Page 1

GRØN ROADMAP TVIS EN STRATEGISK VARMEPLAN

December 2016 TVIS er ejet af Kolding Kommune · Fredericia Kommune · Vejle Kommune · Middelfart Kommune


GRØN ROADMAP TVIS – En strategisk varmeplan Grøn Roadmap TVIS er en strategisk varmeplan frem mod 2035 og 2050 for indfasning af VE produktion og overskudsvarme – med baggrund i beslutninger omkring Varmeplan TVIS.

Styregruppe TVIS har nedsat en styregruppe for gennemførelse af arbejdet med mulighederne for VE-varmeproduktion i TVIS og udmøntningen i Grøn Roadmap TVIS • Hans Bjørn, TVIS • Jan Willumsen, TVIS • Anders Jepsen, TVIS • Else Bernsen, COWI • Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse

Følgegruppe og bidragydere Kommunale forvaltninger og varmeselskaber har fulgt arbejdet og bidraget til arbejdets resultat • Vejle Kommune • Kolding Kommune • Middelfart Kommune • Fredericia Kommune Varmeselskaberne: • Fredericia Fjernvarme a.m.b.a., • Gauerslund Fjernvarme a.m.b.a • Middelfart Fjernvarme, a.m.b.a., • Mølholm Varmeværk a.m.b.a., • Vejle Fjernvarme a.m.b.a., • TRE-FOR Varme A/S

EA-Energianalyse har varetaget udarbejdelsen af Grøn Roadmap TVIS 2  –  G R Ø N R O A D M A P T V I S


Indholdsfortegnelse

Forord

Grøn Roadmap

4 5

Udgangspunktet 5

Grøn Omstilling

5

Muligheder i TVIS

5

Rammer og udfordringer

6

Konklusioner

6

Formål og baggrund

Den grønne omstilling

8 9

Internationale rammer

9

Nationale rammer

10

Klimamål i TVIS’ ejerkommuner

12

Fjernvarmens konkurrenceevne overfor individuel forsyning

12

TVIS systemet

13

TVIS systemet

13

De tre grundpiller i varmeproduktionen

13

Varmegrundlag og produktionsfordeling

13

Værdi af ny varmeproduktion i TVIS – selskabsøkonomi og samfundsøkonomi

16

Mulige nye produktionsenheder

16

Værdien af ny VE varmeproduktion

17

Varmepumper – potentialer og omkostninger

Processen for etablering af Grøn Roadmap TVIS

Bilagsmappe til Grøn Roadmap TVIS

18 19

Opsamling fra workshop den 10 februar 2016 og 21 maj 2015

Workshoppræsentationer

Screening af VE-teknologier i TVIS

Screening af varmepumpeteknologier for TVIS

Modellering af varmeproduktion i TVIS

Overskudsvarme, rapport

G R Ø N R O A D M A P T V I S   –  3


Forord Som det fremgår af Varmeplan TVIS 2014 er det et politisk ønske i TVIS’ ejerkommuner og bestyrelse, at der er plads til både ny overskudsvarme og Vedvarende Energi (VE) i varmeproduk­ tionen i TVIS’ forsyningsområde – og at der konkret skal ske en udvikling på dette område. TVIS har som opfølgning på dette ønske gennemført en kortlægning af overskudsvarmepotentialet i TVIS’ ejerkommuner – det vil sige i TVIS’ nuværende forsyningsområde og i de 4 ejerkommuner i øvrigt. Resultaterne af dette arbejde kan ses i Tillæg til Varmeplan TVIS fra 2016. Med hensyn til ny overskudsvarme og VE i varmeproduktionen formulerede Varmeplan TVIS i 2014 et mål om 1000 TJ ny grøn varmeproduktion i systemet inden 2030. For at konkretisere dette mål er der gennemført en kortlægning af større potentielle VE varmekilder. Der er udarbejdet en screening af forskellige VE tekno­logier og disses selskabs- og samfundsøkonomiske omkostninger samt en særlig screening af varmepumpeteknologier mht. potentialer og omkostninger. Resultaterne indgår i Grøn Roadmap for TVIS.

4  –  G R Ø N R O A D M A P T V I S

Analyserne er gennemført af Ea Energianalyse under ledelse af en styregruppe med repræsentanter fra TVIS’ ledelse samt COWI A/S. Undervejs i arbejdet har der været gennemført workshops og møder med deltagelse af interessenter fra kommuner og varmeselskaber, som har givet værdifulde input og feedback til analyserne. Nærværende hovedrapport er i oktober og november 2016 forelagt varmeselskaberne og kommunale forvaltninger hos TVIS’ ejerkommuner. TVIS bestyrelse har efterfølgende besluttet, at Grøn Roadmap TVIS er en strategisk varmeplan for TVIS. Vi vil gerne sige tak for samarbejdet med kommunale forvaltninger og varmeselskaberne, som har været med til at sikre tilvejebringelsen af Grøn Roadmap TVIS – som er en rettesnor for sikring af fremtidens varmeforsyning i vores ejerkommuner. Formand Direktør Lars Schmidt Hans Bjørn


Grøn Roadmap I dette afsnit sammenfattes den grønne roadmap for TVIS – som derpå uddybes og suppleres i de efterfølgende afsnit.

Udgangspunktet TVIS – eller Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S – blev oprettet i december 1982 af de daværende fem ejerkommuner Vejle, Børkop, Kolding, Middelfart og Fredericia. TVIS systemet baserer sig på tre hovedproducenter af fjernvarme: Skærbækværket, affaldsforbrændingsanlægget Energnist i Kolding og Shell Raffinaderiet. Skærbækværket er den største producent og tegner sig for mere end halvdelen af varmeproduktionen i området. TVIS indgik i 2014 aftale med DONG Energy om ombygning af værket til træflis samt aftag af varmen frem til 2037. TVIS systemet leverer produktionen til 180.000 borgere i ejerkommunerne. Ombygningen betyder, at træflis i de kommende mindst 20 år bliver det dominerende brændsel i fjernvarmeforsyningen i området. Ifølge Varmeplan TVIS fra 2014 er der et klart politisk ønske om at skabe plads for ny vedvarende energiproduktion i regionen samt fortsat at udnytte overskudsvarmen i TVIS systemet, når det er attraktivt. Et rimelig mål ifølge varmeplanen ville være 1000 TJ ny grøn produktion inden 2030.

Grøn Omstilling Med Danmarks målsætninger om uafhængighed af fossile brændsler i 2050, og med vedtagelsen af klimaaftalen i Paris fra december 2015, må det forventes at den grønne omstilling fortsætter i Danmark og globalt. Der vil derfor være et stigende behov for indpasning af sol og vind i el systemet. Danmark skal bl.a. reducere CO2 udledningen fra ikke-kvotesektoren 1 med 39% fra 2005 til 2030. Det vil forbedre samfundsøkonomien ved at mindske forbruget af olie og gas fx gennem fjernvarmeudvidelser.

på lang sigt. Der er derfor god grund til at analysere og forberede en fremtid hvor flere varmekilder kommer i spil.

