Issuu on Google+

Fucking Festuge

Mød dem, som hellere vil være fri

Østergade 9 i Århus


I festugen er familien Århus samlet i teater­­sale, idrætscentre og øltelte, men ­nogle vælger det folkelige fæl­les­skab fra Tekst: Cecilie Cronwald Foto: Tobias Nørgaard Pedersen

Åh gud, hvor de larmer,” sukker en pige med blomstret vintagekjole og kort, strittende drengefrisure. Lyden af latin jazz, inklusiv koklokke og trompet, hvirvler op fra ølteltet i baggården og trænger ind ad vinduet på Lynfabriken, hvor pigen netop har sat sin hvide MacBook fra sig. Udenfor vrimler byen med festugegæster. Store, gennemsigtige plastikbobler vipper rundt på åen, mens børn løber grinende rundt inden i og minder om mus i trædemøller. På trapperne ned mod åen sidder forældrene og kigger på, sammen med en flok unge drenge, som drikker Harboe-øl, og en flok piger med dåseCarlsberg fra 7-eleven. En klapvognsmor drikker iskaffe fra Baresso på vej over broen ved Magasin, hvor et par i guldbryllupsalderen står og iagttager folkemassen på sikker afstand. Men det er ikke alle, der har lyst til at være med i festugefællesskabet. Mød dem, der vælger festugen fra.

Lynfabriken

På Lynfabriken lukker pigen vinduet, så festugelarmen dæmpes. Lyden af blød

”Og så er det bare altid det samme. Der sker ligesom ikke noget nyt.”

elektronisk musik træder frem i stedet, mens pigen går op for at købe en økologisk sodavand. Der er også øko-te og øko-øl, der er sojamælk til kaffen, og de ’Freitag’-tasker, der kan købes i caféen, er lavet af genbrugte presenninger og gamle bilseler. Ved vinduet i caféen sidder Jan WestHansen. Han er ældre end resten af klientellet, men han kompenserer for sine 35+ med et par stramme hvide jeans, en multifarvet, ternet skjorte og en sennepsgul cardigan. ”Det er jo sådan en slags massepsykose,” siger han om festugen, som han ikke skal være med til i år. I stedet sidder han og arbejder på ’nogle tanker til en bog’, som han er ved at skrive. Bogen skal bestå af en masse små historier, som tager udgangspunkt i ting, han har oplevet. ”Det kan godt være, de enkelte arrangementer er fine. Men jeg tror ikke, folk tager derned for kunstens skyld. De gør det bare, fordi naboen gør det. Det er en slags konsum af kultur,” mener Jan West-Hansen.

Sct. Annagade Skole

Gågaden i Århus

Klakk. ”Fuck!” Ni ud af ti gange går det galt. Skateboardet kommer ikke med hele vejen rundt, eller det lander langt fra ejermandens fødder. En ung fyr tror et kort sekund, han har klaret den: Fødderne finder brættet efter et kickflip, men han rammer et par centimeter forkert, og brættet skyder væk under en ham. Shwussssh. ”God dammit” Så får han et S. Eller et K, A, T eller E. Spillet hedder ’Skate’, og hvis man ikke kan efterligne kammeratens trick, får man et bogstav. Når man har fået fem, er man ude. Mens der er wellnessteater på Filuren og countrykoncert på Klostertorv, har en gruppe unge fyre søgt væk fra festugen. De kan bedre lide det her i den forladte skolegård på Sct. Annagade. ”Der er så mange mennesker i byen, så alle er aggressive og går og skubber til hinanden,” siger Andreas.

” Det er jo sådan en slags massepsykose. Jeg tror ikke, folk tager derned for kunstens skyld. De gør det bare, fordi naboen gør det. ”

Jan West-Hansen, Lynfabrikken


” Det er som om, det hele skal være ballet og sådan noget. Os, der bare vil drikke os en telegrafpæl i øret, os er der ikke plads til. ”

Palle Laursen, Hjorten

På asfalten ved siden af smider en ung fyr sit bræt hårdt ned i jorden efter et mislykket forsøg. Han er gennemblødt af sved, og han tørrer panden, først med underarmen, bagefter med det nederste af T-shirten, som han hiver op. Men hans røde, strikkede tophue bliver på hovedet.

”Det er som om, det hele skal være ballet og sådan noget,” siger han. ”Og priserne er skruet op. Det er jo ikke til at være med,” siger Kurt, som står ved spillemaskinen ved siden af.

Den tyrkiske villa på Nørre Allé

Hjorten

Røgen er tæt på Hjorten, selvom døren ud til Vesterbro Torv står åben. På torvet udenfor står et af festugens rød-hvide telte. Vejret er lunt og tørt, men alligevel er der mange, der foretrækker den dunklere belysning på værtshuset. Gennemsnitsalderen er højere end udenfor, og folk sidder i små grupper og taler, tier eller rafler. En dame i halvtredserne sidder for sig selv og løser en krydsogtværs med en cigaret i den ene hånd. ”Os, der bare vil drikke os en telegrafpæl i øret, os er der ikke plads til,” siger Palle, mens han putter mønter i den enarmede tyveknægt. Han har faktisk været til festugen i år. Han spiller kontrabas i to forskellige jazzbands, som optræder. Men han er kun til festugen, når det er arbejde, ellers er han helst fri.

Rosensgade 10 i Århus

Udenfor Nørre Allé 34 kører busserne forbi med flag og festugegæster, men larmen fra festugen når ikke forbi frugttræerne i den store forhave. Inde i den store, gamle villa er der ro. ”Jeg er ikke så vild med at gå gennem byen nu. Der lugter grimt, og musikken er så høj,” siger 16-årige Sarmad Hussain, ”Folk ryger og drikker, og det er ikke godt for deres krop. Der er også mere vold og skænderi,” tilføjer han. Sarmad kommer tit i den Muslimske Kultur- og Ungdomsklub, som sammen med Den Muslimske Menighed, Islamisk Trossamfund og Islamisk Videnscenter ligger i villaen på Nørre Allé. Det er først og fremmest et sted, hvor tyrkiske mænd kan mødes. Indenfor sidder to mænd og bladrer i arabiske aviser, mens de en gang imellem kaster et blik op på fjernsynets tyrkiske tv-værter.

Sarmad er glad for at være her. Sidste weekend så de splatterfilmen ’Saw III’ inde i filmrummet, som er stort og dækket med mønstrede, mørkerøde tæpper og puder. Der er også en X-box. Hver søndag i Ramadanen spiser man pizza sammen efter solnedgang, og hver fredag er der fællesbøn i Sultan Ayyub Moskeen på anden sal. Sarmad kan godt lide, at her er roligt.

Klostertorv

Familien Århus ser ikke ud til at bekymre sig så meget om den slags. På Klostertorv læner folk sig tilbage med fadøl og franske hotdogs, mens de kigger op på scenen. ”Everybody loves you”, vrænger forsangeren ud over langbordene, mens en enkelt, beruset herre svajer rundt foran scenen. En kvinde forsøger utålmodigt at klemme sig igennem menneskemængden med sin cykel. ”Hallo? Hallo, må jeg komme forbi?”

” Jeg er ikke så vild med at gå gennem byen. Folk drikker og ryger, og det er ikke godt for deres krop. ” Sarmad Hussain, Den Muslimske Kultur- og Ungdomsklub


Fucking Festuge