Page 1

Konservativ globetrotter Til trods for 3.372 personlige stemmer ved folketingsvalget må den konservative Rasmus Jarlov fortsætte sit arbejde i Borgerrepræsentationen. Det sætter dog ingen stopper for den yngste dansker, som har rejst i flere end 100 lande Tobias Matthiesen Han er 34 år og har allerede rejst i 103 lande. Det konservative medlem af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, Rasmus Jarlov, har vendt hvert et hjørne af verden. Selv en fængselscelle i Congo har han set indefra, da han blev anholdt under en rejse for at tage billeder af almindelige hverdagssituationer. Netop nysgerrigheden er en del af det drive, som får Rasmus Jarlov til at arbejde flittigt og ihærdigt, hvad enten det er som folketingspolitiker eller som i dag, kommunalpolitiker. Politik er hans store dedikation. En stærk kommunikatør Rasmus Jarlovs største force som politiker er hans evne til at tale klart og skarpt til borgerne, fortæller flere politiske kollegaer. Oven i det kan han tænke ud af boksen og skabe opmærksomhed. Ved den netop overståede valgkamp fik han transporteret en præmieko på 1100 kg. ind på Højbro Plads for

at symbolisere, at vi måtte slagte den helligste ko, efterlønnen. Folketingsvalget indbragte ham 3.372 personlige stemmer, men da der kun var en plads til Konservative i København rakte det ikke. Han bliver af politiske modstandere betegnet som reel og ligetil, på godt og ondt. Han lægger sjældent en dæmper på sine ærkeborgerlige holdninger til politik, hvilket gør ham til lidt af en udfordring. Rasmus Jarlov følger sine egne stier. Han er opvokset i et rødt hjem med en mor og far fra 68’er-generationen, men regnes nu for en af de mest fremtrædende yngre forkæmpere for den konservative ideologi. Fra barnsben var han drengen på fodboldholdet, der syntes det virkelig var uretfærdigt, hvis dommeren dømte et forkert frispark. I gymnasiet udviklede han interesse for politik, og under en samfundsfagsopgave om forsvarspolitik gik det op for ham, at han ville være konservativ.

Portræt af Rasmus Jarlov  

Han bliver af politiske modstandere betegnet som reel og ligetil, på godt og ondt. Han lægger sjældent en dæmper på sine ærkeborgerlige hold...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you