Issuu on Google+

06 / Tirsdag 9. februar 2010

Viden .

Århus som vidensby for folket

Folkeuniversitetets rektor vil gøre Århus til centrum for viden. Ikke bare for universitetsstuderende, men for alle. Repertoiret bliver derfor konstant udvidet Af Thomas Juhl Bruun Foto: Flemming Krogh weba@stiften.dk

Når folk i Nordjylland, Vestjylland, Sønderjylland og på Fyn tænker på Århus, skal de ikke kun få associationer til Den Gamle By eller galehuset AGF. Hvis det står til rektor Sten Tiedemann på Folkeuniversitetet i Århus, skal et billede af oplysning og videnskab, måske den klassiske idé-pære fra tegneserierne, også tone frem. Han håber, at han kan være med til at profilere Århus som mere end en universitetsby - nemlig som en vidensby, hvor ny forskning er tilgængelig for alle. Høj og lav, nær og fjern. Folkeuniversitetet er i løbet af de senere år blevet en bragende succes. Siden år-

»

Det er det samme, om du shopper nede i tøjforretningen, eller du køber et kursus. Det er bare andet produkt. Lad os få indført videns-shopping som begreb. Jan Beyer Schmidt-Sørensen, turistdirektør og erhvervschef tusindskiftet er tilstrømningen mere end seksdoblet, så det nu er blandt de største formidlere af kultur og viden i byen. Folkeuniversitetet har flere besøgende end eksempelvis Moesgård Museum. »Folkeuniversitetet er for alle. Der kræves ingen særlige forudsætninger eller forberedelse, kun interesse og nysgerrighed. Hele Østjylland er blevet vores opland, og vi har derfor omdelt Århus-programmet til 280.000 husstande i et område, der strækker sig fra Horsens over Silkeborg til Ebeltoft. Folkeuniversitetets opgave er at formidle forskningsresultater, så de når ud til alle, og det er derfor vigtigt, at så mange så muligt kender til tilbuddene,« siger Sten Tiedeman og fortsætter: »Det er tilbud til alle, der gerne vil holde sig orienteret om, hvad der sker i en så

kompleks verden, som vi lever i i dag. På Folkeuniversitetet mærkes udviklingen lidt som en snebold. Rigtigt mange anbefaler os til venner og bekendte eller tager dem ligefrem med til undervisning, når de først selv har prøvet at blive klogere.«.

Videns-shopping Tanken om at brande Århus som vidensby for alle tiltaler Jan Beyer Schmidt-Sørensen, der for tiden både er erhvervschef i Århus Kommune og konstitueret turistdirektør i VisitAarhus. »Det matcher perfekt til det, vi gerne vil have, at byen skal være: Uddannelsesby, vidensby, talentby. Det er endnu et bidrag til, når vi skal markedsføre Århus som et godt sted bosætte sig. Udover alt det andet - shopping, kulturinstitutioner, cafémuligheder - er al den hjernekapacitet, som man ikke behøver gå på universitetet for at være en del af, med til at fuldende paletten, som gør det spændende at leve og udfolde sig i en by,« siger Jan Beyer Schmidt-Sørensen med erhverschef-kasketten på, inden han bytter den ud med turistchef-kasketten: »Men det matcher bestemt også med den nye turismestrategi, vi har lavet. Der udvider vi turismebegrebet og tænker mere i gæster. Herunder også éndagsshoppinggæster, altså en slags shoppingturisme. Og for os er det det samme, om du shopper nede i tøjforretningen, eller du køber et kursus. Det er bare andet produkt. Lad os få indført videns-shopping som begreb.«

Videns-festival For at nå målet om at placere Århus centralt i danskernes bevidsthed som vidensby er det nødvendigt at fortsætte den positive udvikling. Derfor bliver der hele tiden føjet nye ting til Folkeuniversitetets i forvejen imponerende repertoire. »Det er vores målsætning i fremtiden at nå ud til endnu flere videbegærlige danskere. I støbeskeen er blandt andet et populærvidenskabeligt magasin med spændende artikler om de nyeste fremskridt på forskningsfronten. Derudover er vi i gang med at undersøge mulighederne for at få et udvalg af foredragene gjort tilgængelige på internettet. Men den helt store satsning lige nu er en tilbagevendende, historisk kultur- og vidensfestival i samarbejde med Århus’ andre kulturinstitutioner. Den første festival skal bringe oplysningstiden og 1700-tallet til live i Århus og er planlagt til at løbe af stablen den 4. til 13. marts 2011,« slutter rektor Sten Tiedemann. Læs også: »Folkeuniversitetet hitter stort« på side 8-9 i 1. sektion.

Det brede perspe Østjyderne strømmer til Folkeuniversitetet i Århus. Stiften fik den allersidste stol, da 860 almindeligt interesserede borgere blev indført i positiv psykologi af lektor Hans Henrik Knoop Af Thomas Juhl Bruun weba@stiften.dk

Fem minutter inden planlagt start er nervøsiteten ved at indfinde sig hos dem, der kommer sidst til mølle. Kan jeg mon finde en plads, spørger blikkene ud over det næsten fyldte Søauditorium det nyeste og største på Aarhus Universitet. Her er siddeplads til 430 tilskuere, men billetterne til 100 kroner stykket har allerede været udsolgt i et par uger. Ja, faktisk er dette en ekstra-forestilling lige inden den, som Folkeuniversitetet oprindeligt arrangerede. De første 430 pladser til forelæsningen med lektor Hans Henrik Knoop fra Danmarks Pædagogiske Universitet blev nemlig afsat på få timer, så han måtte stille op

til en tidlig omgang. Rektor for Folkeuniversitetet Sten Tiedemann går på scenen på slaget 16.30. Han byder velkommen og beroliger: »Der er huller rundt omkring hernede foran. Jer, der har en tom plads ved siden af, rejs jer lige op, så vi kan se, hvor de er.« Nogle få rejser sig, og det lykkes at få klemt de sidste på plads - på de sidste pladser.

Lykken og det gode liv Hans Henrik Knoop, der blandt andet er kendt fra TV2’s »Plan B«-udsendelser om læringsstile, er afslappet klædt i jeans og opsmøget skjorte. Han læser ikke op fra et manuskript, og han går målbevidst væk fra den ellers fine bøgetræs-talerstol midt på scenen.

Ordene flyder frit fra leveren. De handler om positiv psykologi, og de er tænkt som appetitvækker til den forelæsningsrække om emnet, der starter til marts. Glæde, trivsel, lykke og det gode liv for helt almindelige mennesker. Tilskuerne lytter, og koncentrationen bliver kun afbrudt, når salen bryder ud i latter over én af Hans Henrik Knoops mange lakoniske bemærkninger om livet i folkeskolen eller de rammer, det politiske system sætter op. Eller når han supplerer talestrømmen med videoer fra YouTube. Hovedpointen er, at man skal være helhjertet og engageret i hverdagen. Og at moderat negativitet er en forudsætning for livsglæde. Det giver energi og kreativitet.


Tirsdag 9. februar 2010 / 07

. Viden

Folkets universitet kommer hjem i stuen Af Thomas Juhl Bruun weba@stiften.dk

På DR2 kan seerne få et fingerpeg om, hvad Folkeuniversitetet går ud på. 11. januar åbnede DRs frække lillesøster nemlig Danskernes Akademi, som er en lang række korte universitetsforelæsninger over vidt forskellige emner. Ideen til Danskernes Akademi blev fostret i DR2-kanalchef Arne Notkins hoved under et besøg i USA, hvor han blandt stiftede kendskab med en 24-timers universitets-tv-kanal. Men inden den første danske udsendelse gik i luften, hentede han god inspiration fra »kollegerne« på Folkeuniversitetet. »Vi blev meget begejstrede, da vi så, hvilke emner der bliver udbudt. Det ser ud, som om især Folkeuniversitetet i Århus udbyder nogle emner, som rammer nutiden på en helt fantastisk måde. For eksempel noget tværfagligt om lykke. Vi kunne hurtigt se, at det ville være godt for os at få et samarbejde op at stå og drage nytte af de erfaringer, som rektor Sten Tiedemann har gjort sig med, hvilke foredragsholdere, der når længst ud,« siger Arne Notkin.

Reaktion mod eskapisme

ektiv i Søauditoriet Sultfølelse er en forudsætning for madglæde.

En fælles oplevelse »Jeg synes, det var vældig underholdende og interessant. Han er jo en enormt god formidler, og man føler sig absolut i trygge rammer,« fortæller Anni Skovby efter den godt to timer lange forelæsning. Hun er uddannelseskoordinator ved Center for Socialfaglig Udvikling under socialforvaltningen i Århus. Sammen med tre kolleger har hun taget turen op på universitetet for at blive klogere. »Det er oplagt at bruge som anledning til at tale om positiv psykologi på arbejdspladsen. Der interesserer vi os jo også meget for udvikling og læring,« siger hun. Det er ikke første gang, Anni Skovby er på plads på Folkeuniversitet - og sikkert heller ikke sidste. Blandt andet har hun sammen med sin mand fulgt en foredrags-

»

Man behøver ikke have nogle specielle forudsætninger. Det gør jo, at man kan snakke om det bagefter uanset uddannelse og job. Det er en let og uforpoligtende måde at få ny viden på. Anni Skovby, »studerende« på Folkeuniversitetet række, der hed ’Hvad enhver dansker bør vide’ om vidt forskellige emner som arkitektur, naturvidenskab og historie. »Det er en god måde at få en fælles oplevelse - og så selvfølgelig samtidig nogle input. Det taler til et bredt publikum. Man behøver ikke have nogle specielle forudsætninger. Det gør jo, at man kan snakke om det bagefter uanset uddannelse og job. Det er en let og uforpoligtende måde at få ny viden på,« slår hun fast.

Den samlede forståelse At Hans Henrik Knoop brænder tydeligt igennem

foran et stort publikum er ikke nogen overraskelse. Første gang, han underviste på Folkeuniversitetet, var i 1992. »Folkeoplysning er en vidunderlig ting. Det er en væsentlig del af Danmarks succes, at vi tidligt har givet pædagogiske tilbud til den brede masse med folkehøjskoler og så videre,« mener lektoren fra DPU: »Folkeuniversitetet er noget særligt, fordi man får lov til at nørde. På det ’rigtige’ universitet går man selvfølgelig mere i detaljer. Et foredrag som dette er et overbliksforedrag, hvor de store linier og tendenser bliver

tegnet. Det handler ikke om statistik og metode. Vi gider ikke diskutere mellemregningerne. Vi har i dag adgang til mere viden og flere informationer end nogensinde, men de kommer i et omfang, så det bliver stadig sværere at overskue helheden. Derfor er fag, som prøver at give samlet forståelse, populære.« Tre kvarter efter, at de første 430 mennesker har forladt Søauditoriet - en smule klogere på positiv psykologi - gentager hele sceancen sig. Stolerækkerne fyldes igen med koncentrerede og lattermilde tilskuere. Og Hans Henrik Knoop holder det oprindeligt annoncerede foredrag.

Nettet

p

folkeuniversitetet.au.dk

Gå på opdagelse på Folkeuniversitetets hjemmeside

Danskernes Akademi er tænkt i et format, som passer til internettet. Forbilledet er den internationale guldgrube af forelæsninger på engelsk, ted.com. Derfor er der tale om kortere sceancer end på Folkeuniversitetet, ty-

pisk på et kvarters tid, der sættes sammen til en to-timers udsendelse. »Vi tror, at vi med vores initiativ er med til at udbrede interessen for viden og forskning. Man bliver ikke mæt af at se tv, hvis man vil have viden og gå dybden, så vi vil gerne pirre til lysten og nysgerrigheden, som jo også er det, der driver videnskaben,« siger kanalchef Arne Notkin. Han er ikke i tvivl om, hvad der får tusindvis af danskere til at gå til Folkeuniversitets forelæsninger - og tusindvis af seere til at sætte sig foran Danmarks største auditorium hver eftermiddag på DR2: »Når der er tendenser, så er der også modtendenser. Folk ser mere og mere tv, men de bruger tiden på underholdning, fiktion og eskapisme. Så kommer der en modreaktion blandt nogle. Det bliver også en social event, hvor man mødes med ligesindede. På samme måde som det gælder i bibliotekernes læseklubber eller i folkeoplysningen. Det er den trend, som DR2 gerne vil opdyrke som et alternativ til mainstream.« Danskernes Akademi bliver sendt hver mandag-torsdag klokken 14-16 på DR2. Fredag genudsendes ét af ugens programmer.

pNettet

dr.dk/danskernesakademi

Danskernes Akademi på nettet - blandt andet med program

dFolkeuniversitetet tilbyder... { Folkeuniversitetet udbyder hen over vinteren og foråret en lang række enkeltforedrag og forelæsningsrækker om emner som arkitektur og design, ledelse og kommunikation, religion og filosofi, film og litteratur, samfundsvidenskab og historie, sprog og kultur, sundhed og pædagogik samt ikke mindst naturvidenskab. Mængden af tilbud er alt for omfattende til at få med her. Besøg Folkeuniversitetets hjemmeside for det fulde overblik. { Folkeuniversitetet arrangerer også studieture og kulturrejser til en perlerække af destinationer. For eksempel de russiske zarers Skt. Petersborg, 1001 nats land i Iran eller de vigtigste steder i Jesus’ liv i Israel. { Folkeuniversitet satser mere og mere på alternative formidlingsformer. Under Århus Festuge blev der for eksempel arrangeret tre aftener i Rådhushallen under overskriften »Spørg Folkeuniversitetet« med et panel af forskere, som satte fokus på kærlighed, kvinder og lykke. { I november afholdt Folkeuniversitetet igen såkaldt ForskerFight - en slags stand up i formidling, hvor ni lovende forskere fra Aarhus Universitet dystede om på bare tre minutter at få forklaret, hvorfor det de laver, gør en forskel for verden. { »Vidensbiffen« i Metropol-biografen på Trøjborg er blevet et tilløbsstykke for folk i alle aldre. Til udvalgte forpremierer supplerer Folkeuniversitetets folk om baggrunden for filmen. Næste gang er 23. februar, hvor tidligere minister Helle Degn fortæller om filmen »Invictus« og det sydafrikanske samfund. { »Bogen i tale« er en serie eftermiddagssamtaler med forfattere og kulturpersoner, der i Kunstbygningens hyggelige rammer går i dybden med bøger fra Aarhus Universitetetsforlag. På plakaten har indtil videre været navne som Rune Engelbrecht, Kjeld Holm og Svend Åge Madsen.


Aarhus som vidensby for folket