Page 1

Tema

kommunalvalg

2013 19. november

nr. 3 • 18. årgang oktober 2013 ØSTJYLLAND


indHoLd Redaktøren har ordet ................................................................................

side

5

Feriefonden Ajstruplund ...........................................................................

side

5

Aarhus: Socialdemokraterne ......................................................................

side

7

Favrskov: Venstre .......................................................................................

side

10

Favrskov: Det Konservative Folkeparti ......................................................

side

13

Favrskov: SF ...............................................................................................

side

15

Favrskov: Socialdemokraterne ...................................................................

side

16

Skanderborg: Venstre.................................................................................

side

19

Skanderborg: Socialdemokraterne ............................................................

side

20

Silkeborg: Socialdemokraterne ..................................................................

side

25

Randers: Radikale ......................................................................................

side

27

Syddjurs: Socialdemokraterne ...................................................................

side

28

Syddjurs: Venstre ......................................................................................

side

29

Adresseliste i Østjylland ...........................................................................

side

31

annoncer

sats og tryk:

Rosengrenen ApS Hovedgaden 8, Boks 54 8670 Låsby

Tlf. 86 95 15 66 kl. 8.30-12.00 og 12.30-15.00 info@rosengrenen.dk

– HVORTIL ALLE SPØRGSMÅL VEDR. ANNONCER BEDES RETTET

Bladmateriale: Stof til næste blad skal være redaktionen i hænde senest: 1. november 2013.

Redaktion: Jytte Brændstrup Sørensen Bystævnet 23 8520 Lystrup Tlf. 8622 4631 E-mail: jytte.soerensen@kreds.lev.dk

Opfordring: Brug lokalbladet, vær aktivt med, skriv gerne indlæg til bladet, du må også have en mening, der kan være med til, at præge udviklingen for vore udviklingshæmmede medborgere.

Bladet udkommer 4 gange årligt: Marts - juni - oktober - december.

Forsidefoto: Arkiv

ØSTJYLLAND

3


redaktøren har ordet Kære alle I sidder nu med vores valgnummer. Vi har valgt, at denne gang skulle det handle om det kommende kommunalvalg. Vi har spurgt borgmesterkandidater i kommunerne, og det I ser i bladet er, hvad vi har fået tilbage. Jeg håber I må få en god oplevelse af svarene, ellers må der jo stemmes, hvor det måske giver

mest mening for vore udviklingshæmmede medborgere. Vi kommer med næste nummer igen i december og deadline er den 1. november. I er meget velkomne til at sende til lokalbladet, som I ”plejer”. Mange hilsner fra redaktøren

Feriefonden ajstruplund Der er ansøgningsfrist 1. maj og 1. oktober

Feriefonden har til formål at yde hjælp til personer, der er udviklingshæmmede. Hjælpen skal fortrinsvis ydes i form af tilskud til ferieophold og ferierejser. Personer, der er hjemhørende i det tidligere Aarhus Amt, er fortrinsberettigede. Har du modtaget tilskud året før, er det ikke sikkert, du kommer i betragtning.

ØSTJYLLAND

Skemaer til ansøgninger kan rekvireres hos: Henny Rasmussen Skovbrynet 3, Dråby, 8400 Ebeltoft Telefon 8634 1996 Email : henny-ib.rasmussen@mail.dk

5


AAHUS

Spørgsmål Hvorledes vil du arbejde for at hjælpe de udviklingshæmmede, der må nøjes med kontanthjælp men har brug for at leve i et af kommunens bofællesskaber? Deres økonomi er så ringe, at de ikke vil have råd til kosten, når deres faste udgifter er betalt. Svar: I Aarhus skal der være plads til alle og brug for alle. Derfor skal vi fortsat bygge boliger målrettet til mennesker med særlige behov, som er til at betale. Derfor arbejder vi på at bygge kvalitetsboliger men til en lavere pris.

Jacob Bundsgaard Borgmester Aarhus

Spørgsmål: Hvorledes vil du arbejde for at sikre, at udviklingshæmmede på førtidspension får mulighed for at leve et værdigt liv, så tæt på det normale som muligt – også økonomisk?

handicapboliger mange forskellige steder i Aarhus. Mennesker med udviklingshæmning har lige så forskellige ønsker til boliger som alle andre. Fra 2007 til 2012 er der opført 98 nye boliger, og frem mod 2016 er der planlagt byggeri af yderligere 191 boliger.

Svar: For mig er det vigtigt at sikre alle mennesker en god og tryg tilværelse. Alle har pligt til at bidrage med det, man kan og ret til at leve et godt og værdigt liv. Derfor vil vi blandt andet arbejde for at give bedre bostøtte til borgere med behov.

Spørgsmål: Hvad er din holdning til inklusion af udviklingshæmmede i folkeskolen? Kan forældre til udviklingshæmmede børn stole på, at den nuværende specialundervisning ikke forringes ved overflytning af udviklingshæmmede elever fra specialklasserne til folkeskolens almindelige klasser?

Spørgsmål: Hvorledes vil du sikre, at Aarhus Kommune bygger boliger til mennesker med udviklingshæmning i hele kommunen – Midtby, Havn, forstæder osv.?

Svar: Vi prioriterer en folkeskole for alle. Det er vigtigt, at der er plads til at inkludere udviklingshæmmede i folkeskolens almindelige klasser. Men det er også vigtigt, at vi forholder os til de særlige udfordringer, de står overfor. �

Svar: Vi har prioriteret at sætte penge af til at afvikle ventelisten til botilbud og fortsætter byggeriet af

ØSTJYLLAND

7


Spørgsmål: Hvorledes vil du sikre, at alle udviklingshæmmede unge, der forlader folkeskolen, får en kvalificerende og kvalificeret ungdomsuddannelse?

• Vi har nedbragt langtidssygefraværet betragteligt. • Vi har igangsat en række jobrotationsprojekter. • Vi har sat os i spidsen for at skaffe fritidsjob til unge.

Svar: Det er vigtigt for os at få alle unge i uddannelse. I Aarhus tilbyder vi en 3-årig uddannelse til unge med særlige behov.

