Page 1

12 BYER PÅ 12 MÅNEDER I

NAKSKOV INDLEDNING //2 WORKSHOPFORLØB //3 METODER //7 DEN OPLEVEDE BY - DE UNGES NAKSKOV //15 FOKUS PÅ UDVALGTE OMRÅDER I NAKSKOV //25 ANBEFALINGER TIL DEN VIDERE PROCES //33

RESULTATER OG PERSPEKTIVER FRA 12 BYER PÅ 12 MÅNEDERS BESØG I NAKSKOV, LOLLAND KOMMUNE, TIRSDAG D. 7. OG ONSDAG D. 8. MAJ 2013.


2

INDLEDNING

Denne opsamling er skrevet på baggrund af et vellykket workshopforløb med en engageret samfundsfagsklasse fra 2. G på Nakskov Gymnasium. Workshoppen i Lolland Kommune er en del af et større bog- og undersøgelsesprojekt af samtidens byer i Danmark set fra et ungt perspektiv. I alt er 12 byer landet over udvalgt til at deltage, og bogen med de samlede erfaringer udkommer i efteråret 2013. De unges udsagn, observationer og idéer vil både blive brugt til at kvalificere planlægningen af Nakskov og deres perspektiver vil også indgå som en væsentlig del af undersøgelsen af, hvad de danske byer er i dag - og skal være i fremtiden. Denne opsamling er inddelt i fire hovedafsnit. 1. Forløb og Metoder 2. Den oplevede by - De unges Nakskov 3. Fokus på udvalgte områder i Nakskov 4. Anbefalinger til den videre proces Vi håber, at de unge kan genkende sig selv i genfortællingen af deres perspektiver, ligesom vi håber, at Lolland Kommune kan bruge de unges syn på byen til at skabe rammerne for et endnu bedre bymiljø og hverdagsliv i Nakskov. God læselyst! Lise, Louise og Thea 12 byer på 12 måneder


WORKSHOP FORLØB 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

WORKSHOP FORLØB FØRSTE DAG - BY-SOCIOLOGI: RESSOURCE-KORTLÆGNING & BYRUMSANALYSE //5 ANDEN DAG - DEMOKRATI: SPEEDDATING & BYVANDRING //5

3


WORKSHOP FORLØB 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

WORKSHOP FORLØB BY-SOCIOLOGI

DEMOKRATI

7. JUNI 08.30 - 11.30

8. JUNI 12.00 - 15.00

08.30 - 08.45

INTRO ”HVEM ER VI?” ”HVAD GÅR PROJEKTET UD PÅ?”

12.00 - 12.15

OPLÆG VED CAMILLA NISSEN/ LOLLAND KOMMUNE

12.15 - 12.00

DEBAT: ”NAKSKOVS POTENTIALER”

08.45 - 09.45

KORTLÆGNING AF NAKSKOV OG AFDÆKNING AF BEHOV

13.10 - 13.20

POLITIKERNE KOMMER OG PRÆSENTERER SIG SELV OG DERES RELATIONER TIL NAKSKOV

13.20 - 13.45

SPEEDDATING

13.45 - 14.15

BYVANDRING - ”PÅ JAGT EFTER NAKSKOVS SKATTE”

14.30 - 15.00

PLENUMDISKUSSION & OPSAMLING

09.30 - 09.45

PRÆSENTATION ”EN BYSOCIOLOGISK TEORIRAMME”

10.00 - 11.00

BYRUMSANALYSE: ARKITEKT JAN GEHLS 12 KVALITETSKRITERIER FOR ”TRYGGE, KOMFORTABLE OG ATTRAKTIVE BYRUM FOR BYENS BORGERE”

11.00 - 11.30

PRÆSENTATIONER AF BYRUMSANALYSER

5


METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

METODER A. DEN OPLEVEDE BY - RESSOURCE-KORTLÆGNING AF NAKSKOV //8 B. VISIONER OG IDÉER TIL FREMTIDENS NAKSKOV: FOTOØVELSE I BYEN //10 C. DIALOG MELLEM UNGE, POLITIKERE OG PLANLÆGGERE //12 Workshoppen foregik i Nakskov Idrætscenter over to dage i maj 2013. Dette afsnit består af en kort opridsning af forløbet samt de metoder, vi brugte undervejs. Workshoppen var delt ind i tre overordnede faser med tilhørende øvelser: A. Først beskrev de unge, hvordan de ser Nakskov, og hvordan de oplever at være ung i byen. e B. Dernæst satte vi fokus på at udvikle konkrete visioner for fremtidens Nakskov.

C. Afslutningsvis rundede vi workshoppen af med en dialog mellem de unge, planlæggerne og politikerne om potentialer for Nakskov nu og i fremtiden- både med fokus på konkrete fysiske tiltag, men også med det formål at skabe en større forståelse for, hvordan de unge egentlig oplever at bo i Lolland Kommune.

7


8

A. DEN OPLEVEDE BY Vi startede dagen med at lave en ressource-kortlægning af Nakskov by: Over de steder, som de unge bruger og godt kan lide - og de steder, som ikke bliver brugt. Hermed sættes hverdagslivet og byen som begreb i spil. Udgangspunktet for øvelsen er de unges hverdag med byen som ramme, og øvelsen består af både en kortlægning af steder - den fysiske by - samt fortællinger om byen - den mentale by - og dens betydning for de unges hverdagsliv. I praksis lapper de to dele af øvelsen over hinanden.

Workshopdeltagerne.


METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

RESSOURCE-KORTLÆGNING AF NAKSKOV

//Aktivitet Kortlægning af Nakskov - De unges hverdag med byen som ramme. Formål Udpegning af konkrete steder samt fortællinger, hvor hverdagslivet og byen som begreb sættes i spil. Øvelsen består både af 1. Kortlægning af steder - den fysiske by samt 2. Fortællinger om byen - den mentale by - og dens betydning for de unges hverdagsliv. I praksis lapper de to dele af øvelsen over hinanden. Formålet er at kortlægge de unges brug af byen: Hvilke steder betyder noget for dem, hvilke steder bruger de, og hvorfor? Samtalen tager udgangspunkt i det fysiske kort, og den løbende markering af del-tagernes brug af byen giver et samlet billede af, hvilke områder de unge har et særligt fokus på - og hvordan. Samtidig er øvelsen med til at give et indgående billede af, hvordan de unge ser på byen og bruger den. Metoden giver derfor en dybdegående information om de unges brug af byen, som planlæggerne fremadrettet kan drage nytte af. Samtidig giver øvelsen de unge et nyt afsæt for at forholde sig aktivt til byen og fungerer dermed som afsæt for næste skridt i processen: Den videre idéudvikling. Instruktion I denne øvelse er udgangspunktet et fysisk bykort, som de unge sidder eller står omkring. Ud fra kortet spørger man ind til de unges brug af byen, mens man løbende markerer de forskellige steder og ruter med tusch eller post it’s. Som struktur for diskussionen kan man med fordel have forberedt forskellige ord eller kategorier, som introduceres løbende i øvelsen. Vi benyttede bl.a. ord som ’andre steder’, ’afstande’, ’områder’, ’mennesker’, ’ruter’ og ’natur’. Vi havde printet ordene ud og lamineret dem, og ordene blev lagt på bordet løbende, så et ord erstattede et andet, når et emne var udfoldet i tilstrækkelig grad. Tid Vi brugte ca. 60 minutter på denne øvelse, men samtalen omkring kortet kan sagtens strække sig over længere tid.

1. Den fysiske by - Udpegning af steder Centralt i forhold til kortlægningen af den fysiske by er spørgsmål som: Hvilke steder i byen bruger du i din hverdag - ugentligt - månedligt - eller sjældnere? Hvad bruger du aldrig? Hvor mødes du med dine venner? Hvor ligger dine fritidsaktiviteter? Hvilke ruter går/cykler/kører du ad? Fokus er på den deskriptive udpegning af konkrete steder i byen.

2. Den narrative by - Fortællinger knyttet til byen Centralt i forhold til fortællingerne om den mentale by er spørgsmål som: Hvorfor vælger du netop dén rute frem for en anden? Hvordan er byen om dagen i forhold til om aftenen? Hvad kan gøre dig tryg/utryg i byen? Hvilke stemninger er der forskellige steder? Fokus er på den narrative fortælling, hvor målet er at indfange de unges oplevelse af byen med følelser og stemninger i relation til forskellige områder.

9


10

B. FOTO-ØVELSE I BYEN - SKATTEJAGT

//Aktivitet Skattejagt - 10 fotografier af byens karakteristika. Beskrivelse Foto-øvelse, hvor de unge skal indfange det bedste - og værste - ved byen gennem 10 billeder af konkrete steder. Formål At komme ud i byen og oversætte ressource-kortlægningen til en faktisk forholden-sigtil byens stemninger og atmosfærer. Instruktion Hver gruppe af unge får en pose med ti bolde med ti forskellige ord på. Benspændet er, at bolden skal være tilstede på hvert fotografi, hvis motiv for de unge indfanger det påtrykte ord. De ord, som de unge skal indfange gennem fotografier, var: Nakskov, Hygge, Aktivitet, Kedsommelighed, Utryghed, Det bedste i byen, En vigtig funktion, Hverdagsliv, Fest/ begivenhed og Et godt tilbud. Tid 45 minutter - 1 time. Hvorfor Fotografierne indfanger i billeder det, som de unge satte ord på i ressource-kortlægningen. Desuden kommer der ny inspiration og andre fortællinger op, når man fysisk befinder sig i byen, og foto-øvelsen kan derfor ses som et ekstra lag på de unges fortælling om Nakskov og om deres syn på og brug af byen.

Ressource-kortlægning.


METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

SKATTEJAGT - NAKSKOVS KENDETEGN

FEST KEDSOMMELIGHED

NAKSKOV

HVERDAG

HYGGE

VIGTIG FUNKTION

GODT TILBUD

DET BEDSTE

UTRYGHED

AKTIVITET 10 billeder fra Nakskovs havneområde, som workshopdeltagerne har taget.

11


12

C. DIALOG MELLEM UNGE, POLITIKERE OG PLANLÆGGERE

//Aktivitet Speeddate Formål Ansigt-til-ansigt dialog, hvor de unge får mulighed for at sætte dagsordenen og fortælle om udfordringer i deres hverdag. Politikerne får sat ansigt og ideer på de enkelte unge og mulighed for at indgå i en dialog, som de unge har sat præmissen for. Formålet er at skabe en kort, intensiv dialogform på de unges præmisser. De unge skal sammen med planlæggere og politikere diskutere byen nu og i fremtiden med udgangspunkt i de unges idéer. Instruktion De unge sætter sig i deres respektive grupper med deres fotografier liggende på bordet. Politikere og planlæggere inddeles i hold og bliver sat sammen med en gruppe unge. Nu skal de unge først præsentere deres idéer og dernæst kan planlæggere og politikere spørge ind og indgå i en dialog med de unge. Tid Hvert sjette minut skal hvert hold af politikere/planlæggere rejse sig og gå videre i urets retning til den næste gruppe unge. Det er en fordel, at tiden er så relativt kort, så dialogen ikke nødvendigvis er udtømt efter hver date. Øvelsen fungerer som en appetitvækker, som gerne skulle opmuntre til en fortsat dialog efter workshoppen er slut.

Workshopdeltagerne præsenterer deres 10 fotografier for repræsentanter fra kommunen.


METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

//Aktivitet Fælles SWOT-analyse i Nakskov Formål Vi har taget SWOT-analysen (Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats - styrker, svagheder, muligheder og trusler) ud af organisationskonteksten og brugt den aktivt til at sætte ord og temaer på forskellige byrums kvaliteter, styrker og udfordringer. I dette perspektiv sætter SWOT-analysen fokus på et byrum i forhold til både de iboende ressourcer og områdets position i det omgivende miljø. SWOT-analysen overført til byrum kan bruges til at give et billede af, hvilke udviklingsmuligheder og egenskaber, man med fordel kan bygge videre på, når rummet skal udvikles - og hvad der ikke er muligt at gøre på grund af eksterne faktorer (som blæst, afsindiges beliggenhed mv.). Øvelsen er desuden en måde at lave en samarbejdsøvelse mellem politikere, planlæggere og de unge. Instruktion Alle deltagerne på workshoppen inddeles i grupper på 3-5. Hver gruppe skal nu i forskellige byrum lave en analyse ud fra SWOT-skemaet. Tid 30 minutter - 1 time.