Muligheder i TVIS Arbejdet med Grøn Roadmap TVIS bygger på analyser af bl.a. overskudsvarmepotentialer i hele TVIS’ opland samt screening af relevante VE teknologier. Potentialeanalyserne er sammenholdt med indledende vurderinger af økonomien, både på kortere og længere sigt. Hertil kommer analyser af hvordan fjernvarmen i TVIS klarer sig økonomisk overfor de individuelle varmeforsyninger baseret på naturgas, varmepumper, træpille fyr etc. Konklusionerne fra disse delanalyser er, at fjernvarmen vedbliver med at være det mest konkurrencedygtige alternativ både selskabsøkonomisk og samfundsøkonomisk. Hvorvidt der er økonomi i at konvertere til fjernvarme, skal dog undersøges konkret i hvert enkelt tilfælde. Et samlet overblik over det arbejde der ligger til grund for denne Roadmap kan ses i Bilagsmappe til Grøn Roadmap TVIS.

Værdi af ny varmeproduktion Roadmapanalyserne viser, at TVIS har meget lave marginale selskabsøkonomiske og samfundsøkonomiske varmepriser2, hvilket gør det attraktivt at tilslutte nye forbrugere. Samtidig er værdien af at tilslutte nye varmeproducenter tilsvarende lav. Konkret er der ved teknologiscreeningen ikke fundet økonomisk konkurrencedygtige VE teknologier og kun enkelte overskudsvarmeprojekter er økonomisk konkurrencedygtig overfor den eksisterende forsyning.

Olieproduktionen fra Nordsøen ventes fortsat at falde, hvilket over tid (efter 2035) kan få konsekvenser for varmeleverancerne fra Shell. På lang sigt kan også biomasseressourcerne til el- og varmeproduktion blive knappe, såfremt biomasse globalt får den væsentlige rolle i transportsektoren som forventet af bl.a. det internationale energiagentur (IEA). Derfor er det muligt, at biomasse mod slutningen af perioden frem mod 2050 skal spille en mindre rolle i TVIS' varmeforsyning end i dag. Endelig er der overalt i Europa øget fokus på genbrug og genanvendelse, hvilket kan udfordre affaldsforbrændingens rolle i varmeforsyningen

De investeringer der er foretaget i fx Skærbækværket er aftalemæssigt beskyttet idet varmeprisen stiger hvis værkets produktion reduceres under aftalte grænser. Det er derfor vigtigt, at aftalerne med de nuværende varmeleverandører indgår ved de økonomiske konsekvensberegninger af såvel udvidelser af varmegrundlaget som ved tilslutning af nye varmeproducenter. Under forudsætning, om nogenlunde uændret aftag, vurderes der i et gennemsnitsår kun at være plads til ca. 500 TJ mere grøn varmeproduktion i systemet uden at overskride de aftalte grænser. Dette er under forudsætning af, at leverancerne fra Shell og Energnist er nogenlunde uændret mod 2030.

1 De udledere af klimagasser der ikke er omfattet af EU´s CO2-kvotesystem. Omfatter især transport, landbrug, småindustri, individuel varmeforsyning samt små varmeselskaber.

2 De marginale varmepriser udtrykker omkostningen pr. GJ ved at øge varmeforbruget en smule (marginalt).

G R Ø N R O A D M A P T V I S   –  5


Store varmepumper På grund af de langsigtede usikkerheder ved alle tre hovedproducenter af fjernvarme, giver det god mening allerede nu at forberede og indfase varmeproduktion fra andre typer VE end biomasse. Her viser analyserne, at især varmepumper er en særdeles lovende teknologi. Varmepumper har beregningsmæssigt en god samfundsøkonomi – hvilket er udtryk for, at varmepumper er en robust teknologi over for eventuelle ændringer i afgifts- og tilskudssystemet. De nuværende afgiftsforhold betyder dog at varmepumper isoleret set ikke er selskabsøkonomiske i TVIS.

Konklusioner Screeningen af forskellige VE-teknologier i dette projekt viser entydigt, at den nuværende forsyning i TVIS området er den økonomisk optimale løsning for nu på grund af de lave marginalomkostninger fra Shell og fra Skærbækværket. Ingen af de undersøgte teknologier – bortset fra eventuel øget leverance fra Shell, er således konkurrencedygtige i forhold til overskudsvarmen i systemet i dag. Det er i og for sig et positivt resultat, for det betyder, at der er tid til at udvikle og indfase de løsninger, der skal bære systemet på langt sigt. TVIS' handleplan og indsats:

På lang sigt kan varmepumper altså bidrage til at fastholde fjernvarmens konkurrencedygtighed overfor individuel varmeforsyning. Desuden kan store varmepumper i kombination med varmelagre have en vis mulighed for at kunne spille ind på reguleringsmarkedet og derved forbedre økonomien. Denne kombination kan også medvirke til, at solvarme i et vist omfang kan blive interessant.

Rammer og udfordringer Uanset at der i disse år er usikkerheder med hensyn til den fremtidige regulering på energiområdet er der ikke tvivl om den langsigtede målsætning for energisystemet: Der skal ske en omstilling fra det fossile system til et system baseret på vedvarende energi. Det synes at være en robust målsætning både i nationalt og internationalt perspektiv.

Forsyningssikkerhed og bæredygtighed Derfor er det rigtige sigtepunkt for TVIS, at der på langt sigt – frem mod 2050 – bør ske en omstilling af varmeforsyningen til 100 % vedvarende energi og overskudsvarme fra relevante virksomheder. Herunder kan varmeforsyningen fra Shell blive påvirket af udviklingen i Nordsøen, ligesom der kan sættes spørgsmålstegn ved om affaldsforbrænding og biomasse skal spille samme væsentlige roller i varmeforsyningen om 30-40 år som i dag.

Nye kilder til overskudsvarme Omvendt kan der opstå nye kilder til overskudsvarme, som med fordel kan udnyttes i systemet: et eksempel er nye datacentre, hvor Danmark har vist sig som en attraktiv lokalisering bl.a. på grund af vores høje andel af vedvarende energi i el systemet. Andre muligheder for fremtiden kan være fremstilling af biobrændstof til transportsektoren.

Konkurrence over for individuel forsyning En udfordring for TVIS er, at rammebetingelserne i form af sikkerhed for afgifter, tilskud, PSO m.v. langt fra er afklarede. Der er derfor brug for en planlægning, der er robust over for fremtidige ændringer.

TVIS er aktivt opsøgende mht. nye fordelagtige muligheder for VE og overskudsvarmeleverancer. Hvert 4. år foretages en kortlægning vedrørende aktuelle produktionsmuligheder. Denne kortlægning rapporteres. I 2025 påbegyndes planlægningen af en fortsat grøn fjernvarmeproduktion frem mod 2050.

Store varmepumper Her viser analyserne, at varmepumper kan være en god teknologi at satse på. Varmepumper har en god samfundsøkonomi – hvilket er udtryk for, at varmepumper er en robust teknologi over for ændringer i afgifts- og tilskudssystemet. Varmepumpers lave samfundsøkonomiske marginalomkostninger betyder også, at de forbedrer økonomien i konverteringsprojekter fra individuel forsyning til fjernvarmen. Desuden vil store varmepumper i fremtiden have muligheden for at kunne spille ind på reguleringsmarkedet og derved forbedre økonomien. TVIS' handleplan og indsats: TVIS holder sig opdateret mht. konkurrencesituationen for varmepumpeprojekter set i forhold til TVIS’ varmepris – herunder samfundsøkonomien. Nye projektmuligheder med varmepumper i distributionsnet skal gennemføres i samarbejde mellem TVIS og varmeselskaberne. TVIS arbejder aktivt med lavtemperaturdrift i transmissionsnettet med henblik på, udover optimeringshensynet, at forbedre mulighederne for indførelse af ny VE produktion i systemet.

