Issuu on Google+


Kære publikum Først var der intet! Kun det store tomrum, Ginnungagab. En dag fandt guderne to hjælpeløse væsener uden ånd, tanke, blod eller farve. Og af dem dannede de mennesket! Sådan begynder universet i den nordiske mytologi! Siden Eventyrteatret startede, har det været vores klare mål at samle familien om den gode historie og en fælles oplevelse. På den måde videreudvikler vi en urgammel og universel tradition, der begyndte omkring bålet for mange tusinde år siden. Her sang og fortalte vores forfædre eventyr, myter og historier på en underholdende og vedkommende måde, så de kunne forstås og opleves af både børn og voksne. Denne gamle og stolte t radition vil vi fortsætte uanset tidens strømninger. I en tid hvor hverdagen bliver stadig mere opdelt, er det især vigtigt at have åndehuller, hvor man i fællesskab kan samles om den gode fortælling. Og hvad er bedre at samles om end eventyrets forunderlige verden og store visdom? Den største af alle myterne i den nordiske mytologi er Valhal. Vores fortælling handler om en modig vikingepige med usædvanlige evner, der tør tage kampen op mod de mørke kræfter for at forstå: at bag ondskab gemmer der sig altid en anden sandhed. Så tag med os til Yggdrasil´s magiske verdener, der er fyldt med jætter, alfer, yndige skjoldmøer, valkyrier, stærke guder og brave vikinger, og hvor venskaber opstår på tværs af alle grænser.

Rigtig god fornøjelse Susanne Vognstrup Teaterleder

Eventyrteatret vil gerne takke alle, der har været til uvurderlig støtte i 2012:

2

Adelhardt Coaching Aps. Ark Studie Bostik Carl Allers Etablissement A/S Cecilie Stenspil Egmont Fonden Eset Gangsted fonden Grethe og Sigurd Pedersens Fond Have Kommunikation Henrik Hviid Hergaard Fotografi Holmegaard JMC KaffeIMPERIET øst Kristjan Hreinsson Lephant ApS Marienlund Michael Ansbøl Multiline Panduro Hobby Pernille Fenger Rosendahl Design Group A/S Simon Spies Fonden

Thorolfur Arnasson Tilsted.com Tivoli Tuborgfondet Vintergaard Media Wilhelm Hansen Fonden

Den Eventyrlige Systue Eventyr Tidende Eventyrteatrets venner.

Eventyrteatrets bestyrelse Formand Rudi Nielsen, Fritz H. Schur, Christopher T. Hermann, Jan Hertz, Annette Heick og Susanne Vognstrup.

Programmet er produceret af Eventyrteatret i samarbejde med kommunikationsbureauet Tilsted Com. Udgiver: Eventyrteatret v/ Susanne Vognstrup og Tilsted Com v/ Bent Tilsted Redaktion: Alexandar Søndergaard og Susanne Vognstrup Grafisk design: Britt Madsen, Tilsted Com Fotos fra forestillingen: Ole Mortensen, Tilsted Com Øvrige fotos: Alexandar Søndergaard, Hergaard fotografi og Eventyrteatret Tryk: V-Print K/S

Dramaskolens lærer 2012: Anna Britt H. Mathiassen, Asbjørn Agger, Berit Wolsted, Bo Skødebjerg, Christine Brincker, Christine Guildal, Gunvor Reynberg, Henrik Lund, Jakob Stenz, Mark Agerskov, Mette Soldan, Michael Brostrup, Mikkel Reenberg, Nadin Reiness, Nina Samuelsen, Susanne Vognstrup, Thomas Høj og Ulla Jessen.

Tak til de eventyrlige børn og unge - og deres forældre.


præsenterer musicalen

Manuskript Komponist Instruktør Scenograf Kostumier Koreograf Sanginstruktør Musikarrangør Stagefight Sminkør Lysdesigner

Gunvor Reynberg Christian Dahlberg Gunvor Reynberg Kirsten Brink Christine Brincker Mette Soldan Anna Britt H. Mathiassen og Jakob Stenz Christian Dahlberg Bo Skødebjerg Nina Samuelsen Jens Lange

Lyddesigner Henrik Christiansen Kulissebygger Theis Witzel og Teatermalerne Rekvisitør Stig Møller Lysafvikler Peter Clausen Spotførere Christian Hollegaard, Jesper Truelsen, Mikkel Dalby, Pernille Christensen, Microport Flemming Nielsen og Stefanie Munck Instruktørassistent Maria Isak Forestillingsleder Ditte Lyngsø

Scenemester Søren Arndal Paradeinstruktør Christine Guildal Plakattegner Per O. Eventyrteatrets administration

