Page 1


Udviklet af Archifield Arkitekter MAA/Danske Ark Willumsgaard — / Jane Willumsgaard Grafisk Design Studio Thomas Cassander | stcvwa.com

Š Archifield Arkitekter MAA/Danske Ark og respektive samarbejdspartnere. Publiceret 2015. December.


Faaborg

Nordisk Bad Ved det Sydfyenske Ă˜hav Strategi, Vision og Forretningsplan


4|

Indholdsfortegnelse

a.

Indholdsfortegnelse

05

K01 Forord 07 K02 Tilgang til projektet

09

K03 Vision

11

K04 Hvorfor Nordisk bad i Faaborg?

13

Det særligt nordiske

15

Faaborg og det Sydfyenske Øhav

17

Badekultur

´

21

K05 Nyfortolkning — Det Nordiske Bad

25

Et fælles værdigrundlag

31

K06 Fem strategiske værktøjer

33

1. Vandet som ressource

35

2. Byrum af forbindelser — Byliv først

41

3. Arena for fællesskab - Faaborgs Havnefælled

51

4. Det hybride program

57

5. Bæredygtighedsprincipper

61


Nordisk Bad Ved det Sydfyenske Ă˜hav

|5

K07 Udviklingsstrategi

65

Arkitektonisk Program

67

Scenarie

69

K08 Forretningsstrategi

71

Finansieringsmodel

73

Funktionsdiagram

77

Etapeplan

K09

Handlingsstrategi

81

b.

Appendix, Noter & Henvisninger

83

79


6|


K01

Forord

Denne publikation udfolder konceptet Nordisk Bad — ved det Sydfyenske Øhav. ”Nordisk Bad ” er det ene koncept af to, der vandt idékonkurrencen udskrevet af Faaborg-Midtfyns Kommune om den fremtidige udvikling af slagterigrunden på Faaborg Havn, foråret 2015. ”Nordisk Bad” er pt. ikke behandlet politisk i Faaborg-Midtfyns Kommune og publikationen er rådgivernes anbefalinger til Kommunen til en holdning og udviklingsstrategi af området. ”Nordisk Bad” projektet vil med poetisk nerve skabe nye rammer for byliv med vand som bærende element samt give frilufts- og kulturfaciliteter samt overnatningsmuligheder, som kan understøtte hele regionens turismeerhverv. Projektet er i tråd med Kommunens fokus på Sydfyn som friluftsdestination.

|7


8|

1: “Best Practice” — ”Den bedst mulige viden fra de bedste i branchen, hvilke indsatser der virker”. Vi mener at strategisk vil en aptering af samme praksis/at kopiere (uden forståelse for forskellene) resultere i at alle går samme vej og det vil blive svært at profitere på det. Det modsatte at handle på baggrund af de særlige og specifikt lokale betingelser og derved komme ud med et unikt resultat.


K02

Tilgang til projektet

I arbejdet med konceptet har en afgørende parameter været at betragte grunden som en hel bydel. Med sine 30.000 kvm tæt på den gamle bymidte og liggende på kajkanten har etablering af byliv på arealet været vores prioriterede ramme for en bæredygtig forretningsmæssig udvikling af slagterigrunden. — —

Hvordan skaber vi et levende og nærværende byrum? Hvordan udvikles det over tid? Hvordan skabes der kontakt og sammenhængskraft mellem havnen, byen og vandet – og mellem mennesker?

Vi ser her konceptet Nordisk Bad som en centerspiller, der slår takten med en stærk profil, der knytter forskellige private og offentlige aktører sammen om en fælles fortælling og vision med vand som omdrejningspunkt. Faaborg har ikke brug for ”best practice” 1. Faaborg er sin egen. Vi agiterer for en skræddersyet byudviklingsstrategi, som vi kalder Lille aftrykStor virkning. Udviklingsstrategien er værdibaseret; det er byudvikling med holdning og hjerte; den bygger på det særlige steds præmis, Faaborgs stedsbundne ressourcer, skala og karakter; den udviser social ansvarlighed og involverer byens borgere; den vil nytænke et Nordisk Bad internationalt, for byen og hele regionen. Badet ER byens rum- et fælles, autentisk, vedkommende og karakterfuldt by- og havnemiljø med vandet og havet som vigtigste ressource. –Et sted man har lyst til at tage til. Metodisk har vi arbejdet med et stærkt tematisk afsæt, der undervejs har udviklet sig i dialogen med investorer, havnens erhvervsaktører, interessanter og borgerne hen i mod en fælles vision. Med afsæt i denne proces vil vi argumentere og udfolde, hvad et Nordisk Bad er i Faaborg. Et væsentligt spørgsmål har været, hvordan etablerer vi en strategi, der kan imødegå forandringer og indtage nye muligheder uden at miste retning og holdning? Vi mener, at den rigtige tilgang er at udvikle et fundamentalt stærkt program- og værdigrundlag, som vi udfolder i 5 strategiske værktøjer, der takler de mest centrale udfordringer. De vil skulle konkretiseres i næste fase. Det kan skabe det nødvendige fleksible plangrundlag, der kan imødekomme en lang omdannelsesproces. Publikationen er vores anbefaling til en langsigtet udviklingsproces båret af en stærk vision i et involverende samarbejde af rådgivere, borgere, ildsjæle, foreninger, private investorer og det offentlige.

|9


10 |


K03

Vision

Nordisk Bad — Ved Det Sydfyenske Øhav Gennem en nyfortolkning af nordisk badekultur vil Faaborg være Nordeuropas nye badeby hele året for byens borgere og besøgende — et poetisk Nordisk Bad og rekreativt, oplevelses- og overnatningsområde på den gamle Danish Crown fabriksgrund ved Faaborg Havn. Nordisk Bad vil være ”fyrtårnsprojekt” ved nyskabende, relationsskabende byrum, bygge videre på Faaborg og det Sydfyenske Øhavs særlige værdier og identitet, og med fokus på fælleskab og inddragelse at styrke en civil stolthed i Faaborg.

| 11


12 |


K04

Hvorfor Nordisk Bad i Faaborg?

| 13


14 |

Det særligt Nordiske

Værk, Eliasson, Olafur — Riverbed (2015), Lousiana

2.

Landskabet Svanninge bakker, som fynsmalerne malede og fandt inspiration i og som idag stadig er et yndet udflugtssted for turister og lokale.

Fynsmalerne ønskede at indfange det gode liv. Billederne skulle udtrykke de nære sanseoplevelser. Det vigtige var, at kunsten skulle vise det gode liv, der lå lige foran kunstnerne.


K04

Hvorfor Nordisk Bad i Faaborg?

Det særligt nordiske Den nordiske poesi Når der tales om det særligt nordiske i kunsten er det ofte forbundet med en sanselig stemning og poetisk tilgang, ofte med udgangspunkt i naturen, de store åbne vidder, rummet, tågen og lyset. Den nordiske poesi har også været baggrunden for fynsmalerne med deres virke i og omkring Faaborg for 150 år siden. Fynsmalerne var en gruppe kunstnere også kaldet bondemalerne som blev skelsættende for sin tid. De flyttede kunstens center fra København til Faaborg og Fyn for en tid og fik international opmærksomhed. En fortælling som i dag er en væsentlig del af Faaborgs kulturhistorie og Faaborggensernes selvforståelse. Den nordiske poesi kan idag opleves på det anerkendte; Faaborg Museum. 2 Det nordiske værdifælleskab Det nordiske som begreb rummer også en særlig demokratisk, fælleskabsorienteret ånd, som stadsfæster sig i måden vi indretter os og bebygger vores verden. Velfærdsstaten som fællesnævner udspringer af en tankegang hvor demokrati, lighedskultur og fællesskab er grundprincipperne for et godt liv. Det nordiske er ikke de enkelte værdier men netop en unik kombination af værdierne som grundlæggende handler om en udpræget social ansvarlighed. Det nordiske et fænomen og international eksportvare Det nordiske har som fænomen de seneste år vist sig at være et stærkt brand og eksportvare på den internationale scene. Noma og den nordiske gastronomi, nordic noir film og tvproduktioner samt nordisk arkitektur og kunst repræsenteret ved eksempelvis Olafur Eliasson. Deres gennemslagskraft i mødet med den internationale scene har dels været båret af et særligt fokus på æstetik, bæredygtighed og kvalitet. Udsagnet Tænk Globalt – handel lokalt synes at indramme tilgangen, at hvis vi tænker visionært og handler på det lokale sted, hvor vi står, så vil omverdenen også få øjnene op, for det særlige vi kan. Faaborg skal også med dette projekt række ud i verden forankret i det nordiske og det lokale. Det nordiske, det gode liv og Faaborg Med konceptet NORDISK BAD er målet at række ud over Danmark til den internationale scene med en unik nordisk oplevelse , der bygger på det poetiske, det gode liv og det fælles værdigrundlag i Norden med forankring i det lokale, Faaborg.

| 15


16 |

Faaborg og Det Sydfyenske Øhav

”When you travel, remember that a foreign country is not designed to make you comfortable, it is designed to make it´s own people comfortable” — Clifton Fadiman


K04

Hvorfor Nordisk Bad i Faaborg?