Start forsøgsprojekter Store varmepumper i fjernvarmesystemer er imidlertid ikke en fuldt udviklet og demonstreret teknologi, og der mangler konkrete driftserfaringer i de store systemer. Det taler for, at man allerede nu går i gang med at etablere forsøg og indhente erfaringer med teknologien. Ud over udvikling og erfaringsopsamling med varmeteknologien er der også behov for at arbejde med at finde de bedste placeringer i varmesystemet med hensyn til tilslutningsomkostninger og driften af systemet. Her viser analysen at man med fordel

6  –  G R Ø N R O A D M A P T V I S


kan starte med overskudsvarme fra køleanlæg i Vejle, samt igangsætte demonstrationsprojekt med varmepumper tilknyttet Lillebælt. TVIS' handleplan og indsats: TVIS iværksætter i 2017 – 2018 forslag til projekter vedr. overskudsvarme fra køleanlæg i Vejle, samt demonstrationsprojekt med varmepumper tilknyttet VE-varme fra Lillebælt.

Udvidelse af fjernvarmen Omkostningerne ved at forsyne nye forbrugere vil i store træk svare til de marginale omkostninger på Skærbækværket plus naturligvis de omkostninger der er forbundet med tilslutning og evt. net udvidelse. Da marginalomkostningerne på Skærbækværket er lave, vil økonomien i fjernvarmeudvidelser i TVIS-området sandsynligvis ligge blandt de bedste i Danmark. Det afspejler at udvidelse af fjernvarmen giver en bedre udnyttelse af den allerede etablerede grønne produktion. Økonomien skal dog vurderes i hvert enkelt tilfælde. Eksisterende varmeselskaber følger udvidelsen af fjernvarmen i relevant omfang.

TVIS afsøger løbende økonomien i konverteringsprojekter fra individuel forsyning (n-gas) til fjernvarmen. Dette sker i samarbejde med varmeselskaber, der selvstændigt står for konverteringsprojekter i eget forsyningsområde.

Vigtigt med omkostningsægte priser For at sikre en økonomisk optimal udvikling i det samlede fjernvarmesystem er det vigtigt, at der ikke sker suboptimering i varmeaftagernes adfærd til ulempe for det samlede system. Derfor bør priserne til distributionsselskaberne have en omkostningsægte struktur, dvs. den rigtige vægtning mellem faste og variable omkostninger samt være tidsafhængige (varme er mindre værd om sommeren og om natten end om vinteren og om dagen). Hvis ikke afregningen er omkostningsægte, risikerer man at det opstår omkostninger i det samlede system, som kunne være undgået, samt at der er billige varmeressourcer som ikke kommer i anvendelse. TVIS' handleplan og indsats: TVIS ser på muligheden for, at opdele varmeprisen ab TVIS i månedspriser for 2018.

TVIS' handleplan og indsats: TVIS fortsætter afsøgningen af muligheden for at forsyne flere fjernvarmeselskaber i og uden for TVIS' ejerkommuner.

G R Ø N R O A D M A P T V I S   –  7


Formål og baggrund Fremtiden for TVIS' forsyningsområde rummer en række udfordringer: • På langt sigt kan en for stor afhængighed af biomasse være problematisk. Dels er ressourcen begrænset, og dels er der problemstillingen omkring bæredygtighed. EU-kommissionen forventes at foreslå en ny politik for biomasseanvendelse, herunder bæredygtighed, som led i en kommende revision af VE-direktivet. • Ser man på et 20-årig sigt eller mere, bør strategien for varmeforsyning i TVIS området være robust i forhold til anvendelse af overskudsvarme fra virksomheder. Shell raffinaderiet, som producerer ca. en femtedel af varmen i området, kan på sigt have en usikker fremtid afhængig af aktiviteterne i Nordsøen. • Knap en femtedel af varmen produceres på basis af affald, og her kan der også ske ændringer i rammebetingelserne. Det må forventes, at affaldsforbrændingssektoren kommer til at gennemgå en vis liberalisering i de kommende år, hvilket kan få betydning for i hvilket omfang og med hvilken effektivitet, affaldsværket i Kolding kommer til at indgå varmeforsyningen på sigt. • Endelig er der den generelle usikkerhed med hensyn til rammebetingelserne på energiområdet. Revisionen af kvotehandelsdirektivet, udmøntning af reduktionsmål for de ikke-kvotebelagte sektorer samt fremtiden for de danske VE-støtteordninger og støtte til energibesparelser i lyset af den ventede afskaffelse af PSO-ordningen er vigtige faktorer.

8  –  G R Ø N R O A D M A P T V I S

Disse usikkerheder taler for en varmeforsyningsstrategi, der ”går på flere ben” og rummer både overskudsvarme fra forskellige kilder og en øget satsning på forskellige former for vedvarende energi – således som besluttet af TVIS’ bestyrelse. Formålet med denne analyse er bl.a. at bidrage til at konkretisere denne strategi med henblik på at sikre den forudsatte tilvækst i VE produktion i regionen frem til 2035. I projektet er kortlagt større potentielle VE varmekilder til TVIS på kort, mellemlang og lang sigt og på den baggrund er der udarbejdet en roadmap for indfasning af VE – før og efter 2035. Konkret er potentialer og omkostninger for de forskellige VE teknologier og varmepumper analyseret, og værdien af disse teknologier for TVIS systemet er vurderet i de to tidsperspektiver: frem mod 2035 og perioden efter 2035 frem mod 2050. Resultat forelægger i Grøn Roadmap TVIS.


Den grønne omstilling – udfordringer og muligheder Internationale rammer Internationalt er rammerne for energisektoren præget af usikkerheder, der naturligvis også har betydning for fjernvarmen. I EU bliver der arbejdet med at udmønte unionens klimamål efter Paris aftalen, og arbejdet med den såkaldte EU energiunion er prioriteret højt. For TVIS vil især usikkerhed om det fremtidige CO2-kvotemarked, 2030 klimamålene samt drøftelserne af harmonisering af VE-tilskudsordninger få betydning. Hertil kommer rammer for det internationale elmarked. I det følgende gennemgås hovedpunkterne.

Paris aftalen Det lykkedes i december 2015 at få vedtaget en global, juridisk bindende klimaaftale i Paris. Aftalen er et positivt vendepunkt i den globale klimaindsats, hvor mere end 180 lande har indmeldt deres reduktionsbidrag til aftalen, som dækker mere end 96 % af de globale udledninger. Blandt de vigtigste resultater i aftalen er: • En langsigtet målsætning om at holde den globale temperaturstigning under 2 grader celsius – og en opfordring til handling der kan begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader. • En ”ambitionsmekanisme”, som løbende skal bidrage til at øge den globale reduktionsindsats.

har i juli 2016 fremsat forslag til ny byrdefordelingsaftale for perioden 2021-2030. Kommissionen lægger op til, at Danmark i 2030 skal reducere udledningerne i de ikke-kvotebelagte sektorer med 39 % i forhold til sektorens udledninger i 2005. Kommissionens forslag skal forhandles blandt EU’s medlemslande i Rådet og i Europa-Parlamentet. Skal Danmark opfylde et reduktionskrav på 39 %, vil det kræve omlægninger inden for bl.a. landbrug og transport. Hvis det ikke er muligt i tilstrækkelig grad, kan det ikke udelukkes, at det vil medføre pres for yderligere reduktioner i andre sektorer, hvis de samlede klimamål skal nås. Et af de emner der forhandles er hvilken fleksibilitet landene har i deres målopfyldelse, fx ved at Danmark kan opfylde sit mål ved at samarbejde med lande der overopfylder deres mål.

Konsekvens af reduktionskrav – samfundsøkonomi ved omstilling til fjernvarme Danmarks ikke-kvote-sektorer skal som nævnt levere 39 % reduktion svarende til en reduktion på 13-15 mio. ton sammenlignet med 2005. I Energistyrelsens basisfremskrivning fra 2014 forventes der yderligere et betydeligt fald frem til 2025, men ikke tilstrækkeligt til at forpligtelsen kan overholdes. Figuren neden for viser en fremskrivning af Danmarks forventede CO2 udledning uden for kvotesektoren frem til 2030. Det er sandsynligt, at Danmark uden yderligere reduktionstiltag vil have en manko på 4-5 mio. tons i 2030.

• Ilandene, inklusiv Danmark, har i aftalen bekræftet deres løfte om at mobilisere 100 mia. USD om året fra 2020 til ulandenes klimaindsats. Parisaftalens parter vil i 2020 gøre status for den globale reduktionsindsats og genbekræfte eller opdatere sine klimamål.

EU’s 2030 klimamål Det Europæiske Råd fastlagde i oktober 2014 et EU-internt drivhusgasreduktionsmål på mindst 40 procent i 2030 i forhold til 1990. EU’s kvotehandelssystem, der dækker udledninger fra energi i el produktion, fjernvarme, industrianlæg, olie-gasproduktion og flytrafik skal levere en samlet reduktion på tværs af EU på 43 % i forhold til 2005. Kommissionen præsenterede i juli 2015 et forslag til revision af kvotehandelsdirektivet, som p.t. er under forhandling. Se nærmere herom neden for.

Figur 1: Udledning af klimagasser i den ikke-kvote belagte sektor. Fremskrivningen fra 2015-2025 er baseret på Energistyrelsens basisfremskrivning 2014 og i perioden 2025-2030 er tendensen fra basisfremskrivningen lineært fremskrevet. Kilde: Grøn Roadmap 2030, scenarier og virkemidler til omstilling af transportsektorens energiforbrug, Energifonden 2015.

De ikke-kvotebelagte sektorer, der dækker over landbrug, transport, individuel opvarmning og affald, skal samlet set for EU levere en reduktion på 30 % i forhold til 2005. EU-Kommissionen

En række analyser har peget på, at den marginale omkostning ved at reducere CO2 udenfor kvotesekoren væsentligt kan overstige 1000 kr./ton. I publikationen Grøn Roadmap 2030, G R Ø N R O A D M A P T V I S   –  9


scenarier og virkemidler til omstilling af transportsektorens energiforbrug er det beregnet, at en række tiltag i transportsektoren frem mod 2030 kan gennemføres for omkostninger omkring 1000 kr./ton CO2. Energistyrelsen har ikke tidligere specifikt angivet i deres notat om forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser, at der kan regnes med en særskilt pris for CO2 uden for det kvotebelagte område. I det seneste notat om beregningsforudsætninger fra april 2016 kan dog læses følgende tekst: ”Uden for kvotesystemet eksisterer der ikke en referencepris for CO2-udledninger, og det anbefales, at der benyttes flere priser til at angive et spænd, der repræsenterer den store usikkerhed. Dette spænd kan for eksempel bestå af et lavt skøn udgjort af kvoteprisen, et middelskøn på 500 kr./ ton og et højt skøn på 1000 kr./ton”.

Nationale rammer Efter indgåelsen af energiaftalen i 2012 mellem et bredt flertal i Folketinget var det forventningen, at der dermed var skabt stabile og langsigtede rammer for udviklingen i den danske energisektor. Det har siden vist sig ikke at holde stik, og i det følgende gennemgås de vigtigste usikkerhedsmomenter i de nationale rammebetingelser.

Energiaftalen 2012 I energiaftalen fra 2012 blev det aftalt at gennemføre en række analyser af energisektoren, bl.a. som grundlag for drøftelserne af supplerende initiativer for perioden efter 2020. Disse drøftelser skal påbegyndes inden udgangen af 2018. De fleste af analyserne er afsluttet og offentliggjort, men den vigtige analyse af den fremtidige afgifts- og tilskudsstruktur er endnu ikke offentliggjort i sin helhed.

Ea Energianalyse vurderer, at forskellen mellem det nye centrale skøn på 500 kr./ton CO2 og anvendelse af kvoteprisen som er kutyme, vil forbedre samfundsøkonomien med ca. 30 kr. pr. GJ naturgasforsyning der konverteres til fjernvarme. Dette gælder både konvertering af individuel forsyning, samt omlægning af små naturgasfyrede værker til VE, eller tilslutning til et kvotebelagt system som fx TVIS. Lavere samfundsøkonomiske gaspriser end tidligere udmeldt trækker dog i modsat retning

Afgifts- og tilskudsanalysen

CO2-kvote regulering

Udskydelsen af de resterende delanalyser hænger antagelig sammen med, at et meget stort provenu for staten er i spil (ca. 42 mia. kr. i 2015), og at de ændringer, som den grønne omstilling tilsiger, potentielt vil påvirke dette provenu. Der pågår pt. politiske forhandlinger om regeringens 2025 plan. Her indgår en skattereform, hvor provenuet fra afgifter m.v. er et vigtig parameter.

Der er på nuværende tidspunkt et overskud af CO2 kvoter på godt 2 mia. tons i EU, hvilket har ført til meget lave kvotepriser. Europa-Kommissionen fremlagde den 15. juli 2015 et forslag til en reform af EU’s kvotehandelssystem (ETS) efter 2020. I forslaget til revisionen af ETS-direktivet foreslås, at antallet af udledningstilladelser, som tildeles på årlig basis, reduceres med 2,2 % (sammenlignet med 1,74 % i dag). Kommissionen vil samtidig fritage en række energitunge sektorer. Højere CO2 kvotepriser vil påvirke elpriserne, og dermed kraftvarmeværkenes økonomi, uanset hvilke brændsler de anvender. Kommissionen vil oprette en ny innovationsfond for at fremme brugen af VE. Budgettet for den nye fond vil blive øget med 50 % i forhold til den eksisterende. Kommissionen opfordrer desuden medlemslandene til at bruge nogle af deres indtægter fra kvotesystemet til at finansiere klimainitiativer i lande uden for EU.

EU’s energiunion I EU har arbejdet med den såkaldte energiunion høj prioritet. Energiunionen skal især adressere problemer med forsyningssikkerhed, klima/grøn omstilling og integration af energisystemerne i Europa. Med hensyn til elmarkedet vurderer Kommissionen, at der er behov for en markedsudformning, som sørger for koordinering af kapaciteten på regionalt niveau, lagring og øget fleksibilitet i elefterspørgslen. Kommissionen vil i den forbindelse forbedre reglerne for grænseoverskridende handel med energi. 10  –  G R Ø N R O A D M A P T V I S

I maj 2016 blev tre ud af de i alt seks foreløbige delanalyser, som tilsammen udgør afgifts- og tilskudsanalysen, fremlagt. Delanalyserne behandler udviklingen i afgifts- og tilskudsgrundlaget i Danmark (delanalyse 1), omkostningerne til offentlige forpligtelser – PSO (delanalyse 2) og fremtidigt tilskud til landvind (delanalyse 6). Det er ikke klart, hvornår de udestående delanalyser foreligger.

PSO ordningens fremtid EU har tilkendegivet, at dele er PSO ordningen, som finansierer udbygningen med vedvarende energi i Danmark, er i strid med statsstøttereglerne. Regeringen har derfor som led i sin vækstpakke fra maj 2016 foreslået at afskaffe PSO-tariffen og samle udgifterne til vedvarende energi på finansloven. Regeringen foreslår samtidig en reduktion af disse udgifter gennem bl.a. loft for budprisen på havvindmølleparken Kriegers Flak, annullering af det kystnære havvindudbud, reduktion af puljen til VE til proces og tilpasning af energispareindsatsen. Regeringens forslag indebærer, at PSO-tariffen afskaffes gradvist fra 2017 med fuld udfasning i 2021. Udgifterne overflyttes gradvist til finansloven med fuld indfasning i 2021. Udgifter til ny kapacitet fra 2017 finansieres via finansloven fra 2017, mens udgifter til eksisterende kapacitet indfases gradvist frem til 2021. Forslaget medfører en nedsættelse af elprisen på 17,3 øre pr. kWh i gennemsnit. Virksomhedernes elomkostninger reduceres med ca. 25 % i gennemsnit, mens forbrugernes elpriser reduceres med ca. 10 %.


Finansiering af forslaget indgår i efterårets 2025 forhandlinger. I delanalysen om PSO fra maj 2016 ses på en række alternative modeller: enten personskatterne, en ’bred’ forhøjelse af elafgiften eller en differentieret forhøjelse i elafgiften. Der anbefales den første model, bl.a. fordi denne beregningsmæssigt giver den største samfundsøkonomiske gevinst.

konverteringen til energi. Generelt er der også stigende fokus på de indirekte effekter, både i forhold til indirekte arealanvendelsesændringer (Indirect Land Use Change, ILUC), og indirekte effekter for fødevare- eller andre træprodukter baseret på samme råmateriale (Indirect Wood Use Change, IWUC og Indirect Fuel Use Change, IFUC).3

Energiselskabernes energispareforpligtelse

Krav til bæredygtighed er i EU reguleret af VE-direktivet, som bl.a. omhandler bæredygtighed af produktion af biobrændsler. Indtil videre er der dog kun bindende krav for flydende biobrændstoffer. Kommissionen har bebudet4 , at der er behov for et revideret VE-direktiv for perioden 2020-30, bl.a. fordi det er "nødvendigt, at forbedre biomassepolitikken for at maksimere den ressourceeffektive anvendelse af biomasse med henblik på at opnå robuste og verificerbare drivhusgasbesparelser.

Energiselskabernes besparelsesforpligtelser blev i energiaftalen fra 2012 øget markant. I forhold til indsatsen i 2010-2012 blev forpligtelsen strammet med 75 % svarende til 10.700 TJ pr. år i perioden 2013-2014 og med 100 % svarende til 12.200 TJ årligt i perioden 2015-2020. Det har i de senere år knebet for selskaberne at opfylde forpligtelsen, og der har bl.a. fra Dansk Energis side været rejst bekymring for de stigende omkostninger ved ordningen. Regeringen har som led i sit forslag om omlægning af PSO ordningen foreslået, at målet for energibesparelser sættes ned, således at omkostningerne til ordningen reduceres med mindst 1,3 mia. kr. over perioden 2016-2020.

Regeringens forsyningsstrategi Regeringen har den 15. september 2016 fremlagt sin forsyningsstrategi for el-, fjernvarme-, gas-, vand- og affaldssektorerne. Strategien er et led i 2025 planen. Strategien sætter et mål om, at forsyningssektorerne skal effektivisere for 5,9 mia. kr. i 2025, heraf 2,3 mia. kr. i fjernvarmesektoren. Det skal bl.a. ske ved at lægge et loft over indtægterne og dermed priserne, samtidig med at værkerne pålægges et årligt effektiviseringskrav. Derudover vil værker, som effektiviserer mere end de pålagte effektiviseringskrav i en kortere periode, få adgang til at beholde overskuddet. Regeringen foreslår endvidere, at reguleringen ændres således at kraftvarmekravet og brændselsbindingen til naturgas i de ikke-kvoteomfattede sektorer afskaffes. Regeringen vil desuden se på mulighederne for at ophæve allerede pålagt tilslutningspligt.

Biomasse på sigt – bæredygtighed Der er i disse år debat om biomassens langsigtede rolle i energiforsyningen, herunder om biomasse fortsat bør regnes som et CO2-neutralt brændsel. Indtil år 2000 bestod det danske forbrug af træ i energisektoren overvejende af hjemligt produceret flis, men siden år 2000 er der sket en betydelig stigning i importen af især træpiller og til dels også træflis. Den stigende internationale handel med især træpiller har rejst debat om, hvorvidt træbiomassen er produceret på en bæredygtig måde. Selvom man i øjeblikket overvejende benytter affald fra træindustrien, samt hugstaffald og lavkvalitetstræ fra skoven i træpille produktionen, så er der bekymring for, om den stigende efterspørgsel på træpiller og træflis vil lede til overudnyttelse eller skovrydning, især i områder, der mangler regulering eller er plaget af ulovlig hugst og anden manglende håndhævelse af lovgivningen. Dertil kommer drivhusgasemissioner ikke blot i forbindelse med skovdriften, men også i resten af forsyningskæden, fra dyrkning og høst i skoven, til transport og forarbejdning samt i

I sin meddelelse om energiunionen fra 2015 understreger Kommissionen, at EU skal "tage højde for den virkning, som bioenergi har på miljøet, arealanvendelsen og fødevareproduktionen 5”. Derudover fremgår det, at Kommissionen vil fremlægge forslag om en ny pakke for vedvarende energi i 2016-2017, som bl.a. omfatter en ny politik for bæredygtig biomasse og biobrændstoffer. Den træflis der anvendes på Skærbækværket er udelukkende fra bæredygtige skove. For at sikre dette har DONG Energy indført et system med bæredygtighedskriterier, certificering og audits.

Nyt dansk 2030-mål i 2017 Regeringen, De Konservative, Socialdemokraterne og De Radikale blev i april i år enige om, at Folketinget i løbet af 2017 skal vedtage et nyt nationalt klimamål for 2030. De Radikale foreslår allerede nu, at CO2-udslippet skal reduceres med 55 procent, mens det er regeringens opfattelse, at det er for tidligt at sætte tal på.

Ny energikommision Til forberedelse af disse beslutninger, har regeringen i marts i år nedsat en ny Energikommission, hvis hovedopgave det er at analysere, hvordan Danmark kan indfri sine internationale klimaforpligtelser mest omkostningseffektivt. Energikommissionen har godt et år til at forberede oplæg til energipolitiske mål og virkemidler for perioden 2020-2030.

3 Energistyrelsen: eu politikker med betydning for bæredygtighed af fast biomasse, notat udarbejdet af Københavns Universitet og COWI, oktober 2015 4 Kommissionens kommunikation om politikrammen for klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030 (KOM/2014/015) 5 (KOM/2015/080). G R Ø N R O A D M A P T V I S   –  11


Beregninger viser, at luft-vand varmepumper herefter kan blive et økonomisk ligeværdigt alternativ til individuel naturgas, når gasfyret skal udskiftes. Varmeselskaber med gennemsnitsomkostninger til net og administration6 og med flisfyret kraftvarme som grundlast, vil kunne levere varmen endnu billigere, hvilket ses af nedenstående figur. Lave gaspriser betyder dog, at incitamentet til at konvertere fra naturgas til fjernvarme er lavt.

Energikommissionen skal svare på en række spørgsmål inden for fem temaer: • Det danske energisystems styrker og svagheder • Omkostningseffektiv indfrielse af internationale klimaforpligtelser • Et omkostningseffektivt europæisk marked for energi

• Danmark som teknologisk pionerland Regeringen har fra sin tiltræden signaleret, at den lægger vægt på ”grøn realisme”, og at den grønne omstilling sker så omkostningseffektivt som muligt. Det har bl.a. medført, at målet om en fossilfri el- og varmeproduktion i 2035 er droppet. Signalet er også, at Danmark ikke nødvendigvis skal have en klimadagsorden, som er mere ambitiøs end vores internationale forpligtelser tilsigter.

Varmeomkostning (kr./år)

• Et fremtidigt integreret energisystem

24500

19500

14500

9500

4500

-500

TVIS-eks bruger TVIS ny bruger

Fliskraftvarme Fliskedel Varmepumpe

NaturgaskedelOliekedel Træpillekedel Luft-vand varmepumpe Væske-vand varmepumpe

Varmeproduktionsomkostning grundlast

Varmeproduktionsomkostning spidslast

Afgifter og tilskud

Eltariffer og PSO

Transmission, distribution og administration

Brugerinstallation og stikledning

I alt

Figur 2: Sammenligning af fjernvarmeforsyning med individuel forsyning.

Klimamål i TVIS’ ejerkommuner Middelfart, Kolding og Fredericia er med i Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneaftale med mål om mindst 2% CO2 reduktion om året. Fredericia forventer på grundlag af besluttede mål og tiltag en 55% CO2 reduktion i 2035. Vejle har besluttet at sikre væksten under hensyntagen til anvendelse af bæredygtige ressourcer og vedvarende energi. Kolding har tilsluttet sig borgmesterpagten og har mål om at have en CO2 neutral varmeforsyning i 2025.

Fjernvarmens konkurrenceevne overfor individuel forsyning Prisfald på fossile brændsler Olieprisen faldt fra et niveau på ca. 100 USD per tønde fra 2011 til 2014 til under 50 USD per tønde i 2015 og 2016. Også kul og naturgas priserne er faldet betydeligt. Siden midten af 2015 har lave brændsels- og CO2 priser sammen med en vis overkapacitet presset spotprisen nedad på elmarkederne i Europa. Dette gør at kraftværker og heriblandt kraftvarmeværker har fået ringere indtjening.

Figuren viser generaliserede varmeomkostninger med tre typer grøn fjernvarmeforsyning sammenlignet med fem typer individuel forsyning. Tallene er sammenlignet med budgettal for TVIS-systemet for henholdsvis en eksisterende og en ny forbruger. Tallene gælder et standardhus.

For TVIS har tallene følgende betydning: Varmeproduktionsomkostning er prisen AB TVIS incl. moms og incl varmetab. Transmission, distribution og administration udtrykker gennemsnit af distributionsomkostninger, idet transmission er indeholdt i varmeproduktionsomkostninger. Det ses at budgettal for TVIS-systemet ligger under de standardiserede omkostninger for ny grøn varmeproduktion, hvor Energistyrelsens teknologikatalog er anvendt. Det diskuteres i et efterfølgende afsnit, at de marginale varmeomkostninger i TVIS-systemet er relativt lave. Det betyder to ting: Dels at det kan være økonomisk fordelagtigt for de eksisterende varmeforbrugere at varmegrundlaget udvides, og dels at den marginale varmepris er økonomisk attraktiv for nye forbrugere, hvis de står overfor at skulle udskifte deres gasfyr.

Individuel varmeforsyning På nuværende tidspunkt (oktober 2016) synes det sandsynligt at PSO-tariffen afvikles over en årrække, hvilket er til økonomisk fordel for både individuelle varmepumper og store varmepumper der etableres i fjernvarmen. 6 I henhold til Dansk Fjernvarmes benchmark

12  –  G R Ø N R O A D M A P T V I S


TVIS systemet – forbrug, produktion, plangrundlag og fremskrivninger TVIS systemet TVIS – eller Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S – blev oprettet i december 1982 af de daværende fem ejerkommuner Vejle, Børkop, Kolding, Middelfart og Fredericia. Ejerkredsen er i dag de 4 kommuner Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle. TVIS er et hvile-i-sig-selv selskab og ledes af en bestyrelse bestående af medlemmer valgt af byrådene i ejerkommunerne. Da TVIS blev dannet var opgaven for selskabet at etablere et transmissionssystem, som forbandt de store overskudsvarmeproducenter i området: Shell raffinaderiet, Skærbækværket og affaldsselskabet Energnist (tidligere TAS) i Kolding med fjernvarmedistributionsselskaberne i de deltagende kommuner. Systemet blev etableret på baggrund af en samlet varmeplan fra 1983 med det formål af øge udnyttelsen af overskudsvarme og dermed fortrænge olie. Det samlede projekt bestod af 140 km ledninger samt vekslerstationer og stod færdigt i oktober 1987. De samlede omkostninger var omkring 1,4 mia. kr. og forsyningen omfattede omkring 50.000 boliger. I dag er den langfristede gæld i selskabet afviklet og tilslutningen til systemet er øget, således at TVIS i dag forsyner hvad der svarer til ca. 83.000 husstande. I alt seks fjernvarmeselskaber distribuerer varmen: Fredericia Fjernvarme, Gauerslund Fjernvarme, Middelfart Fjernvarme, Mølholm Varmeværk, TRE-FOR og Vejle Fjernvarme og Gartneriet Gårslev A/S, Funktionærbyen og Vejle Sygehus får varme fra TVIS systemet.

De tre grundpiller i varmeproduktionen Grundpillerne i varmeproduktionen i TVIS området er som nævnt Skærbækværket, Shell raffinaderiet og affaldsforbrændingsanlægget Energnist. Skærbækværket har den største kapacitet og står for den største andel af varmeproduktionen:

Varme­ kapacitet

Andel af områdets samlede varmeproduktion

Skærbækværket (naturgas)

450 MW

57 %

Shell raffinaderiet

55 MW

18 %

Energnist Kolding (tidl. TAS)

48 MW

19 %

Andet (spidslast, kedler m.v.)

6%

Tabel 1: Kapacitet og andel af varmeproduktion for store producenter i TVIS området 2013. Kilde: Varmeplan TVIS

Skærbækværket har siden 1997 været naturgasfyret. Værkets blok 3 er p.t. under ombygning, således at den fra 2018 primært vil anvende træflis i varmeproduktionen med en varmekapacitet på 320 MW. Projektet baserer sig på en aftale mellem TVIS og DONG Energy om varmelevering fra 2017-2037. Projektet indebærer bl.a. etablering af to nye flis kedler, som dels tilsluttes den eksisterende turbine i blok 3 og dels en ny fjernvarmeveksler, der gør at der kan produceres fjernvarme uafhængigt af driftssituationen på blok 3. TVIS afholder 80 % af anlægsinvesteringerne og erhverver eksklusivt retten til varmekapaciteten på værket. Shell raffinaderiet har siden 1986 leveret overskudsvarme til TVIS. Overskudsvarmen opsamles fra en række kilder i procesvarme til raffinaderiet. Der er i 2016 udført en kortlægning af nye muligheder for opsamling af spildt overskudsvarme i processen. Energnist Kolding er et affaldsforbrændingsanlæg der allerede leverede varme til TVIS området/Kolding ved etableringen af TVIS. Der blev etableret en ny ovn i 1995 og transmissionsnettet blev tilsluttet denne i 2010. I 2003 blev Fredericia Bryggeri ejet af Carlsberg tilsluttet systemet og leverer ind imellem spids- og reservelast fra bryggeriets gasfyrede kedler.

Varmegrundlag og produktionsfordeling TVIS køber varme, produceret forskellige steder i transmissionsnettet og leder det ud til de seks lokale fjernvarmeselskaber vist i Figur 3. Fjernvarmeselskaberne fordeler varmen ud til

G R Ø N R O A D M A P T V I S   –  13


virksomheder, institutioner og husstande svarende til omkring 180.000 borgere i Trekantområdet.

Varmegrundlag Det samlede varmegrundlag inklusivt tab i distributions- og transmissionsnettet er på ca. 6.400 TJ. Den årlige varmeproduktion til TVIS transmissionssystem udgjorde i 2013 5.400 TJ. Denne leverance udgjorde 84 % af den samlede varmeproduktion til fjernvarmeselskaberne inden for TVIS’ forsyningsområde. De resterende 16 % blev leveret direkte til TRE-FOR Koldings distributionsnet fra Energinist. Varmegrundlaget fordelt mellem de fire kommuner i TVIS er vist i Figur 4. Udviklingen er fra Varmplan TVIS (2014) og bygger på analyser og input forventning til energibesparelser, konverteringer til fjernvarme samt tilslutning af nybyggeri. Der forventes ikke den store stigning i varmeforbruget.

Produktionsenheder Shell leverer årligt ca. 1.500 TJ varme til nettet. Affaldsforbrændingen Energnist i Kolding leverer både direkte til TRE-FORs net i Kolding og til TVIS transmissionsnettet. Denne har to ovnlinjer, en med kraftvarme og en ren varmeenhed. Skærbækværkets blok 3 står for langt den største del af varmeproduktionen. I 2013 producerede Skærbækværket 3.600 TJ af den totale produktion på ca. 6.400 TJ. Et overblik over lastfordelingen af produktionsenheder i 2013 er vist i Figur 5.

14  –  G R Ø N R O A D M A P T V I S

Figur 3: TVIS transmissionssystemet, afsætningspunkter, og produktionsanlæg. Figur fra Varmeplan TVIS, 2014.


Figur 4: Varmegrundlag i TVIS fordelt på kommuner. Udviklingen medtager både eksisterende varmebehov, fremtidige konkrete projekter og potentielle projekter.

Figur 5: Varmeproduktionsfordeling i 2013.

G R Ø N R O A D M A P T V I S   –  15


Værdi af ny varmeproduktion i TVIS – selskabsøkonomi og samfundsøkonomi Fælles for de nuværende varmeproduktionsenheder i TVIS er, at de har billige variable omkostninger. Overskudsvarme, affaldsvarme og biomasse kraftvarme har alle forholdsvis lave marginale produktionsomkostninger. Ny varmeproduktion skal kunne konkurrere med en pris under ca. 55 kr./GJ. Dette skal dække både driftsomkostninger og investeringens kapitalomkostninger.

Leverance fra DONG Energy TVIS skrev som nævnt i 2014 kontrakt med DONG Energy om varmeleverance fra Skærbækværket indtil 2037. Kontrakten indebærer at priserne på varme fra DONG Energy afhænger af den årlige varmeleverance. Den gennemsnitlige varmepris er faldende ved større varmeleverance, som illustreret ved den blå linje i Figur 6. De marginale varmeomkostninger ved forskellige varmeleverancer fra Skærbæk vil ændre sig indenfor visse intervaller som vist ved den stiplede linje i figuren. Denne marginale varmepris er hvad ny varmeproduktion skal kunne være konkurrencedygtig overfor for at kunne give værdi til systemet.

Værdien af ny varmeproduktion Skærbækværkets nuværende leverance befinder sig i midten af stykket med konstant marginal pris i Figur 6. Ny produktion skal kunne tilbyde en varmepris under marginalprisen og størrelsen af den nye produktionsenhed skal dimensioneres så den ikke fortrænger så meget varmeleverance fra Skærbækværket at leveringen herfra kommer under dens ”minimum leverance”. Dette er vigtigt da værdien af ny varme efter dette punkt vil blive halveret.

Mulige nye produktionsenheder En udarbejdet teknologiscreening har fremvist potentielle teknologier til TVIS nettet og disses selskabs- og samfundsøkonomiske varmeomkostninger. Resultatet er illustreret i Figur 7. De selskabsøkonomiske varmeproduktionsomkostninger for biogas afhænger stærkt af udviklingen i naturgasprisen. Det skyldes, at eltilskuddet er gjort afhængig af naturgasprisen. Samfundsøkonomisk er biogas markant dyrere end de resterende teknologier. Nye biomasse varme- og kraftvarmeenheder har en varmeomkostning på ca. 75-100 kr./GJ både selskabs- og

16  –  G R Ø N R O A D M A P T V I S

samfundsøkonomisk, hvilket er højere end systemets nuværende marginale omkostning. Varmepumper har (i særklasse) bedst samfundsøkonomi, hvorimod den selskabsøkonomisk kun er middelmådig.

Kollektiv solvarme Kun kollektiv solvarme uden sæsonlager har både selskabs- og samfundsøkonomiske varmeomkostninger under 60 kr./GJ. Når solvarmeanlægget er uden lager stiller det krav til, at værdien af varmen for systemet i produktionstidspunktet, er over produktionsomkostninger for solvarmen. Dette er med stor sandsynlighed ikke tilfældet, da produktionen i sommerperioden ikke er domineret af Skærbækværket, men af Energnist og Shell, som har lavere varmepriser.

