Page 1


TOLNEDAGENE Inspirationskursus for lærere på efterskoler med specialundervisning og andre der har brug for et godt kursus Igen i år indbyder Tolne efterskole til en lærerig, inspirerende og ikke mindst hyggelig weekend. Der er i år 5 kurser – musik, grafik, ride, frisk træ, og metal shaping. Det overordnede mål for de fem kurser er – inspiration til dig og din undervisning. I hvert enkelt kursus er der mulighed for selv-udvikling og pædagogiske diskussioner. Tilmelding Du kan tilmelde dig kurset på tilmeldingsblanketten bagest i folderen og sende den til Tolne efterskole, Dvergetvedvej 95, 9870 Sindal eller på tolneefterskole@tolneefterskole.dk Sidste frist for tilmelding er den 1. juni 2012 Pris Prisen er kr. 4.000,-. Her i er mad, overnatning, linned og drikkevarer inkluderet. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til skolen på tlf. nummer 98930511.


Stole og taburetter i frisk træ Kursusbeskrivelse: Her får du mulighed for at lære at fremstille en stol eller taburet i frisk træ, samt lære at flette et sæde. Du lærer det fra bunden, altså fra man står med en stamme, til man står med den færdige stol eller taburet. Hvordan man vælger træ, hvordan man flækker det mest hensigtsmæssigt, hvordan tingene bliver sat sammen (og holder) uden brug af søm, skruer og lim, kommer vi også omkring.

Målgruppe: Alle der har lyst til at lære hvordan man fremstiller en stol eller taburet i frisk træ. Det er ingen hindring at du ikke har prøvet det før. Har du prøvet det før, kan du helt sikkert lære mere omkring det at fremstille stole i frisk træ. Så uanset om du skal lære nyt eller skal genopfriske er du velkommen.

Materialer: Instruktøren medbringer alle de materialer som behøves. Har du helt særlige ønsker, er det en god idé at kontakte mig 14 dage inden kursusstart, så vi kan nå at finde ud af noget. soevik@it.dk

Instruktør: Vi har været så heldige at få fat i svenske Anders Lindberg, som nok er den i norden, der er dygtigst indenfor lige netop dette emne. Han lever af at fremstille ting i frisk træ, skrive artikler og bøger om emnet samt undervise/holde kursus for andre. Tjek hans hjemmeside: www.anderslindberg.com


Grafik Vi skal arbejde med forskellige grafiske teknikker, afprøve og arbejde med collografi, koldnål og xerotypi. Xerotypi kaldes også "kopitryk" fordi man bruger kopier af fotos, tegninger osv. Vi vil eksperimentere med abstrakte farvetryk og præge tynde metalplader, se på kombinationsmuligheder i de forskellige teknikker og fordybe os i collografiens mange udtryk. Underviser på kurset er Pia Skogberg, som er udøvende kunstner og daglig leder af Det grafiske Værksted på Kirsten Kjærs Museum. Pia er freelanceunderviser i projekter, der henvender sig til både børn og voksne. Undervejs vil vi diskutere grafikkens muligheder i forskellige undervisningssammenhænge og dele vores erfaringer. Kurset henvender sig til alle, der har interesse i at få gang i grafikken for første gang – eller igen. Teknikkerne er udvalgt sådan, at det er muligt at bruge dem i undervisning af børn og unge.


Musik Musik kursus på Tolne efterskole er tænkt som et tilbud til dig, der underviser på specialefterskole eller socialpædagogiske opholdssteder i musik. Kurset vil tage udgangspunkt i din egen musiske kompetence. Der vil være workshops indenfor: stomp, bas, trommer, guitar, keyboard, solo sang og flerstemmig kor og ikke mindst sammenspil. Hands on lydteknik med Thomas Becker (Dreamland) Der bliver desuden rig lejlighed til at diskutere pædagogiske og praktiske emner gennem hele kurset, specielt med henblik på undervisning af sentudviklede elever. Lørdag aften vil byde på koncert med dig og dine medkursister samt Michelle Birkballe + band. Max deltagerantal: 10 deltagere.


Program Musik Torsdag 18-19 19-19.30 20.00

22.00 Fredag 8.00-9.00 9.00-11.30 12.00-13.00 13.00-15.45 15.45-16.00 16.00-17.00 17.15–18.30 18.30-19.30 19.30-21.00 21.00- ?? Lørdag 8.00-9.00 9.00-10.00 10.00-11.00 11.15-12.45 12.45-13.30 13.30-15.30 15.45-18.00 18.30-19.30 20.00-23.00

Ankomst / indkvartering Let anretning Fællessamling – Inklusion – Leo K. Konnerup kommer og udfolder begrebet. Aftenhygge

Morgenmad Workshop. Stomp Frokost Lydteknik med Thomas Becker fra Dreamland Studie Pause Instrumental workshops Sammenspil / Rock/pop og R´n´b Middag Sammenspil / Rock/pop og R´n´b Fri leg / selvøvning

Morgenmad ”Opvarming” Instrumental workshops Sammenspil / Rock/pop og R´n´b Frokost Gospel workshop v. Sigrey Selvøvning / opstilling / lydprøver Festmiddag Koncert med Michelle Birkballe + band Opvarmning v. Sammenspilsorkesteret

SØNDAG 9.00-10.00

Morgenmad

10.00-11.00 11.00

Evaluering Afrejse og på gensyn


Workshops Stomp Stomp er egentlig navnet på en engelsk performance gruppe, som midt i 1990erne begyndte at spille på skrald og alternativ percussion. De tog udgangspunkt i hverdagssituationer i køkkenet, i bilen, med koste osv. og satte det ind i en musikalsk sammenhæng. I dag er Stomp blevet synonym for at spille rytmer på alt andet end almindelige instrumenter. Stomp er også dans, humor, koreografi og teater, men bygget op omkring rytmisk ekvilibrisme. Man kan spille på alt - kun fantasien sætter grænser. I workshoppen vil Linette, kendt fra Spilpaaskrot.dk, introducere deltagerne til stomp-universet, og undervejs forklare og demonstere hvordan det lader sig implementere i den daglige undervisning på efterskolerne. Linette Riber er diplomuddannet fra Nordjysk Musikkonservatorium (2005) og specialiseret i brasilianske rytmer via. studieophold i Rio De Janeiro. Linette arbejder pt. som professionel STOMP freelancer ved diverse konsulentfirmaer, teatre & musikskoler. http://www.spilpaaskrot.dk/

Instrumentale workshops: Som et nyt tiltag bliver der i år afholdt instrumentale workshops. Dette er sessions hvor deltagerne detaljeret gennemgår de sange, der skal bruges til sammenspil på deres hovedinstrument – dette sammen med en instruktør på et tilsvarende hovedinstrument. Grupper bliver: Sang, trommer, bas, guitar og klaver/keyboard.


Sammenspil: Temaet for sammenspil bliver i år ”Rock/pop”, ”R´n´ b” og ”Gospel”. www.musicacademydenmark.dk Instruktører kommer alle fra Music Academy Denmark Simon Stadsholt er uddannet ved Nordjysk Musikkonservatorium med Kandidat i rytmisk bas/kontrabas. Han er en særdeles aktiv freelance bassist, som beskæftiger sig med alt lige fra undervisning, clinics, og bands til studiearbejde. Søren Kepler er uddannet fra Nordjysk Musikkonservatorium, Drumtech og studeret ved Dave Weckl, Chad Wackerman, Steve Ferrone, Ralph Humpfrey, Virgil Donati, Nicko McBrain & Zoro i Los Angeles/London. Han er stifter af Music Academy Denmark, og freelancer for Roland Scandanavia som demonstratør. Sanne Dyhrberg Lorenzen er rytmisk pianist uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg. Har undervist i over 10 år, komponerer egen musik(mest jazz som erhendes speciale), og spiller derudover bl.a. i partybandet YATZY! Lasse Baggenæs er diplomuddannet guitarist fra Nordjysk Musikkonservatorium. I de seneste 10 år har Lasse været en aktiv del af det Nordjyske musikliv både som leder af diverse bands, studiemusiker, sidemand, og underviser på musikskoler, højskoler og ungdomsskoler. Har studeret ved Morten Kargaard, Poul Halberg, Aske Jacoby og Uffe Steen. Sigrey er en prisbelønnet færøsk freelance sangerinde/violinist med musikalske rødder i klassisk violinmusik, gospel og moderne soul. Uddannet i London ved Thames Valley University og Bærum Music School i Norge. Hun udgav i 2009 sin første soloplade "Nordic Soul". Har optrådt med: Gunnar Guttesen, United Voices Gospel Choir, Ron Kenoly, Etta Cameron, Grace (Sony Music), Norvegian Gospel Voices, Rúni Eysturlíd, Magni Christiansen, Martin Joensen, Jan Verner Danielsen, FS Orlonn (Toto support).


Metal Shaping Fundementals ”Metal Shaping” terminologien dækker over det arbejde og de teknikker, der er grundlaget for at kunne forme og bearbejde tyndplade – som oftest stål og aluminium. Arbejdet og teknikkerne stammer fra et mere 100 år gammel håndværk, der har rødder i den gamle automobilog flyindustrien. Her blev pladedele ofte fremstillet i hånden ved hjælp af håndværktøj og specielle maskiner, og arbejderne kaldtes ”panel beaters”. Tilbage i 50’ernes USA fandtes HotRod kulturen, hvor ældre amerikanske biler blev lavet drastisk om – både til racerløb og til ”Show Off” lørdag aften langs hovedgaden. I dag bliver interessen for arbejdet og teknikkerne især dyrket og holdt ved lige af HotRod- og veteranbils-entusiaster, der kan have svært ved at finde brugbare pladedele til restaureringsprojekter. Grundlæggende er der 4 ting, man kan gøre ved en plade. Klippe/skære, bukke, strække og krympe. Det lyder enkelt, men der er mange forskellige måder at gøre det på, og der kræves øvelse og tålmodighed for at få et pænt resultat. Heldigvis kan der laves rigtig meget og fint arbejde med alm. håndværktøj og let tilgængelige hjælpemidler. På kurset vil I kunne stifte bekendtskab med teknikker og udtryk som tuck shrinking, stump shrinking og stretching, reverse curve, tipping tool, whack former, bucks mm.


Hvorfor nu Metal Shaping på efterskolen? Arbejdet er let tilgængeligt – materialer og værktøj er forholdsvis billigt, og en del værktøj kan fremstilles selv. Kun fantasien og tålmodigheden sætter grænsen for, hvad der kan laves, og eleverne udfordres i en proces, der strækker sig fra idé til det færdige produkt. Underviser Anders Nørgaard


Hesten som pædagogisk middel Kursusweekenden på Tolne Efterskole er tænkt som et tilbud til dig, der underviser på specialefterskole i ridning, eller tænker på at starte en ridelinie op. Kurset vil tage udgangspunkt i vores erfaringer på Tolne efterskole med hesten som pædagogisk middel. Kurset vil bestå af en blanding af teori og praksis (ridning på islandske heste). Teori og erfaringsudveksling vedr. det pædagogiske arbejde med hesten som redskab, hvor vi vil tage udgangspunkt i vores daglige arbejde og diskutere og inspirere til udvikling. Der vil være rideture i den smukke kuperede Tolne Skov. Undervisning i ridehal af en af Danmarks førende undervisere i bl.a. horseman-ship og dressurridning. Pony-games som inspiration til vores arbejde med de unge derhjemme. Du kan enten låne en af efterskolens islandske heste eller du har mulighed for at medbringe din egen hest. Der vil blive rig lejlighed til at diskutere pædagogiske og praktiske emner gennem hele kurset, specielt med henblik på undervisning af sentudviklede elever. For yderligere info: Kontakt Jeanette Kapper Holtegaard 98 93 05 11 / 23636246 Max deltagerantal er 10 personer.


Program Hesten… Torsdag 18-19 19-19.30 20.00

22.00 Fredag 8.00-9.00 9.00-11.30

Ankomst / indkvartering Let anretning Fællessamling – Inklusion – Leo K. Konnerup kommer og udfolder begrebet. Aftenhygge

22.00

Morgenmad Hesten som pædagogisk middel oplæg v. Jeanette Holtegaard. Erfaringsudveksling Frokost Afgang Sdr. Storgaard og ridetur i Tolne skov Teori v/ Christiane Larsen Middag Afgang til Stutteri Gammelgaard/ridehal Horsemanship og ponygames med særlig henblik på øvelser som inspirerer til undervisningen hjemme på skolerne Fri leg

Lørdag 8.00-9.00 9.00

Morgenmad Afgang til Stutteri Gammelgaard

12.00-12.30 12.30 16.00-17.30 18.30-19.00 19.00

Dagen vil veksle mellem teoretisk og praktisk undervisning v Christiane Larsen

16.00 18.30-19.30 20.00-23.00

Ridetur i Tolne skov Festmiddag Koncert med Michelle Birkballe + band Opvarmning v. Sammenspilsorkesteret

SØNDAG 9.00-10.00

Morgenmad

10.00-11.00 11.00

Evaluering Afrejse og på gensyn


Program Grafik – Metal -Træ Torsdag 18-19 19-19.30 20.00

22.00

Ankomst / indkvartering Let anretning Fællessamling – – Inklusion – Leo K. Konnerup kommer og udfolder begrebet. Aftenhygge

Fredag 8.00-9.00 9.00-11.30 12.00-12.30 12.30-15.45 15.45-16.00 16.00-18.00 18.30-19.30 19.30-21.30 22.30- ??

Morgenmad Kursus Frokost Kursus Pause/kaffe Kursus Middag Aftenskaffe Fri leg

Lørdag 8.00-9.00 9.00-11.30 12.00-12.30 12.30-14.30 14.30-14.45 14.45-18.00 18.30-19.30 20.00-23.00

Morgenmad Kursus Frokost Kursus Pause/Kaffe Kursus Festmiddag Koncert med Michelle Birkballe + band Opvarmning v. Sammenspilsorkesteret

SØNDAG 9.00-10.00

Morgenmad

10.00-11.00 11.00

Evaluering Afrejse og på gensyn


Koncert Lørdag aften

Michelle Birkballe med Band


Tilmelding Jeg tilmelder mig her med følgende kursus: Stole og taburetter i frisk træ Grafik Musik Metal Shaping Ridning

Navn: Adresse: Telefon: E-mail: Skolens navn: Skolens telefon: Person nummer: Pris 4000 kroner. Her i er mad, overnatning, linned og drikkevarer inkluderet. Beløbet indsættes ved tilmelding på kontonr. 9075 4560763323. Husk at angive navn og skole.

Dvergetvedvej 95, Tolne, 9870 Sindal tolneefterskole@tolneefterskole.dk tlf. 98 93 05 11 www.tolneefterskole.dk

Tolnedagene 2012  

Inspirationskursus: 20. - 23. september

Advertisement