Issuu on Google+

Denne ansøgning ligger også, sammen med alle sagen bilag og offentlige dokumenter på

www.syddjurs.dk/nyesommerhusgrunde

Ansøgning om nyt sommerhusområde

Ansøgning til By- og Landskabsstyrelsen Udlæg af et nyt sommerhusområde nord for Ebeltoft 20 nye sommerhusgrunde på matr. nr. 1 a Egsmark By, Dråby


Yderligere information kan fås hos:

SYDDJURS KOMMUNE Planafdelingen Hovedpostadresse: Hovedgaden 77 8410 Rønde Tlf. 87 53 50 00 www.syddjurs.dk syddjurs@syddjurs.dk Planafdelingen er lokaliseret i administrationsbygningen i Ebeltoft på Lundbergsvej 2 Kontaktpersoner i Syddjurs Kommune: Planlægningschef Mika Leth Pedersen Planlægger Thomas D. Secher Denne ansøgning kan ses og hentes på: w w w. s y d d j u r s . d k /nyesommerhusgrunde Ansøgningen er udarbejdet af: TDS, Planafdelingen, Syddjurs Kommune Visualiseringen på side 17 er udarbejdet af Designchef Thomas Enevold, Arkikon, Havneplads 2, 8500 Grenaa. Tlf. 86 32 78 44 www.arkikon.dk

Kortgrundlag: © Matrikelkort og topografiskekort: KMS © TK-kort: Kortcenter.dk © Ortofotos: COWI

Det ansøgte område


INDHOLD Indledning........................................................................................................... 5 1. Beliggenhed................................................................................................... 5 2. Klitfrednings- og strandbeskyttelseslinie........................................................ 6 3. Natura 2000 områder..................................................................................... 6 4. naturbeskyttelsesinteresser og landskabsinteresser.................................... 10 Beskyttede naturtyper.................................................................................... 10 Skovbyggelinie og fredsskov.......................................................................... 10 Landskabelige interesser............................................................................... 11 Landskabskabskarakterbeskrivelse............................................................... 12 Kulturarv......................................................................................................... 12 Eksisterende planlægning i området.............................................................. 13 Regionplanlægning.................................................................................... 13 Kommuneplanlægning............................................................................... 13 Nationalpark Mols Bjerge........................................................................... 13 Tilpasning af ny udstykning og bebyggelse.................................................... 14 Nuværende forhold, pr. november 2009......................................................... 16 Visualisering af mulige fremtidige forhold....................................................... 17 Natur- og landskabsmæssige forbedringer.................................................... 18 Offentlighedens adgang til området............................................................... 18 5. Lokaløkonomisk effekt.................................................................................. 18 Forventet salg af nye grunde.......................................................................... 18 Lokal serviceforsyning.................................................................................... 18 Forventet placering af forbrug........................................................................ 19 Lokale og regionale turistpotentialer.............................................................. 19 Evt. krav til investeringer i infrastruktur.......................................................... 19 Opgørelse af lokaløkonomisk effekt............................................................... 21 6. Kort og datagrundlag.................................................................................... 21 De eksisterende 63 sommerhusområder................................................... 21 Bebyggede og ubebyggede sommerhusgrunde........................................ 21 Mulige nye sommerhusgrunde inden for eksisterende områder................ 23 Generelt om den eksisterende kapacitet for nye sommerhuse..................23 Denne ansøgnings tilvejebringelse...............................................................................23 Bilag 1, Landskabskarakterplan for Ebeltoft ranmoræne............................................25 Bilag 2, Afgrænsning af det ansøgte område...................................................35


NN

Det ansøgte område

EBELTOFT VIG

GIS FOT-kort med kommuneplanrammer Målforhold Dato Signaturforklaring

© Miljøministeriet, © Syddjurs Kommune

1:100000 8/10-2009


Udlæg af et nyt sommerhusområde nord for Ebeltoft November 2009

Indledning Forslaget til et nyt sommerhusområde skal opfylde planlovens § 5b, stk. 2: 1.

Området skal i sin helhed ligge bag eksisterende sommerhusområder i retning væk fra kysten. Det nye område vil således være en udvidelse af eksisterende sommerhusområder.

2.

Området må hverken helt eller delvis ligge inden for naturbeskyttelseslovens klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjer.

3.

Området må hverken helt eller delvis ligge inden for udpegede Natura 2000 områder, dvs. fuglebeskyttelses- eller habitatområder.

4.

Området må ikke tilsidesætte væsentlige naturbeskyttelsesinteresser og landskabsinteresser.

5.

Det skal godtgøres, at udlæg af området kan forventes at få en lokal økonomisk effekt.

I det følgende gøre der rede for hvordan Syddjurs Kommunes ansøgning om et nyt sommerhusområde nord for Ebeltoft forholder sig til de fem ovennævnte punkter.

1. Beliggenhed Det ansøgte område af matr. nr. 1 a Egsmark By, Dråby ligger bag det eksisterende sommerhusområde ved Egsmark, nord for Ebeltoft, i en retning væk fra kysten. N Det ansøgte område

Nuværende sommerhusområder

Nuværende sommerhusområder

Nuværende byzoneområder

Oversigtskort FOT-kort med kommuneplanrammer

EBELTOFT VIG

Nuværende byzoneområder

Målforhold: 1:20.000




Ansøgning til By- og landskabsstyrelsen November 2009

2. Klitfrednings- og strandbeskyttelseslinie Der er ingen gældende klitfredning eller strandbeskyttelseslinier på området. Det ansøgte område ligger mere end 800 m fra kysten og mere end 500 m nord for de gældende klitfredninsg- og strandbeskyttelseslinjer langs Ebeltoft Vig.

3. Natura 2000 områder Der er ingen Natura 2000 områder på det ansøgte område. Det ansøgte område ligger ca. 1,5 km fra habitatområdet ”Stubbe Sø”, ca. 3 km habitatområdet Mols Bjerge med kystvande og ca. 6 km fra habitatområdet ”Kobberhage kystarealer.

Habitatområde ”Stubbe Sø”

N

Det ansøgte område

Ti

Habitatområde ”Mols Bjerge med kystvande”

ngh

øjv

ej

Strandbeskyttelseslinie med med violet krydsskravering

EBELTOFT VIG

Habitatområde ”Kobberhage kystarealer”

GIS Målforhold Dato Signaturforklaring



1:50000 8/10-2009


Udlæg af et nyt sommerhusområde nord for Ebeltoft November 2009

Fotos af området set fra Tinghøjvej.




Ansøgning til By- og landskabsstyrelsen November 2009

Luftfoto af omrĂĽdet ved Egsmark, nord for Ebeltoft, den 28. maj 2009.




Udlæg af et nyt sommerhusområde nord for Ebeltoft November 2009 Ansøgt areal




Ansøgning til By- og landskabsstyrelsen November 2009

4. naturbeskyttelsesinteresser og landskabsinteresser Beskyttede naturtyper Der er ikke registreret beskyttede naturtuper, efter naturbeskyttelseslovens § 3, på det areal, som søges udlagt som nyt sommerhusområde.

skovbyggelinie og Fredsskov Hele det ansøgte område er omfattet af naturbeskyttelsesloven § 17, om 300 m skovbyggelinie, i forhold til et større skovområde nord for Tinghøjvej. Den del af det ansøgte område, som søges bebygget med sommerhuse, ligger mellem 130 m og 250 m fra skovbrynet. Der vil således fortsat være en ca. 130 m bred og ubebygget bufferzone mellem det ansøgte sommerhusområder og skoven. Kortet herunder viser det ansøgte område i målforhold 1:5.000 med den gældende skovbyggelinje, vist med lodret grøn skravering. Jf. naturbeskyttelseslovens § 17.

Det vurderes på denne baggrund, at en bebyggelse med ca. 20 sommerhuse, der er godt indpasset i landskabet, som ansøgt, ikke vil få indflydelse på oplevelsen af skovbrynet langs Tinghøjvej. Der er ikke længere nogen egentlig skov på selve det ansøgte område. Området har tidligere været delvist bevokset med spredte træer, hvilket også ses af kort og gamle luftfotos over området. Bevoksningen er i 2008 tyndet ud, sådan at området i dag (oktober 2009) fremtræder med få enkeltstående træer. Der er ikke noteret fredsskov på det ansøgte område. N

3 2

7

48 46

55 53

22

10 20

51 0

7

47

42 44 45

34 26 32 28 30

43 49

38 15

22 20 18

KREBSEVEJ 4220

35

37 41 39

33

16 21 19 17

27

32

28

15

19 14 9 11 13

26

LAKSEVEJ 4370

11

17 15 13

40

23

31 29

34

36 38

8

10 12

4

7 5 3

9

7

5

49

51

53

47

6 KR EB

24

43 41

45 SE VE

1

J

42

2

20

39

32

34 11

3 1

HA LD KJæ RV EJ 280 5

12 18 16 14 59 61 S. JONASSENS VEJ 6580

EJ 0840

24

61 59 57

24

36 15 20

13

18

11 9

JV EJ

1 7 5 RU

8

42

34

32

28

30

8

ND IN

3 15

46

90 05

1

3

4

63 65 67

36

19

17

2

GE N

2

619 0

20 13

44

FISKERVEJ 198 0

67

67A

23

0 RøNDEVEJ 626

26

63

50

38 36 40

9

22 20

59 80

65

30

13 54 52

69

32

5

6

REJEVEJ 6010

71

2

11

4

VE J

1

2

TIN G

VN S

66 3

9

RA

TUNVEJ 9210

5

6260 EVEJ RøND

68

J 9 005

67B

69 0

TIN GH øJ VE

18

16


Udlæg af et nyt sommerhusområde nord for Ebeltoft November 2009

Landskabelige interesser Det ansøgte område er i den gældende Regionplan 2005 markeret som en del af et større område med landskabelige interesser nord for Egsmark. Regionplanens tema om landskabelige interesser har været gældende i en ubrudt perioden siden den første regionplan i starten af 1980´erne. Syddjurs Kommune har overført regionplanens tema om landskabelige interesser uændret til kommunens Forslag til Kommuneplan 2009, som ventes vedtaget endeligt af Byrådet i december 2009. Det fremgår af regionplanen og kommuneplanforslaget, at områder med landskabelige interesser så vidt muligt friholdes for ikke-landbrugsmæssig byggeri. Såfremt der alligevel bygges i disse områder, skal ny bebyggelse og anlæg placeres og udformes under særlige hensyntagen til landskabet. Det konkrete område, som her søges udlagt som et nyt sommerhusområde, udgør en del af en bakke, der skråner jævnt mod øst, fra 47 m til 23 m over havet. Den højeste del af området udgør et bakkeplateau, der ikke er synlig fra Tinghøjvej mod nord, og som ligger skjult bag eksisterende sommerhusbebyggelse mod syd og vest. Fra øst er der et begrænset udsyn til området fra hovedvejen, Røndevej. Udsynet fra hovedvejen begrænses til dels af eksisterende bebyggelser og beplantning langs Røndevej.

Kortet herunder viser det ansøgte område i målforhold 1:5.000 med halv-meter højdekurver i højdesystem DVR90, opmålt i vinteren 2006/2007.

Det ansøgte område ligger bag den eksisterende bebyggelse og beplantning på bakkerne ved Egsmark Strand. Selv om det ansøgte område kun ligger ca. 800 m fra kysten, er området ikke synligt fra kysten, og er således ikke direkte en del af selve kystlandskabet.

N

229 33333300000022 99 99 9

44 448 88 88 8 46 444 6 666 4

38 15

49

20 20 20 20

22229999 222 28 88 88 8 2

222222666 666

41

53 53 53 53 53 53

555444

19 17

31 29

21

27

15

9 11 13

51

6

12

47

4 45

KR EB

7 5 3

111 18 888 8 1

49

SE VE

J

1

42

53

43 41

59 80

3336 666 3

7

VE J

23

14

8

5

9

2 2 0

9

22 20 17 17 17 17 17

11

34

39

32

11

30 9

3 1

12 18 16 14 59 61

36 15

20 13 18 16

HA LD KJæ RV EJ 280 5

34 34 34 34 34 34 33 33 33 333 3 3 32 33 33 2 22 22 3

3335 555 3

2222233333

37

16

19

26

VN S

43

33

28

LAKSEVEJ 4370

17 15 13

40

18

32

00 22222000

S. JONASSENS VEJ 6580

7

47

45 35

22 20

50 50 50 44 KREBSEVEJ 50 50 4220

34

36 38

33333333333

44 44 44 44 44

51 50

5

42

24

RA

20 20 20 20 20 20

48

53

333333777 777 33333666

TUNVEJ 9210

22

4 44 44 4777

50

46

11111177777

11 9

36

34 32 28 30

JV EJ

1 7 5 RU

8 67

8

3

46

90 05

19

ND IN

15

00 22 2 0 00 20 22

1

3

4

63 65 42

17

2

GE N

2

619 0

20

13

44

18

11

FISKERVEJ 198 0

67

23

0 RøNDEVEJ 626

EJ 0840

24

8 888 48 444 4

55555111111

26

2 00 0 00 22 20 22

33 2 22 3 33 23 22

38 36 40 4444477744774444888888

61 59 57

TIN G

55 22222222525544444 222 23 23 23

1111199999

30

65 63

99 99 9 88888 333 39 3 333

3 1 3333000000 11 11 31 33 33

3 222 2 333 32

32

54 52

3 333 3111

69

444444777 77

40 40 40 40 40

88 88 8 11 11 18 1 9 99 99 19 11 11 1

71

6

444444222222 33 33 443 3 44 44 44 4444 4 45 45 45 46 46 46 46 46 46

31 31 31 31 31 31 30 30 30 30222 30 30 29 999 9 28 28 28 28 28 777 22222777

22222222222221 1 11 22211

1

11

4 2

25 25 25 25 25 25 4 44 44 43 33 33 3

44422222

66 3 62

9

7

44444433333

5

6260 EVEJ RøND

30 30 30

5555550000

68

31 31 31 31 31 0 00 00 30 333 3

25 25 25 25 25 444 4 222 24 2 333 3 2223

45 45 45 45 45 45 66 6 44 44 466 4

4444477777

555 50 000 0 5 4 44 99 49 44 9 99 4444488888

44444444

J 9 005

67A

67B

69 0

TIN GH øJ VE

51 51 51 51 51 51

555555000000

2 4 45 44 44 5 55 55

REJEVEJ 6010

3

16


Ansøgning til By- og landskabsstyrelsen November 2009

Landskabskabskarakterbeskrivelse I Århus Amts Landskabskarakterplan fra december 2006 ligger det ansøgte område inden for ”Område 88B, Ebeltoft Randmoræne”. Det ansøgte område beskrives i landskabskarakterplanen som værende en del af det karaktersvage sommerhusområde langs kysten ved Egsmark Strand, Handrup Strand og Lyngsbæk Strand. Det ansøgte område ligger uden for det område, som ifølge landskabskarakterplanen skal bevares og beskyttes. Se videre herom i bilag 1, Landskabskarakterplan for Ebeltoft Ranmoræne.

Kulturarv

Fotoet herunder er taget den 5. november 2009 fra stranden ved Vibæk Strandvej, og viser bakkerne med den eksisterende sommerhusbebyggelse og beplantning ved

Der er ikke registreret bevaringsværdige kulturmiljøer i nærheden af det ansøgte område. Ca. 500 m nordøst for det ansøgte område ligger gravhøjen ”Benneshøj”, som er omfattet af 100 m beskyttelseslinie, efter naturbeskyttelseslovens § 18. Kulturarvsstyrelsen har beskrevet højen er på www.dkconline.dk som en oldtidshøj. Ca. 400 m syd for det ansøgte område, inde i det eksisterende sommerhusområde, ligger en gravhøj, som ifølge dkconline stammer fra yngre stenalder eller bronzealder.

Egsmark Strand. Det er bag denne bebyggelse og beplantning at det ansøgte område ligger. Det ansøgte område ligger ca. 800 m bag kysten ved Egsmark Strand og er ikke synligt fra noget punkt på kysten langs Ebeltoft Vig.

Ud over de to nævnte gravhøje, er der ikke registreret anden kulturmiljø i nærheden af det ansøgte område.

Det ansøgte område

Det ansøgte område

Egsmark Stran

d Fo

to

12

re

tn

ing

N


Udlæg af et nyt sommerhusområde nord for Ebeltoft November 2009

Sårbare elementer i området De åbne og ubebyggede bakker nord for det eksisterende sommerhusområde ved Egsmark Strand er generelt sårbare overfor bebyggelse. Hvis området udpeges som kommende sommerhusområde, og den skadelige virkning af bebyggelse i området skal minimeres, bør der i en kommende planlægning for området udarbejdes en række detaljerede bestemmelser for området, som kan sikre, at bebyggelsen ikke bliver unødvendig iøjnefaldende.

Eksisterende planlægning i området Eksisterende regionplanlægning Planområdet ligger som tidligere beskrevet i et landskabeligt interesseområde.

Eksisterende kommuneplanlægning Planområdet ligger uden for rammerne i den eksisterende kommuneplanlægning, men inden i et landskabeligt interesseområde.

Nationalpark Mols Bjerge Miljøministeren har gennem vedtagelsen af bekendtgørelse nr. 789 af 21. august 2009, om Nationalpark Mols Bjerge, inddraget den landfaste del af lokalplanområdet under nationalparkens område. Nationalpark Mols Bjerge blev indviet den 29. august 2009 af Dronningen, Vicestatsministeren, Miljøministeren og Borgmesteren. Se også Lov nr. 533 af 6. juni 2007 om nationalparker.

Oversigtskort fra Kulturarvsstyrelsens side på www.dkconline. dk, der viser hvilke fortidsminder der er registreret i området. Kortet er ikke målfast.

N

13


Ansøgning til By- og landskabsstyrelsen November 2009

Området ved Egsmark ligger inden for nationalparkens planlægningszone 3, der omfatter områder med kulturlandskaber, der knytter sig til istidslandskabet, bebyggede områder og områder, som sikrer sammenhængen i nationalparken. Følgende overordnede målsætninger skal bl.a. lægges til grund for udviklingen af Nationalpark Mols Bjerge: De væsentligste naturtyper som lavvandede havområder, strandenge, strande skal bevares, og deres udbredelse, kvalitet og mangfoldighed styrkes. Der skal skabes større sammenhæng mellem nationalparkens naturområder, herunder især overgange mellem kyst-, overdrevs- og skovarealer. (Der er ikke tale om retligt bindende mål).

Eksisterende lokalplanlægning Der er ingen eksisterende lokalplanlægning i nærheden af dette område.

