Issuu on Google+

12 BYER PÅ 12 MÅNEDER I

VARDE INDLEDNING //2 WORKSHOPFORLØB //3 METODER //6 DEN OPLEVEDE BY - DE UNGES VARDE //12 IDÈKATALOG //19 UNGERÅDET I CITATER//24 UNGERÅDET // VARDE KOMMUNE: RELATIONER OG SAMARBEJDE //26 ANBEFALINGER // HANDLINGS-ANVISNINGER //30

RESULTATER OG PERSPEKTIVER FRA ’12 BYER PÅ 12 MÅNEDERS’ BESØG I VARDE TORSDAG D. 22. JANUAR 2013


2

INDLEDNING Denne opsamling er skrevet på baggrund af et vellykket workshopforløb med Daniel, Anders, Tua, Kathrine, Frederik og Bauke fra Ungerådet i Varde Kommune, planlægger Jørgen Mathiesen, leder af planafdelingen Tove Wolff, konsulent i afdelingen for Børn og Unge Lotte Cortsen, ungeguide og Ungerådets sekretær Jens Peter Olesen, formand for Plan- og Teknikudvalget i Varde Kommune Preben Olesen (V) og medlem af byrådet Lau Tambjerg (SF). Workshoppen i Varde er en del af et større bog- og undersøgelsesprojekt af samtidens byer i Danmark set fra et ungt perspektiv. I alt er 12 byer landet over udvalgt til at deltage, og bogen med de samlede erfaringer udkommer i efteråret 2013. De unges udsagn, observationer og idéer vil både blive brugt til at kvalificere planlægningen af Varde, mens deres perspektiver samtidig også vil indgå som en væsentlig del af undersøgelsen af, hvad de danske byer er i dag - og skal være i fremtiden. Denne opsamling er inddelt i fire hovedafsnit. 1. Forløb og Metoder 2. Den oplevede by - De unges Varde 3. Idékatalog 4. Ungerådet, Samarbejde og Anbefalinger Vi håber, at de unge kan genkende sig selv i genfortællingen af deres perspektiver, ligesom vi håber, at Varde Kommune kan bruge de unges syn på byen til at skabe rammerne for et endnu bedre bymiljø og hverdagsliv i Varde. God læselyst! Lise, Louise og Thea 12 byer på 12 måneder


WORKSHOP FORLØB 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

WORKSHOP FORLØB TIRSDAG 22. JANUAR 2013//4

Workshoppen foregik på Artillerimuseet i Varde en kold januar eftermiddag og aften i 2013. Dette afsnit består af en kort opridsning af forløbet samt de metoder, vi brugte undervejs. Workshoppen var delt ind i tre overordnede faser med tilhørende øvelser: 1. Først beskrev de unge, hvordan de ser Varde, og hvordan de oplever at være ung i byen.

2. Dernæst satte vi fokus på at udvikle konkrete visioner for fremtidens Varde. 3. Afslutningsvis rundede vi workshoppen af med en dialog mellem de unge, planlæggerne og politikerne om potentialer for Varde nu og i fremtidenbåde med fokus på konkrete fysiske tiltag, men også på det fremadrettede samarbejde mellem Ungeråd, politikere og forvaltning.

3


4

18.20-19.00 16.50-18.00 Aktivitet Visioner og idé er til fremtidens Varde Beskrivelse - Forskellige brainstorm-øvelser: Post it’s, idé-speed-dating, rundt-om-bordetbrainstorm. - Øvelsen er struktureret med udgangspunkt i KIE-modellen: Den Kreative, Innovative og Entreprenante fase.

16.00-16.50 Aktivitet Ressource-kortlægning af Varde Beskrivelse - Kortlægning af steder på stort kort over Varde (den fysiske by) samt samtale om, hvad en by er, byens betydning, steder, ruter, bevægelsesmønstre mv. (den mentale by). - De unges brug af byen udgør rammen om samtalen

Aktivitet Videreudvikling af idéer Beskrivelse og læringsspørgsmål - Kvalificering gennem prototyper/ moodboards. - Pitch og fælles feedback: Idéen ud fra de tre niveauer: 1) observation, 2) analyse og 3) vision. - Individuel færdiggørelse af præsentationer.


WORKSHOP FORLØB 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

19.45-20.00 Aktivitet Samarbejds-speeddate

19.00-19.45 Aktivitet Unge på speeddate med politikere og planlæggere

Beskrivelse - De unge fortæller, hvordan de oplever samarbejdet med kommunen. Kommunen fortæller, hvordan de oplever samarbejdet med de unge. - Fælles diskussion som afrunding.

Beskrivelse Politikere og planlæggere rykker rundt mellem grupperne og giver feedback på oplæg samt taler om opfattelser af byen og visioner for fremtiden.

TIRSDAG 22. JANUAR 2013 kl. 16.00-20.00

5


6

METODER 1: METODE: DEN OPLEVEDE BY- RESSOURCE-KORTLÆGNING AF VARDE//7 2 METODE: VISIONER OG IDÉER TIL FREMTIDENS VARDE//8


METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

1: METODE: DEN OPLEVEDE BY - RESSOURCE-KORTLÆGNING AF VARDE

De unges hverdag med byen som ramme Udpegning af konkrete steder samt fortællinger. Her sættes hverdagslivet og byen som begreb i spil. Øvelsen består både af 1) Kortlægning af steder - den fysiske by samt 2) Fortællinger om byen – den mentale by – og dens betydning for de unges hverdagsliv. I praksis lapper de to dele af øvelsen over hinanden. Formål At kortlægge de unges brug af byen: Hvilke steder betyder noget for dem, hvilke steder bruger de, og hvorfor? Instruktion I denne øvelse er udgangspunktet et fysisk bykort, som de unge sidder eller står omkring. Ud fra kortet spørger man ind til de unges brug af byen, mens man løbende markerer de forskellige steder og ruter med tusch eller post it’s. Som struktur for diskussionen kan man med fordel have forberedt forskellige ord eller kategorier, som introduceres løbende i øvelsen. Vi benyttede bl.a. ord som ’relationer’, ’afstande’, ’områder’, ’mennesker’, ’rytmer’ og ’natur’. Vi havde printet ordene ud og lamineret dem, og ordene blev lagt på bordet løbende, så et ord erstattede et andet, når et emne var udfoldet i tilstrækkelig grad. Tid Vi brugte ca. 60 minutter på denne øvelse, men øvelsen kan sagtens strække sig over længere tid. Hvorfor Samtalen tager udgangspunkt i det fysiske kort, og den løbende markering af de unges brug af byen giver et samlet billede af, hvilke områder du unge har et særligt fokus på - og hvordan. Samtidig er øvelsen med til at give et indgående billede af, hvordan de unge ser på byen og bruger den. Metoden giver derfor både en dybdegående information om de unges brug af byen, som planlæggerne fremadrettet kan drage nytte af. Samtidig giver øvelsen de unge et nyt afsæt for at forholde sig aktivt til byen, og øvelsen fungerer dermed som afsæt for næste skridt i processen: Den videre idéudvikling.

DEL 1: DEN FYSISKE BY UDPEGNING AF STEDER Centralt i forhold til kortlægningen af den fysiske by er spørgsmål som: Hvilke steder i byen bruger du i din hverdag – ugentligt - månedligt - eller sjældnere? Hvad bruger du aldrig? Hvor mødes du med dine venner? Hvor ligger dine fritidsaktiviteter? Hvilke ruter går/cykler/kører du ad? Osv. Fokus er på den deskriptive udpegning af konkrete steder i byen.

DEL 2: DEN NARRATIVE BY: FORTÆLLINGER Centralt i forhold til fortællingerne om den mentale by er spørgsmål som: Hvorfor vælger du netop dén rute frem for en anden? Hvordan er byen om dagen i forhold til om aftenen? Hvad kan gøre dig tryg/utryg i byen? Hvilke stemninger er der forskellige steder. Fokus er på den narrative fortælling, hvor målet er at indfange de unges oplevelse af byen med følelser og stemninger i relation til forskellige områder.

