Lysets og farvens mester: THEODOR PHILIPSEN

LYSMALEREN

THEODOR PHILIPSEN Lysmaleren og impressionisten i Sorø 2017

Lysets og farvens mester er en stor udstilling af impressionisten Th. Philipsen (1840-1920) fra Randers Kunstmuseum der er kommet til Sorø Kunstmuseum og den er et must. Læs også bogen om ham af Finn Terman Frederiksen og bliv klogere på maleren og hans liv. Vi graver et spadestik i dybden.

Tommy Flugt Tekst, foto og redigering.

LYSETS OG FARVENS MESTER Th. Philipsen (1840-1920) Fra Randers Kunstmuseum til Sorø Kunstmuseum

Tekst, fotos og redigering Tommy Flugt tommyflugt@gmail.com 5126 5643 AURORA Galleri Kastrupvej 31, Tuse Næs, 4300 Holbæk

1

i Sorø Kunstmuseum, Storgade 9, 4180 Sorø

2

3

Landskab ved Normandiet. Skoven bag la Bouille, 1875

4

Udsigt til Alhambra fra Albaicin, 1882

Darra-floden ved Granada, 1882

5

Slagtet okse, Rom, 1883-84

6

Indtil videre en stribe smukke malerier i slægt med og udsprunget af guldaldermalerierne. Smukt og fantastisk godt malet. Men det sidste billede falder noget udenfor de landskabelige skildringer.

Det er også iøjnefaldende at Philipsen rejste meget rundt. Det virker næsten rastløst at følge dateringerne. Snart det ene sted, så det andet. Og så de evindelige landskabsmalerier og dyrebilleder. Hvad dækker de? Ja, han var landbrugsuddannet og malede køer som ingen anden.

Til vanding og fra vanding. Ned til og hjem til. Frem og tilbage. Eller hans ophold i naturen i lang tid. Han blev fortrolig med dyrene, ja, de slikkede på hans pensler ifølge hans eneste selvportræt.

Han iagttog dem, som de færdedes roligt omkring ham. Næsten en symbiose, en samhørighed.

Roen hos dyrene, køerne gav ro på for ham så han i timevis kunne opholde sig derude og tegne og male i alt slags vejr. Og så pludselig den slagtede okse lige i synet. Indvoldene spilet ud og hængt op. En slagtehal og et slagtehus med kadavere og halshuggede hoveder henslængt med blod på gulvet. Hvad sker der lige her? Hvad er det for et voldsomt temperament der skinner igennem?

For at forstå det skal vi se lidt på tiden Th. Philipsen levede i. Født i 1840. En urolig tid lige op til grundloven i 1848. Fra enevælde til folkestyre og en ny slags uro. Der var syv sønner i familien og de var musikalske. Philipsen elskede opera. Ånden i familielivet var sekulært og byggende på 1700tallets oplysningsideer. Faderen hyldede Voltaire og moderen snarere Rousseau. Sønnerne sluttede sig til kredsen omkring Brandes. Altså en favnende familie. Og en rig. De havde deres på det tørre. Theodor Philipsen var ateist, havde læst sin I.P. Jacobsens store tidsroman Niels Lyhne og var påvirket af den, som hans gode ven og kollega, maleren L.A. Ring. I 1962 blev han optaget på Kunstakademiet og fik bl.a. professor Niels Simonsen som sin lærer og underviser. Det fik betydning for dem begge senere.

Men der skete noget, som afbrød akademitiden, der udbrød krig mod Tyskland (Preussen og Østrig) i 1864 og Philipsen blev indkaldt. Han deltog bl.a. i slaget ved Sankelmark. Som blev usædvanligt blodigt. De danske tab ved Sankelmark udgjorde i alt 763 mand, heraf 53 faldne, 157 sårede og resten fangne. På østrigsk (Preussen og Østrig var sammen om krigen mod Danmark) side faldt 95 mand, 311 blev såret og 27 savnede. 1864 krigen blev tabt og et smerteligt efterspil er fulgt helt op til vor tid som et nationalt traume. Også Th. Philipsen blev berørt af krigen. Hvor tæt han var ses af et stort værk som hans lærer og professor Niels Simonsen skabte og fik assistance af Philipsen i udformningen af scenerne i maleriet. Philipsen havde oplevet Sankelmark indefra og kunne rådgive Simonsen.

Niels Simonsens ikoniske maleri af tilbagetoget fra Dannevirke i snevejr og kulde

7

Niels Simonsen (1807-85) Træfning ved Sankelmark 1864-65.

1865 udstillede han Episode af Træfningen ved Sankelmark malet gråt i gråt med særligt hensyn til fotografisk reproduktion; måske turde dette arbejde i kraft af sin alvorlige karakteristik af figurerne og især ved sin monumentale holdning have krav på at nævnes som kunstnerens værdifuldeste, skriver Wikipedia. Simonsen udnævntes 1854 til professor ved Kunstakademiets Modelskole, hvilken plads han beklædte indtil 1883; fra 1864 var han medlem af Akademiet i Stockholm. Han var Th. Philipsen lærer på Akademiet og Philipsen hjalp ham med kompositionen i billedet. Hvilket medførte at Simonsen indsatte Philipsen i billedet. Her kan vi så finde det portræt af ham, han ikke selv tegnede eller malede, men som andre så har rådet bod på. Han er midt i billedet, lige under fanen og han kikker alvorsfuld ud på os.

8

Og her er en bly og tuschpen tegning af Th. Philipsen: En byge, 1890 Brugte Th. Philipsen naturen og dyrene til at komme sig over krigstraumer fra 1864?

Noget kan tyde på det, og giver god mening i fortællingen om hans rejser og lange maleriske ophold udenfor, især i hans senere år på Saltholm, hvor han stort set malede hele øen rundt.

9

En byge. Saltholm. 1890.

Vogterdreng med to kalve. 1890erne.

10

Med solen i øjnene. Saltholm. En farveskitse, 1892.

11

Alleen ved Vognserup. EfterĂĽrsstudie, 1893.

12

13

14

Kildesøen ved Dyrehaven. Sent efterår, 1898 – og uddrag

15

En opkørt vej ved et hus, solnedgang, Kastrup, 1891. – Og uddrag

16

Sorø Kunstmuseum

17

18

Th. Philipsen: Landevej ved Fårevejle og Vejrhøj (101 x 142,5 cm) 1900 - Museum Vestsjælland, Odsherreds Kunstmuseum i Asnæs

Tommy Flugt Galleri Aurora Kastrupvej 31, Tuse Næs, 4300 Holbæk

19