__MAIN_TEXT__

Page 1

KURSUS 1.-2.10.

SILKEBORG PAPIRFABRIK 2011

Referat, fotos & research | Aurora Tommy Flugt


Fabrikken blev yderligere udbygget med to parallelle bygninger til papirmaskiner. Disse bygninger rummer i dag henholdsvis Radisson BLU-hotellet og Midtjyllands Avis.

Papirfabrikken, 8600 Silkeborg

Silkeborg Papirfabrik blev opført i 1844, og officielt åbnet 1. jan. 1845. Etableringen af fabrikken blev samtidig starten på Silkeborg By. Før fabrikken blev bygget bestod bebyggelsen i området af Silkeborg Hovedgård ( i dag Silkeborg Museum), en vandmølle, en kro, et mindre teglværk og nogle enkelte huse. I alt boede der 24 indbyggere her. Men med opførelse af fabrikken kom der gang i byvæksten. Det var Michael Drewsen som fandt ud af at stedet med søer og vandløb, åer og rindende vand var ideelt til papirfabrikation. Han importerede arbejdskraft fra København og byggede arbejderboliger til dem og langsomt voksede byen og fabrikken blev en stor succes. Drewsens virke ligeledes, han byggede bad og kuranstalt (nu KunstCentret Silkeborg Bad) og var en aktiv person i udviklingen af Silkeborg by. Fabrikken brændte i 1864, men blev genopbygget og produktionen fortsatte. Siden blev fabrikken udbygget i flere omgange. Fra 1899 til 1990 lavede fabrikken håndgjort papir til pengesedler. I 1910 blev den karakteristiske seddelfabrik (der i dag bl.a. huser Henton Group) opført. Det skete, da papirfabrikken af Nationalbanken fik overdraget det ærefulde erhverv at producere papir til landets pengesedler, en produktion der fortsatte indtil 1963.

Silkeborg Papirfabrik lukkede i 2000. Fabriksbygningerne gennemgik herefter en omfattende renovering og blev omdannet til erhvervs- og boligformål. Desuden blev der opført nye boliger og et nyt musik- og teaterhus. Dette huser Papirfabrikkens Museum i dag. Med arbejdende værksteder og kursusvirksomhed. Et levende museum er hvad der er tilbage af starten på Silkeborg. Det har nu fået endelig bevarelse idet det er overdraget til Silkeborg Kulturhistoriske Museum. "I øsebøtten er vand og stoffet til papirfremstillingen. En form og et dækkel bruges til at øse et ark. Formen er i princippet en fin si. Og der er et dækkel at lægge ovenpå og så øser man, løfter formen op og sammenryster stoffet på få sekunder med rette håndbevægelser. Formen afvandes til at begynde med og dråberne bliver ved med at dyppe en stund efter. Dækkelet tages af og man har et lille nyfødt ark, som er meget sart - blot en enkelt dråbe vand ned i arket og der skabes et krater i det. Det nyfødte våde papirark på formen skubbes over til gauskeren som trykker arket ud på fugtet filt. En læggestolsdreng ordner 100 ark og kører dem i den hydrauliske presse hvor yderligere vand presses ud. Imens arbejder teamet videre og øser 100 nye ark. Dagproduktion 1100 ark. Seddelproduktion, brevpapir til dronningen og til kronprinseparret. Der var/ er mange fine kunder". Indgang til Papirmuseum i Silkeborg:

2


Her males stoffet til brug til papirfremstilling i hollænderen Her øses i form med dækkel. Af 2. øseren. Fibre og vand med lidt kridt tilsat for at man ikke skal kunne se igennem papiret. Man lagde stoffet op i hollænderen (nederst tv.) og så begyndte man at "slå det ud". Stoffet "males" og fibrene går fra at være 1 cm til 1 millimeter. Derefter begynder man at "kvæste" stoffet. Fra fibre til fibriller. Disse små fibre vil flokkes, vil koble sig sammen. Selve fiberhylstret smadres nu og derved frigøres nogle limstoffer og slimstoffer, hvorved det nemmere forbindes. Håndgjort papir har stor styrke. Særlig med bomuld og hør.

3


Historisk arbejdsbord i Papirfabrikken i Silkeborg. Nu heldigvis bevaret for eftertiden. Vi er 70 år tilbage i tiden. I 1990 blev stedet lukket ned, men genopstod i 2003-4 som papirmuseum i Den gamle Bøtte under Silkeborg Museums ledelse. Billederne er fra 2011 taget af Tommy Flugt.

