Af Anne Bente Volf Fotograf Erling Jørgensen 7400 Herning fik i den grad slået sig fast på nethinden hos mange og ikke mindst på verdenskortet, da byen i maj lagde is til VM i ishockey. Et mesterskab, der skabte fokus på byen. Et værtskab, som høstede roser, uanset hvor man kiggede hen, og uanset hvem man spurgte. Ingen kan være i tvivl om, at al den omtale, alt det leben og ikke mindst al den ros skaber glæde hos byens citychef, Allan Kristensen. - Det er første gang, at jeg som citychef er med til noget så stort – ja, faktisk er det jo også det største arrangement, Herning nogensinde har afholdt, så vi har i den grad god grund til at være stolte, siger han. - Forud for VM vidste vi, at vi ville få besøg af otte lande, der ville komme med deres stærkeste hold – på flere måder. Men for
26
mig skulle Herning være det stærkeste hold i perioden. - Herning er et stærkt hold. Det vidste vi – og det har vi sammen nu bekræftet. Hold nu op en oplevelse. Sammen gjorde vi det. - Men ikke uden hjælp. Ikke uden et kæmpe beredskab og ikke uden hinanden. Forud for arrangements begyndelse var en horde af mennesker samlet gentagne gange. Der blev afholdt møder – med og uden byens borgere, butikker og detail. Der var rigtig mange ting, der skulle falde på plads. MCH, Herning Kommune, politiet, beredskabet, Visit Herning, herningCentret, DSB, den kollektive trafik, taxa og Herning City var nogle af dem, der mødtes flere gange. I begyndelsen kvartalsmæssigt. Så blev det
handlede om, hvordan man kunne byde ind. Hjælpe hinanden, løfte eventen, løfte Herning, fortæller Allan. - De personer, de repræsentanter, vi var rundt om bordet, var et stærkt hold. Alle bød ind, hvor de kunne – og lidt mere til. Et samarbejde på kryds og tværs af opgaver opstod. Alle meldte ud. Alle meldte positivt ud. Ingen af os havde prøvet noget så stort før – og på forhånd vidste vi ikke helt, hvad der ramte os, og dermed heller ikke helt, hvilke udfordringer vi ville komme til at stå over for. - Men sikke en fest. Sikke en oplevelse. Vi delte – i Herning – styrker og svagheder. Vi var ét hold, der ville det her. Vi havde en idé om, at det kunne betyde alt, hvis vi alle gav,
månedligt, ugentligt og under afviklingen hver anden dag. - Alle instanser fortalte om deres situationer – gode som udfordrende. Det hele
hvad vi havde – og det gjorde alle mand. - Det samme oplevede vi i hele City. Fantastisk. Venskaber og samarbejder opstod på kryds af gaderne og på kryds af brancher.
X - K L U S I V H E R N I N G · N O. 3 1 2 0 1 8