__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

EN FLITTIG MAND Blandt plakatfolk er der en mand som indtager en særlig historie og plads, det er Peder Stougaard, der af egen kraft og vilje skabte Dansk Plakatmuseum i Århus, hvor nu en verdenssamling på omkring 400.000 plakater fra hele verden er samlet. Det er en helt unik indsats og kulturhistorisk betydeligt arbejde for eftertiden. Alene det burde give ham en plads på finansloven. Tænk sig: Han fik skabt et Dansk Plakatmuseum. Fik løftet de bedste ind i smukke rum og frisat plakaterne og gjort dem til PlakatKUNST.

AURORA Tekst, fotos, redigering: Tommy Flugt 2016

THE POSTERMAN Tegner og plakatmanden PEDER STOUGAARD


Et festskrift til

PEDER STOUGAARD I ANLEDNING AF HANS 70 Ã…RS DAG 18.11.2016

AURORA Udgivet af Alice Faber & Tommy Flugt 2016

AURORA v/ Tommy Flugt/ tommyflugt@gmail.com/ 5126 5643

1


PEDER STOUGAARD - The Posterman/ Plakatmanden

2


TO BE HUMAN For nogle år siden tog vi over til en udstilling i Dansk Plakatmuseum i Århus: Aarhus International Poster Show, AIPS 2012. Det var en stor oplevelse. Dels var udstillingerne formidable. Der var nemlig to i en. Dels en ”Invitationsudstilling”. Her var anerkendte og internationale plakatkunstnere inviteret til at deltage. 112 af verdens førende plakatkunstnere fra 35 lande sendte plakater af enestående høj kvalitet til udstillingen og måtte deles om en 1.,2. og 3. pris udbetalt i euro naturligvis. Den anden udstilling havde en tema titel: To Be Human og var også en international konkurrence. Værkerne skulle være udført i 2011-2012 og forholde sig til temaet. Tæt ved 300 plakattegnere fordelt på 45 lande bidrog til denne del af udstillingen. Og også her var der tre præmier til deling. Og så var der en tredje udstilling: Juryens udstilling som blev vist i det nyåbnede kultursted i Aarhus, Godsbanen. Her holdt juryen også oplæg og foredrag om deres arbejde med plakater. ”Plakaterne er en øjenåbner og en fryd for øjet. De tager os med på rejse i en verden af meninger, missioner og visioner. De vil have os i tale. Plakaten er et opslag, den er et opråb med et budskab, og selv om plakaterne på udstillingen er sat i glas og ramme, gør det ikke budskaberne mindre virkningsfulde eller værdifulde”, står der bl.a. i det store katalog til udstillingen som på daværende tidspunkt var underskrevet af Peder Stougaard. Det var sidste gang han kunne skrive det på sit visitkort. En æra var slut og plakaterne overdraget til Dansk Plakatmuseum. Og dermed forsvandt ildsjælen fra sit livsværk. Men Peder Stougaard satte sig et uudsletteligt spor med en fantastisk afslutnings udstilling og derfor hylder vi ham i dette skrift i anledning af hans 70 års dag. 3


Det begyndte et sted og hvem andre end Erik Meistrup kan fortælle den historie, så her er hans fortælling, lånt fra Peder Stougaards hjemmeside og aftalt med forfatteren:

Peder Stougaard - Hovedjægeren Af Erik Meistrup Peder Stougaard blev født den 18. november 1946 i Skive. Han lærte aldrig sin far at kende og fik moderens pigenavn. Han blev frivilligt anbragt på børnehjem fra han var 3 til 14 år, da moderen ikke kunne magte at have et barn. Uddannet som kok i Ribe, hvor han var blevet forenet med sin mor. Hoppede af køkkengerningen og fik en ny start på Holbæk Kunsthøjskole i 1968 som førte til, at han fortsatte på Århus Kunstakademi 1969-72. Han var i 1970-72 indehaver af Galleri Øst i Århus. I 1981 grundlagde han Dansk Plakatmuseum baseret på sin private samling af dengang ca. 60.000 plakater. Debuterede på SAK, Svendborg i 1969 og modtog bl.a. Århus Amts Kulturpris i 1988. I 1999 fejrede han sit 30 års jubilæum med en stor udstilling i Århus Musikhus. Det Danske Kulturinstitut i de 3 Baltiske lande havde i 2001-04 arrangeret en stor succesrig vandreudstilling.

