra 2018 er på 25,8 mio. kr. TVIS har solgt 65.000 stk. CO2-kvoter i 2019 for at afdække noget af underskuddet.

HOVEDTAL 2018

2017

2016

2015

2014

Nettoomsætning

587

402

517

501

544

Bruttoresultat

130

-25

19

18

17

Over-/underdækning

-26

46

41

22

49

5343

5064

5338

4824

4545

Mio. kr.

Solgte enheder / TJ

Ny direktør Hans Bjørn gik på pension efter 11 år som direktør ved TVIS. Han har stået i spidsen for et omfattende analysearbejde af varmemarkedet, som blandt andet førte til omstillingen til biomasse, forberedelser til udvidelser og inddragelse af mere overskudsvarme. Den 1. august tiltrådte Jørgen Nielsen som ny direktør. Jørgen Nielsen har mange års erfaring fra energisektoren og han har fra sin start haft fuld fokus på at fortsætte TVIS ambitiøse mål om at sikre fjernvarmens fortsatte konkurrencedygtige økonomiske og grønne fordele i Trekantområdet.

Udvidelser til flere fjernvarmeselskaber Igangværende projektforslag viser fordele ved udvidelser af TVIS forsyningsområde. Med omlægningen til biomasse, og samtidig interesse fra både eksisterende og nye varmeleverandører i at øge afsætningen af varme til TVIS, er der mange fordele ved at udvide forsyningsområdet. Det er derfor glædeligt at der er positive signaler fra nye fjernvarmeselskaber i ejerkommunerne, som TVIS har kontaktet med henblik på at tilbyde konkurrencedygtig og grøn fjernvarme. Særligt vurderes projekter i Kolding og Vejle at være realistiske, hvor der konkret er regnet på muligheder for tilkobling af selskaberne i Vamdrup samt i Egtved, Bredsten-Balle og Jelling. Beregningerne viser både god selskabs- og samfundsøkonomi. I 2019 arbejdes der videre med yderligere konkretisering af planerne med henblik på at nå frem til konkrete beslutningsforslag.

Den videre udvikling Med omstillingen til biomasse har TVIS for alvor reduceret anvendelsen af fossile brændsler. Udviklingen stopper ikke her, da TVIS på lang sigt har som mål at blive helt uafhængige af fossile forbrændingsprocesser. TVIS arbejder derfor på at opnå flere erfaringer med overskudsvarme, varmepumper, varmelagring og vedvarende energikilder. TVIS er i gang med et pilotprojekt, som giver os erfaringer med at hæve temperaturen på semi-varmt vand med en stor varmepumpe. Samtidig arbejder vi målrettet for at udvikle og udnytte mere overskudsvarme, men det kræver politisk vilje i sidste ende for at sikre, at der fortsat er et økonomisk incitament i at udnytte overskudsvarme. Vi afventer derfor fortsat en afklaring omkring overskudsvarmeafgiften, som påvirker mulighederne for at udvikle flere projekter. Forberedelserne er dog i fuld gang, og vi fortsætter dialogen med vores samarbejdspartnere, eksisterende som nye med afdækning af nye projekter med udnyttelse af overskudsvarme. TVIS er sat i verden for at samarbejde, og det gør vi under sloganet ’Sammen om Varmen’. Derfor ser vi frem til at fortsætte et aktivt og tillidsfuldt samarbejde med vores ejere, leverandører, varmeselskaber og eksterne samarbejdspartnere. Styrken ved TVIS er, at vi er sammen om at udvikle og udbrede fjernvarmens fordele som en bæredygtig og konkurrencedygtig energikilde til glæde for varmeforbrugerne i Trekantområdet.

Direktør Jørgen Nielsen

4

4

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 8   |  4

5

Bestyrelsesformand Lars Schmidt

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 8   |  5


TVIS

VEJLE

Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. Gauerslund Fjernvarme a.m.b.a. Middelfart Fjernvarme a.m.b.a. Mølholm Varmeværk a.m.b.a.

Shell

TRE-FOR Varme a.m.b.a. Vejle Fjernvarme a.m.b.a.

FREDERICIA Fredericia Spildevand og Energi

Energnist

Nytorv Middelfart

Skærbækværket KOLDING

6

MIDDELFART

OM TVIS TVIS er et kommunalt samarbejde om fjernvarme i Trekantområdet, som dækker kommunerne Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle. Siden 1986 har et 83 km langt underjordisk net af fjernvarmerør forbundet kommunerne. TVIS transporterer overskudsvarme fra SHELL Raffinaderiet, Skærbækværket og affaldsselskabet Energnist til seks lokale fjernvarmeselskaber, som leverer fjernvarmen til institutioner, virksomheder og boliger.

Stabilitet, lave priser og grøn varme

TVIS blev stiftet for at udnytte overskudsvarme fra lokal industri som ressource i stedet for at lade den gå til spilde. I TVIS’ begyndelse var formålet at bevæge sig væk fra olie som den primære energikilde i et forsyningssikkerhedsperspektiv. TVIS arbejder for en emissionsfri husstandsopvarmning i Trekantområdet, og vi er godt på vej. Ved at udnytte mere overskudsvarme fra lokal industri og vedvarende energikilder vil vi være 100% CO2-neutrale senest i år 2050.

TVIS er i tæt samarbejde med fjernvarmeselskaberne og leverandørerne af overskudsvarme for løbende at optimere og dermed gøre fjernvarmen endnu billigere. TVIS er et non-profit selskab, hvilket betyder, at TVIS skal ”hvile i sig selv” og har derfor et samfundstjenstligt formål. TVIS’ eksistensberettigelse ligger i at investere i varme på vegne af alle fire kommuner for at sikre borgerne billig, miljøvenlig og stabil fjernvarme.

7

TVIS har ansvaret for planlægning, drift, finansiering og videreudvikling af transmissionssystemet, der består af fremløbs- og returløbsrør, som strækker sig fra Kolding i syd til Bredballe nord for Vejle. 54 pumpe- og vekslerstationer fordeler varmen til borgerne og spids- og reservelastanlæg sikrer, at der i særligt kolde perioder altid vil være varme i stuerne.