Alt er et områder, som Socialdemokraterne også fremover ønsker at prioritere. I dag er det vanskeligere at få førtidspension, og der bliver i stigende grad krævet en indsats fra dem, der er langt væk fra arbejdsmarkedet. Derfor bliver det mere og mere tvingende nødvendigt at tænke dele af arbejdsmarkedet på en ny måde. Her får socialøkonomiske virksomheder afgørende betydning. De skal nemlig tage det nødvendige hensyn til dem, der ikke har den fulde erhvervsevne, og som ikke vil have tilstrækkelige muligheder på det ordinære arbejdsmarked.

Spørgsmål: Hvorledes vil du arbejde for, at udviklingshæmmede – efter uddannelse – får tilbudt beskyttet/ støttet beskæftigelse på offentlige og/eller private arbejdspladser? Svar: Vi skal have et arbejdsmarked, der kan rumme alle, og hvor de føler, de er med til at gøre en forskel. I Aarhus er vi også allerede langt fremme i forhold til at finde beskæftigelse til mennesker med særlige behov, herunder ikke mindst mennesker med udviklingshæmning. Ved såkaldte investeringsmodeller har Socialdemokraterne sat initiativer i værk, som betyder, at:

Spørgsmål: Hvorledes vil du arbejde for, at handicapområdet ikke rammes af endnu flere besparelser? Svar: Det er vigtigt for os, at vi tager hånd om de mennesker, der har helt særlige udfordringer i deres hverdag. Derfor tager vi hånd om socialområdet. Der er ingen planer om at spare på handicapområdet – tværtimod lægger vi op til at styrke området nu og i de kommende år.

• 100 borgere med psykisk handicap vil have beskæftigelse i private virksomheder.

Læs vore

annoncesider omhyggeligt Alle disse mange annoncører støtter LEV – og vort arbejde – derfor fortjener de ekstra opmærksomhed.

ØSTJYLLAND

9


Når vi arbejder med personer med udviklingshæmning, er det vigtigt at sikre de bedste rammer for deres liv. Det er et område, der har meget politisk fokus og de seneste år har der været et meget stort udgiftspres på området. Det er ikke unaturligt, at personer med udviklingshæmning og deres familier kan føle, at det er økonomien der vægter højest hos os politikere, men der er ingen tvivl om, at vi vil gøre vores bedste for at sikre gode vilkår for denne gruppe. I mit politiske arbejde søger jeg til stadighed, at vi får udvikling af området og økonomien til at gå hånd i hånd. Derfor har jeg og Venstre også bidraget med idéer og forslag til udviklingen af området i Favrskov Kommune. LEV har stillet en række spørgsmål som jeg vil forsøge at besvare: – Jeg deler LEVs bekymring i forbindelse med kontanthjælpsreformen og virkningen på den enkelte borgers økonomi, når der er betalt for at bo i et botilbud. Det er jo en national lovgivning, som kommune skal administrere. Det er desværre nok ikke en sag, der har fyldt meget i vedtagelsen af reformen. Jeg vil arbejde for at sikre at den problemstilling, som LEV rejser, bliver håndteret enten lokalt eller nok nærmere på Christiansborg. Selvfølgelig skal udviklingshæmmede både kunne bo i et passende botilbud og samtidig have et rimeligt økonomisk råderum. – Netop det at sikre at udviklingshæmmede unge kan få en ungdomsuddannelse har jeg og Venstre haft fokus på. Det handler dels om rammer og så en aktiv indsats i ungdommens uddannelsesvejledning.

ØSTJYLLAND

Anders G. Christensen Borgmesterkandidat for Venstre. Favrskov Kommune. I forhold til rammerne for de svageste af vores unge med udviklingshæmning, så var det på mit initiativ, at Favrskov Kommune valgte at bygge nyt STU-tilbud nord for Hadbjergvej i stedet for at renovere vores nuværende på Ellemosevej. Her forventer jeg, at vi får nogle gode og moderne rammer til Favrskov Kommunes STU-tilbud. De nye rammer vil sammen med de nuværende på Stationsstræde i midtbyen af Hadsten sikre, at vi har rigtig gode muligheder for at give vores unge borgere med udviklingshæmning et godt tilbud. Men vi må også se på rådgivningen. Her gør UU en stor indsats, men der er givet områder, der kan styrkes. Det er også vigtigt at få en tættere dialog med kommunes virksomheder for at give de unge, der kan og vil, muligheden for at prøve deres evner af. Her kan og skal Favrskov Kommune spille en aktiv rolle. Jeg er overbevist om, at der er flere virksomheder, der gerne vil tage dette sociale ansvar. Jeg forstår godt LEV’s bekymring om at ældre borgere med udviklingshæmning bliver placeret på almindelige plejehjem. Jeg synes det er glædeligt, at borgere med udviklingshæmning lever længere end tidligere, og derfor skal vi også sikre at de har ordentlige forhold i alderdommen. Vi har i Favrskov Kommune fokus på denne opgave. Vi har en lang række bofællesskaber rundt om i kommunen. Her

10


FAVRSKOV

kan borgere med udviklingshæmning forblive i deres vante og trygge rammer. Men det vil blive en udfordring fremadrettet at sikre, at vi har boliger nok til både ældre med udviklingshæmning og til de nye borgere, der skal have en bolig. Men igen er rammer en ting, og services er noget andet. Vi skal også sikre, at Favrskov Kommunes personale har de nødvendige kompetencer til at varetage denne opgave. Der vil helt sikkert blive brug for efteruddannelse. – Det er en fortløbende opgave at sikre gode og tidssvarende boliger nok til borgere med udviklingshæmning. Derfor har Favrskov Kommune også igangsat byggeriet af 33 nye boliger og 5 aflastningspladser til erstatning for 20 utidssvarende boliger. Dermed øger vi kapaciteten på dette område forhåbentlig til glæde og gavn for brugergruppen. Favrskov Kommune har desuden besluttet at bygge 4 boliger mere ved kommunens bofællesskab på Ellemosevej. Alt i alt synes jeg, at der er taget godt hånd om de boligmæssige udfordringer, der er på området. Men der er ingen tvivl om, at vi også i de kommende år skal arbejde med og se på, hvor Favrskov Kommune kan udbygge sin kapacitet, så vi hele tiden har et passende udbud af boliger.

