Page 1

Differens

Dec. 08

Personligt engagement gør en forskel Af Torben Møller-Hansen, Tema: CORPORATE VOLUNTEERING

• Integration som frynsegode

 betaler sig at lade • Det medarbejderne gøre en forskel • ” Det betyder meget for mig, at min arbejdsplads tager et socialt ansvar”

Integrationspris for en win win situation

Nyt fra Metropolis

direktør i

Foreningen Nydansker

De færreste tænker i dagligdagen over, hvor stor en del af Danmark der holdes i gang, fordi almindelige mennesker gør en ekstra indsats – helt frivilligt. Det er ikke kun børnenes fodboldtræner, afdelingsbestyrelsens ”grønne udvalg”, lektiehjælperne fra ungdommens røde kors eller besøgsvennerne der bruger deres fritid på at være noget for andre. De frivillige er mange steder og de udgør rygraden i mange små og store lokale indsatser. Uden dem ville rigtigt mange ting falde fra hinanden. Alligevel hører vi hyppigt i medierne, at arbejds- og familielivet er fyldt så hårdt op, at det kan være svært at finde det ekstra overskud i hverdagen. Dermed mister både de og vi noget centralt. Frivillige kan noget, som en betalt medarbejder aldrig vil kunne bidrage med på samme måde.

Udgives af ’Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet’ og udkommer cirka fire gange om året.

En række virksomheder er under overskriften Corporate Volunteering begyndt at åbne for en ny type af personlige frivillige indsatser. Vi hverken kan eller skal overlade hele den sociale indsats til velfærdsstaten, men bør i tiltagende omfang vurdere mulighederne for selv at tage en del af ansvaret. Integrationsområdet er ingen undtagelse for dette, nærmest tværtimod. I dag mødes de fleste af os på arbejdspladsen, og hver eneste dag indgår danskere og nydanskere relationer til fælles gavn.

Redaktion: Trine Lundgaard Nielsen (ansv.) og Helle Thorbøl Møller Layout: one2one

Tilbage står de marginaliserede, de som ikke er i arbejde eller i uddannelse. De

Differens

Har du kommentarer eller spørgsmål til nyhedsbrevet, er du velkommen til at kontakte os på tln@foreningen-nydansker.dk Foreningen Nydansker Sankt Peders Stræde 28 C, 4. sal 1453 København K Tlf.nr.: 33 93 43 83 www.foreningen-nydansker.dk

lever for manges vedkommende stadig på kanten af Danmark, med kommunens medarbejdere som eneste bindeled til et Danmark som kan være svært at håndtere. Her er brug for overskud og frivillige indsatser. Her er brug for rollemodeller, for mentorer for positiv sparring, for et menneske der kan vise vej ind i erhvervslivet, for det netværk hvor kompetencerne kan omsættes eller for vejledning i forhold til valg af uddannelse og tilrettelæggelse af hverdagen. Et utal af danskere har allerede cementeret det faktum, at den personlige indsats gør en forskel. Såvel i virksomhedens lokale indsats, som når den enkelte medarbejder gør en indsats for mangfoldighed udenfor virksomheden. Faktum er, at danskerne gerne vil bidrage til den gode integration og mangfoldigheden, hvilket kan dokumenteres via tilslutningen til de projekter som bl.a. Foreningen Nydansker har sat i søen, sammen med en række virksomheder indenfor både det offentlige og private erhvervsliv. Om resultatet bliver en produktionsforøgelse, gladere medarbejdere eller tilsvarende gevinster på bundlinjen kan kun fremtiden vise, men et er sikkert, det giver et markant bidrag til den nødvendige samfundsindsats som på sigt vil skabe luft til en prioritering af velfærdsøkonomien. Hvis I har fået lyst til selv at bidrage, så lad Foreningen Nydansker gøre det let for jer. Vi har projekterne og initiativerne klar, det er bl.a. det I har os til. <<