Kun fantasien gør livet værdifuldt [Peder Stougaard] Peder Stougaard har haft billedernes verden med sig helt fra barndommen præget af social udelukkelse, hvor skolen kun var et fristed, når den gav plads til fantasien. Han bar på en drøm om at bryde de sociale begrænsninger, han voksede op i, og få lov til at udfolde sig kreativt. Drømmen levede, selvom den jordnære virkelighed var at tjene til sit udkomne. Han havde det held, at hans ungdom faldt sammen med 1960ernes økonomiske omstilling og politiske udvikling, der igen skabte det såkaldte ungdomsoprør. De nye vilkår gav personer fra lavere sociale miljøer mulighed for selv at ændre på deres skæbne. Det betød en udvidelse af det demokratiske system og at den personlige frihed blev knæsat samt at der kom nye kulturelle udtryksformer i bl.a. musik og billedkunst. De sociale vilkår havde i 1940erne og 50erne været en omklamrende spændetrøje, der næsten havde fastfrosset de europæiske samfund i et socialt mønster, der kunne minde om et indisk kastesamfund. Den hurtige økonomiske udvikling nedbrød ikke bare samfundsstrukturer, men også et bornert småborgerligt samfund fyldt med fordomme og moraliseren samt en forestilling om at uddannelse var forbeholdt et snævert borgerskab. Den sociale drøm Stougaard greb den nye frihed og valgte at satse på at realisere sin gamle drøm at kunne udtrykke sig i billeder. Det var samtidig hans vej ud af en social sammenhæng, han fandt utålelig og ind i en verden af udtryksformer, hvor alt kunne lade sig gøre. Han blev grebet af en eufori, men glemte ikke sin baggrund og opvækst og tørsten efter at lave egne billeder. Så samtidig med sit eget akademi-ophold, hvor han bl.a. havde Mogens Gissel som lærer, blev han selv lærer på akademiets Børneværksted, hvor han var helt frem til 1992. Ud over at give nye generationer af søgende børn opbakning til at afprøve deres kreative evner, blev mødet med børnene på deres egne præmisser også en udfordring for ham selv.

