artikel · Familie · 2015 · # 6 · TIL TRO
svar. Apanagen kan desværre ikke veksles til kroner og øre i nærmeste bank, men det bliver den på ingen måde ringere af. Det er en åndelig rigdom, som vi har fuldstændig fri adgang til, hvor end vi er. Autoriteten og ansvaret er noget mere ligetil, selvom det stadig er noget mere åndeligt end fysisk. Det udmønter sig nemlig stadig ikke i tyende. Der er ikke tale om soldater og tjenestefolk, som man kan kommandere rundt med lillefingeren, hvis man lige føler for et bad i hamstermælk. Den her autoritet kan bedst forklares ved, at vi – som kongebørn – ved, hvem vi er, og derfor også er i stand til at hjælpe andre med at finde ud af det. Det er de færreste, der er så privilegerede. Far og far Jeg vil tage mig den frækhed at antage, at ingen af læserne har haft perfekte fædre, nogle har måske ligefrem haft decideret dårlige fædre med al den smerte det kan forårsage. Og hvis man ellers abonnerer på Freud, så kan man jo godt antage, at det på mange måder former, hvordan vi tænker om
mig at forme en teori om, at det er medvirkende til, at jeg synes, jeg har så nemt ved at tro på, at Gud sørger for mig og har styr på det hele. Det var et positivt eksempel, men jeg kan kun anbefale, at man på godt og ondt får reflekteret over, hvordan ens jordiske faderfigurer har formet det himmelske faderbillede – og at man med bøn, åbenbaring og måske endda terapi får fundet ud af, hvad det vil sige at have den perfekte far. Så længe det er uudsagt, får det nemlig bare alt for meget magt. To klassiske eksempler er den usynlige far eller den dominerende far, som meget ofte kan spores direkte i ens gudsbillede. Og her er man faktisk fint i forlængelse af Bibelens tradition, for den laver heller ikke andet end at revidere over for fejlende mennesker med begrænset perspektiv, hvad det vil sige, at Gud er far. Enhver, der kender lidt til mellemøstlig familiesociologi, vil ryste på hovedet over de urealistiske beskrivelser af Gud som far i Bibelen. Fx gør den fortabte søns far noget i Mellemøsten så umandigt som at løbe offentligt (Lukasevangeliet kapitel 15, vers 20) og de mere gynækologisk
Vi er nødt til at forstå […] at vi er Guds børn, og at han først og fremmest ser på os med den omsorg og tålmodighed, som en far gør. Gud som far. Magnus Malm nævner ni forskellige eksempler, som alle kan få negativ indflydelse på vores billede af Guds som far: Den autoritære, den overbærende, den fraværende, den altid arbejdende, den kontrollerede, den uberegnelige, den grænseløse, den skrøbelige og den overbeskyttende. Et enkelt positivt eksempel om min egen far: Hver eneste gang jeg har smidt noget væk – det være sig noter eller nøgler eller noget helt tredje, og efter lang tids søgen måttet opgive at finde det selv og inddrage min far – ja, så måtte jeg hver gang lide den tort, at han fandt det givne objekt på to minutter. Nu har jeg absolut ingen psykoanalytiske kvalifikationer, men alligevel har jeg tilladt
kyndige har måske undret sig over, hvordan man kan blive født af en mand ( Johannesevangeliet kapitel 3, vers 3). Min personlige favorit er, da Jesus sammenligner sig selv med en hønemor (Lukasevangeliet kapitel 13, vers 34). Den eneste logiske konklusion er, at Gud ikke kan reduceres til en far. Han er nemlig mindst ligeså moderlig, som han er faderlig. Bibelsk biologi Når det kommer til de helt præcise tekniske og juridiske aspekter af, hvordan vi bliver Guds børn, kan det godt kræve lidt højere uddannelse. Vi er nemlig alle oprindeligt født som hedninger og derfor teknisk set
adopteret ind i Guds familie, men nu springer Gud sjældent over, hvor gærdet er lavest, og det er derfor, man lige skal igennem en genfødsel for at komme med i familien. "Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?" – kunne enhver med blot et kursorisk kendskab til jordemoderkunsten, godt få lyst til at spørge. Og så er det jo heldigt nok, at Nikodemus, en af samtidens intellektuelle, tog den for små 2000 år siden ( Johannesevangeliet kapitel 3). Svaret er nok ikke helt stringent med naturvidenskabelig metode, men det lyder: "af vand og ånd." Det er altså dåben, der gør os til Guds børn. Ikke en bestemt mystisk bøn eller tilstrækkelig overbevisning om, at man er det eller nu tror nok, men et helligt ritual med gudgivne implikationer. Det er næsten for simpelt, men det gør det ikke mindre vildt eller stort. Far Jesus og Far Helligånd Nu da det efterhånden er blevet etableret, hvad det vil sige, at Gud er far, kunne det være sjovt igen at gøre forvirringen total ved at inddrage treenigheden. Både Jesus og Helligånden er nemlig også en del af det her faderskab ( Johannesevangeliet kapitel 14, vers 16-18). Helligånden kan godt komme til at virke lidt som barnepigen i den her sammenhæng. Det er han overhovedet ikke, men hvis vi lige låner det utilstrækkelige billede alligevel et øjeblik, ja så taler vi altså om den seje barnepige, som lod en blive længe oppe og prøve alt muligt sejt. Jesus gør et legitimt forsøg på at skære re-
15