Eksempler på vandmærker: Thorvaldsen og et Margrethe vandmærke til a4 brevpapir i håndgjort papir.

4


Kursus i håndgjort papirfremstilling og erfaren vejledning af 2. øseren Lindy Louring

Michael Drewsen var Silkeborgs ukronede konge. Michael Drewsen sad i en årrække i kommunalbestyrelsen, og han var blandt meget andet initiativtager til byens tidlige gasværk, indkøbet af hjuldamperen Hjejlen, telegrafforbindelse og anlæggelse af jernbane til Silkeborg. Michael Drewsen deltog i det landspolitiske liv som medlem af den grundlovsgivende rigsforsamling og en kort overgang som rigsdagsmedlem. Og han var idemand til Himmelbjergtårnet.

5


anlæg faldt sammen med regeringens bestræbelser for her at grunde en handelsplads, og han blev hurtig en betydende personlighed. Fra januar 1865 blev han eneejer af papirfabrikken, som han drev under firmaet M. Drewsen & Søn, men allerede i 1869 solgte han den og købte flere svenske godser, selv om han blev boende i Silkeborg. 1848 valgtes han fra sin nye jyske hjemstavn til medlem af Den grundlovgivende rigsforsamling og var senere flere gange rigsdagsmand: Han valgtes til Folketinget i 1849 og 1854 og til Landstinget i 1855, men det sidste valg modtog han ikke. Som udpræget frisindet stod han i en tid det nationalliberale parti nærmest, hvad han viste, da han i 1854 kæmpede ivrigt mod det Ørstedske ministerium.

Michael Drewsen (15. oktober 1804 på Strandmøllen – 26. februar 1874 i København) var papirfabrikant og politiker og er mest kendt som Silkeborgs moderne grundlægger. Søn af Johan Christian Drewsen. Han blev tidligt sin fars medhjælper ved driften af Strandmøllen ved Mølleåen i Nordsjælland. Han overtog den i 1844 sammen med sin bror Christian. Den 20. november 1830 blev Michael Drewsen gift i København med Johanne Amalie Kümmel (5. august 1808 28. juli 1863), datter af hyrekusk Kümmel. I 1844 anlagde han i en fjern og uopdyrket egn Silkeborg Papirfabrik, og det første ark papir forarbejdedes i januar 1845. Fabrikkens

Han stod i 1854 i spidsen for afholdelsen af en Grundlovsfest på Himmelbjerget, en fest, der fik mange efterfølgere. Han var også virksom for tilvejebringelsen af den store jyske adressedeputation, der i september samme år nægtedes adgang til kongen, men som hædredes af Københavns borgere ved en fest i Casino. Drewsen var for øvrigt vel set af Frederik 7., der besøgte ham i Silkeborg. 1845 havde han fået Fortjenstmedaljen i guld, og i 1855 blev han Kommandør af Dannebrog. Han døde 26. februar 1874 i København. Michael Drewsen var blandt H.C. Andersens venner. Det meste af sommeren 1853 tilbragte digteren hos Drewsen i Silkeborg, og indtryk herfra indgik i eventyret Ib og lille Christine (1855). [Wikipedia]

6


VandmĂŚrke Klodshans & H.C. Andersen i Papirfabrikken i Silkeborg. Nederst museumsudstilling. Foto TF.

7


8


Fra arbejdsprocesser i Papirfabrikken i Silkeborg

9


Udsigt fra Papirfabrikken. Vand er nødvendigt til papirfremstilling. Nederst lille fin professionel biograf for besøgende.

10


Ved Silkeborgs Ørnsø fandt Drewsen en smuk plet med vand og kilde og det inspirerede til Silkeborg Bad der nu er genopstået som skulpturpark og Kunstcentret Silkeborg Bad. Og med et tilknyttet Vandrerhjem i et af parkens vidunderlige træhuse. For en billig penge kan man overnatte i værelse med bad og køkkenadgang og derudover billet til KunstCentret plus frokostkurv. En rigtig kunstpakke og fri adgang til parkens skulpturer og vandbassin. Og med en strålende udsigt over Ørnsø.

11


V책dt h책ndgjort papir formet som sk책l klar til at blive bemalet som papiret nedenunder.

12


SEDDELFABRIKKEN Sommeren 1955 Seddelfabrikken på Silkeborg Papirfabrik dannede i ca. 50 år rammen om det største papirmagermiljø i Danmark nogensinde. I perioden 1910-1956/60 blev papir til de danske pengesedler produceret her ved håndgjort papir. Produktionen af håndgjort papir til de danske pengesedler havde sit største omfang under besættelsen og midt i 1950'erne. Papirmager Knud Jensen har overdraget noget materiale fra Danmarks Papirmagerlaug til papirmuseet. Blandt andet et fotoalbum. Heri er det klassiske fotografi af Seddelfabrikkens mandlige personale fra sommeren 1955.

Der er 40 mennesker på billedet. Det vil sige, at der er tale om syv bøtters mandskab (hver med tre bøttepapirmagere og to drenge) - i alt 35 mennesker og så fem andre (formanden Kruse Jensen, formbinder Villy Jensen, afløser Charley Laursen og de to unge i filtvasken). I anden række fra oven som nr. 4 fra venstre ses Lindy Louring (med sort forklæde). Han fortalte om Papirfabrikken på kurset en 1.10.2011 Om der var kvinder på fabrikken? Jo, da. Mange endda.

13


Sorterere

Dansk papirindustri var historisk set en stor kvindearbejdsplads. Men jo flere maskiner, der kom ind i industrien, jo skævere blev kønsfordelingen: Flere mænd og færre kvinder. Silkeborg Papirfabrik var den papirfabrik i Danmark, som havde relativt flest kvindelige papirarbejdere. Det skyldtes Silkeborg Papirfabriks position som landets finpapirfabrik. Blandt andet var der til langt op i 1950'erne ansat kludemadammer til at sortere kluderåstof. Og det færdige papir blev også længe sorteret og pakket manuelt. Når historien skal fortælles, kan der være en kedelig tendens til at glemme selv væsentlige forhold. F.eks. kvinderne store betydning på papirfabrikken. Det skal der selvfølgelig gøres noget ved. Men hvordan? Meget gerne ved at kvinderne selv bringer deres historie frem i lyset.

14


Jytte Holmgaard Christensen, Alderslyst, lånte museet en række gamle fotografier fra sin tid på Silkeborg Papirfabrik. Det er herlige billeder fra de to papirsale i den gamle hovedbygning i 1958. En række af billederne gengives her på siden. Jytte Holmgaard Christensen fortalte ved gennemgang af fotografierne lidt om sine 17 år på Silkeborg Papirfabrik. "Jeg kom ned på fabrikken lige før, jeg blev 14 år. Det må altså have været i december 1944. Jeg søgte ind på fabrikken ved at besøge den gamle Bomholt, som boede i Borgergade. Mit arbejde var at sætte etiketter på det færdigpakkede papir. Der var en lille maskine, hvor jeg kørte etiketten igennem og så var den limet og klar til at blive sat på. Der stod vel, hvilken slags papirkvalitet, det var og hvor mange ark, der var i pakken. Jeg var ung og nød og rende rundt. Men det fik en ende, da jeg blev 18 år og skulle stå ved min plads. Det havde jeg nu lidt svært ved, men Rasmus Hansen sagde, at hvis ikke jeg blev på min plads, så kunne jeg komme op at stå ved ham. Vi havde den lille sal og den store sal. Papiret blev kørt op fra stueetagen med elevator og placeret et bestemt sted på salen. Når vi kvinder så var færdige med en stak papir, gik vi hen til bunkerne og kørte et nyt læs usorteret papir hen til vor plads. Normalt bladrede vi papiret fra alle fire ender. Det godkendte papir lagde vi i en bunke for sig, mens udskuddet kom på gulvet. Villy sørgede for at køre udskuddet væk i en vogn. Der var bestemt noget papir, som var bedre at sortere end andet. F.eks. var meget tyndt papir træls. Der var så mange fejl i det. Vi arbejdede på akkord. Vi havde hver især et nummer. Jeg havde nr.69. Hvis der så var noget at klage over, kunne man altid finde tilbage til den person, som havde sorteret papiret. Det var hårdt og tungt arbejde. Det var hårdt ved håndleddene at løfte. Mange havde derfor noget viklet omkring højre håndled. Alene det at stå hele dagen var hårdt ved ryggen. Når vi skulle løfte nogle af de store papirkvaliteter, kaldte vi på en anden, så vi var to om at løfte. Papiret var også skarpt, og det skar ind i tøjet. Vi stod i vort eget tøj, men de fleste af os havde forklæde på. Se nærmere på hjemmesiden: http://www.papirmuseet.dk/index.html

15


Og nu er kvinderne igen tilbage og undersøger det håndgjorte papirs muligheder i kunstnerisk øjemed. Her er et resultat malet på det håndgjorte papir fra Silkeborgs papirmuseum:

Bølgens øjeblik af Alice Faber 2011 www.faberflugt.dk

16


DR udsendelse om papirfabrikken:

17


Det er et nærmest magisk øjeblik, når det opløste stof hvirvles op til overfladen i øsebøtten og danner et minilandskab af skyer i det store, flisebeklædte vandkar på den gamle Papirfabrik i Silkeborg. Det stærkeste papir Det er midtvejs i processen hvor gamle klude bliver til nyt papir. Papir af den stærkeste slags - til pengesedler, værdipapirer eller bare til eksklusivt brug, for den, som gerne vil signalere lidt kvalitet med sin brevskrivning. Håndlavet papir, som man har lavet det i århundreder - også længe før moderne teknologi og industrielle revolutioner. Den nyeste teknik Da familien Drewsen i 1844 etablerede sin papirfabrik ved åen, der hvor Silkeborg ligger i dag, så var det ellers for at få mest muligt ud af den nyeste teknik - med det reneste vand og den største vandkraft til sin rådighed. Indtil da havde man produceret papiret ved Mølleåen, nord for København, men den tiltagende industri i området stjal vandkraft og gjorde åen så grumset at papirkvaliteten blev for ringe. Så man byggede nyt i det øde Midtjylland - og den 1. januar 1845 producerede man det første stykke papir. På den, for tiden, allermest moderne manér. Nye ambitioner I slutningen af 1800-tallet var Silkeborg Papirfabrik en del af De Forenede Papirfabrikker, som nærede ambition om at få produktion af danske pengesedler tilbage på danske hænder. Derfor begyndte man i Silkeborg at opbygge en ny produktion af håndlavet papir - udfra den oldgamle metode. Satsningen lykkedes og Silkeborg kom til at levere seddelpapir til Nationalbankens penge helt frem til 1960'erne. Papirmuseet Bikuben Siden da mistede papirfabrikken sin betydning og i 2000 lukkede man produktionen. En Silkeborg-institution, som er ældre end selve byen, drejede nøglen om. Bygningerne ligger der stadigvæk, side om side med nybyggeri, og anvendes til allehånde formål fra beboelse til kulturaktiviteter. Men, i et hjørne af den oprindelige papirfabriksgrund ligger Papirmuseet Bikuben - og der kan man stadig opleve, når de opløste klude hvirvles op og danner magiske skyer i det rene vand.

DR Skyer af klude i vand Stedsans 18. august 2011 kl. 10:03 på P1

18


19


Logo ved indgangen til Papirmuseum i Silkeborg. Rester af en stor papirmasse, der skulle vÌre brugt til et stort Kurt Trampedach hündgjort papir. Projektet blev stoppet af en nyankommet direktør, da der ikke var penge i arbejdet.

20


PAPIR

Papirfremstilling i bøtten. Fra højre øseren, gauskeren og læggestoldrengen. Papir er et sammenfiltret væv af bearbejdede plantefibre. Den klassiske produktionsgang ved håndgjort papir er følgende: Råstoffet er gamle klude (hør og bomuld), som findeles og bearbejdes i en hollænder. Plantefibrene bliver afkortet til den ønskede længde og gjort smidige ved maling. Fra hollænderne kommer det formalede råstof op til øsekarret, hvor selve forvandlingen fra stofvælling til (vådt) papirark foregår. Øsekarret er fyldt med vand og med kun ca. 1 pct. råstof. Papirmageren øser stofvælling op på en form med en metalvire (dug) med huller. Formen rystes, hvorved hovedparten af vandet løber af formen, og fibrene ligger sammenfiltret tilbage. Papirmageren trykker (gausker) herefter det våde, sammenfiltrede papirark af på en filt. Papirarket er hermed en realitet og klar til tørring og efterbearbejdning. Produktionsgangen ved håndgjort papir er i princippet det samme som ved maskinfremstillet papir. Papirmaskinens teknik er en maskinel sammenkædning af det håndgjorte papirs processer: råstoffet bearbejdes i hollænderiet, det færdige råstof løber ud på papirmaskinens vireparti, som fungerer som papirformen med en metaldug, hvor fibrene kan bundfælde sig og vandet løbe af. Fra virepartiet gauskes den våde papirbane af i pressepartiet, hvor mere vand løber af. Til sidst tørres papirbanen i papirmaskinens tørreparti.

21


De bearbejdede plantefibre er altså grundstammen i papiret. Det kan så tilsættes en række fyldstoffer for at få et bedre eller billigere stykke papir. Papirindustriens første råstof var klude. Gamle hør- (linned-) og bomuldsklude. Det blev imidlertid et knapt og dyrt råstof, og industrien søgte efter alternative materialer. Henimod slutningen af 1800tallet sejrede træmasse og træcellulose som papirindustriens dominerende grundmateriale. Danmark har imidlertid også i perioder anvendt halm til papirfremstilling. Afgørende er ved alle typer af råstof: En proces, hvor fibrene fritlægges, og en proces, hvor fibrene afkortes og males til det ønskede formål. Dansk papirproduktion er overvældende både i tonnage og i alsidighed. Lige fra papir til pengesedler og frimærker til tapet og emballage.

PAPIRKUNST Papirmuseet Bikuben tager udgangspunkt i papiret som håndværk. I traditionen fra Silkeborg Papirfabrik og papirmøllerne ved Mølleåen. Papirmuseet ønsker ud fra denne håndværksmæssige tradition at bygge bro til papirkunsten. Af mange årsager. Blandt andet for at udvikle håndværket. Papirkunst er en sammensat og alsidig kunstart. Den er ikke sådan at få hold på eller overblik over. Papirmuseet Bikuben ønsker at udvikle et praktisk og frugtbart samarbejde med papirkunstnere. Og papirmuseet ønsker på sin hjemmeside at inddrage papirkunsten - ved at skrive om papirkunst, ved at formidle kendskab til udstillinger og ved i et begrænset omfang at sælge litteratur om emnet m.m..

Forespørgsler og kontakt til Papirmuseet Bikuben: Bent Schmidt Nielsen, daglig leder, Telf. 86 85 45 64

e-mail

Danmarks Papirmagerlaug kan kontaktes hos Oldermand Lindy Louring, Sneppevej 5, 8600 Silkeborg, 20970304 Yngremand Keld Dalsgaard Larsen, Silkeborg Museum, Hovedgårdsvej 7, 8600 Silkeborg Papirmuseet Bikuben Bøttebygningen Papirfabrikken 78 8600 Silkeborg Tel. 8685 4564

e-mail

Papirkunstner Peter Callesen: http://www.petercallesen.com/home/ Psaligraf Karen Bit Vejle: http://papercutart.no/

22


23


Klude sortererkasser Sorteringen udførtes af kvinder placeret ved hvert sit sorterebord. På en lodret stående kniv, der sad fast på bordet, skar man kludene op i mindre stykker, samtidig med at man fjernede knapper, hægter, elstik og andet fra kludene. Kludene blev af kvinderne fordelt i 10 forskellige rum i bordet alt efter deres egenskaber og anvendelighed til diverse papirkvaliteter. Der blev skelnet skarpt mellem to hovedgrupper: linned og bomuld. Ud af papirets forunderlige verden vokser fantasien i fantastiske former som skrift, som klip, som kunst i aldrig tidligere sete former og farver fra barn til voksen forundringsparate papirforbrugere og hæmningsløse legebørn © Tommy Flugt 2011

tommyflugt@gmail.com

24

Profile for Tommy Flugt

Papirfabrikken kursus  

Håndstøbt papir af bedste kvalitet lavet af bomuldsstof. Arbejdende museum i Den Gamle Papirfabrik. Papirfabrikken Bikuben i Silkeborg 2011...

Papirfabrikken kursus  

Håndstøbt papir af bedste kvalitet lavet af bomuldsstof. Arbejdende museum i Den Gamle Papirfabrik. Papirfabrikken Bikuben i Silkeborg 2011...

Advertisement