Bogholder Marianne Friis Stud.medhj. Rasmus Dahl, Thea Pedersen PR og presse Alexandar Søndergaard It og billetter Mikkel Hauge Kofoed Produktionsleder Katja Vallentin Direktion og kunstnerisk leder Susanne Vognstrup

3


Medvirkende Karlo Kanin, maskot

Iris Mealor

Mennesker i Midgård: KIRSA, Grid’s mor ATLE, Grid’s far, høvding GRID, datter af Kirsa og Atle MALVA, Grid’s amme ASK, Grid’s ven

Valkyrier: Julie Elming Jonathan Stahlschmidt Clara Rugaard-Larsen Mette Greve Theis Post

Skjoldmøer: INGALIL LOVA BRYNDIS LYNNEA HALDIS GUNDA GYDA ERLA EMBLA

Julie Vangaa Sofie Lohmann Josephine Ellefsen Irmelin Sønderhousen Line Lindersson Pernille Bonnesen Mille Rosendahl Lea Post Malika Sia Paul

Møer:

GERD Nicoline Rubow FJOLA Katrine Filipovic AGDA Francesca Rogaczewski LILJA Julie Elming

Vikinger: ELOF ALGOT ARVID KETILL ERIK ESBEN

Markus Borg Kristian Skovgaard Mathias Niclasen Mathæus Andersen Tami Jørgensen Thomas Poulsen

Alfer: ELVI, lysalf, NABBI, svartalf,

Amalie Petri Laurids Skovgaard

VØLVEN, Spåkvinde JOKUL MINIJÆTTER

Nanna Rossen Magnus Haugaard Amelina Svenstrup, Eva Paludan, Hector Foss, Iris Mealor, Laura W. Thygesen, Malthe Pedersen, Thit Aaberg.

Jætter:

Valravne: Blanding af mennesker, rovdyr og ravne VALRAVNEN MARJA VALRAVNENS HÆR

Jonathan Stahlschmidt Silje Aass Alberte Kyst, Amanda Wendel, Cilie Brovall, Emilie Bredtved, Natascha Abel, Sophie Toft

Valhal: ODIN, guden over alle guder Niels Skovgaard THOR,tordenguden Thomas Lykke FRIGG, Odins hustru Katrine Fenger BRAGE, skjaldenes gud Magnus Jakobsen HUGIN, Odins ravn Tobias Augustsson MUNIN, Odins ravn Tilde Gaardboe

4

BRYNJA, valkyriernes leder: HELGA HUMLA KELDA GERDA GALA GEFJUN

Martine Levinsen Minna Flyvholm Frida Reynberg Sara Fusager Josephine Feit Tanne Larsson Louise Eriksen

Einherjer: D øde vikinger ALRIK EGIL KALLE KARE LANGER

Alex Østergaard Bjarke Helgason Kasper Stensbirk Magnus Lund Niels Dampe

Casper Øhlers, Cathrine Valencia, Christian Birkvang, Ida Louise Thorsøe, Jasmin Bart-Williams, Joanna Laursen, Josefine Swendsen, Kristoffer Rander, Laura Steenberg, Nanna Dinsen, Nina Pedersen, Oskar Busch-Jensen, Sebastian Egeberg, Shilana Nielsen, Sofie Treu, Sofie Uldbjerg, Sophia Bircow. Victoria Gjedsted