Varmepumpers konkurrenceevne Varmepumper har den bedste samfundsøkonomi. Selskabs­ økonomien er grundet energiafgifter og PSO-tariffen ikke favorabelt. Dette betyder at en varmepumpe ikke vil være konkurrencedygtig i et system med de nuværende afgiftsregler. Figur 8 viser fordelingen af varmeproduktion i systemet med og uden etablering af varmepumper. Med de nuværende afgifter konkurrerer varmpumper meget dårligt med de resterende produktionsenheder og er derfor kun i drift ca. 15% året. Ved en ændring af afgiftslovgivningen så varmpumper kun betaler net tariffer, og altså ikke energiafgifter og PSO, får driftstiden til at stige til 70% af året.


Marginal varmeværdi - Ved fortrængning af Skærbæk

Marginal varmeværdi i systemet

Varmeværdi (kr./GJ)

Gennemsnitlig varmepris Skærbækværket

Figur 6: Værdi af ny varmeproduktion ved fortrængning af varme fra Skærbækværket (principskitse)

Årlig leverance fra Skærbæk, TJ

Varmeomkostninger (kr./GJ)

300 Selsk. Øk. 250

Selsk. Øk. (inkl. sparetilskud) Samf. Øk. Samf. Øk. (inkl. skatteforvridning)

200

150

100

50

0

Figur 7: Oversigt over varmeproduktionsomkostninger for teknologier der er gennemgået i screeningen. Elpriser, CO2 priser og brændselspriser baseret på fremskrivning til 2020 niveau (For biogas indgår dog en høj/lav følsomhed for naturgasprisen

Figur 8: Varmeproduktion i TVIS i 2020 ved etablering af 30 MJ/s varmepumpe ved Fredericia og udnyttelse af vandet i Lillebælt som varmekilde. Resultater af modelkørsel hvor referencen er det nuværende system uden varmepumper. Midterst er der integreret en 30 MJ/s varmpumpe med nuværende afgifter. Til højre er hvor varmepumpen ikke er pålagt energiafgifter og PSO, men kun tariffer og elforbrug.

G R Ø N R O A D M A P T V I S   –  17


Varmepumper – potentialer og omkostninger TVIS har i mange år udnyttet overskudsvarme til billig varmeproduktion i nettet. Shell raffinaderiet leverer årligt ca. 1.500 TJ til fjernvarmenettet. I Varmeplan TVIS bliver det beskrevet at det vil være muligt at udvide med omkring 1.000 TJ ekstra fra eksisterende producenter, hvilket vil sige ekstra varme fra Shell, røggaskondensering og udnyttelse af interne processer i Energnist og sænkning af temperaturer i nettet.

Varmepumpepotentialer På længere sigt forventes varmepumper at spille en afgørende rolle i varmeproduktionen i TVIS. Lillebælt er her oplagt som varmekilde grundet den centrale placering i systemet og den høje gennemstrømning af vand som gør potentialet meget stort. Andre kilder som spildevand og lavtemperatur overskudsvarme kan også være i spil. En udarbejdet varmepumpescreening viser, at af de tre ovennævnte varmekilder, er overskudsvarme den som leverer billigt varme. Varmeprisen, som vist på Figur 9, er her knap 80 kr./ GJ, hvilket stadig er betydeligt over marginalprisen i systemet. I skrivende stund (oktober 2016) drøftes det politisk at udfase PSO-tariffen samt at give mulighed for at varmpumper kan få tilskud for energibesparelser. Med disse antagelser bliver prisen reduceret til ca. 60 kr./GJ.

18  –  G R Ø N R O A D M A P T V I S

Figur 9: Varmeomkostninger for de forskellige varmepumpemuligheder.

Analysen viser også, at de andre varmepumper tilknyttet spildevand og Lillebælt kan producere varme til knap 90 kr./GJ med de nævnte omlægninger. Varmepumperne tilknyttet Lillebælt er beregnet ved knap 5000 driftstimer. Konkrete modelberegninger viser som nævnt, at de vil kunne få ca. 6000 driftstimer, hvilket vil gøre varmeprisen lavere.


Processen for etablering af Grøn Roadmap TVIS Grøn Roadmap TVIS er en strategisk varmeplan for TVIS frem mod henholdsvis 2035 og 2050 for indfasning af VE produktion og overskudsvarme mm – med baggrund i beslutninger omkring Varmeplan TVIS. Varmeplan TVIS formulerede i 2014 et mål om 1000 TJ ny grøn varmeproduktion i systemet inden 2030. Grøn Roadmap TVIS’ tilbliven er løbende forelagt bestyrelsen bl.a. i maj 2015 herunder proces for bidrag fra interessenter. Der er gennemført følgende involveringer af følgegruppen bestående af varmeselskaber tilsluttet TVIS og ejerkommunernes varmeplanlæggere: • Fase 1: Screening af VE teknologier – priser og muligheder (TVIS øjebliklige konkurrenceevne) samt prioriterede store varmepumpeprojekter. Fase 1 er gemenført i marts – oktober 2015 og herunder er der d. 21. maj 2015 afholdt workshop for forvaltninger og varmeselskaber. • Fase 2: Vurdere værdi af ny varmeproduktion i TVIS. Værdien udtrykkes for det samlede energisystem samt ud fra TVIS forudsætninger i varmekøbsaftaler og TVIS tariffer. Rammer for produktion og konkurrencesituationen belyses og der gives en ”roadmap” for håndtering af energiplanlægningen samt konkrete tiltag mm. Fase 2 er alt overvejende gennemført i september 2015 til juni 2016. Der er d. 10. februar 2016 afholdt en workshop for kredsen af varmeselskaber tilsluttet TVIS mens forvaltninger er orienteret på møde.

På bestyrelsens møde sept. 2016 behandledes udsnit af Grøn Roadmap for TVIS - den sammenfattende konklusion, samt planen for færdiggørelsen. Denne plan er fulgt som anført her efter: • Grøn Roadmap TVIS – En strategisk varmeplan, oktober 2016, 1. udgave. TVIS har ved EA Energianalyse udarbejdet Grøn Roadmap TVIS, der siger, hvor TVIS skal hen med VE produktion, overskudsvarme, varmepumper mm frem til henholdsvis 2035 og 2050. • 13. oktober. På det årlige orienteringsmøde for varmeselskabernes ledelse og bestyrelser blev Grøn Roadmap TVIS forelagt af Hans Henrik Lindboe, EA Energianalyse - for der at høre, om der er ideer eller kommentarer. • 21. november. På møde blev Grøn Roadmap TVIS forelagt kommunernes energiplanlæggere. Ideer og kommentarer er indarbejdet i roadmap. • 21. november. På møde blev Grøn Roadmap TVIS forelagt varmeselskaberne tilsluttet TVIS. Ideer og kommentarer er indarbejdet i roadmap. December 2016. Afslutning. TVIS beslutter på bestyrelsesmøde, at Grøn Roadmap TVIS er en strategisk varmeplan for TVIS.

G R Ø N R O A D M A P T V I S   –  19


Profile for TVISvarme

Grøn Roadmap - TVIS 2016  

Grøn Roadmap - TVIS 2016  

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded