Issuu on Google+

 

   

   

                           

Bornholmske    læger    takker    nej    til    ny    lægevagt  

Region   Hovedstaden   planlægger   at   indføre   en   ny   lægevagtsordning   fra   næste   år.   Men   de   praktiserende   læger   på   Bornholm  meddeler,  at  de  ikke  ønsker   at   deltage.   De   anser   ordningen   for   en   forringelse.   Dermed   er   det   usikkert,   hvem   der   i   fremtiden   vil   tage   imod   patienterne   på   øen   i   de   sene   eftermiddags-­‐  og  aftentimer.     Af  Jeppe  Pedersen  og  Thue  Ahrenkilde  Holm   Foto:  Thue  Ahrenkilde  Holm  

Praktiserende  læge   i  Nexø   Inger   Christensen  vil  ligesom  resten  af  Bornholms   praktiserende  læger  ikke  deltage  i  en  ny  lægevagtsordning.  

Praktiserende  læge  i   Nexø  Inger  Christensen   er   helt   klar   i   mælet,   når   snakken   falder   på   fremtiden  for  den  bornholmske  lægevagt.     ”Jeg  er  dybt  bekymret,”  siger  hun.     Region   Hovedstaden   vil   fra   1.   januar   2014   overtage   vagtlægeberedskabet.   Noget   de   praktiserende   læger   ellers   hidtil   selv   har   stået   for.     Lægerne   mener,   at   ændringerne   er   en   stor   serviceforringelse,   der   vil   skade   patientsikkerheden.   De   frygter,   at   mange   patienter   ikke   vil   få   den   rette   behandling.   Fremover   vil   en   akutsygeplejerske   nemlig  tage   imod   opkaldene   til   lægevagten,   modsat   i   dag   hvor  det  er  en  uddannet  speciallæge.     Inger  Christensen,  der  også  er  repræsentant  for   Bornholm  i  de  Praktiserende  Lægers   Organisation  (PLO),  har  takket  nej  til  at  deltage   i  den  nye  ordning.  Og  hun  er  ikke  alene.       ”Der  er  fuldkommen  opbakning  til,  at  vi  ikke  vil   deltage  i  en  regionspræget  lægepraksis.  

Jeg   har   fået   det   på   skrift   fra   alle   de   praktiserende  læger  her  på  øen,”  siger  hun.     Lægerne  føler  ikke,   at   de   kan   stå   inde   for   de   konsekvenser,  ændringerne  måtte  have.     ”Det  er  en  politisk  beslutning,  og  derfor  er  det   politikerne,   der   må   tage   ansvaret   for   konsekvenserne.  Det  er  dem,   der  må  finde   ud   af,   hvordan   problemerne   bliver   løst   på   Bornholm.”     Sådan  lyder  det  fra  formanden  for  PLO   Bornholm,  Kathri  Marcussen,  der  selv  har   praksis  i  Rønne.       Fra  regionens  side  er  man  skuffede  over   lægernes  reaktion.     ”At  de  bornholmske  læger  ikke  vil  deltage,   oplever  jeg  som  rent  benspænd.  Det  må  vi  se,   hvordan  vi  løser.  Man  kan  ikke  lade  sig   afskrække  af,  at  nogle  mennesker  siger,  de   ikke  vil  være  med,”  udtaler  det  bornholmske   regionsrådsmedlem  Leila  Lindén  (S).    


Nyt      akutsystem      skaber      splid      på      Bornholm   Region   Hovedstaden   vil   i   fremtiden   tage   styringen   over  vagtlægeordningen   fra   de   praktiserende   læger.   Også   på   Bornholm.   Stor   forbedring,   mener   regionerne.   Kæmpe   forringelse,   siger   lægerne,  der  kæmper  imod.  Kun  én  ting   er   de   enige   om:   Finder   de   ikke   en   løsning,  er  det  borgerne,  der  rammes.     Af   Jeppe   Pedersen   og   Thue   Ahrenkilde   Holm.  Fotos:  Thue  Ahrenkilde  Holm     Man   går   ind   af   den   samme   dør.   Solens   sidste   stråler   lyser   skiltet   over   døren   op.   Akutmodtagelsen.   Men   inden   for   er   der   to   venteværelser.   Kun   en   tynd   glasvæg   adskiller   akutmodtagelsens   patienter   fra   vagtlægens.   Selvom   de   to   enheder   befinder   sig   i   samme   bygning   og   deler   samme   indgang,   hører   de   til   hvert   sit   system.       ”Det   er   lægevagten   på   Bornholm.   Lisbeth   Boss.  Hvad  kan  jeg  hjælpe  med?”     Endnu  en  bekymret  bornholmer  ringer  ind   til   Lisbeth   Boss,   praktiserende   læge   i   Svaneke.   Hun   har   siddet   bag   lægevagtstelefonen   siden   klokken   16.00,   og   efter   en   ellers   fredelig   eftermiddag,   begynder   telefonen   for   alvor   at   ringe,   da   uret  runder  19.00.     Lisbeth  Boss  har  været  praktiserende  læge   på  Bornholm  siden  1993,  og  som  en  del  af   sit   arbejde   har   hun   passet   lægevagten   et   par  gange  om  måneden.  Men  fra  årsskiftet   kan  det  være  slut.  Hun  bliver  næppe  en  del   af   den   nye   lægevagtsordning,   som   Region   Hovedstaden  vil  indføre  fra  1.  januar  2014.   En   ændring,   lægerne   mener,   er   en   meget   dårlig  idé.     Selvom   de   praktiserende   læger   indtil   nu   har   stået   for   lægevagtstjenesten,   vil   opgaven   fremover   ligge   hos   regionen,   der   selv   vil   ansætte   læger   til   at   stå   for   konsultationerne.   Og   den   ændring   bryder   man   sig   ikke   om   hos   de   Praktiserende   Lægers  Organisation.  

