besættelse af Frankrig. Pierre Jean Gré, spillede Kreon og hans veninde Laïla Chalanne spillede Antigone. Kaj lavede en meget enkel scenografi. MAS havde en kollega, der gerne ville være skuespiller og han havde en anden ven, Pierre Jean. Han blev gode venner med dem og Kaj arbejdede med ham. De arbejdede med at sammensætte tekster og digte fra Jaques Préverts: Paroles. Forestillingen blev støttet af det franske skolevæsen og opført i 30 byer i Algeriet. I digtet Barbara nævnes navnet på byen Brest. Det er en havneby. Kaj lavede til scenografien et lys, som om det kom fra fyrtårnet i Brest. Et motiv han anvender senere bl.a. på plakaten til Bådteatrets børneteaterforestilling: På en øde ø boede en million. Med en fugl og et fyrtårn. Et ”genbrug” fra Préverts digt. Til stykket Antigone blev der fremstillet en meget stor lænestol til Kreon, som virkede som en trone. Og en mobile, som lavede skygge, som forestillede en ravn, som cirkulerer oppe i luften. Henover det sted hvor et lig er blevet begravet. Pointen i stykket er, at der er ingen, der må vide, hvor liget ligger begravet. Antigone vidste at Kreon havde givet et forbud mod at begrave det, hvilket ville betyde at liget ville blive ædt af ravne. En hån mod den døde. Stykket blev uropført på gymnasiet i Annaba i Algeriet. RH: Det var denne forestilling, der gjorde et meget stort indtryk på mig, da jeg så den danske udgave, som hed Paroler på dansk. Det blev opført som voksenkabaret på Det Lille Teater kl. 20 om aftenen. Det var de to rustne dåser på en sort baggrund og Peter Steens oplæsning på bånd, da han læste digtet: BARBARA. Det var magisk! Digtet:
Barbara Rappelle-toi Barbara Il pleuvait sans cesse sur Brest ce jour-là Et tu marchais souriante É panouie ravie ruisselante Sous la pluie Rappelle-toi Barbara Il pleuvait sans cesse sur Brest Et je t'ai croisée rue de Siam Tu souriais Et moi je souriais de même Rappelle-toi BarbarToi que je ne connaissais pas Toi qui ne me connaissais pas Rappelle-toi Rappelle-toi quand même ce jour-là N'oublie pas Un homme sous un porche s'abritait Et il a crié ton nom
15