– Jeg er ikke enig i den opfattelse, at Favrskov Kommune har sparet ekstremt de seneste år. Og at Favrskov Kommune skulle have det dårligste serviceniveau blandt vores nabokommuner genkender jeg ikke. Det er rigtigt, at den udgiftsstigning på omkring 6-8%, der har været på området de sidste 8-10 år, er blevet bremset. Nu følger udviklingen på området den udvikling der er på udgifterne til offentlig service i hele den øvrige offentlige sektor (ca. 1½ - 2%). Processen med at bremse udgiftsstigningen har kommunerne løst i fællesskab og har desuden været aftalt mellem KL og regeringen. I Favrskov Kommune synes jeg faktisk, at vi har sørget for, at vi fortsat har nogle gode tilbud på området. Vi har bl.a. lavet Åværket, og vi har bygget et nyt socialpsykiatrisk bofællesskab, som giver de bedste rammer for denne gruppe. Herudover har vi lavet en række andre tiltag, der har til formål at sikre gode vilkår for målgruppen. Derfor kan jeg ikke genkende den kritik, som LEV rejser. Men for at høre hvad det konkret er, LEV og fagpersonerne mener der er galt, stiller jeg gerne op til et møde. Det kan være, at det kan ændre opfattelsen af Favrskov Kommune. Jeg vil gerne være med til at sikre gode vilkår for vores borgere med udviklingshæmning, inden for de økonomiske rammer vi har til rådighed.

11


FAVRSKOV

Tak for jeres henvendelse vedrørende kommunalvalget 2013. I Det konservative Folkeparti er vi meget optagede af vilkårene for samfundets svageste grupper. Det gælder også handicapområdet. Området har i mange år oplevet en markant stigning i både tilgang og omkostninger med vækst langt over de øvrige områder i samfundet. De senere år har det medført en opbremsning af udgifterne, således at de kan følge samfundsudviklingen i øvrigt. Samfundet er i konstant udvikling, og indenfor områder som sundhed og handicap betyder det især, at kommunerne skal være omstillingsparate. Der skal kunne ske en løbende tilpasning på området og justeres til ændrede behov. Det er en stor udfordring at sikre gode vilkår på handicapområdet. Svar på de konkrete spørgsmål følger her: Ændringerne i kontanthjælpsreformen giver mig anledning til forundring, men indretningen af ordningerne er ikke et kommunalt anliggende. Jeg har forstået, at kommunerne vil vurdere de konkrete sager, og hvor det giver anledning til handling vil man bruge støtteordninger fra anden lovgivning for at undgå at udsatte borgere kommer i klemme. Men det må vurderes i hver enkelt sag. Kommunen kan ikke ændre de generelle regler. I de senere år har Favrskov Kommune udviklet på STU-tilbuddene og skabt bedre rammer herfor. Der skal være en passende differentiering i tilbuddene, således at forskellige grupper kan tilgodeses. Det handler om at skabe tilbud, der kan tilpasses forskellige behov, hvis erhvervsmulighederne skal udvikles.

ØSTJYLLAND

Charlotte Green Borgmesterkandidat Løsningen her er, som med uddannelserne, individuel. Der kan ikke gives en generel model. For nogle vil det være bedst at blive boende i eksisterende specialiserede tilbud, andre kan måske klare sig med lidt mere støtte og atter andre kan passe ind i traditionelle plejeboliger med en støtte tilpasset deres særlige behov. Med det nye botilbud har Favrskov Kommune en forventning om at dække det forudsete behov. Byggeriet er en erstatning for et eksisterende tilbud, men indgår samtidig i en større omlægning af tilbuddene på området. På den baggrund forventer vi, at den samlede vifte af tilbud er dækkende for tilgangen. Jeg genkender ikke de meget hårde ord, der bruges i formuleringen af dette spørgsmål. Byrådet har tilført dette område betydelige ressourcer i de seneste år og fortsætter med at gøre det ind i 2014. Området har dermed haft en betragtelig vækst. Det har betydet et løft til området. Samtidig er der en større omstilling på vej, som skal give en bedre sammenhæng. Jeg har fuld tillid til, at den positive udvikling, som området har gennemgået, vil fortsætte.

13


FAVRSKOV

SF har fuld opmærksomhed på problemet, og vi kan ikke acceptere at nogle udviklingshæmmede kommer i økonomisk klemme på grund af kontanthjælpsreformen. Social- og sundhedsforvaltningen har fokus på problemet, og SF vil løbende følge op herpå. SF har støttet Favrskov Kommunes arbejde med at udvikle forskellige STU-tilbud, således at der kan skabes et tilstrækkelig differentieret og tidssvarende uddannelsestilbud til de udviklingshæmmede. SF mener, at alle udviklingshæmmede skal have tilbudt den sygeplejefaglige pleje, der har fokus på netop den enkeltes livssituation og handicap. Det må være udgangspunktet for det botilbud, den enkelte tilbydes. SF mener, at kommunen løbende må følge tilgangen af unge til de kommunale botilbud og tilpasse antallet af boliger hertil.

Erik Høeg Borgmesterkandidat SF har støttet de ombygninger og nybyggerier, der er sket på området siden kommunens start. Vi ved godt, at kommunerne i Regionen i fælleskab har sparet på de tværkommunale tilbud. SF vil altid arbejde for at vore svage medborgere får så god en service som muligt, indenfor de økonomiske rammer vi har.

oBS oBS oBS

Indlæg til bladet modtages gerne! Har du lyst til at fortælle en god oplevelse eller noget du kunne tænke dig var anderledes i hverdagen omkring de udviklingshæmmede? Bladet er selvfølgelig åbent for debat mellem læserne.

ØSTJYLLAND

15


Nedenstående har jeg givet svar på jeres meget relevante spørgsmål. Nogle af emnerne optager også os i den daglige drift, hvor vi bestræber os på at have gode tilbud til vores borgere i Favrskov Kommune.