Faaborg og Det Sydfyenske Øhav Destination — det Sydfyenske Øhav Succesfulde destinationer er som regel forholdsvis små og velafgrænsede. De giver mening for gæsterne, fordi de fysisk, tematisk, kulturelt og oplevelsesmæssigt er overskuelige og forståelige. Vi ser det Sydfyenske øhav som en stærk destination og Nordisk bad vil i Faaborg ligge centralt og unikt med en både kyst- og bynær beliggenhed på havnen omgivet af atraktive naturområder. Infrastrukturelt er der gode forbindelser med både bus, bil, færge og sejl for besøgende. Nøgleord for destinationen er, øhavet, det maritime, friluftsliv og kulturarv. Faaborgs største ressource er havet Faaborg er kendetegnende ved sin unikt bevarede middelalderstruktur og havnefront. Den gamle kulturhavn med sin significante havnefront er livsnerven, og den er blevet udvidet af flere omgange – i dag en aktiv havn med både havne- marine- og turismeerhverv, velbesøgte sejlsskibshavne og færgeleje med forbindelse til øerne. Grunden ligger centralt i byen og på havnen. Grunden spænder ud mellem værftet og byen og mellem den nye og den gamle sejlskibshavn. 2 dage i Faaborg Vi besluttede os for at udsætte Faaborg for et 2 dages feltstudie. Vi ville anvende en metode som gav os indsigt i de mange lag, som en bys karakter består af, gennem dialog med borgerne og i øjenhøjde med den oplevede by. Gennem en kvalitativ analyse med et udefrakommende blik, fik vi et indtryk af Faaborgs skala og miljø, dets udfordringer og ressourcer, som fordrer en særlig tilgang. Impressionerne har været vores indgang til en forståelse for Faaborgs identitet. Vi har desuden indhentet oplysninger fra Faaborg Midtfyens Kommunes masterplan og udviklingsplan for Faaborg, Faaborgs arkitekturpolitik (forventes færdigbehandlet i 2015) samt Faaborg Midtfyens baggrundsanalyse-det gode liv. Sammen med kortlægningsanalyser har det givet retningslinier, der argumenteres for i afsnittet om de 5 strategiske værktøjer.

| 17


18 |

Impressioner


K04

Hvorfor Nordisk Bad i Faaborg?

IMPRESSION 1 — Byvandringen Det umiddelbare møde med byen gik gennem fødderne, at blive ført af middelalderbyens små og dragende passager. Byens grænser er skarpt defineret liggende på en landtange mellem sundet og havet, og strækker sig langs kysten, hvor byens centrum hurtigt afløses af boligkvarterer.

Faaborg imponerer med en intakt middelalderbymidte med sin friktion af små facader med fine detaljer, en sanselig opdagelsesrejse med skiftende materialiteter små passager og kig til gårdrum. Det er en menneskelig skala, hvor bygaderne brydes af mini-monumenter som på trods af deres lille skala (klokketårnet, vandrehjemmet, museet) virker grandiøse. Havnens mere åbne struktur tillader det lange kig og jeg drages af aktiviteterene ved fiskerbådene og livet som udspiller sig mellem bådhusene og jeg får det indtryk, at her er tale om en levende havn, hvor turismen og havneerhverv stadig lever side om side. På denne tid af året tiltrækker havnen også mange sejlbåde og turister, så der er en summen af liv. På butiksgaden som løber helt fra Faaborg museum til bytorvet og videre ned til havnefronten med smalle sidestrøg med små butikker, ser jeg mange til salg og til leje skilte i vinduerne, der vidner om en kort sæson og kamp for omsætning. Rumforløb er igen på fære inde i Faaborg museum med sine på hinanden følgende små og præcise udstillingssale. I landskabet bag Faaborg ligger Svanninge Bakker, hvor landskabet bugter sig dynamisk med små rum mellem bakkerne, der kan betragtes oppefra stående i endnu et udkigstårn. IMPRESSION 2 — Mødet med den lokale selvforståelse Jeg møder byens borgere, og de fortæller gerne om deres bys udfordringer og potentialer. De fremhæver havnen som det centrale, kulturen, turismen, at være tæt på vandet, øhavet og sejlruterne og Svanninge bakker i baglandet, ny stolthed over det nye havnebad. De udtrykker en kulturel stærk selvforståelse og identitet. Kulturforankringen synes være mere en ånd end egentlige fysiske kulturaktører.

Borgerne efterspørger synlighed omkring fællesskabende aktiviteter i Faaborg. Indtrykket er, at der er flere segmenter som agere og bruger byen meget forskelligt, hvilket kan være konfliktfuldt. Der er forskel på at være Faaborgenser, tilflytter, sejler, turist og erhvervsdrivende. Der appeleres til nænsomhed og at kunne favne bredt og folkeligt i et tiltag på slagterigrunden. Der tales om aktiviteter som strækker sig ud over sommermånederne - og det at skabe et levende sted.

| 19


20 |

Badekultur

“Perhaps the most evident examples in the history of built social space are public baths. ” — Herman Hertzberger, Arkitekt

Dansk/Nordisk badekultur & Badet som socialt rum

Skakspillende badegæster i Budapest, badehusenes by


K04

Hvorfor Nordisk Bad i Faaborg?

Badekultur Badet som socialt rum — den offentlige badeanstalt I middelalderen havde alle herregårde samt alle større byer i Danmark badstuer, hvor man gik i sauna og karbade. I 1850-1920er´ne blev der etableret badeanstalter i de fleste provinsbyer; også i Faaborg, blev der badet fast om vinteren på den offentlige badeanstalt i Grønnegade. Den offentlige badetradition var en nødvendighed for hygiejne, hvor eget bad ikke var almindeligt, men badstuekulturen i Skandinavien har også været kendetegnende ved at være en fælles og social aktivitet, hvor baderitualet var rammen om et socialt liv. I nyere tid har badekulturens bygninger udviklet sig til svømmehaller med idrætsfokus i 70érne til leg- og vandlande i 90érne. Fra 1987 til 2000 blev der bygget 13 vandlande i Danmark. Fra 2000 kom de første vandkulturhuse (eks. derpå er DGIbyen) som fokuserede på både og- aktivitet og velvære. Efter 2002 er Hav- og søbadet fra 1900-tallet blevet populært igen. Ifølge Lokale og Anlægsfonden er der bygget 11 hav-, havne- og søbade med deres støtte. Friluftsliv og havet, der dyrkes både i bynære og landskabsmæssige placeringer. Faaborgs nye havbad er et eksempel derpå og er et yndet sted for byens borgere og følger tendensen med friluftsliv og blå aktiviteter i havnene. Badet som helbredende og rekreativt rum — kurbadstraditionen Turisme og turister er en opfindelse fra anden halvdel af 1800-tallet. Fænomenet opstod, da det velhavende borgerskab begyndte at tage ud til kysterne for at bade og bo på kurbadehotel i stedet for at flokkes om de helbredende kilder inde i landet. Badehotellerne havde især noget med vand at gøre. Man drak vand fra naturlige minralholdige kilder, og badede i havvand. Vandets helende og lindrende egenskab i form af mineralbade, skiftende kolde og varme bade. De Nordeuropæiske kysters badebyer og badehoteller fortæller om en lang tradition og kærlighed for kurbadeophold og badehoteller, og der eksisterer i dag mange i Tyskland trods Tysklands beskedne kyststrækning bliver den udnyttet til fulde. F. eks. i Wiesbaden, baden-baden, Bad Elster Timmendorfer Strand-Niendorf og Nordseeheilbad Norderney på en af de Østfrisiske øer. ” Nordens badekultur har rod i to traditioner. Den er formet af den romersk-tyrkiske tradition med udpræget ”våde” områder og bassiner som bredte sig til Nordeuropa hvorfra begrebet Spa stammer fra byen Spa i Belgien, som I Romertiden var kendt for sine romerske bade. Fra norden kom den finsk-russiske tradition hvor det centrale var de ”tøre” områder, svedehytten, sauna og damp, skiftet mellem det varme og det isende kolde. Kurbadets funktion er både rekreativ, helbredende og sundhedsfremmende.

| 21


22 |

Badekultur

Faaborgs østlige del med Skt. Hansgade og badehuse, omkr. 1880.Faaborg Byhistoriske Arkiv Bag byens anlag ses forstadsbebyggelsen.Det trabevoksede areal er byens nye kirkegard, og lige bag det ses Skt. Hansgades tagrygninger, der leder lige ned til fjorden med badehusene og jollehavnen.