Paraden: Møer og Vikinger


1. akt. Først var der intet. Kun det store tomrum, Ginnungagab. Så opstod jorden, hvor det hellige træ Yggdrasil vil brede sine grene over himlen, indtil den dag Ragnarok kommer. Træets rødder fører til tre verdener: Niflheim, hvor Hel bor med de døde, Udgård, som er jætternes tilholdssted og Asgård, gudernes bolig. Senere opstod Alfheim, hvor de sorgløse lysalfer og de mørke svartalfer - osse kaldet dværge - holder til. En dag fandt guderne to hjælpeløse væsener, Ask og Embla uden ånd, tanke, blod eller farve. Og af dem dannede de mennesket og gav dem et hjem i Midgård ... I en landsby i Midgård bor en 13 årig pige. Hun mistede sin mor som spæd, og hendes far, høvdingen Atle, er aldrig kommet sig over tabet og har i årenes løb ikke taget sig ret meget af sin datter. I modsætning til landsbyens andre skjoldmøer er Grid slet ikke interesseret i at lære at kæmpe og slås, og hendes eneste ven Ask, har heller ikke forstand på våben og krig. Da Atle skal afsted for at kæmpe mod jætterne, stjæler Grid hans sværd og stikker af, for hun ved, at hvis han tager af sted, kommer hun aldrig mere til at se ham. Men Atle finder Grid, tager vredt sværdet fra hende, siger et kort farvel og går. I Asgård, hvor guderne bor, venter Odin i spænding. For han ved, at den store kriger Atle i dag vil falde på slagmarken. Det er valkyriernes opgave at udpege de modigste blandt de faldne krigere og bringe dem til Valhal, så Odin sender dem af sted til Midgård for at hente Atle, men for sent. Da de når frem til slagmarken, opdager de til deres forfærdelse, at han er væk. I landsbyen sørger Grid over tabet af sin far. Skjoldmøerne har fundet Atles sværd på slagmarken og bragt det til hende. Alle forsøger at trøste Grid, men hun beder dem gå, for det eneste hun ønsker, er at være alene med sin sorg. Ikke engang hendes bedste ven Ask kan trøste hende. En aften banker det uventet på døren og udenfor står jætten Jokul med en såret svartalf i favnen. Han er på vej til Asgård for at advare guderne om, at en frygtelig fare lurer, og beder ydmygt om et måltid mad. Grid overfuser ham rasende, for hun hader jætterne, som var skyld i hendes fars død. Men Jokul forsikrer hende om, at han

ikke bryder sig om ufred og krig og efter at have spist lidt, går han igen. I Valhal bliver Odin rasende, da valkyrielederen Brynja fortæller om den forsvundne Atle. Men Odins hustru Frigg skælder i stedet ham ud, fordi han har været med til at skabe krig og ufred i Midgård. Odins plan er nemlig, at samle sin egen hær af krigere i Valhal, som skal kæmpe på hans side den dag, Ragnarok kommer. Men indtil da får krigerne lov til at kæmpe med hinanden hver dag. Om aftenen rejser de døde sig op, som om intet var sket og fester videre hele natten, imens valkyrierne serverer svin og mjød for dem. For krigerne elsker mjød og kød. Specielt fra Odins svin, Særimner, som man kan skære så meget flæsk af, man ønsker, for det vokser øjeblikkeligt ud igen, og fra geden Heidrun strømmer mjøden uafbrudt. Så Valhal er et herligt sted at feste for alle de døde krigere eller rettere Einhejrer, som de kaldes. Hugin og Munin, Odins to ravne, som hele tiden holder ham underrettet om alt, hvad der sker, kommer pludselig flyvende og fortæller, at en jætte ønsker at passere Bifrost, broen mellem Midgård og Asgård. Odin giver broens vogter, Heimdal, ordre om at lade det ske, og den udmattede Jokul dukker op, stadig bærende på den døende svartalf. Jokul fortæller, at en valravn, der er en blanding af et menneske, et rovdyr og en ravn, har angrebet Alfheim og vokser sig stærkere og stærkere for hver en dråbe blod, den drikker. Den har samlet en stor hær og har snart styrke til at angribe selveste Asgård. Frigg sender straks bud til Alfheim efter Elvi, en lysalf, der kan heale. Elvi kommer og helbreder svartalfen Nabbi med sit magiske lys. Jokul forelsker sig i hende ved første øjekast. ”For hun er nu så pæn,” som han siger. Med ét står Vølven iblandt dem og advarer om, at Ragnarok er på vej. De eneste, der kan bekæmpe Valravnen og redde jorden fra undergang, er fem udvalgte: Jokul, Elvi, Nabbi og Brage, skjaldenes gud. De fire får besked på straks at rejse til Midgård, for at slutte sig til den femte udvalgte: et menneske!