Dialog om de unges brug af Nakskov og potentielle udviklingsområder.

13


DEN OPLENDE BY - DE UNGES NAKSKOV 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

DEN OPLEVEDE BY

- DE UNGES NAKSKOV

AKTIVITETER //16 OMRÅDER //17 BEGIVENHEDER //17

LOLLANDS HOVEDBY? //18 TRYGHED //19 NÅR JEG BLI’R GAMMEL… //21 NAKSKOV SET MED UNGE ØJNE //22

15


16

DEN OPLEVEDE BY - DE UNGES NAKSKOV Vi har i det følgende valgt at sætte fokus på nogle af de meste centrale pointer og tematikker i beskrivelsen af Nakskov: Aktiviteter, Områder, Begivenheder, Lollands Hovedby, Tryghed og Når jeg bli’r gammel.

AKTIVITETER Havet spiller en stor rolle for de unges mulighed for at lave udendørs aktiviteter: De unge tager til Hestehovedet, som bl.a. har en lystbådehavn, en badebro, et friluftsbad og beachvolleybaner, for at bade og svømme og hænge ud. De unge synes, at Hestehovedet ligger langt væk fra byen, så det er ikke en helt naturlig forlængelse af en skoledag at tage derud for bare at hoppe i vandet. Der er to lystbådehavne med bådepladser i Nakskov: Ud over Hestehovedets Lystbådehavn ligger der også en ved byen, lige i begyndelsen af Strandpromenaden. De to lystbådehavne har vidt forskellige profiler. Hestehovedets Lystbådehavn er for turister, mens lystbådehavnen i Nakskov havn er mere lokalt præget.

”Jeg er ikke så meget i byen, for der er ikke så meget at lave.” (workshopdeltager)

Nogle af de unge fisker i inderfjorden, som derfor også fungerer som et mødested. Andre sejler også ud til de små øer uden for Nakskov - Vejlø, Enehøj og Slotsø, men det er langt fra dem alle, der bruger muligheden for at fiske eller sejle aktivt. De unge beskriver Svingelen som en hyggelig, lille park, der fungerer som et godt mødested. En af de unge bruger også stien, der går hele vejen rundt om Nakskov, hvor man kan cykle, løbe og gå tur med hunden, men de andre kendte ikke ruten. De unges overordnede karakteristik af naturen på Lolland er, at det er fladt og lidt kedeligt, men - som de siger - ”sådan er det jo her på Lolland”. Mange af de unge bruger Fitnesshouse, som ligger ved Aldi og Lidl hver dag. Diskoteket Zone Nightclub er det eneste dansested i Nakskov, men 2. G’erne følte sig allerede for gamle til at komme der, fordi det altid er fyldt op af mindreårige og tiltrækker folk fra oplandet, men ikke andre unge fra fx Maribo. Workshopdeltagerne kommer der nogle få faste dage om året: Til nytår, i påskedage, første juledag og efter gymnasiefesterne. Ellers går de i byen i Maribo, som har et diskotek, der tiltrækker mange unge fra Nakskov. Der er mange værtshuse i Nakskov. De unge kommer på Pubben, som de synes er hyggelig, fordi de kan mødes dér og snakke sammen. Mange af de andre værtshuse har hvert deres stamklientel, og det er ikke altid lige rart at komme de steder. Om sommeren er et af de bedste steder i Nakskov ifølge de unge Lydolphs isbar: På sæsonåbningsdagen er der gratis is, og køen strækker sig hele vejen ned ad gågaden. Det er her folk går hen og køber en is, når resten af butikkerne er lukket om aftenen, og Lydolph selv er en hel institution i Nakskov. ”Han snakker altid med alle, så man kan ikke undgå lige at få en bemærkning eller kommentar med på vejen, når man køber en is. Det er nu ret hyggeligt.” (workshopdeltager) De fleste af de unge, vi mødte på workshoppen, havde et fritidsarbejde, og det virkede som om, at der er en meget stærk kultur for selv at tjene sine penge blandt de unge i Nakskov.


DEN OPLENDE BY - DE UNGES NAKSKOV 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

Derudover fortalte flere af de unge, at de egentlig ikke bruger byen så meget, og mest hænger ud derhjemme, når de har fri. ”Jeg er ikke så meget i byen, for der er ikke så meget at lave.”(workshopdeltager) OMRÅDER Riddersborgparken er ifølge de unge en ghetto, som de er lidt utrygge ved, især fordi der er mange rygter om området. Lige nu står Riddersborgparken over for en gennemgribende modernisering, hvor nogle af bygningerne skal rives ned, og de nuværende indbyggere skal spredes, så ikke alle, der bor der nu, kan flytte dertil igen. Riddersborgparken ligger tæt på Strandvejen. De unge peger på paradokset i, at byens mest og mindst attraktive områder ligger ret tæt op ad hinanden: ”Det er en mega stor kontrast. Det er lige som at sætte en Opel Kadett ved siden af en Mercedes.”(workshopdeltager) Det er på Strandvejen, man finder byens store, dyre huse ud mod vandet, og de unge betegner det som byens mest attraktive boliger. Mange unge mødes ved Nakskov Station, hvor restaurant Banekiosken sælger byens billigste kebab og pizza. Centrum af Nakskov er ifølge de unge helt indiskutabelt byens gågade. Skolebakken i Nakskov er et rigtigt familieområde med mange nye huse. Derudover er der mange forskellige typer af huse i byen, både ældre, små huse 2 etagers-byggerier, etplanshuse og en ghetto, siger de unge. De unge bruger kun indkøbsklyngen uden for centrum med bl.a. bilforhandlere og Jem og Fix, hvis de har et ærinde der. De unge transporterer sig rundt i byen enten på knallert, i bil eller på cykel. Når de skal væk fra Nakskov tager de toget mod Nykøbing Falster eller en bus, men der er bred enighed om, at det er nemmest og mest bekvemt, hvis man har en bil. Campusområdet i Nakskov har omkring 350 elever på både gymnasiet og HTX, og området er et vigtigt samlingspunkt i byen. ”Gymnasiet giver liv i byen. Det er vigtigt, at det ligger her, ellers ville man allerede som 16-årig skulle tænke på at skulle videre. Det tror jeg også ville afskrække en del familier med børn fra at flytte til byen.”(workshopdeltager) BEGIVENHEDER I december holdes der Juleby på torvet, hvor der serveres gløgg, kakao og æbleskiver, og hvor der er forskellige aktiviteter. Julebyen er både for voksne og børn, og de unge synes, at det er hyggeligt. Nakskov er flere gange blevet kåret som årets Juleby, og det er også noget, de unge har bidt mærke i. De unge ser også altid frem til den årlige indvielse af 1.G’erne i parken ved gymnasiet, ligesom Kopifestivalen er en tradition, som de unge sætter pris på og synes er hyggelig.

”Gymnasiet giver liv i byen. Det er vigtigt, at det ligger her, ellers ville man allerede som 16årig skulle tænke på at skulle videre. Det tror jeg også ville afskrække en del familier med børn fra at flytte til byen.” (workshopdeltager)

17


18

Koncerterne i forbindelse med Lienlund Festivalen ligger i flotte omgivelser og er ifølge de unge en fest for alle på Lolland. ”Det skaber liv og der sker meget. Der er gang i byen, og folk kommer hjem for at være med. Min storesøster kommer altid hjem der og glæder sig til at ses med alle sine gamle venner.”(workshopdeltager) Huset på Blegen har en scene og en bar. Der er meget musik for de unge, og de sætter pris på stedet. Tidligere var Friluftscenen et mødested for hele byen til Sankt Hans, men den var gammel og rådden og er derfor blevet revet ned. Juniorklubben i Nakskov er et mødested for unge, og Falken på Mølleparkskolen er en eftermiddagsklub for alle. Selv om skolen nu er lukket, så fungerer klubben stadig. Teatersalen på gymnasiet er et velbesøgt sted, hvor der afholdes stand-up-shows, forestillinger, fester og forårskoncerter. ”Det er rigtig lækkert, at salen er der, og at den bliver brugt til alle mulige begivenheder.” (workshopdeltager)

”Maribo er tættere på København og ja, tættere på alting. Nakskov er lidt endestationen i Danmark, man kan ikke komme længere ud!” (workshopdeltager)

LOLLANDS HOVEDBY? På Lolland ser de unge nakskovitter - ikke overraskende - Nakskov som hovedbyen, men de ved også godt, at Maribo og Nakskov har en indbyrdes - og endnu ikke afgjort kappestrid om at være centrum. Og de indrømmer da også, at Maribo på nogle områder ligger foran Nakskov: Selv om Maribo Gymnasium er mindre end Nakskovs, peger de unge på, at Maribo trækker flere fra Nakskov og opland end modsat. ”Der er nogen, som vælger at gå på Maribo Gymnasium, og som altså vælger Nakskov fra. Maribo har bedre linjer og studieretninger end Nakskov, blandt andet har Maribo en musiklinje, som mange gerne vil rejse for at gå på.” (workshopdeltager) Det er det samme med Nakskov Musikskole: Den er større end musikskolen i Maribo, men Maribo vinder alligevel i forhold til at have flest instrumenter. Desuden kan Maribo bryste sig af at have landets bedste kajakklub. Og Maribo har en anden fordel: Den ligger tættere på Nykøbing Falster - og ”resten af verden”, som de unge formulerede det - end Nakskov. ”Maribo er tættere på København og ja, tættere på alting. Nakskov er lidt endestationen i Danmark, man kan ikke komme længere ud!” (workshopdeltager) Men de unge mener også, at Nakskov har noget særligt at tilbyde, som Maribo ikke kan hamle op imod. ”Jeg synes ikke, at Maribo er nær så hyggelig som Nakskov.” (workshopdeltager)


DEN OPLENDE BY - DE UNGES NAKSKOV 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

Lolland og Falster hænger ifølge de unge ikke sammen: Lolland for sig og Falster for sig. Men mens Maribo og Lolland konkurrerer om titlen som Lollands hovedby, er der ikke så meget tvivl om, hvad der er centrum på Falster-og den største by på Lolland og Falster, hvis de to alligevel skal skæres over én kam. ”Nykøbing er noget helt andet end både Maribo og Nakskov. I Nykøbing ligger der en McDonalds, den er meget større - og så er der en biograf . I Nakskov lukkede biografen for nogle år siden efter en brandulykke og en vandskade. Selv om der var rygter om, at den skulle renoveres, så er der bare blevet sat skodder foran vinduerne, så det bliver nok ikke til noget. Det er så ærgerligt.” (workshopdeltager) De unge shopper både i Maribo og Nykøbing, men Nykøbing har flest butikker, der henvender sig til et yngre publikum. De unge håber, at der åbner en H&M i Nakskovs gågade, så de også får en butik i byen, der henvender sig til dem. Fra Nakskov tager det tre kvarter i tog at komme til Nykøbing Falster. Ud over Maribo og Nykøbing Falster bruger de unge også Lalandia, når de søger aktiviteter uden for Nakskov. ”Lolland er heldige at have fået Lalandia. Der tager man hen for at gå i biografen eller bowle.” (workshopdeltager) Inden for især de seneste to år er der mange butikker i Nakskov, som er lukket. De unge peger på, at det samme sker i Maribo, mens Nykøbing Falster klarer sig lidt bedre. TRYGHED De unge beskriver Nakskov som en relativt fredelig by med mange små passager og idylliske stræder. De unge peger på den indre del af fjorden som flot, og fortæller, at Nakskov er gammeldags og hyggelig. De lægger også mærke til, når der sker noget i byen, som da gaderne ned mod havnen fik en tiltrængt overhaling: ”Gaderne er blevet renoveret med nyt lys, så det lyser nedefra og op. Det er godt, når der bliver gjort noget ved byen, så det hele ikke bare forfalder.” (workshopdeltager) Men selv om de unge karakteriserer Nakskov som ”ret kedelig” og ikke mener, der sker det store i byen, er der selvfølgelig også undtagelser - og ikke altid i den bedste forstand. De fortæller, at Nakskov er en by med mange socialt udsatte: Alkoholikere og stofmisbrugere. ”De sidder blandt andet uden for et lille hus med deres puchmaxier og ølkassen bagpå. Der er mange, men de skjuler sig lidt.” (workshopdeltager) ”Man kan også se det ved, at der er så mange stamkunder på de forskellige værtshuse i byen. Det er noget af det eneste, Nakskov har rigtig meget af: Værtshuse. De lukker ikke

”Gaderne er blevet renoveret med nyt lys, så det lyser nedefra og op. Det er godt, når der bliver gjort noget ved byen, så det hele ikke bare forfalder.” (workshopdeltager)

19


20

Workshopdeltagerne kom over de 2 dage rundt om deres hverdagsliv i Nakskov og drømme for brugen.


DEN OPLENDE BY - DE UNGES NAKSKOV 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

ligesom resten af butikkerne i byen.” (workshopdeltager) ”Det er en fredelig by på mange måder, men nogen gange bliver folk slået ned, og der er generelt rigtig mange stoffer og stofmisbrugere.” (workshopdeltager) De unge bruger aldrig det gamle industriområde i byen. Det står næsten øde hen med sukkerfabrikken - Danmarks anden største - som en af de få, store arbejdspladser, der stadig er tilbage i byen. Bl.a. Vestas og ØK havde deres hovedkontorer i Nakskov, men efter de lukkede afdelingerne ned, er der kommet mange arbejdsløse i byen.

”Det her er Udkantsdanmark. Uanset hvordan man ser på det, så kan man ikke ændre ved det. (workshopdeltager)

”Det er meget trist. I butikkerne taler folk om, hvem der er blevet arbejdsløse. At det er spare-tider. Så selvfølgelig påvirker det byen, at der er så meget, som er lukket og slukket.” (workshopdeltager) ”Det her er Udkantsdanmark. Uanset hvordan man ser på det, så kan man ikke ændre ved det.” (workshopdeltager) Workshopdeltagerne er ellers generelt glade for at være unge i Nakskov. ”Det er en god by at være ung i. Der er ingen, der bliver dømt - og alle kender alle, både de gode og dårlige sider. På den måde er det hyggeligt og lokalt.” (workshopdeltager) ”Vi har måske ikke så travlt, men vi hygger os. På gymnasiet er det lettere at have en identitet end på et stort sted. Der er plads til alle, og alle kender alle.” (workshopdeltager) NÅR JEG BLI’R GAMMEL… Nakskov har ikke så meget at tilbyde de unge, når de er færdige med deres ungdomsuddannelse, og de unge er stort set alle indstillede på, at de snart skal væk fra byen. ”Alle flytter efter de har gået på gymnasiet - med mindre man vil være tømrer. SOSUassistent kan man blive i Nykøbing eller i Vordingborg. Det er derfor, at de unge - altså vores generation - flytter væk.” (workshopdeltager) ”Jeg vil ikke tilbage. Jeg vil bo inde i København.” (workshopdeltager) Det er primært manglen på job, der gør, at de unge er indstillede på, at de skal forlade Nakskov. Flere af dem ville gerne blive boende i byen. ”Men jeg vil jo egentlig gerne vende tilbage, hvis man bare kunne få et arbejde. Nakskov er hyggelig, og her er stille og roligt.” (workshopdeltager) ”Jeg vender tilbage som gammel. Det er helt sikkert. Der er mange aktiviteter for ældre,

21


22

og det er en god by at blive gammel i.” (workshopdeltager) ”Det trækker helt sikkert, at hele min familie bor her.” (workshopdeltager) NAKSKOV SET MED UNGE ØJNE Nakskov er en by med god adgang til både hav og natur. De unge benytter sig af muligheden for at hoppe i vandet om sommeren og sætter pris på, at naturen er så tæt på. Nakskov bliver desuden betegnet som en både hyggelig og gammeldags by, som har en del velbevarede bygninger og hyggelige, krogede gader og stræder. Men der er også sprækker i idyllen. Byen er på mange måder i gang med at forfalde, og de unge lægger mærke til, at en stor del af butikkerne i gågaden står tomme, og at der fx ikke er åbnet en ny biograf efter den tidligere brændte ned. Der er mange arbejdsløse efter lukningen af de store industriarbejdspladser, og byens mange værtshuse - den eneste slags ”butik”, der ikke lukker ned - er meget velbesøgte. Lolland er en kommune, som i høj grad mærker de direkte konsekvenser af en stigende urbanisering. De unge betegner selv Nakskov som en Udkants-by, der ligger langt fra resten af Danmark. Men de sætter samtidig pris på det nære miljø, hvor alle kender hinanden, som de i høj grad forbinder med tryghed. Flere af dem ville også gerne vende tilbage, når de har taget deres uddannelse, men kun hvis der er arbejde til dem. Gymnasiet og resten af campusområdet spiller en stor rolle i de unges hverdagsliv: Uden det, var Nakskov en død by, fordi det også betyder noget for folk, når de flytter til, at deres børn kan tage en ungdomsuddannelse, inden de bliver nødt til at flytte væk for at uddanne sig videre. Nakskov og Maribo er Lollands to hovedbyer, som hver har deres styrker og svagheder: Nakskov er mere charmerende end Maribo, men Maribo ligger til gengæld tættere på resten af Danmark. Nykøbing Falster er et klart centrum også for de unge fra Lolland, og noget tyder på, at Lolland mangler en lige så tydelig hovedby, som Nykøbing er på Falster. I hvert fald efterlyser de unge flere af de by-elementer, som Nykøbing har, som fx en biograf og flere butikker til de unge. Julebyen, Kopifestivalen og Lienlund Festivalen er nogle af de årlige begivenheder, som de unge sætter pris på, fordi de samler hele byen. Når der er større begivenheder liver byen op, og det trækker folk til.


DEN OPLENDE BY - DE UNGES NAKSKOV 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

Planlæggere, politikere og unge i gang med at lave fælles SWOT-analyse i Nakskov.

23


FOKUS PÅ UDVALGTE OMRÅDER I NAKSKOV 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

25

FOKUS PÅ UDVALGTE OMRÅDER I NAKSKOV BLEGEN: FORSIDER OG BAGSIDER //26 NAKSKOV CAMPUS //27 HAVNEOMRÅDET //28 GÅGADEN OG MIDTBYEN //30 RIDDERSBORGPARKEN // STRANDVEJEN //30


26

FOKUS PÅ UDVALGTE OMRÅDER I NAKSKOV Oplægget fra Lolland Kommune i forbindelse med 12 byer på 12 måneders workshop var, at de unge - frem for at komme med konkrete idéer og løsninger til udviklingen af Nakskov - skulle komme med inputs i forhold til, hvad de synes det er vigtigt, at have fokus på. I den konkrete dialog med planlæggere og politikere var fokus dog alligevel i høj grad på det konkrete - på løsninger og idéer til den fremadrettede planlægning - men med udgangspunkt i de ti billeder, som hver gruppe havde taget i byen dagen før. De enkelte grupper fik stillet til opgave at besvare følgende spørgsmål som udgangspunkt for dialogen med politikere og planlæggere: Hvad repræsenterer de udvalgte billeder for jer/Hvorfor har I valgt netop at sætte fokus på de steder i Nakskov? Hvilke kreative idéer får I, når I ser på de udvalgte billeder? Hvad kunne styrke stedets potentialer? Hvordan kan I tænke jer selv ind som frivillige i forhold til en fremtidig udvikling og forbedring? Hvordan kan disse tiltag styrkes i samarbejde med politikere og den kommunale forvaltning? Er der noget I som borgere har brug for hjælp til for at realisere jeres ønsker? Workshopdeltagerne var delt op i fem grupper, ud fra gårsdagens skattejagt, hvor hver gruppe havde taget 10 fotografier af forskellige dele af Nakskov og områdernes potentialer og mulige benspænd.

BLEGEN: FORSIDER OG BAGSIDER Gruppen der beskæftigede sig med Blegen, mener at det er et sted, der udtrykker noget meget typisk for Nakskov. Som mange andre steder i byen rummer forbindelsen både en forside og en bagside. På den ene side er der nogle rigtig stærke kvaliteter med det grønne, amfiteatret osv., men samtidig er det også et sted, der er slidt - særligt omkring viadukten. ”Min mor vil ikke have at jeg kører alene der - i hvert fald ikke om aftenen.” (workshopdeltager) Der er både en hyggelig og velplejet side af Nakskov, men lige ved siden af kan man finde det ikke-velholdte: Gruppen præsenterede derfor et foto af græsplænen med blomster og et foto af et hegn, som var lagt ned og et område, hvor folk smider skrald. De unge mener ikke, at det ville tage meget tid eller mange kræfter at anlægge nogle bede, rejse hegnet op og rydde op. ”Der skal i virkeligheden ikke særligt meget til ved Blegen, før det bliver et pænt sted.” (workshopdeltager) De unge foreslår en ’indsatsdag’, hvor en gruppe frivillige tager fat og samler skrald op og rejser hegn osv. Det tankevækkende var, at de to områder, Nakskovs forside og Nakskovs bagside, ligger lige op og ned ad hinanden. De bruger Blegen om dagen som vej til og fra skole, men italesætter den som et ’problemsted’, hvor de tit møder skumle typer. Det skumle islæt forstærkes af, at der i den grad mangler belysning på strækningen, hvorfor lys er første punkt på listen til at gøre Blegen til et bedre sted at færdes. Området omkring Nakskov Gymnasium er hyggeligt med grønne pladser og mange bænke. Der er både flot natur, men også områder, der kunne udnyttes bedre og som ligger tomme og øde hen. De bruger græsset om sommeren til at sidde og hænge ud, men der mangler bænke og en god kontrast til det lidt skumle ved Blegen vil være, hvis man kunne sætte nogle blomster op. Det skulle dog ikke være sådan at Blegen og arealerne omkring skulle blive mere lukkede eller tilvoksede, da gruppen ser det som en kvalitet, at der er nogenlunde åbent og overskueligt.


FOKUS PÅ UDVALGTE OMRÅDER I NAKSKOV 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

NAKSKOV CAMPUS Teatersalen repræsenterer en aktivitet, som ikke kun er for gymnasieeleverne, men også for resten af byen. ”Alle fra Nakskov har mulighed for at komme og bruge teatersalen, og det er en rigtig god ting.” (workshopdeltager) De unge bruger gymnasiet meget og er rigtig glade for det, bl.a. har gymnasiet en velfungerende fredagscafé, hvor de unge mødes og hygger sig med elever fra de andre klasser. Det årlige motionsløb, som arrangeres af lærerne fra Nakskov Gymnasium, er også noget, der er med til at skabe sammenhold i Nakskov og på gymnasiet: Skolen betaler elevernes billet, og de får ens trøjer at løbe i. Det giver en god følelse af sammenhold og fællesskab. Derudover er der forskellige sportsstævner på gymnasiet i løbet af året. De unge sætter pris på, at de kan komme uden for og sidde og nyde naturen mellem timerne, det er noget af det bedste og mest hyggelige ved området. Væggen i kantinen er ret kedelig: Den har set ens ud altid, og der kunne godt trænge til at ske et eller andet med den. ”Ellers synes vi, at det hele fungerer godt. Der er ikke nogen dårlige ting ved skolen.” (workshopdeltager) Det centrale i forhold til udviklingen af campusområdet er, ifølge gruppen, de sociale aktiviteter. Hvis man skulle udvikle netop den sociale del, kunne man fx fokusere på at lave flere arrangementer i teatersalen. På den måde bliver campus mere integreret i byen end i dag. 1. juledag er der et stor fodboldarrangement i byen, dette koncept kunne videreudvikles til fx en dag med volleyball-turnering. Det vægtes, at initiativerne til dette skal komme fra borgerne, men gruppen er meget i tvivl om, ”hvor meget kommunen vil lytte til sådan nogle unge mennesker som os?”, som en workshopdeltager siger. En del af lærerne på gymnasiet planlægger og udbyder forskellige frivillige aktiviteter på gymnasiet. Det er altså muligt at melde sig til både sports- og kreative aktiviteter efter skolen, og gruppen tænker, at det kunne være en mulighed at spørge nogle lærerne, om de vil hjælpe de unge med at sætte andre arrangementer i gang. ”Vi vil rigtig gerne lytte, hvis I kommer med nogle ideer til arrangementer. Og rigtig tit står vi også i nogle situationer, hvor vi meget gerne vil i kontakt med jer og i dialog om forskellige ting - men hvordan kommer vi i kontakt med jer?” Sille H. W. Clausen, projektleder i Lolland Kommune I forhold til, hvordan Lolland Kommune vil kunne komme i kantakt med dem, er svaret fra de unge helt klart: via Facebook.

27


28

Det er også en mulighed at bruge deres interne informationssystem - lectio. HAVNEOMRÅDET Man kan fiske og sejle i inderfjorden i Nakskov, og der er mange gode adgange til havet. Havnen har værftet, Vestas, kranerne og udsigten. Det er spektakulært og kunne godt udnyttes meget bedre. Hygge er de små stræder, som vender ned mod havnen, som blev sat i stand inden dronningens besøg i byen i 2008. Havnen er et smukt sted, men drejer man sig 180 grader ser det helt anderledes ud. Lige på den anden side er vandet og området omkring ret beskidt og de unge peger på, at der i høj grad mangler skraldespande. ”Der er beskidt. Og det er ellers en ret hyggelig bro, der går over her, men så ligger der bare så meget skrald. Det er ret øv.” (workshopdeltager) Det er kendetegnende for hele området ved inderfjorden, at der er meget affald og skrald: Ud over plastikaffald og tomme dåser kan der også sagtens ligge cykler og indkøbsvogne i fjorden. Det ser ikke indbydende ud og giver området en meget rodet karakter. Havnen har haft større betydning, end den har nu, men den er stadig et særligt kendetegn for Nakskov. Kranen er noget helt særligt, og de unge peger på, at der er en fantastisk skyline nede ved havnen. Men: ”Det gode indtryk bliver hurtigt ødelagt, fordi man lægger mere mærke til det negative i alle de grimme bygninger end de smukke, fine stræder, der fører op til torvet, og som er hyggelige.” (workshopdeltager) Der er mange ramponerede facader og hærværk i området ned mod havnen. Det er grimt, og giver området en forfalden karakter. Der ligger mange tomme bygninger, og det giver stedet en utryg stemning. ”Det sender et ret dårligt signal, og det ødelægger lidt indtrykket af alle de flotte, velholdte huse i sidegaderne.” (workshopdeltager) De unge observerede på deres tur på havnen, at der mangler mulighed for at sidde ned (bænke) i forhold til, hvor lang havnefronten er. De unge ville gerne have at der lå et spisested eller en café på havnefronten, så man kunne sidde og nyde udsigten, og trække noget mere liv ned til området. Det kunne være en jernbanecafé på de gamle jernbaneskinner. Grillpladser kunne også være et muligt byrumsinventar her, så der var noget at tage til havnefronten for. De unge foreslog også, et éndags picnic-arrangement som kunne sætte fokus på områdets uudnyttede potentiale som møde- og samlingssted. De så dog nogle store udfordringer ved området. Bl.a. er der meget kornstøv i luften, hvilket gør muligheden for udendørsservering dårlig. Derudover er der en masse private ejerforhold, som udfordrer muligheden for generel udviklingen af havnen.


FOKUS PÅ UDVALGTE OMRÅDER I NAKSKOV 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

Nakskovs skyline.

29


30

Et havnebad med en badebro ville også gøre havnen til et mere aktivt område, og løse udfordringen med, at de unge synes, der er langt ud til Hestehovedet, som også i høj grad er turisternes område. Et havnebad i byen ville være en aktivitet, som primært henvendte sig til de lokale. GÅGADEN OG MIDTBYEN Det er kedeligt og utrygt, at så mange butikker står tomme i gågaden. De tomme butikker minder de unge om, at Nakskov måske ikke går den mest strålende fremtid i møde, hvilket de synes er nedslående og bekymrende. ”Det ser ikke pænt ud med alle de tomme butikker. Og der er rigtig mange af dem.” (workshopdeltager) ”Det er ikke utrygt i betydningen af, at vi er bange, men det er et dårligt tegn for byen, der går en utryg eller usikker fremtid i møde.” (workshopdeltager) Gågaden er på mange måder Nakskovs hjerte, og de understreger, at gågaden er vigtig for byen. De unge kommer tit i gågaden, og de synes, at den er hyggelig. ”Det er en hyggelig gade at gå en tur igennem efter skole, for man møder altid nogen, man kender.” (workshopdeltager) De unge mødes på caféen på det lille torv eller på Pubben. ”Nakskov er så lille en by, at alle kender alle. Så der er virkelig et godt sammenhold i Nakskov.” (workshopdeltager) De tomme butikker kunne med fordel bruges i stedet for at stå øde hen: Hvis man kunne lave aftaler med ejerne om, at man fx kunne udstille lokale kunstneres værker i vinduerne, eller stille en graffitivæg op i et af de tomme lokaler. Grundlæggende mangler de unge steder, hvor de kan mødes. Café Complet har åbent til kl. 22, men hvis man gerne vil sidde udendørs, er der ikke rigtig nogen steder. De mener helt klart at midtbyen har et potentiale for at være et sted, hvor man kan hænge mere ud, og som derved kan live mere op, end den gør i dag. RIDDERSBORGPARKEN // STRANDVEJEN Riddersborgparken og Strandvejen i Nakskov er to områder, som ligger meget tæt på hinanden. Men områdernes profiler er vidt forskellige: De unge betegner Riddersborgparken som en ghetto, og Strandvejen som det mest attraktive sted at bo i Nakskov. Riddersborgparken står foran en stor modernisering, som skal ændre områdets status. De unge synes, at det er en god idé, at noget af det skal rives ned, fordi de mange tomme bygninger - lige som i resten af byen - er med til at skabe utryghed.


FOKUS PÅ UDVALGTE OMRÅDER I NAKSKOV 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

Gruppen af unge, som var ude i området, havde aldrig før været inde i Riddersborgparken. ”Man er jo ikke derude. Det ligger så langt fra centrum, og hvis man ikke har nogen, man skal besøge, så kommer man jo ikke derud.” (workshopdeltager) De var derfor også overraskede over, at der var hyggeligt, og slet ikke så utrygt, som de i første omgang havde fået indtryk af. ”Hvis andre end dem, der bor der, skulle bruge området, skal der ligge noget, som man vil tage derud efter.” (workshopdeltager) Deres forslag er derfor, at man begynder at skabe mulighed for flere aktiviteter i området. Selv om Riddersborgparken ikke ligger så centralt, er de er alle blevet overraskede over, hvor fint der egentlig er, særligt på grund af de grønne elementer i området. Et forslag er, at der bliver etableret en kunstgræsbane i området, som kunne lokke flere fra byen ud til Riddersborgparken. Som et særligt elementer i området nævner de unge det lille bådleje, der ligger tæt på Riddersborgparken, hvor de ofte bader om sommeren. Derudover peger de på parken, som er ’mega-tom’, men som, ifølge dem, har et uudnyttet potentiale. Til spørgsmålet om, hvad unge i Nakskov egentlig laver en almindelig onsdag aften, svarer de, at der ikke rigtig er nogen steder at gå hen i byen, så de tager som oftest hjem til hinanden, hvis ikke bare de er hjemme hos sig selv.

31


ANBEFALINGER TIL DEN VIDERE PROCES 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

ANBEFALINGER TIL DEN VIDERE PROCES GØR BAGSIDER TIL FORSIDER //34 INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE I FREMTIDENS PLANLÆGNING //34 LYT TIL DE UNGE //35

33


34

ANBEFALINGER TIL DEN VIDERE PROCES Workshoppen i Nakskov gav både et indblik i deltagernes hverdagsliv, deres opfattelse og brug af byen samt en vifte af gode forslag og idéer, som Lolland Kommune kan tage med videre i den fremadrettede planlægning. Vi afrunder opsamlingen med tre anbefalinger til, hvad Lolland Kommune med fordel kan have fokus på - både i forhold til byens fysiske udtryk, men også i inddragelsen af de unge borgere fremover.

//GØR BAGSIDER TIL FORSIDER// Både gågaden og havnen i Nakskov er ifølge de unge attraktive områder, der rummer en stor del af byens sjæl og hygge. Men lige så vel som det er attraktive områder, har de også en række skønhedsfejl, som er med til at trække det overordnede indtryk af dem i en mere negativ retning. Knuste ruder, tomme butiksvinduer, væltede hegn og affald og skrald, der ikke er havnet i skraldespande, er med til at hive Nakskov i den forkerte retning. Det betyder meget, hvordan byen fysisk tager sig ud for den oplevelse, man får af at bevæge og opholde sig i byen. De unge pegede i løbet af workshoppen på de områder, som de særligt syntes kunne trænge til et løft: Det drejede sig særligt om de tomme butikker i gågaden og de forladte bygninger og store mængder skrald ved havnefronten. Tomme butikker og forladte huse har en melankolsk undertone af tilbagegang i sig, som er med til at gøre de unge bekymrede for byen og dens fremtid. Flere skraldespande og siddepladser, nedrivningsprojekter og ny brug af tomme butikker og lokaler kan muligvis være løsningerne på nogle af de udpegede udfordringer. Men også mere liv på havnen kan være med til at sætte et positivt fokus på området, som i dag ikke udnytter sit fulde potentiale som mødested. //INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE I FREMTIDENS PLANLÆGNING// Nogle kommuner har stærke kulturer for frivillighed og deltagelse i det lokale samfund. Andre må starte lidt mere forfra. Fra gymnasielærernes perspektiv var der en tendens til, at de unge på Nakskov Gymnasium er meget individorienteret: De er gode til at passe fritidsarbejde og pligter, men har ikke generelt den store interesse i at engagere sig udover de aktiviteter, der umiddelbart giver point til CV’et. Oplevelsen af dialogen med de unge under 12 byer på 12 måneders workshop var, at de løbende blev inspirerede til at deltage og tage del i lokalsamfundet. Den kommunale forvaltning og det politiske niveau skal derfor forstå og respektere, at det tager tid at skabe en ny kultur for deltagelse. Derfor skal målet måske nødvendigvis ikke være, at et vist antal af en ungeårgang skal være medlemmer af de lokale foreninger. I stedet skal kommunen som system i højere grad gøre det muligt for de unge at deltage i det lokale demokrati gennem mere uformelle og løst organiserede aktiviteter, hvor de unge ’her og nu’ kan være deltage - og på sigt forhåbentlig få mod på de mere organiserede fællesskaber og frivillige aktiviteter - uden det behøver at være et mål i sig selv.


ANBEFALINGER TIL DEN VIDERE PROCES 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

//LYT TIL DE UNGE// Ifølge de unge selv, var workshoppen på mange måder en øjenåbner i forhold til, at de begyndte at se på deres by og mulighederne for at gøre noget ved den på en helt ny måde. ”Man begynder at lægge mærke til byen på en helt anden måde, end man gør i sin hverdag, og får også mange idéer til, hvad man rent faktisk kunne gøre for at forbedre byen.” (workshopdeltager) Manglen på engagerede unge handler derfor måske i højere grad om, at de unge ikke ved, at de har mulighed for at gøre en forskel, end at unge ikke gider og generelt er ligeglade. Men unge dukker ikke op til de ordinære borgermøder, så hvis en by som Nakskov skal lytte til, hvad de unge tænker og synes, skal der gøres en aktiv indsats for at invitere dem indenfor og starte en konstruktiv dialog. Flere af de unge havde undervejs i dialogprocessen en oplevelse af, at nogle af politikerne var mere interesserede i selv at sætte dagsordenen, end i at få en ordentlig dialog med de unge om deres perspektiver og syn på byen. Hvis de unge skal inddrages fremadrettet vil vi derfor anbefale, at man som politiker ikke forsøger at køre sin egen valgdagsorden af, når man har inviteret de unge ind med løftet om, at man rent faktisk er interesseret i at høre, hvad de tænker og drømmer om. Det kræver, at også kommunens politikere slår ørerne ud og byder ind med konstruktive kommentarer og perspektiver på de unges boldbane - i stedet for at forsøge at sætte dagsordenen selv. Det er, hvad reel inddragelse kræver.

35


Tekst // Louise von M端llen, Lise Juul Madsen og Thea Storm Pedersen Grafik // Christine Bohn-Willeberg og Mette Marko

12 byer på 12 måneder i Nakskov  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you