Tiderne Skifter

Tiderne Skifter

Copenhagen, Denmark

Tiderne Skifter blev grundlagt i 1973 og har siden udgivet mere end 1500 forskellige bøger inden for såvel dansk som udenlandsk skønlitteratur, politisk debatlitteratur, køns- og seksualpolitiske bøger, samt almen kulturhistorisk og -kritisk litteratur. Med udgangspunkt i 1970ernes politiske kultur med kvindebevægelse og ungdomsoprør, venstrebevægelse og kollektiver har forlaget fastholdt en konsekvent samfundskritisk udgivelseslinje bestående af politiserende debatskabende bøger inden for alle områder: køn og modernitet, feminisme, sexologi, computerkultur, fremtidsforskning, psykoanalyse, billedkunst og fotografiske værker m.m. Sideløbende med denne non-fiction linje har forlaget skabt sig en markant kvalitetsbevidst skønlitterær profil - og udgiver blandt andet en lang række nye udenlandske forfatterskaber.

dev-tiderneskifter.dk