20 minutters pause

5


2. akt. I landsbyen bliver der stort postyr, da Vølven og de fire udvalgte fortæller, hvorfor de er kommet, og Vølven udpeger Grid som den femte deltager. Hun nægter at tage med, så Jokul slynger hende op på skulderen og begynder at gå sammen med de andre. De gør holdt i en mørk skov for at hvile sig, mens de overvejer, hvordan de får bugt med den stærke og intelligente Valravn. Grid sidder for sig selv og surmuler, men har opgivet at stikke af. Nabbi foreslår for sjov, at de skal bruge hende som lokkemad, da Valravne har ry for at elske blod fra menneskebørn. Så blander Grid sig i samtalen. Hun spørger Nabbi, om ikke hans folk har noget af tryllelænken Gleipner gemt. Gleipner blev smedet af svartalferne, og det var den, som guderne i tidernes morgen lænkede Fenrisulven med. Grid foreslår, at hun stiller sig frem som lokkemad, og så kan skjalden Brage lokke Valravnen til med sine magiske toner. Når den så kommer helt tæt på, kan Elvi blænde den med sit lys og Jokul holde den fast, mens Nabbi lænker den med Gleipner. Nabbi drager med det samme til Alfheim for at hente tryllelænken. I mellemtiden erklærer Jokul sin kærlighed til Elvi, men hun afviser ham, for en Jætte og en Lysalf har ingen fremtid sammen, mener hun. Den følgende nat vender Nabbi tilbage med Gleipner. Brage begynder at spiller et vemodigt stykke musik for at lokke Valravnen frem. Brage, Elvi, Jokul og Nabbi gemmer sig, mens Grid venter med bankende hjerte. Men i stedet for Valravnen dukker Ask op. Han er draget ud for at lede efter Grid og har taget Atles sværd med til hende. Men inden hun når at sige noget, kaster en mørk skygge sig over dem. Valravnen er kommet. Ask prøver at forsvare Grid, men Valravnen når at såre ham dødeligt, inden Elvi får blændet den. Valravnen vrider sig af smerte i lyset, og det lykkes Jokul, Nabbi og Brage at få den lænket. Grid beder fortvivlet Elvi om at heale Ask, men hun kan ikke redde mennesker, som er de svageste af alle jordens skabninger. Brage og de andre vil give Ask en rigtig vikingebegravelse, men den ulykkelige Grid vil ikke med.

6

I Valhal er Odin blevet utålmodig. Frigg beder ham have tillid til de fem udvalgte, og han giver dem et døgn mere. Hvis ikke Valravnen er udryddet inden da, vil han angribe den med hele sin hær. Da Grid er alene med Valravnen, begynder den at tale til hende. Hun svarer rasende, at hun glæder sig til solopgang, hvor den vil brænde op, for en Valravn tåler ikke solens lys. Valravnen svarer roligt, at selvom det sker, vil dens hær angribe Midgård. Desuden vil det også gøre hende til morder, og er det virkelig det, hun ønsker? Grid indser, at hun aldrig vil

være i stand til at dræbe et andet væsen. Hun har set godhed dybt i Valravnens sorte sjæl og ved, at hun nu må handle klogt for at redde verden fra Ragnarok. Hun tilbyder at slippe den fri og bevise over for den, at der findes kærlighed og godhed i denne verden, hvis den til gengæld lader være med at angribe Midgård. Jokul kommer tilbage, netop som hun indgår aftalen med Valravnen og slipper den fri. Da Jokul kaster sig over den, sårer den ham med sine skarpe kløer og forsvinder. Elvi, Nabbi og Brage kommer forfærdede løbende, Elvi sætter sig hos den sårende Jokul, mens hun rasende skælder Grid ud. Grid tager sin fars sværd, siger farvel til sine venner og går. Heldigvis er Elvi i stand til at heale Jokuls sår, og da han kommer til sig selv, går det op for hende, at han er Jætten i hendes liv. Jokul fortæller, at Grid har besluttet sig for at ofre sig selv til Valravnen og siger, at de må finde hende! Da mørket igen er faldet på, kalder Valravnen på Grid, der roligt går efter lyden. Den sorte hær vil straks angribe hende, men Valravnen holder den tilbage. Der er noget særligt ved pigen, og noget i Valravnen ønsker ikke at gøre hende ondt. Grid viser den sin fars sværd og siger, at hun ved, hvem Valravnen var engang! Da Jokul, Nabbi, Elvi og Brage endelig finder Grid, er hun død. Valravnen ligger livløs ved siden af hende, og dens hær er forsvundet. For deres øjne sker der nu en utrolig forvandling: Valravnen smider sin sorte ham, og ud træder Grids far, Atle. I det samme kommer Brynja og Valkyrierne for at hente både Atle og Grid til Valhal. I Valhal tager Odin imod Atle, som han vil udnævne til sin hærfører. Men Grid beder sin far om at vælge mellem hende og sværdet. Og til Odins store ærgrelse lover Atle hende, at han aldrig vil røre et våben igen. Og så bliver der brug for Særimmer og Heidrun, for nu skal der være fest i Valhal!


10 år med eventyr hver eneste dag

Designer og kostumier Christine Brincker kan i år fejre 10 års jubilæum i Eventyrteatret.

De sidste 10 år har været et langt eventyr for Christine Brincker, designer og kostumier for Eventyrteatret, Danmarks største teater for børn og unge. I 10 år har Christines talent, sammen med holdet på Den Eventyrlige Systue tryllet med fantasi, magi og symaskiner, og det er der kommet fantastiske kreationer og eventyrlige forestillinger ud af.

