Page 1

Nr. 13 - 32. ÅRGANG

November 2012

Goddag til den nye fællesformand og farvel til den gamle

Læs mere på side 11


Udgiver:

Det sker i snejbjerg

Snejbjerg Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforening (SSG&I)

Kontaktpersoner: Fællesformand Carsten Siggaard Østerled 6 Snejbjerg 7400 Herning Tlf. 22 94 17 04 formand@snejbjergsgi.dk Næstformand/ forretningsfører Karin Svendsen Skolesvinget 29 Tlf. 97 16 15 54 ks@asgermsvendsen.dk Redaktør af Sports-Nyt: Rikke Dyrmose Brændgårdvej 25, 3. tv 7400 Herning Tlf. 25 61 22 66 sportsnyt@snejbjergsgi.dk Foto, henvendelse til: Jørgen Rasmussen Toftbjerg 43 Tlf. 97 16 81 87 toftbjerg43@mail.dk Trykning: ReklameTryk Herning Tlf. 97 14 14 55 www.reklametryk.dk Tennis: Poul Erik Henriksen Amalievej 2 Tlf. 97 16 80 08 tennis@snejbjergsgi.dk

Amatørteater: Jørgen Rasmussen Toftbjerg 43 Tlf. 97 16 81 87 formand.teater@snejbjergsgi.dk

Skydning: Niels Kjær Gødstrupvej 17 Tlf. 97 16 85 46 nkk@hflc.dk

Støtteforeningen: Solveig & Hans Fløe Solbjerg 9 Tlf. 97 16 82 82 p14-88@mail.dk

Badminton: Dorte Grønbæk Ørskovvænget 11 Tlf. 23 33 97 10 dorteg@hotmail.com

Gymnastik: Mette S. Tidemann Toustrupvej 59 Tlf. 28 91 96 28 Mette21b@yahoo.dk

Svømning: Jeppe Jonsson Agerbjerg 97 Tlf. 97 16 20 22 jeppe@familien-jonsson.dk

Borgerforeningen: Leif Hesselvig Munkgårdkvarteret 353, 7400 Herning Tlf. 97 16 84 96 lhe@snejbjerg-bf.dk

Håndbold: Anette Lind Toftbjerg 15 7400 Herning Tlf. 30 58 07 39 formand@snejbjerghaandbold.dk

Cykelmotion Lars Kongsted Christensen Helstrupvej 13 st, Snejbjerg 7400 Herning Tlf. 81 61 41 01 · lb@enfiber.dk

Motion: Jens Peder Mikkelsen Sydgaden 15 st. tv. Tlf. 40 46 38 77 tulsen@youmail.dk

Fitness: Kirsten Isager-Nielsen Solbjerg 75 Tlf. 61 77 24 42 isager@forum.dk

Senior Sport: Jens Fløe Snejbjergvej 39 Tlf. 97 16 40 57 ijf@hkcpost.dk

Fodbold: Johannes Frandsen Krogstrupvej 18, Snejbjerg 7400 Herning Tlf: 21 71 77 20 formand@snejbjergfodbold.dk

Aktiv Samvær: Anders Nørgaard Pedersen Marievej 9 Tlf. 97 16 40 81 anmarap@gmail.com

Sportsnyt udgives 4 gange årligt af Snejbjerg Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforening (SSG&I), samt afdelingerne herunder.

2

Uge 43

Opstart indendørs fodbold

Hallen

3  -  4. november

Træfstævne badminton

Hallen

23. november

Familiestævne badminton

Hallen

23. november

Banko

Bankocentret

10. december

Banko

Bankocentret

16. marts

Gymnastikopvisning

21. januar

Banko

Bankocentret

7. februar

Banko

Bankocentret

Hallen

Stof til næste nummer bedes afleveret senest den 8. januar til: Rikke Dyrmose Brændgårdvej 25, 3. tv sportsnyt@snejbjergsgi.dk

www.snejbjergsgi.dk

Bladet udkommer den 4. februar 2012

www.snejbjergsgi.dk 3


badminton

bordtennis

Ungdom: Vi er godt i gang med sæsonen, men der er god plads på banerne, så har du lyst til at prøve kræfter med badminton eller har du fortrudt du ikke fortsatte i år så mød op mandage i hallen kl. 16.00, hvor ungdom træner. I november har vi både et træfstævne for ungdomsspillere fra midtjylland (3. - 4. nov) og vores familie stævne (23. nov). Så har du lyst til at se badminton er du velkommen i hallen. Deltagergebyret til familiestævnet går til multihalprojektet i år, så en ekstra god grund til at deltage. Mini-badminton fik en uheldig start, da hallen var booket til bordtennis stævne den første gang, men der er stadig gode muligheder for de 5 - 7 årige og deres forældre til at spille badminton sammen. Vi træner lørdag formiddag fra 9 - 10 i hal 2. Se næste dato på hjemmesiden.

Senior På seniorsiden er holdturneringen i gang og Snejbjerg er under pres, da vi har mistet et par spillere fra holdet sidste år, som undgik nedrykning fra kvalifikationsrækken. Der er kommet tilgang af nye yngre spillere hvilket er meget positivt. Vi kunne dog godt bruge et par piger mere så har du lyst til udfordringer på badmintonbanen så mød op i hallen mandage kl. 19.00.

Motionister De trofaste motionister er i fuld gang med sæsonen og med hjælp fra spillerne lykkedes det at få Engbjergskolens net til at fungere igen – tak for hjælpen. Der er stadig ledige tider at få så skriv til Therese på mail: therese_holmvik@hotmail.com og hør hvilke tider der er tilbage. Der er én tid tilbage i hallen og flere i gymnastiksalene. Sportslige hilsner bestyrelsen.

Cykelløbet

Århus – København 375 km Natten til lørdag den 1. September kl. 02.30 mødtes en flok mennesker på parkeringspladsen i Snejbjerg med racercykler og oppakning. 27 mennesker var vi, der skulle køres i bus til Århus. Stemningen var spændt og humøret var højt. Endelig skulle mange måneders træningsforberedelser indfries.Vi var nemlig på vej til at deltage i motionscykelløbet Århus – København. 375 km på cykel ! Vores start var kl. 05.24 fra Nrgi Park i Århus. Ankommet til Århus stod den på morgenmad, klargøring af cykler og tøj. Vi synes vi havde god tid, men inden vi fik set os om, var der kun 10 min. til start, så de sidste forberedelser foregik i et hektisk tempo. Det var stadig mørkt, da vi cyklede af sted, hvilket var en udfordring med så mange cyk-

4

www.snejbjergsgi.dk

lister så tæt på hinanden. Der var 4000 tilmeldte til start fra Århus og 2000 tilmeldte til start fra Odense. Heldigvis skulle vi nu ikke starte på samme tid, men blev sendt af sted i hold med minutters mellemrum. De første 40 – 50 km gik det lidt trægt med tempoet. Det var mørkt, der var mange cyklister og vejene var smalle. Det løsnede efter første depot i Horsens, men det var stadig svært at få gang i den gruppekørsel, vi havde brugt træningsturene henover sommeren til at få på plads. Første større udfordring var bakken ved Munkebjerg. Vejen skulle være lukket af iflg. informationer fra løbsledelsen, men det var den ikke. Der var biler på den meget smalle vej, hvor vi skulle cykle, og det endte i en

www.snejbjergsgi.dk 5


cykelmotion større trafikprop omkring depotområdet. Det fik nu ikke lov at overskygge oplevelsen af at cykle op ad Munkebjerg med heppende tilskuere langs vejkanten, her i blandt familiemedlemmer til nogle af deltagerne med et stort skilt, hvor der stod ”Go Go Snejbjerg”. Det gav ekstra energi til at komme op ad bakken, der visse steder har en stigningsprocent på 12 %. Så snart familien så nogen i Snejbjerg Cykelmotions genkendelige cykeltøj, blev der heppet løs, så alle fra Snejbjerg Cykelmotion så vidt muligt fik et hep med op ad bakken. Fra Vejle fortsatte turen ned til Fredericia over den Gl. Lillebæltsbro ind over Fyn til Odense og Nyborg. Endelig efter 232 km

nåede vi turens absolutte højdepunkt: At skulle cykle over Storebæltsbroen. Cykelløbet Århus – København har været gennemført mange gange tidligere, sidst i 2005, men aldrig hvor det har været muligt at cykle over Storebæltsbroen. Da vi kørte ind på opkørsels rampen til motorvejen, faldt der ro over gruppen. Oplevelsen skulle suges helt ind. Det var en fantastisk oplevelse at køre hen over lavbroen, forbi Sprogø og endelig cykle op ad selve højbroen. Udsigten var skøn, vinden var i den rigtige retning, solen skinnede – og tænk sig, at kunne sige at vi har cyklet hen over Storebæltsbroen ! Jeg tror de fleste af os havde det sådan, at når først vi kom til Sjælland, så var vi næsten sikre på at gennemføre cykelløbet. Der var nu stadig over 140 km til mål, da vi ramte depotet i Korsør. Sjovt som ens opfattelse af afstand ændrer sig på sådan en lang tur.Vi synes alle det var positivt, da der ”kun” var tocifrede tal tilbage i manglende antal kørte km. Der blev jublet, da vi kunne sige ”nu er der kun 99 km til mål !” Ind over Sjælland oplevede vi i de små byer, at folk havde lavet grillfester langs deres bygader, så fremmede voksne og børn heppede på os efterhånden som vi kom cyklende igennem. Det var med til at give ekstra energi. Undervejs var vi heldige med vejret.Vi havde tørvejr hele vejen, medvind ned gennem Jylland som vendte til medvind ind over Sjæl-

6

cykelmotion

www.snejbjergsgi.dk

land.Vi havde ganske få punkteringer, kun et enkelt styrt, som heldigvis ikke forhindrede vedkommende i at cykle videre og ingen cykeltekniske komplikationer på cykler eller udstyr. Vi havde håbet på at nå til København inden mørkets frembrud, men det lykkedes ikke helt pga. den forlængede køretid, der var forårsaget af kaos i de forskellige depoter. Der var lange køer for at få mad og vand. Det gjorde, at vores pauser i depoterne blev længere end planlagt. Det var det eneste minus ved turen, resten klappede perfekt for så vidt angår skiltning, vejvisere og oplevelserne ude på landevejen sammen med de øvrige deltagere. Vi havde aftalt hjemmefra, at når vi startede ud samlet, så ville vi også køre i mål samlet. Det lykkedes os. Samtlige deltagere fra Snejbjerg Cykelmotions kørte i mål som

gruppe ved ankomsten til DGI Byen i København kl. 21.45. Alle deltagere så nær som en gennemførte cykelløbet.Vores effektive cykeltid for løbet var 14 timer med en gennemsnits fart på 26,7 km/t, mens vores totale cykeltid inkl. depoter var 16 timer og 15 minutter. Kort efter midnat kørte bussen tilbage mod Snejbjerg – nu med meget trætte men tilfredse motionister ! Vi var tilbage på samme parkeringsplads i Snejbjerg lidt mere end et døgn efter vi var der sidst. Noget mere stille og fysisk trætte, men med en kæmpe oplevelse i bagagen og den store personlige tilfredsstillelse, der ligger i at have gennemført et så langt motionscykelløb på 375 km. Ville jeg gøre det igen ? Ja, helt sikkert ! /  Inge Beck

www.snejbjergsgi.dk 7


cykelmotion

fitness

Husk, Snejbjerg Cykelmotion er også aktive om vinteren.

SNEJBJERG FITNESS

Søndage kl. 10.00 cykler vi fra gården hos Per P. Der er en gruppe af cyklister som fortsætter vintertræningen på racercykler og der er en gruppe, der nu er hoppet over på MTB og fortsætter træningen i terrænet omkring Snejbjerg og Herning. Vel mødt !

Åbningstider hver dag fra kl. 5.30 – 22.00

fitness

Indmeldelse hver tirsdag kl. 18.00 – 20.00 i mødelokalet i Hallens kælder.

s u s r u Spink ret i cent

Priser: 3 måneder: 480 kr. 6 måneder: 900 kr. 12 måneder: 1.600 kr. Efterskolemedlemsskab: 500 kr. for perioden 1. juli til 30. juni Ind/genindmeldelsesgebyr: 100 kr. Betaling: netto kontant Har du lyst til at få en prøve time i centret eller en prøve time i spin-cycling så kontakt Kirsten Isager på isager75@gmail.com På hjemmesiden www.snejbjergsgi.dk/fitness/onlinebooking kan du se, hvornår der er hold i spin-cycling. Har du spørgsmål til medlemsskab omkring indmeldelse- og udmeldelse bedes du kontakte Kirsten Østergaard på solbjerg42@email.dk eller på 40 57 01 70

8

www.snejbjergsgi.dk

www.snejbjergsgi.dk 9


fitness Instruktioner i Centret Er du nyt medlem i Snejbjerg Fitness eller har du været medlem i længere tid ? Uanset hvor du er i træningen kan det være tid til at få kigget på dit træningsprogram. Dels for at sikre, at du når dine egne mål med at komme i centret, men også for at det fortsat er udfordrende for dig.

fællesforeningen

Ny fællesformand

Kroppen er så klog at den vender sig til vores træning og har derfor løbende brug for nye udfordringer. Brug vores instruktører til at få ny inspiration til din træning. Vores instruktører har brugt sommerperioden til at være på kursus og er opdateret med nye øvelser mv. Vi har instruktører i centret hver mandag, tirsdag og onsdag aften. Har du brug for en instruktion så kan den bookes via onlinebooking på Snejbjerg Fitness hjemmeside.

Mandag den 8. oktober holdt Snejbjerg SG&I s fællebestyrelsesmøde i Snejbjerg Hallen.

Spin-cycling Snejbjerg Fitness har investeret i fire nye cykler – så vi er klar til at spinne i rigtig mange timer.Vores instruktører har været på forskellige DGI-kurser, og vi har haft besøg af spin-guruen Brian Overkær, som underviste instruktørerne i vores spin-lokale.

På mødet tiltrådte fællesbestyrelsen en anmodning fra fællesformand Jørgen Rasmussen om at blive løst fra hvervet. Jørgen Rasmussen ønskede på generalforsamlingen i april ikke genvalg, men accepterede genvalg så der kunne være mere tid til at finde en afløser.

Der startes med spinning 6 dage om ugen – men det er medlemmerne, der afgør om vi skal have flere hold. Bestyrelsen vil hele tiden være opmærksomme på om der er venteliste, så prøver vi at åbne et hold mere.Vi er også fleksible for hvilke tidspunkter, der er efterspørgsel på. Kontakt os eller instruktørerne, hvis I har forslag eller kommentarer.

Afløseren er nu fundet. Den afgående fællesformand foreslog valg af Carsten Siggaard, som ny fællesformand. Fællesbestyrelsen tiltrådte denne indstilling. På mødet var der endvidere et indlæg fra ”Årets ildsjæl” Doris Nielsen fra Kibæk Gymnastikforening, der har været med i arbejdet med udviklingen fra hal til ”Krydsfeltet”. Hun fortalte om hvad en ny multihal betyder for foreningslivet i området. Doris var en af de 25 ildsjæle som DGI den 9. juni 2012 sendte til haveselskab ved Dronningen.

Le sker al n ø s s e g Fitn trænin en god

10

www.snejbjergsgi.dk

www.snejbjergsgi.dk 11


fodbold

fodbold

2012 - Et godt år for fodbolden Ja hvis du som læser blot har et perifert kendskab til fodbolden i Snejbjerg, må du jo tænke at undertegnede må have været særdeles fraværende i 2012. Det kan vel tænkes, men jo, jeg kender desværre alt for godt til de udfordringer vi i Snejbjerg Fodbold til stadighed bliver udsat for i forhold til ”vores” fodboldbaner. Det vil jeg vende tilbage til. Når fokus alligevel skal være positivt er det alt det gode som der, ikke på grund af, men på trods af vores baneforhold, alligevel sker i Snejbjerg Fodbold.Vi måtte i foråret tilmelde ekstra hold på grund af øget tilslutning, vi tilmeldte endnu flere hold til efterårets turnering, og måtte endda eftertilmelde hold i efteråret. Det er faktisk en rigtig god grund til at være positiv på fodboldens, og ikke mindst det frivillige foreningsarbejdes vegne. Jeg vil endnu en gang rose de mange frivillige trænere og ledere, der skaber nogle forhold for de unge mennesker, der gør det attraktivt at gå til forhold i Snejbjerg på trods af at vores rammer til stadighed er forringet. Jeg er klar over at det er en daglig kamp få hele praktikken til at fungere. På trods heraf, fornemmes det at fokus hele tiden holdes på det primære, nemlig at give de unge en god oplevelse, når de går til fodbold – det har været en fornøjelse at følge. Der skal også herfra lyde en tak til den store og positive forældreopbakning, der er på de fleste af vores ungdomshold. Det er en fornøjelse at komme fordi og se at der er arrangeret kaffeordninger, når der spilles kampe og at nogle hold ligefrem har sociale forældre sammenkomster

12

(også hvor man ikke skal på arbejde dagen efter). Sådanne tiltag skaber et godt og solidt fundament for at vi har en fælles klub ! Jeg vil så vende tilbage til vores alt overskyggende udfordring; At have nogle baner til at træne og spille på. Som bekendt blev alle, eller de fleste baner omkring hallen gravet op til arkæologiske undersøgelser i foråret.Vi har således ”kun” haft græsarealerne ved skolerne + Herning Klejnsmede Arena (vores stadion) til rådighed siden starten af 2012. Det viste sig så efter sommerferien at banen bag hallen ikke var blevet berørt af garveriet, hvorfor vi så fik den genetableret. Det har været trangt, og bestemt ikke optimalt, og bedre blev det ikke af en meget regnfuld september, som omdannede græstæppet til mere mudder end græs. Som nævnt ovenstående er der fra alles side udvist stor grad af tilpasningsevne, med fokus på at få det til at fungere alligevel. Status er så desværre at udsigterne til bedre forhold er lidt lange. Af diverse årsager lykkedes det ikke at få anlagt eller blot påbegyndt anlæggelsen af de nye baner i 2012. Årsagen er dels forsinkelse i det arkæologiske arbejde, og dels det megen regn. Så i skrivende stund forventer vi, at anlæggelsen af de nye baner sker får foråret 2013.Vi må således væbne os med tålmodighed og se frem mod de – forhåbentlig – gode forhold fodbolden i Snejbjerg får når det hele er tilendebragt.

www.snejbjergsgi.dk

På bestyrelsens vegne Johannes Frandsen

Fodbold-damer i Snejbjerg ! ? Efter nogle år uden dame senior forhold, har en lille flok positive piger 17- til 50 år i denne sæson spillet 7-mands fodbold i Snejbjerg. Der er jo tale om travle piger, som har meget at se til, der har derfor kun været træning 2 gange, men holdet har kunnet samles til stort set alle kampe. Resultaterne bærer desværre præg af at der har været akut mangel på en fast målmand, spillerne har skiftedes til at tage tjansen men det er ikke optimalt  ! Det har dog ikke taget humøret fra de friske piger, der har haft mange gode timer sammen med højt humør. De kunne de rigtigt godt tænke sig at fortsætte med, og i den forbindelse bille det være helt optimalt med et par stykker mere. Jeg håber at mange flere kunne tænke sig at spille lidt uforpligtende (kom-når-du-kan) dame-fodbold på et fornuftigt niveau i næste sæson ! ? Per Larsen, ”Uofficiel Holdleder 2012”

Indendørs fodbold træningstider Opstart i uge 43 eller hvad I aftaler med trænerne. I kan på hjemmesiden, se hvem der træner de enkelte hold. Fredag:

Lørdag:

kl. 12.00 - 13.30 U12-piger

kl. 08.00 - 09.00 U4-6 drenge/piger og U7 drenge

kl. 14.45 - 15.45 U13 Piger

kl. 09.00 - 10.00 U8 drenge

kl. 18.00 - 19.00 U14+U15 Drenge

kl. 10.00 - 11.00

kl. 19.00 - 20.00 U12 Drenge

kl. 11.00 - 12.00 U10 drenge

kl. 20.00 - 21.00 U17 Drenge

kl. 12.00 - 13.00 U11 drenge

kl. 21.00 - 22.30 Herre-Senior

kl. 13.00 - 14.00 LEDIG fodboldtid

U9 drenge

www.snejbjergsgi.dk 13


fodbold

fodbold

Cykel Rally 2012 – endnu en succes

Fodboldafdelingens traditionsrige cykel rally blev i år afviklet den 7. september, hvilket var noget senere på året end vi plejer - Hvordan gik det så? Jo sagt på vestjysk, gik det ikke så ringe endda. Godt 20 cykelryttere mødte op med adskillige sponsorer pr rytter, der var virkelig gjort en indsats for at samle bidrag ind. Især i gruppen 5-9 årige var der rigtigt mange deltagere, som havde fulgt vores opfordring til at deltage. Det blev til en god dag, med imponerende mange tråd på de små cykler og rigtigt mange omgange – vist også flere end forældrene troede muligt ( ! ) – på den 1,6 km lange rundstrækning. Det lover rigtigt godt for fremtiden både for

fremtidige Cykel Rally arrangementer, men også for idrætten i det hele taget, at der er stor vilje i de herlige unger. Der var som sædvanligt opstillet telt og mulighed for tilskuere og sponsorer til at komme og heppe og hygge sig med andre ligesindede, og i det gode vejr på dagen, var der heldigvis mange der benyttede sig af den mulighed. Der blev købt mad og drikke hos det muntre personale, og det blev til et par hyggelige timer på pladsen, mens poderne knoklede for klubben. Og således var der også servicefolk parat, når de hårdt arbejdende ryttere lige skulle i depot og have lidt forplejning.

Resultatmæssigt var det heller ikke så ringe, de godt 20 deltagere kørte godt 40.000 kr. ind som når udgifter til arrangementet er trukket fra, går ubeskåret til ungdomsfodbolden i Snejbjerg, inkl. en fast procentdel til klubbens rejsefond. Derved er der givet endnu et tilskud til at forbedre forholdene for ungdomsfodbolden i Snejbjerg, samt at de unge fodboldspillere i 12-15års alderen kan få tilskud til en fodboldrejse til udlandet. Som traditionen byder, blev der også uddelt præmier for flest indkørte kr. og flest kørte km. Og de fordelte sig således: Klassen 13 år og yngre Flest indkørte kr. Peter Larsen 2. flest indkørte kr. Simon Holm 3. flest indkørte kr. Anthon Thusen Flest kørt km. Jacob Larsen og Benjamin Nielsen

14

www.snejbjergsgi.dk

Klassen 14 år og opefter Flest indkørte kr. Anne Marie Ørskov Flest kørt km. Bjarne Enevoldsen Så alt i alt kigger vi i fodboldafdelingen tilbage på et arrangement, hvor vi kun kan være tilfredse med den – trods årstiden – store opbakning fra især de yngre årgange. Og vi er taknemlige over den store sponsoropbakning vi endnu en gang har oplevet, det er super at så mange vil hjælpe til at vi kan skabe lidt bedre forhold for idrætsudøvere i Snejbjerg. Samtidig skal der lyde en tak til ungdomsudvalget for god og entusiastisk opbakning, samt de mange hjælpere, der gav en hånd med på dagen.Vi glæder os allerede til at lave cykel rally i 2013.

På udvalgets vegne Johannes Frandsen

www.snejbjergsgi.dk 15


gymnastik

gymnastik

Gymnastikopvisning 2013

Har du set vi er kommet på Facebook

Sæt allerede nu kryds i kalenderen lørdag den 16. marts 2013 til en fantastisk gymnastikopvisning i Snejbjerg.

Mere info kan fås hos bestyrelsen eller i februar-udgaven af Sportsnyt.

Klik ind på vores side www.facebook.com/Snejbjerggymnastikforening og synes godt om, så kan du følge med i hvad der sker.

svømning

Sæsonopstart Så startede gymnastiksæsonen endelig og sikke en start vi fik. Vore 46 instruktører og hjælpere gør igen igen et fantastisk stykke arbejde på vores 21 hold. Hvis du endnu ikke har fået meldt dig til, så smut forbi www.snejbjergsgi.dk/gymnastik og meld dig på det hold der passer dig.

Zumba Marathon for den nye multihal Stort TAK til alle som deltog ved Zumba Marathon den 29. september. Tak for kampen og tak for bidraget til Snejbjergs nye multihal :-) 16

www.snejbjergsgi.dk

Snejbjerg Svømmehal Åbningstider Tirsdag 19.15 - 20.45 Onsdag 20.00 - 22.00 Lørdag 09.00 - 11.00 Søndag 08.00 - 09.00 Søndag 09.00 - 12.00

(kun svømmere) (kun svømmere)

Saunaerne er åbne i forbindelse med offentlig åbning, men lukker 15 min. før. Billetsalget stopper 30 min. før lukketid. Priser Børn under 5 år

vores prøvet   ? u d r a H nnerz nye Ru vandet i Den er rdag  ! lø r e hv

gratis

Børn / pensionister enkelt billet 12 kr. 10-turskort 80 kr. Voksen enkelt billet

10-turskort

20 kr.

140 kr.

konkurrence VIND 10-turskort til Snejbjerg Svømmehal Find os på Facebook, og vind 10-turskort, Scan koden til højre med din mobiltelefon, eller søg på Snejbjerg Svømmehal. www.snejbjergsgi.dk 17


HÅNDBOLD

HÅNDBOLD

Nordea Cup U12-Piger B I weekenden den 22 - 23. september var pigerne til Nordea Cup, Lind. Pigerne havde ikke alle spillet sammen før, og det kunne man godt se på deres første kamp de spillede lørdag. De havde problemer med at få spillet til at flyde og havde mange boldtab. Men trods det, fulgte de nu fint med i starten af kampen mod Hornbæk, men til sidst løb Hornbæk af med sejren der lød på 11-8. Men Snejbjergs piger burde have vundet denne første kamp. Kamp nr. 2 var mod Næsby 3. og her vandt Snejbjerg overlegent med hele 11-1. Her fik pigerne vist, hvad de kunne og det var nærmest en opvisningskamp… De sidste pigerne skulle møde i puljespillet var Ikast FS 2. Ikast kom godt fra start og var simpelthen for stærke for pigerne fra Snejbjerg. De kunne bare ikke holde dem og fysisk var Ikast FS bare bedre. Så kampen endte 8-3 til Ikast FS. Efter puljespillet kom de i en ny gruppe, hvor vores andet Snejbjerg hold (U12-piger C) 18

også var… Dem skulle vi slutte af med at møde lørdag eftermiddag. Det blev ikke en særlig velspillet kamp. Pigerne var ved at være trætte og kræfterne ved at være brugt op. Men de fik da hevet en smal sejr hjem på 5-4. Søndag formiddag var depoterne atter tanket op og pigerne var klar til nye kampe. De startede op med at spille en super flot kamp mod Virklund 2, der stort set ikke fik en fod til jorden i de 2 x 10 min kampen stod på. Pigerne vandt hele 10-0. Pigerne fortsatte deres flotte spil i næste kamp, hvor det var Aalborg KFUM 1 der stod for skud.. Her spillede pigerne sig atter til en sejr med hele 9-1. Det betød så, at Snejbjergs piger var kommet til semi-finalen i B-slutspillet. Her skulle de møde Næsbys 2. hold. Pigerne havde jo dagen før slået deres 3. hold og mente nok, at det her måtte være en overkommelig opgave, men de kom på andre tanker… Holdene fulgtes ad i hele kampen og den endte også uafgjort… Det resulterede i

www.snejbjergsgi.dk

3xstraffekast som vi alle nok var lidt uforberedte på… Men Cille, Ida og Natacha blev sat til at skyde… Desværre starter Cille med at brænde og Næsby scorer på Karoline i vores mål. Ida scorer derefter sikkert og Karoline redder Næsbys 2. skud. Natacha går derefter til stegen, men skyder desværre forbi målet… Men Karoline er atter på pletten, og tager Næsbys 3. skud. Så resultatet er stadig uafgjort og derefter skal vi have én spiller på banen af gangen… Her bliver det så Anne, der skal prøve kræfter med Næsbys målmand. Anne rammer det inderste af målstolpen og bolden banker ned på mållinjen og op i netmaskerne… Så nu er der virkelig pres på Næsby… Men igen er Karoline på pletten og Næsby skuder bolden ved siden af målet. Snejbjergs piger er i finalen til Nordea Cup…

bedste forsvarshåndbold vi har set på de her to dage. De kæmpede virkelig for at holde sig inde i kampen, men måtte til sidst give op. Kampen endte 3-8. Men pigerne fra Snejbjerg kan bestemt være ovenud tilfredse med deres 2. plads – det var rigtig FLOT gået… Pigerne fik hver et par strømper for deres velfortjente 2. plads. Og ellers er der kun at sige – tusind tak til jer forældre, der kom og heppede på pigerne… Hilsen Christoffer, Åge, Gitte og Marianne

Efter 20 min. skulle Snejbjergs piger så atter i kamp. I finalen skulle vi møde Ålborgs KFUM’s 2. hold. Selvom om pigerne virkelig knoklede og formåede at følge rimeligt med, kunne de ikke holde Ålborgs noget stærkere og mere velspillede piger fra målet. Snejbjergs piger spillede ellers noget af det www.snejbjergsgi.dk 19


HÅNDBOLD

støtteforeningen

Opråb: ”Der skal fra bestyrelsens side lyde en opfordring til samtlige forældre til vore håndboldspillere på alle hold, at vi søger den positive holdånd og stemning – BÅDE i forbindelse med træning OG når der afholdes kampe. HUSK det er frivillige, der træner jeres børn, og de bruger deres fritid til det. Skulle I have lyst til at bidrage med hjælp af en hver art – henvend jer endelig til enten sportsudvalget eller formanden. Se hjemmesiden for kontaktdata.” I håb om en god sæson – Bestyrelsen

Julen nærmer sig med hastige skridt. Det er snart længe siden de første nisser indtog butikkerne. Derfor vil vore spillere også snart ringe på hos jer for at sælge FCM-Julekalendere til støtte for håndboldafdelingen. Vi håber, I tager godt imod spillerne – og støtter vores klub. På forhånd tak– Bestyrelsen

støtteforeningen

BYFEST 2012 TAK til Snejbjerg By for en super super opbakning til årets byfest i august måned. OG ikke mindst også en KÆMPE tak til byfestudvalget for det store arbejde, som I har lagt i arrangementet. Det var en rigtig god oplevelse med så meget liv på pladsen alle dage. Derfor en stor tak for indsatsen til Byfest-udvalget og tak for opbakningen.

Kontingent 2012/13 Støtteforeningen for Snejbjerg Idrætten har været rundt for at opkræve kontingent for perioden 2012/13. Var du ikke hjemme har du fortsat mulighed for at indbetale kontingentet på 60 kr. Du kan indbetale beløbet på konto 5997-1023425 Støtteforeningen for Snejbjerg Idrætten har til formål at støtte ungdomsarbejdet i de forskellige idrætsgrene i Snejbjerg gennem blandt andet tilskud til stævner og arrangementer. Du kan læse om ansøgningsfrister mv. på hjemmesiden, som findes via www.snejbjergsgi.dk/støtteforeningen Tak til jer der tegnede medlemskab da I fik besøg – og tak til indsamlerne. Bestyrelsen

FÆLLESKAB ER MED TIL AT SKABE FREMDRIFT

SNEJBJERG BYFEST Bestyrelsen for Støtteforeningen for Snejbjerg Idrætten.

20

www.snejbjergsgi.dk

www.snejbjergsgi.dk 21


støtteforeningen

BANKOSPIL Bankoudvalget, som er en del af Støtteforeningen for Idrætten i Snejbjerg står bag bankospil på følgende dage:

Fredag Mandag Mandag Torsdag

den 23. november 2012 den 10. december 2012 den 21. januar 2012 den 7. februar 2012

Bankospillet finder sted i Bankocentret, Smedegade, Herning Bankospillet er med til at samle penge ind til Støtte for Idrætten i Snejbjerg. Vi kan derfor kun opfordre jer alle til at støtte bankospillet – og især på ovennævnte dage.

seniorsport

Klubmesterskab 2012 Onsdag den 26. september var det tid for det årlige klubmesterskab i petanque og kroket. Dagen var meget våd, det havde regnet en hel del i løbet af natten, og det blev ved, men for ”petanque- og kroketfolket” betyder det ikke noget særligt, det er et spørgsmål om ordentlig regntøj. Hele formiddagen blev der spillet indledende kampe. Kl. 12.00 var der frokost, med hjemkøbt smørrebrød, hvortil klubben gav øl eller vand, en enkelt snaps eller to var der også plads til. Efter frokost blev vinderne af de indlede runder sat op i et slutspil. Dette slutspil var planlagt til at slutte senest kl. 14.45. Klokken 15.00 samledes vi alle i Snejbjerghallens Cafeteria, hvor vi skulle have vinderne præsenteret og hyldet. KlubMestre 2012 i Petanque blev: Lis Thygesen og Peder Hjøllund KlubMestre 2012 i Kroket blev: Villy Pedersen og Erling Haubjerg Efterfølgende var der traditionen tro kaffebord og ”Lagkage ræs” hvor vi gik ombord i op mod en halv snes hjemmebagte/sammenlagte ”smouselækre” lagkager lavet af bestyrelsen og hustruer. Eftermiddagen sluttede med hyggeligt samvær, uddeling af kuglepenne og plader, og ikke at forglemme, rødvin til vinderne og 2. pladserne. Det var hermed afslutningen på en rigtig god dag. Seniorsport Snejbjerg Kjeld Christensen

Vel mødt Bankoudvalget

22

www.snejbjergsgi.dk

www.snejbjergsgi.dk 23


multihallen

Indsamling Følg med i Snejbjergs spændende fremtid!

Giv dit bidrag inden 31. december 2012 og opnå skattefradrag for 2012. Indsamlingen til Snejbjerg Multihal er startet og vil bl.a. indeholde en www. snejbjerg-multihal.dk. kan dupåseat nyheder, billedhusstandsindsamling i foråret 2013, men er du frisk ”tyvstarte”, kan du allerede i dag yde DIT bidrag. er, kommende events og meget mere omkring

Snejbjergs multihal. Vi har oprettet en konto via dgi.dk, der sender pengene til nye vores konto, samt sørger for at indberette det indbetalte beløb til skat.dk, så du opnår et skattefradrag på ca. 1/3 af bidraget.

Og så kan du naturligvis følge indsamlingen, og se, Gå ind på hjemmesiden: www.snejbjerg-multihal.dk hvordan du kan bidrage til fælles glæde.

Klik på linket: Indsamling – Klik på undermenuen: Støt med dit bidrag nu

Vi ses påtak www.snejbjerg-multihal.dk På forhånd for DIT bidrag www.snejbjerg-multihal.dk

Skift fra sommerdæk til vinterdæk og støt Snejbjerg Multihal Lørdag den 10. november kl. 9.00-ca. 14.00 kan du for 250 kr. få skiftet dine sommerdæk ud med dine vinterdæk hos Hjøllunds Autoværksted, Enggårdsvej 23 i Snejbjerg. De 250 kr. går ubeskåret til Snejbjerg Multihal Bestiller eller køber du dæk hos Hjøllunds Autoværksted den 10. november vil 10% af dæksalget gå til Snejbjerg Multihal. Arrangør: Støttegruppen for Snejbjerg Multihal

24

www.snejbjergsgi.dk

sportsnytNoember2012  

SportsNyt for november 2012 Snejbjerg SG&I

Advertisement