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 8   |  7


LOKALE VERDENSMÅL TVIS arbejder med fjernvarmens bæredygtighedsprofil i lyset af FNs 17 Verdensmål. Formålet er at understøtte vores ejerkommuners mål og strategier for bæredygtig udvikling og reflektere over styrker og forbedringsmuligheder. Alle 17 mål er ikke lige oplagte for TVIS at måle sig i forhold til, og formålet er heller ikke at tage æren for en lang dansk tradition for udbredelsen af fjernvarmen. Danmark er på forhånd langt i forhold til mange af Verdensmålene sam-

8

8

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 8   |  8

9

menlignet med andre lande, hvilket Danmarks Statistik, for eksempel, løbende registrerer. Det giver det 17. Verdensmål en særlig værdi, fordi det omhandler vigtigheden af fælles koordinering. Ligesom vi er inspireret af andre, ønsker vi at understøtte en bæredygtig udvikling i allerbredeste forstand. Én af måderne er ved at redegøre for vores praksis, hensigter og visioner set i forhold til fælles, konkrete pejlemærker.

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 8   |  9


GG 30x30.indd 3

10

10

03-10-2016 13:41:39

Der er ikke noget, der giver varmen som duften af oliekedel tidligt om morgenen, vel? Og dog. Fossile brændsler bliver stille men støt udfaset af den danske energiforsyning, og det har haft stor indflydelse på luftkvaliteten. Luftforurening er klart lavere end for bare 30 år siden, ifølge DMI, og i Danmark er den relativt beskeden sammenlignet med mange andre lande. Det skyldes til dels vindenergi, men også fjernvarme, rensning af røggasser fra kraftvarmeværker,

olie med lavere svovlindhold og naturgas til boligopvarmning. Fjernvarmen har erstattet brændeovne, olie- og naturgasfyr og har derved nedsat luftforurening og partikeludledning. Industri og kraftvarme, som er grundlaget for TVIS’ leverancer, er moderniseret igennem tiden med blandt andet højteknologiske røgrensningsanlæg, så vi alle høster fordelen ved en centraliseret forsyning.

CASES

11

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 8   |  11


Fjernvarme i Trekantområdet består primært af vedvarende energikilder, og vi er godt på vej mod at gøre fjernvarmen 100% CO2-neutral. Størstedelen er baseret på biomasse, og cirka 25% af varmen er overskudsvarme fra industri, elproduktion lavet på GG 30x30.indd 7

biogas fra spildevandsslam og køling af Middelfart Rådhus. Og der er mulighed for mere, som sammen med fossilfrie brændsler og vedvarende energi skal udgøre vores bæredygtige varmeforsyning i fremtiden.

03-10-2016 13:41:41

SDU-studerende besøgte Skærbækværket i foråret 2018 for at se konkrete eksempler på fremtidens arbejdspladsers tilgang til klimaog miljøhensyn

12

12

13

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 8   |  13


TVIS undersøger flere forskellige kilder til et projekt med store *varmepumper. Én af mulighederne kan være spildevand.

Fossile brændsler Overskudsvarme

Biomasse Overskudsvarme

Vedvarende energi Overskudsvarme

1986

2018

2037

2050

For at levere store mængder varme med store varmepumper på sigt, er det vigtigt med en stabil kilde, som havvand

STORE VARMEPUMPER Fjernvarme i Trekantområdet er en meget konkurrencedygtig forsyning både privat- , selskabs- og samfundsøkonomisk. Hvorvidt der er økonomi i at konvertere til fjernvarme afhænger af det enkelte tilfælde, men overordnet set har omstillingen til biomasse stabiliseret prisniveauet i en lang årrække frem. Det gør det attraktivt at tilslutte nye forbrugere, og der er få alternativer til løsningen som på nuværende tidspunkt er økonomisk konkurrencedygtig. Det gør også vilkårene fordelagtige for at forberede nye teknologier, som er fleksibel i forhold til lokal overskudsvarme, og som inddrager varmekilder, der kan opnå målet om 100% CO2-neutral fjernvarme. I 2018 har TVIS fortsat sit arbejde med at forberede et pilotprojekt, der involverer store varmepumper. På sigt er det nødvendigt at afprøve varmepumper, der kan udnytte energien i havvand, luft, overskudsvarme, ferskvand eller spildevand.

Mere varme fra spildevand

MW, men potentialet er større, og samarbejdet er fordelagtigt af flere årsager. Et udvidet samarbejde kunne være et varmepumpedemonstrationsprojekt, hvor spildevand benyttes som varmekilde, dels fordi det giver værdifulde erfaringer med drift og effektivitet. Fordelene ved at anvende spildevandet som energikilde fra Fredericia Spildevand er, at det er afsaltet og 15-20 grader varmt vand. Udfordringer kan vise sig at være biofilm, mængderne, afgifter og den økonomiske investering.

Fremtiden er vedvarende Både nationalt og internationalt baseres elproduktionen i stigende grad på vedvarende energikilder som vind og sol, og der er derfor et potentiale i en tættere knyttet relation mellem varme- og elforsyning, hvor fjernvarmesystemer kan yde fleksibilitet til elnettet. Derudover har vi mulighed for at udnytte flere vedvarende varmekilder, så det ikke er enkelte store produktioner, der udgør størstedelen af forsyningen.

I 2018 indgik TVIS et samarbejde med Fredericia Spildevand og Energi om, at TVIS overtager en leverance direkte i systemet baseret på overskudsvarme fra elproduktionen fra biogas udvundet af spildevandsslam. TVIS aftager på nuværende tidspunkt 1

14

15

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 8   |  15


GG 30x30.indd 9

16

16

03-10-2016 13:41:41

Fjernvarme er en nem, sikker og energieffektiv varmeløsning i byområder. Overskudsvarme fra industri udnyttes som en ressource, hvor alternativet er at lade varmen gå til spilde. Du kan tage den for givet. Rørene er endda gemt væk, så de ikke kan ses. Fjernvarmefolk, vedligeholdsteknikere og maskinmestre sørger for alt det tekniske, så det kan næsten ikke være nemmere for forbrugeren. Fjernvarme er en forholdsvis simpel grundtanke, nemlig central opvarmning af vand fordelt med rør. Det gør den kompatibel med alle typer boliger og kan tilsluttes nye varmekilder. Derfor er det en meget fleksibel og fremtidssikret teknologi, der understøtter en øget tilflytning til de større byer, men samtidig er effektiv nok til at understøtte mindre landsbysamfund.