7


8

2 METODE: VISIONER OG IDEER TIL FREMTIDENS VARDE IDEPROCESSEN ER STRUKTURERET EFTER KIE-MODELLEN. KIE-MODELLEN STÅR FOR KREATIVE, INNOVATIVE OG ENTREPRENANTE METODER

DEN KREATIVE FASE: IDÉER Aktivitet 1 Idéstorm på post-it’s

Aktivitet 2 Rundt-om-bordet-brainstorm

Beskrivelse Start på den kreative fase. Det gælder om at være så åben, lyttende og fantasifuld som muligt.

Beskrivelse Næste led i den kreative fase. Nu skal man videreudvikle hinandens idéer. Det er stadig kun tilladt at sige ja og møde andres idéer positivt, men idéerne får en mere og mere konkret form, fordi de bliver udviklet videre.

Formål At formulere idéer. Efter den konkrete kortlægning af byen er der nu åbnet op for – og allerede talt om – mange ting, som kan forbedres og/eller ændres i byen. Alle de unges idéer skal derfor på bordet og præsenteres. Instruktion Sid rundt om et bord. Læg post-it’s i rigelige mængder på bordet. Giv de unge to minutter til at skrive så mange idéer som muligt ned: En idé pr. post-it. Efter de to minutter er gået, skal de unge udvælge den bedste af deres egne idéer. De skal nu rejse sig op og gå sammen to og to. Nu har de et minut pr. mand/ kvinde til at præsentere deres bedste idé. TIP Præsentationen kan tænkes med udgangspunkt i 1) beskrivelse af observationen (hvad er problemet/udfordringen) 2) analyse af udfordringen (hvorfor er det et problem, for hvem og hvordan) 3) vision (hvad kan løse udfordringen). NB. Denne model er inspireret af Walter Hood ’s tre analytiske niveauer*: 1. Observation 2. Analyse 3. Vision. Øvelsen kan evt. gentages, så de unge roterer mellem hinanden og præsenterer idéerne mere end én gang. Tid: 3-5 minutter. Hvorfor Alle løse tanker og halve idéer bliver formuleret i overskriftsform. Det åbner for en proces, hvor alt er tilladt og intet umuligt – og det er ofte her, de bedste idéer kommer.

* Hood, Walter (2008): Urban Diaries: Improvisation in West Oakland, California i Everyday Urbanism, Red. Margaret Crawford. The Monacelli Press.

Formål At videreudvikle idéerne. Instruktion Læg hvidt papir eller dug ud over bordene. Alle starter med at skrive deres bedste idé ned – helt kort i overskriftsform. Nu skal de unge gå rundt om bordet i urets retning, læse de andres idéer og følge op, kommentere og komme med nye idéer ud fra hver tråd. Sæt ca. et minut af til hver idépost. Når de unge er tilbage ved deres oprindelige idé, skal de efter tur præsentere idéen samt de kommentarer, som de andre er kommet med undervejs. Når idéerne er præsenteret skal de – hvis muligt – samles i temaer, så de idéer, der lægger sig tæt op ad hinanden, slås sammen. Tid: ca. 15 min. Hvorfor Denne måde at idéudvikle på tager afsæt i de foregående observationer (de unges brug af byen og fortællinger om den), og idéerne opstår derfor med udgangspunkt i byens faktiske mangler og potentialer. Tanken er, at denne rækkefølge (beskrivelsen af byen før drømmene om byen) giver stedsspecifikke og kontekstnære forslag, som udspringer af et faktisk behov.


METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

DEN INNOVATIVE FASE: MOODBOARD OG KVALIFICERING AF IDEER

DEN ENTREPRENANTE FASE: DIALOG MELLEM UNGE, POLITIKERE OG PLANLÆGGERE

Aktivitet Udarbejdelse af mood-boards

Aktivitet 1 Speed-dating

Beskrivelse Som led i den innovative fase skal idéerne nu visualiseres. Visualiseringerne kan indfange stemninger, farver og materialer.

Beskrivelse En kort, intensiv dialogform på de unges præmisser, hvor politikere, planlæggere og unge får mulighed for at tale med hinanden.

Kvalificering af idéer Idéerne skal gennemtænkes. At opstille faldgruber og stille udfordrende, kritiske spørgsmål er vigtigt i denne fase Formå At kvalificere, udfordre og gennemarbejde idéerne. Instruktion Moodboard-øvelsen går ud på, at de unge - med en masse forskelligt materiale skal præsentere deres ideer visuelt. Brug gamle ugeblade, aviser, pap, karton osv. Gå rundt mellem grupperne af unge og kommenter, udfordrer og stil spørgsmål. Det er med til at kvalificere idéerne.De unge skal hurtigt gå fra idé til svar og løsninger – der er ikke tid til at tænke for meget over mindre detaljer. TIP: Tænk igen ud fra 1) beskrivelse af observationen (hvad er problemet/udfordringen) 2) analyse af udfordringen (hvorfor er det et problem, for hvem og hvordan) 3) løsning/vision (hvad kan løse udfordringen). Tid: 30-60 minutter. Hvorfor Det visuelle er med til at få de unge til at gennemtænke deres idéer og spore dem ind på den forestående præsentation. Den løbende dialog er med til at kvalificere de unges argumentation.

Speed-date #1 Ansigt-til-ansigt-dialog Formål De unge skal sammen med planlæggere og politikere diskutere byen nu og i fremtiden med udgangspunkt i de unges idéer. Instruktion De unge sætter sig i deres respektive grupper/enkeltvis med to stole overfor. Politikere og planlæggere inddeles i hold og bliver sat sammen med en gruppe unge. Nu skal de unge først præsentere deres idéer, og dernæst kan planlæggere og politikere spørge ind og indgå i en dialog med de unge. Tid Hvert sjette minut skal hvert politikerplanlægger-hold rejse sig og gå videre i urets retning til den næste gruppe unge. Det er en fordel, at tiden er så relativt kort, så dialogen ikke nødvendigvis er udtømt efter hver date. Øvelsen fungerer som en appetitvækker, som gerne skulle opmuntre til en fortsat dialog efter workshoppen er slut. Hvorfor De unge får mulighed for at sætte dagsordenen og fortælle om udfordringer i deres hverdag. Politikerne får sat ansigt

og idéer på de enkelte unge og mulighed for at indgå i en dialog, som de unge har sat præmissen for. Aktivitet 2: Speed-date #2 Fokus på interaktion frem for resultater. Formål De unge skal sammen med planlæggere og politikere diskutere, hvordan de opfatter samarbejdet mellem Ungerådet, forvaltningen og politikerne. Instruktion Øvelsen foregår 1:1. Man sætter sig over for hinanden og har hver et minut til at præsentere sine synspunkter for den anden. Man må gerne stille uddybende spørgsmål, men det er forbudt at gå i forsvarsposition. Tid Vi brugte et minut pr. ’date’, men tiden kan justeres, så man har et minut til skiftevis at svare på så mange spørgsmål, som der er behov for. Denne speed-date kan også fungere som den tidligere, så alle møder alle gennem en rotation. Øvelsen fungerer som en appetitvækker, som gerne skulle opmuntre til en fortsat dialog. Hvorfor Et samarbejde som det, Ungerådet, forvaltningen og politikerne har, skal evalueres – både for at forventningsafstemme arbejdsgangene og for at åbne øjnene for den anden parts perspektiv og oplevelse af samarbejdet. Ofte er det kun små justeringer, der skal til, for at skabe en langt bedre proces.

9


10

Øverst: Daniel tegner sin daglige rute ind på kortet i forbindelse med ressource-kortlægningen af Varde. Nederst til venstre: Tua og Kathrine er i gang med rundt-om-bordet-brainstorm. Nederst til højre: Udsnit af kort over de unges brug af Varde by.


METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

Øverst: Ungerådet i gang med rundt-om-bordet-brainstorm. Midten: Afsluttende dialog om samarbejde mellem Ungeråd, Byråd og forvaltning. Nederst: Lau Tambjerg og Tove Wolff på speeddate med Daniel og Frederik, som fortæller om visionerne for Varde- Den grønne by.

11


12


DEN OPLEVEDE BY - DE UNGES VARDE

MØDESTEDER //13 BEGIVENHEDER//14 OMRÅDER//15 NÅR JEG BLI´R GAMMEL: OM AT VENDE TILBAGE TIL VARDE//17


14

DEN OPLEVEDE BY - DE UNGES VARDE 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

Medlemmerne af Varde Ungeråd er engagerede unge mennesker, som har valgt at bruge en stor del af deres sparsomme fritid på at lave politisk arbejde til gavn for hele byen. De er eller har alle været i gang med en ungdomsuddannelse, og de går op i deres by, dens fortid, nutid og fremtid. På den måde udgør de nok ikke et helt repræsentativt udsnit af ungdommen i Varde Kommune, men deres fortælling om Varde som et sted at vokse op og være ung i har mange forskellige facetter. Vi har her valgt at sætte fokus på nogle af de meste centrale pointer og tematikker i beskrivelsen af Varde: Mødesteder, begivenheder og områder. Afslutningsvist præsenteres de unges tanker om, hvor de gerne vil bo, når de er voksne.

MØDESTEDER Der er stor forskel på, hvor og hvordan man mødes i Varde alt afhængigt af, hvilken årstid det er. Om sommeren bruger de unge parken meget. Den ligger kun små ti minutters gang fra gymnasiet og er et sted, der henvender sig til en meget differentieret gruppe (bl.a. folkeskoleelever i 9. og 10. klasse og gymnasieelever). Her mødes man for at drikke øl og slikke sol, hvis vejret er til det. ”Når det er godt vejr, så er der omkring 200 mennesker i parken sådan en fredag eftermiddag.” (Daniel, formand for Varde Ungeråd)

”Der sker ikke så meget i Varde. I min vennekreds, der er det tit oppe på mit loft, vi mødes. Så får jeg en sms fra mine venner, og så står de med en kasse øl foran døren.” Bauke, medlem af Varde Ungeråd

”Problemet er, at vi ikke mødes uden for skolen, fordi der ikke er nogen tilbud.” Anders, medlem af Varde Ungeråd

McDonald’s bliver nævnt som et sted, hvor de lidt yngre mødes og hænger ud. Her spiser man en burger eller drikker en cola, og mødes med vennerne. Forklaringen er, at der ikke er noget andet sted, man kan mødes, når man er for ung til at gå i byen og vokset fra at lege på legepladsen. Ellers bruger mange Fritidscenteret i Varde, eller folkeskoleeleverne hænger ud ved deres respektive skoler i fritiden, hvor de bl.a. spiller bold på boldbanerne, men det er også et mødested, som er meget afhængigt af vejret og årstiden. ”Det er på skolerne, man mødes i folkeskolealderen, hvis man ikke er hjemme hos hinanden.” (Tua, medlem af Varde Ungeråd) ”Der sker ikke så meget i Varde. I min vennekreds, der er det tit oppe på mit loft, vi mødes. Så får jeg en sms fra mine venner, og så står de med en kasse øl foran døren.” (Bauke, medlem af Varde Ungeråd) Havanna er Vardes eneste diskotek, så det er også et samlingssted for byens unge, lige som Café Big Ben, som også bliver fremhævet for sin udeservering om sommeren. Smedeværkstedets tre-fire øvelokaler samler de musikinteresserede, men de unge efterlyser et sted, som er for alle unge i byen. ”Problemet er, at vi ikke mødes uden for skolen, fordi der ikke er nogen tilbud.” (Anders, medlem af Varde Ungeråd)

w

TIP Der bliver efterlyst flere skraldespande i parken, som de unge mener nemt bliver for fyldt med skrald i forårs- og sommermånederne.

14


”Varde er kedelig det meste af året. Men om sommeren, der sker der lidt. Og så går det bare ned ad bakke, indtil det bliver sommer igen.” (Bauke, medlem af Varde Ungeråd) At man om sommeren kan samle et bredt udvalg af Vardes indbyggere i parken, bliver af de unge set som et klart argument for, at byen er i underskud af mødesteder resten af året. ”Hvis der kan være 200 mennesker på et sted, bare fordi det er godt vejr, så vil man også kunne samle mindst 100 mennesker et andet sted, når det er dårligt vejr – hvis der bare var en mulighed for det. Det viser, at der mangler et sted, hvor man kan være efter skole. Hvis du – lige som Tua og mig – bor uden for Varde og har en masse ventetid, så kunne det være fedt, at man kunne tage et sted hen. Et sted, hvor man kan mødes med et tag over hovedet, lige som vi arbejder på i forhold til det nye ungehus.” (Kathrine) De unge efterlyser derfor et konkret sted at kunne samles, men det er et behov, som ikke kan reduceres til kun at handle om ét konkret sted (Ungehuset). Helt overordnet bliver der efterlyst flere mødesteder – også på tværs af interesser og aldersgrupper.

BEGIVENHEDER De unge har især fokus på to begivenheder, som er vigtige for Vardes identitet: Ungefestivallen Tunes, som Varde Ungeråd selv arrangerer, og den årlige musikfestival Open Air. Tunes er en lille festival, som Ungerådet arrangerer, hvor der både er plads på scenen for upcoming bands og et etableret hovednavn. Arrangementet er egentlig for de 15-25-årige, men det er primært 15-20-årige, der dukker op. Sidste år stod Ungerådet også for arrangementet Guld og Grønne Griller, som foregik i parken. Planlægningen og koordineringen af festivallen og de andre arrangementer er med til at give de unge en følelse af at være en del af noget betydningsfuldt og af at tilhøre en gruppe med et samlet mål. Disse arrangementer har derfor en stor betydning i forhold til Ungerådets identitet og ansigt både ind- og udadtil, hvor de unges engagement træder tydeligt frem i konkrete manifestationer af deres indsats. Open Air er en todages musikfestival. Startede for 30 år siden, og mens Tunes kun henvender sig til de unge, så er Open Air for alle. Open Air er noget af et tilløbsstykke: Det er en festival, som man vender hjem for at deltage i, også selv om man ikke længere bor i Varde. De unge fortæller, at hele byen nærmest deltager, og at mange har en tradition om, at man kommer igen år efter år. ”Til Open Air, hvor man netop blander unge og gamle, så giver det en helt særlig stemning. Der er en samhørighed omkring, at det her, det mødes man om i Varde. Det er årets fest, når alle kommer hjem: Folk der er flyttet væk og studerer i København eller Aarhus


16

DEN OPLEVEDE BY - DE UNGES VARDE 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

kommer hjem bare for at tage til Open Air.” (Kathrine, medlem af Varde Ungeråd) Open Air bliver beskrevet som en fest for alle, en fest i hele byen, og det er noget, de unge er glade for. Sammenhold er ikke kun vigtigt unge og unge imellem. En fest som Open Air er helt åbenlyst med til at skabe sammenhold i hele byen – noget som også er meget vigtigt for den yngre generation.

OMRÅDER I det følgende afsnit fremhæver vi de områder i Varde, som var mest centrale i de unges fortælling om byen. Midtby De unge udpeger centrum af Varde som et afgrænset område, der består af torvet, biografen, diskoteket, barer, restauranter, butikker og kirken. Derudover er området omkring gymnasiet et vigtigt område for de unge, som også inkluderer skoven og sportsbanerne. Kreativt område Det kunstneriske område bliver også peget ud. Det ligger omkring Artillerimuseet og har tilbud som bl.a. musik, smedeværksted, skyde- og bokseklub og dykkerklub og øvelokaler. Det er også her, det nye Ungdomshus skal være. Syd De unge synes ikke, at området syd for åen hører til den ”fede” del af byen. De peger på, at området føles meget langt væk i mental forstand, selv om det rent fysisk ligger ret tæt på centrum. Utrygge områder Isbjergparken er et af de eneste steder i byen, som de unge aktivt fravælger at gå eller cykle igennem. ”Jeg har aldrig følt mig utryg, men i Isbjergparken kunne der godt være nogen, der ikke føler sig så trygge. Det er lidt et sted, man undgår.” (Anders, medlem af Varde Ungeråd) ”At gå hjem fra byen om natten, det er jeg ikke bange for. Overhovedet ikke.” (Tua, medlem af Varde Ungeråd) Bikerklubben No Name er også et af de steder i byen, som de unge helst vil undgå, men dens placering lidt afsides i et industrikvarter, hvor man ikke behøver færdes, gør, at det ikke er et sted, de tænker så meget over eller som gør, at Varde er utryg at færdes i helt overordnet. Trygge Områder Ellers beskriver de Varde som en meget tryg by, hvor der ikke er store problemer med

16


“Kedeligt� er Daniels kommentar til dette sted i Varde foto/ Daniel Dynes Dinesen


18

DEN OPLEVEDE BY - DE UNGES VARDE 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

hverken stoffer eller (for) mange slagsmål. ”Det er rart, at det er en tryg by. Men det er også lidt kedeligt. Varde er lidt kedelig og konservativ. Varde er næsten lidt for pæn: Folk har pæne huse, pæne børn og pæne biler. Det er meget sterilt, og nogle dele af byen virker som by uden personlighed.” (Kathrine, medlem af Varde Ungeråd) ”Det nye byggeri i Varde er lige, pænt, kedeligt, sterilt og upersonligt. Til gengæld synes jeg, at de brostenskvarterer, der er i indre by, er vildt hyggelige. Modsat det nye, så virker det som om, det har en personlighed. Fx de skæve, farvede huse med de gamle brostensgader, som har en fortid, som har oplevet noget.” (Kathrine, medlem af Varde Ungeråd) Kong Svends Plads Kong Svends Plads bliver også peget ud som et tydeligt eksempel på en fejlslagen planlægning og arkitektur. Bygningerne ved Kong Svends Plads blev opkøbt af en lokal byggematador, som gik konkurs og flyttede til Dubai. Området ejes nu af banken, og mange af de igangsatte initiativer er sat i stå. De unge mener, at pladsen virker kold og steril, og at der særligt mangler grønne zoner og læ-områder. ”Det er lidt et forsøg på at være hip, som har slået fejl.” (Tua, medlem af Varde Ungeråd) ”Hele det område er lidt af et konkursbo. Den gamle skole og alt det andet, som ikke er blevet renoveret færdig. Det er lidt en skamplet, lige som Shell-grunden.” (Daniel, formand for Varde Ungeråd) De unge er dog enige om, at området har et stort potentiale og kunne blive ”superfedt”, hvis det blev skærmet lidt af, og hvis der blev skabt nogle hyggekroge - men mere om det i præsentationen af de unges idéer til en forbedret Varde by.

NÅR JEG BLI´R GAMMEL: OM AT VENDE TILBAGE TIL VARDE Blandt deltagerne på workshoppen er der ikke én holdning til, om man planlægger at blive i Varde, vende hjem efter endt uddannelse - eller bare vende Varde ryggen for altid. ”Enten skal jeg flytte til en by der er meget større end Varde, og ellers skal jeg bo på landet, helt derude, hvor kragerne har vendt.” (Kathrine, medlem af Varde Ungeråd) ”Jeg vil gerne helt ud – stort – der skal ske noget. Men jeg kunne godt forestille mig engang at flytte tilbage, for det er jo en rigtig hyggelig by at have børn og familie i.” (Tua, medlem af Varde Ungeråd) Udfordringen i en by som Varde er, at der kun er mulighed for at tage en gymnasial el-

18


ler erhvervsuddannelse i området, men hvis man skal læse videre, er der ikke andre muligheder end nogle universitetsafdelinger i Esbjerg – og så vælger mange at tage helt væk i stedet. ”Jo tættere på ens hjem, man kan fine en læreplads, desto bedre: Det er billigere at blive hjemme, indtil man er færdiguddannet – og der er masser af virksomheder, der tager elektriker-lærling i Varde og omegn.” (Daniel, formand for Varde Ungeråd og elektrikerlærling) ”Mange af drengene læser i Esbjerg, men næsten alle pigerne flytter til storbyen.” (Anders, medlem af Varde Ungeråd. Flytter snart til Aarhus for at læse Journalistik) ”Når man bor så langt ude på landet, som Tua og jeg, så har man behov for at opleve den rigtige metropol. Og det er Varde ikke.” (Kathrine, medlem af Varde Ungeråd) De unge havde meget forskellige syn på, om Varde er en by, de vil blive i eller flytte tilbage til senere i livet. Men det var helt gennemgående i deres fortællinger, at de ser Varde som en tryg by og et godt sted at bo – især for børnefamilier og ældre borgere.


20


IDÉKATALOG 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

IDÉKATALOG

2 1

3 4

DEN GRØNNE BY //20 DEN FESTLIGE BY //21 LEKTIEHJÆLP OG SKOLESTRUKTUR I VARDE //21 TRANSPORTEN SKAL BINDE KOMMUNEN SAMMEN //22

21


22

gende rum, hvor man fx kan arbejde med mere vild natur, grønne stier og forskellige former for planter.

1 NE BY

RØN DEN G

Fokus for denne idé er at styrke Vardes potentiale som en grøn, CO2-venlig by, og Daniel og Frederik angreb problemstillingen ud fra hovedspørgsmålet: Hvordan kan man arbejde med den grønne beplantning på nye måder, så nye opfattelser af, hvad byen er, kan opstå? Hvorfor skal veje være så kedelige? Kan man ikke lave en kombination af sti og beplantning med træer og buske i stedet? Hvordan kan man få flere ’skøre’ eller ’skæve’ elementer ind i byen, så det hele ikke bare er så kedeligt og almindeligt? I Varde midtby er der en række grunde, som har stort potentiale for at få en grønnere profil, men hvis potentiale endnu ikke er fuldt udnyttet. Området fra midtbyen og ned til åen hænger ikke så godt sammen: Selv om afstanden i sig selv ikke er stor, er der en mental barriere eller grænse som gør, at det virker som om, det ligger længere fra hinanden, end det reelt gør – og samtidig som om, at det er to vidt forskellige dele af byen, der ikke interagerer med hinanden. Deres forslag er derfor, at området mellem Torvet, Shell-grunden, åen og Arenbjerg bliver udnyttet til at skabe en grøn korridor. Der skal gennem en grøn beplantning skabes et mere sammenhæn-

”Åen kunne blive et virkelig fedt sted, men der skal ofres noget tid og nogle penge på at gøre det til et attraktivt samlingssted. Den ligger lidt for meget ud til vejen, og det er ikke grønt på samme måde, som parken er.” (Frederik, medlem af Varde Ungeråd) Den grønne korridor kan være med til at skabe en mere sammenhængende by, fordi to ellers adskilte områder kan blive bundet sammen gennem en ny måde at tænke ruter og grønne områder på. Det kan være med til at gøre op med følelsen af, at der er meget langt fra åen op til midtbyen. Dette forslag kan også være med til at forbedre byens image og styrke den grønne profil: ”Det kan godt være, at vi er en del af den rådne banan, men vi satser på et godt miljø i Varde.” (Daniel, formand for Varde Ungeråd) Et andet sted, de unge nævner som et område, hvor man også med fordel kunne tænke en grøn kile-forbindelse ind, er strækningen mellem Kong Svends plads og Trådspinderigrunden, som også virker som to ’pletter’ i byen, der ligger meget langt fra hinanden – i den mentale opfattelse. De grønne områder har også den fordel, at de kan fungere som hyggelige mødeog samlingssteder bl.a. for ungdommen, så i de grønne kile-forløb skal der også være medtænkt mulighed for ophold.

”Det kan godt være, at vi er en del af den rådne banan, men vi satser på et godt miljø i Varde.” Daniel, formand for Varde Ungeråd)

wFLERE IDÉER TIL VARDE – DEN GRØNNE BY

- Flere bænke og skraldespande i parken. Fx kan man overveje at lave forskellige fodspor fra stierne, der fører hen til skraldespandene, som man har gjort det nogle steder i København. Parken er allerede et naturligt mødested, så den vil ikke kræve så meget opmærksomhed som fx området ved åen, før den bliver endnu bedre. - Busstoppestederne eller fortove kan indrettes, så de opfordrer til en aktivitet, så man på den måde udfordrer den gængse brug af byen. - Torvet skal skærmes lidt af, så der kommer hyggelige læ-steder, hvor man kan mødes og sidde og tale sammen. Ingen sætter sig på en bænk midt på et åbent torv. Man er nødt til at skabe nogle hyggelige kroge, der direkte opmuntrer til ophold – eller aktiviteter. Afskærmningen kan fx laves ved at sætte træer eller kæmpe potteplanter ind på torvet om sommeren. For at skabe noget at samles om foreslås det også, at man bygger en scene, som ikke behøver være permanent, men som let kan sættes op og tages ned igen og placeres et nyt sted.


3

IDÉKATALOG 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

2 Y

EB

IG STL

E NF

DE

talenter, så er der i Varde lige nu ikke rigtig noget sted, du kan bruge det eller tage hen. Hvis der var det, ville man jo faktisk kunne skabe noget og give noget til byen. Det mangler Varde lige nu.” (Kathrine, medlem af Varde Ungeråd)

Unge, der vil have en mere festlig by, giver umiddelbart associationer til en by fuld af fulde unge, der raserer byens gader i nattetimerne. Men Anders og Kathrines fokus på Den festlige by var et forsøg på at forbedre Vardes image ved at udvide og udvikle kulturbegrebet: At styrke byens brand (eller simpelthen give den et nyt) som et festligt sted at være. Idéen er at finde de uudnyttede potentialer, udnytte dem til at få shinet byen op og derved gøre Varde mere, ja, festlig. Lige nu er der meget fokus på kreativitet gennem musik, og det kunne godt udfordres af andre tilgange og tilbud, som fx graffiti-kunst, open mic-arrangementer mm. Forslaget går ud på, at styrke Varde som en festlig by gennem en udsmykning, der bryder med det lidt kedelige image, som byen har – som de unge oplever den. En mulighed er, at kommunen, Ungerådet eller andre interessenter inviterer forskellige kunstnere til at lave værker til og i byen – og at det gøres i samarbejde med både unge og gamle vardensere. Det skal være en projektorienteret proces, hvor de produkter eller kunstneriske produktioner, der kommer ud af mødet mellem de etablerede kunstnere (eller unge kunstnere fra lokalområdet) og de unge, skal bruges i selve byen. Samtidig med at et sådant initiativ vil skabe en kønnere og mere spændende by, så kan det også være med til at aktivere de unge og deres kreativitet, så ”de ikke bare sidder derhjemme og spiller computer for sig selv. ” ”Når du har kreative eller kunstneriske

Formålet med at inddrage en kendt kunster i processen er, at han/hun kan give viden til ungdommen og andre, der har lyst til at være en del af projektet. Men det må ikke blive et statisk, afsluttet produkt, men en løbende proces, som gerne må inddrage flere kunstnere og forskellige kunstformer, så der løbende kommer nye værker til byen – og så flere dele af byen efter tur får en kreativ, kunstnerisk opmærksomhed. Et sted, man kunne starte en sådan ’kunst-stafet’ er på murene af nogle af de offentlige bygninger, som trænger til renovering eller bag ved biblioteket ved parken. Projektet skal - ud over at skabe sammenhold og fællesskab i Varde - også give de unge nogle redskaber til at kunne bidrage til byen, så de får mulighed for at udøve et mere aktivt medborgerskab. Læringspotentialet, der ligger i at inddrage etablerede kunstnere i de forskellige processer, kan forhåbentlig appellere til både unge og ”gamle” og dermed sætte rammen for nye møde–steder og -former i byen.

FLERE IDÉER TIL VARDE – DEN FESTLIGE BY

- En anden idé, som kan være med til at gøre Varde mere festlig, er at skabe (billige) skulpturer af forskellige former for skrald eller gamle ting, som har udtjent deres funktionspligt (det kunne være gamle biler, campingvogne eller lignede), som gennem en fælles indsats kan blive til nye skulpturelle pejlemærker i byrummet. - Opbevaring af materialer osv. kunne med fordel være i et lokale eller et værksted, som kun bruges til dette formål. Et sådant lokale kunne også bruges som samlingssted for kreative kræfter i Varde. Tomme lokaler på Trådspinderigrunden blev nævnt som mulighed.

LEKTIEHJÆLP OG SKOLESTRUKTUR I VARDE Bauke foreslår, at man laver et sted for en fælles lektiehjælp på tværs af de tre folkeskoler i Varde. Det kunne give svage elever et løft, og de stærke elever mulighed for at blive endnu bedre. Tesen er, at når man først har svært ved én ting i skolen, ligger der det dobbelte pres, fordi man – samtidig med at man har svært ved at følge med – også skal leve med, at man holder de andre tilbage. Bauke har på sin efterskole oplevet, hvad en godt organiseret lektiehjælp kan gøre, og hans forslag er derfor, at en sådan ordning bliver indført i Varde. Det kan ske på frivillig basis og være ældre studerende, der hjælper de yngre - eller lærere og/eller pensionister, der gerne vil gøre en forskel og hjælpe. Der kan ligge en økonomisk gevinst for de mindre by-skoler i at samle lektiehjælpen: De vil kunne sætte en passende mængde lærerkræfter ind og fokusere hjælpen, så den både tager hensyn til faglighed og aldersgrupper. Lektiehjælpen kan kombineres med en ungdomscafé, og på den måde også fungere som et samlingssted for unge under 18 år. Det kan skabe sammenhold på tværs af klasser og skoler. Kommunen er lige nu i gang med at se på den fremtidige skolestruktur. Bauke mener, at det vil være en fordel med flere muligheder for interesse og/eller niveauinddeling i selve folkeskolen. En samlet overbygning for alle folkeskoleelever i Varde vil både fordele og ulemper: Det vil gøre det sværere for elever, som ikke har det godt i deres klasse, at skifte miljø ved fx at starte på en ny skole, men Bauke peger på, at der også vil være en kæmpe fordel i at lave en sammenlægning rent fagligt, fordi det vil gøre det muligt at indføre en niveauinddeling eller linjer med forskellige interessefokus.

23


24

4

TRANSPORTEN SKAL BINDE KOMMUNEN SAMMEN

I stort set alle byer, som 12 byer på 12 måneder har besøgt, har den offentlige transport været en rygende varm kartoffel. Især i de store landkommuner er der over de sidste par år blevet skåret i blandt andet antallet af busruter og afgangstider, og det skaber frustration blandt de unge, der er afhængige af transporten for at komme mellem hjem, arbejde og skole. Også i Varde er flere busruter blevet nedlagt, og netop den problematik valgte en af workshopdeltagerne at fokusere på. Tua bor i Kvong, som ligger ca. 17 km fra Varde, hun går på gymnasiet i Varde, arbejder i Kvickly i Varde og er medlem af Varde Ungeråd. Selv om der kun er 17 kilometer mellem hendes hjem og Varde, så bruger hun i gennemsnit elleve timer om ugen alene på at vente på offentlig transport. ”Jeg har omkring 11 timers ventetid om ugen, og jeg er virkelig, virkelig irriteret over at bruge så meget af min tid på at vente og tage transport”. (Tua, medlem af Varde Ungeråd) Den daglige udfordring med at få transport og hverdagsliv til at hænge sammen, gør motivationen for at forbedre den offentlige infrastruktur i Varde Kommune til en mærkesag for Tua. Hun mener, at manglen på en regelmæssig, offentlig transport næsten umuliggør, at man kan bosætte sig uden for Varde - medmindre man ejer en bil. Som løsning på problemet foreslår Tua en fælles kørselsordning - fx gennem en Facebook-gruppe -, hvor man enten kan

”Jeg har omkring 11 timers ventetid om ugen, og jeg er virkelig, virkelig irriteret over at bruge så meget af min tid på at vente og tage transport”. Tua, medlem af Varde Ungeråd

skrive, hvis man skal et sted hen og ikke har en bil, eller hvis man skal køre et sted hen og har plads i bilen. Det må gerne koste lidt at køre med, men beløbet skal holdes i en størrelsesorden, så alle råd til at benytte sig af transportmuligheden som alternativ til offentlige busser og tog. Det kræver, at både unge – eller andre - med behov for transport melder sig til, men selvfølgelig også, at voksne eller unge med bil til rådighed har lyst til at være med. En app vil være den optimale måde at koordinere en borgerdreven transportordning, så man kan skrive ind, hvornår man kører af sted – eller hvornår man er interesseret i et lift og på den måde se, hvad andre brugere tilbyder eller efterspørger. En app-løsning kan med tiden bygges oven på den mere umiddelbare løsning med en Facebook-gruppe, så samkørsels-ordningen kan effektiviseres, hvis der viser sig at være tilstrækkelig stor efterspørgsel på løsningen. Manglen på en hyppig og stabil offentlig transport er en udfordring for alle landsbyer, så indsatsen kan også bruges som model eller inspiration for andre byer eller områder, så alle ikke bruger energi på at få det samme op at stå. Tua argumenterede bl.a. for sit forslag med, at det vil være en fordel for alle parter: Bilisterne får tilskud til benzinen, samtidig med at dem uden bil får forbedret deres mobilitetsmuligheder markant. Og så ser det også pænt ud i det grønne CO2-regnskab, at der kører flere folk sammen i én bil.

FLERE IDEER TIL BEDRE TRANSPORT I VARDE - Tua foreslår, at man etablerer en busplan med mange afgange, som kun kører, hvis folk skal med. Derfor skal man ringe til busselskabet inden for et vist tidspunkt og sige, at man gerne vil med, før bussen kommer: Så hvis der ikke er nogen, der har ringet og vil med på en bestemt afgang, kan busselskabet spare den bustur: Det giver færre tomme busser og færre afgange. - T-busser fungerer ikke. Hvis man skal køre med en fleks-bus, koster det 70 kroner at køre under 20 kilometer – og det har mange unge slet ikke råd til at betale for deres hverdagstransport. - En anden idé er at gøre det muligt at tage cykler med i bussen for et mindre beløb. På den måde vil folk fra oplandet kunne bruge deres cykler inde i Varde by, og det ville både være godt med flere cykler i bybilledet (et sundt og grønt signal at sende) og gøre det meget nemmere at komme rundt til de forskellige ting.


IDÉKATALOG 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

Efter 12 byer på 12 måneders besøg i Varde, kunne vi læse i Ugeavisen Varde, at Tua nu har oprettet en facebook-gruppe, hvor borgere i Kvong, Lunde, Nørre Nebel og omegn kan aftale at køre sammen: »Kørsel Varde- Kvong, Lunde, Nr. Nebel og omegn -> tag mig med«.

25


26

UNGERÅDET I CITATER

”Jeg meldte mig egentlig ind, fordi jeg gerne ville være med til at lave arrangementer som Tunes (Ungerådets musikfestival, red.). Men nu synes jeg egentlig også, at politik-delen er rigtig spændende - så på den måde har det givet noget i forhold til mit udgangspunkt.” Tua, medlem af Varde Ungeråd

”Det er kedeligt at være ung i Varde, hvis man ikke selv gør noget for, at det skal blive mere spændende.”

Daniel, formand for Varde Ungeråd. Om motivationen for at være med i ungerådet


UNGERÅDET I CITATER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

”Det giver blod på tanden, når man kan se, at man gør en forskel: Vi kan godt, hvis vi virkelig vil.” Tua, medlem af Varde Ungeråd. Om motivationen for at være med i ungerådet

”Så er vi da sikre på, at der sker noget for os selv.” Daniel, formand for Varde Ungeråd. Om motivationen for at være med i ungerådet

”Jeg gik faktisk mere ind i det på grund af politikken end på grund af musikken. Men så bliver det jo en god kombination, når man kommer i gang.” Kathrine, medlem af Varde Ungeråd

”Gymnasiet er et meget lukket samfund, og det gør det svært for mig at invitere dem til vores arrangementer, for jeg aner ikke, hvad der motiverer dem.” Daniel, formand for Varde Ungeråd og elektrikerlærling

”Opbakningen til Ungerådet skal nok komme, når ungehuset først er der. Så vil folk også vide, hvem Ungerådet er.” Anders, medlem af Varde Ungeråd  

”Der er mange, der siger, at det er ih og åh så fedt, at vi gider gøre noget. Men når det så kommer til dagen, så orker de alligevel ikke at komme og bakke op. Og så står vi med et arrangement, hvor der kommer ti mennesker. Det er dårlig stil.” Daniel, formand for Varde Ungeråd

”Folk i Varde skriger jo efter tilbud, men når vi så laver noget, er det bestemt ikke alle, der gider at bakke op om det. Mange gider godt at brokke sig, men de gider ikke selv at gøre noget ved det.” Anders, medlem af Varde Ungeråd

DE UNGE I UNGERÅDET MENER, AT VARDES UNGE SKRIGER EFTER TILBUD. DE OPLEVER DOG, AT DET IKKE ALTID ER LIGE LET AT FÅ ANDRE END DEM SELV ENGAGERET.

27


28

UNGERÅDET// VARDE KOMMUNE RELATIONER OG SAMARBEJDE

FASTE MØDER//27 SOM MAN RÅBER I SKOVEN, FÅR MAN SVAR//28 HER-OG-NU-LØSNINGER//29


FAKTA OM VARDE UNGERÅD Rådet består af et ubegrænset antal menige medlemmer mellem 15 og 25 år. Varde Ungdomsråd er partipolitisk uafhængigt og har bl.a. til formål at diskutere politiske emner, der vedkommer unge generelt. Rådet har ret til at udtale sig om alt, hvad der vedrører unge og bør ifølge vedtægterne høres, inden der træffes beslutninger af betydning for kommunens unge. Rådets fælles platform er et sæt vedtægter og et normsæt, der bygger på værdier som åbenhed, respekt, dialog, samarbejde og engagement. Rådet forpligtes til at medtænke alle kommunens unge – også de unge, som ikke er repræsenteret i Ungdomsrådet.

Vi afsluttede workshoppen med en fælles diskussion af potentialer og udfordringer i forhold til samarbejdet i Varde Kommune mellem forvaltning, politikere og Ungerådet. Ungerådet i Varde blev stiftet i 2011. Ungerådet er derfor et relativt nyt initiativ i Varde Kommune, som politikerne også skal vænne sig til eksisterer. ”Byrådets skal til at finde ud af, hvordan de skal og kan bruge Ungerådet, så de også tager det alvorligt.” (Preben Olesen, formand for Plan og Teknik) Som alt andet kræver et godt samarbejde øvelse, og der ligger et klart potentiale, hvis politikere og de unge bliver bedre til at bruge hinanden – især i en mere direkte dialogform. Preben Olesen opfordrede repræsentanterne fra Ungerådet til at kontakte ham med spørgsmål, problemer eller forslag, som de gerne vil have hjælp til – eller som de har brug for bliver taget op af kommunens politikere. ”Jeg synes, at det har været enormt interessant at snakke med nogle voksne her i aften, som arbejder med politik. Det bedste var, at vi blev opfordret til bare at ringe til Preben, hvis vi havde en god idé.” (Bauke, medlem af Varde Ungeråd)

FASTE MØDER Preben Olesen foreslog, at Ungerådet - eller et par repræsentanter fra rådet - begynder at holde møder med de relevante udvalg eller udvalgsformænd 4-2 gange årligt, i stedet for kun at holde interne møde. Det forslag blev bakket op af flere af Ungerådets medlemmer. ”Jeg vil gerne have en mere direkte kontakt mellem Ungerådet og Byrådet: Holde nogle flere møder, så vi ikke bare sidder og holder møder med os selv.” (Frederik, medlem af Varde Ungeråd) Tua efterlyste også et mere formaliseret og ansigt-til-ansigt-samarbejde mellem Ungeråd og Byråd. Men hun understregede, at hvis de unge skal deltage i flere møder, end de allerede gør, så kan det være en idé, at Ungerådet deler sig op i udvalg, så ikke alle Ungerådets repræsentanter skal være med inde over alt. Et andet forslag gik på, at kommunen ansætter en ung repræsentant, som kan fungere som bindeled mellem Ungeråd og Byråd. ”Jeg synes, at der skal være repræsentanter fra Ungerådet med til de møder, som man holder i kommunen – men vi har ikke tid til at gå til så mange møder. Det kunne man løse ved at ansætte en ung, som kunne være Ungerådets talerør. Lidt lige som Jens Peter, men bare en ung person, som selv var engageret og repræsenterede os unge.” (Tua)


UNGERÅDET//VARDE KOMMUNE: RELATIONER OG SAMARBEJDE 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

30

SOM MAN RÅBER I SKOVEN FÅR MAN SVAR Katrine fortalte, hvordan hun oplever, at Ungerådet ofte blev brugt som en mur, som forvaltningen og planlæggerne kan spille bold op ad, og at Ungerådet derfor nogle gange bare bliver brugt til at give grønt lys for nogle tiltag, som i forvejen er besluttet: ”Men man skal bare huske, at man får bolden retur i samme vinkel, som man sparker den mod muren.” (Kathrine, medlem af Varde Ungeråd. Opfordring til, at relationen mellem kommune og Ungeråd gentænkes) Kathrine mener ikke, at kommunen udnytter Ungerådets potentiale optimalt, når samarbejdet fungerer, som det gør nu. Det blev bakket op af Tove Wolff, som også lagde op til, at man med fordel kan justere samarbejdet, så de unge også føler, at de får mere reel indflydelse. ”Jeg er meget enig med det, som Kathrine siger om, at man får svar på det, som man spørger om. Og det kunne godt være, at vi skulle tænke noget mere over det.” (Tove Wolff, teamleder, Planafdelingen i Varde) Når forvaltningen skal i kontakt med de unge, tager de ofte fat i Ungerådet for at få de unge dér til at etablere den ønskede kontakt. Men det er ikke nødvendigvis den rolle, Ungerådet ønsker at have. ”I virkeligheden så er det bare at smide bolden videre til nogen, som heller ikke ved, hvordan de skal mobilisere og få fat i en bredere gruppe unge. Vi har rigtig svært ved at engagere de unge i kommunen, selv om vi prøver.” (Daniel, formand for Varde Ungeråd) Konsulent i afdelingen for Børn og Unge Lotte Cortsen og Ungerådets formand Daniel kom i fælles dialog frem til, at Lotte Cortsen også selv skal til at tage kontakt til de etablerede institutioner i kommunen - som fx gymnasiet -, i stedet for, at Ungerådet bliver set som en garant for at få rekrutteret andre unge i kommunen. ”Så kan vi gøre det i fællesskab, så det ikke bare ender med at være vores problem.” (Daniel, formand for Varde Ungeråd) Den generelle oplevelse er, at det er rigtig svært at få nogen til at møde op og deltage i forskellige aktiviteter, men dem, der dukker op, er meget engagerede og optagede af at gøre noget og give sit besyv med. ”Det virker tørt at være med i politik, men det er det ikke. Man skal i dialog med nogen, før man kan lokke dem til at tage med til sådan noget som det her.” (Daniel, formand for Varde Ungeråd)

30


31

HER-OG-NU-LØSNINGER Preben Olesen pegede på et tilbagevendende dilemma, som Varde Byråd har svært ved at forholde sig til: At sikre, at den bredere offentlighed får et ejerskab til de forskellige projekter og idéer, som bliver efterspurgt af de få. Når en gruppe unge fx kommer og beder om at få lavet en skater-bane, så kan den let ende med at stå tom, fordi den gruppe unge, der ville have den og kæmpede for den i den første fase, for længst er flyttet fra byen, når skater-banen endelig er bygget færdig. ”Det kan godt være svært at agere lige her-og-nu, som man kan gøre i en privat virksomhed. I kommunen er det svært at sætte noget i gang fra den ene dag til den anden. Det er et dilemma.” (Preben Olesen, formand for Plan og Teknik) Tove Wolff fortalte, at hun også oplever, at det er en stor udfordring at få den kommunale praksis og de unges forventninger om handling her-og-nu til at spille sammen: ”Unge vil gerne erobre verden, men før tingene sker i den kommunale verden, er der nemt gået 2-3 år, og så er man som ung væk fra byen. Det er svært at give jer en oplevelse af, at det faktisk nytter noget.” (Tove Wolff, teamleder, Planafdelingen i Varde) Daniel roste forvaltningen og byrådet for at være meget åbne, og også relativt hurtige i forhold til at melde tilbage på konkrete spørgsmål. ”Det er vigtigt for os, at når vi spørger om noget, så vi så får svar inden næste møde, for ellers ender det bare som endnu et ubesvaret punkt på dagsordenen – og dem er vi ikke så glade for.” (Daniel, formand for Varde Ungeråd) Ungerådet og Byrådet har et godt udgangspunkt for at samarbejde om flere sager, men det kræver også en forventningsafstemning og gensidig forståelse for de forskellige perspektiver og dagsordener, parterne hver især har. ”Jeg synes egentlig, at vi samarbejder godt. Men vi er også godt klar over, at der er et stykke arbejde foran os, fx i forhold til at der er langt fra idé, til der kommer et konkret resultat ud af det.” (Lau, medlem af Varde Byråd)


32

ANBEFALINGER TIL DEN VIDERE PROCES BEHOVET FOR MØDESTEDER ER STORT –DEN POINTE KAN MED FORDEL TÆNKES IND I ALLE ASPEKTER AF PLANLÆGNINGEN //31 TRANSPORT-LØSNINGER – KOMMUNEN KAN OGSÅ STØTTE OP OM DE PRIVATE BORGERINITIATIVER //31 BYG OVENPÅ DET EKSISTERENDE //31 MIDLERTIDIGHED – EN MELLEMVEJ MELLEM DET LANGE, SEJE TRÆK OG KRAVET OM HURTIG RESPONS //32 FIND ET FÆLLES FORMÅL MED UNGERÅDET //32


ANBEFALINGER //HANDLINGS-ANVISNINGER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

Workshoppen i Varde gav både et indblik i deltagernes hverdagsliv, deres opfattelse og brug af byen samt en bred vifte af idéer, som Varde Kommune med fordel kan tage med videre i den fremadrettede planlægning.

BEHOVET FOR MØDESTEDER ER STORT –DEN POINTE KAN MED FORDEL TÆNKES IND I ALLE ASPEKTER AF PLANLÆGNINGEN Et gennemgående tema var manglen på mødesteder i Varde. Det er især en udfordring om vinteren, når det ikke er muligt at samles udendørs. Den udfordring forventer både Ungeråd og Varde Kommune vil blive løst, når Ungehuset bliver etableret. Men det udtalte behov for flere mødesteder behøver ikke at blive begrænset til kun at omfatte Ungehusets indendørsareal. Fx er Kong Svends Plads et oplagt sted at skabe hyggelige kroge, grønne zoner og læ-områder, som Den grønne by-gruppen også fremlagde ideer til. Det vil give endnu et mødested, som ikke kun er henvendt til de unge.

TRANSPORT-LØSNINGER – KOMMUNEN KAN OGSÅ STØTTE OP OM DE PRIVATE BORGERINITIATIVER De unge er aktive medborgere i kommunen – og de kan få ting til at ske, som kommunen med fordel kan støtte op omkring. Fx kan det prioriteres, at initiativet med Facebooksiden for borger-til-borger transport, som Tua har oprettet, følges tæt af Varde Kommune. Kommunen kan med fordel følge initiativet op og være med til at videreudvikle konceptet. Muligheden for at forbedre initiativet fx gennem udviklingen af en app eller en undersøgelse af, om en sådan allerede eksisterer på markedet, kan være med til at kompensere for det tab af mobilitet, som borgerne har oplevet efter nedlæggelsen af busruter i kommunen. Mange kommuner står i samme situation, og derfor kan der være et stort potentiale i, at Varde Kommune går foran og viser vejen med konstruktive løsninger.

BYG OVENPÅ DET EKSISTERENDE De unges forestilling om den gode by er ikke lig med den nye by: De unge fremhævede den gamle bydel som attraktiv og hyggelig, mens flere af de nyere områder blev stemplet som kedelige og uden personlighed. Det kan være en nyttig information at skrive sig bag øret, at unge ikke altid bare vil have nyt: De sætter rent faktisk pris på det bevarede og på den stemning, som gamle bygninger og brostensbelagte gader har. Men de eksisterende bydele kan så udfordres med nye elementer, fx en væg til graffiti-kunst eller andre former for moderne kunstneriske udformninger, så det gamle og det nye får mulighed for at supplere hinanden. På den måde er det muligt både at bevare og styrke den oprindelige, ’hyggelige’ bygningsarv og samtidig sikre, at der kan ske noget nyt eller at rummene kan bruges på andre måder. Den vigtigste pointe fra dialogen med de unge var, at de ikke bare have noget nyt for det nyes skyld, og at tiltag i byen også skal skabe rum for nye mødesteder.

MIDLERTIDIGHED – EN MELLEMVEJ MELLEM DET LANGE, SEJE TRÆK OG KRAVET OM HURTIG RESPONS Et punkt, som på workshoppen gav anledning til debat, var forventningerne fra henhold-

33


34

svis de unge og fra forvaltningen og politikerne. Her er det tydeligt, at der arbejdes ud fra forskellige forventninger til, hvordan man skaber forandring og plads til initiativer. Frustrationen fra forvaltning og de ’voksne’ politikere går på, at de unge efterspørger dyre, tidskrævende løsninger, som ofte er flere år om at blive realiseret – og at de unge så ikke altid bakker op om initiativerne, når de er færdige og klar til brug. De unge efterlyser omvendt en mere omstillingsparat forvaltning og et politisk system, som er indstillet på at handle hurtigt, så der ikke er så langt fra idé til realisering, at man som ung mister interessen og motivationen for at få noget til at ske. Diskrepansen er derfor mest udtalt, når det drejer sig om bygninger og anlæg, der selvsagt har den længste realiseringshorisont: Et eksempel er det kommende Ungehus, som de unge helst ville rykke ind i allerede i morgen, mens kommunen står med ansvaret for at bygningerne, og derfor ikke kan lade de unge rykke ind før de er sikkerhedsgodkendt og opgraderet til alle påkrævede hensyn, som fx handicapadgang mv. Det er selvfølgelig svært at ændre på, at rammerne skal være i orden, før der kan gives grønt lys til brug. Men når Ungerådet fx vælger at gå til lokalavisen med deres frustration over, at ’der ikke sker noget’ kan det ses som tegn på, at dialogen og den fælles forståelse omkring tidsperspektivet ikke har været optimal. Kommunen ser de unge som utålmodige, og de unge ser omvendt kommunen som træg: Et lukket system, som de kan putte ønsker ind i - og som de så risikerer ikke at kunne genkende i den form, de får, når de år senere kommer ud efter en tur i forvaltningens og politikernes maskinrum. Et af de principper, 12 byer på 12 måneder arbejder med, er at nedskalere idéer, så de bliver relativt hurtigt realiserbare: At se på drømmescenariet (som fx et Ungehus) – og derefter finde kernen i det behov, som drømmescenariet er udtryk for (som fx mulighed for fællesskab og samvær og et behov for at føle sig taget alvorligt som Ungeråd både over for politikere og andre unge). Mange (dyre) tidskrævende løsninger kan realiseres i mindre skala og med langt færre midler – enten som erstatning for drømmescenariet eller som et skridt på vejen mod det. Det kan åbne op for langt flere midlertidige aktiviteter og initiativer, hvor alle parter føler sig hørt: De unge føler, at der ’sker noget’, og kommunen skal ikke gå på kompromis med de nødvendige regler og procedurer.


35

FIND ET FÆLLES FORMÅL MED UNGERÅDET Ungerådet er et udvalg af aktive, engagerede unge. Det er der ingen tvivl om, at både forvaltning og politikere i Varde er klar over og sætter stor pris på. Men i dialogen om samarbejdet mellem unge, forvaltning og politikere blev der alligevel peget på potentialer for forbedring. Ungerådet spiller en vigtig rolle i Varde Kommune fordi det 1. står for at lave arrangementer, som samler unge på tværs af uddannelser og interesser og 2. er med til at give de unge en stemme i det lokale demokrati. Ungerådets medlemmer er gået ind i rådet af forskellige årsager – enten primært på grund af musikken eller politikken, som de unge selv udtrykker det – men de er alle optagede af begge sider af Ungerådets funktion. Udfordringen er, at de to centrale roller, som Ungerådet udfylder i Varde Kommune, skal kommunikeres ud på en måde, så andre unge også bliver interesserede i rådets arbejde – og gerne selv får lyst til at deltage i arbejdet for byen - om det så er med musikken eller politikken som udgangspunkt. I forbindelse med workshoppen efterspurgte de unge og politikerne en mere direkte dialog med hinanden. Dette kan eventuelt skabes gennem 1. faste møder mellem relevante udvalg i Byrådet og Ungerådet eller/og 2. en direkte en-til-en-dialog mellem et medlem fra Ungerådet og Byrådet, som Preben Olsen opfordrede til, da han sagde til de unge, at hans telefon altid er åben, hvis de har noget på hjerte. Men for at Ungerådet føler sig taget alvorligt som råd og ikke bare som enkeltborgere – som altid er velkomne til at kontakte politikerne med bekymringer og enkeltsager – kan det være en god idé at tage det fælles ønske om en bedre, mere direkte fælles dialog med videre. På workshoppen var der forslag om 2-4 årlige møder mellem Ungeråd og Byråd. Det forslag er hermed givet videre.


36

Tekst / Louise von M端llen, Lise Juul Madsen og Thea Storm Pedersen Grafik / Christine Bohn-Willeberg og Mette Marko


12 byer på 12 måneder i Varde