Christine Brincker er uddannet designer på Danmarks Designskole og kendetegnende for Christines talent er lysten til at lave noget, der er anderledes, Så hendes afgangsprojekt var en tøjkollektion med velsiddende tøj til pensionister. På et tidspunkt tog Christine en videreuddannelse på Wimbledon School of Art i deres kostumeafdeling i London. ”Det var lige mig, da jeg brænder for at kreere kostumer. Siden har jeg arbejdet freelance, lavet egnsteater­ kostumer og meget andet. I de sidste 10 år har jeg været ansat i Eventyrteatret, smiler hun.” ”I Eventyrteatret begynder enhver ny forestilling med en masse research. Jeg sætter mig grundigt ind i historien og det univers, vi skal befinde os i. Derefter leger jeg med idéerne og går på opdagelse ad mange veje, før jeg helt kan se, hvordan kostumerne skal ende med at se ud. Jeg tænker meget over, at karaktererne i de forskellige roller skal være tydelige for publikum. Jeg stræber også efter at få en magiske eventyrstemning ind, hvor jeg kan, så publikum får en visuel og fantastisk oplevelse sammen med resten af forestillingens elementer. Med de familieforestillinger vi laver, er det vigtigt at få alle, store som små, draget ind i et eventyrligt univers, hvor de sammen kan glædes over oplevelsen. Men kostumerne er ikke min afgørelse alene. Jeg har nogle tanker og idéer, men det er i et dejligt samarbejde med hele produktionsholdet. Det hele begynder med, at der er valgt et eventyr eller en mytologi, og dernæst bliver der skrevet et manuskript. Derefter taler jeg med instruktøren om det visuelle udtryk, og jeg bliver også meget inspireret af den musik, som komponisten har komponeret, for lyduniverset betyder meget for kostumernes udseende. Med forestillingen Valhal er vi i det kolde Nord. Derfor skal kostumerne være lidt tunge, bombastiske og voldsomme.”

”Teaterkostumer stiller nogle andre krav og er en meget anderledes proces end at lave modetøj til en catwalk. For skuespillerne skal kunne bevæge sig i tøjet, danse, fægte og agere, og det skal tøjet kunne holde til. Vi begynder at skabe tøjet om foråret, tage mål og skære til. Men børn og unge vokser, og efter sommerferien, er deres bukser og ærmer måske blevet for korte. Så alle kostumerne skal justeres, når vi nærmer os premieren i Glassalen.” ”Teater er en illusion, og min holdning er, at alt kan bruges. Teater er storytelling, og vi skaber billeder til publikum. Når teknikken er på plads, det rigtige lys er sat, røgen er lagt ud, skuespillerne giver alt, hvad de har i sig, og musikken hylder det hele ind i magiske toner, så er der ingen, der ser, at de smukke vikingesmykker er lavet af tætningslister fra byggebranchen, som vi har givet guldspray, eller brynjer af liggeunderlag. Jeg kan ikke bare gå ind i en butik og bede om materialer, som jeg kan lave vikingesmykker af. Jeg kunne selvfølgelig støbe noget af bronze, men hvis vi ser bort fra prisen, så ville det være for tungt. Skuespillerne ville ikke kunne bevæge sig på scenen, og de ville måske komme til skade. Derfor må jeg bruge noget materiale, jeg kan lave det af. Og tætningslister af plast rullet sammen på den rigtig måde tilsat lidt guldspray er faktisk ret flot.” ”For 17 år siden fik Eventyrteatret 80 kilo brudetøj. Det bruger jeg stadig til at lave magiske kreationer ud af. Blandt andet er Lysalfen Elvis kostume i Valhal, syet af noget fra gamle brudekjoler. På Eventyrteatret arbejder både børn og voksne med en energi og begejstring for tingene. Det er et ufattelig inspirerende miljø at færdes i. Alle giver altid alt det, de har i sig for projektet, og denne drivkraft smitter og gør det sjovt og berigende at være med. Det er hårdt arbejde, da vi har begrænsede midler at gøre godt med, men glæden og sammenholdet giver en så meget, at det er, det hele værd. Eventyrteatret betyder virkelig meget for mig, og det har været 10 år med eventyr hver eneste dag. Hvor mange kan sige det?” I Den Eventyrlige Systue bliver der brugt mange forskellige materialer til alverdens ting. Det er ikke altid, man kan gætte, hvad det egentlig er lavet af. I de sidste 10 år er der bl.a. brugt: 4760 perler, 8050 pailletter, 4 kg små rhinstene, 2 kg små prismer, 14 kg guldmaling, 8 kg sølv- og bronche maling, 7 km silkebånd, 280 km sytråd, 27 km stof, 1650 trykknapper, 7300 meter elastik, 60 blondegardiner, 40 broderede kaffeduge, 4800 hårnåle, 6000 sikkerhedsnåle, 3 km plastikstrips, 1.9 km isoleringsrør, tynde og tykke, 10 kvadratmeter linoleumsgulv, 4 kvadratmeter tæppeunderlag, 30 liggeunderlag, 5 skumgummimadrasser, 22 hulahopringe og 880 limpatroner.

7


Eventyrteatrets familiemusicals 1992 ”Snehvide”.

2003 ”Hyrdinden og Skorstensfejeren”. ”Nissegys”.

1993 ”Jorden rundt i 80 minutter”. ”Klods-Hans”. ”Jul i Eventyrland”.

2004 ”Nattergalen”. ”Nisser i nød”.

1994 ”Tornerose”. ”Julefeens bedste gave”.

2005 ”Den grimme ælling”. ”Et Nisseeventyr”.

1995 ” Sommersjov i Bon Bon-Land”. ”Fyrtøjet”. ”Mandelgavefabrikken”.

2006 ”Elverhøj”. ”Nissemysteriet”.

1996 ” Askepot”. ”Det gode skib Julestjernen”.

2007 ”Østen for Solen og vesten for Månen”. ”I Julemandens tjeneste”.

1997 ”Svinedrengen”. ”Kalendergaven”.

2008 ” Den bestøvlede kat”. ”Gran, gys og genfærd”. ”Eventyrskovens hemmelighed”.

1998 ”Hans og Grete”. ”Jul i Hjertet”.

8 8

Den Bestøvlede kat

2009 ” 1001 nats eventyr”. ”Rock og Jul”.

1999 ”Prinsessen på ærten”. ”De magiske julestjerner”.

2010 ”Sværdet i Stenen”. ”High Jul Musical”.

2000 ”Rødhætte”. ”En eventyrlig jul”. ”Julles Juleknas”.

2011 ”Herkules”. ”En Skærnissenats Drøm”.

2001 ”Snedronningen”. ”HJÆLP! Det er Jul”. ”Postnisserne på mærkerne”.

2012 ”Valhal”.

2002 ”Kejserens nye Klæder”. ”Juleønsket”. ”Sne på skærmen”. ”Ønskestenen”.

Kommende forestillinger: 2012 ”Et Juleeventyr”. 2013 Ny spændende familiemusical ”El Dorado”


9


10


11


Audition TIL EVENTYRTEATRETS DRAMASKOLE 2013 Kunne du tænke dig at blive skuespiller, sanger og danser? Er du mellem 7 og 19 år? Så er Eventyrteatrets Dramaskole noget for dig. På Dramaskolen får du 3 timers koncentreret undervisning én dag om ugen i de vigtigste discipliner inden for teater og musical. Bl.a. drama, sang, dans, kropssprog, retorik, sminke og stunt. Undervisningen foregår fra januar til april 2013.

Læs mere på www.eventyrteatret.dk under ”Dramaskole”, og tilmeld dig audition senest 24. oktober 2012. Audition foregår fra 29. oktober til 1. november. Det koster 200 kr. at deltage.

Eventyrteatret udvikler fremtidens scene- og livskunstnere Eventyrteatret blev grundlagt i 1991 af Susanne Vognstrup, som havde visionen om at skabe et professionelt musical­ teater, der kunne samle børn og voksne om eventyrets verden, og en dramaskole der kunne udvikle børn og unge fra hele Sjælland. Musicals der samler familien I 21 år har Eventyrteatret opført mindst to nye danske musicals om året, skrevet specielt til teatrets unge talenter. Målet er at skabe tidssvarende fortolkninger af eventyr, som kan opleves på flere planer af både voksne og børn. Mange har fokus på snævre målgrupper, men Eventyrteatret ønsker at skabe musicals, der samler hele familien om eventyrets visdom og forunderlige verden.

12

Udvikling af morgendagens scene- og livskunstnere Eventyrteatret har også en dramaskole, hvor børn og unge med udpræget talent for sang, dans og skuespil kan udvikle sig både fagligt og menneskeligt. I professionelle rammer underviser erfarne scenekunstnere i de vigtigste discipliner inden for teater og musical. Her er teatrets verden både forbundet med livsglæde, lærdom, disciplin og samarbejde. Eventyrteatret ser børn og unge som hele mennesker, hvor faglig og personlig udvikling er tæt forbundet. Derfor ønsker vi også at bidrage positivt til deres personlige udvikling ved at øge deres selvtillid og selvværd og give dem visdom og værktøj, de kan bruge uanset hvilken karriere, de vælger. Nogle bliver professionelle scenekunstnere, men det er vores ambition, at alle eventyrbørn bliver livskunstnere.

Tidligere eventyrbørn i kulturlivet Mange tidligere ”eventyrbørn” er allerede godt etableret og har succes i den professionelle teaterverden samt inden for film- og musikbranchen. Desuden medvirker mange nuværende eventyrbørn i tv-kanalernes talentprogrammer, i film og i musicals på andre teatre. Derudover er flere tidligere eventyrbørn hvert år nomineret eller prisbelønnet ved Årets Reumert. Eventyrlige aktiviteter hele året Udover de populære familiemusicals i Tivoli optræder Eventyrteatret også med shows i storcentre, på festivaler, i Tivoli og på Dyrehavsbakken, samt selvfølgelig med de populære juleshows i forskellige firmaer. Teatret formidler også kontakt til andre dele af branchen, så de unge og børnene får mulighed for at bruge deres talent i tv, radio, spillefilm, tegnefilm og reklamer. Uden offentlig støtte Eventyrteatrets enestående vision og aktiviteter falder uden for både teaterlovens og fritidslovens støttemuligheder. Derfor har teatret i 21 år klaret sig på markedsvilkår og finansieret sine aktiviteter og udvikling via billetsalg, honorarer og medlemskontingent samt projektstøtte fra virksomheder og fonde. Eventyrteatrets bestyrelse består af: Formand Rudi Nielsen samt Fritz H. Schur, Jan Hertz, Annette Heick, Christopher T. Hermann og Susanne Vognstrup.


Verdens bedste illustrator Så jeg blev mildt sagt temmelig overrasket, da jeg for første gang så Eventyrteatrets forestilling i Tivoli. Jeg blev væltet helt omkuld, jeg var overvældet, jeg var solgt. Det var super fantastisk”.

Illustrator Per O. kan i år fejre 10 års jubilæum i Eventyrteatret.

Eventyrteatrets plakater er skabt af verdens bedste illustrator Per O, som i 10 år har stået bag de meget smukke og karakteristiske plakater fra Eventyrteatrets efterårs- og juleforestillinger. Som 16 årig påmønstrede han et ØK skib i Århus havn, fordi han gerne ville ud og se verden. ”Så jeg gik op og ledte efter hovedindgangen. Det er der altså bare ikke på sådan et skiw” fortæller Per. Men jeg mødte ”Lillebror” på 135 kilo, fik hyre og sejlede derpå med ØK til Vestafrika for at opleve verden”. Livet på søen varede et halvt år og derefter gik turen igennem reklamebranchen med eget bureau, for i slutningen af firserne at nedsætte sig som selvstændig illustrator med masser af opgaver. Blandt kunderne var de store bogforlag.

”Meget børnelitteratur, og det inkluderer også børne­ teater, er ugleset både af publikum og anmeldere. Det regnes desværre for langt under voksenlitteratur og voksenteater. For mig forholder det sig lige omvendt. Og det er der flere grunde til, men hovedårsagen er, at børn ofte ikke er blevet forstokkede endnu. Børn vil ikke bedrages, og du må for guds skyld ikke tale ned til dem. De er ligefremme, ærlige og åbne over for livet. Man kan sige, at de er sårbare, så hvis man gerne vil fortælle dem noget godt om livet eller give dem noget godt med i bagagen, så er det tidspunktet. Og det er her at Eventyrteatret har en meget meget stor rolle at spille, og gør det på flotteste måde. Eventyrteatret er storytelling om livet med alle dets aspekter, både de lyse og mørke, men hele tiden ud fra en positiv og optimistisk vinkel og det, synes jeg, er vigtigt. Eventyrteatret tager børnene alvorligt, og så er det dybt professionelt”. ”I mit arbejde med Eventyrteatret har jeg meget frie hænder, men der er visse rammer, jeg skal holde mig til” smiler verdens bedste illustrator af Harry Potter. ”Tak for de første 10 år. Jeg er stolt af at få lov til at være med i noget, jeg i den grad føler rammer noget rigtig”.

”Jeg var lige begyndt at illustrere forsiderne til Harry Potter bøgerne, da jeg blev ringet op af lederen af Eventyrteatret Susanne Vognstrup, der havde set et af mine børnebogsomslag. Hun fortalte, at de lavede børneteater og spillede teater i Tivoli. Jeg var meget smigret over tilbuddet men samtidig lidt vægelsindet, for min holdning til børneteater var en anden, end den er nu, efter at jeg har mødt Eventyrteatret. Men hun tilbød, at jeg kunne komme ind og se deres forestilling. Jeg kan ikke huske, hvad jeg svarede, udover at jeg naturligvis sagde ja til Susanne. Men jeg kan huske, at jeg sagde til min kone, at jeg syntes, at det var ret træls, at jeg skulle ind og se børneteater. Men nu havde jeg jo sagt ja”. ”Da jeg kørte derind, havde jeg på fornemmelsen, at jeg skulle ind og se noget med et lille telt, sådan lidt rødt og hvidt bolsjestriber med en lille åbning foran, og med velour beklædte puder i spraglede farver og en hel masse små børn, der væltede rundt på dem. Oppe foran stod der sikkert tre pædagoger, der sagde: ”Hej med jer børn, hvad siger giraffen” og så ville alle børnene skrige tilbage, hvad de nu syntes giraffen sagde. Det var min indgangsvinkel til børneteater”.

Restaurant Grøften • Tivoli Vesterbrogade 3 1620 København V Tlf. 33 75 06 75 Telefax 33 15 51 25 www.groeften.dk

13


14


15


Niels 18 år (Odin), Kristian 15 år ( Algot), Laurids 11år (Nabbi).

3 x Skovgaard med hver deres rolle i ”Valhal” Hos familien Skovgaard fra Roskilde fylder Eventyrteatret en hel del i hverdagen. Alle tre brødre har været med i Eventyrteatret igennem mange år. Desuden er deres mor også forældrehjælper på teatret. Da Niels, den ældste bror, begyndte i 2007, Kristian i 2008 og Laurids i 2011, var der ikke nogen i familien, der havde regnet med, at det skulle blive så stor en del af deres liv.

”Nu 6 år efter, at Niels begyndte i Eventyrteatret, er det en meget stor del af vores hverdag. Der går ikke en eneste dag uden, der skal planlægges kørsel, aftales hvem der tager hvem med hjem eller diskuteres prøveplan. Og specielt i tiden op til efterårsferien er der virkelig fart over feltet. Men det er det hele værd. Man kunne fristes til at tro, at al den tid på teatret går ud over familien, og belaster forholdet os brødre imellem, men det er slet ikke tilfældet. Tværtimod har det styrket sammenholdet mellem os, og så er det hyggeligt, at vi brødre er sammen om oplevelserne. Eventyrteatret har givet os noget, ingen andre steder kunne give os” fortæller Niels, Kristian og Laurids. ”Eventyrteatret har i høj grad udviklet vores personlighed og styrket vores selvtillid, og det bruger vi også uden for teatret, blandt andet når vi laver tegnefilm, musik og film, og selvfølgelig også i skolen”.

16


17


DVD OPLEV EVENTYRET IGEN! ET EVENTYRLIGT TILBUD TIL VIRKSOMHEDER Få Eventyrteatrets Juleshow eller Eventyrshow til jeres egen virksomhed. Festlige show med talentfulde børn og unge. Få firmarabat til Eventyrteatrets forestillinger i Glassalen i Tivoli. Ring på 3617 2601 eller skriv eventyrteatret@eventyrteatret.dk og få et underholdningstilbud.

Bestil dvd´en i Glassalen allerede nu. Besøg vores bod og se udvalget af cdére , program m.m. Køb eventyrlige produkter på www.eventyrteatret.dk

www.tilsted.com

Vi har leveret eventyrlige billeder fra forestillingen og stået for design og layout af programmet her til forestillingen. Tak for tilliden – tak til Eventyrteatret.

18

Kommunikationsbureau siden 1985 : www.tilsted.com Naurvej 35 : 7500 Holstebro : T 9743 2300 : post@tilsted.com


© 2012 Rosendahl Design Group

NORDLYS | DESIGN: PETER SVARRER Drikkeglas 25 cl 99,95 kr. Skål Ø 12,4 cm 129,95 kr. Ø 24 cm 299,95 kr. Fyrfadsstage 2-pack H 5,5 cm 149,95 kr. Fås i lagoon, spring og white | www.holmegaard.dk

19


KOMMENDE FORESTILLINGER Køb billet til Eventyrteatrets julemusical for hele familien

Glæd dig til Eventyrteatrets familiemusical ”El Dorado” i oktober 2013 i Glassalen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.eventyrteatret.dk og få alle nyheder om Eventyrteatrets forestillinger, show og udgivelser.

Østmarken 4, 2860 Søborg · T 36 17 26 01 · Billet 36 17 26 02 eventyrteatret@eventyrteatret.dk · www.eventyrteatret.dk

V-Print K/S · Tilsted Com - 14370

Eventyrteatrets nyhedsmail


Tilsted 2012 10 08/Valhal