TVIS investerer ressourcer i levetidsforlængelse, som er væsentligt mindre omkostningsfuldt end udskiftninger. Vi benytter droner til at tage termografiske fotos. Katodisk beskyttelse, som forebygger tæring på stål, der ligger i jord eller i våde miljøer. Og alarmtråde i rørene reagerer på fugt. Systemet er velovervåget hele døgnet, hvilket sikrer den meget høje stabilitet. Historiske og nye vejrdata, prognoser, moderne overvågningssystemer og maskinmestrenes ekspertise afstemmer sammensætningen af varmekilderne hele døgnet, hele ugen og hele året, så priserne holdes lavest mulige og forsyningen er stabil.

17

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 8   |  17


Tjek farver med de gamle grafer + stregen

VARME (MVV)

Energnist Kolding

Energnist TVIS

Shell

SKV

Carlsberg

Gas Bredballe

Gas Nørremarken

Olie Bredballe

Samlet spidslast = Varmeprognose

HANDEL VARME (MVV)

SOLVARME FRA NY VINKEL

18

Prognoseværktøjet sammenligner og illustrerer det forventede varmebehov og det faktiske varmebehov. Den orange linje i ovenstående illustration viser det forventede behov, som ganske pænt følger det realiserede behov. I illustrationen forneden, er venstre side afden røde, lodrette streg selve prognosen. Højre side viser realiserede tal. Den nederste gule linje viser solens påvirkning.

Fordelen ved løbende at udvikle og udbygge en detaljeret prognose til varmebehovet er, at vi sikrer en optimeret drift hos både TVIS og producenten. Producenten modtager så nuanceret en forventning fra TVIS som muligt om vores varmebehov med en prognose 10 dage frem i tiden, som dagligt bliver opdateret og inddrager vind, vejr, årstid, historik, solens vinkel, erfaringer og så videre. Dataudvekslingen foregår automatisk, og prognoseværktøjet benyttes også til optimering af TVIS’ daglige drift. Samtidigt tillader det, at vi kan beregne, hvordan vi får varmen billigst muligt – og hvorfra. TVIS har også inddraget muligheden for at se på forbrugsmønstre på helligdage, for eksempel, hvor virksomheder er lukkede.

19

TEMPERATUR (DAG C.) SOLSTR. MING (MVV)

Forbedret og nuanceret overblik

LAST (MVV)

For at reducere omkostningerne har TVIS investeret i et prognoseværktøj, der sikrer, at vi kommer tæt på at kunne forudsige det reelle varmebehov i Trekantområdet. Prognoseværktøjet Press, er i løbende udvikling, så det er tilpasset vores ønsker og behov i forhold til lokale vilkår. Noget nyt i 2018 er, at vi har tilføjet prognoseværktøjets mulighed for at inddrage solens påvirkning på oplevede temperaturer. Det er kompliceret at kompensere for, fordi skyformationer nødvendigvis også påvirker fænomenet, som især er relevant i forårsmånederne Solens vinkel gør, at husene tilføres meget varme fra solen, hvorved behovet for varmeproduktion falder. De fleste bygninger er typisk konstrueret, så der ikke er indstråling om sommeren, men gerne i forår og efterår hvor der er varmebehov. Det gør det muligt for TVIS at levere så præcis en mængde varme, som der er behov for.

SKV.....planlagt prod. SKV

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 8   |  19


TRÅDRENOVERING PÅ VEJLEVEJ,FREDERICIA GG 30x30.indd 11

ÅBENT HUS PÅ SKÆRBÆKVÆRKET 20

20

03-10-2016 13:41:42

Fjernvarmen i Trekantområdet er efterhånden så veludviklet et samarbejde, at det også kan betale sig at udvide strækningerne til mindre bysamfund i ejerkommunerne. På den måde tilbyder vi og fjernvarmeselskaberne endnu flere små forretningsdrivende og lokalmiljøet at modtage en billig, enkel og stabil opvarmning.

I TVIS’ 30 års levetid har der ikke været forsyningssstop, så det er en meget stabil forsyningsform, der kræver meget lidt vedligehold hos den enkelte forbruger. Fjernvarme er billigst for de fleste, når du inkluderer forbrug, investering i enhed, vedligehold og enhedens levetid.

VEDLIGEHOLD VED VEJLE SYGEHUS 21

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 8   |  21


Fotos: TVIS har renoveret strategisk vigtig spædevandstank ved Shell Raffinaderiet

GENANVENDELSE AF VAND

22

TVIS er ved at indgå en ny aftale mellem Skærbækværket og fjernvarmeselskaberne, hvor TVIS leverer spædevand i stedet for, at selskaberne selv skal producere det. Aftalen gør, at vandet fra røggaskondenseringen på Skærbækværket udnyttes til spædevand. Idag udledes det til kloaksystemet, og vi bruger drikkevand som spædevand. Genanvendelsen er et godt eksempel på, hvordan spild kan udnyttes som ressource. 23 steder i fjernvarmesystemet er der løbende behov for at tilføre spædevand og genanvendelse af vandet i røggassen er et godt eksempel på en forbedret ressourceudnyttelse. Vi sparer vandressourcer, der svarer til 350 husstandes vandforbrug om året.

kan benytte for at effektivisere vandressourcerne ved at udnytte røggaskondensering som kilde til spædevand på Skærbækværket. Der er et vist svind i TVIS’ fjernvarmesystem, som dels skyldes utætheder, så spædevand er nødvendigt at have tilgængeligt, og ved at renovere spædevandstanken bevarer vi en høj fleksibilitet.

Ressourceudnyttelse

Maskinmesterpraktik

Ved TVIS’ pumpestation ved siden af Shell Raffinaderiet står en spædevandstank, som i sin tid blev etableret, da TVIS-rørsystemet var opdelt i to. Den har fungeret som backup til vandbehandlings- og trykholdesystemet ved Skærbækværket og ved et eftersyn kunne TVIS konstatere, at den var meget medtaget af rust på grund af en uhensigtsmæssig tagkonstruktion. Spædevandstanken har strategisk værdi efter den nye aftale med fjernvarmeselskaberne, derfor bliver den et værktøj, som TVIS

TVIS har løbende maskinmestre i praktik fra Fredericia Maskinmesterskole, og i 2018 afsluttede Emil Lind Christensen sit forløb, som blandt andet indebar en analyse af korrosionsskaderne på spædevandstanken. Resultaterne har været inddraget i vurderingen af fremgangsmåden og udnyttelsen af spædevandstanken fremadrettet.

Hele tagkonstruktionen blev erstattet af et nyt tag med et andet design, så problemet ikke opstår igen. Samtidig blev der etableret et nitrogenanlæg, som fortrænger ilten i tanken, hvilket er en fordel for hele systemet.