Tilpasning af ny udstykning og bebyggelse Såfremt By- og Landskabsstyrelsen i et kommende landsplandirektiv godkender det ansøgte område som et nyt sommerhusområde i kystnærhedszone, vil kommunen i den efterfølgende kommune- og lokalplanlægning lægge stor vægt på, at det bliver fastlagt i bestemmelser for området, at placering og udformning af en kommende sommerhusbebyggelse på stedet, skal tilpasses de store landskabelige værdier i området. I udformningen af planbestemmelser vil kommunen lægge vægt på, at der bliver tale om kvalitetsbyggeri inden for følgende konkrete bestemmelser: •

Maks. byggehøjde på 5,0 m.

Maks. samlet bebyggelsesareal på i alt 180 m².

Min. 25% fælles grønt friareal.

Begrænsning af bygningsmaterialer til træ og røde teglsten.

Begrænsning af farvevalg til et lille udvalg af NCS-farvekoder, inden for bestemte mørke jordfarver.

Forbud imod store glasfacader og reflekterende tagmaterialer.

Begrænsede muligheder for terrænreguleringer.

Fastlagte byggefelter, der sikre en optimal fordeling af udsigt og den bedste tilpasning til det eksisterende landskab.

Forbud imod asfalterede veje og gadebelysning.

Krav om egnstypisk beplantning og forbud mod høje træer.

Krav om afskærmende og slørende beplantning mod offentlig vej.

Forbud mod skæmmende antenner og paraboler.

Forbud mod oplagring af større både, campingvogne, containere, togvogne og uindregistrerede køretøjer.

Krav om etablering af et gennemgående stinet.

En bebyggelsesplan, som overholder ovennævnte punkter kan komme til at se ud som vist på principskitsen på side 13.

14


2

65

63

Udlæg af et nyt sommerhusområde nord for Ebeltoft November 2009 7 4

6

555555000000

Principskitse for bebyggelse af området med 20 sommerhu56 se, på hver 180 m². Planområdet er 6,8 ha stor, og rummer 2,3 ha grønne fællesarealer. 54Placering af bebyggelse, veje 11 50 52 tilpasset terrænet. 13 44444777 og stier er så vidt muligt 777

Målforhold:

44444422222

33 3 33 44 44 4 44 443 444 44 45 45 4 45 45 46 46 46 45 46 46

45 45 45 45 45 45

44444777

4444433333

8 44444888

44 44 44

34

2

8 888 44 448

777 7 4447

4 6 666 44 46 44

36

44444777777

38

40

51 51 51 51 51 51

555 5000 5 4 44 44 49 99 99 9

44444888888

2

N

1:2.000

9

24

26

222 444444222

11111 55511

4 44 44 43 33 33 3

22

20

38

0

36

40 40 40 40 40

34

999 9 333 39 3

jve

j

17

Tin g

333333777 77 333333666666

32 0

10

333 35 55 55 5 3

15

888 333333888

13

20

30

44444444

50

Meter

1:500

28 20

30

40

50

33 33 3 3333

10

34 34 34 34 34

0

11

20

40

00 33333000

24

0

20

40

60

80

100

Meter

1:1.000 22 22 2888 2

7

60

3 1 11 11 31 33 33

2222999999

Laksevej

0

26

322 33 33 3 22

Meter

1:750 9

40

80

100

Meter

111 18 888 8 1

1:1.500 0

50

100

200

Meter 30 30 30 30 30 30

5 0

20

150

1:2.000 31 31 31

22

3

44 4 222 24 44 2

333 3 222 23 2

222222333

17 17 17 17 17 17

25 25 25 25 25 25

40

2 0 00 00 20 22 22

80

120 Meter 28 28 28

1:3.000

2 22 22 2999

31 31 31

160

200

, Tlf. Fax.

J.Nr.

15

25 25 25 25


Fotoet til højre er taget den 5. november 2009, og viser det ansøgte område, set fra hjørnet af Halkjærvej og Tinghøjvej. Fotoet er taget i vestlig retning, op af bakken, hvor der søges om at udlægge det nye sommerhusområde.

16

Nuværende forhold, pr. november 2009

Ansøgning til By- og landskabsstyrelsen November 2009


Visualisering af mulige fremtidige forhold

Udlæg af et nyt sommerhusområde nord for Ebeltoft November 2009

Visualisering af det ansøgte sommerhusbyggeri, set på baggrund af det foto på side 16, som er taget af området den 5. november 2009. Visualiseringen viser sommerhuse i 5 meters højde, placeret som vist på principskitsen til bebyggelsesplan fra side 15. Byggeriet er vist i de mørke neutrale jordfarver, som vil blive krævet i evt. efterfølgende kommune- og lokalplanlægning af området.

17


Ansøgning til By- og landskabsstyrelsen November 2009

Natur- og landskabsmæssige forbedringer Det planlægges, at mindst 25 % af planområdet udlægges til fælles grønne områder, som skal beplantes med egnstypiske arter af løvfældende buske og træer. Der bliver tale om arter af træer, der ikke bliver mere end 3-5 m høje, sådan at udsynet til ny bebyggelse sløres, uden at der bliver tale om regulær skov.

Offentlighedens adgang til området De stier der udlægges inden for planområdet vil blive offentligt tilgængelige. Der vil blive anlagt stier gennem planområdets fælles grønne områder, som giver forbedre de rekreative muligheder i området.

5. Lokaløkonomisk effekt Det følgende afsnit om Lokaløkonomisk effekt belyser de forhold, som er opstillet i By- og Landskabsstyrelsens (BLST) kravsspecifikation af 10. september 2009, til ansøgning om nye sommerhusområder.

forventet salg af nye grunde BLST ønsker, at kommunen skal vurdere, hvor stor en del af de nyudlagte sommerhusgrunde, der kan forventes solgt og bebygget. Det skal dog bemærkes, at der i denne periode, fra omkring 2004 til 2006, var usædvanlig stor efterspørgsel på sommerhuse og sommerhusgrunde, som i nogle tilfælde blev købt og solgt primært som investeringsobjekter. Siden 2007, og den efterfølgende økonomiske krise, er salget af sommerhuse og sommerhusgrunde imidlertid faldet til et meget lavere niveau.

I den tidligere Ebeltoft Kommune blev der i maj 2006 udbudt 18 nye sommerhusgrunde til salg, fra ét af kommunens arealer, der var beliggende i et ubebygget sommerhusområde ved Ahl, umiddelbart syd for Ebeltoft by. De 18 grunde blev solgt i løbet af 4 måneder. Kommunen havde i forbindelse med salget en venteliste, hvor nogle hundrede interesserede købere var skrevet op. I de endelige bud-runder, modtog kommunen i alt 32 bud på de 18 sommerhusgrunde. På baggrund af den nuværende økonomiske krise må det påregnes, at et salg af sommerhusgrunde ved Egsmark, vil tage noget længere tid. Der er imidlertid tale om en placering af det ansøgte sommerhusområde, i nær tilknytning til skov og strand, samt spændende kystkulturmiljøer, store turistattraktioner og gode indkøbsmuligheder i Ebeltoft by, som gør det ansøgte sommerhusområdet meget attraktivt. På mange punkter vil det ansøgte sommerhusområde ved Egsmark blive mere attraktivt, end det sommerhusområde ved Ahl, som den tidl. Ebeltoft Kommune solgte 18 grunde fra i 2006. På denne baggrund vurderer kommunen at de 20 ansøgte sommerhusgrunde ved Egsmark, måske vil kunne sælges inden for fire år, fra og med at området er omfattet af en godkendt lokalplan.

Lokal serviceforsyning BLST ønsker, at kommunen skal vurdere, i hvilket omfang lokale håndværksvirksomheder vil forestå opførelsen af de nye sommerhuse, og i hvilket omfang, håndværksvirksomheder i nærliggende byer eller andre steder i landet vil stå for byggeriet af sommerhusene. I denne konkrete situation, hvor der er tale om 20 sommerhusgrunde. Disse grunde vil formentlig blive udbudt til salg enkeltvis, til private. I denne forbindelse vil der reelt ikke være noget konkret grundlag for Syddjurs Kommune, for at komme med et konkret estimat af, hvor mange af de evt. 20 sommerhuse, der vil blive bygget af lokale håndværksvirksomheder, og hvor mange der vil blive bygget af håndværksvirksomheder fra nabobyer, andre byer, eller andre lande, som fx. Polen.

18


Udlæg af et nyt sommerhusområde nord for Ebeltoft November 2009

De enkelte private aktørers konkrete valg af håndværkere, vil formentlig delvis afhænge af hvor i landet, eller i udlandet, de kommende sommerhusejere tilfældigvis har fast bopæl, delvis afhænge af hvilke håndværkere der tilfældigvis vil kunne opføre det konkrete sommerhus, som den enkelte sommerhusejer ønsker, inden for lokalplanens rammer. Til sammenligning kan det nævnes, at det ved de førnævnte 18 sommerhusgrunde ved Ahl, syd for Ebeltoft by, er en blanding af håndværksvirksomheder fra Ebeltoft og Rønde, samt byggefirmaer fra hhv. Viborg og Horsens m.fl., der er involveret i at bygge sommerhuse på dette område. Scanlux i Viborg har bygget eller vil formentlig bygge på seks grunde i alt. Lokale håndværksvirksomheder fra Ebeltoft og Mols har bygget på tre grunde. En tømmermester fra Horsens har bygget på én enkelt grund. På tre andre grunde, der ejes af tre forskellige privat-personer, er der endnu ikke søgt om byggeri endnu. En enkelt grund er under salg, uden noget byggeprojekt på. Arkitektfirmaer fra Vejle, Århus og Harridslev søger på én enkelt grund hver. Den sidste grund ejes af et ejendomsselskab fra Århus, der ikke har søgt om noget byggeri endnu. Syddjurs Kommune har ikke noget grundlag for at sige, at ovennævnte mønster (som virker højst tilfældigt) vil gentage sig på det ansøgte sommerhusområde ved Egsmark.

Forventet placering af forbrug BLST ønsker, at kommunen skal vurdere, hvor sommerhusbrugernes forbrug vil finde sted, dvs. i hvilket omfang, det kan forventes dækket i det helt lokale nærområder, og i hvilket omfang det kan forventes dækket i kommunens hovedby, i nabokommunerne eller i landets hovedbyer. Det ansøgte område ligger ca. 5 kilometers kørsel fra Ebeltoft midtby, der har et forholdsvist stort udbud af dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Ebeltoft er den eneste centerby i hele den sydøstlige del af Syddjurs Kommune. Nærmeste anden centerby er Rønde, der ligger ca. 16. kilometers kørsel væk. Det må generelt forventes, at evt. sommerhusbrugere fra det ansøgte område ved Egsmark, vil lægge hovedparten af deres indkøb i nærområdet, som er Ebeltoft by.

lokale og regionale turistpotentialer BLST ønsker, at kommunen skal vurdere, hvordan lokale og regionale potentialer, fx. turistattraktioner, infrastrukture og kulturelle og rekreative tilbud kan forventes udnyttet til fremme af den lokale økonomi, særligt turisterhvervet. Der er i Syddjurs Kommune en række meget store turistattraktioner, som bl.a. Nationalpark Mols Bjerge, Fregatten Jylland, Ebeltoft Glasmuseum, Djurs Sommerland, Lübker Golf Resort og Skandinavisk Dyrepark. Et nyt sommerhusområde til 20 sommerhuse ved Egsmark vil selvfølgelig bidrage til at fremme økonomien for turisterhvervet, om end, det nok vil være i en relativ lille skala, i forhold til det bidrag, der allerede kommer fra de godt 8.000 sommerhuse, som i forvejen ligger i Syddjurs Kommune.

evt. krav til investeringer I infrastruktur BLST ønsker, at kommunen skal vurdere, om udvidelse af sommerhusområdet vil medføre regionale eller kommunale udgifter til nye infrastrukturanlæg. Det ansøgte sommerhusområde ved Egsmark vil få udkørsel til kommunevejen Tinghøjvej, der er tilsluttet Hovedlandevej 413, Tåstrup - Ebeltoft Færgehavn (Røndevej) ved km. ca. 43,1 højre side.

19


Ansøgning til By- og landskabsstyrelsen November 2009

Syddjurs Kommune har i 2008 - 09 behandlet en sag om etablering af et motel med 24 værelser på Godthåbsvej 4, der også har udkørsel til Røndevej, ved ca. km, 43,1, venstre side, lige over for overkørslen mellem Røndevej og Tinghøjvej. I forbindelse med Godthåbsvej 4 har vejmyndigheden i sagen, Vejdirektoratet, den 2. februar 2009 udtalt, at etablering af det pågældende motel på stedet ikke ville medføre krav fra direktoratet, om at hovedlandevejen skulle ombygges med svingbaner i venstre side. (Sags nr. 08/19753, Dok id. 23271/09).

Luftfotoet fra 2008 til højre viser området ved Hovedlandevej 413, Tåstrup - Ebeltoft Færgehavn (Røndevej) i målforhold 1:2.000. I midten af kortet ses de to overkørsler til Hovedlandevejen fra hhv. Tinghøjvej og Godthåbsvej, ved km. ca. 43,1.

Syddjurs Kommune må på denne baggrund antage, at etablering af 20 nye sommerhusgrunde ved Egsmark, som gennem Tinghøjvej vil få udkørsel til Røndevej i højre side, heller ikke vil medføre krav fra Vejdirektoratet om etablering af svingbaner i højre side af Røndevej.

1 33330000 311 3 11 33 33

RØNDEVEJ

26

7

22299999 222 28 888 8 2

25 25 25 25 25 444 4 22 24 2 22 333 3 222 23 2

25 25 25 25 25 25

11 11 18 888 8 1

God

2

31 31 31 31 31 31 30 30 30 30222 30 30 29 9 999 28 28 28 28 28 7 7 22222777 5 5 2222225525444 22 223 23 23 23 23

00 2 0 00 20 222

svej 000 222222000

3

1

22222266666

33 2 22 233 22

36 15

N

31 31 31 31 31 0 000 30 333 3

3 111 1 333 31

7

3 2 222 33 33 32

9

Tin g

30 30 30 30 30 30

HA LD KJæ RV EJ 280 5

8

46

hø jve

j

88 88 8 11 11 18 1 9 99 99 19 11 11 1 1111177777

12

42

20 20 20 20 20 20

333333333333

1 Hø

3

JV EJ

4

0 00 00 2220

90 05

1

19 17

11111999

2

619 0

6260 EVEJ RøND

R UN DIN GE N

3

69

RØNDEVEJ

Go

22

hå dt

23

20

18

16

0 RøNDEVEJ 626

65B

13

67B

65C

44 42

40

38

40

42

16 16 16

65A

63

57B

57A

53

51

47

65D

61

59

15

TIN G

5

8

67A

47B

49

41

57

55

26

FISKERVEJ 198 0

44

67

63 65 67

36

34 32

24

28 30

26

22 47A

20

16 47 51

45 53

43

18

74

35 37 39

31 33

12 14

10

68 7072

27 29

59 61

S. JONASSENS VEJ 6580

18 16 14

11

20 13

22 20

5

53

34

thåb

17 17 17 17 17 17

222222333

22222 2222 1 11 11 21 22 22

51

43 41

39

18

7

9

16 14

5

11

12

3

7

8 10

59 80

77

Tin g

jve

j

N

34 34 34 34 34 333 3333 3 332 33 2 22 22

28

47

2

LAKSEVEJ 4370

11 9

4

32

5

28 30 9

3

6

1

62 64

66

23

59

57

60 40

198 0

VE J

REJEVEJ 6010

49

J 22 0

1

4

53 55

46

44

42

KER VEJ

VN S

8

SE VE

4 45

6

KR EB

5 1

2

HUMMERVE J 3250

51

52 54 56

15

18 17

14 16

FIS

RA

13

666 6 3336

3

33

31

1

23

19

17

90

Kortet herunder viser området langs Hovedlandevej 413, Tåstrup - Ebeltoft Færgehavn (Røndevej) i målforhold 1:5.000. I midten af kortet ses de to overkørsler til Hovedlandevejen fra hhv. Tinghøjvej og Godthåbsvej, ved km. ca. 43,1.

12 12 12 12 12 12

4

j ve 3

bs

14

G Hå DT O

28

19

VE BS J 2 25 2

DR å B y KIR KEV EJ 1 355

17

20 5

3

8

7


Udlæg af et nyt sommerhusområde nord for Ebeltoft November 2009

Opgørelse af lokaløkonomisk effekt BLST ønsker, at kommunen skal foretage en opgørelse af den lokaløkonomiske effekt, fx. målt på beskæftigelse. Hvis der tages udgangspunkt i analysen fra Oxford Research, udført for Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanafdelingen, i 2004, og såfremt der anvendes de samme nøgletal som analysen anvender for Nordøstdjursland, så vil de her 20 ansøgte sommerhusgrunde resultere i følgende resultater: Midlertidige effekter Antal jobs

ca. 8 arbejderpladser

Indtjening for erhvervsliv og grundejere

ca. 1,6 mio. kr.

Kommunale indtægter

ca. 1,0 mio. kr.

Lokalområdernes andel af de samlede, midlertidige investeringer

ca. 19 % ( 0,5 mio. kr.)

Varige effekter Antal jobs

ca. 2 arbejdspladser

Indtjening for erhvervsliv og grundejere

ca. 0,2 mio. kr. / år

Kommunale indtægter

ca. 0,4 mio. kr. / år

Lokalområdernes andel af de samlede varige investeringer

ca. 30 % (< 0,1 mio. kr./ år)

Nøgletalene i opgørelsen af den lokaløkonomiske effekt er taget fra en model fra Nordøstdjursland. Denne model bygger på et projekt med 600 sommerhusgrunde. Når man anvender denne model på et sommerhusprojekt med kun 20 sommerhuse, vil det højst sandsynligvis give meget usikre resultater. Opgørelsen til venstre, af mulige lokaløkonomiske effekter skal derfor tages med et temmelig stort forbehold.

Syddjurs Kommune har ikke nogen bedre model, til at beskrive evt. lokaløkonomiske effekter, end den analyse for Nordøstdjursland, som Oxford Research har udarbejdet for fem år siden.

6. Kort og datagrundlag By- og Landskabsstyrelsen (BLST) ønsker en række kort- og dataoplysninger over eksisterende og ansøgte sommerhusgrunde i Syddjurs Kommune.

De Eksisterende 63 sommerhusområder Som anmodet af BLST, er der til denne ansøgning vedhæftet et oversigtskort i A0-format, i målforhold 1:40.000, der viser alle 63 sommerhusområder i Syddjurs Kommune. Ud over de sommerhusområder, som fremgår af kommuneplanens rammedel, og som er vist på det vedlagte A0-kort i målforhold 1:40.000, findes der i Syddjurs Kommune flere mindre områder med samlede bebyggelser af sommerhuse i landzone. Analyser på kommunens geografiske informationssystem (GIS) viser, at der er 316 ejendomme i landzone, der er registreret i BBR som fritidsejendomme. Heraf er 191 registreret som værende bebygget med et sommerhus. De resterende 125 ubebyggede fritidsgrunde i landzone, kan dog med meget stor sandsynlighed ikke bebygges med sommerhuse, da dette vil være i strid med planlovens landzonebestemmelser. Jf. planlovens § 35.

bebyggede og ubebyggede sommerhusgrunde BLST ønsker også oplyst hvor mange bebyggede og ubebyggede sommerhusgrunde, der findes i de enkelte sommerhusområder i Syddjurs Kommune. De ubebyggede grunde ønskes indtegnet på et kort, med matrikelkortet som reference.

21


Ansøgning til By- og landskabsstyrelsen November 2009

I Syddjurs Kommune er der stort set ingen sommerhusområder, som er fuldstændigt lokalplanlagte. Kun to eller tre områder færdig planlagt gennem lokalplanlægning. Enkelte områder er delvist omfattet af lokalplanlægning. Næsten alle sommerhusområder er derfor kun omfattet af enkelte overordnede bestemmelser i kommuneplanenes rammer og af bestemmelserne i det gældende bygningsreglement. Samtlige 63 sommerhusområder er udlagt før 1970, og på langt de fleste sommerhusejendomme er der tinglyst en lang række privatretlige servitutter i løbet af 1950´erne og 1960´erne. En del af disse servitutter indeholder mere eller mindre klare bestemmelser, som i et vist omfang forhindrer udstykning af mere eller mindre veldefinerede arealer. Det ville tage kommunen adskillige måneder, hvis alle servitutter skulle gennemgås, for at afklare evt. udstykningsforhold. Selv herefter ville der stadig være et betydeligt element af usikkerhed om omfanget af mulige udstykninger, da den konkrete rækkevidde af de enkelte privatretlige servitutter kun kan afklares endeligt, gennem en lang række af civile søgsmål ved domstolene. Som eksempel på ovennævnte problemstilling kan Syddjurs Kommune henvise til en konkret sag, som kommunen for tiden arbejder med i sommerhusområdet ved Gåsehage. Her er grundejere og naboer uenige om hvorvidt en række privatretlige servitutter fra starten af 1960´erne forhindrer, at der kan udstykkes 11 nye sommerhusgrunde fra en ubebygget strandeng i sommerhusområde. Sagen har kørt ved kommunen i snart 4½ år, siden sommeren 2005, uden at nogen af parterne har ændret synspunkter. Jf. www.syddjurs.dk/gaasehage. På baggrund af ovenstående forhold, er det ikke teknisk muligt for kommunen at sige noget præcist om hvor mange ubebyggede sommerhusgrunde, der er tilbage inden for de eksisterende udlagte sommerhusområder. Kommunens Kort- og GIS-afdelingen har i stedet for kørt en analyse på edb, hvor kommunens ejendomsvurderinger fra BBR-registeret er sammekørt med kommunens digitale matrikelkort og digitale kommuneplanrammer. Analysen giver et overordnet billed af hvor mange grunde, der er skønsmæssigt er vurderet som ubebyggede, inden for de udlagte sommerhusområder. Analyseresultatet er vist på vedlagte A0-kort i målforhold 1:40.000. (Der er tale om sammenkørsel af eksisterende registre. Der er ikke foretaget nogen manuel tolkning, hvilket ville tage flere uger). GIS-analysen viser, at der er registreret 9.767 ejendomme i kommunens sommerhusområder. Heraf er 228 ejendomme vurderet til 0 kroner (veje, fællesarealer, m.m.), og kan som følge heraf formentlig ikke bebygges). Af de resterende 9.539 sommerhusejendomme er 8.176 bebygget med et sommerhus. Det kunne derfor umiddelbart se ud som om, at der findes 1.363 ubebyggede sommerhusgrunde i Syddjurs Kommune. Dette tal er som sagt behæftet med en betydelig usikkerhed, idet en stor del af de ejendomme, der ligger i sommerhusområde er omfattet af en lang række privatretlige servitutter, som i nogle tilfælde begrænser udstykning. En del af de ubebyggede ejendomme, som kommer frem i GIS-analysen er desuden helt eller delvist beliggende inden for strandbeskyttelseslinien, eller inden for gældende fredninger, og kan af denne grund heller ikke bebygges. Endelig er der problemer med de anvendte data fra BBR-registeret, der ikke er fuldt opdateret. Umiddelbart kan det derfor kun skønnes, at der i Syddjurs Kommune muligvis findes ca. 200 - 1.000 ubebyggede sommerhusgrunde, som allerede er udstykket inden for de udlagte sommerhusområder. En del af disse ubebyggede sommerhusgrunde ligger uden for kystnærhedszonen.

22


Udlæg af et nyt sommerhusområde nord for Ebeltoft November 2009

Mulige nye sommerhusgrunde inden for eksisterende udlagte områder BLST ønsker desuden en vurdering af alle ikke-udstykkede arealer, der ligger inden for de eksisterende sommerhusområder, og som kan udstykkes. BLST ønsker en opgørelse af hvor mange sommerhusgrunde der evt. kan udstykkes inden for disse områder. Syddjurs Kommune kan ikke umiddelbart give et konkret og realistisk bud på hvor mange flere sommerhusgrunde der evt. kan udstykkes fra arealer, der ligger inden for de udlagte sommerhusområder. Det skyldes bl.a. de ovennævnte uklarheder med manglende plangrundlag og mange privatretlige servitutter. Det skyldes også, at der fra den tidligere Ebeltoft Kommune findes en lang række aftale-områder (de såkaldte ”R-områder” fra Ebeltoft Kommuneplan 1997), som efter gamle aftaler fra slutningen af 1970´erne, med det tidligere Århus Amt, kunne lokalplanlægges og overføres fra landzone til sommerhusområde. Omfanget af R-områderne er for tiden ved at blive klarlagt af Syddjurs Kommune, i forbindelse med at Miljøcenter Århus i 2008 har nedlagt veto imod to lokalplaner, hvor Syddjurs Kommune har foreslået, at to R-områder bliver overført fra landzone til sommerhusområde. Umiddelbart kan det derfor kun skønnes, at der i Syddjurs Kommune muligvis kan udstykkes yderligere ca. 50 - 500 nye sommerhusgrunde, inden for de udlagte sommerhusområder og inden for kommuneplanens R-områder. En del af disse måske mulige sommerhusgrunde ligger uden for kystnærhedszonen.

Generelt om den eksisterende kapacitet for nye sommerhuse i Syddjurs Kommune På baggrund af ovennævnte vurderinger, om muligheden for at udnytte den eksisterende kapacitet, inden for de 63 sommerhusområder, som er udlagt inden 1970, kan det generelt siges, at der måske i alt findes mellem 250 og 1.500 ubenyttede sommerhusgrunde i hele Syddjurs Kommune. En del af de 250-1.500 ubenyttede grunde ligger uden for kystnærhedszonen. Kommunen har ikke på nuværende tidspunkt et tilstrækkeligt datagrundlag, til at komme med et mere præcist estimat af den eksisterende kapacitet.

Denne ansøgnings tilvejebringelse Den 14. september 2009 har By- og Landskabsstyrelsen (BLST), meddelt, at en række kommuner, herunder Syddjurs Kommune, havde mulighed for at søge andel i ca. 200 nye sommerhusgrunde inden for kystnærhedszonen, senest den 16. november 2009, dagen inden valget til byrådet, tirsdag den 17. november 2009. I følge BLST kunne det forventes, at hver af de 10 pågældende kommuner kunne få andel i ca. 20 nye sommerhusgrunde hver. Der er tale om de sidste nye sommerhusgrunde i kystnærhedzone, af de oprindeligt 8.000 nye sommerhusgrunde fra 2004, som er nævnt i planlovens § 5b, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 455 af 9. juni 2004. Kommunernes konkrete forslag danner udgangspunktet for Miljøministeriets udarbejdelse af et forslag til landsplandirektiv for udlæg af de nye sommerhusområder. Miljøministeriet vil inden fremlæggelsen af forslaget til landsplandirektiv gennemgå kommunernes forslag og indgå i dialog med kommunerne om behovet for eventuelle mulige tilretninger.

23


Ansøgning til By- og landskabsstyrelsen November 2009

Miljøministeren fremlægger derefter forslaget til landsplandirektiv til offentlig debat i 8 uger. Efter vurdering af eventuelle bemærkninger og kommentarer i offentlighedsperioden og eventuel justering af det fremlagte forslag til landsplandirektiv udsteder miljøministeren landsplandirektivet. Kommunerne kan efter den endelige vedtagelse af landsplandirektivet gennemføre den nødvendige kommune- og lokalplanlægning for de sommerhusområder, som er omfattet af landsplandirektivet. Den 23. september 2009 besluttede et flertal i Syddjurs Kommunes Udvalg for Plan, udvikling og kultur, at kommunen skulle søge om andel i de nye sommerhusgrunde. Et mindretal i udvalget mente, at der allerede er mange ubebyggede sommerhusgrunde i Syddjurs Kommune, og at disse områder skulle udnyttes først. Det blev besluttet, at der skulle udarbejdes en ansøgning, hvor der skulle tages udgangspunkt i de 43 ansøgninger om udlæg af nye sommerhusgrunde, som i 2004 blev behandlet af den tidligere Ebeltoft Kommune, i forbindelse med den første ansøgningsrunde om de 8.000 nye sommerhusgrunde. Det blev samtidig besluttet, at Planafdelingen skulle koncentrere en ansøgning om ”område nr. 37”, matr. nr. 5 m Torup By, Tved, beliggende ved Begtrup Vig. Fra den 24. september til den 5. oktober 2009 drøftede Planafdelingen med ejeren af matr. nr. 5 m Torup By, Tved, hvordan et muligt udlæg af et nyt sommerhusområde kunne finde sted. Den 5. oktober 2009 blev det imidlertid klart, at ejeren ikke var interesseret i at være med i en ansøgning, såfremt der i en senere lokalplan for området ville blive stillet krav om, at en del af det udlagte sommerhusområde skulle indeholde ubebyggede grønne områder. Den 6. oktober 2009 besluttede udvalgsformanden, at Planafdelingen i stedet for skulle arbejde videre med ”område 18”, matr. nr. 1 a Egsmark By, Dråby, fra de 43 ansøgninger fra 2004. Samme dag kontaktede Planafdelingen ejeren af område 18, og fik bekræftet, at han gerne ville deltage i en ansøgning, og at han ikke havde noget imod at en kommende lokalplan ville indeholde krav til bl.a. grønne områder. Den 11. november 2009 har Udvalget for Plan, udvikling og kultur behandlet et udkast til ansøgning af 29. oktober 2009. Udvalget fik samtidig udleveret et opdateret udkast af 10. november 2009, til gennemsyn. På denne baggrund besluttede et flertal af medlemmerne af udvalget, at godkende principperne i Planafdelingens udkast til ansøgning, og at bemyndige udvalgsformanden og direktøren til at underskrive den endelige udgave af ansøgningen. Et mindretal i udvalget var betænkelig ved at stille for restriktive krav til ny bebyggelse og ønskede ikke, at der skulle lægges vægt på, at udlægge grønne områder, eller at give offentligheden adgang til disse områder. Det endelige udkast af 13. november 2009 blev den 16. november 2009 sendt til By- og landskabsstyrelsen. På grund af influenza i uge 47, kunne Planafdelingen ikke nå at vedhæfte den endelig udgave af ansøgningen med alle bilag, før den 25. november 2009 i den efterfølgende uge.

24


Udlæg af et nyt sommerhusområde nord for Ebeltoft November 2009 Bilag 1, Landskabskarakterplan for Ebeltoft Ranmoræne

Landskabskarakterområde: Randmoræne (88B)

Ebeltoft

22.08.05 JT og MSL. Regionalt niveau. Feltreg. skema 88B-1ved Lyngsbæk.

Nøglekarakter

Store nåletræsplantager blandet med heder samt små ekstensivt dyrkede marker og få mindre gårde i kuperet terræn.

Beliggenhed og afgrænsning

Området ligger ved kysten i bunden af Ebeltoft Vig. Mod syd afgrænses området af Ebeltoft vig og Elsegårde morænelandskab syd for Ebeltoft. Mod øst afgrænses området af Stubbe Sø og et åbent landskab domineret af marint forland med morænepartier. Mod nord afgrænses området af den plantagebeplantede del af Tirstrup Hedeslette. Mod vest afgrænses området af det åbne karakterområde Vrinners Morænelandskab og det bakkede Mols Bjerge karakterområde, der er domineret af plantager og hedearealer.

Landskabskarakter

Karakteren er betinget af bl.a. terrænet, der er storbakket og enkelte steder overlejret af småbakkede former. Sammen med terrænet giver arealanvendelsen, som er domineret af store nåletræsplantager med små ekstensivt opdyrkede og lysåbne arealer, et varieret landskab med få mindre gårde og landsbyer. Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse knytter sig til den sidste del af anlæggelsen af de store nåletræsplantager for omkring 50 år siden. Før den tid var karakterområdet domineret af marker og lysåbne naturtyper som fx hede. Sammenhængen mellem naturgrundlag og arealanvendelse er god på trods af omskabelsen af området som følge af tilplantning af tidligere hedearealer med nåletræsplantager. Der ses dog stadig en god sammenhæng mellem de ekstensive plantagearealer og det meget kuperede og sandede naturgrundlag. Landskabsrummene i karakterområdet udgøres af små, ekstensive og lysåbne arealer inde i plantagen. Plantagen omkranser landskabsrummene, og de opfattes derfor som lukkede udadtil, ligesom resten af landskabet er lukket. Karakterområdet er meget sammensat med hensyn til terræn og arealanvendelse. Som en helhed er området visuelt middel roligt, og støjen er afdæmpet.

Møllerne i Femmøller og Lyngsbækgård med hovedgårdsjorde er velbevarede kulturmiljøer, der udgør visuelle oplevelsesmuligheder. Det bakkede terræn og den varierende arealanvendelse giver generelt landskabet visuelle oplevelsesmuligheder, idet det virker særligt afvekslende at færdes i. Der er desuden flere udsigtsmuligheder over Ebeltoft Vig fra de sydvendte morænehæld. Landskabskarakteren og de visuelle oplevelsesmuligheder, der er knyttet til plantagen og de små lukkede landskabsrum, er i dårlig stand. Det skyldes, at der en tendens til øget juletræsdyrkning, som lukker landskabsrummene samt en tendens til oprettelse af nye sommerhuse og udsigtsvillaer. Disse tendenser vil kunne fjerne de små landskabsrum og sløre udsigterne til havet.

Naturgrundlag – Cgdb

Karakterområdet er afgrænset mod nord af Tirstrup Hedeslette og Stubbe Sø, mod syd af Ebeltoft Vig, mod vest af Vrinners Morænelandskab og mod øst af Elsegårde Morænelandskab. Dette sammenhængende og meget markante randmorænekompleks er ét af de tydeligste spor efter det ungbaltiske isfremstød fra sydøst. Den største geomorfologiske kontrast i området udgøres af den lange og smalle bræmme af hævet marint forland, der findes ned mod Ebeltoft Vig. Bræmmen af marint forland, består af marint sand og ler, samt enkelte strandvolddannelser, hvoraf den største ligger ved Lyngsbæk Strand. Langs det meste af kyststrækningen stiger terrænet stejlt, og i hele området findes mange hældninger på 6 12º eller mere. Der ses en markant parallel orientering af bakkedragene, som ligger vinkelret på isens trykretning. Grundformerne i landskabet kan beskrives som storbakkede, med ofte forekommende småbakkede pålejringer. I den vestlige del er jordbunden en mosaik af homogent smeltevandssand og -grus, med mange partier af ferskvandssand og smeltevandsler. Terrænet ligger her omkring kote 60, hvor det højeste punkt er Råbjerg, med sine 93m. Terrænet er storbakket men dog visse steder pålejret småbakkede former. I den østlige del af området ved Skærsø Plantage, består jordbunden primært af ekstramarginale aflejringer. Terrænet ligger med sine omkring 35m

36 25


Ansøgning til By- og landskabsstyrelsen November 2009 Bilag 1, Landskabskarakterplan for Ebeltoft Ranmoræne

noget lavere en i den vestlige del af området. De småbakkede former erkendes let ved Skærsø Plantage. Ved Ebeltoft skifter jordbunden ud mod kysten, fra morænesand over smeltevandssand til saltvandssand. Dette sker i takt med at terrænet falder jævnt fra omkring kote 40 og ned mod kysten. Landskabsformerne er småbakkede omkring Ebeltoft. Hele området er præget af meget stor kompleksitet i kraft af variationen i terræn og jordbund. Der er en del vandelementer i området, i form af mindre søer, vandhuller og moser. Disse er koncentreret i den nordlige og vestlige del, mens de er stort set fraværende i den sydøstlige del.

huller og lavninger i det ellers bakkede terræn, mens plantagerne findes på skråningerne. Karakterområdet indeholder desuden mange mindre og spredte § 3 områder. I den nordvestlige og østlige del ses f.eks. flere mindre vandhuller og moser, mens der i den centralt nordlige del er flere partier med heder. Bebyggelsesmønster Karakterområdet indeholder fire landsbyer og en gårdsamling. Landsbyerne er Femmøller, Lyngsbæk, Handrup og Egsmark og de ligger i tilknytning til tidligere engarealer i morænelandskabet. Gårdsamlingen Ulstrup ligger i tilknytning til Ulstrup Å i den nordlige del af karakterområdet. Ebeltoft udgør et større byområde med småindustri i den sydlige del af byen samt på havnearealerne, og der ligger en gammel kirke samt nogle gamle velholdte huse i byen. De få gårde der findes i karakterområdet, er overvejende små og ligger i tilknytning til de åbne arealer mellem plantagerne. Lyngsbækgård hovedgård ligger tæt på tidligere engarealer vest for Lyngsbæk. Gården fik status som hovedgård i 1500 tallet, og hovedbygningen blev opført i år 1784. Der ses endvidere enkelte husmandssteder fra midten af 1800-tallet omkring Krakær.

Ekstensiv arealanvendelse på lysåbne arealer i det småbakkede landskab.

Arealanvendelse

Bevoksningsmønster Arealanvendelsen er domineret at talrige nåletræsplantager (bl.a. Skærsø Plantage, Granskov Plantage og Lyngsbækgård Plantage), der omfatter det meste af karakterområdet. Plantagerne udgør i den østlige, centralt nordlige og vestlige del store sammenhængende arealer. Der er flere mindre nåletræsbeplantninger i den nordvestlige del, samt i tilknytning til sommerhusbebyggelse i den centralt sydlige del. Karakterområdet indeholder meget få levende hegn og få diger. Diger ses dog i tilknytning til Dyrehave, et vejforløb ved Lyngsbækgård hovedgård samt enkelte steder i Skærsø og Granskov plantager, bl.a. langs hovedgårdsejerlavsgrænsen til Skærsø hovedgård, der ligger det tilstødende karakterområde. Dyrkningsform Området består overvejende af naturarealer i form af bl.a. plantager, og imellem naturarealerne drives hovedsageligt ekstensivt landbrug. Der er en klar sammenhæng imellem arealanvendelse og naturgrundlag, idet landbruget drives i fladbundede

26

Der er flere store sommerhusområder i karakterområdet, hvoraf det største, et langstrakt område langs Ebeltoft Vig, hænger sammen med Ebeltoft. Ved Femmøller, Krakær, nord for Lyngsbæk og Handrup ses mindre sommerhusområder. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Landsbyen Femmøller har fået sit navn efter de fem møllesteder, der har ligget ned til Mølleåen. Fire af de fem møllesteder er bevaret og fremstår som unikke gårdmiljøer med højtliggende mølledamme og indløbskanaler. Desuden ligger der et gammelt badehotel i Femmøller, som vidner om en tidlig turisme i området. I Handrup ligger flere gamle restaurerede gårdstuehuse. Ebeltoft blev købstad i 1301 og var i 15- og 1600 tallet en betydelig søfartsby, og siden 1880’erne har turismen haft stigende betydning for byen, hvilket i dag kommer til udtryk i kraft af de omkringliggende sommerhusområder. Lyngsbækgård hovedgårdsejerlav fremtræder med større markfelter nord for gårdanlægget samt vest for Dyrehave. Ejerlavet indeholder nyere beplantning, anlagt efter 1930, fx i form af Lyngsbækgård Plantage, ligesom det også indeholder ældre løvtræsbeplantning i form af Dyrehave. Selve gårdanlægget og Dyrehave er omkranset af diger. Udover den velholdte hovedbygning består

37


Udlæg af et nyt sommerhusområde nord for Ebeltoft November 2009 Bilag 1, Landskabskarakterplan for Ebeltoft Ranmoræne

gårdanlægget af parkanlæg, allétræer og en ladegård med avls- og ladebygninger, der er opført i 1776. Molskroen, der blev opført i 1923 ved Lyngsbæk Strand, vidner om turismens indtog i kommunens kystområder. Ørnbjerg Mølle, der ligger vest for Stubbe Sø ved Ulstrup Å, er et meget velbevaret eksempel på de mindre danske vandmøller. I den sydøstlige del af karakterområdet lå EbeltoftTrustrup jernbanen i perioden 1901-68. I dag er jernbanen nedlagt, og der er anlagt en natursti på strækningen.

Fra omkring midten af 1900-tallet og frem til i dag er der foregået store arealanvendelsesmæssige ændringer. Det bevoksede areal er blevet større og store dele af de resterende åbne områder er blevet bebygget med sommerhuse. Karakterområdets oprindelse erkendes i dag tydeligt i landskabet, idet både de småbakkede terrænformer, med nåletræsplantagerne og de små, lysåbne arealer fremtræder tydeligt.

Rumlige og visuelle forhold

De karaktergivende landskabselementer udgøres af de store nåletræsplantager med mindre heder samt små, ekstensivt dyrkede marker og få mindre gårde i et storbakket terræn overlejret med småbakkede landskabsformer. Landskabsrummene i karakterområdet er små og lukkede med ekstensivt dyrkede marker omkranset af nåletræsplantager, der danner indre rumlige afgrænsninger. Karakterområdet er meget sammensat med store plantager, små lukkede landskabsrum med hede og ekstensive marker, mindre gårde og landsbyer, mange sommerhusområder samt Ebeltoft By.

Typisk udsigt, op mod sommerhusområderne, fra hovedvejen langs kysten. Tekniske anlæg m.m. Langs kysten løber hovedvejen, der fører til færgelejet syd for Ebeltoft, mens der i den østlige del er en nordgående vej fra Egsmark, som forgrener sig i to i Granskov Plantage. Der ligger en campingplads centralt i karakterområdet ved Krakær, og i tilknytning til Ebeltoft ses både campingpladser, golfbaner og hoteller. I Ebeltoft ses et større havneanlæg, der fungerer som fiskeri- og lystbådehavn.

Oprindelse

Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse knytter sig til anlæggelsen af de store nåletræsplantager indtil midten af 1900-tallet. I de små åbne landskabsrum mellem plantagerne anes dog en lidt større tidsdybde pga. den ekstensive arealanvendelse på de sandede jorder.

De overordnede veje er stærkt trafikerede især om sommeren på grund af trafikken til og fra de mange sommerhuse. Derudover er området roligt og landskabskarakteren upåvirket af større tekniske anlæg. De mange sommerhusområder, der dækker en stor del af karakterområdet, påvirker endvidere landskabet væsentligt. Ebeltoft er synlig fra hele bugten, byrandene forekommer utydelige mod nord og vest, hvor tidligere sommerhusområder er blevet indlemmet i byområdet. For næsten hele karakterområdet er det gældende, at det kuperede landskab med de mange små lukkede rum med ekstensive marker og hedearealer, giver visuelle oplevelsesmuligheder i form af en stor variation i de rumlige forhold. Der er også visuelle oplevelsesmuligheder fra flere af de lysåbne arealer på det sydvendte morænehæld, i form af udsigtsmuligheder over Ebeltoft Vig. Møllerne i Femmøller og Lyngsbækgård med hovedgårdsjorde udgør visuelle oplevelsesmuligheder i form af velbevarede kulturmiljøer.

Inden den omfattende nåletræsplantning var arealanvendelsen præget af hede- og mosearealer og har formentlig primært fungeret som græsningsarealer iblandet en smule landbrug omkring landsbyerne og de større gårde.

38 27


Ansøgning til By- og landskabsstyrelsen November 2009 Bilag 1, Landskabskarakterplan for Ebeltoft Ranmoræne

Uforstyrrethed Landskabskarakteren er både visuelt og støjmæssigt forstyrret af den megen trafik langs kysten.. Nøglefunktioner For i nogen grad at fastholde den oprindelige landskabskarakter er det nødvendigt at begrænse yderligere tilplantning, og bebyggelse på de lysåbne arealer. Dette vil styrke de afvekslende landskabelige rum, der findes i området til trods for den store tilplantningsgrad.

Lyngsbækgård hovedgård, hvis nuværende bygninger blev opført omkring år 1780.

Landskabets tilstand, nøglefunktioner og udviklingstendenser

Intakthed Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse knytter sig til plantningen af plantagerne fra omkring midten af 1900-tallet, og de derafkommende resterende åbne landskabsrum med ekstensiv arealanvendelse. Intaktheden af den kulturhistoriske oprindelse og den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivne elementer er dårlig, fordi de åbne arealer mellem plantagerne trues af udsigtsvillaer, sommerhuse og nåletræsbeplantninger.

Planlægningsmæssige og retlige forhold Byvækst: Der er flere små arealer nær Ebeltoft by, der er udlagt som fremtidig byvækst områder. Lavbundsområder: Hele den nordlige del af kysten ned til omkring Bogens Sø, er 300 – 700 m ind i landet udpeget som lavbundsområde. Landskabelige interesseområder: Hele den nordlige del af området er udpeget som landskabeligt interesseområde, med undtagelse af en del sommerhusbebyggelse. Kulturmiljø: To områder er udpeget som kulturhistoriske interesseområder; området ved Lyngsbækgård Plantage, Dyrhave og Flinthøj samt området omkring Ørnbjerg Mølle. Områder, hvor skovtilplantning er uønsket: Over halvdelen af arealet i karakterområdet er udpeget som område hvor skovtilplantning er uønsket. Geologiske interesseområde: Området nord for Krakær er udpeget som geologisk interesseområde. Naturområder: Der er mange og delvist sammenhængende naturområder. Mulige naturområder: Der er mange arealer der er udpeget som mulige naturområder SFL områder (særlige følsomme landbrugsområder): En del områder i den nordlige del er udpeget til SFLområder.

Juletræsplantage, sommerhuse/udsigtsvillaer og udsigt over havet fra det sydvendte morænehæld. Vedligeholdelsesmæssig tilstand Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de visuelle oplevelsesmuligheder er middel, fordi Lyngsgaard og møllerne i Femmøller er velbevarede mens udsigterne fra de lysåbne arealer på det sydvendte hæld er stærkt påvirket af tilplantning samt opførsel af sommerhuse.

28

39


Udlæg af et nyt sommerhusområde nord for Ebeltoft November 2009 Bilag 1, Landskabskarakterplan for Ebeltoft Ranmoræne

29 40


Ansøgning til By- og landskabsstyrelsen November 2009 Bilag 1, Landskabskarakterplan for Ebeltoft Ranmoræne

Vurdering af Ebeltoft Randmoræne (88B) Vurdering af karakterstyrke Særlig karakteristisk

Størstedelen af karakterområdet Den nordligste del af karakterområdet med de meget kuperede og varierede plantagearealer, som regelmæssigt afbrydes af græssede rydninger, afspejler landskabets karakter meget tydeligt. Området afspejler også oprindelsen, som er sat til midten af 1900-tallet, idet nåletræsplantagerne er helt dominerende. Samtidig afspejler de åbne græssede arealer i plantagerne, de små landsbyer med velbevarede landsbyhuse og vejstruktur samt hovedgården Lyngsbækgård resterne af en ældre arealanvendelse, der hører til tiden inden plantagetilplantningen. Plantagerne er dog så dominerende, at området vurderes at være helt omskabt i forhold til den tidligere arealanvendelse. I delområdet ses enkelte enklaver med sommerhuse. Sommerhusområderne er karakterfremmede elementer, men de påvirker ikke karakteren væsentligt, da de ligger skjult inde i plantagerne. Der ses en god sammenhæng mellem naturgrundlag og arealanvendelse, idet de sandede og kuperede jorder ikke er under opdyrkning. Størstedelen af karakterområdet vurderes derfor som særlig karakteristisk.

Karaktersvag

Nordlig kyststrækning Et bælte langs den nordligste kyststrækning er helt domineret af tæt sommerhusbebyggelse, der er synlig fra kysten. Bebyggelsen er af en karakter og tæthed, så den fremtræder som parcelhusbebyggelse, hvilket understreges af sommerhusenes placering i en udbrudt forlængelse af Ebeltoft by. På trods af at sommerhusbebyggelsen er omgivet af beplantning er den alligevel meget synlig fra kysten, hvilket bl.a. skyldes at den ligger op ad skråningerne mod randmorænen. På trods af beplantningen, der minder om beplantningen i plantagerne, bevirker sommerhusene som karakterfremmede elementer, at delområdet vurderes som karaktersvagt.

Vurdering af visuelle oplevelsesmuligheder Visuelle oplevelsesmuligheder

Størstedelen af karakterområdet Det kuperede terræn og den afvekslende arealanvendelse giver visuelle oplevelsesmuligheder i det meste af karakterområdet. Terrænet og afvekslingen mellem lukkede plantager og åbne græssede arealer giver en meget afvekslende rumoplevelse, samtidig med at elementerne rummer mange og forskelligartede muligheder for naturoplevelser i form af skov med forskellig alder, heder og overdrevsarealer. Langs kysten som skråner ned mod Ebeltoft Vig findes udsigter over vandet og de omkransende kyststrækninger, der tilsammen giver fornemmelsen af et skarpt afgrænset tilstødende havdomineret rum.

Særlige visuelle oplevelsesmuligheder

Lyngsbækgård Hovedgården Lyngsbækgård med den meget velholdte hovedbygning og omgivende hovedgårdselementer udgør, sammen med det vekslende terræn og naturarealerne i form af plantager og græssede lysninger, et mindre område med særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Kun den del af hovedgårdsejerlavet tættest på hovedbygningen er medtaget som særlig visuel oplevelse, idet de fjernere beliggende hovedgårdsarealer falder i et med resten af plantageområdet.

30

41


Udlæg af et nyt sommerhusområde nord for Ebeltoft November 2009 Bilag 1, Landskabskarakterplan for Ebeltoft Ranmoræne

Vurdering af tilstand Intaktheden af landskabskarakteren

Størstedelen af karakterområdet Størstedelen af karakterområdet er præget af den varierede plantage med græssede lysninger i kuperet terræn. Disse elementer, herunder særligt plantagerne, afspejler tydeligt oprindelsen fra starten af 1900-tallet, mens lysningerne indikerer en ældre arealanvendelse, der er rester fra en tidligere kulturhistorisk periode. Derfor vurderes intaktheden her at være god. Inde i de store plantageområder findes dog et større sommerhusområde nord for Lyngsbæk, hvor sommerhusene ligger skjult i plantagen. Tilstedeværelsen af sommerhusene gør at intaktheden lokalt bliver middel, idet sommerhusene her fortrænger plantagen. I det massive sommerhusområde langs kysten vurderes intaktheden at være dårlig. Det skyldes tilstedeværelsen af sommerhusene, som bevirker at plantagen, som understreger oprindelsen, nærmest helt er fortrængt fra delområdet. Kyststrækningen vurderes derfor som karaktersvag.

Vedligeholdelsesmæssig tilstand

Størstedelen af karakterområdet De karaktergivende elementer i form af plantagen og de græssede arealer synes at være godt vedligeholdte. Plantagerne er under kontinuert foryngelse, idet der både ses skovede arealer og nyplantninger. De græssede arealer synes ligeledes at være under kontinuert græsning, og flere steder har de en typisk overdrevs- eller hedekarakter med en tætgræsset overflade samt spredte træer og buske. Samtidig er de små landsbymiljøer velholdte, idet landsbyhusene og de tilbageværende møller i Femmøller er velholdte. Hovedgården Lyngsbækgård er et eksempel på et yderst velholdt hovedgårdsmiljø med hovedbygning, driftsbygninger, parkanlæg, dyrehave, græssede overdrev og stendiger. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand vurderes derfor som god i hele karakterområdet.

Uforstyrrethed

Nordlig kyststrækning Karakterområdet er meget forstyrret i et kystnært bælte, der strækker sig fra Ebeltoft mod syd til Lyngsbæk Strand mod vest. De forstyrrende elementer udgøres af den meget trafikerede hovedvej, der forbinder Ebeltoft med Rønde, samt af det meget store sommerhusområde, der nærmest har karakter af bymæssig bebyggelse. Størstedelen af karakterområdet virker dog uforstyrret, idet de store plantagearealer skærmer for og absorberer en stor del af den forstyrrelse, der kommer fra de kystnære arealer.

Samlet tilstand

Den samlede tilstand er god i størstedelen af karakterområdet, men dårlig i det sommerhus- og trafikpåvirkede delområde langs kysten pga. den dårlige intakthed og den store grad af forstyrrelse.

Landskabskarakterens kapacitet

Der ses en tendens til plantning af juletræsplantager på de åbne arealer mellem plantagerne. Karakterområdet har en moderat kapacitet overfor en høj grad af tilplantning, idet det vil true variationen mellem åbne og lukkede arealer, samt true variationen i naturtyper i plantagerne. Området kan således tåle nogen tilplantning. Dog bliver tilplantningen en trussel, hvis tendensen bliver, at den udfylder landskabsrummene i plantagerne helt. Karakterområdets kapacitet i forhold til yderligere sommerhusbebyggelse i plantagerne er ligeledes lille, idet flere sommerhuse vil mindske områdets uforstyrrede og ekstensive karakter.

42

31


Ansøgning til By- og landskabsstyrelsen November 2009 Bilag 1, Landskabskarakterplan for Ebeltoft RanmorÌne

32

43


Udlæg af et nyt sommerhusområde nord for Ebeltoft November 2009 Bilag 1, Landskabskarakterplan for Ebeltoft Ranmoræne

Målsætninger og forvaltningsstrategier for Ebeltoft Randmoræne (88B) Bevare/beskytte

Delomårde 1: Plantagerne • Særlig karakteristisk • God tilstand • Visuelle oplevelsesmuligheder (dog særlige visuelle oplevelsesmuligheder omkring Lyngsbækgård) Forvaltningsstrategi: De store plantagearealer med lysåbne hedearealer og græssede overdrev i randmorænen nord for Ebeltoft skal bevares og beskyttes. • • • • • •

Fuldstændig tilplantning af lysåbne arealer i plantagen skal undgås, da dette vil forringe den interne variation i plantagen. Dog kan tilplantning foregå, i et omfang der ikke lukker plantagen helt. De eksisterende lysåbne arealer skal plejes ved græsning og høslæt, så tilgroning undgås. Ekspansion af sommerhusområder i plantagen og langs kysten bør undgås, idet flere sommerhuse vil forringe områdets karakter som naturområde. Hovedgården Lyngsbækgård med hovedbygning, parkanlæg, stendiger, ældre løvskov og græssede overdrev i umiddelbar nærhed af bebyggelsen skal bevares, så det fremover i sin helhed fremstår som hovedgårdslandskab. De eksisterende møllesteder samt det gamle badehotel i Femmøller skal bevares og fortsat vedligeholdes. De velbevarede gamle gårde og landsbyhuse i de små landsbyer Femmøller, Handrup og Lyngsbæk skal bevares og en fuldstændig sammenvoksning med de omkringliggende sommerhusområder bør undgås.

44 33


Ansøgning til By- og landskabsstyrelsen November 2009 Bilag 1, Landskabskarakterplan for Ebeltoft RanmorÌne

34

45


5500

5500

N

5511

4433 4444 45 45 46 46

4422

-261

4477



5500 4499 4488

23p 23s

4455

4433

88

3ai

4422

4477

3ac

4466 4477

4488

3ad4488

4433

3al

3ak

5511

3ah



3bl

3bm

3bn

-207

3399

3388

3bo

3bx

4444

3bv



3311 3300

1a

3ca

3cf

3ck

-209

3ce

3bø

-208

1:500

3bs



Meter

3bu

3bp

3366

3br

3377

3bt

3bq

4400

3bk

Meter

1177

3311

2299

2200



28 28

2277

22

3c

3c

3c

-218

-217

3cv

3ch

3cc

30 30

1:2.000

2255

2244

2233

25 25

3cb

3cg

3cl

35

200

160

120

-260

23q

-262 

3ab 3aa

3ae

3am

Meter



23r 23t

23v

4477

3ag 50 50

1:3.000

44 44

3af

Meter

200

150

100

50

2233 0

80

40

0

3m

3l

3k

3i

3h

1:1.500

1188

100

40

20

0

23y 23x

3g

Meter

1:1.000 2299 2288 80 60

100

80

60

40

20

0

50

40

34 30 34 3333 Meter 1:750 3322

20

10

0

23u

3z

3r

3s

3t

3u

3v

3x

p

r

10 0

1:2.000

50 40 30

335520

3366

Målforhold: Matrikelkort med afgrænsningen af det ansøgte område med plads til ialt 20 sommerhusgrunde. Det ansøgte område er 6 ha og 6860 m² stort. Det samlede areal til grunde er 4 ha og 6240 m² stort.

Udlæg af et nyt sommerhusområde nord for Ebeltoft November 2009 Bilag 2, Afgrænsning af det ansøgte område


Ansøgning om udlæg af 20 nye sommerhusgrunde