”Badeanstalten, — Angående den pompøse bygning i Grønnegade, så har den været benyttet til offentlig badeanstalt. I tyverne og trediverne var der mange, der ikke havde eget bad, så man benyttede den offentlige, skolebørnene fik også bad - een gang om ugen, dog kun i vintersæsonen, da man om sommeren benyttede sø-badeanstalten, den første lå ved det gamle Mommark-færgeleje, senere blev den flyttet ud på Langelinie, ud for stentrappen, men da der kun var een time til rådighed, til at gå turen frem og tilbage, samt af- og påklædning, så var der fart over feltet, men da blev da tid til frisvømmerprøver og lidt livredning.” ….Men om vinteren fik vi en god gang vask på den gamle badeanstalt, den blev også brugt til massage og fysiurgiske behandlinger.” — Lis Andersen, nygade 5 faaborg, fyens.dk (Juli, 2008)


K04

Hvorfor Nordisk Bad i Faaborg?

Klinten ved Faaborg Off. strand område

Det nybyggede Havnebad Off. bade område Tegnet af Julien De Schmidt Studio (2014)

| 23


24 |

Fælles værdigrundlag

moderne vandkultur

traditionel badhus nyfortolkning af badhus tradition Principskitse — Nyfortolkning —Et Nyt Nordisk Bad


K05

Nyfortolkning — Et Nordisk Bad

Med Nordisk Bad vil vi nyfortolke nordisk badekultur med rod i badstuetraditionen. Projektet kombinerer kurbadet (det gode liv) med det offentlige bad og badstuen, (det sociale liv). Et kommende rumprogram, som vi ser udviklet i fase 2 for Nordisk Bad skal understøtte overordnede tre elementer: 1. 2. 3.

Badet som rekreativt rum Badet som socialt rum Badet som helbredende rum

Nordisk Bad understøtter dermed flere segmenter. Det eksemplificeres i følgende scenarier på de næste to sider Nordisk Bad er et sted for alle. Nordisk Bad vil med sin unikke placering i Faaborg både ligge hav-nært og bynært. Nordisk Bad vil måle sig med promenente kurbade i Nordeuropa og Skandinavien men alligevel være noget helt andet. Intensionen er at udvikle et levende, unikt og karakterfuldt sted, der åbner sanserne med nye og oplevelsesfulde passager, fortætninger og forbindelser i byen. Nordisk Bad vil med indendørs havbassiner og varme bade være aktiv hele året og understøtte vinteraktiviteter både i dets indre og ydre miljøer. Sammenvævning af det offentlige rum og Nordisk Bad Nordisk bad bygger videre på vandet og havet som ressource og lægger op til en friluftslivskultur i bynære omgivelser. Badstuen og badhuse langs kysten vil være det strukturelle forbillede. Ved at opdele badet i mindre badhuse vil bevægelserne mellem husene skabe liv og skiftet mellem inde og ude, koldt og varmt, vil blive en del af badeoplevelsen og skabe oplevelser på arealet. Nordisk Bad ligger således vægt på forløb og det sociale liv i anlægget. At åbne badet op ud imod omgivelserne og et nyt off. havne- areal. Projektet er således nytænkende i dets udveksling med det offentlige rum og ved at skabe en balance mellem det behandlende, det oplevelsesmæssige og det sociale, og dets ønske om at møde det folkelige og det mere luksusprægede i et og samme anlæg.

| 25


26 |

FĂŚlles vĂŚrdigrundlag

Nordisk Bad er et sted for alle Segmenter

Det rekreative segment

Det social segment

Det helbredende segment


K05

Nyfortolkning — Et Nordisk Bad

Scenarie 1 — det rekreative segment En fam. på 5 fra Italien ønsker en nordisk ferieuge i egen lejlighed og finder Nordisk Bad atraktivt, de kan benytte de luksuriøse, varme bade uanset vejr og leje kajakker, gå ture i byen og besøge små lokale spisesteder inden for kort afstand. Scenarie 2 — det helbredende segment En pige på 16 år går til behandling efter rideulykke og skal på refugieophold med sin familie. De vil gerne på 4 ugers rekreation for hele familien. Datteren vælger Nordisk Bad fordi det er et cool sted med vandaktiviteter som bliver brugt af alle, så jeg føler mig helt normal, kan møde nye venner og min mor og far hygger sig også tager mange bade og går mange ture. Scenarie 3 — det sociale segment 7 unge mænd fra byen mødes hver onsdag hele året i havets badhus, der får de sig en dukkert og går i badhuset med damp og slutter af med at spise en røget fisk og en øl på havnen inden de går hjem igen. Scenarie 4 — det sociale/rekreative segment En gammel dame fra nabolaget kommer dagligt i Nordisk Bad, hun bader aldrig, siger hun men der er så meget liv at kigge på , livet mellem badehusene og langs kanalen, karakteren som skifter med årstiderne, især er hun glad for pladsen tæt på det store udendørs soppebassin, hvor børnehaverne tit kommer.

| 27


28 |

Fælles værdigrundlag

Synergi

Det gode liv Fælledsskab Kvalitet

Det poetiske Social Ansvarlighed International/Lokalt Faaborgs selvforståelse Fynsmalerne (Faaborg Museum) Relationsstyrkende (Brand) Havet


K05

Nyfortolkning — Et Nordisk Bad

(Finsk/Romersk) Kurbadstradition Badehuse Badeturisme

Offentlig badeanstalt Badet ¡ Social aktivitet Vandet! Den autentiske kulturarv Skala, Middelalderstruktur

| 29


30 |

Fælles værdigrundlag

Værdigrundlag for Nordisk Bad

1 — “Det gode liv”

2 — Social ansvarlighed

3 — Kvalitet og det poetiske

4 — Stedsbundne resourcer

5 — Det autentiske


K05

Nyfortolkning — Et Nordisk Bad

Vores strategi, som vi kalder ”lille aftryk, stor virning” er båret af en stærk vision for området og for Faaborg. Den er værdibaseret og bygger på værdierne — “Det gode liv”, ”Social ansvarlighed”, ”kvalitet og det poetiske”, ”stedsbundne resourcer”, ”det autentiske”. Når værdierne bliver grundlag for handling, vil de have en stor virkning på hele Faaborgs selvforståelse og udvikling, og vil som ringe i vand påvirke, tilflytning, arbejdspladser, byens image (city branding) og liv. Værdierne gøres operationelle i 5 strategiske værktøjer; som er konkrete indsatsområder, der danner den overordnede ramme for den fremtidige omdannelsesproces af grunden. En værktøjskasse som skal håndtere udfordringer i en lang udviklingsproces. De fem strategiske værktøjer vil blive nuanceret og uddybet i næste afsnit.

| 31


K6

| 33

Fem strategiske værktøjer

2 Byrum af forbindelser

1 vandet som ressource

3 Arena for fællesskab Faaborgs havnefælled

5 Bæredygtighedsprinciper

4 Det hybride program


34 |

Vand som ressource

1

VA N D S O M R E S S O U RC E

Kantsituationer


K06

Fem strategiske værktøjer

1 | Vandet som ressource Faaborgs vigtigste grundlag er havet. Vandet er tematisk ramme for det nye Nordisk Bad område på havnen i Faaborg. Projektet ønsker at knytte en række programmer sammen omkring DET NORDISKE BAD-funktionen. Det der skal binde dem sammen er -vand som ressource. Aktørene kan derfor have vidt forskellige ejerformer kan være offentlige, produktproduktioner, vidensbaserede erhverv og inden for oplevelsesøkonomi. De eksisterende maritime erhverv og foreninger vil naturligt indgå i aktørgruppen og være medbrugere af nye fælles erhvervsfaciliteter (eks. mødelokaler, arrangementsal, undervisningslokaler, internat). Mere kontakt til vandet Vandet som omdrejningspunkt er ikke kun for funktionerne, men også for et nyt byrum på havnearealet. Gennem etablering af kanaler og havbassiner og ”vand-pladser” på området vil vi skabe karakterfulde rammer og nye kantsituationer, hvor by og havneliv kan foregå. Ved at arbejde med offentlige arealer, skabe adgang og åbenhed til kajkanten, vil byrummet lægge op til udvidet brug, der kan understøtte eksisterende foreningsliv, kajak og sejlklubben, samt være multifunktionelle arealer, der kan være rammen om nye og vandrelaterede events (f. eks isskulpturfestival, fiskemarked, skøjteevent, kajakundervisning, kulturelle events ved kajkanten), at skabe en stedskarakter der bygger på naturens enkle ressource vand, hvor årstidens skiften tydliggøres gennem vandets poetiske forvandling fra is til vand og til damp.

| 35


36 |

Vandet som ressource / Inspirationskatalog

Inspirationskatalog/Moodboard — Nordisk Bad


K06

Fem strategiske vÌrktøjer

| 37


38 |

Vand som resourcer


K06

| 39

Fem strategiske værktøjer

Kortlægning: — HAVET SOM GRUNDLAG

Der arbejdes med en blå byggemodning med etablering af kanal og bassiner, som vil hæve værdien af arealerne. Ved at trække vand ind på området med en central kanal, forbindes de to sejlskibshavne og der trækkes liv ned gennem anlægget. Sluser og en central kanal som ny vandvej for smakkejoller og kajakker, som i dag ikke er understøttet i havnen. Bassinerne er blå pladser, der knytter an til kanalen og er i udveksling med Nordisk Bads indendørs funktioner. Havet trækkes ind og skaber indendørs bad. Kanterne udformes så de understøtter rekreative ophold og vandaktiviteter som sopning, vandsport, dykketræning samt skøjtning om vinteren.


40 |

Byrum af forbindelser

2

BY RU M A F FO R B I N D E L S E R


K06

Fem strategiske værktøjer

2 | Byrum af forbindelser Byliv først Forudsætningen for bæredygtig omdannelsesproces af slagterigrunden er liv på området. Livet skabes gennem en forståelse for Faaborgs borgeres og turisternes behov og brug af byen. De mennesker som er indvolveret i et sted spiller en stor rolle i hvad der skal ske med stedet. Borgerprocessen har været vores analytiske grundlag for udviklingen af byrummet. Gennem feltstudiet på gadeniveau, gennem 2 borgerworkshops og gennem div. møder med interessanter og naboerhverv har vi fået en forståelse for Faaborgs borgeres behov og brug af byen. Vi har afsøgt borgernes nuværende brug af byens off. rum og deres tanker omkring hvilke fælleskabende aktiviteter som de kan se sig selv i på arealet i fremtiden. Det har bekræftet os i vores tanker omkring hvilke kvaliteter vi vil bygge byrummet op omkring og nuanceret dem. Vores udgangspunkt byliv først : 1. Den besøgende vil møde det autentiske – vi vil skabe et sted for borgerne og lokalsamfundet. 2.

Byggemodning og værdiforøgning gen nem liv og kvalitet i byrummet.

Byrum af forbindelser Et nyt byrum af forbindelser i en skala som passer til Faaborg. Den bevarede bystruktur har en menneskelig skala og vandringen igennem de charmerende gader og gåturen ud på molerne og langs vandet er Faaborgs største atraktion. En borger forklarer :”det er netop at gå en tur i byen som er hele oplevelsen ved at besøge Faaborg”. Det er en dynamisk oplevelse hvor de fine kig til gårdrum i byen giver en særlig karakter. Faaborg Midtfyn Kommune udvikler pt. en ny Arkitekturpolitik. Den fokuserer netop på de oplevelsesmæssige kvalliteter når du går rundt i din by inspireret af Steen Eiler Rasmussens skrift ”Om at opleve arkitektur”. Nordisk Bad vil være en ny fortælling og byrumsforløb i Faaborg. Gennem en styrkelse af eksisterende forbindelser og etableringen af nye skabes sammenhængskraft mellem byen og havnen Ved at åbne området op med visuelle kig og stier igennem området, ved at vægte interaktion mellem mennesker og byrum.

| 41


42 |

Workshop 1 | Borgerhøring — Slagterigrunden, Faaborg/Borgermøde, Toftegaardsskolen

WORKSHOP 1 — Sæt spot på dine ynglingssteder

Workshop | Mandag d. 5. Oktober 2015

Faaborg

Sæt spot på dine yndlingssteder! GUL

| Her opholder du dig gerne tit.

SORT | Dette er et helt særligt sted for dig. Dine yndlingssteder i Faaborg? Hvor er dine yndlingssteder i Faaborg, store som små og de helt særlige for dig? Hvor går du hen og opholder dig - det kan være både indendørs og udendørs, eller offentlige steder – torv, park, gade, bænk, bibliotek, museer,cafe eller noget helt tredje.


K06

Fem strategiske værktøjer

Workshop 1 · Borgerhøring v. Slagterigrunden Borgerprocessens resultater viste os at: 1.

Ophold ved vandet og bevægelse langs med vand

2.

Ophold i nærhed af hvor man bor.

3.

I Faaborg går man ture, det er forbindelser i byen og langs kyst og havnekaj, som fremhæves.

| 43


44 |

Byrum af forbindelser

Byen

Havn

Grunden

Havn


K06

| 45

Fem strategiske værktøjer

Kortlægning: Byens passager styrkes Der arbejdes med en fortætning ud mod gaden som kontrasteres af smalle passager og lange kig der giver adgang til Nordisk Badområdet. Passagerne bygger videre på slipperne fra den gl. bydel. Nogen etablerer forbindelse ind til Nordisk bads kanalpromenade og andre trækkes hele vejen i gennem arealet og forbinder gående til værftsvej og den ydre mole med fiskehusene og øhavsmuseet.


46 |

Byrum af forbindelser

Nyt udsigtstĂĽrn

Maritime handel

Nyt fisketorv Ha nd

Maritime handel

Bytorv

elsstr

ĂŚ de

KlokketĂĽrn


K06

| 47

Fem strategiske værktøjer

Kortlægning: At linke til kultur og handelsstrædet

Faaborg Museum

Grundens centrale placering i Faaborg gør at Nordisk bads aktiviteter vil tiltrække et helårligt kundegrundlag for den eksisterende handel og kultur i byen. For at revitalisering af bymidten skal lykkedes vil vi styrke forbindelsen med et havnestræde. Her knyttes funktioner som har med by handel og kultur at gøre. Med Faaborg museum i den ene ende og Nordisk Bad i den anden ende vil vi linke handelsstrædet med et havnestræde med maritime erhverv i stueetagen. Vi foreslår et overdækket fisketorv og et borgerhus langs forbindelsen. Vi foreslår et signatur udkigstårn med små mødelokaler i forbindelse med et internat, som et nyt visuelt pejlemærke der taler sammen med byens klokketårn.


48 |

Byrum af forbindelser

Ny pladsdannelse mod ny marina

Ny kanal Den gl. havnefront

Ny pladsdannelse mod gl. sejlhavn

Eksisterende kanal

Plads v. havbad og bugt


K06

| 49

Fem strategiske værktøjer

Kortlægning: Den rekreative promenade styrkes Langeliniestien langs vandet benyttes af borgerne til gå og løbeture. I kommunens udviklingsplan fremhæves den rekreative promenade, langelinie og det bekræftes af vores borgerworkshop, hvor det var langs denne sti mange gik og opholdte sig. Langs med promenaden ligger der parklommer, rekreative åbne arealer, f. eks kirkegården, havnebadet og dets bagved liggende plads. Ved at fortsætte den rekreative promenade gennem anlægget og indtænke rekreative opholdsarealer undervejs vil vi trække liv ind på området. I kontrast til langelinies åbne rolige kig ud over havet, vil bevægelsen langs kanalen i anlægget lede dig igennem nogen indre lommer og kig ind til gårdrum og indendørs bassiner af ”kultiveret” vand.

Kirkegård

Kirkegård

La e ng ie lin n ie St


50 |

Arena for fællesskab

3

A R E N A FO R FÆ LLE S S K A B

3. havne-fælled Det gamle ord fælled betyder:(af glda. fæ ’kvæg’ og *lath ’landområde’), i landsbyfællesskabet betegnelsen for to forskellige former for ubesået jord… et fælleslod alle havde fælles brugsret til.- begrebet fælled er aktualiseret i Tor Nørretranders og Søren Hermansens bog ’Fælledskab’ 2011


K06

Fem strategiske værktøjer

3 | Arena for fælleskab— Faaborgs Havnefælled Havnens nye område NORDISK BAD skal være en arena for fællesskab. Et offentlig tilgængeligt bad, som inddrager byrummet og giver liv til havnens offentlige flade. Projektet agiterer for byliv først. Ved at etablere et offentligt byrumsforløb af gårdlommer og pladsdannelser ned gennem anlægget langs et kanalforløb trækkes livet ind og igennem arealet. Ved at forpligtige de erhverv/investorer som flytter ind på at sikre tilgængelighed og kvalitet i byrummet, vil de selv være med til at værdien af arealet stiger. En ny havne-fælled Med Nordisk bad arbejder vi med en strategisk bydannelsesproces og vision, hvor vand er omdrejningspunktet; ikke kun for funktionerne, men også for et nyt byrum på havnearealet. Vi kalder det Faaborgs havnefælled 3! Vi drømmer om en offentlig blå have, som binder havnen sammen, som bruger vand som vigtigste ressource og element. Vi drømmer om et sted som ikke diktere brugen, men som tjener fællesskabet og giver alle lige ret og mulighed for at udfolde sig. Det er altså ikke gennem dyre anlæg og fancy bydesign, at projektet skal lykkes. Vi anbefaler at der bruges mindre på drift og mere på koordinering af brugerdreven facillitering af aktiviteter i byrummet. Så vil det blive borgerene som er med til at definere brugen og byrummene inkludere således alle brugergrupper. (Amager strandpark er et sted som er lykkedes på den præmis, beskrevet i artiklen slip byrummet frit) Resultatet af en analyse borgerne-det gode liv udarbejdet af Faaborg Midtfyn Kommune viser at en større procentdel sammenlignet med andre kommuner ikke finder deres lokalområde atraktivt og ikke opfatter at de har mange nære relationer i deres lokalomåde. Nordisk Bad vil være en ny arena for fælleskab, gennem sine offentlige arealer, ude som inde give borgerne et sted at mødes samt kigge på livet og aktiviteterne i og omkring badene. I udviklingen af vores tanker omkring en havnefælled, har vi i en dialogworkshop haft borgerne til at bygge videre på en fælles ny vision, ved at spørge hvad de kunne forestille sig at opleve på Faaborgs nye havnefælled? Hvordan kunne de tænke sig at benytte sig stedet, hvad kunne de tænke sig at mødes om og være fælles om?

| 51


52 |

Workshop 2 | Borgerhøring — Slagterigrunden, Faaborg/Borgermøde, Toftegaardsskolen

WORKSHOP 2 — Faaborgs Nye Havnefælled!

Vi drømmer om et sted som binder havnen sammen, som bruger vandet som vigtigste ressource og element. Vi drømmer om et sted som ikke diktere brugen, men som giver alle lige ret og mulighed for udfoldelse.

Afdækning af Byrumsværdier Baggrunden for brikkerne er 6 billedkategorier og 1 joker som er blank. De 6 billedkategorier handler om værdier i mødet med byrummet. 1# 2# 3# 4# 5# 6#

Multifunktionel pladser: events og pop — up funktioner Sociale rum: mindre uformelle mødesteder og fælleskaber Refleksion:at sidde alene og betragte byliv og vandet Det aktive rum: fysisk udfoldelse:sport og leg Det tomme men markante byrumsarkitektur og identitet vandets rum


K06

| 53

Fem strategiske værktøjer

Model workshoppen er et dialogværktøj, som skaber et visionært blik på hvad et fremtidens offentlig areal på havnen kan være? og et fysisk udtryk for deltagernes/borgernes ønsker for en fremtidig fælles anvendelse af byens nye område på havnen.

Foreløbig opsamling på workshop 2 har været ikke at tænke byrummet som en understøtning af specifikke funktioner som ikke vil ekskludere andre, men arbejde med generelle størrelser af fællesskabsunderstøttende byarealer, stærke byrumsforbindelser som det er rart at gå tur i og udvikling af kanten af byrummene og vandets kant. Mange vil gerne opholde sig for at se på andres aktivitet og events.


54 |

Kortlægning : Offenligt — Privat

Nuværende zoner — Offentlig — Privat

Kortlægning: Offentlig — Privat I dag ligger området som ”privat” industriområde og er en barriere i byen. Ved at åbne området op og etablere adgange for gående fra alle sider, vil området skifte karakter til byens rum. Ved at fortætte og vende de mere private elementer i programmet ud langs randen af området mod værftet (maritime erhverv) og byens trafik (refugie og ferielejligheder) etableres en off. indre flade og lomme. Byrummet skal orientere sig på langs mellem de to sejlskibshavne og skabe sammenhængskraft og åbne byen mod vandet. Vignettegning: Projektet agiterer for byliv først. Ved at etablere et offentligt byrumsforløb af gårdlommer og pladsdannelser ned gennem anlægget langs et kanalforløb trækkes livet ind og igennem arealet.


K06

Fem strategiske værktøjer

Zoner — Offentlig — Privat — Nordisk Bad

| 55


56 |

Det hybride program

4

D E T HYB RI D E PROG R AM

“The hybrid is neither entirely civic, nor entirely commercial. It excludes no one from the activities within it, and through its very design, encourages public participation and social exchange. ”

”Fernandez Per go on to say that commercial developments which include cultural or public spaces as a decorative function can also not be considered true hybrids, as they are merely a new form of development under the guise of being culturally sensitive to the public, while attempting to attain the fastest and most lucrative profit. ” A. Fernandez Per


K06

Fem strategiske værktøjer

4 | Det Hybride Program Det hybride – at mixe Med det hybride program og vandet som ressource satser Nordisk Bad bredere end oplevelsesøkonomien. - Det hybride er karakteriseret af et mix af brug i det samme projekt. Det integrerer forskellige programmer og rummer i sig byens diversitet. En samtidighed af mange forskellige aktører, som vil skabe liv på området hele året, på alle tidspunkter af døgnet. En udveksling mellem offentlige og private, mellem produktion- og oplevelsesbaserede funktioner, mellem borgerfunktioner, foreninger og turismetiltag. Nordisk Bad er et modsvar til ”hit and run” strategier, hvor der udvikles byområder for hurtigt, for monofunktionelt og for ensartede. Det hybride — at forbinde Nordisk Bad’s hybride tankegang fokuserer vi på grænserne i mellem off. og privat med en oprigtig interesse i byrummet. Formålet er at skabe forbindelser til den omkringliggende by og havn og vitalisere den. Hvor prioriteten er at udvikle karakterfulde offentlige arealer imellem som væver programmerne ind i hinanden og skaber i udvekslingen et aktivt og levende miljø. Forbindelserne igennem det udvidede offentlige areal vil lægge op til uformelle events, møder og fælleskaber. Det hybride – at samarbejde Det hybride program har forskellige brugere og forskellige mangagement men også forskellige developere. Det hybride består også af mange og mindre investorer og intiativtagere. At implementere med små investorer er mere udfordrende end hvis en stor investor kom med kapital til at løfte området. Der er store økonomiske, miljømæssige og sociale gevinster hvis der satses på en målrettet proaktiv planlægning med afsættelse af ressourcer til samarbejdsformen . Næsten alle vellykkede projekter, som har skabt bæredygtige bydele er baseret på lokale organiseringer og et åbent og entusiastisk samarbejde mellem kommune og borgere. Partnerskaber mellem det off. og det private erhvervsliv og civilsamfundet, kan skabe ejerskab og en fælles oplevelse af forpligtigelse, som aktivere de lokale ressourcer, det handler således om at forandre relationen mellem civilsamfund og kommunen fra at være et spørgsmål om inddragelse til at være en samarbejdsrelation.

| 57


58 |

Det hybride program

Funktionsdiagram

Fiskemarked/ Øhavsfestival.

MARITIM- OG VANDRELATEREDE ERHVERV

MARITIM- OG VANDRELATEREDE FORENINGER

Mindre erhverv og Opholdsarealer, Sejlads,skibsbygning, vidensvirksomhed mindre pladser, bad, kultur . som knytter sig til temaet: legeområder, grill Vand helse, havets rigdomme, bæredygtighed, det nordiske

SUNDHED (OFF OG ERHVERV) Rehabilitetsforum Rum til undervisning og individuel behandling

Borgerfaciliteter

Skøjte, soppe, afslapning

OVERNATNINGSFUNKTIONER Internatopholdssted Refugie og Ferielejligheder Smakkeshelters

OFF. BADEANSTALT NORDISK BAD

Kanaler og havbassiner BORGERHUS

OFFENTLIGE AREALER

Kurbade og termiske badebassiner, spa, indendørs havbad luksus velværedel

Gårdrum, at samles, nordiske events

Offentlige bevægelsesstier igennem arealet

FÆLLES ADMINISTRATION billetafd. kontorer toiletfaciliteter.

FÆLLES SEKUNDÆRE FUNKTIONER

UNDERVISNING Søsport/ Vand Arrangementssal

Parkeringsarealer i kælderplan Teknikrum for Nordisk Bad Sluseanlæg

Fælles udsigtstårn m. mødefaciliteter


K06

Fem strategiske værktøjer

Sammenvævning af Nordisk Bads funktioner og det offentlige byrum Vi ser Nordisk Bad som en centerspiller, der slår takten med en stærk profil, der knytter forskellige private og offentlige aktører sammen om en fælles fortælling og vision med vand som omdrejningspunkt.

Principskitse —Sammenvævning af Nordisk Bad & det offentlige byrum, badene spredt/fordelt på grunden

| 59


60 |

Bæredygtighedsprincipper

5

BÆ R E DYGTI G H E DS PR I N C I PPE R

”Flere og flere søger nye måder at holde ferie på. De vil bo i hytter, de vil have aktive ferier og de vil have tid og rum til fordybelse. De vil i kontakt med deres rødder, med naturen og med miljøet. De vil have noget nyt, de vil have kvalitet, og de vil have det nu. ””Norden har i kraft af sin knowhow inden for energiteknologi en unik mulighed for at gøre miljøvenlig overnatning til en attraktion. Bygningen, der producerer mere energi, end den bruger, findes allerede. Men teknologierne er kun så småt på vej ind i turistbranchen. …En række overnatningssteder fokuserer på usædvanlig arkitektur. De kombinerer det bedste fra nordisk designtradition med turistanlæg og skaber steder, der er en attraktion i sig selv.” Berit C. Kaae TemaNord støttet af Nordisk Ministerråd 2012


K06

Fem strategiske værktøjer

5. Bæredygtighedsprincipper Nordisk Helse – Social Ansvarlighed Nordisk Bad bygger tæt og med lille aftryk og med fokus på fælleskab og rekreative off. arealer der fordrer sammenhængskraft mellem mennesker og i samfundet. At være social ansvarlig er bæredygtigt, at give mere tilbage til det lokale samfund, end der tages. Hvad hvis nu et helse-ophold støttede et godt formål. Hvad hvis projektet var relationsskabende? At stimulere til en lokal udvikling med lokal forankring til glæde og gavn for de lokale – og for alle os andre. At skabe lokal organisering, samarbejde og fælles strategi, at skabe arbejdspladser i lokalområdet. Innovativ og grøn profil Det Sydfyenske øhav som friluftsdestination udpeger en målgruppe, som kommer for naturen og den stedsbundne kultur og fred og ro. Nordisk Bad fokuserer på en bevidst bæredygtig turismeudvikling og overnatningsstrategi. At reducere ressourceforbrug og anvende grøn teknologi, at tænke innovativt med fokus på kvallitet, nordiske og lokale materialer, Ifølge en ny undersøgelse fra FN´s turismeorganisation UNWTO ønsker mere end hver tredje rejsende at rejse grønt. Og mens den traditionelle masseturisme har nået en stabil vækst, boomer økoturismen. (der ifølge UNWTO karakteriseres som ansvarlige rejser), med over 20 procent om året. Over de næste to årtier forventes økoturismen at vokse seks gange så meget som traditionel turisme. Afgørende er at tiltaget er forankret i det lokale sted. Et godt kur- og helse eksempel er:

Saltbade på Læsø Læsø Kur på Læsø er indrettet ved innovativ ombygning af en gammel kirke og tilbyder forskellige behandlinger med Læsø Salt, ler og alger fra havet. Genetableringen af den historiske saltsydning på øen har skabt en populær turistattraktion og følgeerhverv som fødevarer og kurbad, der har stor lokaløkonomisk effekt. Restlagen fra saltproduktionen anvendes i kurbadet. Saltbade er gode mod forskellige hudlidelser, og Læsø Kur. Læsø Kur tjener også som et godt eksempel ved dets genanvendelse af elementer af en kulturarv. Ombygningen af en kirke til nye formål giver projektet en direkte kulturforankring og værdifuld autensitet.

| 61


62 |

BĂŚredygtighedsprincipper

a

c

Aftryk

Udsnit

Eksisterende beplantning

b

Element

d

Signifikans

Kedelbygningen indefra

Konstruktion pakhuset


K06

Fem strategiske værktøjer

Kulturarven er autentisk. En bevarelse af historiske lag vil styrke autensiteten. Vores vurdering er at det vil understøtte en levende autentisk by at bevare enkelte elementer og historiske lag. Vi betragter Nordisk Bad som endnu et historisk lag, som skal kunne arbejde sammen med fremtidens omdannelser. Desuden er genanvendelse en bæredygtig økonomisk strategi, man bør overveje. Hvad skal genanvendes og hvis ja - hvordan? Det kan diskuteres, hvor stor bevaringsværdien er i Slagteriets haller og bygningsmasse. Bygningernes samfundshistoriske værdi er derimod betydelig. Som en af de første andelsslagterier i Danmark har historien om slagteriet været med til at skabe Faaborgs selvforståelse. En lokal historie som har betydning i forhold til eftertiden og erindringsværdi. I en dialog med borgerne er det således også de ældre bygninger med signifikans, som der kigges positivt på. Konkrete bud på bygninger, som har erindringsværdi og er anvendelige er: kedelbygningen, lagerbygningerne mod den gl sejlhavn og administrationsbygningen. Der skal som noget af det første foretages en egentlig vurdering og tilstandsrapport af bygningerne og af terrænet, som de står på for at kunne træffe endelig afgørelse om mulige genanvendelsesstrategier. Hvad skal genanvendes og hvordan? – en udfoldelse af muligheder. a. AFTRYK b.     ELEMENT c.      UDSNIT d.      SIGNIFIKANS

— linier fra historiske lag bruges i ny byplan? — overdækket off. uderum- lagerets gl. træ konstruktion og tag-–passage og fisketorv? — et hal-udsnit åbnes med glas – havbad ude og inde? — bygninger bevares - kedelbygningen, bad og borgerhus?

Økonomisk bæredygtighed Det hybride program er økonomisk bæredygtighed- NORDISK BADS funktioner vil balancere mellem både produktions- og forbrugsaktiviteter, at bevare de eksisterende erhverv på havnene og styrke dem med kommende temabeslægtede erhverv, så det ikke baseres på en monokultur i turismesektoren som vil være alt for afhængig af konjunkturene. Gennem vores dialog med naboerhvervene omkring grunden, anbefaler vi at der etableres en erhvervsklynge til at styrke erhvervssegmentet. Havneervhvervene vil også blive kommende brugere af facilliterne på lige fod med oplevelsesøkonomien og til gensidig udbytte.

| 63


1

2

VA N D S O M R E S S O U R C E

3

BY R U M A F F O R B I N D E L S E R

Nordisk Bad

5

4 B Æ R E DYG T I G H E D S P R I N C I P P E R

A R E N A F O R FÆ L L E S S K A B

DET HYBRIDE PROGRAM


K07

Udviklingsstrategi

Lille aftryk, Stor virkning De 5 strategiske værktøjer er samlet i en udviklingstrategi, som vi kalder LILLE AFTRYK - STOR VIRKNING. Den henviser til mange niveauer i projektet. På byniveau opsummerer den Faaborgs karakter som by. Vi ser Nordisk Bad som et nyt aftryk som får mere ud af det, som allerede findes, byens særlige oplevelsesværdier, dagligliv og kulturarv, hvor målet er at gøre kvaliteterne tilgængelige og kendte for et globalt marked af borgere og turister. Vi henviser også til en særlig social ansvarlig og bæredygtig tilgang til miljø og samfund, at træde nænsomt. Den henviser også til vores nyfortolkning af badekulturen i en struktur af badhuse med hver deres aftryk, hvor imellem bylivet udspiller sig med stor oplevelsesmæssig virkning. Vores anbefaling byliv først-som udgangspunkt for omdannelse af slagterigrunden lægger op til en diskussion om, hvordan der kan tænkes liv ind på havnen fra starten for en økonomisk bæredygtig udvikling, hvor byrummet prioritetes og det hybride program understøtter et byliv for mange forskellige gruppers udfoldelse, diversitet og nye fælleskaber.

| 65


66 |

Arkitektonisk Program

Strukturelle lag a.

Off. rekreativ flade - bylivet typologien bygges op omkring et fremtidigt byliv og forbindelser og off. zoner. der arbejdes med kanter og overgange ml. vand og flade, mellem bygninger og flade og visuelle forbindelser til offentlige lommer i mellem bygningerne.

b.

Vandet- kanaler og bassiner vandet som styrende element i bebyggel sesplanen,større havbassin og kanaler trækkes ind på grunden, der opstår en havnefælled, nærhed til havet, som både ledes indenfor og udenfor.

c.

Eksisterende kulturarv genanvendelse og hvordan? det historiske lag, udsnit, element, bygning til at huse baderum og offentlige byfunktioner (hav- nens materialer og skala).

d.

Glas/badets bygninger glaspavilloner og facader åbner op i under etagen. det er også i disse pavilloner hvor badene er, de fleste er på fladen, nogen er trukket op på næste etage.

e.

Træstruktur 2-4etagers struktur. på terræn og hævet fra terræn båret af glaspavillonerne, væver sig imellem eksisterende og ny, danner byrum og smalle passager på arealet der forbinder havnen og byen. (byens skala og havnens træhytter/badehytten som inspiration)

f.

Vartegn minimonument:faaborgs tradition med små signifikante tårne så du kan komme op i højden. et nyt udkigstårn i nordisk bad’s bebyggelse, små mødefaciliteter med hotpot på toppen.

Materiale referencer

Princip Tegning, Ref., Strukturelle lag


K07

Udviklingsstrategi

Arkitektonisk Program En væsentlig designopgave i næste fase er at udvikle en ny bytypologi der understøtter strategien. Kodeord i forbindelse med bytypologien er diversitet, tæthed, lag, det sammensatte, menneskelig skala. Sammenstød og udveksling mellem forskellige bygningslag, som har hver deres måde at agere på. Vi forestiller os en udvikling op igennem etagerne fra det helt offentlige og folkelige på fladen til luksusfaciliteter og overnatning på de højere etager. Attraktive og oplevelsesrige fortætninger og udvekslinger mellem bygninger og pladser og gadeforløb med fokus på den urbane natur: vejen, stien, pladsen, kanalen, bassinet, kanten, gennemskæring og overgang.

Principskitse: Lag, Diversitet, sammensat.

| 67


68 |

Scenarie


K07

Udviklingsstrategi

| 69


70 |

Nordisk Bad Erhvervsdrivende Fond Nordisk Bad, refugie, ferielejligheder ca. 7000 m2 anslået anlægssum: 150 mill kr Option+ Privat investor (Ferielejligheder, internat/hostel) ca. 7000 m2 anslået anlægssum: 100 mill kr

Ejendomsselskab Havne Faelled Erhverv-, forretningsdrivende, instiutioner, foreninger mv (maritim karakter) ca. 15000 m2

Offentlige zoner

Disponeringsplan Nordisk Bad


K08

Forretningsstrategi

Vi har ikke gennemført undersøgelser gennem interview/spørgeskemaer, men har taget udgangspunkt i offentligt tilgængelige statistikker og fakta omkring turisme — segmentet. Vi har primært analyseret forholdet ”Region SydDanmark som helhed” og “Faaborg-Midtfyn som en del af Region SydDanmark” Vi kan konstatere at set over de senere år (2011 – 2013) er FaaborgMidtfyns andel af ”Turismeforbrug” stagneret jfr. ”Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark”- VisitDenmark. Faaborg-Midtfyn har svært ved at øge andelen af turister i konkurrencen med nabokommunerne/-områderne. Årsagen kan være at FaaborgMidtfyn ikke differencerer sig i forhold til naboerne – tilbudene er ens eller bedre om det er i Svendborg eller Assens. Vi vurderer at nye attaktioner/ aktiviteter vil gøre en forskel. Den nyeste opgørelse (Overnatninger på FYN -januar – juli 2015, EVENTYRET FYN) viser at Fyn som helhed har haft en en vækst på 31,2% for feriecentre og en vækst på 3,1% for hoteller. I samme opgørelse viser Faaborg-Midfyn en tilbagegang på -26,7%. Ferielejligheder/hotel kan ikke stå alene, men bør knyttes til en attraktion for at opnå et bæredygtigt økonomigrundlag. Nordisk Bad bør ikke alene hvile på turisme segmentet, men have et solidt grundsegment, hvor turisme segmentet er supplement. Vi har valgt ikke at arbejde med helårsboliger på grund af et væsentligt hensyn til de omkringliggende virksomheder. Odense er et eksempel på at opførelse af boliger beliggende ved havnen, har resulteret i at virksomhederne er forsvundet. Vi har ligeledes efter egne iagttagelser kunnet konstatere at afsætning af de nuværende træhuse/helårsboliger på Faaborg Havn har været mindre succesfuldt.

| 71


72 |

Finansieringsprogram & Forretningsplan

NORDISK BAD

OPTION+

Ejerforening

Ejendoms selskab

FMK

Ejerstruktur Nordisk Bad

Fakta - hjerneskadede i Danmark Der er i Danmark ca 145.000 familier med et hjerneskadet medlem. For langt de fleste hjerneskadede er skaden usynlig for omverdenen. og det er ikke en bestemt gruppe mennesker, som rammes – alle kan blive ramt – børn – unge – middelaldrerende – ældre i alle sociale lag. Hver eneste dag året igennem rammes ca 59 personer, hvoraf børn og unge udgør ca 7 personer Der er over en mill personer i Danmark som har kognetive udfordringer. Der er omkring 15 organisationer/foreninger som har begrebet hjerneskadet som hovedformål.


K08

Forretningsstrategi

Finansieringsmodel Financeringsmodellen skal afspejle Nordisk Bads idekoncept med fokus på: 01. 02. 03.

Social ansvarlighed Bæredygtighed Fællesskab og det mellemfolkelige

Vi har valgt en optimal og nuanceret kombination med deltagelse af følgende aktører: 01.

Erhvervsdrivende Fond, Nordisk Bad (Hjerneskadeforeningen)

02.

Privat investor – Ferielejligheder (Option+)

03.

Erhvervs-/forretningsdrivende Maritim karakter (fremtidige investorer)

Erhvervsdrivende fond - Nordisk Bad Vi har i tæt dialog med Hjerneskadeforeningen v/ Direktør Morten Lorentzen arbejdet med en banebrydende model, som giver mulighed for fondsfinansering. Modellen skal som udgangspunkt favne familiemedlemmer med en hjerneskade og deres familier. Hele familien skal kunne tage ophold i Nordisk Bad.

· ··

Blive afstresset, - forkælet og koble af fra en psykisk belastende hverdag Blive inkluderet i fælleskabet Nordisk Bad er for alle – både med – og uden udfordringer

Privat investor Option+ Option+ etablerer ferielejligheder og internat/hostel i tæt samarbejde og indbyrdes aftale med Nordisk Bad. Erhvervs-/forretningsdrivende – Maritim karakter Med Nordisk Bad og Option+ som lokomotiv, vil der påsigt give synergi effekt for etablering af flere erhverv-/forretningdrivende på området.

| 73


74 |

Finansieringsprogram & Forretningsplan


K08

Forretningsstrategi

Fondsfinansering Nordisk Bad som banebrydende projekt giver mulighed for fondsfinansering på 3 segmenter for både anlæg og drift: 01. 02. 03.

Fonde, som støtter sociale -, mellefolkelige - og inkluderende tiltag. Fonde, som støtter nytænkning inden for arkitektur og planlægning. Fonde,som støtter sundhed- og helbredende tiltag.

Vi har rettet henvendelse til potentielle fonde om mulighederne for støtte og de har bekræftet at projektet ligger indenfor tildelingsbetingelserne. Synergi og markedsføring Synergiefekten vil være mærkbar sammen med Faaborg og lokalområdets øvrige attraktioner, og i særdeleshed med Egeskov Slot. Markedsføringspotentialet kan deles op i 3 segmeter, hvorved markedsdækningen bliver optimeret. 01. 02. 03.

Turistorganisationerne - inter-/nationalt Organisationer som har begrebet hjer— neskade som formål - regionalt Lokale attraktioner - lokalt

Målgruppe som Multisegment Projektet har i processen udviklet sig fra at være målrettet mod turismesegmentet alene - til at være baseret på et multisegment som gør det økonomiske grundlag mindre konjunkturpåvirkelig. Nordisk Bad og overnatningsfacilliteternes program og rumlige rammer henvender sig til overordnet set 3 grupper: 01. 02. 03.

Nordisk Bad som rekreativt rum – besøgende-/turismesegment Nordisk Bad som socialt rum – borgere, daglige brugere Nordisk Bad som helbredende rum – familierelaterede rehabilititetophold

Vi vurderer et besøgstal/år på 200. 000 – 250. 000 personer, som værende realitisk, jfr offentlige tilgængelige information for Turisme, Anslået antal familier med et hjerneskadet medlem og besøgende fra Faaborg/opland, og Danmark generelt.

| 75


76 |

Funktionsdiagram

Funktionsdiagram

KORTSIGNATUR & FORDELINGSBAROMETER (%)

Nordisk bad

Overnatning/Servicezoner Erhverv, Institutioner, Foreninger

Offentlige zoner

Grundens parameter

© ARCHIFIELD ARKITEKTER MAA/Danske Ark


K07

Udviklingsstrategi

| 77


78 |

Etapeplan for Nordisk Bad

ETAPE PLAN — NORDISK BAD

ETAPE I

1.

ETAPE II

Eksisterende Bygninger Bevaring af eks. bygninger vurderes

2.

Offentlige anlæg etabe Nordisk bad etabeleres Overnatning etabeleres


K07

eleres

Udviklingsstrategi

| 79

ETAPE III

3.

Erhverv Ă˜vrige funktioner etabeleres etapevis til fuld udbygning


80 |

Procesdiagram Organisations, Proces og aktivitetsplan

Handlingsplan for Nordisk Bad for videre realisering

Interesseforum Erhvervsdrivende Fond Ă˜vrige interessenter Private investorer FMK

Registering Tekniske anlĂŚg/bygninger

Udviklingsstrategi Bevaring Funktionsdisponering PlanlĂŚgningsstrategi Udbuds-/konkurrencestrategi

Om

Rydning Slagterigrunden

Procesdiagram


K09

mrådedisponering Lokalplan Konkurrence Udbud

| 81

Handlingsplan

Ejerforening Suppleret ejerkreds Ejendomsselskab FMK

Organisationsplan

Konkretisering planlægning Etablering/aftaler Etapeopdeling

Procesplan

Udførelse Fysiske rammer Offentlige arealer

Aktivitetsplan

Tovholder/procesrådgiver Archifield Arkitekter ApS


82 |

Appendix & referencer

Bøger Space and the Architect ,Herman Hertzberger, 010 publishers 2010 Nordeuropæiske badehoteller, Gitte Just, Jepsen og co 2007 Fritz Syberg, kunsten, naturen, kærligheden Erland Porsmose, Gyldendal 2010 Artikler Det nordiske mellem romantik og realisme, redaktionen ”ny nordisk position” 2011 Slip byrummet fri , grønt miljø 2011 Bianca Maria Hermansen phd:Byrummene bliver mere brugt, endda af en bredere målgruppe, hvis man bruger penge på ‘bylivsdrift’ i stedet for at færdigdesigne byrum. Rapporter Inspirationskatalog — Gode eksempler på bæredygtig og innovativ turismeudvikling i nordiske yderområder Berit C. Kaae, TemaNord 2011 The cool Sea, waterfront communities project toolkit, 2007 Masterplan Faaborg-Midtfyn Kommune Udviklingsstrategi Faaborg-Midtfyn ”sammen om nødvendige forandringer” Baggrundsanalyse borgerne det gode liv, Faaborg Midtfyn Kommune Den maritime kulturarv strategi, 2011 Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark- Visit Denmark Danske byers potentiale– med kulturen som vækstdriver for den strategiske byudvikling Kulturregion Østjysk Vækstbånd ”Den lille by er nødt til, som afsæt for en omdannelsesstrategi, at satse på at eksponere og få mere ud af det, der allerede findes i byen, og som knytter sig til dens dagligliv og dens regionale og landskabelige situation. ” Brug Havnen, Industrihavnens kulturarv, Kulturarvsstyrelsen Vandkulturhuse Hans Lyngsgaard, i samarbejde med Lokale og Anlægsfonden Rapporten om vandkulturhuse af LOA 2002 peger på ”at der endnu ikke er gode eksempler, hvor vandhusene åbner op for omgivelserne.” Der efterlyses eksempler, som kan gentænke kurbadet, hvor det der efterspørges er, ”at der findes en balance mellem det behandlende, det oplevelsesmæssige og det sociale. Hvordan kan der defineres en balance mellem folkelighed og luksus?” Idékatalog: Aktive idrætsanlæg i havnen-sætter alle havne nu samme kurs? Lokale og anlægsfonden 2014 Idékatalog: Byens Friluftsliv i byens blå områder, Lokale og anlægsfonden, loa-fonden.dk


a.

Appendix, Noter & Henvisninger

Bycases til inspiration Carlsberg byen (historiske lag og diversitet) Hamborg (byrumskvalitet som præmis) Ålborg (kulturarv, borgerinddragelse, samarbejdsform) Vauban-Freiburg (skalaen, høj bæredygtighedsprofil, rumoplevelsen) Værk: St Catherine´s College Oxford, tegnet af Arne Jacobsen (karaktefulde off. arealer og forbindelser i mellem bygningerne) Referencer — Web www.dac.dk/biennale2016 Det danske biddrag til Arkitekturbienalen i Venedig, 2016 Udstillingstema: Human arkitektur, der tjener fællesskabet og udtrykker en civil stolthed, skal udgøre det officielle danske bidrag til den 15. Internationale Arkitekturbiennale i Venedig, 2016. Lokale og Anlægsfonden: LOA, loa-fonden.dk

Resterende/ signifikante bilag vedlagt/vedhæftet i mappen ”Bilag” med denne PDF fil. Vedlagte PDF filer: Destination_fyn_jan-juli_2015_rapport.pdf OPTION+_ArchifieldArkitekter.pdf Turismens _okonomiske_betydning_i_Region_Syddanmark_2012.pdf Turismens_oekonomiske_betydning_i_danmark_2013.pdf Turismens_okonomiske_betydning_i_Region_Syddanmark2011.pdf

| 83


84 |

Bilag — Workshops 1 & 2

BILAG/ ARBEJDSPAPIR WORKSHOP 1 & WORKSHOP 2 OVERORDNET FORMÅL Dialog med borgere og interessenter afdækning af borgers behov og brug. borgerindflydelse på fremtidens byrum og funktioner på slagterigrunden PLAN Archifield v. Niels og Willumsgaard v. Jane deltager og bemander de 2 workshops begge dage. Materialet vil være fysisk og vil blive anvendt direkte til rapporten og medbringes også til borgermødet, samt kan overleveres til kommunen og således være fysisk tilstede i kommunens bevidsthed så borgerdialogen bliver en positiv erfaring både for borgerne og for kommunen. WORKSHOP 1 — Dine yndlingssteder i Faaborg? Hvor er dine yndlingssteder i Faaborg, store som små og de helt særlige for dig? Hvor går du hen og opholder dig - det kan være både indendørs og udendørs offentlige steder – torv, park, gade, bænk, bibliotek, museer,cafe eller noget helt tredje. Sæt spot på dine yndlingssteder # her opholder du dig gerne tit. # et helt særligt sted for dig. FORM plan over faaborg og farvede klistermærker til at sætte på. (en farve til a)superspots kvalitet/ en farve til b) her går jeg ofte hen flere gange om ugen, kvantitet) output: PLANCHEN er et dialogværktøj, i snakken kommer vi tættere på borgernes brug af byen, og de fortæller hvad de sætter pris på som vi kan bygge videre på i projektet. WORKSHOP 2 — En ny havnefælled* i fremtiden? I vores projektundersøgelse: ”Nordisk bad ved det sydfyenske øhav” arbejder vi med en strategisk bydannelsesproces og vision, hvor vand er omdrejningspunktet - ikke kun for funktionerne men også for et nyt offentligt byrum på havnearealet. Vi kalder det Faaborgs havnefælled. Vi drømmer om et sted som binder havnen sammen, som bruger vandet som vigtigste ressource og element. Vi drømmer om et sted som ikke diktere brugen, men som giver alle lige ret og mulighed for udfoldelse. Byg videre på en fælles vision Forestil dig i fremtiden at du går ind på området. Hvad vil du opleve på Faaborgs nye havnefælled? Det kan være små indtryk, spændende events, noget med vand, noget der samler? Hvordan kunne du tænke dig at benytte stedet? Hvad kunne du tænke dig at mødes om og være fælles om? Tag den brik som du synes udtrykker en aktivitet og stemning som du kunne se dig i på området eller brug en blank og giv dit helt eget bud! *FÆLLED er en gammel betegnelse for fælleslod som alle havde brugsret til i landsbyfællesskabet. FORM MODEL PÅ BORD - 400 BRIKKER OG TUSCHER (A0 ark i bunden bordet:1meter bred og ca 2 meter lang Materialer: 400 papbrikker kvadrater 6,5x6,5 med slidser i (lasercuttet) så de kan sættes sammen på forskellig vis.


a.

Appendix, Noter & Henvisninger

Baggrunden for brikkerne er 6 billedkategorier og 1 joker som er blank.De 6 billedkategorier handler om værdier i mødet med byrummet. 1# multifunktionel pladser: events og pop up funktioner 2# sociale rum: mindre uformelle mødesteder og fælleskaber 3# refleksion:at sidde alene og betragte byliv og vandet 4# det aktive rum: fysisk udfoldelse:sport og leg 5#det tomme men markante byrumsarkitektur og identitet 6#vandets rum Output: dialog og behovsanalyse til at udbygge byrumsstrategien, at åbne borgernes øjne for nye visionære måder at se deres by på,at få dem til at fabulere med, at skabe positive tanker og fællesånd om et spændende fremtidssenarie 2 DAGES DIALOGBUTIK Ca. 50 borgere deltog i diskussionerne og vores workshop. Betragtninger som kom frem i dialogen. Workshop 1 Umiddelbare reaktioner ved workshop 1 som har fæstnet sig. 1 ) mange spots er placeret langs vandet eller i umiddelbar nærhed af vand. 2) mange spots er placeret på eller i umiddelbar nærhed af nogen bevægelsesruter som bliver benyttet, langeliniestien, molen og rundt om søen 3) der er en forkærlighed for offentlige steder som ligger i umiddelbar nærhed af egen bolig 4) der er et mindre men også væsentligt antal der sætter spot på kulturelle samlingssteder bibliotek/museer/biograf/cafeer

Workshop 2 Workshop 2 om et offentligt samlingssted i fremtiden på havnen. Deltagelsen har endnu ikke været stor nok til at give et vægtigt billede af karakteren af et sådant rum. De deltagere som var med fokuserede på både stilleaktiviter at kunne sidde og kigge på andres aktiviteter Samt at skabe muligheder særligt for børn og unge Vinteraktiviteter som skøjtning synes at have appel for flere Umiddelbart sociale billeder med mindre fælles aktiviteter og samlinger synes at have appel også. Vand og kanaler var atraktivt som flere borgere også pointerede i kommunenes opslagstavle som noget de så gerne på grunden.

| 85


Faaborg

Nordisk bad koncept archifieldarkitekterne 011215  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you