NYT TAG PÅ SPÆDEVANDSTANK 23

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 8   |  23


GG 30x30.indd 17

GG 30x30.indd 13

24

24

03-10-2016 13:41:42

Fjernvarme gør det nemt for virksomheder og indbyggerne at tage miljøhensyn. Dels har kollektive systemer en lille klimabelastning pr. forbruger i forhold til individuelle løsninger, men TVIS-systemet udnytter i særlig grad overskuds-ressourcer, som ellers ville gå til spilde.

03-10-2016 13:41:43

Ånden i FNs Verdensmål er at udbrede god praksis for bæredygtighed på tværs af brancher og landegrænser. Igennem årene har TVIS opbygget en fornuftig og effektiv tilgang til at sikre og udvikle stabil, miljøvenlig og prisbillig varmeforsyning. TVIS viderefører og forfiner en hensigtsmæssig tradition for

effektiv energiudnyttelse. Vi deltager i udviklingsprojecter og vi stiller vores viden til rådighed i en række sammenhænge. Vi er dybt investeret i lokalt og regionalt samarbejde på tværs af offentlige institutioner, private virksomheder og vidensinstitutioner.

Samtidig arbejder TVIS sammen med fjernvarmeselskaberne på at udvide mængden af vedvarende energi i systemet og udvide fjernvarmenettet til endnu flere, som konvertering af gasområder, for eksempel.

25

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 8   |  25


REGNSKAB

ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS GENERELT

GOD BOGFØRINGSSKIK

TVIS er en fælleskommunal virksomhed oprettet efter styrelseslovens § 60, hvorfor regnskabet aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Økonomi-og Indenrigsministeriets i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner.

Selskabets bogføring foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik.

Som kollektivt varmeforsyningsselskab er TVIS underlagt reglerne i Varmeforsyningsloven, herunder Afskrivningsbekendtgørelsen. Det betyder blandt andet, at TVIS er omfattet af et økonomisk ”hvile-i-sig-selv” princip, hvilket indebærer, at TVIS i forbindelse med sin prisfastsættelse skal sørge for, at interessentskabets indtægter og udgifter over en årrække skal balancere. De driftsøkonomiske afskrivnings- og henlæggelsesprincipper er derfor udført i henhold til Varmeforsyningslovens bestemmelser, og afviger således fra de vejledende levetider fastsat af ministeriet. Principperne efter Varmeforsyningsloven medfører forøgede afskrivninger i forhold til ministeriets vejledende levetider. Anvendelse af ministeriets principper vil som følge af hvile-i-sigselv princippet ikke føre til ændret opgørelse af egenkapitalen, da en højere anlægsværdi vil blive modsvaret af en tilsvarende forpligtelse overfor forbrugerne.

Den gode bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet. Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner samt øvrige relevante forskrifter er fulgt. Regnskabsmaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, regnskaber samt revision.

SKATTER OG AFGIFTER Da TVIS er et fælleskommunalt interessentskab, er TVIS undtaget fra skattepligt, og årsregnskabet indeholder derfor hverken skat af årets resultat eller udskudt skat. TVIS er dog en fuld moms- og afgiftspligtig virksomhed.

Regnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år.

DRIFTSREGNSKAB Indregning af indtægter, udgifter og omkostninger Indtægter indregnes så vidt muligt i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet.

Præsentation i udgiftsregnskabet Det udgiftsbaserede regnskabs primære funktion er, at kunne sammenholde regnskabet med budgettet, der er opgjort efter udgiftsbaserede principper.

Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for fællesskabet inden udløbet af supplementsperioden Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i de regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes.

26

26

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 8   |  26

27

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 8   |  27


BALANCEN Præsentation af balancen Formålet med balancen er at vise selskabets aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser. Der er af Økonomi-og Indenrigsministeriets fastsat formkrav til, hvordan balancen skal udarbejdes

Materielle anlægsaktiver Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid. Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder - samt aktiver under 50.000 kr. - afskrives straks og registreres således ikke i anlægskartoteket. Anlæg, driftsmateriel og inventar, herunder edb-udstyr, måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug med fradrag af modtagne tilskud.   Udgifter på over 50.000 kr., der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller en væsentlig forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye levetid. Udgifter til mindre reparationer o. lign., som ikke har væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes.

Grunde og bygninger Bygninger og grunde indregnes til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger.

Øvrige materielle anlægsaktiver Øvrige materielle anlægsaktiver er indregnet til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Aktiver til over 50.000 kr., der indgår som en del af et større anlæg, registreres som et samlet anlæg. Inventar indkøbt til samme formål aktiveres, når der er tale om en start/nybygning eller om en væsentlig modernisering eller udvidelse. Levetider er fastlagt til følgende:

Aktivtype

28

Levetider

Der er jf. omtale under ”generelt” i anvendt regnskabspraksis afveget fra de af ministeriets fastsatte levetider, således principperne i Afskrivningsbekendtgørelsen under Varmeforsyningsloven følges. Der afskrives ikke på materielle anlæg under udførelse. Først når anlægget er udført, påbegyndes afskrivning over anlæggets forventede levetid.

Immaterielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver indregnes i balancen til kostpris og afskrives lineært over maksimalt 10 år. Ved kontrakter, aftaler og lignende anvendes så vidt muligt den gældende kontraktperiode. Software afskrives over 5 år. Brugsrettigheder afskrives over den aftalte licensperiode på 20 år fra det tidspunkt, hvor brugsrettigheden påbegyndes. De årlige afskrivninger svarer til afdragene på lån hos KommuneKredit.

Værdiforringelse af anlægsaktiver Den regnskabsmæssige værdi af immaterielle og materielle anlægsaktiver samt finansielle anlægsaktiver, der ikke måles til dagsværdi, vurderes årligt for indikationer på værdiforringelse ud over det, som udtrykkes ved afskrivning. Foreligger der indikationer på værdiforringelse, foretages nedskrivningstest af hvert enkelt aktiv henholdsvis gruppe af aktiver. Der foretages nedskrivning til genindvindingsværdien, hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Genindvindingsværdi er den højeste værdi af nettosalgspris og kapitalværdi. Kapitalværdien opgøres som nutidsværdien af de forventede nettopengestrømme fra anvendelsen af aktivet eller aktivgruppen og forventede nettopengestrømme ved salg af aktivet eller aktivgruppen efter endt brugstid.