Akutmodtagelsen  og  lægevagten  ligger  lige  ved  siden  af  hinanden  på  Bornholms   Hospital.  Nu  skal  de  til  at  arbejde  m ere  sammen.  

Enstrenget  akuttilbud     Udover   at   overtage   driften   af   lægevagten,   vil   regionen   desuden   fusionere   lægevagtstelefonen   og   akuttelefonen,   så   borgerne   i   fremtiden   skal   ringe   1813   for   begge   typer   hjælp.   Her   vil   de   i   den   nye   ordning  få  hjælp  af  en  akutsygeplejerske  i  stedet  for   den   speciallæge,   der   i   dag   tager   sig   af   opkaldene   til   lægevagten.   Et   såkaldt   enstrenget   akuttilbud,   der   ifølge   koncerndirektør   i   Region   Hovedstaden   og   hovedarkitekt   bag   den   nye   ordning,   Svend   Hartling,   er  en  langt  mere  effektiv  løsning  end  den  nuværende.     ”Mange  opkald  handler  om  lavpraktiske  ting,   som  at   ens  barn   har   brændt  sig  på  en  flamme,  eller  hvor   den   nærmeste   kirurgiske   afdeling   ligger.   Den   slags   spørgsmål   vil   en   sygeplejerske   sagtens   kunne   besvare,”  siger  han.     Akutmodtagelsen   og   lægevagten   vil   nu   også   have   et   bedre   samarbejde,   da   de   begge   vil   blive   styret   af   regionen.   Det   skal   gøre   det   nemmere   for   borgerne.   Ifølge  regionsrådsmedlem   Leila   Lindén   (S)  giver   det   ingen   mening,   at   det   hidtil   har   været   styret   af   to   forskellige  enheder.     ”Når   du   henvender   dig   på   skadestuen   i   dag,   og   de   vurderer,  at  du  skal  til  vagtlægen,  kan  du  ikke  bare  gå   derind,  selv   om   den  ligger   lige  ved   siden   af.   Du   skal   først  ringe  lægen  op,  og  så  vente  på,  at  du  må  komme   ind.  Det  hænger  ikke  sammen.”      

                                                           


Risiko  for  fejldiagnoser     Region   Hovedstadens   planer   om   at   lade   telefonkonsultationer  foregå  over  akuttelefonen   og   ikke   via   den   vagthavende   læge   vækker   dog   langtfra  begejstring  fra  alle  sider.       Hos   de   praktiserende   læger   tror   man   ikke,   at   den   nye   ordning   vil   gavne   patienterne.   Tværtimod.   Praktiserende   læge   i   Nexø   Inger   Christensen   er   valgt   som   repræsentant   i   de   Praktiserende   Lægers   Organisation   for   Bornholm.   Hun   frygter,   at   der   med   sygeplejerskernes   manglende   lægefaglige   uddannelse  vil  komme  flere  fejldiagnoser.     ”Jeg  mener,   det  er   forkert,  fordi   vi  som  læger   er   bedre   uddannede   til   at   diagnosticere   end   sygeplejerskerne.   Når   folk   ringer,   er   det   meget   vigtigt   at   kunne   danne   sig   et   billede   af,   hvad   opkaldet   drejer   sig   om,   og   derved   begynde   at   kode   syptomerne   sammen   og   stille   en   diagnose,”  siger  hun.     Sygeplejersker  sender  flere  videre     I   en   rapport   fra   Aarhus   Universitet   fra   2010   sammenlignes   den   danske   lægevagt   med  lande   som   England,   Holland,   Norge   og   Sverige.   Alle   lande,  hvor  visitationen  allerede  i  dag  helt  eller   delvist   klares   af   sygeplejersker   og   andet   sundhedspersonale.     Rapporten   viser,   at   en   lægevagt   med   en   læge   bag   røret   kan   håndtere   2-­‐3   gange   flere   patienter  per  time  end  en  lægevagt,  hvor  andet   sundhedspersonale   tager   imod   opkald.   I   England  og  Holland,  hvor  det  ikke  er  læger,  der   sidder   bag   telefonen,   bliver   henholdsvis   20   og   29   procent   flere   patienter   sendt   til   konsultation   hos  en  læge  end  herhjemme.       Det   er   ifølge   lægerne   et   udtryk   for,   at   sygeplejerskerne   har   sværere   ved   at   gennemskue,   hvad   en   patient   fejler.   Samtidig   betyder   det,   at   patienter,   der   måske   kunne   nøjes   med   et   godt   råd   over   telefonen,   bliver   sendt   til   konsultation   hos   vagtlægen.   Det   er   både   spild   af   lægens   tid   og   dyrere   for   samfundet.   Peter  Vedsted  er  professor  i  almen  praksis  ved   Aarhus  Universitet  og  har  været  med  til  at   udarbejde  rapporten.  Han  mener,  at  der  er  én   klar  årsag  til,  at  de  danske  læger  kan  afslutte   flere  henvendelser  over  telefonen  end  

flere   henvendelser   over   telefonen   end   sundhedspersonalet  i  udlandet.     ”De   praktiserende   læger   er  gennemtrænede   i   at   skelne   mellem   dem,   som   er   alvorligt   syge,   og   dem,  som  ikke  er.  Det  er  sygeplejerskerne  ikke,   og   derfor   vil   der   være   flere,   der   skal   tilses   af   den   praktiserende   læge   med   sygeplejervisitation,”  siger  han.     Koncerndirektør  maner  til  ro     Koncerndirektør  Svend  Hartling  mener,  at   man   skal   slå   koldt   vand   i   blodet.   Han   understreger,   at  sygeplejerskerne  vil  få  den  rette  uddannelse,   inden   de   sætter   sig   bag   røret.   Ligesom,   der   i   Region   Hovedstaden   vil   være   en   læge   til   stede   som  backup  for  sygeplejerskerne.       Han   henviser   til   en   rapport   om   sygeplejervisitation   i   lægevagten,   foretaget   af   Dansk   Sundhedsinstitut   (det   nuværende   KORA).   Den   konkluderer,   at   der   ikke   er   grundlag   for   at   sige,   at   visitationen,   med   en   sygeplejerske   bag   røret,   vil   blive   mindre   sikkert   og  af  ringere  kvalitet,  end  med  en  læge.   ”Desuden  ved  man  faktisk  ikke,  om  lægevagten   afslutter  for  mange  over  telefonen.  Det  kan  godt   være,   at   en   henvisning   i   virkeligheden   var   mere   rigtig,  set  ud  fra  et  patientsynspunkt,”  siger  han.   Han   bakkes   op   af   sundhedsøkonom   ved   KORA   Jakob   Kjellberg,   der   ikke   mener,   at   man   kan   sammenligne  systemerne  i  de  forskellige  lande.   ”Der   er   ikke   nogen   evidens   for   at   sige,   at   fordi   sygeplejersken   sidder   bag   telefonen,   vil   det   gå   dårligere,”  siger  han.   ”Fagforeningspolitik  af  værste  skuffe” Blandt   politikerne   er   der   også   uenighed   om,   hvorvidt  den   nye  ordning  er   en   god   idé.    Da  den   blev   vedtaget   ved   et   regionsrådsmøde   den   12.   marts   stemte   ti   af   37   regionsrådsmedlemmer   imod.   Heriblandt   Kenneth   Kristensen   Berth   (DF).   Han   er   en   enig   med   lægerne   og   kalder   beslutningen  en  væsentlig  serviceforringelse.     Men   Leila   Lindén,   der   er   blandt   de   varmeste   fortalere   for   ideen,   giver   ikke   meget   for   den   holdning.  Hun  mener,  at  de  praktiserende  læger   kun   protesterer   for   egen   vindings   skyld,   og   kalder  påstanden  om,  at  servicen  i  lægevagten    


vil  falde,  for  direkte  søgt.     ”Jeg   mener,   at   det   er   fagforeningspolitik   af   værste  skuffe,   og   det  bryder   jeg  mig   simpelthen   ikke   om,”   siger   hun   og   fortsætter:   ”Jeg   synes   faktisk,   at   lægerne   tager   patienterne   som   gidsler.”       Lægernes  aftale  opsagt     Da   politikerne   vedtog   at   etablere   et   enstrenget   akutsystem,   besluttede   de   også   at   opsige   den   eksisterende   kontrakt   med   de   praktiserende   læger.   Det   betyder,   at   de   fra   årsskiftet   ikke   længere   er   forpligtede   til   at   deltage   i   vagtlægeordningen.   Og   det   kom   som   en   stor   overraskelse   for   flere   af   lægerne,   der   ikke   var   blevet  orienteret  på  forhånd.     ”Jeg   vidste   det   ikke,   før   jeg   læste   det   i   avisen,”   siger  Lisbeth  Boss.     Hun  er  som  de  øvrige  læger  dybt  forundret  over   den   måde,   regionen   har   ageret   på   i   sagen.  Men   ifølge   Svend   Hartling   er   det   normal   procedure   først  at   orientere,  når  de  politiske  beslutninger   er  taget.     Med   opsigelsen   af   aftalen   kan   regionen   til   gengæld   ikke   forvente,   at   Bornholms   praktiserende   læger   byder   sig   til.   Faktisk   meddeler  de  samstemmigt,  at  de  ikke  ønsker  at   deltage   i   den   nye   ordning.   Dermed   må   regionen   kigge   andre   steder   hen,   når   de   skal   finde   den   rette   lægelige   arbejdskraft   til   Bornholm.   Det   kan  blive  svært.   Lægemangel  i  yderområderne     Ifølge  Svend  Hartling  kan  løsningen  være  at  få   læger  fra  Sjælland  til  at  bosætte  sig  på  øen.  De   vil  i  så  fald  ansættes  med  et  løfte  om  en   fuldtidsstilling  i  hele  akutenheden.     ”Det  er  jo  væsentligt  nemmere  at  få  ansat  nogle,   der  ved,  at  de  også  har  et  job  på  længere  sigt.   For  hvis  man  skal  flytte  til  Bornholm,  skal  man   have  familie  og  børn  med  sig.  Giver  man  folk  en   permanent  stilling,  er  det  naturligvis  lettere  at   skaffe  arbejdskraften,  end  ved  blot  at  ansætte   nogen,  der  skal  arbejde  et  par  timer  i   lægevagten,”  siger  han.  

Birgitte   Alling   Møller,   der   er   formand   for   de   Praktiserende   Lægers   Organisation   i   Hovedstaden,   tror   dog   ikke,   det   bliver   let   at   få   folk  til  at  flytte  til  Bornholm.     ”Der   er   mangel   på   praktiserende   læger,   og   de   læger,   der   er,   vil   helst   blive   omkring   de   større   byer,  hvor  de  er  uddannet  og  har  deres  familie   og   venner.  Det   betyder,   at   det   er  meget   svært  at   rekruttere   læger   til   yderområderne.   At   der   er   nogen,   der   skulle   ønske   at   flytte   til   Bornholm   for  at  blive  akutlæge,  har  jeg  meget  svært  ved  at   forestille  mig.”         Hvad  er  lægevagten?  Har  man  brug  for  akut     hjælp,  der  ikke  er  livstruende,  kan  man  efter     kl.  16.00  ringe  til  lægevagten.  Her  sidder  en     praktiserende  læge  bag  telefonen.     Lægevagten  kan  udover  telefonisk  rådgivning     tilbyde  fysisk  konsultation  og  hjemmebesøg.     Hvad  er  akuttelefon  1813?  Er  man  i  tvivl     om,  hvad  man  skal  gøre  ved  akut  skade  eller     sygdom,  kan  man  ringe  1813.  Her  sidder     sygeplejersker  klar  til  at  give  råd,  ligesom  at     de  kan  henvise  borgeren  til  en     akutmodtagelse-­‐  eller  klinik.         Hun   håber   i   stedet,   at   regionen   vil   genoptage   dialogen   med   lægerne.   For   det   er   bydende   nødvendigt   at   få   uddannede   læger   med   i   den   nye   ordning,   hvis   patientsikkerheden   fortsat   skal  være  i  orden.     I  Danske  Patienter  følger  direktør  Morten  Freil   udviklingen  tæt.     ”Vi   vil   på   det   kraftigste   opfordre   til,   at   begge   parter   tager   patienternes   perspektiv.   Det   vil   sige,   at   regionen   skal   sørge   for,   at   patientsikkerheden  er  i  orden,  og  at  lægerne  går   aktivt   ind   i   at   finde   den   bedste   løsning   for   patienterne,”  siger  han.     Hos   vagtlægen   på   Bornholms   Hospital   er   klokken   blevet   22.15.   Den   sidste   patient   er   netop   gået.   Lisbeth   Boss   har   tilset   sammenlagt   39  patienter  over  telefonen  og  i  konsultationen   denne  tirsdag  aften.  Hun  slukker  lyset   og   tager   hjem  fra   den  lægevagt,   hun  næppe  er   en  del   af   næste  år.  


Praktiserende  læge  i  Svaneke  Lisbeth  Boss  på  arbejde  i  lægevagten  en  sen  hverdags  aften.  

 


Nyt akutsystem skaber splid på Bornholm