Integration som frynsegode Af Trine Lundgaard Nielsen I en tid, hvor virksomhederne i stigende grad er tvunget til at fokusere på bundlinjen, er det en interessant tendens, at flere og flere både offentlige og private virksomheder bruger ressourcer på at finansiere medarbejdernes frivillige sociale engagement i arbejdstiden, også kaldet Corporate Volunteering. To eksperter med stor teoretisk og praktisk erfaring på området beretter om, hvordan fænomenet er en gevinst for alle involverede parter. Konsulent og foredragsholder Tania Ellis mener, at forklaringen på, hvorfor flere og flere virksomheder indfører Corporate Volunteering tiltag, kan findes i det faktum, at især unge mennesker har fokus på at få et godt (arbejds)liv. Man vil gerne gøre en forskel for samfundet og udvikle sig fagligt såvel som personligt. ”I dag er materielle frynsegoder ikke længere nok. Livskvalitet hænger i høj grad også sammen med at gøre noget godt for andre” Mange mennesker finder glæde og stolthed i det at arbejde med noget meningsfuldt, og derfor er det oplagt for mange virksomheder at indgå i et samarbejdet med en organisation om Corporate Volunteering. Vibeke Molin, der er CSR-ansvarlig i forsikringsselskabet Skandia, kan nikke genkendende til denne påstand. Cirka 40 % af medarbejdere arbejder i dag frivilligt i arbejdstiden og virksomheden har fået flere uopfordrede ansøgninger som direkte effekt af deres Idéer for Livet Ambassadører projekt, hvor alle Skandias medarbejdere bliver tilbudt at arbejde frivilligt 2 timer om måneden i arbejdstiden. ”Jeg tror tilbuddet er med til at skille os ud i forhold til vores konkurrenter

Er du interesseret i at vide mere om Corporate Volunteering og hvordan din virksomhed kan komme i gang, kan bogen ”Corporate Volunteering – en drejebog til frivilligt arbejde i arbejdstiden” rekvireres gratis hos Vibeke Molin i Skandia på telefon: 36 88 66 62, der også står til rådighed med gode råd i den forbindelse.

og give os en profil, der tiltrækker den type medarbejder, vi søger”, siger Vibeke Molin. Intern og ekstern branding Corporate Volunteering kan i høj grad være med til at styrke virksomhedens brand udadtil overfor kunder og den generelle omverden i forhold til samfundsanvar. Set i et samfundsmæssigt perspektiv er der, på baggrund af undersøgelsen blandt Skandias medarbejdere, klart belæg for at sige, at man bidrager positivt til samfundet som virksomhed. I forbindelse med intern branding i virksomheden, er der ligeledes gevinster at hente. I en undersøgelse gennemført i år af Zapera mener 69 % af danskerne, at det har en betydning, at deres arbejdsplads tager et socialt ansvar. Når det gælder Corporate Volunteering, er tallene også

markante. For de af Skandias medarbejdere, der arbejder frivilligt i arbejdstiden tilkendegiver 41 %, at Skandias initiativ på området gør dem stolte af deres arbejdsplads. Faktisk har hele 53 % fået en mere positiv holdning til virksomheden, efter de er begyndt som ambassadører. Hos Skandia melder nye medarbejdere sig hele tiden til ambassadør projektet. Hele 96 % af projektdeltagerne vil anbefale andre at blive frivillige. ”De kolleger der allerede er ambassadører er i virkeligheden de bedste reklamesøjler vi har i forhold til at få flere til at melde sig. Når man i frokostpausen fortæller hvad man laver, er der tit folk der siger: Er det sådan noget I laver – det vil jeg da også”, fortæller Vibeke Molin. Hos Skandia mener man også, at det, til en vis grad, kan være med til at fastholde nuværende medarbejdere, idet de i højere grad involveres i virksomheden gennem det frivillige arbejde de foretager i arbejdstiden. ”Senere i dag skal jeg samle IKEA møbler sammen med fire kolleger, jeg efter al sandsynlighed ikke ville kende, hvis det ikke havde været for vores ambassadørprojekt”, konstaterer Vibeke Molin. Det frivillige arbejde giver medarbejderne lejlighed til at arbejde sammen med kolleger på tværs af faggrænser og afdelinger på en arbejdsplads. Faglige gevinster ”Mange virksomheder vil hellere donere medarbejdernes tid, end de vil donerer penge” siger Tania Ellis, der fremhæver, hvordan virksomhederne på den måde har en større andel i projektet samtidigt med, at medarbejdernes kompetencer udvikles. ”Den faglige og menneskelige udvikling medarbejderne kan få igennem frivilligt arbejde, kan betyde meget for virksomheden og kan give input, som diverse kurser ikke kan” tilføjer Tania Ellis. Som leder kan man selv udvælge hvilke projekter, der ville være relevante for medarbejderne og deres faglige udvikling.


Nydansker

Skandia har udvalgt fire forskellige organisationer, de arbejder sammen med. ”Vi lægger stor vægt på, at medarbejderne selv kan vælge, hvad de vil bruge deres tid på” fortæller Vibeke Molin. Hun mener, det kan være med til at motivere medarbejderne yderligere, at de selv har haft indflydelse på, hvad de vil beskæftige sig med. I den tidligere omtalte undersøgelse blandt Skandias medarbejdere, melder hele 78 % tilbage, at de motiveres af det frivillige arbejde. Udfordringer Selvom 59 % af Skandias medarbejdere ikke har oplevet nogle ulemper ved arbejdet som frivillig i arbejdstiden, er der også udfordringer. Det kan eksempelvis være svært at kombinere arbejde og familie ligesom også nogle kommenterer, at det er endnu en opgave, der tager tid. Derfor er det, ifølge Vibeke Molin, altafgørende,