Omsætningsaktiver- tilgodehavender Tilgodehavender fra salg m.v. måles til nominel værdi eller en lavere nettorealisationsværdi opgjort på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte fordringer. Udgifter og indtægter afholdt inden regnskabsårets udgang, men som vedrører efterfølgende regnskabsår, er klassificeret som periodeafgrænsningspost under omsætningsaktiver – tilgodehavender. Indtægter som vedrører indeværende regnskabsår, men som først betales i det efterfølgende regnskabsår er klassificeret som kortfristet tilgodehavende.

Bygninger

20

Installationer

20

Resultat til indregning i kommende års priser

Tekniske anlæg, maskiner mv.

20

Inventar, it-udstyr mv.

5

Årets over- eller underdækning opgjort som forskellen mellem omkostningerne og de fakturerede indtægter efter Varmeforsy-

ningsloven. Beløbet er mellemværende med forbrugerne og optages i balancen enten som gæld eller tilgodehavender

Egenkapital Fra den 1. marts 1981 og fremefter har fjernvarmeværker været omfattet af prisbestemmelserne i den gældende Varmeforsyningslov. Af denne lov fremgår det, at varmeforsyningsvirksomheder ikke må opspare overskud. Som følge heraf udgør egenkapitalen 0.

Langfristede gældsforpligtelser Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet. Andre gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles til nominel værdi. Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabsåret. Varmeprismæssige reguleringer består af langsigtede mellemværender med varmeaftagerne som følge af forskelle i regnskabsprincipper hovedsageligt vedrørende henlæggelser og afskrivninger.

Kortfristede gældsforpligtelser Kortfristet gæld til pengeinstitutter m.v. optages med restværdien på balancetidspunktet. Fællesskabet indregner feriepengeforpligtelse under den kortfristede gæld. Feriepengeforpligtigelsen opgøres for personale med ret til ferie med løn i forhold til lønsum, feriedage og særlige feriedage.

Pengestrømsopgørelsen Pengestrømsopgørelsen viser virksomhedens pengestrømme for året, årets forskydning i likvider samt selskabets likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrømme fra driftsaktivitet præsenteres indirekte og opgøres som årets resultat reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapitalen, betalte finansielle og ekstra-ordinære poster. Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af anlægsaktiver. Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter kapitalforhøjelser og -nedsættelser samt optagelse af lån og afdrag på rentebærende gæld. Likvider omfatter bankindeståender og kontant kassebeholdning.

29

Noter til driftsregnskab og balance Der er udarbejdet noter til henholdsvis driftsregnskab og balance i det omfang, der er væsentlige forhold, som bør belyses, og/eller ministeriet har stillet krav om noteoplysning/regnskabsbemærkning.

Supplerende resultatopgørelse efter Årsregnskabsloven og Varmeforsyningsloven. Årets realiserede over-/underdækning opgjort efter Varmeforsyningslovens regler indgår som en reguleringspost til nettoomsætningen under Årsregnskabsloven. Afskrivninger på immaterielle- og materielle anlægsaktiver, som indgår i opgørelsen af årets resultat i henhold til Varmeforsyningsloven – og dermed i prisfastsættelsen – er i henhold til Afskrivningsbekendtgørelsens bestemmelser opgjort, så de afspejler anlægsaktivernes tekniske og økonomiske levetid – dog minimum over 5 år og maksimum 30 år fra ibrugtagningstidspunktet.

Tidsmæssige forskelle i forbrugerbetalinger Investeringer i grunde, bygninger, produktionsanlæg og andre anlæg indregnes i varmeprisen i henhold til varmeforsyningslovens regler om afskrivninger og henlæggelser og er udtryk for forbrugernes finansiering af anlægsinvesteringer. I årsrapporten indregnes afskrivningerne over aktivets forventede brugstid Urealiserede kursgevinster- og tab indregnes i henhold til Varmeforsyningsloven efter realisationsprincippet, mens der efter Årsregnskabsloven anvendes lagerprincip. Forskellen behandles som en tidsmæssig forskydning i årsrapporten. Varmeforsyningsloven åbner mulighed for at foretage henlæggelser til fremtidige investeringer. Henlæggelsen kan pr. år max. andrage 20 % af en af bestyrelsen udarbejdet investeringsplan, og henlæggelsens akkumulerede maksimum kan max. udgøre 75 % af investeringsplanen. Bestyrelsen har besluttet at benytte denne mulighed og til brug for investeringer indenfor de kommende 5 år, er der ultimo indeværende regnskabsår i alt henlagt 8.825 tkr. til ovennævnte formål. En henlæggelse efter varmeforsyningsloven er en forpligtelse efter årsregnskabsloven, indtil den planlagte investering er gennemført. Forpligtelsen er i regnskabet optaget under posten tidsmæssige forskelle i forbrugerbetalinger under gældsforpligtelser. Tidsmæssige forskelle mellem indregning i varmeprisen og i årsrapporten udtrykker således enten en udskudt eller fremskudt betaling fra forbrugerne i forhold til de regnskabsmæssige værdier, der vil udlignes over tid. Forskellene er indregnet i balancen under gældsforpligtelser.

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 8   |  29


SUPPLERENDE REGNSKABSOPGØRELSE RESULTATOPGØRELSE EFTER EFTER ÅRSREGNSKABSLOVEN ÅRSREGNSKABSLOVEN

SUPPLERENDE RESULTATOPGØRELSE EFTER ÅRSREGNSKABSLOVEN (fortsat)

1. JANUAR - 31. DECEMBER

1. JANUAR - 31. DECEMBER

Note

2018

Omregningstabel fra resultatopgørelsen til resultat i henhold til Varmeforsyningsloven

2017

kr. t.kr.

2018 2017

1 Nettoomsætning

Andre driftsindtægter

2

Andre eksterne omkostninger

Bruttoresultat

586.841.420

401.834

36.000

11.024

-457.136.048

-437.380

Årets resultat før årsreguleringer

-16.798

-64.630

129.741.372 -24.522

Tilbageførsel af afskrivninger indregnet i ovenstående

79.380.627

11.232

Note

kr. t.kr.

Tilbageførsel af finansielle omkostninger i henhold til 3 Personaleomkostninger

-13.867.825

-13.516

4

-79.380.627

-11.232

Afskrivninger af anlægsaktiver

Driftsresultat

Finansielle indtægter

Finansielle omkostninger

36.492.920

ovenstående 36.527.384

-49.270

17.666

32

-36.527.384

-15.392

15.392

Tilbageførsel foreløbig beregnede afgifter vundet sag

0

-10.979

Udbetalt afgifter fra vundet sag

0

75.597

Afskrivninger i henhold til Varmeforsyningsloven

-62.469.837

-8.197

Finansielle omkostninger i henhold til Varmeforsyningsloven -36.510.587

-15.379

Indregnet over-/underdækning efter

Resultat før årsreguleringer

Årsreguleringer

Årets resultat

-16.798 16.798 0

-64.630

Varmeforsyningsloven m.v.

