Issuu on Google+

SPRAY

- DEN TØRRE LØSNING

TIL ET SAFTIGT PROBLEM

FREMTIDENS TEKNOLOGI S. 24

S. 9

ER FREMTIDEN

?

AF BETON S. 29

KØBENHAVN FRA GADENIVEAU

MÅNEDENS TEMA ØRESTADEN

S. 54


NEW ∫ TON Magazine JOURNALISTER: Martin Siggaard Haun / Elektronik og it Niels Ebbe Schmidt / Elektronik og it Kristian Thomsen / Elektronik og it Alex Andersen / Elektronik og it Ahmad Seyar / Elektronik og it Alexander Johansen / Elektronik og it Katrine Nielsen / Analyseteknik Peter Højen Andersen / Analyseteknik Jonas Brønd Nielsen / Analyseteknik Simone Vestergaard / Arkitektur og rum Anne Renée Andersen / Arkitektur og rum Cathrine Cecilie Christensen / Arkitektur og rum Trygve Schmidt Pedersen / Arkitektur og rum John Thomsen / Robotteknologi Andreas Ejdesgaard / Robotteknologi Markus Blume / Robotteknologi Mathias Iversen / Byggeri og energi Jacob Pedersen / Byggeri og energi Jacob Rørbæk Sihm / Byggeri og energi

REDAKTØRER:

Amalie Louise Stokholm /Analyseteknik

Frederik Cornelius Østergaard /Analyseteknik

LAYOUT-ANSVARLIGE:

Erik Friis Olesen /Elektronik og it

Tommy Brun Rasmussen /Byggeri og energi

Anders Lyhne /Arkitektur og rum

Lena Mølgaard Laustsen /Analyseteknik

Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter, fotos og tegninger, som indsendes uopfordret. Redaktionen påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl i bladet. Stof fra bladet må kun citeres med tydelig kildeangivelse. Artikler og billeder i NEW∫TON Magazine må ikke anvendes i erhvervsøjemed. Bygningen på forsiden er tegnet af Henning Larsen Architects, og at billedet er taget af Adam Mørk.


INDHOLD

{ NEW ∫ TON | Februar 2013}

NY VIDEN I denne sektion findes artikler omhandlende den nyeste teknologi inden for industrien herunder fokus på frysetørring, lasere og 3D-printere. Side 6

TEMA: ØRESTADEN Månedens temasektion omhandler Ørestaden, og her kan du lade dig inspirere af den betagende arkitektur, som eksisterer i samspil med studielivet. Side 12

FREMTIDENS TEKNOLOGI Dette er sektionen, hvor fremtidens tendenser undersøges. Vil verden i fremtiden være lavet af beton, eller er printeren det ultimative værktøj? Side 24

PERSPEKTIV Her vil du finde dybdegående artikler. Dette måneds magasin har fokus på ølbrygning, telekommunikation og rejsen til Mars Side 32

REPORTAGER Her kan du følge elever tilegne sig ny viden om NMR-spektroskopi eller opleve verden gennem øjnene på en civilingeniør. Side 46

KULTUR Kultursektionen er for dig, som kan lide at løse logiske opgaver, Grubleren eller læse anmeldelser af bla. ”Skaf mig en tenor” Side 54


DEN EKSTREME OVERLEVER Verdens mindste flercellede dyr - det famøse Bjørnedyr er en af naturens bedst tilpassede dyr. Det kan udholde ekstreme temperaturer og tryk, og Bjørnedyret kan genoplives efter hele 120 år i dvaletilstand, da den kan udtørre sig selv, således dens krop får et væskeindhold helt ned på 1 procent. Det lillebitte dyr har camouflagefarver i orange, røde, grønne og brune nuancer, hvilket gør, at den kan leve et roligt og uforstyrret liv i tagrender og skovbunden. Dog er Bjørnedyret også fundet på de mærkværdigste levesteder, så som indefrosset i Indlandsisen, ved undersøiske vulkaner, på bjergtinder i 6,6 kilometers højde og endda uden på en rumkapsel i det ydre rum.


Velkommen, kære læser, til denne premie- des eget revolutionerende nulenergikollegireudgave af Danmarks nye videnskabelige um, et prisvindende boligvidunder i verungdomsmagasin, NEW∫TON Magazine! Dette er magasinet, der stiller skarpt på ny barrierebrydende byudvikling, teknologiske tendenser og videnskabelige vidundere i

densklasse samt et nytænkende, detaljerigt kulturhus af international kaliber. Dette tilsammen vil give dig et gennemgribende indblik i arkitektonisk finesse anno 2013.

øjenhøjde med den generation, som skal Har videnskabens opdagelser toppet? Kan føre det ud i livet. Hver måned kan du se de stadig forvandle vores hverdag? Og frem til et magasin spækket med reporta- hvordan kommer morgendagen til at se ud? ger, baggrundsartikler og de sidste nye Forhåbentlig vil du få svar på alt dette og skrig fra den fagre, nye verden - skrevet af meget mere i de kraftfulde artikler i magasinet med tyngde - NEW∫TON Magazine!

unge og for unge.

I denne måned er fokus rettet indad mod os May the Force be with you! selv i Danmark. Udover spændende nyheder på den videnskabelige scene og perspektiver på historiske og fremtidige teknologiske gennembrud er denne måneds te-

Amalie Louise Stokholm og Frederik Cornelius Østergaard / Analyseteknik

masektion indtaget af Københavns spritnye, futuristiske bydel - Ørestaden. Her bliver du taget med på en rejse gennem de studeren-

Velkommen til vores magasin!


Ny Viden 

Verdensrekordholder besøger Danmark

DTU har en gæsteprofessor på besøg, som har slået verdensrekord i transmission over optiske fibre. Den japanske professor Toshio Morioka har påvist, at det er muligt at sende 1 Petabit pr. sekund. 1 petabit svarer til 5000 fyldte blu-ray-plader. Dataen sendes gennem en kilometer lang optisk fiber, og dette er en ny verdens rekord, da den daværende rekord var på 1 Terabite pr. sekund.

6


Af Ahmad Sear / Elektronik og IT

ge fartsynder, bruger også lasere. Vi bruger også laseren fra internettet, uden at vi ligger mærke til det. Hver gang vi ser en video på Youtube, og hver gang vi er på Facebook, så bruger vi den optiske kommunikation.

Optisk kommunikation Den nye opfindelse

Den optiske kommunikation er overførsel af information vha. lystransmitterede lysledere - fibre. Sammenlignet med elektriske Den nye slags optisk fibertransmission er en tretrinsproces for at signaler over kobberkabler kan den optiske kommunikation mindst opnå transmissionskapacitet. Den fungerer således: overføre 100 gange mere information på samme tid. Desuden er dæmpningen i lyslederen meget mindre end i elektriske ledere. Dvs. Første proces dette gør, at der kan være mindst ti gange større afstand mellem Ved den første proces bliver der sendt et signal på 380 gigabite pr. afsender og modtagere. Mange af de optiske systemer overfører sekund. Denne hastighed er meget hurtigere, end den vi bruger i informationen digitalt. Det elektriske signal bliver trykket af en sendag, men den er ikke unormal i forskningslaboratorier, der arbejder der, der udsender signalet ved optiske, binære pulser. Disse bliver med disse høje hastigheder, hvor DTU Fotonik er en af dem, der så koblet ind i en lysleder, der så overfører dem til en optisk modtahører iblandt. ger, hvor de bliver aflæst og sendt tilbage på den elektriske form. Under processen i lyslederen bliver pulsene dæmpet, hvor de samtidig bliver bredere, og begynder at overlappe hinanden. Dæmpningen og overlapningen gør det sværere for modtageren at skelne de optiske pulser, og dette sætter grænsen for transmissionafstanden.

Vidste du, at internettrafikken hvert år stiger med 60%? Anden proces Ved det andet proces bliver der sendt lasersignaler ved 222 forskellige bølgelænger gennem fiberen, hvor kapaciteten bliver øget til 84,36 terabit/s pr. kerne. Tredje proces I denne tredje proces optræder den japanske professor Toshio Morioko’s opfindelse, hvor han benytter en optisk fiber, der har 12 kerner. Dette set i forhold til det, vi bruger i dag, som er baseret på fibre, der bygger på én kerne. Hver kerne overfører 84,36 terabite pr. sekund, og med hurtig udregning kan vi afgøre, at Morioka’s rekord for transmission er på 1,012 petabit/s pr. fiber. Dette er ikke så enkelt, som det lyder. For det første skal en optisk fiber med 12 kerner designes, sådan at lasersignalerne i en enkel kerne ikke forstyrrer de andre kerner. Denne problemstilling er så blevet løst således, at de 12 kerner er placeret omkring fiberens cirkel.

Optisk kommunikation i vores hverdag Vi kender alle sammen laseren (Light Amplification by Stimulated Emission of Radiation) fra Star Wars, Superman og mange andre science fiction-film, men vi kender den også fra vores hverdag. Når vi f.eks. handler ind i supermarked, så bliver vores varer scannet vha. en laser, og fartkontrolapparatet, som politiet bruger til at fan-

Vidste du, at der er 2 mia. internet brugere på verdensplan (2011)? Vidste du, at der er 500 mio. bredbåndsabonnenter på verdensplan (2010)? Vidste du, at der hver dag bliver modtaget 210 mia. mails, hvor 73 % af dem er spam? Vidste du, at der bliver uploadet 40 mio. billeder hver dag? Vidste du at der bliver der uploadet 200 mio. videoer hver dag på Youtube?


– En tør løsning på et problem Hvordan undgår man, at den store last mælk bliver sur, inden den når til Kenya? Eller hvordan får man kaffen til at holde sig bedre længere? Disse problemer har virksomheden GEA NIRO fundet en løsning på - en tør løsning.

Hvorfor er det en god idé at tørre ting?

mens endelige tørringsanlæg bliver fremstillet i Kina.

Hovedparten af deres stab er ingeniører, som der arbejder med at udvikle nye tørringsmetoder og forbedre de eksisterende.

Tja, mange produkter indeholder vand. Men eftersom vi kan få vand i store dele af verdenen, ville det så ikke være nemmere at transportere for eksempel mælk som et pulver og så tilsætte vand? For det første kan man transportere mere mælk i pulver per rumfang end mælk i normal form, og for det andet kan mælkepulver holde Af Jonas Brønd Nielsen sig bedre end mælk. Det gør det muligt at sen/ Analyseteknik de mælk til dele af verdenen, hvor mælk ellers ville nå at blive sur, før den når frem. Det gør det også nemmere at transportere store mængder materialer på mindre plads. Det gælder altså om at indtørre et produkt så meget, så væskeprocenten af et produkt kan ændres fra ekHvad laver GEA NIRO? I weekenden besøgte elever fra Teknisk Gymnasium Viby denne virk- sempelvis 80 % til 5 %. Dette princip kan brusomhed og fik en rundvisning på deres hoved- ges til at fremstille farmaceutisk arbejde, så som kontor i Gladsaxe, Danmark. GEA NIRO sælger medicin og vacciner, men også mad og kosmetikprodukter. tørringsanlæg til virksomheder, som ønsker at tørre deres produkt. Teknologien bliver skræddersyet til hvert enkelt firma alt efter deres proVirksomhed i verdensklasse dukt og tørringsmetode. En af de ting, GEA Nira lægger meget vægt på, Deres hovedområder er frysetørring og spraytørring. De arbejder ikke med direkte produktion er fleksibilitet. Det gør de blandt andet ved at have et hold smede og andre håndværker klar af produkter, men i stedet arbejder GEA Niro til at ændre deres testanlæg efter behov. En med research i effektive metoder at tørrefremanden ting, de ligger vægt på, er funktionalitet stille produkterne samt fremstilling af de frysetørringsanlæg, som de bestemte virksomheder hvor mange tons produkt, der kan tørre per ønsker. Teststationen ligger ved hovedkontoret, time.


Fleksibilitet

-Den danske tørringstek

GEA Niro er en dansk virksomhed, som har et udviklings- og testcentral i København, hvor de udvikler specialtørringssystemer, som opfylder køberens specifikke krav. Af Peter Højen Andersen / Analyseteknik

Kan man gøre madvarer lettere uden at skade og fjerne nærringsstofferne? Løsningen er det mest anvendte opløsningsmiddel på Jorden er dihydrogenoxid - bedre kendt som vand! At fjerne vand fra eksempelvis et madprodukt er samme proces, som når man laver grød i køkkenet derhjemme. Du koger vandet af. Tørprodukter kan være meget praktiske - både i hverdagen, men også når man tænker ud i rummet. På rumrejse tæller hvert et gram, og derfor kan det være smart at lette nogle madprodukter fra disse unødvendige gram.

eller det våde pulver bliver blæst ind i. Det er vigtigt, at der er nok kraft på ved indsprøjtningen, da produktet elles vil blive ophobet i klumper på indersiderne af tragten og dermed stoppe det til. Produktet bliver sprøjtet ind i toppen af en stor beholder, og i bunden af beholderen bliver der blæst varmluft ind. Den varme luft skal varme luften i tragten op, og tragten skal gerne være gennemvarm, inden produktet bliver sprøjtet ind for en mere vellykket proces. Effektiviteten af denne metode afgøres i stor grad af, hvor små dråberne af produktet er - jo mindre dråber, jo større overfladeareal og jo mere kan nå at fordampe, inden dråben er faldet ned til beholderens bund.

Ved spraytørring kan der opnås 2 typer af produkt - pulver og aquamarader. Aquamarader er sammenklumpet mængde pulver, som kan lignee drueklaser. Forskellen mellem pulver og aquamader er fugtighedsindholdet. Pulveret er det tørreste produkt, hvor aquamarader har et højere fugtighedsindhold. En spraytørrer kan også havde en opfugter i Dette princip er dog ikke begrænset til at mindbunden, hvis kunden ønsker, at deres produkt ske vandindholdet - i nogle produkter kan der skal havde en bestemt fugtighedsprocent. Ekvære tale om syrer, halogenopløsninger eller sempelvis kan en farmaceutvirksomhed ønske, andre sundhedsskadelige væsker. at der er en smule vand tilbage i produktet for at Gea Niro har 2 hovedmetoder til at fjerne væsker undgå en overdosis samt for at tjene ekstra profra et produkt. Den ene er spraytørring, og den fit. indebærer at forstøve produktet i en varm beholder, så vandet fordamper, og tørpulveret kan opsamles. Her har man en stor tragt, som væsken


knologis største force Den anden metode er frysetørring. Det frosne produkt placeres i et undertrykskammer. Dette gør, at vandet går direkte fra det flydende stadie til gasstadiet. For at vandet skal fordampe, skal der tilføres varme til kammeret via anodiserede aluminiumsplader. At pladen er anodiseret betyder, at den er blevet overfladebehandlet, således det bliver mere korrosionsbestandigt. Inden i disse plader er der rør, som fører vand rundt i et lukket varmesystemet. Det gør, at varmen bliver ligeligt fordelt. Vandets temperatur kan reguleres under frysetørringingsprocessen, så man kan undgå at overophede produktet. Produktet placeres på plader i forvejede portioner eller i forhold til deres volumen i frossen form. Ved at placere pladerne korrekt mellem varmepladerne vil man opnå optimal opvarmning via varmestråler. Produktet kan opnå stor skade, hvis pladen med produktet rører ved varmepladerne, så det kræver stor opmærksomhed. Fugtkondensatoren er lavet i rustfrit stål, og den er bygget ind i kammeret. Flydende ammoniak cirkulerer rundt i et rørsystem, hvorved vanddampende kan kondensere og oplagres andetsteds. Størrelsen af hver frysetørre er forskellig alt efter, hvor store portioner som skal frysetørres af gangen. Der er dog begrænsninger for denne teknologi - hvis produktet er for tykt, kan det ende med at blive bagt i frysetørreren. Alle maskiner, der bliver bestilt ved GEA Niro, bliver testet ved GEA Niro for at sikre, at den lever op til kundens krav. Det er værd at vide, at alle maskiner, der er produceret af GEA Niro, er godkendt til fødevareproduktion.


Ă˜restaden - Det nye København

12


Ørestaden - Under udvikling Bydelen Ørestaden har beliggenhed på Amager lidt udenfor København. Bydelen har været under udvikling siden 1990’erne og er endnu undervejs til at blive en stor del af det københavnske bymiljø. De fremtidige planer forventes færdige omkring 2040. Bydelen er designernes drømmested, hvor der ingen grænser sættes.

VM-boliger, der navnet til trods intet med verdensmesterskaber at gøre. Bygningerne har navne efter deres faconer. V-huset har navn efter husets meget markante, trekantede terrasser, som ligner v’er, der peger ud fra bygningen, og som giver bygningen et meget dynamisk udtryk. M-huset derimod har et mere statisk udtryk, da facaderne kun er lavet af glas og stål. Man kan simpelthen kigge direkte ind gennem lejlighederne, da vinduerne går fra gulv til loft. Ses disse bygninger fra

Af: Anne Andersen / Arkitektur og Rum

Tager man et smut ud i Ørestaden for at kigge på de overdådige bygningsværker, finder man et sted, der skiller sig ud fra Københavns stres og jag. Bygningerne er alle meget moderne - både

oven kan man rigtig se, hvor boligerne har navnene fra. De danner nemlig et V og et M fra denne vinkel. VM-boligerne skal her ikke forveksles med VM-bjerget, der også er at finde i Ørestaden. VM-bjerget er også et boligkompleks, dog er dette også opbygget som parkeringshus. To tredjedele af VM-bjerget er til parkering og den resterende tredjedel er boliger. Dette er blevet lavet på denne måde, da man ønsker, at fjerne bilerne i bybilledet, således transport i det store hele kun foregår via den kø-

med skæve linjer, men også med bløde former og finurlige figurer. Der findes både dynamiske og statiske konstruktioner, åbne og lukkede samt tunge og lette designs, som alle har hver deres karakter. I bydelen finder man bygninger, der er designet af kendte tegnere som Bjarke Ingels, Jean Nouvel og Arne Jacobsen ud fra Ingels princip ”Yes is more”. I kvarteret findes både boligbebyggelser, Danmarks dyreste kollegium, det mest søgte gymnasium, DRbyen, Fields, en folkeskole og arbejdspladser – alt er inde for rækkevidde. Kigger man på bygningerne, vil man finde noget, man ikke finder andre steder i landet. Man kan se de anderledes


benhavnske metro. VM-bjerget blev bygget færdig i 2008, hvor det også blev kåret og vandt prisen ”Verdens bedste boligbyggeri” på World Architecture Fair i Barcelona. Byggeriet bliver kaldt ”Bjerget”, da det er opbygget i en skrå spids med elleve etager, og da der på siden af byggeriet er et design bestående af 1200 aluminiumsplader, der illustrerer Mount Everest. Udover dette har parkeringshuset utrolig højt til loftet, hvilket giver en fornemmelse af at befinde sig inde i en stor grotte.

En bydel i udvikling Hvis man i 1996 kiggede man på det, man i dag kalder Ørestaden, ville man ikke finde andet end golde marker og uudnyttede plane arealer. I 1995 blev det besluttet, at man ville udfylde den tomme plads for at forbinde den ydre København med den indre by. Den nye bydel skulle mindst rumme omkring 80.000 arbejdere og 20.000 beboere. Så gik tegne- og designeprocessen i gang, og kigger man på Ørestaden i dag, kan man se de flotte fremskidt, som er blevet begået siden da. Man stod også over for et nyt problem: hvordan skulle bydelen forbindes med den øvrige by? Løsningen blev, at bydelen blev tilkoblet metrosystemet med de nye konstruktioner. Denne metro kører hvert sjette minut og ligger i Ørestaden over land, så det kommer til at ligne en slange, der binder bydelene sammen, hvis man ser det oppefra. Formålet med at opføre Ørestaden var ikke blot de ovennævnte krav, men også at få København løftet ud af krisen. Med de mange by projekter er der brug for meget arbejdskraft, hvilket kan sætte gang i de økonomiske tandhjul. Ørestaden er endnu ikke færdig, og den nye bydel skal udbygges frem til 2040.

Alle fotos I denne arikel er af: Anders Lyhne - HTX Viby


Byvandringen gennem Ørestaden Af: Jacob Rørbæk Sihm / Byggeri og energi

Ørestaden er en grøn bydel, som skaber liv i den moderne by. Bydelen er bygget op om vand og natur, og den har en god blandning af boliger, uddannelser, erhverv og kultur, der alle bidrager til et livligt miljø. Om sommeren vil de studerende sidde rundt omkring i de store fællesarealer og læse og hygge. Børnefamilierne vil befinde sig på de mange legearealer, hvor børnene vil løbende legende rundt og forældrene vil nyde de dejlige omgivelser. eksikon

er et bynært, naturfredet område. Det er Arkitektfirmaet 3XN, der har designet hotellet, som skulle stå som et varemærke for Ørestaden. Ørestaden rummer også et stort og flot bolig byggeri ved navn 8-TALLET, som ligger i den sydlige del af Ørestaden, og den blev rent faktisk kåret som verdens bedste boligbyggeri på World Architecture Festival 2011. Byggeriet indeholder omkring 500 lejligheder i alle størrelser. 8-TALLET indeholder en masse virksomheder, som har lokaler på de nederste etager. I 8-TALLET ligger der en sti, som snor sig hele vejen op gennem bygningens facon - den er blot nogle meter bred, men den er også lavet med tanke om, at folk skulle kunne cykle op til deres boliger. Om sommeren kan børnene

Ørestaden strækker sig over godt fem kilometer. Det samlede areal er 310 hektar, hvilket svarer til 3,1 millioner kvadratkilometer. Metroen har i alt 6 forskellige stationer, hvilket gør det nemt og hurtigt at komme frem og tilbage på området. Ørestaden er kendt for sine flotte omgivelser. Mange arkitekter har gennem tiden kæmpet om at få lov til at designe de mange spektakulære bygninger, som nu engang skulle bygges i Ørestaden. Det blev et finsk arkitekthold, som vandt en konkurrence. Det eneste krav, der var, var, at Ørestaden skulle fremgå som et moderne spil til den gamle del af København. Med høj standard også skulle den være miljøvenlig. En af de mange ting, som de har gjort for at gøre Ørestaden miljøvenlig, er, at de har lavet regnvandsopsamling på tagene, hvorfra det bliver ført videre ud i Ørestadens mange vandløb, så der skulle bruges færre resurser for at holde vandløbens vandstand oppe. Hvis man bor i Ørestaden, er der mulighed for jobs, da Øresåvel som de voksne køre op og ned ad stien med rulleskøjstaden er en blanding af boliger og erhverv. Der er sågar mu- ter og løbehjul, da stien er belagt med asfalt. lighed for at få børnene til at gå i skole uden at skulle helt ind til Indre By, for Ørestaden rummer nemlig en folkeskole, et gymnasium og dele af universitetet. Ørestaden har også en lang række vuggestuer og børnehaver, hvilket igen gør området mere attraktivt blandt børnefamilier. Ørestaden er, som tidligere skrevet, kendt for de mange flotte og store bygninger. Blandt andet ligger Bella Sky Comwell Hotel i Ørestaden. Hotellet består af to kurvede tårne, som står helt tæt op af hinanden og nærmest ligner et dasende par i bevægelse. Den måde, hotellet er designet på, giver gæsterne et fuldt udbytte af udsigten over Amager Fælled, som

Alle fotos I denne arikel er af: Anders Lyhne - HTX Viby


Den store meteor rammer København Går man en tur gennem Ørestaden, er det svært at overse den store, blå firkant, som ligger i smørhullet mellem metroen og den kanal, der løber gennem hele Ørestaden. DR’s Koncerthus er en bygning ud over det ellers så sædvanlige. Et anderledes og spændende byggeri, som er designet af den franske arkitekt Jean Nouvel, der har lagt stor vægt på materialer, detaljer og akustik. DR har nu fået et musikhus som kan måle sig med de bedste i verden. Dette er også grunden til, at det i 2011 blev nomineret til den anerkendte arkitekturpris, Mies van der Rohe-Prisen. Af Simone Vestergaard / Arkitektur og rum

DR’s Koncerthus er en bygning ud over det ellers så sædvan-

små finesser og lækre detaljer så som farverige lamper. Du er

lige. Det er den franske arkitekt Jean Nouvel, som står bag

altså ikke i tvivl om, at det er i et Koncerthus, du befinder dig.

designet af DR’s Koncerthus. Nouvel tog udgangspunkt i ste-

Der er lagt stor vægt på danske materialer med en lækker

det, som på dette tidspunkt ikke var andet end en flad mark

kvalitet og miljømæssige egenskaber. Det er den første byg-

med spredte bygninger, og han blev inspireret af den danske

ning Nouvel har opført i Danmark, men med Koncerthuset bi-

kultur. Nouvels ide med Koncerthuset er, at det skal forstille

drager han til en markant arkitektonisk attraktion i København.

en meteor fra det ydre rum, som med et brag er landet og gi-

Nouvel er kendt fra projekter så som Operahuset i Lyon og det

ver liv til Ørestaden. Om aften, når der er forestillinger, projice- arabiske institut i Paris. Han er kendt for at altid at tage udres billeder fra koncerterne op på det blå lærred, der pryder en gangspunkt i stedet og funktionen for at skabe den bedst muliaf husets mure, og er med til at vidne om det liv der sker indenfor. Om dagen bliver de blå skærme trukket til side og løftet op, så man kan ane livet inde i meteoren. Koncerthuset er det fjerde ud af 4 segmenter, der til sammen er med til at danne DR Byen. De 4 uafhængige bygninger er forbundet med en indre gade, som er med til at samle det hele og gøre det en enhed. I segment 1, finder man DR Produktion, i segment 2 er DR Nyheder og i segment 3 DR København og administration. Koncerthuset er fyldt med fine og rå detaljer, store matte grå betonvægge med mønstre, og uregelmæssige fuger, som er et godt sammenspil til de blanke stålgulve.

ge bygning til stedet. Koncerthuset var nomineret til finalen i

Inde i Koncerthuset er der indrettet fire sale, som er helt for-

den fornemste arkitekturpris, Mies van der Rohe-Prisen, i

skellige - de er nemlig tænkt i forskellige formål, og derfor for-

2011 blandt 343 andre projekter, hvor også 8-tallet var at fin-

skellige akustikker. Nouvel har tegnet al interiøret, og han har

de. Prisen overrækkes i Mies van der Rohe-pavillonen i Bar-

været meget omhyggelig med valget af materialer, hvilket har

celona. I 2009 vandt det Norske Ballet- og Operahus i Oslo.

skabt fire smukke og inspirerende sale. Bag akustikken står

Samme årstal stod Koncerthuset færdig og blev indviet den

den japanske Yasuhisa Toyota, som er kendt for at arbejde

17. januar med en galla i Koncertsalen, hvor man bl.a. kunne

med akustik i verdensklasse. Også dette har været med til at

opleve DR’s Symfoniorkester, Morten Frank Larsen og mange

sætte DR’s Koncerthus på verdenskortet. Det er ikke kun i

andre. I Koncerthuset kan man desuden i løbet af foråret 2013

salene, der er sat fokus på materialevalg og akustik. I gange-

opleve store navne som Bryan Adams, Mikael Simpson, Marie

ne hvor man går, ser man også, at der ikke er sparet på de

Key.


8-tallet - Et boligbyggeri i verdensklasse Som hovedstad er København en velbesøgt by, og mange valfarter til byen både fra nær og fjern. Derfor er København en stadig voksende by og har nu valgt at udvide bybilledet med Ørestaden. Dette er arkitekternes paradis, da der her er fri mulighed for udfoldelse i alle afskygninger og endnu er det blot starten på en helt ny bydel. Af: Cathrine Cecilie Christensen / Arkitektur og Rum

En ny bydel Ørestaden er en ny bydel i København, og ønsket var at skabe en livlig bydel både fysisk i form af boliger, kontorbygninger og et harmonisk bybillede, men også kulturelt med en masse koncerter og kulturtilbud. Man ønskede at løfte hovedstaden op på ny, og dette skulle gøres ved at etablere dette nye samlingspunkt. Samlingspunkt skal give mulighed for beboelse, men det skal ikke udelukkende være et boligområde. Ved at skabe et sådant område vil man give København det nye liv, der var behov for. For arkitekter verden over er den nye bydel også en mulighed for at udleve de idéer, der endnu ikke var blevet til virkelighed. En af de arkitekter, der har haft stor indflydelse på byggerierne i Ørestaden, er Bjarke Ingels. Bjarke Ingels er en kendt dansk arkitekt, som tidligere også har designet Islands Brygges Havbade, og hovedpersonen bag tegnestuen Bjarke Ingels Group. Denne gruppe står bag de meget iøjnefaldende bygninger i Ørestaden, og dermed er det også dem, der har stået for en stor del af udformningen af Ørestaden. Men bydelen er dog endnu ikke bygget færdig. Inden for de næste år forventes det resterende at blive færdigbygget, og dermed vil der komme en helhed i den nye bydel.

8-tallet - En arkitektonisk perle En af de mest fremtrædende bygninger er 8-tallet, designet af Bjarke Ingels Group. Hvis bygningen ses oppefra, har den et statisk udtryk, idet den har form som et 8-tal. Går man derimod nede ved jorden og ser på bygningen, får man et indtryk af en dynamisk bygning, da lejlighederne ikke følger bygningens ydre kant. Selve designet af 8tallet er meget velovervejet, og man kan se, at der er tænkt over detaljerne. Den oprindelige ide var at skabe en bygning med form som et 8-tal, men man valgte dog, at der i den ene ende skulle være et hul. Dette gav mulighed for, at man fra alle lejligheder havde en god udsigt over vandet ved siden af. Det kommer dog også til udtryk, at der er lagt mange timer i byggeriet, da arkitekter fra hele verden er interesserede i den. På trods af at bygningen er fra 2010, så vandt den allerede i 2011 prisen for verdens bedste boligbyggeri af World Architecture Festivals. Der var 700 bygninger fra 66 lande verden over var nomineret til denne, og prisen er et symbol på, hvor langt den danske arkitektur er nået. Udover denne pris blev 8-tallet også nomineret til Mies van der Rohe


prisen i 2011, hvor i alt 343 bygninger var tilmeldte. Bjarke Ingels er kendt for princippet ”Yes is more”, hvilket betyder, at man finder mange vilde og hæmningsløse idéer og ubetinget siger ja til dem alle i første omgang. Man skal dog passe på ikke at forveksle dette udtryk med ”More is more”, hvilket Rem Koolhaas er kendt for. Ved udtrykket ”Yes is more” vil Bjarke Ingels gerne finde nye og kreative løsninger på de kendte problemer inden for arkitekturen. Dermed bliver bygninger, som er designet udfra Ingels princip, mere iøjnefaldende og markante, da den nytænkende tankegang giver bygningerne et futuristisk præg.

bag stien er, at den vil binde området sammen og give beboerne et trykt sted at færdes. Stien vil blive omgivet af store græsarealer i forskellige niveauer, hvilket gør området mere spændende at færdes i. Midt i græsarealet findes også en legeplads, hvilken giver områdes børn et sikkert sted for aktiviteter, samtidig med at forældrene kan holde øje med børnene fra lejlighederne. Selve bygningsværket består af 476 lejligheder og en café. Alt dette gør 8-tallet for et attraktivt sted for børnefamilier, såvel som alle andre, der ønsker et sikkert sted i Ørestaden.

Bygningen har med sin længde på 230 meter, sin bredde på 110 meter samt sin højde på 30 meter et samlet areal på 59.000 m2. Bjarke Ingels ønskede også at skabe mere aktivitet og liv på dette enorme areal. Derfor er 8-tallet bundet sammen af en gangsti med en længde på 1 kilometer. Tanken

Foto af: Jesper Boeskov Mathiasen


Af Trygve Schmidt Pedersen / Arkitektur og rum

boerne. Kollegiet er opbygget af 30 køkkener, der også fungerer som fælleslokale for de 12-13 beboere, der er tilknyttet hver deres køkken. Udover køkkener-

Et cirkelrundt arkitektonisk vidunder med et eneste

ne er der yderligere fælles opholdsrum som tv-stuer,

ønske: at få beboerne til at have det så godt som

musiklokaler, fitnessrum, studielokaler samt en stor

overhovedet muligt. I 2005 blev der i den nordlige del festsal i stueetagen. Idéen har været, at man ville af Ørestaden åbnet et splinternyt kollegium med 7

skabe en bygning som harmonisk indgår i Øresta-

etager, 360 værelser og 390 beboere - Tietgenkolle-

dens nuværende og kommende landskabs- og byg-

giet. Hele projektet er tegnet af arkitekterne Lundgård ningsstrukturer, og samtidigt skulle der stadig være & Tranberg, som også står bag Det Kongelige Tea-

en tydelig selvstændighed. Hvert år er der over 400

ters Skuespilhus i København, er sponsoreret af Nor- ansøgere til kollegiet, så efterspørgslen er bestemt dea-fonden, og er et 0-økonomiprojekt. Det vil sige,

stor. For at sortere i ansøgerne har man nedsat et

at der ikke er nogen, som skal tjene penge på projek- indstillingsudvalg på fire beboere, der demokratisk er tet, hvilket medfører, at overskuddet udelukkende går valgt af de andre beboere. For at finde ud af, hvem til vedligeholdelse, administration og nye tiltag for be- der er bedst egnet til at


bo på kollegiet, indledes ansøgning med en engage-

kompetencemæssige oplevelser har man forsøgt at

ret skriftlig ansøgning efterfulgt af en efterspørgslen er fordele kvinder og mænd ligeligt køkkenerne imellem. bestemt stor. For at sortere i ansøgerne har man ned- Derudover forsøger man at blande uddannelsesretsat et indstillingsudvalg på fire beboere, der demokra- ningerne, og sidst, men ikke mindst, nationaliteterne, tisk er valgt af de andre beboere. For at finde ud af,

således der bor to udlændinge på udveksling pr. fæl-

hvem der er bedst egnet til at bo på kollegiet, indledes lesområde. Ganske atypisk har man valgt at placere ansøgning med en engageret skriftlig ansøgning efter- cykelkælderen i stueetagen. I normale cykelkældre er fulgt af en samtale med indstillingsudvalget. For at

der ofte en skummel og uhyggelig stemning, men det-

sikre sig en ung og kreativ forsamling er der bestemte te har man kommet til livs ved at placere cyklerne i krav for at kunne ansøge. Man skal blandt andet have stueetagen, da der på denne måde kommer et naturet gennemsnit fra en gymnasial uddannelse på over

ligt lysindfald. Derudover forefindes der skabe som

syv, man skal være i gang eller til at påbegynde en

fast interiør på værelserne, hvilke er spændt fast i lof-

videregående uddannelse, der ligger i Øresundsregio- tet. Disse skabe kan løsnes og flyttes rundt på, hvilket nen, og man må maksimalt være 30 år gammel. For

giver en større frihed til indretning af værelset præcis

at give beboerne mulighede for flest kulturelle og Foto af: Anders Lyhne - HTX Viby


som man ønsker det.Newston Magazine har været

Det er, hvor man på en aften skal alle tolv værelser

på visit hos nogle af beboerne på kollegiet. Den tid-

igennem. Hvert værelse vælger et tema og

ligere HTX-elev Nishanthan Nadarasa studerer i

pynter værelset op i den stil. Så serverer

øjeblikket Global Buisness Informatics på IT

man en øl eller noget, der passer til

University of Copenhagen, hvilket ligger blot en

temaet, hvorefter man fortsætter

stenkast fra Tietgenkollegiet. Nadarasa viste os

videre til det næste værelse.

rundt på kollegiet, hvorefter han indvilligede i at afgi- Når vi når det tolvte værelse er ve interview til os. Han udtaler:

vi tit ved at være godt beruse-

”Jeg er så uovertruffet lykkelig over at være beboer

de, og vi fortsætter tit festen,

her på Tietgenkollegiet. Det er nogle vildt flinke,

enten i køkkenet, eller også

hyggelige og ikke mindst spændende folk, jeg deler

tager vi i byen.”Det lyder

køkken med, det er næsten ligesom at have en eks- uden tvivl som om, I har det tra familie! Noget af det fedeste ved kollegiet er, at

sjovt her på kollegiet! Går

man fra fællesområderne kan se direkte ind i alle de alting altid op i fest og ballaandres fælleslokaler. Hvis der sker noget, der ser

de?”- ”Haha, ja det ender nu tit

sjovt ud, kan man bare gå derover og være med,

sådan! Men nej, vi har også mange

man er nemlig altid velkommen.” Hvis det er så

sociale og kulturelle tilbud her på

åbent, kan alle og enhver - selv udefrakommende

kollegiet. Vi har engang imellem nogle

ikke bare gå ind og rode rundt som de har lyst?” -

caféaftener, hvor der enten bliver spillet

”Ja, det kunne de engang. Vi havde en episode

livekoncert eller blIver holdt oplæg. Vi

med tyve spanske turister, der bare gik op på et til-

har blandt andet haft besøg af poli-

fældigt køkken og begyndte at lave mad med vores

tikeren Margrethe Vestager,

råvarer, og de ryddede ikke op efter sig. Derfor har

tv-værten Felix,

vi nu fået nøglekort, der låser op til alle dørene mel- kokken Henrik lem gangene til de forskellige køkkener og fællesarealer. Deru over virker nøglekortet også til elevatorerne og til døren ind til trapperne. Derfor kan alle beboere bevæge sig frit på alle fællesarealerne på hele kollegiet. Heldigvis har vi dog vores egen nøgle til værelset, for det er nu meget rart med lidt privatliv engang imellem.” Udover Nishanthan fangede vi også Viktor Kjeldgaard Grønne, der også er tidligere HTX Viby studerende. Vi spurgte ham om, hvad der præcis var så specielt ved at bo på Tietgenkollegiet. Han svarede: ”Altså, der er jo en vis prestige over at bo her. Man har en stolthed over at være beboer, og man vil derfor gerne være et godt ek-sempel. Ansøgningen foregår jo ved samtale og kompetencer, derfor føler man sig særligt udvalgt når man bor her. Noget af det fedeste er, når vi holder Tour Des Chambres, eller TDC, som vi kalder det.

Boserup


og DR’s daværende generaldirektør Kenneth Plummer. Derudover er der koncerter på det fælles udeareal i midten under Copen hagen Jazz Festival og DR’s Puplic Service Festival.” Selve bygningen er et produkt af en arkitekturkonkurrence udgivet af Nordea-fonden, der har lagt den økonomiske støt te. Vinderne er denne konkur rence blev tegnestuen Lundgård & Tranberg. Lundgård & Tranberg blev inspireret af Tolou-bebyggelsene i det sydøstlige Kina, hvor man bor i cirkelformede kollektiver. Kollegiet er opkaldt efter Carl Frederik Tietgen, som var en stor dansk finansmand, der i løbet af 1800tallet var en af de centrale drivkræfter i den danske industrielle revolution. Det te har man gjort for at symbolisere de nye store forretningsmænd og -kvinder, der hele tiden lærer og bliver kloge-

på deres uddannelser. Nogle af fællesarealerne hænger frit hele otte meter ind mod midten, hvilket var noget af et arbejde for ingeniørerne. De gennemgående materialer er træ og beton, og ydersiden består primært af plader fremstillet af metalblandingen Tombak, der består af kobber og zink. Hvert køkken med tilhørende gang har et individuelt tema i finér på væggene, hvilket skaber et dynamisk bofællesskab, der hele tiden ændrer sig, som man bevæger sig igennem bygningen. For at sammenholde det hele har man brugt de samme farvekoder på stolene, postkas-serne, gardinerne, studielokalerne samt i det miljøvenlige vaskeri. Vaskeriet er nemlig elektronisk styret. Når man skal vaske, indtaster man på sin computer, hvor mange kilo tøj, man ønsker at vaske, så doserer maskinen selv den rigtige mængde sæbe. Dette stemmer overens med Ørestadens hovedtema omhandlende at væ-re den nye grønne og miljøvenlige bydel. Hele projektet har kostet 850 millioner kroner, og som prikken over i’et er kollegiet i Politiken kåret som 00’ernes bedste danske arkitektur. Tænk, at komme hjem til et prisvindende, harmonisk, socialt og eksklusivt stykke arkitektur i ver-

re både på Tiet densklasse hver eneste dag, hvor de bedste kamgenkollegiet og merater venter på dig? - Ja.. hvad mere kan man ønske sig?

“ ”

Foto af: Tommy Brun Rasmussen - HTX Viby


24

Foto af: Med


dialab-Prado


3D-printerteknologien er et felt i fremskrift, og printerne giver forskerne mulighed for at få modeller af verdens mindste og mest kompliceret strukturer. 3D-printeren står i dag for en stor del af fremstillingen af produkternes prototyper, og flere og flere firmaer investerer i 3D-printerteknologien. Af Alex Hansen

helt tilbage i 1970, men det var først i starten af 00’-

/ Robotteknologi

erne, at den teknologiske udvikling for alvor slog igennem. Indtil da havde printerne været meget dy-

Øverst på mange geologers ønskeseddel har længe re og mangelfulde, men nu er printerne også blevet floreret ønsker om at undersøge, hvordan jordbun-

meget mere økonomiske, og derved giver de for-

den holder på olie og andre væsker. Der har længe

skere, institutter, designere og privat personer mu-

været mange forskellige teorier på området og spe- ligheden for at kan købe dem. I dag er der mange cielt om, hvorvidt det har noget at gøre med sand-

typer printere og mange typer materialer, som mo-

indholdet i jorden. Nu har forskere på DTU - Dan-

dellerne kan printes i - med hver deres styrker og

marks Teknologiske Universitet - nu mulighed for at svagheder. teste, om de mikroskopiske sandkorn kan holde på olien. Dette gøres ved, at hundredevis af forstørrede sandkorn bliver printet på deres 3D-printer og på den måde kan man udforske sandkornene på tættere hold. Forskere har i et tidligere forsøg kunnet printe store versioner af sandkorn, som menes at kunne adskille 2 væsker. Når denne forskning færdiggøres, håber de, at teknologien kan bruges til at lave meget simplere og billigere ventiler og pumper. Indtil nu har forskerne ikke fået lov til at udføre for-

Forskning med 3 dimensioner 3D-printer giver helt nye muligheder ingen for geometrien og matematikken. Med 3D-printere bliver det muligt at lave fysiske modeller og figurer, som indeholder Gauss-krumninger - noget som hidtil kunne bruges til at beskrive steder, man har altid haft svært ved at tegne på en 2D-tavle. Her giver 3D-printerne mulighed få en bedre forståelse af den matematiske funktion.

søget, eftersom det vil optage DTU’s eneste af 3Dprinter i alt for lang tid, og der simpelthen er for stor en efterspørgsel på den. Hvad er 3D-printeren? En 3D-printer er en maskine, som kan lave et 3dimensionelt produkt af praksis talt alle geometriske former ud fra en digital model. Det er en gammel sci -fi drøm at have en maskine som kan lave alt af alt, og med 3D-printeren er drømmen kommet til virkelighed. De første forsøg med 3D-printer blev lavet

DTU købte en af Danmarks første 3D-printer for 4 år siden til den nette sum af 300.000 kr., men allerede i dag kan man som privat person købe en ”Makerbot Replikator 2” for 12.182 kr.


Men 3D-printerne bliver også brugt uden for klasse- Fremtidens udfordringer værelserne. Forskerne på DTU har brugt 3D-

DTU’s modeller bliver printet i gibs, da det har den

printerne til at lave modeller af vindmøllevinger, som fordel, at gipsen kan farves, og derved kan man let de tester i vindtunneler. Før i tiden skulle en sned-

se forskel på siderne i de komplicerede figurer. Når

ker snitte en sådan propel, men nu kan man printe

figurerne er lavet i gibs er de dog ofte meget skrø-

en propel mere præcist både til en brøkdel af prisen belige og kræver efterbehandling. DTU arbejder og en brøkdel af tiden. 3D-printer giver også mulig-

derfor også på at finde en ny behandling af deres

hed for at ændre 3D-modellen på computeren, teste gips-modeller, så de bliver stærkere. Der findes ogden i en computersimulator, og når den opfører sig,

så plastic 3D-printere, som vil stærkere produkter,

som det ønskes, kan man lave en komplet kopi af

men dog er svære at farve, da plastik i forskellige

produktet, som man kan teste i den virkelig verden.

farver ikke binder særlig godt sammen.

Dette har allerede ført til en lille, gadeplansvindmølle, hvor propellen er designet på denne måde.

Foto af: Erik Friis - HTX Viby


Af Markus Blume

printning. Tegningen viser 3D-printerens alsidighed:

/ Robotteknologi

3D-printeren har en meget lys fremtid indenfor rumteknologi. NASA håber på, at de i fremtiden kan

3D-printeren bliver brugt til mange flere ting i indus- bruge 3D-printeren ude ved satellitter, således at trien, end vi egentlig er klar over. Mange af de

3D-printeren kan printe reservedele til satellitten

produkter, vi selv har derhjemme, er på en eller an- direkte ude i rummet, i stedet for at man skal sende den måde blevet lavet af en 3D-printer. Eller også

en rumraket op. Man vil også kunne bruge printeren

har man brugt 3D-printeren til at udvikle produktet

til at bygge rumstationer større, og man håber på, at

ved at lave en model af produktet i en mindre skala. man kan udvikle printeren til at bruge materiale fra Nedenfor ses et billede, hvor man kan se en model

asteroider og rumskrot. Man kunne også forestille

af en flyvinge:

sig, at man kunne bruge printeren på marsekspeditioner, således, at man kan få en robot til at udforske i mange år, da printeren selv vil kunne printe de nødvendige dele til robotten. 3D-printeren har også en mere skræmmende fremtid. I krige vil man kunne bruge 3D-printeren til at printe nye våben og ammunition. Man vil dermed på stedet kunne få fat i lige præcis de våben og den ammunition, som man har brug for. Der er allerede en amerikaner, som næsten fik en 3D-printer udviklet til at printe våben. Projektet blev dog stoppet i

Foto af: Erik Friis - HTX Viby

sidste øjeblik, da man ikke mente, det var for-

Modellen kan bruges til at finde ud af, hvordan

svarligt. Det ligger dog sådan, at det ikke er ulovligt

flyvingen opfører sig i fuld størrelse. Man kan

at producere sine egne våben i USA, så længe man

eksempelvis placere modellen i en vindtunnel for at

ikke videresælger dem.

finde ud af, om man kan gøre vingen mere aerody-

Et område, hvor 3D printeren også kan bruges, er

namisk.

sundhedsområdet. Man kan bruge printeren til at

Edensor ses en model af en mere kompliceret 3D-

printe proteser, benskinner og diverse andre kunstige legemsdele, der gør et handicap lettere i hverdagen. Man har allerede med succes lavet en printer, som har printet en protese til en pige. Protesen virker som den skal, og teknologien har således gjort det meget lettere for denne pige at leve et normalt liv. Der har også været en 83 årig kvinde som fik printet en ny kæbe. Proteserne er både billigere og bedre at lave med 3D-printeren.

Foto af: Erik Friis - HTX Viby


Nutidens helt store byggemateriale er beton - dette tunge materiale ses overalt i bybilledet. Men er fremtiden støbt i beton?

DTU’s betonværksted forbedre og tester verdens mest brugte bygningsmateriale Som bygningsingeniør skal man tage stilling til, hvilke materialer, man vil benytte til et bestemt byggeri, og hvordan man finder de rigtige forhold, hvis man skal lave en bygning af beton. Man skal finde ud af, hvilken slags sten, sand og grus, som man skal bruAf Mathias Iversen ge, hvilket selvfølgelig afhænger af, hvilken styrke, / Byggeri og energi betonen skal have, og hvor meget, det skal holde. På DTU - Dansk Teknisk Universitet - har man et Det bliver brugt til alle store byggerier. I Ørestaden betonværksted, hvor man blandt andet har til opgases store byggerier som Tietgenkollegiet, Bjerget og ve at lave sætmålsbestemmelse af betonblandinger. En sætmålsbestemmelse laves på den måde, at en VM husene. Men vil man blive ved med at bruge beton i fremtiden? Det er jo et fantastisk materiale, kegle fyldes en tredjedel op og stampes 25 gange. Det gentages til blandingen er komprimeret på en som er holdbart og billigt materiale, men kommer kontrolleret vis, hvorefter man måler keglen og ser, der et nyt materiale, som kan holde længere og er hvor meget betonen har trukket sig sammen. Denne billigere? Det er der jo ikke noget endegyldigt svar afstand er sætmålet. på, for alle materialer udvikler sig hele tiden, og kun tiden vil vise, hvad der bliver fremtidens fortrukne valg. Dog er fordelene ved beton mangfoldige.

Derefter bliver der fremstillet cylindere af testbetonblandingen. Det bliver gjort ved, at betonen bliver rystet sammen på et rystebord, således man undgår svækkende lufthuller i betonen. Det er også muligt at ”overryste” betonen, hvor de større sten i blandingen bliver rystet ned i bunden, så de ikke er med til at holde sammen på betonen.

Det er nemt at arbejde med, og det er billigt i forhold til hvis man skulle opnå samme styrke med en jernbjælke. Man kan nemlig forstærke betonen ved at indlægge armeringsstænger der, Beton er både meget skrøhvor betonen har dets beligt og meget stærkt. Behvilepunkter, og det ton kan holde til et kæmpe forøger betonens flektryk - en lille betoncylinder Foto af: Tommy Brun Rasmussen - HTX sibilitet og styrke betymed en diameter på 10 deligt. Det forhindrer betonen i at afbøje fra den op- centimeter og en højde på 20 centimeter kan holde rindelige form og dermed bliver skrøbelig. til et tryk på 31,4 ton! Det svarer til 2 bybusser. Man kan forberede meget med beton, inden man transporterer det ud til byggepladsen - man kan lave forme og lave store sektioner, som så som LEGOklodser blot skal sættes sammen til storstrukturer. Det sparer en masse tid, og hvis eksempelvis man har leveret alle sektioner til en etage, kan en kran hurtigt at løfte dem på plads.

Fordelen ved jernstænger frem for beton er, at jern kan holde til det samme - både i tryk og i træk - hvor beton kun kan holde til en tiendedel af den styrke, den kunne holde til under tryk, ved træk.


Sidste nyt fra Carlsberg Byen Det gamle bryggeri Carlsberg i Valby drejede nøglen om for 5 år siden efter 160 års brygning og rykkede til Fredericia. Tilbage står en mindre bydel, svarende til 50 fodboldbaner, og hvad skal der ske med den? Af Jacob Pedersen / Byggeri og energi

Carlsberg i Valby, er ikke længere aktiv i forhold til bryggeri. Før de lukkede bryggeriet havde de i perioder været omkring 5000 ansatte på området. Omkring 100 af de nærmeste arbejdere fik lov til at bo på arbejdspladsen med deres familier. Da bryggeriet flyttede, kom mange af områdets bygninger til at stå tomme. Det gøres der noget ved nu. Carlsberg Byen P/S skal nemlig til at i gang med en ombygning af det gamle område. Carlsberg Byen P/S ejes af fem investorer, Carlsberg, Topdanmark, Realdania, PFA pension og Pensam. Meningen med området er, at man skal bevare de mest betydningsfulde og mindeværdige bygninger og på det resterende område bygge nyt. Man bestræber sig på at bygge 45 % boliger i alle prisklasser, 45 % butiks- og erhvervsbygninger samt 10 % kulturelle byggerier. Hele området bliver en blanding af topmoderne byggerier og de gamle bevaringsværdige Carlsberg bygninger. Masterplanen over byggeriet er så god, at den fik prisen verdens bedste masterplan på World Architecture Festival i Barcelona i 2009. Byggeriet gik så småt igang i 2012 og forven- tes færdigt omkring 2018.

skal anlægges. Der skal plantes træer på 25 områder og langs gaderne for at sikre, at byen er grøn. Carlsberg Byen, som skal bestå af 3000 boliger, skal selvfølgelig også bygges. Disse skal variere i størrelse, pris osv. for at sikre diversitet af befolkningen. For yderligere at sikre dette bygges 300 boliger efter Københavns Kommunes ”Billig Bolig” princip, som er et sæt standarder for billige lejligheder i udkanten af byen.

Carlsberg i Carlsberg Firmaet Carlsberg bliver i Carlsberg Byen med få dele af virksomheden. De skal fortsat have deres besøgscenter, forsøgscenter, museum, husbryggeriet Jacobsen samt Carlsbergs hovedkontor på omTransport Man vil ligesom i Ørestaden forsøge at holde bilerne rådet. Carlsberg har nemlig flyttet deres bryggeri til Fredericia i 2008, og derfor er mange af deres bygude af området. Man har sikret sig at en Stogstation placeret centralt, således, at man ikke har ninger i dag overflødige. behov for biler. Der vil også være cykelsti hele vejen Området skal være åbent og bæredygtigt. Det bliver igennem byen, og for at give cyklister flere fordele, en ny, spændende bydel, som kan sammenlignes har man valgt at de 4500 parkeringspladser skal med Ørestaden. Begge områder har den ide, at det være bygget i parkeringskældre under byen. Dette skal være bæredygtigt og innovativt. Carlsberg byen kan lade sig gøre, da man har syv kilometer under- kommer dog til at skille sig ud i det, at den genbruger ældre bygninger og omdanner fabriksbygninger jordiske gange under Carlsbergs arealer. til kunsteristiske bygninger. Dette kan meget vel Infrastruktur komme til at præge fremtiden for alverdens storbyOmrådet vil blive bygget lavt og tæt med undtagelse er, da man i dag har en del bygninger, der tidligere af de bevarede bygninger og ni tårnhuse. Disse er blevet brugt, men ikke længere gør det, fordi tektårnhuse vil blive bygget i varierende højder fra 50 til nologien er blevet forældet. 120 meter. J. C Jacobsens og Carls haver vil blive åbnet op for offentligheden, og tre andre byhaver

Foto af: Tommy Brun Rasm


mussen - HTX Viby


PERSPEKTIV I dag har godt og vel hver dansker en mobiltelefon og adgang til internettet. Det er et resultat af to århundredes udvikling inden for kommunikation, og som stadig er i udvikling, selvom forskellige systemer er baseret på den samme grundtanke. Hvem ved hvad fremtiden bringer?

Af Martin Haun / Elektronik og It

Problemerne viser sig kun fungerede hvis der og var kun i god brug f var i vild udvikling i den Samuel Morse i 1844 p de opfindelse, nemlig m apparatet, der efterfulg teten. Morseapparatet som afsenderen tænde med at sende enten pr kredsløbet, som modta Hvert bogstav har en k ger, som gør, at modta ne, der kunne være lys eller lyd. En meddelels

Telekommunikat

fylder 200 å

Nutidens fibernet daterer sin oprindelse tilbage til begyndelsen af det nittende århundrede, hvor den optiske teleg fik sin indtræden i historien. Ligesom et stort antal af vores nutidige apparater, så sås den for fø gang inden for militært og politisk regi, her med formål at få en besked fra A til B. Den optiske te graf er, som navnet antyder, et middel - et medie, hvormed man kunne sende en skreven (graf) sked til en fjern (tele) lokalitet. Optikken lå i, at der for cirka hver 40 kilometer var bygget et tårn nende den på billedet, hvorpå en mast var monteret, som havde klapper, der kunne drejes ente lodret eller vandret position alt efter hvilken besked, der skulle sendes. Telegrafisten ved det næ tårn på strækningen vil indstille masten efter dette, og det samme vil den næste telegrafist ved d næste tårn, således at man i det daværende Slesvig (nu det nordlige Tyskland) kunne sende en besked til hovedstaden, hvor den komprimerede besked blev afkodet med en stor kodebog (der over 40.000 forskellige koder), på under en halv time - forudsat at klart vejr, dagslys og årvågne telegrafister var til stede. Dette var dog stadig betydeligt snarere end at sende en besked med p sten til hest, der trods det først udsendte sin sidste diligence i 1912.

32


g idet den optiske telegraf r blandt andet var klart vejr, fra 1801-1815. I USA, der n nittende århundrede, tog patent på sin banebrydenmorse-alfabetet og gte opdagelsen af elektricier et elektrisk kredsløb, er og slukker for, for derrikker eller streger igennem ageren kan se og aflæse. kode af prikker og/eller streageren kan afkode signalers fra en blinkende lampe se fra denne elektriske tele-

tionen

år

graf ørste elebeligen æste det n r var e po-

Sofistikerede morseapparater havde evnen til at skrive prikkerne og stregerne på en papirstrimmel, idet en elektromagnet tændtes og slukkedes, for dermed at trække i eller slippe en skrivearm, der består af et stykke metal med tegneudstyr for enden. Elektromagnetismen blev kun 24 år forinden, nemlig i 1820, opdaget af den danske fysiker H.C. Ørsted, som fandt en magnetisk kraft i en ledning med løbende strøm. Hvis der er vindinger nok omkring en jernkerne, og der sendes en strøm igennem, så gøres vindingerne og jernkernen magnetisk, og trækker i de omkringværende magnetiske metaller, såsom skrivearmen i morseapparatet. Strømmen til denne elektromagnet sluttes til og afskæres ved afsenderen af en telegrafnøgle, der ligesom et relæ kan slå strømmen til eller fra. En telegrafisk sidder således og trykker disse streger og prikker på telegrafnøglen, som så afkodes af modtageren ved at denne lyttede til klik, så på en pære der lyste, eller aflæste på en papirstrimmel. Over lange afstande var det nødvendigt med lange ledninger, som skulle lægges flere tusinder af kilometer rundt i verden. I mange tiår i perioden fra 1850 og efter blev der i Europa opsat et gigantisk telegrafnet, som spandt vidt og bredt. Morsekodning blev anvendt helt op til og med Anden Verdenskrig, hvor telefonen, der blev taget patent på i 1876 af Graham Bell, og den trådløse kommunikation for længst havde trumfet denne gamle form for kommunikation.


Så selvom verden i dag er blevet trådløs, med radiobølger, mobiltelefoner og satellitter, så er det stadigvæk 1- og 0-taller der arbejdes med. Afsending og modtagning af information går hurtigere og hurtigere, og det kan ikke gå hurtigt nok, men en anden ting er også sikkert: det hele beror på 1og 0-taller, ”høj” eller ”lav”, tændt eller slukket. Hvordan man koder signalerne, og hvordan de afkodes er naturligvis ikke den samme fra teknologi til teknologi, men princippet er stadig det samme. I fibernet, hvor lys sendes igennem et glas- eller plastik-kabel, er amplituden, altså energien af lyset, der bestemmer om signalet er et 1eller 0-tal. Amplituden er også den vigtige faktor i radiokommunikation, så afsending af 1- og 0taller er gået fra at dreje på en klap på en mast, trykke på en telegrafnøgle og til at forstærke amplituden på lys. Lys er det hurtigste vi kender i dag, så kan information overhovedet sendes hurtigere? Det må fremtiden give svar på, men princippet forbliver det samme.

Grundprincippet for telekommunikationen dengang det også er i dag, nemlig baseret på rene og skærer taller. Den digitale verden består af 1- og 0-taller, som igennem en ledning, hvor spænding enten er ”høj” el så 1- og 0-taller. En computer er i stand til at afkode ler helt uhyrligt stærkt. En processer på 2,3 GHz (

svarer til at den kan afkode signaler i seku er i modsætning til den optiske telegraf, hvor man ka hver klap på masten var et 1- eller 0-tal alt efter den vandrette position, hvor der kunne sendes én kodet b en halv time. Selvfølgelig var beskeden her en sætni ger man i betragtning, at et bogstav i en computer hø otte 1-taller, så er det stadig en voldsom forbedring. I paratet svarede et enkelt klik på telegrafnøglen sålun tal: tændt.


Pirateri Med morsekoden som standarten inden for kommunikation i Vesteuropa og USA omkring morseapparatets storhedstid, var det selvfølgelig nemt at hacke sig adgang til information. Man skulle kun skaffe sig adgang til de høje ledningsmaster, hvor kobberledningerne hang, så kunne man oversætte informationen. I dag er der heldigvis andre former for kodning, men i 18501920 var det ikke den store videnskab. Alligevel kan man ikke komme udenom, at fuldkommen sikkerhed på nettet og elektroniske apparater ikke er opnået. I litteraturen og på film, for eksempel Die Har 4, ser vi hackere skaffe sig adgang og kontrollere vores meget elektronisk afhængige samfund. Overvågning af vores privatliv og offentlige liv har aldrig været af sådan en høj grad, som det er i dag, og som heller ikke synes at blive mindre mange år frem i tiden. I forbindelse med kommunikationsformer og sikkerhed kan man aldrig definitivt være tryg.

var, som 1- og 0m sendes ller ”lav”, altdisse signa)

undet! Dette an sige at lodrette eller besked på ing, men taøjst består af I morseapnde til et 1-


MARS HVORFOR ER MARS SÅ INTERESSANT?


Af Kristian Thomsen / Elektronik og it

Mars er Jordens tætteste nabo og den 4. planet fra Solen i solsystemet. Ligesom Jorden, ligger Mars også inden for Solens beboelige zone. Den beboelige zone er et bælte omkring Solen, hvor temperaturen hverken er for kold eller for varm til, at vand kan findes på flydende form. Mars bliver omtalt som den røde planet, hvilket skyldes at overfladen er dækket af det rødlige mineral hematit, og det er dette, der giver den karakteristiske orange-rødlige farve. Mars minder på mange måde om Jorden, da den også har en hældning i aksens hældningsvinkel. Det er denne hældning, som gør, at Solens lys og varme ikke er jævnt fordelt under Jordens omløb om Solen, og det er det, vi kender som årstiderne. Mars’ rotationstid omkring sig selv minder også om den på Jorden, da en Marsdag kun er 37 minutter mere end en Jorddag. Ved at observere Mars kan vi måske se, hvordan vores Jord engang har set ud, og hvordan den kan komme til at se ud. Desuden kan vi måske finde liv, der minder meget om vores eget, da vi ved, at planeter sagtens kan udveksle liv gennem små meteoritter fra planeters overflade, der bliver slynget ud i rummet. Vi har i lang tid været optaget af ideen om liv i rummet, og derfor søgte Percival Lawrence Lowell efter liv på Mars allerede i 1880’erne, men af tidens begrænsninger, var man tvunget til kun at kunne observere

den igennem forældede teleskoper. Han tegnede hvad han så, og her observerede han kanaler som måtte være lavet af intelligent liv. Dette satte sine spor i befolkningen. Både i opfattelsen af Mars, men også sciencefiction-litteraturen. Man fandt dog senere ud af, at dette var optiske illusioner. Man har senere fået midlerne til at undersøge Mars grundigere, og indtil videre har vi i søgen efter liv fået konstateret, at der er vand under Mars’ overflade, og fundet indikationer på, at der engang har været næsten lige så meget som på Jorden. Der er dog ikke flydende vand, da selvom temperaturen tillader, så er det atmosfæriske tryk for højt. Viking 1, som er en af de robotter vi sendte af sted til Mars, havde instrumenter med, som skulle undersøge Mars’ overflade for liv. Desværre fandt man ingen, så efter noget tid besluttede man sig for at bruge de samme instrumenter til at undersøge Atacama-ørkenen i Chile (hvor man ved, der er liv), og her fandt de heller ikke noget liv. Så noget tyder på, at der stadig er håb endnu. Et andet vigtigt aspekt er også, at vi ved at undersøge Mars en dag kan kolonisere samt bygge affyringsramper, og derved bruge Mars som et springbræt til længere rumrejser ud i rummet.


REJSEN TIL MARS FRA 1997 TIL 2012 Mennesker har altid drømt om at kunne rejse ud til de fjerneste steder, som de kan se og forestille sig. Nu har mennesket mulighed for at besøge Mars indirekte: selvom vi ikke trygt kan sende mennesker af sted, men vi kan godt sende robotter, som undersøger Mars’ overflade for os. Disse robotter kaldes populært for Marsrovere. Andreas Ejdesgaard / Robotteknologi

Den første gang, en amerikansk Marsrover kørte på Mars’ overflade, var i 1996, hvor robotten Sojourner blev sendt til Mars. Robotten var udstyret med solceller, som skulle sørge for, at strømforsyningen og radiomodtageren var i stand til køre og modtage ordrer fra kommandocentralen. Det tog meget lang tid for robotten at uploade et billede til kommandocentralen, men billederne var spektakulære - tænk engang: billeder fra en anden planet! Robotten gik i stykker i 1997. I 2003 blev Spirit afsendt til Mars. Denne marsrover var noget større end Sojourner. Spirit blev afsendt sammen med en anden robot kaldet Opportunity. De to robotter havde hver et 1024*1024 pixels kamera, hvilket svarer til omtrent 1 megapixel. Disse to robotter skulle undersøge miljøet på Mars for at finde ud af, om der har været muligheder for interplanetarisk liv. Dette indebar blandt andet en undersøgelse af, om der er eller har været flydende vand på Mars. Flydende vand er nemlig en grundlæggende faktor for liv, som vi kender det, så hvis man finder flydende vand, er muligheden for liv ikke udelukket. Ved held i uheld fandt Spiritrobotten siliciumpulver midt i den marsianske ørken. Robottens hjul var kørt fast i det bløde sand, og da den fik vrisset sig løs og tog et billede af dens hjulspor, lyste siliciummet op på den røde baggrund. Robotten blev dysfunktionel i 2009, da solcellerne, som dækkede robotten, var blevet for beskidte til at levere den nødvendige strøm til robotten.


På billedet til højre ses Spirit Marsroverens fund af Silicium. Spirit var kørt fast, hjulene kørte det hvide pulver op fra under overfladen. På baggrundsbilledet ses Marsroverne sammen.

Den seneste marsrover er sendt af sted i november 2011 og landede på Mars d. 6. August 2012. Marsroveren er kendt som Curiosity. Denne nye robot havde mange funktioner, som de andre marsrovere ikke havde, og den er eksempelvis i stand til at smelte små stykker af klipper og sand, således den kan måle, hvilke grundstoffer, Mars’ overflade består af. Curiosity kan tage røntgen-foto af områderne på Mars, og den kan optage film på 720p kvalitet. Curiosity er også i stand til at modtage softwareopdateringer, og forskerner formåede også at slette landingsdataen efter landingen, så Curiosity fik mere dataplads. Det er vigtigt at Curiosity er i stand til at styre sig selv, da det tager flere minutter for et signal at komme fra Jorden til Mars. Derfor er Curiosity udstyret med en kunstig intelligens, som diktere, hvor Curiosity skal køre hen, og hvordan den skal reagere på de ting, som den finder.

Curiositys landing var et sejr for den moderne rumteknololgi. Den var i stand til at foretage en sikker landing ved hjælp af en form for jetpack. Curiositys nette vægt på 900 kg, krævede også en god og stærk jetpack. Curiosity skulle lande på et rekordlille område, hvilket krævede en forfinet præcision, som var ikkeeksisterende i 90’erne. Curiosity havde et landingsmål på 20 kilometer gange 7 kilometer, hvilket er meget mindre end Spirit og Opportunitys landingsmål på 150 kilometer gange 20 kilometer.

Udviklingen på robotter som Marsroverne vil fortsætte, så længe mennesket er interesseret i at udforske Universet.


På tur gennem ølbrygningens historie Af Lena Mølgaard Laustsen / Analyseteknik Fadøl, gravøl, pilsner, porter, stout, specialøl og reparationsbajeren. Øllene kommer i mange afskygninger, og vi kender dem alle, men de færreste ved, hvordan bygkornene pa forunderlig vis bliver omdannet til den alsidige alkoholiske drik. Pa trods af dette er øl en stor del af mange danskeres sociale samvær og liv, og netop det er der faktisk ikke noget nyt ved, for ølbrygning har en lang og traditionsbundet historie helt tilbage fra 1838, hvor den første øl brygges i Danmark, gennem 1883, hvor Emil Christian Hansen for første gang rendyrker ølgær i Carlsbergs Laboratorium, til i dag, hvor fremstillingen af en ny øl kan klares pa et par dage. Selvom de grundlæggende processer i brygningen ikke kan ændres, sa udvikler teknologien sig konstant, og dermed udvikles der hele tiden nye metoder og maskiner til at forbedre fremstillingsprocessen.

Bag om øllen Vi elsker alle sammen at drikke den, helst nar den er kold, men hvor meget ved du i virkeligheden om denne drik? Brygningen bygger pa principperne til produktion af mjød. Den afgørende forskel er, at mjød brygges pa honning, mens øl far sin sødme fra korn. Selvom ølbrygning kun kræver fire ravarer: vand, malt, humle og gær, sa har fremstillingen af øl uden moderne udstyr været en krævende proces. Special fremstilling i storskala har været energi- og arbejdskrævende, men det var ikke mindre end hvad, J.C.Jacobsen gjorde ved grundlæggelsen af Carlsberg i 1847. Det krævede pa det tidspunkt en stor investering i maskiner og andet udstyr til fremstillingen ikke mindst pa grund af maltningen, hvor bygkornene skal klargøres til brygningen.

I dag er maltproduktionen og ølbrygningen delt i to industrier, men tidligere skete begge processer pa samme fabrik. Ved denne proces skal kornene opblødes i vand og spire i omkring fem dage, samtidig med at de vendes jævnligt, for at spirene ikke vokser sammen. Nar denne proces er færdig, tørres kornene i store kamre, og dermed er malten fremstillet, hvilket er første del i den lange proces.

Øltønder hos Carl Foto: Katrine Nie


lsberg. elsen

Carlsbergs gamle ølvogne. Foto: Katrine Nielsen

For at gæren kan danne alkoholen i øllen, skal kornets indhold af lange stivelseskæder omdannes til de kortere sukkerkæder. Under maltningen har kornet afgivet forskellige enzymer, der netop er i stand til dette. For at starte nedbrydelsen koges malten sammen med vand til en tyk grød, humle tilsættes i slutningen af kogningen for at give øllen smag og aroma, hvorefter alt væsken udtrækkes ved sining. Urten indeholder pa dette tidspunkt et højt niveau af sukker og minder mest af alt om en tyndtflydende honning. Hertil tilsættes gæren, og øllet skal sa gære i to-tre uger. En af grundpillerne for moderne ølproduktion blev lagt i 1877, da Emil

Christian Hansen ved sit arbejde pa Carlsbergs laboratorium opdagede, hvordan man kan kultivere og isolere gær for at kombinere den med sukker. Gæren blev rendyrket og sammensætningen af gær og sukker blev kaldt for Saccharomyces carlsbergensis. Denne gærtype anvendes stadig pa mange bryggerier rundt om i verden - specielt til fremstilling af pilsnere. Nar øllen er gæret færdig, mangler den kun at blive tappet pa flasker eller tønder, og herfra kan festen begynde. Pa de første af Carlsbergs bryggerier har de fleste af disse processer fundet sted i store kar, og opvarmningen skete ved hjælp af store kulfyrede ovne.


Ølflasker pa Carlsbergs . Foto: Katrine Nielsen

Late brewing Det vigtigste aspekt i moderne produktion af øl er tiden. Dette skyldes, at gæringen kræver mellem to og tre uger, men med den nyeste produktionsmetode, som Carlsberg anvender, kan en ny type øl fremstilles i løbet af et par dage. Denne metode kaldet ”late brewing” medfører en hurtigere tilpasningsevne til efterspørgslen, da produktionen langt hurtigere kan opstarte fremstillingen af en ny specifik øl. Ved ”late brewing” udnytter man, at den mest tidskrævende proces i hele ølbrygningen er gæringen. Desuden er antallet af strømme med forskellige øltyper efter brygningen en kilde til ineffektivitet. Tidligere havde Carlsberg 42 separate øltyper, der alle blev brygget individuelt, men dette er blevet reduceret til langt færre formentlig omkring

syv øltyper med intensitet fra tæt pa nul til ekstremt kraftig. Alle øl, som har et intensitetsniveau imellem dette, kan dermed fremstilles ved at blande de allerede bryggede øltyper. Farve og humleekstrakt kan herefter som normalt tilsættes for at give øllen den sidste tilpasning. Denne metode er dog ikke det samme som blot at fortynde en stærk basisbryg. Man har ikke tidligere haft den nødvendige teknik til denne fremstillingsmetode, da det kræver avanceret og nøjagtigt udstyr til maling af ølmængden,

som strømmer igennem rørene. Tidligere har dette ikke været muligt, men nyudviklede pumper og maleudstyr har gjort dette muligt de sidste ar. Samtidig tillader netop denne bryggemetode, at man i løbet af fa dage kan opstarte fremstillingen af en ny øltype i modsætning til tidligere, hvor den rette mængde af malt først skulle koges sammen og efterfølgende gæres i flere uger før en ny øltype kunne afprøves og muligvis komme pa flasker.


Data: 2007: 556 2008: 647 2009: 604 2010: 590 2011: 616

2012 blev et rekordår for lanceringer af øl fra

samlet set er 132 bryggerier og kontraktbrygge-

danske bryggerier. Med 756 nylancerede øl har rier i Danmark, heraf fem på Færøerne og ølentusiaster haft en del at se til det sidste år -

Grønland. Dette tyder på, at der endelig er ny

antallet af nystartede ølproduktioner har aldrig

fremgang på trods af finanskrisen. Samtidig er

været større. Den øgede produktion af nye øl

en fortsættende tendens nemlig kontraktbrygge-

tyder på en udvikling mod større valgfrihed for

rier, som får brygget deres øl på andre bryggeri-

forbrugeren og en stigende interesse for spe-

ers anlæg, hvilket oftest skyldes, at det medfø-

cialøl. Den moderne forbruger efterspørger kva- rer for store udgifter at investere i både anlæg litetsprodukter med en bagvedliggende historie, og bygninger. dette leverer mikrobryggerierne i kraft af øl brygget på de gamle principper.

Oversigterne, der er lavet af Beerticker/ BeertickerPRO, over nye danske øl går tilbage

Den sidste rekord blev sat i 2008 og var på 647 til 2007. nye øl. Samtidig er der dukket 11 nye bryggerier og kontraktbryggerier op, mens syv lukkede, hvilket betyder, at der på nuværende tidspunkt


Telefonens udviklin tral, som havde det pågældende område, man ringe-

Af Niels Ebbe / Elektronik og IT

de fra. Typisk ringede man til andre inden for samme central. Hvis man skulle snakke med en, som havde en anden central, blev man omstillet til vedkommendes central. Samtaler som disse over længere afstande var tidsbegrænse-

Den skotske professor Alexander Graham Bell regnes for at være opfinderen bag telefonen. Det er dog muligt, at andre kom før ham, men Bell var den første til at tage patent på idéen i 1876. Telefonen, som Bell præsenterede, var en magnettelefon. Man talte og lyttede derfor i samme rør. De første mere almindelige telefoner hang på væggen, mikrofonen var placeret midt på apparatet, og højtaleren på siden kunne løftes af og tages til øret. For at sikre ens budskab, skulle man tale højt og artikulere. Telefonen var ikke tilsluttet strøm, men havde indbygget akkumulatorer. En akkumulator er et genopladeligt batteri. På den modsatte side af højtaleren var et håndtag. Dette brugte man til at ringe op og af med. Det var ikke praktisk at stå op at tale, så i 1885 kom derfor ”symaskinen”, som var den første bordetelefon. Mikrofon og højtaler var stadig adskilt, og det var først efter århundredeskiftet, man begyndte at samle mikrofon og højtaler i samme. Når man ringede op, fik man fat i den telefoncen-

de. Man havde tre minutter,


ng

hvorefter telefonisten ville bryde ind og spørge, om blive omstillet, kunne ringe direkte til den central, man ønskede 3 minutter mere. Efter de sidste tre man skulle have fat i. Allerede i 1930’erne skete endminutter ville linjen blive lukket. Systemet fungerede nu en ændring i systemet. I Risskov ved Århus havde på denne måde indtil 1920’erne, hvor den første tele- man lavet en fuldautomatisk telefoncentral, så man fon med drejeskive indfandt sig. Det på den måde udfasede telefonisten, og man begyndsmarte ved drejeskiven var, at te at få egne telefonnumre. I 1970’erne var de fuldauman kunne få direkte fat tomatiske centraler blevet standarden, og det nye er, i en anden central, at de skal indrettes, så man kan bruge trykknapper. end

den

man

selv var koblet til, så man nu i stedet for at

Den mobile telefon har man arbejdet med siden 1951, hvor man kunne have den med i bilen. Ulempen ved telefonerne i bilen var, at andre med telefon i deres bil kunne aflytte andres samtaler. I årsskiftet mellem 1981/82 indledte Danmark, Norge, Sverige og Finland NMT(Det nordiske mobiltelefonsystem). NMT skulle være med til at sikre et nemmere og mere stabilt mobilnet i Norden. Mobiltelefonien har sidenhen udviklet sig med hastige skridt, og det nye er lige nu smartphones. Siden telefonens oprindelse har man set en udvikling som har gjort telefonerne mindre og bedre. Smartphones synes at gøre op med den udvikling, fordi man ønsker sig tætter på computeren. Telefonen er altså ikke et produkt i sig selv mere, men blot en del af en mobil enhed.


46


NMR-spektroskopi er en måde, hvorpå man ved hjælp af en magnet og en stor feltstyrke kan finde strukturen på et givent molekyle. En flok HTX elever var fredag d. 1. februar 2013 på besøg på School Of Pharmaceutical Sciences, hvor de så på denne

Af Katrine Nielsen blev udover introduktion til ud/ Analyseteknik dannelsen brugt på spektroskopi, som de studerende bruger som et ”øje” til at kunne se et molekyles struktur, og dets indPå et besøg hos School Of hold. Pharmaceutical Sciences fik en række elever lov til at være far- Eleverne fik under en rundvismaceuter for en dag. Eleverne ning vist et NMRblev dagen igennem introduce- spektrofotometer, og her fik ret om uddannelsen til farmaeleverne bevis på spektrofotoceut først af en femte sememetrets store magnetfelt i form stres studerende og siden af af en grænse, som ikke måtte Professor Dan Stærk og Lektor overtrædes med magnetiske Daniel Sejer Pedersen. Dagen materialer såsom dankort, tele-

foner eller lignende, da magnetfeltet vil udøve permanent skade på dem. NMRspektrofotometre er dyre instrumenter, og School Of Pharmaceutical Sciences har på nuværende tidspunkt instrumenter til en værdi af 7,5 millioner.

Rød er den synlige lysfarve, som har den længste bølgelængde.


Et eksempel på elevernes opgaver med IR-korrlationsdiagram

IR-spektroskopi IR-spektroskopi (infrarød spektroskopi) bruges ofte til at identificere og undersøge et givent stof. Dette sker, når molekylerne absorberer den elektromagnetiske stråling, som vil få molekylet til at vibrer. Når det vibrerende molekyles energi passer til energien i det infrarøde område, vil molekylet under elektromagnetisk stråling un-

dergå ændringer i dens vibrationsniveau, som forskerne sidenhed kan aflæse på en graf. Ændringen afhænger af, om molekylet er opbygget af enkelt -, dobbelt- eller tripel-bindinger, og IR-spektroskopi måler på denne måde et stofs absorption af infrarød stråling. Ud fra de specielle ændringskendetegn for hver af bindinger kan forskerne sammensætte molekyles struktur.

NMR-spektroskopi En anden form for spektroskopi

Et eksempel på elevernes opgaver med 1H-NMRkorrelationsdiagram .

er NMR-spektroskopi (Nuclear Magnatic Resonance). NMRspektroskopi er en god metode til at give strukturelle informationer om et molekyle. Denne form for spektrofotometri sker ved, at atomkernerne, som er positivt ladede, opfører sig som små magneter, hvilket gør, at de kan reagerer et ydre magnetisk felt. Dette udnytter man ved NMR-spektroskopi, som i store hovedtræk består af en magnet med stor feltstyrke samt et homogent felt.


Et nyt spektroskopiapparat

Massespektre

nitrogenatomer. En formel som deles over Under rundvisningen fik elever- En overordnet betegnelse for de forskellige spektre, er formne en smag på en ny udvikling de overstående spektre er massespektrometere, og til dis- len for hydrogen index. Her udaf et tidligere brugt NMRregnes det hvor mange ringe spektrofotometer, som arbejder se hører en del regler og formog/eller dobbeltbindinger, som ler, som kan bruges til alle på 600 MW, hvor det gamle en forbindelse er bestående af. spektre. Nitrogenreglen er et ”kun” arbejder på 400 MW. eksempel herpå, og omhandler Eleverne fik ved hjælp af denne Dette nye spektrofotometer, forbindelsers molekylemasse. regel og formel derfor mulighed som endnu ikke er taget orfor at afslutte dagen som farEr molekylemassen ulige vil dentligt i brug, har den udvikmaceut, med opgaveregning molekylet have et ulige antal ling at den ikke bliver varm, og identifikation af forbindelser. hvilket giver mere præcise re- nitrogenatomer. Er massen sultater, da molekylerne under derimod lige vil forbindelsen bestå af nul eller et lige antal varmepåvirkning står og vibrer.

NMR-spektrofotometer til en værdi af 1,5 million kroner. foto: Katrine Nielsen

Universitets nye NMR-spektrofotometer til en værdi af 4,5 million kroner . Foto: Katrine Nielsen


Hydrogen index kan udregnes når bruttoformlen kendes, hvis denne ikke er kendt er det derfor ikke muligt at bruge formlen for dette. Kendes bruttoformlen bruges følgende formel: 1 1 1 I  nC   nH  nN   N Halogen  1 2 2 2

nC  antal carbon atomer nH  antal hydrogen atomer nHalogen  antal halogener. Halogener er grundstofferne i hovedgruppe 7. nN  antal nitrogen atomer Eksempel: Bruttoformel C7 H 5 NO4

Hydrogen indexet bliver derfor 1 1 1 I  7   5  1   0  1 2 2 2  I 6

School of Pharmaceutical Sciences er omfattet af en bachelor og kandidat i farmaci, eller med andre ord farmaceutuddannelsen, cand. pharm. og farmaceutisk videnskab (cand. Scient. Pharm.), samt to internationale kandidatuddannelser. Farmaceutuddannelsen har en varighed på 5 år, som normalt er sammensat af en 3-årig bachloruddannelse, samt en 2-årig kandidatuddannelse. School of Pharmaceutical Sciences var før 2007 et universitet beliggende på Stockholmsgade, men blev I 2007 en del af København Universitet. Her blev det kaldt Det Farmaceutiske Fakultet, men d. 1. januar 2012 fusionerede fakultetet med Det Sundhedvidenskabelige Fakultet, også kaldt School of Pharmaceutical Sciences.


Af John Thomsen / Robotteknologi

D. 31. januar 2013 fulgte vi en gruppe htxelever på besøg i Robolab på SDU. SDU står for Syddansk Universitet, som er beliggende i Odense. Universitetet Damarks tredjestørste og havde 3200 ansatte i 2011.

Besøget starter med en velkomst fra nogle SDU-medarbejdere, hvorpå eleverne bevæger sig ind i et lokale. Der går dog ikke lang tid, før de studerende bliver bedt om at rejse sig op og bevæge sig ind i et nyt lokale. Her står der nogle racerbiler. Den ene var en el bil, mens den anden var drevet af benzin. Disse blev bygget af 30 -40 elever, som skulle arbejde sammen for at få racerbilen til at virke ordentligt. Nogle bestemte styringen, andre hvordan motoren fungerede, men alt skulle fungere med hinanden, for at racerbilen kunne køre. Til allersidst i projektforløbet vil racerbilen kæmpe imod andre universiteter i et racerløb. Bagefter kommer eleverne tilbage i klasseloka-

let, hvor de får udleveret nogle såkaldte Robocards, som er nogle små mikroprocessorer, der kan programmeres ved hjælp af et programmerings sprog, ”C”.

Eleverne blev inddelt i grupper af 2, og fik til opgave at få en lille


Bagefter fik eleverne en ny opgave samt blev delt ind i nye grupper, for at alle elever havde et programmeringsprogram, der virkede på mikroprocessoren. Opgaven lød på, at de skulle få en knap til at styre lampen, om den er slukket eller tændt. Dette gik meget hurtigt, da alle eleverne havde programmer, der virkede på mikroprocessorerne.

Da eleverne havde hørt på studievejlederen i et stykke tid, fik de en ny opgave: de skulle slå to, tremandsgrupper sammen og begynde at lave en selvkørerne robot, der skulle følge en streg. Eleverne byggede robotten af legoklodser, som SDU havde sat frem. Man måtte bruge så mange legoklodser, man havde lyst til, og programmeringen foregik ved hjælp af robocardmikroprocessoren og programmeringsprogramNu gik eleverne ind i Robolab for at høre på en met, som fungerede til robocardet. studievejleder, som ville fortælle om de forskellige uddannelser, SDU havde at tilbyde, bl.a. hvordan man bliver civilingeniør på SDU. Det Midt i robotbygningen bestilte eleverne pizza foregår som en overbygning til diplomingeniør sammen med lærerne. Det allersidste, der skete eller bachelor. Enten kan man tage 3 år for i Robolab, var, at eleverne spiste deres pizza. at blive bachelor ellers kan man tage 3 et halvt år for at blive diplomingeniør.

Uddannelsen tager 5 et halvt år. Der er 21 ingeniøruddannelser på SDU: 11 diplom og 10 civil.

Interesseret i at opleve mere? Så kan du finde information om SDU på hjemmesiden: www.sdu.dk/Uddannelse/Diplomingenioer eller via mail: studenterservice@sdu.dk


KULTUR Det vilde natteliv i hovedstaden!

ster er over tyve år gamle. Endelig finder vi dog en hyggelig bar, nemlig Dobbelt-up Bar. Vi kommer AF TRYGVE SCHMIDT PEDERSEN derind og er heldige at finde et bord at sidde ved. Udover den sightseeing og de mange virksomheds- Øllene er desværre dyre, så vi bliver enige om at besøg Newston Magazine’s crew gjorde sig, skulle købe en flaske Gordon Dry Gin med tilhørende der også være plads til slå sig løs. Rygterne gik, at Sweppes Lemon i stedet, hvilket også var en anelse baren ”Billy Booze” skulle være der, hvor det sker, pebret. Stedet var proppet, formentligt fordi det var så vi begav os i samlet flok os fra hotellet til den be- et af de eneste steder, man kunne komme ind, hvis rygtede Billy! Dørmanden bad på en fornuftig måde man var under tyve. Dansegulvet var fyldt, og priom fremvisning af identifikation, og vi blev alle lukserne var latterligt høje. Derfor drak vi ud og tog viket ind uden problemer. Da vi trådte ned af trappen, dere. blev vi mødt af tre kønne, smilende og yderst hjælpsomme kvindelige bartendere. Der gik ikke længe 2 ud af 6 æbler! før vi sad samlet om et bord med en stor Tuborg fadøl, vi tilmed kun skulle slippe tyve jyske dollars Kostbar for. DJ’en spillede en solid gang popmusik i et fornuftigt lydniveau, ikke for højt, da natten stadig var AF TRYGVE SCHMIDT PEDERSEN ung. Meget hurtigt blev vi enige om, at Billy Booze Nattelivet fortsatte for fuldt drøn på Københavns kunne godkendes af NM-crewet: Bartenderne var barer og clubs - desværre kunne vi ikke være en del søde, musikken var god og bajerne var billige - hvad af det, da aldersgrænsen satte en stopper for alle mere kan man ønske sig? under tyve. Til sidst fandt vi dog et sted hvor de, efEfter en times tid blev det en af de layout-ansvarlige ter en smule overtalelse, lukkede os ind. Stedet hed til at give en omgang, og han kom til (”kom til”, red.) Kostbar, og de reklamerede med gratis shots, hvis at købe små fadøl frem for store. Det viste sig så, at man synes godt om deres facebookside - Aftenen begyndte så småt at lysne! De bød på shots og vi det var billigere rent mængdemæssigt at købe de små frem for de store - et koncept vi ikke er vant til i fandt et sted at sidde. Baren var godt fyldt, men der det jyske. Stemningen udviklede sig eksplosivt efter var stadigvæk plads til at svinge lemmerne på dandenne opdagelse, og DJ’en kunne mærke energien segulvet, hvilket vi glædeligt benyttede os af. Barog skruede op for tempoet og volumen. Den layout- tenderne var hjælpsomme og musikken var god, ansvarlige blev båret på hænder og fødder resten af dog var priserne ikke optimale i forhold NM-crewets beskedne lommebeholdning, men her var i det aftenen, hvor der blev danset og festet indtil ”Billy” mindste billigere end på Dobbelt-up Bar. Vi faldt ikke kunne holde til det mere, og lukkede ned. På vej hjem konkluderede vi, at Billy Booze i Køben- hurtigt i snak med de andre unge festaber, der viste sig at være nogle herlige mennesker. Desværre havn uden tvivl er et visit værd, hvis man befinder sig på disse kanter. Det er i hvert fald klart en anbe- blev der også skabt en lettere ustabil stemning melfalelsesværdig bar, og det bliver ikke sidste gang vi lem redaktøren og en uforskammet københavnersnude, hvilket heldigvis ikke udviklede sig til andet kommer der! end en anstændig verbal diskussion. 5 ud af 6 æbler! Helhedsindtrykket af Kostbar er en blandet substans. Søde bartendere, god musik og forholdsvis Dobbelt-up bar fornuftige priser trækker niveauet op. Desværre AF TRYGVE SCHMIDT PEDERSEN kunne de godt lære noget af, at sælge billigere øl. Nogle af gæsterne var en anelse for flabet, og de Fredag aften i København, det bliver en fest uden lige! NM-crewet lægger ud med en fire-fem øl i foye- ualmindeligt uhumske toiletter gav heller ikke plus i ren på hotellet, hvorefter en fællesbekendt fra stor- bogen. byen joiner os. Han viser vejen gennem byen, hvor 3 ud af 6 æbler! vi vandrer gennem Københavns festlige gader og stræder. Vi finder ret hurtigt ud af, at storbyens barer og diskoteker desværre ønsker, at deres gæ-

54


Kaos i KBH Som undercover gik redaktionens udsendte i byen i København. Anmeldelse: Københavns natteliv er middelmådigt 3 ud af 6 æbler. AF JACOB PEDERSEN

Torsdag d. 31/1 2013 gik vi i byen og fandt hurtigt et sted, vi ville ind på: baren Billy Booze. Der var masser af mennesker på baren/diskoteket, og stemningen var god. Der var utroligt mange jyder på stedet, men københavnerne var også fint repræsenteret. Vi fandt en plads, og alle hyggede sig. Vi kan konkludere ved hjælp fra en kollega som lokkemad, at københavnske kvinder er meget tiltrukne af den skønne jyske dialekt. Han måtte flere gange forklare, at han havde en kæreste, og derfor ikke ville mere end at snakke. Priserne i baren er gode: 25 cl fadøl for 10 kr. Så dette kunne ikke brokkes over. I løbet af aftenen kom der flere og flere mennesker på baren, og da redaktionens udsendte skulle op og af sted kl. 7.15 næste dag, måtte vi trække os tilbage. Fredag d. 1/2 2013 tog vi igen af sted. Det stod dog klart med det samme, at aftenen ville blive meget anderledes. Allerede kl. 22.30 var der store køer ved hver en bar. Vi vandrede ned gennem strøget og fandt Puls Bar. Vi gik ind, men vendte om på måtten. Baren mindede mest af alt om en dagligstue, hvor en diskokugle var hængt op. For at komme ind et sted, vi vidste var godt, gik vi videre til A-bar. Nogle af redaktionens udsendte var indehavere af VIP-kort, så de blev vist frem. Vi blev ledt igennem og kom nu til fingeraftryksscanneren. Her opstod problemerne. Un-

dertegnedes fingeraftryk var identisk med en andens, som åbenbart ikke var velkommen på baren. Han forklarede os, at da jeg på et givet tidspunkt havde lånt mit kørekort ud til en anden. Dette blev mødt med et uforstående blik og et par sure kommentarer, da billed-ID og fingeraftryk som bekendt ikke har noget med hinanden at gøre. Alligevel blev vi afvist og nægtet adgang til baren. Godt irriterede og uforstående gik vi videre. Vi fandt hurtigt den næste bar, vi ville besøge, Miami bar. Vi placerede os i køen, og da vi kom frem til dørmanden, gik det galt igen. Han grinte af os og sagde, at vi ikke kunne komme ind, da vores sko var alt for sporty. Dette var igen til stor utilfredshed, hvilket resulterede i, at en enkelt af redaktionens udsendte kaldte dørmanden en overvægtig homoseksuel på vej derfra. Resten af aftenen gik med at forsøge at finde en ny bar, men der var så mange mennesker, at dette ikke var en succes. Problemet var også, at mange af stederne kun har adgang for folk, der er ældre end 20 eller 21 år om fredagen. Vi fandt dog et enkelt sted, hvor dørmanden så igennem fingre med dette og lukkede os ind. Double Up Bar var egentlig en fed bar, men priserne var skyhøje. Derfor drak vi kun en enkelt drink, inden vi gik videre. Halvvejs gennem den drink lægger redaktionens udsendte mærke til en pige, der dingler rundt i hjørnet. Vi grinte over hendes tilstand, og dette blev kun forstærket, da pigen kaster op ud over barens bordfodboldbord. Vi faldt lidt til ro igen og fik derefter ondt af bartenderen, der blev sendt over og rydde op. Alt i alt en bytur med både op og nedture på priser, høflighed, folketæthed og feststemning. 3 ud af 6 æbler i Newtons knold.


SKAF MIG EN TENOR Under besøget i hovedstaden var det NEW∫TON Magazines holdning, at en kulturel oplevelse ikke kunne skade. Derfor tog crewet på visit i det farverige Folketeater på Nørregade for at se premieren på det nye show ”Skaf mig en tenor”, hvor skuespilleren Asger Reher, der især er kendt som medlem af quarteten Ørkenens Sønner, spillede med som operadirektør, og som en af de otte skuespillere, der farer rundt i manegen. Det er en fuldkommen, uovermådelig og genial morsom farce af Ken Ludwig, som omhandler en stor, verdenskendt og accenttalende italiensk tenor, der med sin kone er kommet til operakompagniet i Cleveland, hvor han skal opføre Verid ”Othello”. Han kommer for sent, og de må udskyde til næste dag, hvor operadirektøren og hans velsyngende assistens Max fejlagtigt erklærer den store operasanger død. Max må træde til og klæde sig ud som Othello i stedet, og synger i operaen alt imens den ”rigtige” tenor vågner op fra de halvdøde og forsøger at komme ind til operaen. Hele stykket foregår i værelset på et nærliggende hotel, hvor kun publikum kan se, hvad der sker i både stuen og soveværelset. Dermed er der lagt op til en hylende grinern aften med sang og humor. Er man bare lidt humoristisk anlagt, er der lagt an


til et brag af en anden akt, hvor alt fra den første akt bliver bragt sammen til en stor gryderet af sjove fraser og latterfyldte dramaer. Et ’must see’ for den glade dansker. 5 ud af 6 æbler Hamrende morsom, velspillet, godt besat, glimrende instrueret og læg dertil et topmålt godt manuskript. Latterfarcen " Skaf mig en tenor " på Folketeatret i København har kort og godt det hele, så er De til svingdørs-komik, er denne totalt charmerende forestilling absolut værd at satse på... Børsen Det er længe siden vi har kunnet nyde en så velskrevet, velbesat og velspillet farce på et dansk teater. Jyllands-Posten


GRUBL


LEREN


ER M M ts ! KO ar UD 7 . m

GLÆD DIG TIL NÆSTE NUMMER TEMA: RUMTURISME PARALLELT UNIVERS FUNDET Endelig starter et nyt kapitel i menneskehedens historie: VI invaderer himmelrummet. Vi sætter fokus på de teknologiske tendenser i forbindelse med det hypermoderne hotel Loveg∞d Hotel, som åbner 1. april, og det intergalaktiske s-tog.

NY VIDEN

FREMTIDENS TEKNOLOGI

PARALLELT UNIVERS FUNDET

DE VISES STEN

Se, hvor dine venstre sokker, fortabte hårnåle og mistede nøgler bliver af!

Se, om vi tog fejl angående alkymisternes vidundermiddel. og om vi virkelig kan forvandle metal til guld og få evigt liv.

PERSPEKTIV EVOLUTION Læs om ”the missing link” og find ud af, om du også tilhører det nyeste skud på stammen: Supermennesket!

REPORTAGER AMELIA EARHART FUNDET Efter 76 år er mysteriet løs. Kom med redaktionen på tur, se stedet og læs de hemmelige dagbogsoptegnelser.

:

IG D IL

nin r ø E T et enhj del af V GA aviar, lt egene. he kk rn sis g din Stje s u s R øl o ika f Afr ge


NEW(S)TON Magazine