Spørgsmål: Har du overvejet, hvordan du kan støtte de udviklingshæmmede, som har behov for at bo i et af kommunens botilbud, men som i forbindelse med kontanthjælpsreformen får så lavt et rådighedsbeløb, at de ikke har økonomi til at bo der? Svar: I kommunens §107 botilbud kan kommunen træffe beslutning om at nedsætte egenbetalingen, så borgeren bevarer et vist rådighedsbeløb uanset indkomst. De borgere, som visiteres til en almen bolig, og som tilhører målgruppen og opfylder de øvrige betingelser i servicelovens §100 om merudgifter, kan kompenseres økonomisk efter denne bestemmelse. For de øvrige borgere, der berøres af kontanthjælpsreformen kan man overveje, om deres behov kan imødekommes i en anden boform, såsom ungdomsboliger. Spørgsmål: Hvordan vil du sikre, at alle udviklingshæmmede unge, der forlader folkeskolen, får en efterfølgende tidssvarende ungdomsuddannelse med henblik på at forbedre deres erhvervsmuligheder som voksne?

ØSTJYLLAND

Nils Borring Borgmester Favrskov Kommune Svar: Favrskov Kommune har blandt andet et velfungerende STU-tilbud til unge inden for handicapog psykiatriområdet. Tilbuddet har flere linjer og dermed mulighed for tage hensyn til de unges ønsker. Samtidig kan man målrette uddannelsen igennem en fleksibel tilrettelæggelse med henblik på at forbedre de unges erhvervsevne og forberede dem på voksenlivet igennem dagligdags læring – alt afhængig af den enkeltes individuelle behov. Spørgsmål: Hvad skal der ske med de ældre udviklingshæmmede medborgere i din kommune fra 2014? Vil du sikre, at denne gruppe ikke kommer til at opholde sig på almindelige plejehjem – men får tilbudt et botilbud, der tager hensyn til denne gruppes specielle behov?

16


FAVRSKOV

Svar: Favrskov Kommune har tilbud inden for handicap og psykiatri, som er målrettet den gruppe af borgere, som har særligt behov for specialiseret støtte. Visitationen beror ikke på alder men altid på en konkret individuel vurdering af den enkelte borgers behov. En ældre borger, som fortsat profiterer af et specialiseret tilbud, fortsætter med dette. Det kan ikke udelukkes, at borgere, hvor pleje og omsorg udgør den overvejende del af borgerens liv, tilbydes en plads på et af kommunens plejecentre for at sikre en kompetent pleje. Spørgsmål: Favrskov Kommune planlægger byggeri af 32 botilbudspladser og 5 aflastningspladser i Hadsten – med indflytning 2015. Der er, så vidt vi er oplyst, alene tale om erstatningsbyggeri for nuværende botilbud i Hammel. Hvordan vil du sikre, at tilgangen af unge til området i de næste 4 år også kan få et botilbud? Svar: Favrskov Kommune bygger 33 botilbudspladser og 5 aflastningspladser i et nyt botilbud på Hadbjergvej i Hadsten. Pladserne er en erstatning for botilbuddet på Eriksminde i Hammel. På Eriksminde er der 20 pladser, som erstattes af pladserne på Hadbjergvej i Hadsten. Herudover er der 6 fleksible boliger i Hammel, som ikke flyttes med til det nye botilbud. Der er lavet en analyse af, hvor mange børn og unge, som forventes at have behov for et botilbud frem mod 2022. Samlet set er der taget højde for, at boligmassen i Favrskov Kommune på handicapområdet kan rumme tilgangen af såvel unge som ældre til området.

Spørgsmål: Kommunerne har sparet ekstremt meget de seneste år, og Favrskov Kommune er blandt fagpersoner på det specialiserede område desværre kendt for at have det dårligste serviceniveau blandt nabokommuner overfor vores allersvageste medborgere (herunder udviklingshæmmede). Hvad vil du gøre for at forbedre Favrskov Kommunes renommé? Svar: Jeg er ikke bekendt med, at vores serviceniveau skulle være dårligere end nabokommunerne – heller ikke når jeg sammenligner på de økonomiske nøgletal. Men vi ligger bestemt heller ikke i toppen. Favrskov Kommune har i lighed med andre kommuner investeret massivt i det specialiserede område siden kommunesammenlægningen. Her kan nævnes nybyggeri af det socialpsykiatriske botilbud, Harebakken, i Hammel og senest det planlagte nybyggeri på Hadbjergvej med de 33 botilbudspladser og 5 aflastningspladser samt et nybyggeri af et aktivitetscenter, som erstatningsbyggeri for et ældre aktivitetscenter for udviklingshæmmede på Ellemosevej i Hadsten. Jeg synes også, at vores aktiviteter på Naturværket i Hinnerup er spændende at følge, og det er altid positivt at komme der. Jeg håber, at ovenstående giver svar på jeres spørgsmål, og I er selvfølgelig meget velkomne til at kontakte mig. Jeg håber, I når at få det med – og som man siger: bedre sent end aldrig…

17


SKANDERBORG

Allerførst tak for LEV´s tilbud om at få et par linjer med i jeres blad. Boliger, boligformer, botilbud – et sted, som udviklingshæmmede kan identificere som deres eget hjem, er et højaktuelt emne. Jeg er, og kommunen er opmærksom på de udfordringer, der kan opstå i kølvandet på diverse reformer for disse unge mennesker – og for unge mennesker generelt. Vi er i Skanderborg Kommune i opstartsfasen for at komme i dialog – borgere, politikere, medarbejdere, boligforeninger – om den udfordring, der ligger i, at der kommer et antal boliger målrettet til udviklingshæmmede unge mennesker – og til en pris, så der er et anstændigt rådighedsbeløb, når mad og husleje er betalt. Mit ønske er, at vi alle får en oplevelse af, at vi dur til noget, at vi har et mål at forfølge, og at vi dermed har noget at stå op til hver morgen – at vi er savnet, hvis ikke vi kommer afsted. Og det uanset om vi har en travl hverdag, spændende og udfordrende og måske med en dagslængde på 8-10-12 timer – eller det for andre er en arbejdsdag indenfor et felt, som man lige netop magter – og det er måske på 1-2-3 timer om dagen. Men for begge grupper, og alle de der ligger der imellem, gælder det, at vi alle har brug for, at vi har en følelse af at være værdsat.

Søren Erik Pedersen Formand for Socialudvalget i Skanderborg Kommune

Om vi har en uddannelse eller ej, så skal vi hele tiden have mulighed for at søge udfordringer i vores tilværelse – og det behøver ikke nødvendigvis være uddannelse, det kan lige så vel være elementer, der beriger vores tilværelse på anden måde. Om man er ung eller gammel, udviklingshæmmet eller ej – så mener jeg, at vi skal leve i miljøer, hvor vi finder nogle, vi kan identificere os med. Det vil sige, at et enkelt ungt menneske blandt mange ældre mennesker ikke er en ønskelig tilværelse. Generelt må vi som kommune hele tiden have fokus på området, ligesom vi hele tiden må finde ”de sidste nye tiltag”, så vores medarbejdere kan udvikle kerneområderne, så vilkårene for borgere med handicap ”følger med tiden”.

kommunalvalg 2013 Husk at stemme ØSTJYLLAND

19

19. november


Mest og længst muligt i eget liv Mange tak for dit brev af 7. juli 2013, hvor du stiller en række spørgsmål omkring livsvilkår for udviklingshæmmede og deres pårørende. Jeg synes I stiller nogle særdeles relevante spørgsmål, som jeg selvfølgelig gerne vil svare på, fordi det jo er forhold, vi – i fællesskab – skal have taget stilling til. I det følgende har jeg bestræbt mig på at sætte jeres henvendelse ind i et lidt bredere perspektiv, samtidig med at jeg vil bestræbe mig på at svare så udtømmende som muligt på de 3 stillede spørgsmål. Nyttige erfaringer, som eventuelt kan komme de udviklingshæmmede til gode På ældreområdet har vi i Skanderborg Kommune haft gode resultater med indsatser, der har til formål, at vore senior-medborgere skal blive og kunne mest muligt i eget liv. Det har mange steder givet bedre trivsel og velfærd samtidig med, at det har været en bidragyder til at forbedre vores økonomi. Vi bør meget nøje overveje, om ikke disse tanker og handlinger kan overføres til handicapområdet. Mest og længst muligt i eget liv bør være den kommende overskrift for vores indsats på det specialiserede socialområde. Det vil give bedre og også billigere løsninger. Siden kommunalreformen blev indført i 2006 har udgifterne til det specialiserede socialområde være drøftet rigtig meget. Det er nu tiden til at lade mere kvalitative vurderinger indgå i området. Udgifterne til handicapområdet skal selvfølgelig være underlagt den samme politiske styring og prioritering som de øvrige kommunale kerneområder. Det er utvivlsomt og selvindlysende. Men vi kan godt tilføje dette arbejde en mere kvalificeret diskussion om indhold og udgiftsudvikling på det

ØSTJYLLAND

Jørgen Gaarde Borgmester i Skanderborg specialiserede socialområde. Og på løsninger, der i videre udstrækning er lokalt forankret om nytænkning og innovation, og hvor der er tid og plads til, at vi alle som borgere i Skanderborg Kommune giver et bidrag til, at det bliver mindre vanskeligt at have og leve med et handicap. Økonomifokus alene hjælper os ikke fremad Det er tiden at gøre op med den myte, at handicappede bliver forgyldt på grund af stærke interesseorganisationer og en rundhåndet lovgivning. Stigningen i udgifterne på området skyldes primært, at der er blevet flere borgere, der har behov for hjælp og støtte på grund af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Det viser tal fra Skanderborg, og landstendensen er den samme. Samtidig lever de handicappede længere ligesom alle andre gør det. Vores sundhedssektor bliver bedre til at redde liv som følge af trafikuheld, for tidlige fødsler, hjerneskader osv. Endelig har der været en stor stigning i antallet af psykosociale diagnoser. Alt sammen forhold, der presser økonomien.

20


SKANDERBORG

Men jeg vil gerne slå fast med syvtommersøm, at der ingen handicappede borgere er i Skanderborg Kommune, der får mere end lovgivning og byrådsbeslutninger giver dem ret til. Svaret på det økonomiske pres har været grønthøsterbesparelser på taksterne til dag- og døgntilbud. Det har været nødvendigt, men nu er tiden kommet til, at vi også tænker i andre mere vidtgående og utraditionelle løsninger. At vi tænker og handler mere innovativt og overvejer større anvendelse og udbredelse af kendte og p.t. ukendte velfærdsteknologiske løsninger. Gode, solide tilbud der er forankret lokalt Vi skal nu turde tage det næste skridt ovenpå kommunalreformen. I det skridt skal vi være meget opmærksomme på den udvikling, der er sket i den samlede socialpolitik i de senere år. En udvikling, der har sit fokus på inklusion og ikke på institutionalisering. For blot få år tilbage var vi nok for tilbøjelige til at ekskludere ved at tilbyde vore handicappede medborgere institutionsophold, hvor de så at sige modtog hele pakken af hjælp. I stedet skal vi i kommunerne tage afsæt i det, vores handicappede medborgere selv kan, og forsøge, via den kommunale indsats, at styrke det yderligere. Vi skal tilrettelægge en mere helhedsorienteret og stærkere kompetenceudvikling af vores medarbejdere inden for det specialiserede socialområde. Vi skal kunne tilvejebringe nye tilbud, der kan leveres fleksibelt, dér hvor borgeren er og afhængig af og tilpasset netop den enkelte borgers behov. Endelig skal vi som borgere i Skanderborg Kommune give et bidrag til, at hverdagen bliver bedre også for de handicappede. Jeg finder det helt naturligt at omtale det som en pligt, vi har som borgere. Ikke fordi borgerne nu skal til at levere kommunale kerneydelser. Det skal de nemlig ikke.

Kommunen har som forsyningspligtig og leverandør ansvar for, at kerneydelserne stilles til rådighed og fungerer. Men vi kan alle give de handicappede bedre velfærd og trivsel omkring den del af deres hverdag, der ikke har med kommunale kerneydelser at gøre ved at bidrage til yderligere inklusion via vores deltagelse i disse borgeres øvrige sociale liv og fritidsliv. Det kan være inden for kunst, kultur, musik sport, politik osv. Det kunne f.eks. være understøttelse af vores unge borgere på vores bosteder, der ønsker at være aktive på nogle af de ovennævnte områder. Det kunne f.eks. være ønsker om at være mere politisk aktive, altså deltagelsesformer i relation til den nationale og lokale politik, præcist som nogle af vores andre borgere ønsker det. Lokale borgere har en rolle at spille her, f.eks. via hjælp til at tilrettelægge og afvikle møder osv. Den fremtidige indsats på området vil således have sit udgangspunkt i princippet om mest og længst muligt i eget liv. Der hvor specialistindsats er nødvendig, skal det ske i de for borgerne vante omgivelser. Dette kombineret med pleje, træning og undervisning. Skanderborg Kommune vil være den bedste garant for, at også disse borgere klarer sig længst og bedst muligt i eget liv. Vi har nu i fællesskab en opgave, nemlig via dialog og handlinger at realisere det. Udvikling af området i fællesskab Vi var som kommune klar til at overtage det specialiserede område i 2006. Det er min bedste opfattelse, at det var en rigtig beslutning. Vi har nu haft 6-7 år til at få indsigt i, overblik over og styr på området. Det er nu tid til at vurdere, om vi har gjort det godt nok. Uden at give det en eksplicit karakter vil jeg gerne her fastslå, at jeg synes, der er rum til forbedring i forhold til vores borgere med funktions- �

21


nedsættelse. Vi er dog på rette vej, og fokuserer vi i højere grad på de elementer, der er nævnt i ovenstående, og som vi har haft rigtig gode erfaringer med på ældreområdet, er det min opfattelse, at vi kan flytte os rigtig langt i de kommende år både med hensyn til kvalitet og udgiftsstyring. Hvis vi skal helt i mål, og det skal vi med arbejdet med at finde de løsninger og de indsatser, der giver borgere med funktionsnedsættelse mulighed for mest muligt i eget liv, så mangler der lige nu en brik. Det handler om hele tiden at forbedre samarbejdet mellem kommunen, medarbejderne, de pårørende, de somatiske og psykiatriske hospitaler og sidst, men ikke mindst brugerne og deres interesseorganisationer. Et nyt forbedret samarbejde, der hele tiden udvikler sig skal tage udgangspunkt i respekt for to ting: For det første den opgave, som vi medlemmer af byrådet har påtages os, nemlig at prioritere skatteborgernes penge mellem områder, hvor behovet for ressourcer er næsten uendeligt. For det andet og mindst lige så vigtigt for et grundlæggende menneskesyn, hvor troen på at alle uanset funktionelle begrænsninger har ret til at være mest muligt og længst muligt i eget liv. De konkrete spørgsmål Det er korrekt, at nogle af vore udviklingshæmmede, der benytter sig af vores botilbud får økonomiske udfordringer som følge af kontanthjælpsreformen, ligesom vi skal blive mere præcise om, hvad vi vil gøre omkring uddannelser til yngre udviklingshæmmede. Med afsæt i tankerne om mest og længst muligt i eget liv skal vi i fællesskab drøfte, hvordan vi får løst denne udfordring. Hvis jeg skal komme med nogle indledende bud på det, er det min opfattelse, at vi bør satse mere på; • At skaffe de udviklingshæmmede øgede erhvervsmuligheder via en nytænkning om de job,

ØSTJYLLAND

de kan og ønsker at bestride, bl.a. i samarbejde med vore lokale virksomheder. At skaffe de udviklingshæmmede en mere målrettet pamflet af uddannelser. Målrettet på den enkeltes behov. At skabe bedre og mere overskuelig sammenhæng i de forløb, kommunen stiller til rådighed for de udviklingshæmmede. En mere differentieret tilgang til de udviklingshæmmede i erkendelse af, at denne gruppe af borgere har præcis de samme behov for differentierede tilbud som andre borgere har. At vi får en grundigere drøftelse af, hvad deres ungdomsuddannelsesforløb kan bruges til. I den forbindelse tror jeg, der er behov for en tydeliggørelse af og måske også redefinering af, hvad vi vil med vores Særligt Tilrettelagte Undervisning (i daglig tale kaldet STU) , hvem målgruppen skal være, og hvornår man skal tilbydes en STU? En stærkere satsning på flere ungdomsboliger, hvor de udviklingshæmmede får mulighed for, i en periode, at have fornuftige botilbud til fornuftige huslejer.

Hermed er der givet nogle indledende bud på, hvad vi eventuelt kan gøre omkring de to første spørgsmål, I har stillet. Hvad angår de sidste spørgsmål, så ligger meget af svaret herpå også i punkterne ovenfor. Det skal understreges, at en passiv anbringelse af ældre udviklingshæmmede på kommunens plejecentre ikke er foreneligt med tankerne om mest og længst muligt i eget liv. Derfor skal vi bruge kræfterne på at finde botilbud til denne gruppe borgere, der dels tager hensyn til deres specielle behov, dels giver dem de rigtige rammer for at blive mest og længst muligt i eget liv. Det var nogle bud på de af jer stillede spørgsmål. Jeg vil anmode vores ældre- og handicapchef om at tage kontakt til jer med henblik på at drøfte disse forslag og forslag, som I måtte have derudover.

23


SILKEBORG

1. Denne problematik er vi meget opmærksomme på i Silkeborg. Vores nye botilbud for udviklingshæmmede ”Frydenslund” er netop bygget efter servicelovens bestemmelser, hvilket giver den enkelte beboer en bedre økonomi, end når man bygger efter almenboliglovens bestemmelser. Det samme gælder for ”Vesterbo”, og af socialudvalgets boligstrategi, som byrådet skal behandle på sit septembermøde, er der lagt op til endnu et botilbud med 2 x 12 pladser også efter servicelovens bestemmelser. 2. Ældre udviklingshæmmede har som andre borgere frit boligvalg og kan ikke tvinges til at flytte på plejecenter. Vi er glade for, at mange udviklingshæmmede i dag lever bedre og dermed også længere, så det er en ny udfordring, at de får brug for at komme på plejehjem på et tidspunkt. Byrådet har derfor besluttet, at der på det kommende plejecenter på Marienlundgrunden indrettes en specialafdeling udelukkende til udviklingshæmmede. Det gør vi, fordi udviklingshæmmede har ret til at blive plejet lige så godt som alle andre borgere, når de bliver gamle, og behovet for pleje og omsorg overstiger behovet for udvikling og vedligeholdelse af færdigheder. Der bliver både for de ”almindelige” gamle og de udviklingshæmmedes skyld tale om separate afdelinger med, til opgaven hørende, uddannet personale og med lige adgang til fælles faciliteter. Og ingen tvang. Plejehjemmet forventes færdig ultimo 2016 men er kun i planlægningsfasen endnu.

ØSTJYLLAND

Hanne Bæk Olsen Borgmester i Silkeborg Kommune 3. Inklusion i folkeskolen tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets muligheder for at blive så dygtig som mulig – også selvom de enkelte elever har andre udfordringer. Målet er, at udviklingshæmmede elever får en plads i det ”almindelige” samfund, med udgangspunkt i de ressourcer eleven har. 4. I Silkeborg har vi flere STU-tilbud (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) til unge, som de unge kan visiteres til. Udbuddet er mangfoldigt og tilpasses den enkeltes evner og behov. De unge har ret, men ikke pligt til at deltage i en STU. 5. Arbejdsmarkedsudvalget og Socialudvalget arbejder med at udvikle beskæftigelsesmuligheder for vores svageste borgere, herunder de udviklingshæmmede. Fredag d. 20. september er der kick-off på kommunens indsats for at skabe socialøkonomiske arbejdspladser.

25


RANDERS

Tak for henvendelsen. Jeg har nu givet et radikalt svar – se nedenstående. Jeg er flere gange blevet kontaktet af handicappedes forældre i de senere år, og kan se der er flere udfordringer. Du/I stiller spørgsmål omkring nogle af de virkelig meget store udfordringer. Byrådsvalget november 2013. 1. Har du overvejet hvordan du kan hjælpe de udviklingshæmmede, der må nøjes med kontanthjælp, men har brug for at leve i et af kommunens bofællesskaber. Deres økonomi vil være så ringe, at de ikke vil have råd til kosten, når deres faste udgifter er betalt. Svar: I stiller et svært spørgsmål med landspolitisk berøringsflader. Kan sige, at for Radikale Venstre i Randers Kommuneer det vigtigt lovgivninger overholdes, at de udviklingshæmmede får hvad de har ret til. Love skal ikke gradbøjes, for at spare penge. 2. Hvad skal der ske med ældre udviklingshæmmede i din kommune fra 2014? Kan vi være sikre på, at de ikke kommer til at opholde sig (evt. bliver anbragt) på almindelige plejehjem. Svar: I bringer en aktuel problematik op. Ligner lidt den vi har med unge senhjerneskadede på plejehjem. Radikale Venstre ser det som en udfordring, hvor der skal findes en løsning, som tilgodeser et godt seniorliv for de udviklingshæmmede, som jo lykkeligvis lever i flere år i forhold til tdligere. 3. Hvad er din holdning til inklusion af udviklingshæmmede i folkeskolen? Kan forældre til udviklingshæmmede børn stole på, at den nuværende specialundervisning ikke forringes ved overflytning af udviklingshæmmede elever fra specialklasserne til folkeskolens almindelige klasser?

ØSTJYLLAND

Mogens Nyholm Borgmesterkandidat for Radikale Venstre

Svar: Radikale Venstre i Randers Kommune vil holde meget øje med resultaterne ved inklusion for alle skolebørn. Vi skal ikke inkludere flere, end folkeskolerne magter – fysisk og personalemæssigt – for så kan de gode ideer omkring mere inklusion betyde, at nogle ekskluderes derved – det må ikke ske. 4. Vil du sikre, at alle udviklingshæmmede unge, der forlader folkeskolen får en tidssvarende ungdomsuddannelse? Svar: Ja, selvfølgelig skal alle unge have en ungdomsuddannelse. Den såkaldte 95% målsætning gælder alle kommunens unge… og vi skal også indtænke et liv med udfordringer, når ungdomsuddannelsen er afsluttet. 5. Vil du arbejde for, at finde løsninger på, hvordan udviklingshæmmede/handicappede på kommunenes bosteder fortsat kan få ferie - trods det netop indførte stop for ledsagelse af bostedernes medarbejdere? Svar: Ferie er en ret for alle, og det skal også være muligt for de udviklingshæmmede borgere.

27


1. Har du overvejet hvordan du kan hjælpe de udviklingshæmmede, der må nøjes med kontanthjælp men har brug for at leve i et af kommunens bofællesskaber? Deres økonomi vil være så ringe, at de ikke vil have råd til kosten, når deres faste udgifter er betalt. Svar: Jeg er opmærksom på problemstillingen. Der er enkelte borgere, der har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Forvaltningen har fokus på sagen, og jeg er bekendt med, at der bliver arbejdet på at finde nogle løsninger. Der kan være forskel på den husleje, der skal betales. På Fakkelgården, som kommunen selv ejer, er huslejen forholdsvis lav. Jeg vil henlede opmærksomheden på kontanthjælpsreformen, der som bekendt er vedtaget i folketinget. Syddjurs Kommune er, som alle andre kommuner, forpligtiget til at efterleve loven. Der står bl.a.: Aktivitetsparate unge (unge med særlige komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og sociale barrierer). Grundig visitation indenfor den de første 3 måneder for at afdække ressourcer og udfordringer i forhold til uddannelse. Aktivitetsparate unge kan få aktivitetstillæg efter 3 måneder ved aktiv indsats enten ved aktivitet eller mentor. Skal have en koordinerende sagsbehandler. Læse, stave, regne test + undervisning, VIP, brobygning. Parallelindsats vedr. økonomi, helbred og bolig. Ret til mentor. Aktivitetsparate (voksne). Ret til koordinerende sagsbehandler. Parallelindsats vedr. sociale- og sundhedsmæssige problemer. Tæt opfølgning med fokus på progression. Jeg vil have fokus på, at vi yder den bistand og hjælp til de svageste borgere, som vi kan, så de får mulighed for at have et meningsfuldt liv.

ØSTJYLLAND

Jesper Mathiesen Borgmesterkandidat i Syddjurs Kommune

2. Hvad skal der ske med ældre udviklingshæmmede i din kommune fra 2014? Kan vi være sikre på, at de ikke kommer til at opholde sig (evt. bliver anbragt) på almindelige plejehjem? Svar: Der er blevet udbygget på Marie Magdalene i Ryomgård, og vi forventer, at der vil være lejligheder til borgere, der har særlige udfordringer. Der skal ikke bo udviklingshæmmede borgere på almindelige plejehjem. 3. Hvad er din holdning til inklusion af udviklingshæmmede i folkeskolen? Kan forældre til udviklingshæmmede børn stole på, at den nuværende specialundervisning ikke forringes ved overflytning af udviklingshæmmede elever fra specialklasserne? Svar: Vi har i Syddjurs Kommune Pindstrupskolen og en afdeling på Ådalsskolen, der optager børn med specielle udfordringer. Endvidere køber vi pladser på Djurslandsskolen i Norddjurs Kommune. Vi har en økonomisk udfordring på skoleområdet,

28


SYDDJURS hvor udgifterne til specialundervisning vejer tungt. Det har vi fokus på, men for mig betyder det ikke, at der vil ske forringelser af inklusionen i folkeskolen. 4. Vil du sikre, at alle udviklingshæmmede unge, der forlader folkeskolen får en tidssvarende ungdomsuddannelse? Svar: Ja, det vil jeg. I Syddjurs Kommune har vi gennem de sidste år udviklet vores STU-tilbud, og den udvikling agter jeg at videreføre. 5. Vil du arbejde for, at udviklingshæmmede – efter uddannelse – får tilbudt beskyttet arbejde på offentlige og/eller private arbejdspladser?

Svar: Ja, det vil jeg. Jeg tænker det kan foregå via en koordineret sagsbehandling med målrettet fokus på en arbejdsrettet indsats, som i videst mulig omfang skal foregå på en arbejdsplads. 6. Vil du sikre, at alle udviklingshæmmede vil få bedre ferietilbud? Svar: Jeg er klar over, at der er en problemstilling i forhold til borgere, der modtager pension, som selv skal betale for at få hjælpere med på ferie. Det vil jeg have opmærksomhed på. En mulighed kan være at bringe udfordringsretten i spil.

SYDDJURS

Tak for Jeres mail – jeg vil besvare lidt mere generelt – idet jeg ikke er klædt på til specifikke spørgsmål på området. Alle udviklingshæmmede skal fortsat have byrådets og systemets fulde opmærksomhed, men det ville være at stikke blår i øjnene på Jer – hvis jeg forsikrede Jer, at udviklingshæmmede ikke er en del af den samfundstilpasning, der I disse år af helt nødvendige årsager foregår på alle serviceområder. Venstre og jeg vil kæmpe også for at udvikle og sikre bedst mulige tilbud og ydelser på alle de områder, I nævner – opgaven er for Jer og os at gøre dette i en tid, hvor resurserne er begrænsede. Til Jeres specifikke bekymring for udviklingshæmmede på kontanthjælp og for høj en husleje – er jeg af den opfattelse, at vores sociallovgivning sikrer alle et passende rådighedsbeløb – også til mad!

Claus Wistoft 1. Viceborgmester Djursland Den samlede omsorgsopgave for udviklingshæmmede er fortsat et fælles ansvar for pårørende og samfundet – både vedr. omsorg og resurser.

29


Adresseliste

Formænd LEV Østjylland LEV Favrskov/Skanderborg Fælleskommunekreds Formand Lone Thykær Rønvangen 83, 8382 Hinnerup Telefon 86 91 10 70 E-mail: thykeer@webspeed.dk LEV Randers Kommunekreds Formand Preben Schmidt Bagervej 15, 8920 Randers NV Telefon 86 40 22 17 / 20 27 76 55 preben@achtonschmidt.dk www.randers.lev.dk LEV Odder/Samsø Fælleskommunekreds Formand Tom Møller Jensen Saloparken 106, 8300 Odder Telefon: 30 20 91 33 E-mail: tom.m.jensen@gmail.com www.handicap.dk/lokalt/odder

LEV Silkeborg Kommunekreds Formand Anders Christensen Nattergalevej 10 st. th., 8600 Silkeborg E-mail: anderschristensen1976@gmail.com Telefon 30 53 75 44 LEV Hedensted/Horsens Fælleskommunekreds Formand Dorrit S. Haulrich Borgergade 18, 7140 Stouby Telefon 75 89 79 19 / 61 71 28 63 E-mail: dokinira@hotmail.com LEV Aarhus Formand Anni Sørensen Stavtrupvej 9Q, 8260 Viby J Telefon 26 28 30 83 E-mail: anni.soerensen6@skolekom.dk LEV Djursland Formand Per Sørensen Ahornvej 6, 8550 Ryomgaard Telefon 86 39 48 81 E-mail: sorensen.ahorn6@mail.tele.dk

Til alle vore dygtige og kreative læsere Er der ikke nogle blandt jer, der kunne tænke sig at lave nogle tegninger, vi kunne bruge i bladet? Prøv om I ikke kan afsætte tid til at lave lidt til vores l­okalblad. Vi vil være meget taknemmelige.

Lev østjylland 3 2013  

Generalforsamlinger Hvad er DUKH

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you