64.630

-88.842.890

Årets resultat i henhold til Varmeforsyningsloven -71.932.101 80.319 Aconto udbetalt afgifter fra Skat 0

0

Årets resultat til indregning næste år

77.283

-75.375

-71.932.101

4.944

Over-/underdækning overført fra tidligere år

46.157.518

41.214

Resultat til indregning kommende års priser

-25.774.583

46.158

Overført resultat til indregning i kommende års priser

-25.774.583

46.158

Disponeret i alt

-25.774.583

46.158

Forslag til disponering:

30

31

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 8   |  31


REGNSKABSOPGØRELSE –UDGIFTBASERET UDGIFTSBASERET

BALANCE 31. DECEMBER

1. JANUAR - 31. DECEMBER

AKTIVER

Omregningstabel fra resultatopgørelsen til resultat i henhold til Varmeforsyningsloven Note

Budget Regnskab Regnskab

1

512.188

2018 2018 2017 t.kr. kr. t.kr.

Netto indtægter

Andre driftsindtægter 2

Andre eksterne udgifter

Bruttoresultat

3 Personaleudgifter

Driftsresultat

Finansielle indtægter

497.998.530

403.742

-533.286

-458.749.325

-438.514

-21.098 39.285.205

40.869

-14.105 -13.922.224

-13.205

-35.203 25.362.981

27.664

0

17.666

32

Finansielle udgifter

-28.297

-36.527.384

-15.392

Resultat af ordinær driftsvirksomhed

-63.500

-11.146.737

12.304

Grunde og bygninger

Produktionsanlæg og –maskiner

Andre anlæg og driftsmateriel

5

Materielle anlægsaktiver

Brugsrettigheder Skærbækværket

Andre immaterielle anlægsaktiver

4

Immaterielle anlægsaktiver

Tilgodehavender fra salg

7

Andre tilgodehavender

Deposita Periodeafgrænsningsposter

Anlægsudgifter

Anlægs investeringer

4

Brugsrettigheder Skærbækværket

Årets resultat

-7.039.218

-8.936

-49.293

-49.293.095

-236.874

-112.793

-67.479.050

-233.506

kr. t.kr. 0

0

33.605.609

31.058

1.623.277

1.212

35.228.886

32.270

1.387.638.770

1.411.690

279.988

420

1.387.918.758

1.412.110

10.999.994

4.046

9.099.843

54.020

0

3

718.495

733

Underdækning til indregning i kommende års priser

25.774.583

0

Omsætningsaktiver - tilgodehavender i alt

46.592.915

58.802

Likvide beholdninger

836

81.932

AKTIVER I ALT

1.469.741.395

1.585.114

Omregningstabel til omkostningsbaseret

resultatopgørelse

Årets resultat i henhold til ovenstående

-67.479.050

Aktiverede anskaffelser

1.255.237

-233.506 433

Anlægsinvesteringer 56.332.313

245.810

4,5

Afskrivninger af anlægsaktiver

-78.819.883

-10.677

Feriepenge til senere afregning

54.399

-311

Årets resultat ifølge resultatopgørelsen

-88.656.984

1.749

Overført til indregning i kommende års priser

-71.932.101

4.944

Overført tidsmæssige forskydninger i forbrugerbetalinger

-16.724.883

-3.195

Der anvendes således:

-88.656.984

32

2016

0 36.000 75.641

Note

2017

1.749

33


BALANCE 31. DECEMBER

PENGESTRØMSOPGØRELSE

PASSIVER

SPECIFIKATION

Note

2018

2017

kr. tkr.

Egenkapital

9

Varmeprismæssige reguleringer

6

0 0 14.728.313

31.453

Gæld til KommuneKredit

1.414.451.167

1.478.150

Langfristede gældsforpligtelser

1.429.179.480

1.509.603

Gæld til pengeinstitutter

Leverandører af varer og tjenesteydelser

Resultat til indregning i kommende års priser

2.959.341

0

36.196.409

22.816

0

46.158

1.406.165

6.537

40.561.915

75.511

8

Anden gæld

Kortfristede gældsforpligtelser i alt

Gældsforpligtelser i alt

1.469.741.395

1.585.114

PASSIVER I ALT

1.469.741.395

1.585.114

10

Eventualposter mv.

2018 2017 kr. t.kr.

Pengestrømme fra driftsaktiviteten

Årets resultat

a Reguleringer

-88.656.984 115.293.600

1.749 25.992

b

Ændring af driftskapital

46.232.891

-63.163

Pengestrømme fra driftsaktivitet før

finansielle poster

Renteindbetalinger og lignende

72.869.507

-35.422

17.666

32

Renteudbetalinger

-36.510.587

-15.379

Pengestrømme fra driftsaktivitet i alt

36.376.586

-50.769

Pengestrømme fra investeringsaktiviteten

Køb af andre anlæg, driftsmateriel og inventar

-8.294.455

-9.370

Køb af andre immaterielle anlægsaktiver

0

0

Salg af andre anlæg, driftsmateriel og inventar

36.000

45

Brugsrettigheder Skærbækværket

-49.293.095

-236.874

Pengestrømme fra investeringsaktiviteten i alt

-57.551.550

-246.199

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet

Afdrag på langfristet gæld

-63.715.199

-31.721

Etablering af langfristet gæld/byggekredit

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt

-63.715.199

335.570

Årets pengestrøm

-84.890.163

38.602

Likvider 1. januar 2018

Årets pengestrøm

Likvider 31. december 2018

0

367.291

81.931.658

43.330

-84.890.163

38.602

-2.958.505

81.932

34

35

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 8   |  35


PENGESTRØMSOPGØRELSE (forsat)

NOTER

SPECIFIKATION

2018 2017 kr. t.kr.

2018

2017

kr. t.kr.