at indsatsen planlægges grundigt og at der er fuld opbakning og kommunikation fra ledelsen herom. ”Forventningsafstemningen er central, så folk ved, hvad de går ind til, ellers kan det give nogle skuffelser undervejs”. Stort uudnyttet potentiale 84 % af de adspurgte i en undersøgelse foretaget af Radius Kommunikation for Skandia har tilkendegivet, at de ville arbejde frivilligt, hvis det kunne foregå i arbejdstiden, afhængig af sagen. Endnu mere tankevækkende er det, at 72 % af de, der ellers aldrig har overvejet at arbejde frivilligt i fritiden ville gøre det, hvis det kunne foregå i arbejdstiden. 18 % betingelsesløst og 54 %, hvis den rette aktivitet bød sig.

arbejde generelt. Ca. 35 % af danskerne havde på daværende tidspunkt arbejdet frivillig indenfor et år, mens tallet i begyndelsen af 90’erne kun var 25 %. Tania Ellis vurderer, at der i dag er endnu flere, der arbejder frivilligt, og at antallet er i stadig stigning. I samme undersøgelse giver 65 % af de, der ikke foretager frivilligt arbejde, manglende tid som begrundelse. Disse tal, giver et billede af det store uudnyttede potentiale, som virksomhederne kan udnytte i forsøget på, at finde nye veje til medarbejdergoder. <<

Læs i de to følgende artikler eksempler på, hvordan Corporate Volunteering kan kobles med integrationsindsatsen på arbejdsmarkedet.

Ifølge en undersøgelse foretaget af SFI i 2005, er der sket en vækst i antallet af danskere, der udfører frivilligt socialt

Fordele ved Corporate Volunteering For virksomheden

For medarbejderne

For samfundet

Øger og forbedrer offentligt image og omdømme.

Bidrager til medarbejdernes personlige og faglige udvikling ved at ud vide deres erfaringsgrundlag.

Forbedrer livskvaliteten i (lokal) samfundet ved at støtte løsninger på sociale problemer.

Personlig udvikling

Social værdi

Øger interaktionen mellem medarbejdere i forskellige afdelinger og niveauer af virksomheden.

Øger antallet af frivillige og udbuddet af talenter/kompetencer i (lokal) samfundet.

Samarbejde på tværs af org.

Flere frivillige hænder

Øger virksomhedens konkurrencekraft i forhold til andre virksomheder i forbindelse med bl.a. rekruttering.

Forbedrer medarbejderinitiativer, teamwork, sociale kompetencer og samarbejdsevner.

Muliggør en udveksling af kompetencer og viden mellem private virksomheder og organisationer.

Employer branding

Social værdi.

Flere kompetente hoveder

Corporate branding

Forbedrer medarbejdernes teamwork, arbejdsmoral, produktivitet, engagement, fastholdelse, performance, loyalitet. Viden- og kompetenceniveau

Øger innovationskraft ifm fx udvikling af nye produkter, ydelser.

Øger innovationskraft ifm fx udvikling af nye processer, produkter, ydelser.

Corporate social innovation

(Corporate) social innovation

Kilde: United Nations Development Programme, videreudviklet af Tania Ellis - www.taniaellis.dk.


Det betaler sig at lade medarbejderne gøre en forskel Af Trine Lundgaard Nielsen En række virksomheder sprang hurtigt på vognen, da Foreningen Nydansker havde brug for hjælp til at finde mentorer på de danske arbejdspladser til ledige nydanskere. Hør her to virksomhedsledere fortælle, om motivationen for at donere deres medarbejderes arbejdstid og hvilke reaktioner det har affødt blandt medarbejderne. Til dagligt sørger økonomichef Erik Johansen, for at økonomien på Experimentarium ser fornuftig ud. Hvordan kan det så være, at han straks takkede ja til at donere noget af sine medarbejderes tid til Foreningen Nydanskers projekt erhvervsmentorer, da han fik muligheden? ”Det er en win-win situation, hvor medarbejderne dygtiggør sig og får en bredere tilgangsvinkel til at have med mennesker at gøre”, siger Erik Johansen. Han beskriver Experimentarium som en blandet landhandel, hvor det er vigtigt, at den enkelte medarbejder kan rumme sine kolleger. Får redskaber, der kan bruges i hverdagen Som en del af projektet får de deltagende medarbejdere et gratis mentorkursus, som skal klæde dem på til at introducere de ledige nydanskere for, hvad det vil sige at være på det danske arbejdsmarked og give dem gode råd til, hvordan de kommer i job. Erik Johansen fremhæver kurset som et vigtig redskab, medarbejderne kan bruge fremover både overfor nye medarbejdere og i andre interne projekter. Forstander Henriette Wülser på plejehjemmet Akaciegården, der også deltager i projektet, er enig: ”jo mere man som medarbejder italesætter, hvad vi står for her på stedet, jo stærkere bliver vores brand indog udadtil”. Hun mener desuden, at mødet med nydanskerne giver en vigtig kulturel indsigt, som medarbejderne på plejehjemmet kan bruge i deres daglige arbejde. I fremtiden forventer plejehjemmet at få langt flere borgere med nydansk baggrund og ligeledes blandt kollegerne: ”Vi skal være opmærksomme på, hvad der rør sig i vores omverden, og hvilke konsekvenser det har for os som organisation”. Tager ansvar for integrationen Som i mange andre virksomheder, der har taget corporate volunteering begrebet til sig, er det en bevidst strategi hos Experimentarium: Samfundsengagementet

er også en central del af grunden til, at Henriette Wülser sagde ja til at deltage i Erhvervsmentorer projektet. ”Vi har alle et socialt ansvar, vi bør forpligte os på at tage” og hun fortsætter: ”Vi havde mange ting i gang, men her fik vi muligheden for

Vi vil gerne have, at vores medarbejdere har og vil have tid til at engagere sig i samfundet. Erik Johansen, Experimentarium

at være med til at løfte opgaven med at integrere nydanskere på arbejdsmarkedet”. Nemt at finde frivillige På Akaciegården meldte hele seks medarbejdere sig straks, da muligheden for at blive mentor for ledige nydanskere bød sig. De deltagende virksomheder er blevet bedt om at stille med op til fire medarbejdere, gerne fra forskellige dele af organisationen, men entusiasmen smittede og projektleder Susie Skov Nørregård tog imod flere mentorer med kyshånd: ”Jeg mærkede straks, at Akaciegården havde nogle ressourcer og en tilgang til opgaven, der på alle måder ville gavne projektet”. Henriette Wülser fortæller, hvordan hun ville informere sine ledere, så de kunne hjælpe hende i arbejdet med at finde mentorer internt. ”Det nåede aldrig videre, for de synes idéen var så spændende, at de selv tog opgaven”.

Det har sine fordele, at hele ledergruppen har valgt at melde sig til projektet, da de kan bruge og videreudvikle deres kompetencer som praktikvejledere. Rekrutteringen af mentorer var heller ikke svær for Erik Johansen, der fortæller, hvordan han opfordrede tre kolleger og derudover meldte sig selv. Fire dage senere kunne han melde om udsolgt på de fire mentorpladser. ”Jeg valgte at prikke nogle af de medarbejdere på skulderen, som jeg troede ville egne sig rigtig godt i mentorrollen og som samtidigt kunne bruge erfaringerne fra projektet i andre sammenhænge”. Projekt som rekrutteringsværktøj Det er egentlig ikke forventningen, at de deltagende virksomheder skal ansætte de ledige nydanskere, der kommer hos dem. Men både hos Experimentarium og på Akaciegården er øjnene altid åbne for nye potentielle kolleger. Henriette Wülser forklarer: ”Vi har en udfordring i forhold til at motivere folk til at uddanne sig indenfor vores område, derfor er dette projekt en god måde at reklamere for os selv og vores fag, overfor de mennesker vi her møder”. Også Erik Johansen har forhåbninger i den retning og han fortæller, hvordan de tidligere har ansat blinde og spastikere, der arbejdede midlertidigt på museet i forbindelse med en udstilling.

[…] her fik vi muligheden for at være med til at løfte opgaven med at integrere nydanskere på arbejdsmarkedet Henriette Wülser, Akaciegården

Foreningen Nydansker kører lige nu to projekter, der igennem Corporate Volunteering har brug for mentorer i de københavnske virksomheder. Det ene, Mentor med Mening er stadig i opstartsfasen, så er du en interesseret i at høre mere, kontakt venligst konsulent Susie Skov Nørregård på 33 38 62 04. Har artiklen inspireret dig til også at indgå i et samarbejde med Foreningen Nydansker, opstartes der løbende projekter, hvor vi kan have brug for netop dine kollegers hjælp og ekspertise. Har du derimod selv idéer til særlige initiativer og områder, hvor din virksomhed kunne gøre en forskel, så kontakt os og få en uforpligtende snak.

Medarbejderne er stolte Hos Experimentarium har man i ledelsen også kunne mærke, hvordan det gør en forskel for medarbejderne at være i en virksomhed, der gør en indsats for samfundet. ”Medarbejderne føler en vis stolthed over at arbejde et sted, der kan rumme alle slags mennesker” fortæller Erik Johansen, der ligeledes fremhæver, at han kan mærke på sine medarbejdere, at de synes det er spændende ”Hvis der kommer tilbud, vi synes passer godt ind her, vil vi gerne ofre den tid det tager” slutter han. <<


Nydansker ”Det betyder meget for mig, at min arbejdsplads tager et socialt ansvar” Af Trine Lundgaard Nielsen Fordelene er tilsyneladende mange for virksomhederne, der tilbyder deres medarbejdere at tage del i Corporate Volunteering af forskellig art. Vi har spurgt tre forskellige deltagere i ’Erhvervsmentorer’ om deres syn på sagen.

Den mangfoldige skare af frivillige medarbejdere i Erhvervsmentorer kommer fra følgende 11 offentlige og private virksomheder:

Hassan Chassebi, Judith Passer og Lene Bødiker fra henholdsvis Bring Citymail, IKEA og Metro Cash & Carry er tre af de omkring 60 medarbejdere fra Københavnske virksomheder, der har sagt ja til at være mentorer i arbejdstiden for ledige nydanskere i Foreningen Nydanskers seneste mentorprojekt. Fælles for de tre er, at de ikke tidligere har arbejdet frivilligt i arbejdstiden og at de synes tilbuddet var meget spændende og udviklende for dem. Privilegium at være frivillig i arbejdstiden ”Jeg har tidligere arbejdet frivilligt i min fritid, men det er svært at få tid til det hele”, siger Judith Passer, der er HRpartner i IKEA. Med projektet er der nu en mulighed for at nå det alligevel, hvilket hun sætter stor pris på. Judith fortæller efterfølgende, hvordan det giver hende en ekstra sikkerhed, at hendes nærmeste leder bakker op om initiativet, ”Der er meldt klart ud, at det er noget man vil fra ledelsens side. Så ved vi, at vi har den tid der skal til for at yde en ordentlig indsats”, siger hun. Lene Bødiker, der til daglig er direktionsassistent i Metro Cash & Carry har sammen med sin mand overvejet at bruge noget tid sammen på at være frivillige, efter børnene er flyttet hjemmefra. Hun ser projektet som en nem og god mulighed for at få afprøvet, hvad det indebærer, og om det er noget de skal gå videre med på hjemmefronten. Socialt ansvar ”ja tak” Hassan Chassebi, der til daglig er City Area Manager i Bring Citymail, regner med, at et spørgsmål om tid, inden han meldte sig som frivillig på integrationsområdet. Men han siger dog også: ”Jeg synes det er et privilegium at været på en arbejdsplads, hvor der er frihed til at engagere sig i andre, det viser, at det er en virksomhed i udvikling”. Det, at arbejdspladsen deltager i den slags projekter, er også vigtigt for Judith Passer: ”Det betyder meget for mig, at min arbejdsplads tager et socialt ansvar”. Judith fortæller, at hun netop valgte at søge job hos IKEA på grund af deres profil på

Akaciegårdens Plejehjem Bring Citymail Børnehaven Ryesgade 60 Experimentarium Foreningen Nydansker IKEA ISS Contact Center Laborantskolen Metro Cash & Carry Stila A/S Videnscenter for Socialpsykiatri

området. Ingen af de tre deltagere er overraskede over, at netop deres virksomhed meldte sig ”Det hænger godt sammen med IKEAs værdier”, siger Judith Passer. Lene Bødiker supplerer: ”Erhvervsmentorer passer godt ind i husets helhed. Vi er meget åbne overfor de ting, der sker på integrationsområdet”. Forskellige udgangspunkter Alle tre kommende mentorer mener, at de kan trække på og udvikle faglige kompetencer. Men det er det personlige udviklingspotentiale, der er hovedårsagen til at de tre meldte sig. Hassan Chassebi, som blev håndplukket af sin chef til at deltage, brænder for integration: ”Jeg har altid haft en interesse for integration på arbejdsmarkedet, så jeg synes naturligvis det her var et rigtig godt tilbud”. Han fortæller også, hvordan han, som nydansker, har en forståelse for, hvad mentees kæmper med i hverdagen. Som nydansker, der har opnået succes på arbejdsmarkedet håber han at kunne være en inspiration for nydanskere, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. ”Måske kan jeg motivere dem jeg møder til at sige ”så kan jeg også””. For Judith Passer og Lene Bødiker har motivationen for at blive mentor for en ledig nydansker især været at få indblik i andre kulturer. IKEA og Metro Cash & Carry har, som Bring Citymail, mange nydanskere blandt de ansatte og de to mentorer er

enige om, at projektet kan være med til at udvide deres horisont, også i forhold til deres nydanske kolleger. Den personlige udvikling er også på dagsordenen: ”Jeg vil også gerne blive mere spørgende, lyttende og i det hele taget mere åben”, siger Lene Bødiker, om det hun tror mentorrollen kan give hende. Judith Passer fortæller, hvordan hun altid har været nysgerrig overfor at udforske ting, hun ikke ved så meget om i forvejen: ”Det var tilfældigt, at jeg blev frivillig indenfor integrationsområdet, men jeg har ingen nydanskere blandt mine venner, så det er en god mulighed for at udvide min horisont”. Hassan Chassebi håber også, at mentorrollen vil udvikle ham. ”Jeg tror det kan være med til at udvide mine menneskekundskaber” siger han. Afbræk i hverdagen Spurgt til, hvordan det vil komme til at fungere i praksis at skulle bruge nogle timer om måneden til at være frivillig, er der ingen umiddelbare bekymringer at spore hos de tre deltagere. ”Jeg tror, det er en god måde at undgå at køre fast, når man har noget, der kan bryde de daglige rutiner lidt” siger Hassan Chassebi, der tror deltagelsen i projektet kan være med til at motivere ham yderligere i jobbet hos Bring Citymail. <<


Integrationspris for en win win situation Af Hanne Fuglbjerg

og

Susie Skov Nørregård

Årets Integrationspris på beskæftigelsesområdet gik til Metro Cash & Carry, som har formået at gøre integration til dagligdag på arbejdspladsen. Dommerne mente, at indsatsen er forbilledlig, og at mange andre virksomheder kan lade sig inspirere heraf. Vi mødte en glad Per Fuglsang fra Metro Cash & Carry, der ser mangfoldighed som en naturlighed og en fordel for både virksomhed og medarbejdere.

fortæller: ”Hvis vi skal gøre noget attraktivt for medarbejderne, bliver vi også nødt til at vide, hvad der er vigtigt for dem, og hvad der interesserer dem. Det handler meget om at være fleksibel og at se mulighederne i stedet for begrænsningerne. Det at vi afspejler vores kundegrundlag gør, at vi også kan knytte vores kunder tættere til os, fordi vi kan møde dem i øjenhøjde. Vi har omkring 34 forskellige

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech og Kronprinsesse Mary overrækker integrationsprisen til Metro Cash & Carry.

Det kan være sådan noget som Ramadan, 6 ugers sommerferie og beklædning. Det giver både arbejdsglæde og de bedste forudsætninger for at hver enkelt medarbejder kan udvikle sig.” At turde tage det første skridt Det hele startede i 1994, da Metro ansatte den første nydanske medarbejder. Siden kom mange flere til. Nu er der ca. 250 nydanskere ud af i alt 800-900 medarbejdere. ”Det gik rigtig godt lige fra begyndelsen, og det har da helt bestemt haft en betydning for vores videre succes. De nydanske medarbejdere havde en god oplevelse af at være her, og vi har nu fået ry af at være en god arbejdsplads. Helt konkret betyder det nu, at vi altid kan få nye medarbejdere, når vi har behov for det.” Med tiden opstod ønsket om at afspejle det omgivende samfund og kundekredsen i medarbejdersammensætningen. ”Det er da klart, at vi gradvist er blevet mere bevidste om behovet for at sætte særligt ind i forhold til integrationen.”

Dommerpanelet begrunder bl.a. tildelingen med, at Metro har gjort mangfoldighed til en del af virksomhedskulturen, at medarbejderne afspejler det omgivende samfund, og at man har fokus på mangfoldighed i alle faggrupper og på alle niveauer. Selv siger Per Fuglsang, som er kommunikationsansvarlig i Metro Cash & Carry: ”Det specielle er ikke, at vi har lavet alt muligt forkromet. Vi har mødt vores nydanske medarbejdere i øjenhøjde og formået at gøre integration til hverdag.” Mødet i øjenhøjde Nøgleordet er netop at møde folk i øjenhøjde. På den måde bliver mangfoldighed en naturlig del af arbejdet både i forhold til medarbejdere og kunder. Per Fuglsang

Siden 2002 har Integrationsministeriet hvert år uddelt Integrationspriserne til personer og organisationer, der har gjort en særligt god indsats for integrationen. Formålet med prisen er at skabe opmærksomhed omkring integrationsområdet, anerkende de mange gode initiativer og videreformidle de gode erfaringer fra konkrete projekter og organisationer. Der uddeles priser i fem forskellige kategorier. Du kan læse mere om Integrationspriserne på www.nyidanmark.dk > integration > integrationspriserne

nationaliteter i medarbejderstaben, og det giver en meget bedre forudsætning for en identificering mellem os og vores kunder.”

I dag er det en del af virksomhedens værdi at kunne sætte ressourcerne i spil hos alle medarbejderne. De mange års erfaringer er nu indlejret i organisationen som en del af virksomhedens ånd og værdisæt. Per Fuglsang uddyber ”Det vi vælger at gøre, skal vi også gøre ordentligt. Vi vil se nydanskere på alle niveauer og i alle faggrupper. Indtil videre har vi en nydansker som den ene af fem varehuschefer.”

Og denne tilgang til medarbejderne er med til at styr­ke hele organisationen: Per Fuglsang fortsætter: ”Det er vigtigt, at her er plads til alle. Det handler ikke om, at folk kan sidde i et hjørne uden at lave noget. Vi stiller selvfølgelig krav til vores medarbejdere. Og dem vil de også gerne indfri, når virksomheden på sin side forstår at imødekomme de forskellige behov og interesser, de som medarbejderne har.

”Hos Metro er vi overbeviste om, at nydanskerne kan være med til at styrke virksomhederne – på flere plan. Det vigtige er at se den enkelte som en styrke - ikke som en belastning. Det har vi erfaret ved i udgangspunktet ikke at have en strategi, men gradvist at lykkes med det. En afgørende ting er nok, at du skal turde tage det første skridt! Grunden til at det lykkedes for os tror jeg er, at vi turde turde i starten.” <<


Mangfoldighedens nuancer

Nyt fra Metropolis Af Hans Kornø R asmussen

Det foregår i dagene fra den 27. til den 31. oktober 2008 i den gamle vesttyske hovedstad Bonn. Omkring 950 forskere, politikere, embedsmænd, NOG’ere, journalister og andet godtfolk er samlet for at diskutere flygtninge-, indvandrer- og integrationspolitik. Vi er til den årlige internationale Metropolis konference. Sidste år fandt den sted i Melbourne, Australien. Selv om det overvejende flertal af deltagerne kommer fra Nord- og Vesteuropa, Canada og USA, er her folk fra det meste af verden. Alle formiddage i plenum og om eftermiddagene i workshops udveksles der erfaringer, skabes kontakter, og alle forsøger at lære af hinandens erfaringer. Og i de i alt 84 forskellige workshops er det muligt for alle at fokusere på netop de emner, der har speciel interesse. I de fem dage kommer deltagerne vidt omkring. Det ses også af, at konferencen afholdes under overskriften: ”13th International Metropolis Conferece: Mobility, Integration and Development in a Globalised World.” De ydre rammer er i sandhed på plads. Møderne finder sted i de bygninger, hvor den gamle vesttyske Forbundsdag holdt til, indtil de to tysklande blev genforenet i 1990, og landets hovedstad flyttede til Berlin. Skulle man miste koncentrationen et øjeblik, kunne man sidde og forestille sig, at her sad man i den sal, hvor de store gamle tyske koryfæer som Konrad Adenauer, Willy Brandt og senere både Helmut Schmidt og Kohl påvirkede historiens gang. Lidt af denne storladne fornemmelse fik man da også ved konferencens åbning. Første taler var integrationsminister Armin Laschet i Nordrhein-Westfalen, hvor Bonn er beliggende. Med 18 millioner indbyggere er det Tysklands største delstat, hvor hver fjerde indbygger har indvandrerbaggrund, og hvor 14,8 procent er født i udlandet. Derefter talte den tidligere CDU-formand og nu Tysklands indenrigsminister Wolfgang Schäuble. Siddende i sin rullestol, efter et skudattentat i 1990, leverede han en medrivende tale, hvor han talte om den nødvendige indvandring og integration.

Det er ikke ligetil at uddrage konkrete konklusioner fra de usædvanligt mange og forskelligartede indlæg. Jeg vil dog pege på seks områder, som dominerede konferencen. For det første var der bred enighed om, at den demografiske udvikling i de økonomisk udviklede lande betød, at der i de kommende mange år bliver behov for yderligere indvandring. For mange lande var der tale om en gammel erkendelse. Men lige som tilfældet er i Danmark, lider alle landene, i varierende omfang, af to demografiske tendenser. Nemlig, at de lave fødselstal, der har stået på i flere årtier, nu falder sammen med, at de store efterkrigsgenerationer er pensionsmodne. For det andet var der næste lige så omfattende enighed om, at det først og fremmest er indvandring af uddannet arbejdskraft, der er behov for. I den forbindelse kom mange deltagere ind på de såkaldte ”Blue cards”, som EU-landene få uger tidligere var blevet enige om at indføre, netop med henblik på at få flere veluddannede til Europa. I den forbindelse hermed blev det også diskuteret, hvordan man i praksis skal imødegå faren for brain drain fra u-landene. For det tredje fokuserede konferencen i høj grad på, hvordan integrationen af indvandrere og deres efterkommere på arbejdsmarkedet kunne forbedres under hensyntagen til de enkelte landes specielle forhold. For det fjerde indtog spørgsmålet om problemer med 2. generationsindvandrede en omfattende plads på konferencen. Det var åbenbart, at stort set alle landene kæmpede med de samme problemstillinger, herunder den relativt høje kriminalitet i gruppen, deres høje arbejdsløshed og deres relativt ringere uddannelsesniveau. For det femte indtog netop uddannelsens placering som væsentlig for bedre integration af både indvandrerne og deres børn en væsentlig plads på konferencen. For det sjette kom mange, meget tøvende, ind på konsekvenserne af den nuværende økonomiske krise. Tøvende, fordi ingen rigtigt vidste, hvor udviklingen er på vej

hen. Dog syntes én ting at være sikker. En langvarig økonomisk krise vil skade mulighederne for integration ganske betydeligt. Og samtidig vil det også ramme indvandringen, fordi dels vil efterspørgslen efter arbejdskraft udefra sandsynligvis falde, og dels vil presset på de udviklede landes grænser stige på grund af krisens påvirkning i ulandene, hvor flere vil søge til de økonomisk stærkere lande. Set fra en dansk synsvinkel var det tankevækkende, at diskussionerne på de fleste områder kredsede om de samme emner, som er centrale i Danmark. Forskellen til den danske debat var helt åbenbart den såkaldte tone, hvor man i andre lande taler mere afdæmpet om indvandring og integration end tilfældet er her til lands. Noget som til næste år bliver ualmindeligt interessant. For næste år finder Metroplis konferencen sted i København, hvor man regner med, at der kommer mere end tusind deltagere. Arrangementet til næste år vil finde sted i Bella Centret fra den 14. til den 18. september. De danske arrangører er Københavns Universitet, Aalborg Universitet og Socialforskningsinstituttet. Under konferencen i Bonn delte de foldere ud om næste års arrangement, hvor temaet bliver: ”Migration and Mobility. National Responses to Cultural Diversity.”<<


Nydansker Velkommen til Foreningen Nydanskers nye medlemmer CIRIUS er en styrelse for internationalisering af uddannelser og læringsmiljøer. Cirius tilbyder vurdering og rådgivning til arbejdsgivere, der overvejer at ansætte en person med udenlandske uddannelseskvalifikationer. Derudover oplyser CIRIUS også undervisere og institutioner om muligheder for bl.a. internationale aktiviteter og tilskudsmuligheder. Forsknings- og Innovationsstyrelsen har som mål at fremme forskning af høj international standard og danske virksomheders innovations- og konkurrenceevne. Styrelsens aktiviteter retter sig mod at skabe de bedste rammer for forskning og innovation samt at sikre synlighed og formidling. RelocationScandinavia er et konsulentbureau der hjælper virksomheder i alle aspekter af arbejdet med at importere udenlandsk arbejdskraft. Læs mere på www.relocationscandinavia.com Universitets- og Bygningsstyrelsen er oprettet for at skabe spændende og attraktive uddannelses- og forskningsmiljøer gennem optimale organisatoriske, juridiske, fysiske og økonomiske rammer. Målsætningen med disse rammer er, at Danmark har universiteter i verdensklasse. Styrelsen har ca. 170 ansatte.

Ledige selvforsørgede SEBI og Integrationsservice har sammen udgivet pjecen ”Indsats for ledige selvforsørgede betaler sig!”. Udgivelsen tjener som inspirationskilde for kommuner og indeholder gode råd til, hvordan man kan iværksætte forskellige indsatser overfor ledige selvforsørgende.

e rged orsø elvf s e rsørig lvfo e se r led ledig for s fo ! t a dsats s in Ind ler sig kommunale UH n beta ation tilJdLeQGYDQGUH

Du finder bl.a. publikationen på SEBI’s hjemmeside www.bmetnisk. dk/sw7372.asp

Højtidskalender 2009 Vil du holde dig opdateret på helligdage og traditioner indenfor de fem største religioner, så er Foreningen Nydanskers højtidskalender et godt værktøj. Bestil kalenderen hos Vesna Nikolic på telefon: 33 93 43 83 eller via mail: vn@foreningen-nydansker.dk Kalenderen kan også downloades gratis på vores hjemmeside.

Næste udgave af Differens udkommer i marts 2009

r er fo s ov HUH dsat e in GYDQGU JLQ

unal

mm

ko JHR ir insp WQnLQtiJl HdeRn Á\JWQLQ H - Få Áir\atJio UJHG H JFåHGinsp HOYIRUV¡ JHV

OHGL

ober

2008

ISSN: 1901-2772

Okt


Differens december 2008  

Foreningen Nydanskers medlemsblad. Dette nummer med temaet: Corporate Volunteering og arbejdsmarkedsintegration

Advertisement
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you