4


Stougaard startede grafisk og var koncentreret om et abstrakt sort-hvide billedsprog inspireret af bl.a. opart bevægelsen i 1960erne. I arbejdet med børnene blev han konfronteret med deres glæde ved at bruge farver til at skabe former. Opfyldelsen af drømmen om at blive billedkunstner og skabe et liv på egne præmisser begyndte at læge nogle af de sår et liv i marginalisering altid efterlader, og gjorde ham modtagelig overfor et mere frit udryk, som netop mange børnetegninger er udtryk for. Men arrene er i erindringen som kunstens kildevæld og påvirker fortsat hans billedsprog. Erik Meistrup (1946). Forfatter, kunstanmelder og kritiker ved flere tidsskrifter bl.a. Kunstavisen og årbogen Dansk Kunst. Redaktionsleder ved lokal-tv i Mediehuset-Århus. Fotokunstner. Fhv. Chef- & kulturredaktør & Direktør for Mediehus Århus lokaltv og radio i Østjylland. Anonyme og amorfe hoveder Det grafiske udtryk var blevet afløst af et billedsprog optaget af hoveder, først kun som en klar sort streg, men senere med farver. Først tøvende med nogle få grundfarver (som jo også er børnenes umiddelbare valg), men efterhånden kom andre farver til, og han begyndte at eksperimentere med at skabe sine egne blandingsfarver både på lærredet og papiret. Valget af de urene blandingsfarver modsvarer på et psykologisk plan hans egen opvækst. Han udviklede også sin egen teknik baseret på en meget nær fysisk kontakt med billedet, hvor han lagde knust farvepigment på papiret og så arbejdede med at gøre farven heldækkende med fingrene ved at gnide og gnide, så der dannedes et tykt lag farve. Denne farvelægning er så sublimt gennemført, at mange tror, at hans billeder er baseret på en trykketeknik, men hvert billede er et maleri. Peder Stougaards 'hovedbilleder' har altid vakt stillingtagen, måske fordi disse hoveder fortæller historier, der ikke alle er lige forståelige, tilgængelige eller venlige. Det er hoveder - ikke ansigter fordi de er bygget op som en ydre form, der indeholder nogle få træk, der gør, at man genkender den som et hoved. Men hovedparten af det vi bruger til at afkode en persons karakter findes i ansigtets detaljer som er fraværende i de fleste af Stougaards hoveder. Det eneste faste træk er en lille fint formet lukket - altså tavs - mund. Stougaard har som barnet taget udgangspunkt i en rund form evt. med nogle prikker og en streg, så har man et menneskets hoved. Fra denne måde at skabe en grundform er der i tidens løb skabt et utal af variationer. Den tidligere kunstanmelder ved Århus Stiftstidende C. F. Garde skrev: Han har arbejdet med et lidt udflydende ansigt som grundelement. Det er ikke kønt, det er ikke personligt, og det er ikke sig selv særligt markant som figur… Ikke kun fordi ansigtets træk gentages med visse variationer fra gang til gang, men fordi han med dets anonymitet som udgangspunkt opnår utroligt raffinerede virkninger med meget små midler. Kunstanmelder Algimentas Zizunas i Vilnius, Litauen opsummerede i 2001 således: Nogle af billederne forekommer amorfe og sprøde. De præges af saftig farver og kraftige linjer… (man) kommer aldrig til at forveksle billederne med andre kunstneres værker. Man kan 5


fornemme, næsten aflæse kunstneres sande karakter på de lakoniske og meget særprægede symbolske portrætter, hvor han ved hjælp af farver og linjer viser os sine indre følelser. Barnet blev forløst Stougaards hoveder er i deres anonymitet ikke i sig selv symbolske figurer. Hovederne er på et stade lige før, man lærer dem at kende og før de bliver til ansigter og derved til selvstændige individer. Hovederne er set som et barn ser nye voksne første gang, eller som man oplever massemennesket i storbyens myldrende liv - fremmede man ikke kender. De kan være gode eller onde, men man må først lære at forstå dem for at vide det. I de tidlige billeder kunne der være flere hoveder tilstede i billedet, og ikke sjældent var der en lille svævende person, nærmest et hjælpeløst barn uden lemmer, der syntes enten at udspringe af det store hoved eller at søge kontakt med det. På sin helt egen måde arbejdede Peder Stougaard i årevis på samme måde som Kurt Trampedach med at trække barnet i sig frem og bearbejde dets tilstedeværelse i et billedsprog, hvor det kunne få liv og identitet. Men hvor Trampedach synes at gå i ring og dyrke sit indre barn på en stadig mere narcissistisk vis, dér har Stougaard arbejdet sig ud af barndommens tunge skygge. Eller med en omskrivning af forfatteren Jens Smærup Sørensen ord i Et forbandet hul (Breve, 1992), så er det lykkedes Stougaard at genetablere en umiddelbar oplevelse af virkeligheden, som han formår at transformere til kunst. Kunsthistorisk er han derfor i familie med de nordiske ekspressionister (Jorn og Egill Jacobsen), men også med de oprindelige surrealister. Dali har f.eks. et maleri fra 1938 med Ansigt og Frugtfad, hvor den samme type mund i en hovedform bruges. Dali beskrev sin metode som spontan, baseret på irrationel viden styret af kritisk og systematisk brug af associationer som objekter for billedsprogets udfoldelse. Og netop ved at gøre bevidst brug af det infantiles enkle udsagn fra erindringen i en aktiv automatisering af den kunstneriske forvandlingsproces skabes der en billedverden af ny kunstnerisk dybde bag billedets umiddelbare flade. Billedet er nok en illusion, men også en bevidst manifestation og tolkning af forholdet mellem det ubevidst og det bevidste. Stougaard arbejder lige så målrettet og bevidst som en Jorn eller Dali med at koncentrere øjeblikket til et billede. Hovederne har siden 1990ernes slutning vokset til store skulpturelle billeder. Den splintrede virkelighed synes delvis helet. Stougaard, der fik troldsplinten i fødselsgave, har som Kaj i H.C. Andersens eventyr om Snedronningen, oplevet at kærligheden kan overvinde nogle af de falske billeder, og man behøver ikke at forblive den grimme ælling. Gennem kunstnerisk udfoldelse kan man folde vingerne ud og vise verden, at der er nye sider af livet, som fortjener opmærksomhed. Peder Stougaard har skabt en lang billedfortælling af navnløse menneskelige eksistenser, der venter på at blive forløst og træde i karakter. Hans billedsprog er både meget personligt og samtidig alment, således at alle vil kunne spejle sig i disse anonyme portrætter og få dem til at blive til individer. Vi deler alle de sociale grundvilkår, og derfor bør vi med Per Schultz Jørgensens ord opbygge flere ressourcer i den fælles sociale kapital, så der bliver færre udstødte og marginaliserede i det sociale fællesskab, hvor Peder Stougaard med sin stærke sociale erfaring og engagement giver de udstødte hoveder kunstnerisk form og naturligt illustrerede bogen A*MO*R om Børns vilkår…

6


Peder Stougaard i Zagreb 2016 filmende

Peder Stougaard i samtale om kunst i Bratislava på Danubiana, september 2015

Thomas Kruse I Århus er en anden stor plakatmager, som naturligvis arbejder sammen med Peder Stougaard i forskellige sammenhænge. Det er grafikeren Thomas Kruse fra Røde Mor. Han var om nogen den der holdt den grafiske linje oven vande i samarbejde med Dea Trier Mørch. Og efter hendes død har han og Anne-Mette Kruse i den grad trukket læsset i forbindelse med Røde Mors plakater og udstillingsaktiviteter. Blandt andet den nyeste udstilling i Vejle Kunstmuseum. Men tidligt gjorde Peder Stougaard opmærksom på Thomas Kruse, hvilket ses af følgende plakat: 7


Hvad Thomas Kruse har været for Røde Mors plakatkunst er uvurderligt, på samme måde som Peder Stougaards virke for plakatkunsten er helt unik. Og så er de begge fra Århus. De giver baghjul til det øvrige Danmark. Sidste nye fra Peders Stougaards Facebook side er denne opfordring til at deltage i en plakatkonkurrence i 2017: 8


9


SĂĽdan gĂĽr en plakattegner igennem en vĂŚg.

10


Billedkunstner Peder Stougaard fylder 70 år den 18. november 2016

I 1981 stiftede han sammen med en kreds af plakatinteresserede den selvejende institution Dansk Plakatmuseum. Samlingen voksede, og planerne om en selvstændig bygning til plakaterne tog form. Kulturkronerne hang imidlertid ikke på træerne, måtte Peder Stougaard sande. Men han pressede på, gjorde samlingen synlig, lavede udstillinger, og i 1986 fik samlingen magasinlokaler i kælderen på Åby Bibliotek. Peder Stougaard samlede meget bredt ind. Og han var om sig. Plakater fra forskellige lande, kunstplakater, turistplakater, gamle tobaksreklamer, ja også avisernes spisesedler indgår i den imponerende samling, som i dag skønnes at være på over 400.000 plakater. En samling, der både med hensyn til kunstnerisk kvalitet og kulturhistorisk bredde er helt enestående. I 1993 fik Dansk Plakatmuseum til huse i en tilbygning til Århus Kunstbygning, som i de følgende år dannede ramme om den ene markante udstilling efter den anden: Danske plakatklassikere, politiske plakater fra forskellige lande, plakater fra besættelsestiden, H. C. Andersen, Henry Heerup og ikke mindst udstillinger med markante udenlandske kunstnere som Joseph Beus og senest Jörg Immendorff, som var Dansk Plakatmuseums sidste udstilling i Århus Kunstbygning. Der var nemlig dukket en hel ny mulighed op i form af en sammenlægning med Den Gamle By, der i forvejen rummer talrige specialmuseer. Den organisatoriske fusion blev gennemført nytår 2006, og et par år efter forventedes det, at i Den Gamle By er en splinterny udstillingsbygning klar til Dansk Plakatmuseum. Dertil kommer, at samlingens fremtid er sikret i regi af et statsanerkendt museum, så tingene er på plads, når den tid kommer, at ildsjælen Peder Stougaard går på folkepension. Efter en vis skepsis i starten er Peder Stougaard i dag nogenlunde tilfreds over denne løsning, og indtil den nye museumsbygning stod klar lavede han udstillinger i gallerier, på rådhuse, på museer og naturligvis i Den Gamle By, der fremover huser alle plakaterne. Men nu i 2016 har bygningen længe været klar og plakaterne på plads. Stedet mangler bare at anerkende Peders Stougaards indsats. Det kan komme om ikke andet så igennem denne hyldest til ham. Og han er jo også international i sit udsyn så hyldesten kommer langvejs fra:

11


Og så er han selv pludselig i Bratislava med Tegnerne - Tegnerforbundet af 1919, som han er medlem af. Her studerer de en stor udstilling Bibiana. Og Peder har selvfølgelig været her før i sin egenskab af The Posterman/ Plakatmanden. På det øverste billede har han kontakt med ungdommen dernede og giver dem nogle af sine værker til deres store glæde. At se, tegne, give og modtage. Enkelt nok, når det er indlært. Peder Stougaard er medlem af Tegnerne – Tegnerforbundet af 1919: http://tegnerforbundet.dk/

12


Der går nogle tegnere i Bratislava og de møder en anden dansker, hvis hånd er berørt af tusinder andre.

13


PETER STOUGAARDS TILBAGEBLIK på Facebook: TILBAGEBLIK: 7. Del. I 1986 lykkedes det min bestyrelse og jeg at overbevise Aarhus Kommune om at vi manglede et stort arkiv til min dengang private plakatsamling, som jeg ikke længere havde plads til hjemme. Det blev til et arkiv på Aaby Bibliotek, og herfra har der gennem år og dag været udlånt plakater til store og små udstillinger rundt om i landet. Billederne i opslaget viser Dansk Plakat Museums arkiv i dag, samt eksempler på hvor plakaterne har været udstillet.

TILBAGEBLIK: 6. Del. I 1981 blev Den Selvejende Institution, Dansk Plakatmuseum stiftet på papiret, med egne vedtægter og bestyrelse. Planen var at få et plakatmuseum op at stå her i Aarhus, men det skulle vise sig at være en særdeles svær opgave. Første opgave var at forsøge at åbne et museum i en gammel brødfabrik som vist her i opslaget, men det mislykkedes desværre.

14


TILBAGEBLIK: 5. Del. I 1979 var året udråbt til F.N. Internationale Børneår. Jeg lavede en stor indsamling af Børneårs plakater fra de 99 lande som var med i aftalen. Det blev til en stor og tankevækkende udstilling i Aarhus Kunstbygning.

15


TILBAGEBLIK: 4. Del. I 1974 havde jeg indsamlet ca. 15.000 plakater fra hele verden og denne samling dannede grundlaget for den største plakatudstilling i Danmark og udstillingen fandt sted i Aarhus Kunstbygning, hvor der blev vist ca. 700 udvalgte plakater fra hele verden. Udvælgelsen fra samlingen fik jeg hjælp af min kollega Maleren Mogens Gissel. Og udstillings plakaten blev tegnet af Bo Bendixen. Udstillingen blev et tilløbsstykke og stor succes med en masse omtale. Og jeg selv var langhåret dengang. Herefter var jeg for alvor klar over at plakater er noget helt specielt, noget vi alle har som en del af vores DNA, plakater fortæller kulturhistorie så det vil noget.

TILBAGEBLIK: 3. Del. Min anden plakatudstilling i mit galleri, som fandt sted i 1972, var med gamle Sovjet Russiske 1. Maj plakater. En udstilling jeg lavede i samarbejde med daværende Dansk/Sovjet Russisk Venskabsforening. Nu var jeg for alvor i gang med at samle plakater fra hele verden, og som det ses her i opslaget, havde jeg indrettet et arkiv i kælderen; det var dengang håret var længere end i dag.