Specifikation af:

Note 1 Nettoomsætning

Reguleringer

Afskrivninger

Renteindtægter og lignende indtægter

Renteudgifter og lignende udgifter

Fortjeneste salg driftsmateriel

Reguleringer i alt

Salg af varme (variabel drift) 78.819.882 10.677 -17.666

-32

36.527.384

15.392

-36.000

-45

115.293.600

25.992

302.890.470

330.790

Fast anlægsafgift

28.297.020

15.000

Fast produktionsafgift

66.241.020

59.417

100.570.020

73.910

0

-75.375

497.998.530

403.742

0

75.374

Fast driftsafgift Efterregulering udbetalt afgifter fra vundet Skattesag I alt nettoomsætning udgiftsbaseret Tilbageført efterregulering varme udbetalt tidligere år

Specifikation b:

Ændring i driftskapital

Ændring i tilgodehavender

Ændring i leverandørgæld m.v.

Årets resultat efter Varmeforsyningsloven 71.932.100 -80.318 Varmeprismæssige reguleringer – Henlæggelser og forskel

37.983.111

39.784

8.249.780

-102.947

46.232.891

-63.163

Ændring i driftskapital i alt

16.910.790 3.036

afskrivninger

586.841.420 401.834

I alt nettoomsætning Årsregnskabsloven Note 2 Andre eksterne omkostninger Varmekøb

343.799.430 362.088 3.838.505

5.057

Faste produktionsomkostninger

88.110.427

51.241

Øvrige omkostninger, herunder renovering og vedligehold

23.000.963

20.128

458.749.325

438.514

El til pumper

I alt udgiftsbaseret Aktiverede anskaffelser over 50 tkr. I alt omkostningsbaseret Aktiverede anskaffelser under 50. tkr. I alt efter Årsregnskabsloven

-1.255.237

-434

457.494.088

438.080

-358.040

-700

457.136.048 437.380

Note 3 Personaleomkostninger De samlede personaleomkostninger udgør: Løn og gager Bestyrelseshonorarer, diæter mv. I alt omkostningsbaseret Ændring i feriepengeforpligtelsen I alt efter udgiftsbaseret Ansatte medarbejdere

36

37

2018 21

13.695.985

13.344

171.840

172

13.867.825

13.516

54.399

-311

13.922.224

13.205

2017 22

2016 21

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 8   |  37


2018

2017

kr. t.kr.

2018

2017

kr. t.kr.

Note 4 Immaterielle anlægsaktiver

Brugsrettigheder

Andre

Skærbækværket

immaterielle

Tilgodehavende moms

7.698.283

27.653

anlægsaktiver

Andre tilgodehavender

1.401.560

26.367

I alt

9.099.843

54.020

kr.

Kostpris 1. januar 2018

1.417.596.826

Note 7

Andre tilgodehavender

kr. 699.970

Tilgang

49.293.095

0

Kostpris 31. december 2018

1.466.889.921

699.970

Afskrivninger 1. januar 2018

5.906.654

279.988

Årets afskrivning

73.344.497

139.994

Note 8

Afskrivninger 31. december 2018

79.251.151

419.982

Udbetaling af vundet Skattesag

0

4.651

Feriepengeforpligtelser, afsat

1.406.165

1.886

I alt

1.406.165

6.537

Regnskabsmæssig værdi 31. december 2018

1.387.638.770

279.988

2018 2017 kr. t.kr.

Anden gæld

Ørsted har ombygget Skærbækværket til biomassebasseret varme- og kraftvarmeproduktion for 1,8 mia. kr., hvor TVIS har købt rettigheden til levering af fjernvarme frem til 2037 ved betaling af 80% af anlægssummen. Startdato for ny kontrakt er den 14. november 2017. Note 5 Materielle anlægsaktiver

Grunde og

Produktions

Andre anlæg

Note 9

2018 kr.

t.kr.

Forskel afskrivninger

5.925.198

14.038

Bygninger anlæg og og maskiner driftsmateriel

Henlæggelser primo

17.420.000

24.633

Tilgang henlæggelse

0

0

Forbrugte henlæggelse

-4.325.000

-6.152

Tilbageførte henlæggelser

-4.270.000

-1.061

Kostpris 1. januar 2018

kr.

kr.

kr.

86.861.833

916.011.311

4.572.073

Henlæggelser ultimo

0

7.039.218

1.255.237

Kursreguleringer -21.885 -5

Tilgang Afgang til kostpris

0

0

-204.268

Kostpris 31. december 2018

86.861.833

923.050.529

5.623.042

Afskrivninger 1. januar 2018

86.861.833

884.953.578

3.359.983

Årets afskrivning

0

4.491.342

844.050

Afgang til kostpris

0

0

-204.268

86.861.833

889.444.920

3.999.765

33.605.609

1.623.277

Afskrivninger 31. december 2018

Regnskabsmæssig værdi 31. december 2018

0

I alt Varmeprismæssige reguleringer

Note 10

Note 6

1/1 2018

31/12/2018

Afdrag

Restgæld

Gæld i alt

Gæld i alt

næste år

efter 5 år

Langfristede gældsforpligtelser KommuneKredit opr. 1,5 mia. DKK KommuneKredit opr. 1,6 mio. Euro Samlet

38

kr.

1.470.884.302 7.265.267 1.478.149.569

kr. kr. kr.

1.407.774.103 6.677.064 1.414.451.167

8.825.000

14.728.313

17.420

31.453

Eventualposter m.v.

Selskabet har to igangværende sager med SKAT omhandlende for meget afregnet i energiafgifter vedrørende tidligere år. Det samlede krav på Skat udgør i alt 17,5 mio. som selskabet har søgt tilbagebetalt. Sagerne er endnu ikke afsluttet, hvorfor udfaldet endnu ikke kendes. Note 11

2017

Varmeprismæssige reguleringer

64.300.366

1.073.915.781

605.000

3.652.064

Budgetafvigelser

Budgetafvigelser skyldes udsving i varmeforbrug hovedsagelig på grund af 2018 var et varmere år end et normalt år, som budgettet og prognoser for leverancer bliver beregnet. Afvigelserne indregnes i kommende års priser.

64.905.366 1.077.567.845

39

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 8   |  39


DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING TIL INTERESSENTERNE I TVIS TREKANTOMRÅDETS VARMETRANSMISSIONSSELSKAB I/S REVISIONPÅTEGNING PÅ ÅRSREGNSKABET

Konklusion Vi har revideret årsregnskabet for TVIS Trekantsområdets Varmetransmissionsselskab I/S for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2018, der omfatter resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, noter og anvendt regnskabspraksis.

Årsregnskabet udarbejdes efter kravene i bekendtgørelse om kommuners budget og regnskabsvæsen, revision mv. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse om kommuners budget og regnskabsvæsen, revision mv. Vores konklusion er konsistent med vores revisionsprotokol til bestyrelsen.

Grundlag for konklusion Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision, idet revisionen udføres på grundlag af bestemmelserne i lov om kommunernes styrelse. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit ”Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet”. Vi er uafhængige af virksomheden i overensstemmelse med internationale etiske regler for revisorer (IESBA’s Etiske regler) og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse regler og krav. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Efter vores bedste overbevisning er der ikke udført forbudte ikke-revisionsydelser som omhandlet i bekendtgørelse om kommunal og regional revision. Udover den lovpligtige revision har vi afgivet andre erklæringer der er pålagt samt udført diverse rådgivningsopgaver.

40

revision m.v. har medtaget det af ledelsen godkendte årsbudget for 2018 som sammenligningstal i årsregnskabet for 2018. Disse sammenligningstal har ikke været underlagt revision.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision mv. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

Vi blev af bestyrelsen første gang antaget som revisor for TVIS Trekantsområdets Varmetransmissionsselskab I/S den 1. december 2011 for regnskabsåret 2011 og har varetaget revisionen i en samlet opgaveperiode på 8 år frem til og med regnskabsåret 2018.

Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere virksomhedens evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere virksomheden, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.

Centrale forhold ved revisionen

Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet

Centrale forhold ved revisionen er de forhold, der efter vores faglige vurdering var mest betydelige ved vores revision af årsregnskabet for regnskabsåret 2018. Disse forhold blev behandlet som led i vores revision af årsregnskabet som helhed og udformningen af vores konklusion herom. Vi afgiver ikke nogen særskilt konklusion om disse forhold.

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision, jf. bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision mv., altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet.

Indregning og måling af immaterielle brugsrettigheder Den regnskabsmæssige værdi af immaterielle brugsrettigheder udgør 1.387.639 tkr. Regnskabsposten er væsentlig for regnskabet, hvorfor forholdet er anset for ét af de mest betydelige ved revisionen. Der henvises til årsregnskabet på side 33 ”Balance”, som note 4. Ledelsens regnskabsmæssige vurdering af indregning og måling er baseret på indholdet i den bagvedliggende aftale til brugsretten, samt nugældende varmeforsyningslovgivning. Vores behandling i revisionen: • Vi har gennemgået den bagvedliggende aftale til brugsretten • Vi har gennemgået de løbende omkostninger som tilgået aktivet • Vi har udført løbende budgetrevision på projektet • Vi har vurderet tilstrækkeligheden af informationer i årsregnskabets noter

Fremhævelse af forhold vedrørende revisionen Vi henleder opmærksomheden på, at TVIS Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuers budget- og regnskabsvæsen,

Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision, jf. bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision mv., foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover: • Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.

41

• Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. • Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige. • Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at virksomheden ikke længere kan fortsætte driften. Vi kommunikerer med ledelsen om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.

Andre Oplysninger end årsregnskabet og revisors erklæring herom Ledelsen er ansvarlig for Andre Oplysninger. Andre Oplysninger omfatter årsberetning på side 39, som ikke er omfattet af årsregnskabet og vores erklæring herom. Vores konklusion om årsregnskabet dækker ikke Andre Oplysninger, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om disse. I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse Andre Oplysninger og i den forbindelse overveje, om Andre Oplysninger er væsentligt inkonsistente med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation. Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er væsentlig fejlinformation i Andre Oplysninger, skal vi rapportere om dette forhold. Vi har ingenting at rapportere i den forbindelse.

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 8   |  41


ERKLÆRING I HENHOLD TIL ANDEN LOVGIVNING OG ØVRIG REGULERING

Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision Ledelsen er ansvarlig for, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ledelsen er også ansvarlig for, at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de aktiviteter, der er omfattet af årsregnskabet. Ledelsen har i den forbindelse ansvar for at etablere systemer og processer, der understøtter sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

lig praksis. I vores forvaltningsrevision vurderer vi med høj grad af sikkerhed, om de undersøgte systemer, processer eller dispositioner understøtter skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de aktiviteter, der er omfattet af årsregnskabet. Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er anledning til væsentlige kritiske bemærkninger, skal vi rapportere herom i denne udtalelse.

LEDELSEPÅTEGNING Ledelsen har dags dato aflagt årsregnskabet for 2018 for TVIS. Årsregnskabet er i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets regnskabsbestemmelser.

Vi har ingen væsentlige kritiske bemærkninger at rapportere i den forbindelse.

Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

Aarhus, den 29. marts 2019 I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at gennemføre juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision af udvalgte emner i overenstemmelse med standarderne for offentlig revision. I vores juridisk-kritiske revision efterprøver vi med høj grad af sikkerhed for de udvalgte emner, om de undersøgte dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med relevante bestemmelser i bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvan-

Fredericia, den 29. marts 2019 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab CVR-nr. 20 22 26 70

Søren Peter Nielsen Statsautoriseret revisor MNE-nr. mne16691

Direktion

VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER Virksomhed Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S (TVIS) Tonne Kjærsvej 11 7000 Fredericia

Jørgen Nielsen

Telefon 7594 0711 Hjemmeside www.tvis.net E-,ail tvis@tvis.net CVR-nr. 1334845

Bestyrelse Oprettet 20. december 1982 Hjemsted Fredericia Regnskabsår 1. januar – 31. december

Direktion

Interessenter Fredericia Kommune Kolding Kommune Middelfart Kommune Vejle Kommune

Lars Schmidt

Steen Wrist Ørts

Steen Dahlstrøm

Jacob Bjerregaard

Eea Haldan Vestergaard

Reimer Mikeli Olsen

Finn Muus

Johnny Beck

Morten Hansen

Jørgen Nielsen – Adm. Direktør

Bestyrelsen Lars Schmidt – Formand, Vejle Kommune Jacob Bjerregaard – Næstformand, Fredericia Kommune Finn Muus, Fredericia Kommune Steen Wrist Ørts, Fredericia Kommune Eea Haldan Vestergaard, Kolding Kommune Morten Hansen, Kolding Kommune Reimer Mikeli Olsen, Vejle Kommune Johnny Beck, Vejle Kommune Steen Dahlstrøm, Middelfart Kommune

42

Revision BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kystvejen 29 8000 Aarhus C

Pengeinstitut Danske Bank Fredericia afdeling Gothersgade 18 7000 Fredericia

43

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 8   |  43


Profile for TVISvarme

Årsberetning 2018  

Årsberetning 2018  

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded