Page 1

Odense afslår  samarbejde  der  skal   gavne  kommunens  handicappede     I  2010  afslog  Odense  Kommune  et  samarbejde  med  mærkeordningen  God   Adgang.  Det  betyder,  at  man  ikke  arbejder  på  at  øge   handicaptilgængeligheden  i  kommunens  eksisterende  bygninger.       Af  Tobias  Sydradal  Lund,  toblu12@student.sdu.dk     To  trappetrin.  For  nogle  af  Odenses  borgere  er  de  lige  så  ubestigelige  som  Mount   Everest.  En  af  dem  er  24-­‐årige  Pernille  Møller  Jensen.  Hun  er  spastiker  og  er   derfor  afhængig  af  sit  gangstativ  for  at  manøvrere  sig  rundt  i  hverdagen.       ”Jeg  ville  ønske,  at  der  blev  gjort  noget  mere  for  de  handicappede.  Der  er  så   mange  trapper  i  Odense,”  siger  Pernille  Møller  Jensen.     ”Der  er  altså  en  hel  gruppe  mennesker,  som  også  gerne  vil  være  her,”  fortsætter   hun.       I  2010  afslog  Odense  Kommune  et  samarbejde  med  den  nationale  mærkeordning   God  Adgang.  Det  er  en  mærkeordning  i  stil  med  fødevarestyrelsens  smiley-­‐ ordning.  God  Adgang  registrerer  alle  typer  af  bygninger  i  Danmark  med  offentlig   adgang.       ”Vi  tjekker  for  alle  aspekter,  der  har  betydning  for  adgangsforholdene.  Hvis   bygningen  opfylder  minimumskravene  for  tilgængelighed,  så  får  den  et  mærke”   forklarer  Ulla  Kramer,  der  er  sekretariatsleder  hos  God  Adgang.   Minimumskravene  indebærer  blandt  andet  krav  om  niveaufri  adgang,   handicaptoiletter  og  elevatorer.     Information  til  borgerne     Mærkeordningen  kan  to  ting:  De  registrerer,  hvor  let  det  er  for  Pernille  Møller   Jensen  og  andre  i  samme  situation  at  komme  til  og  fra  Odenses  bygninger.  Ud  fra   de  registreringer  kan  ejeren  af  bygningen  så  forholde  sig  til,  hvilke  forbedringer   der  skal  laves.   Og  så  er  God  Adgang  et  informationssystem.     ”Vi  er  en  søgeflade,  hvor  man  kan  finde  handicaptilgængelige  steder.  Vi  sørger   for,  at  informationerne  kommer  ud  til  borgerne,”  oplyser  Ulla  Kramer.    


Da Odense  Kommune  afslog  samarbejdet,  sagde  de,  at  kommunen  ikke  kunne   rejse  de  nødvendige  penge.  Kommunen  lagde  samtidigt  op  til,  at  den  selv  ville   tage  sig  af  registreringsarbejdet.     ”God  Adgang  er  godt  nok  non-­‐profit  og  upolitisk,  men  det  koster  alligevel  nogle   penge  at  lave  det  her  arbejde,”  fortæller  Ulla  Kramer.   ”Et  overslag  pr.  Kommune;  så  plejer  vi  at  sige,  at  registrering  af  15  bygninger,  af   forskellig  størrelse,  det  vil  koste  45.000  kroner,”  siger  hun.     God  Adgang  i  København  og  Aarhus     Peter  Sejersen  sidder  i  Byggerådgivningen  hos  Odense  Kommune.  Han  sad  med   til  møderne  med  God  Adgang  i  2010,  hvor  han  var  en  del  af  By-­‐  og   Kulturforvaltningens  Tilgængelighedsteam.     ”Idéen  var  rigtig  god,  men  kommunen  havde  ikke  sat  nogle  penge  af  til   samarbejdet,”  fortæller  han.       God  Adgang  samarbejder  både  med  Aarhus  og  København.  Så  sent  som  i  fredags,   afleverede  de  117  registrerede  bygninger  til  Københavns  Kommune.     ”Der  er  simpelthen  ikke  sket  noget  siden,”  erklærer  Peter  Sejersen.  Han   beskæftiger  sig  med  om-­‐  og  tilbygninger  i  kommunens  eksisterende  bygninger,   og  ville  derfor  vide  det,  hvis  kommunen  kom  med  nye  tiltag  til  at  øge   tilgængeligheden.     Et  spørgsmål  om  penge     ”Det  er  et  prioriteringsproblem.”  Sådan  siger  Birthe  Malling,  der  er  formand  for   Handicaprådet  i  Odense.     ”Jeg  mener,  at  Odense  Kommune  skulle  have  lavet  et  samarbejde  med  God   Adgang,”  siger  Birthe  Malling.       Det,  som  God  Adgang  gør,  er  at  sikre  at  kommunen  arbejder  på  at  forbedre   forholdene  for  handicappede  i  dens  eksisterende  bygninger.     ”Vi,  i  Handicaprådet,  kan  ikke  gøre  det  lige  så  godt.  Så  når  vi  har  et  problem,  så   kommunikerer  vi  med  God  Adgang,”  forklarer  formanden  for  Handicaprådet.     Odense  Handicapråd  tager  udgangspunkt  i  mærkeordningens  standarder  i  deres   arbejde.  Kommunen  ansætter  dem  bare  ikke.  Det  er  forskellen.      


Birthe Malling  forklarer,  at  det  ligger  som  et  grundprincip  i  Odense  Kommunes   planer,  at  når  der  skal  bygges  nyt,  så  skal  det  være  handicaptilgængeligt.  Men  der   bliver  ikke  gjort  noget  for  at  registre  tilgængeligheden  i  kommunens   eksisterende  bygninger.     Det  er  det  som  God  Adgang  beskæftiger  sig  med.     ”Grunden  til,  at  man  tit  og  ofte  ikke  ansætter  God  Adgang  er,  at  det  koster  mange   penge.”  Uddyber  Birthe  Malling.     Odense  Handicapråd  har  nedsat  en  arbejdsgruppe,  der  bliver  tilkaldt  når   kommunen  skal  lave  nye  byggerier.  Deres  job  er,  at  sørge  for,  at  kommunen   overholder  de  lovmæssige  krav,  der  er  for  tilgængeligheden  ved  om-­‐  eller   nybyggeri.     ”Det  kræver  ikke  meget  mere  end  en  rampe  eller  en  lift  at  gøre  et  sted   tilgængeligt  for  alle,”  siger  Pernille  Møller  Jensen.       Faktaboks     Arkitekt  ved  Statens  Byggeforskningsinstitut,  Lars  Schmidt  Pedersen,  forklarer   om  lovgivningen  på  tilgængelighedsområdet:     Den  danske  byggelov  vedtages  i  Folketinget.  Den  indeholder  blandt  andet  krav   om,  at  man  skal  bygge  handicaptilgængeligt.  Det  betyder  for  eksempel,  at  der   skal  være  niveaufri  adgang  til  alle  bygninger.   Der  har  været  lovgivning  på  området  siden  1960’erne,  men  først  i  1995  skete  der   for  alvor  noget  for  tilgængeligheden.   I  2008  og  2010  blev  der  strammet  meget  op  på  de  regler  der  har  med   tilgængelighed  at  gøre.       Foto:  God  Adgang   Når  God  Adgang  har  registreret  en   bygning  som  handicaptilgængelig,   så    får  den  et  mærke  som  bevis.                


1. Semester Eksamen Nyhed  
Advertisement