16


TILBAGEBLIK: 2. Del. Min interesse for plakater går helt tilbage til 1970/71, hvor jeg drev et lille «Galleri Øst» og hvor jeg viste en udstilling med Polske plakater, i samarbejde med Den Polske Ambassade i København. Det blev en stor succes med denne udstilling og det åbnede mine øjne for plakater/plakatkunst, det er nu ca. 45 år siden. Dette tilbageblik skal ses i lyset af at jeg i år fylder 70 og det giver mig anledning til at kikke bagud og se, hvad jeg egentlig har haft gang i i alle de år udover at være billedkunstner.

17


TILBAGEBLIK: 1. del. I vores fritidshus har jeg på første salen et lille mini plakat museum, som fortæller noget om alt det jeg har udrettet i plakatens tjeneste gennem et langt liv. I år hvor jeg fylder 70 år er det en god anledning til at se tilbage på, hvad jeg har haft gang i. Set i dette lys er det bl.a. årsagen til at jeg har oprettet siden: Plakatmanden/ the Posterman. Det er min dokumentation over mit forløb. Hilsner fra Peder.

og en hilsen fra Dronningen, der kom på besøg.

18


/ RESUME IN ENGLISH: Peder Stougård - The Headhunter By Erik Meistrup Peder Stougård was born on the 18th November 1946 in Skive, Denmark. He never got to know his father and was given his mothers maiden name. He was voluntarily placed in an orphanage from he was 3 to 14 years old, as the mother could not manage having a child. Trained as a cook in Ribe, where he was reunited with his mother. He quit the kitchen work and got a new start at the Danish folk high school of arts in Holbæk in 1968, which led to his continuation at the Academy of fine arts in Århus in 1969-72. From 1970 to 1972 he was the proprietor of the small gallery, "Galleri Øst", in Århus. In 1981 he founded the Danish Poster Museum based on his private collection of, at that time, about 60,000 posters. He exhibited for the first time at the art building SAK in Svendborg in 1969 and received the Århus County Culture Prize in 1988. Has exhibited everywhere in Denmark and in several places abroad, and in 1999 he celebrated his 30th anniversary with a large exhibition at the Music House Aarhus. In the period from 2001-2003 The Danish Cultural Institute had arranged a successful travelling exhibition in Lithuania, Estonia and Latvia, in which Peder Stougård was invited to exhibit. We do not call it… bullying, when it takes place at society level, instead we call it expulsion and marginalisation. However, it is the same social process that takes place… exclusion from any social community… Therefore it is essential… to activate… and collect resources from the social capital, which exists as a possibility in any community… Danish researcher and professor in philosophy, psychology and

19


Brugbare links: Peder Stougaards webside: http://www.peder-stougaard.dk/ Peder Stougaard på Facebook: https://www.facebook.com/peder.stougaard.3 Dansk Plakatmuseum i Århus åbner: https://www.youtube.com/watch?v=vozC4SfsFB8 Dansk Plakatmuseum ved Peder Stougaard 2010: https://www.youtube.com/watch?v=pZd37XZGCQ Peder Stougaard og Hus Forbi: http://stiften.dk/kultur/peder-stougaard-har-hjerte-for-de-svage

20


Peder Stougaard

21


AURORA Tommy Flugt tommyflugt@gmail.com 5126 5643 Kastrupvej 31, 4300 HolbĂŚk, Danmark

22


http://www.plakatmuseum.dk/udstillingsbygningen

23

Profile for Tommy Flugt

THE POSTERMAN/ Plakatmanden  

Billedkunstner Peder Stougaard fylder 70 år den 18. november 2016 og dette er et festskrift til ham. I 1981 stiftede han sammen med en kreds...

THE POSTERMAN/ Plakatmanden  

Billedkunstner Peder Stougaard fylder 70 år den 18. november 2016 og dette er et festskrift til ham. I 1981 stiftede han sammen med en kreds...

Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded