Page 5

LIMNYT - April 2013

Vintertræning for havkajakker

Det er en disciplin der kun kan udføres i en havkajak, som er konstrueret til at man kan blive ved med at kontrollere den uden at falde ud, selv om man ligger med hovedet under vand. De fleste af os havde ved tidligere lejligheder forsøgt at lære det, med større eller mindre held. For mit eget vedkommende var det kun kommet til det man kalder en Færing (fordi Færøerne ligger halvvejs mellem Danmark og Grønland). Altså hovedet ned i vandet og så sker der ligesom ikke rigtig mer’.

Af Jens Winther Det er sidst på eftermiddagen en søndag midt i januar, der er is på fjorden og klubbens forplads er dækket af et pænt lag sne. Alligevel bliver der hentet kajakker og grej ud på kajakstativerne og minsandten om ikke flere står og vasker dem med varmt sæbevand!

Tue introducerede os første gang for en metode, hvor man glider ud over bagskibet og flyder ude på vandet med underkroppen inde i kajakken, støttet af en pagajflyder på den ene hånd. Herfra kan man så øve sig i at kontrollere kajakken med knæene og i at komme op at sidde igen. Efter at have prøvet det nogle gange, går man videre med at bøje overkroppen fremad og samle armene. Herved synker hele kroppen ned under vandet, men så snart man breder armene ud til flydestillingen, glider man igen op til overfladen, og herfra kan man nemt komme helt op at sidde. Efter at have gjort sig fortrolig med denne øvelse, skal man nu til at lave noget, der ligner et rigtigt rul: Siddende foroverbøjet i kajakken med pagajflyderen på den ene hånd, vælter man ned i vandet, og ligger kort efter i samme position som man før havde trænet, da man var kommet ned over bagdækket. Man folder sig ud i flydestilling, og inden man ser sig om, sidder man oppe i kajakken igen. DET ER STORT! Man bliver helt høj, prøver igen og igen, og snart er det tid til at gå den sidste mil: at skifte pagajflyderen ud med pagajen.

Klokken 16.10 er det næsten helt mørkt, og nu ruller 7 biler afsted med kajakker på taget med kurs mod vest, nærmere bestemt Vadum Svømmehal. Her har KKL’s Havkajakudvalg lejet svømmehallen 2 timer hver anden søndag vinteren igennem for at give medlemmerne mulighed for at træne teknik i almindelighed og rul i særdeleshed. Og i aften er en lidt speciel aften, for Tue kommer for at hjælpe de nye i gang og give os andre nye udfordringer. På Havkajakudvalgets forårsmøde 2012 blev det besluttet at vi skulle prøve at få adgang til en svømmehal den kommende vinter med det primære formål at kunne træne teknik. Både KKL’s bestyrelse og kommunen var positivt indstillet over for forslaget, men der var et lille problem: Vi skulle selv stille med en livredder hver gang, og dem havde vi ikke nogen af. I september måned gik Birgitte, Volker og Bruno derfor i gang med at træne op til prøven, som viste sig at være rimeligt krævende. En uge inden første træningsaften bestod de alle tre prøven og den sidste brik var nu faldet på plads. På forhånd havde man snakket om at der skulle laves en turnus, så der altid var mindst én livredder tilstede, men indtil nu har der mindst været 2 af dem med hver gang, så det har ikke været nødvendigt med hverken vagtplan eller tvang. Heller ikke almindelige medlemmer har det skortet på, tværtimod har man siden januar været nødt til at indføre adgangsbegrænsning, da vi på et tidspunkt var så mange kajakker i bassinet, at der knap nok var plads til at rulle. Èn af grundene til at det er blevet så stor succes er vandet i Vadum Svømmehal, som er 32° varmt, for når man tilbringer meget tid i vandet uden at bevæge sig en hel masse, så kører man hurtigt træt ved almindelige svømmehalstemperaturer. En anden årsag til den store entusiasme er, at vi har fået en instruktør, Tue, tilknyttet projektet. Tue har sidste sommer stået for Aalborg Vandcenter og lever af at lære folk at gebærde sig i en havkajak.

De første gange går det ligesom tidligere: Man vælter ned i vandet, pagajen ligger og roder nede nær bunden og man har ingen idé om, hvordan man skal komme op og snart melder trangen sig til igen at trække vejret, og man må skubbe sig ud af kajakken. Men med lidt hjælp fra Tue og flinke kammerater får man snart styr på pagajen, så den bliver oppe ved vandoverfladen, og så kan man lige pludselig komme op igen ved egen hjælp. Der går godt nok nogen gange inden den sidder i skabet hver gang, og lige inden man begynder at overveje at slå sig ned som rulle-instruktør er der én som spørger: ”Kan du rulle til begge sider?”. Hva’, det kan vel ikke være så svært, men for at gøre en lang historie kort så gik der en hel rulle aften med at lære det!

Det første rul At rulle, ofte kaldet et Grønlænder rul, betyder grundlæggende ved at man får vendt kajakken op igen, efter at være væltet, og er i stand til at ro videre. Det handler altså grundlæggende om sikkerhed til søs, for det er aldrig optimalt at skulle ud og svømme med sin kajak, især ikke i koldt vand og langt fra land.

5

Limnyt april 2013  

Klubblad for Kano og Kajak Klubben Limfjorden

Limnyt april 2013  

Klubblad for Kano og Kajak Klubben Limfjorden

Advertisement