Page 1

NGELIV

Stort tema om mad 2. Madfællesskaberne 4. MadGuiderne 6. Interview 10. Køkkenværkstedet på GAP


Madfællesskaberne Sanne Jessen → Madfællesskaberne samler unge fra hele landet om det fælles måltid. Gennem madlavning mødes unge på tværs af baggrunde for at være sammen om maden. Fælles for alle madfællesskabere er, at det er unge, som udvikler og afholder alle arrangementer under Madfællesskaberne.

F

ormålet er at have vores unge til at tage mere stilling til hvad det er de propper i munden, indgå i fællesskaber med forskellige baggrunde, skabe relationer mellem studerende og vores elever. Madfællesskaberne er for dig, der er mellem 16 og 24 år og har lyst til at være en del af et fællesskab, hvor mad og samskabelse er i højsædet. Det vigtigste i Madfællesskaberne er, at der er plads

2

til alle, uanset madevner og erfaring med madarrangementer. Derfor tilbyder vi også, at I kan få hjælp, vejledning og økonomisk dækning til jeres helt egen særlige event med MadPatruljen og MadPuljen. På den måde kan I lære at lave bålmad i naturen, at stable en strålende tre-retters menu på benene, eller at lave mad til hele klassen inden næste skolefest og samtidig få dækket udgifterne. Det at favne det fællesskab som er omkring både madlavning og spisning af mad er en essentiel og meget vigtig del af livet. Det er her at barnet lærer om det fællesskab som er i samspil med andre mennesker. Det er her at familierne får talt om almindelige dagligsdags situationer og her at man kan finde en tryk og vedkommende situation. Derfor er madfællesskaber vigtige.


De 5 Samarbejds partnere Metropol Ernærings- og sundhedsuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol uddanner årligt ca. 200 professionsbachelorer i ernæring og sundhed. De studerende specialiserer sig inden for ernæring, fødevarer, sundhed og fysisk aktivitet. Det er en tværfaglig uddannelse, som kobler teori og praksis. Professionsbachelorer i ernæring og sundhed udfører vejledning, rådgivning og intervention med henblik på at fremme borgeres muligheder for at kunne håndtere et sundt og aktivt liv.

Suhrs Højskole Suhrs Højskole har mere end 100 års erfaring med undervisning i madlavningspraksis og i unges maddannelse i et kostskolemiljø, hvor faglighed og fællesskab har samme vægt. Den overordnede vision er at lære mennesker at tage stilling, vælge frit og søge meningen med livet. Suhrs Højskole har fokus på mad, sundhed og bæredygtighed. Det handler ikke om at styre eller regulere mennesker og deres adfærd og efterleve samfundets krav og normer, men i stedet om i fællesskab at søge meningen med maden, sundheden og bæredygtigheden og tage ansvar for egne valg og handlinger.

GAP Glostrup Albertslund Produktionshøjskole tilbyder undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde, læring og produktion på skolernes værksteder. Undervisningstilbuddet gives til unge mellem 16 og 25 år, som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse. Produktionsskolerne har som mål at styrke den unges muligheder og motivation for at uddanne sig, samt øge livskompetencen ved at styrke de unges menneskelige ressourcer. På landsplan er der pt. 83 produktionsskoler.

Ungdomsbureauet Ungdomsbureauet er en non-profit organisation, der blev stiftet i efteråret 2013. Ungdomsbureauet har til formål at skabe begivenheder, der har til hensigt at involvere unge i samfundsdebatten og herunder politiske beslutningsprocesser. Derudover arbejder Ungdomsbureauet for at skabe offentlig opmærksomhed på samfundsproblematikker, der vedrører unge og arbejde for at unge høres i disse debatter.

Netværk af Ungdomsråd Netværk Af Ungdomsråd er en tværpolitisk ungdomsorganisation for demokratiske projekter for unge mellem 13 og 30 år, som ungdomsråd, ungdomshuse og lignende. Netværk Af Ungdomsråd dækker hele landet, og har et stort lokalt kendskab og ved hvem, der kan samarbejdes med og hvor der er muligheder og begrænsninger. Der er etableret lokale ungdomsråd i 45 ud af 98 kommuner. Ungdomsrådene arbejder for at skabe bedre ungemiljøer i deres nærområde. Ungdomsrådene er uafhængige af partipolitiske interesser. ■

Logoet • • •

Logoet er udarbejdet af Gaplab på Glostrup Albertslund Produktionshøjskole. Målgruppen for madfællesskabernes er unge, og derfor var det oplagt at det netop var værkstedet som deignede logoet. Logoet er udarbejdet som fire madskåle, sat op i hinanden og indeholder tankerne om fællesskabet i maden. Det bærer historien om fire personer der har delt et måltid. De har været i fællesskab omkring mad. Oprindeligt var logoet udført med fem skåle, en for hver samarbejdspartner med de farver som hver især karakterisere hver partner, men udførslen blev holdt på fire skåle.

3


MadGuiderne Sanne Jessen → MadFællesskaberne samler unge fra hele landet om det fælles måltid. Gennem madlavning mødes unge på tværs af baggrunde for at være sammen om maden. Fælles for alle madfællesskabere er, at det er unge, som udvikler og afholder alle arrangementer under MadFællesskaberne.

M

adGuiderne er et læringsforløb som elever fra produktionsskoler og studerende i ernæring og sundhed udvikler sammen. Maden bruges som løftestang til at skabe et fællesskab mellem disse to grupper af unge, som ellers ikke ville møde hinanden. Læringsforløbet er organiseret ud fra tre madfaglige begreber: værtsskab, husholdning og et valgfrit (fx økologi). Indholdet afhænger af, hvad de unge beslutter og udvikler sammen. Måske går de sammen på indkøb og undersøger varedeklarationer eller udbuddet af grøntsager. Måske giver de produktionsskolens kantine et æstetisk og funktionelt løft. Måske etablerer de en urtehave eller en hønsegård på produktionsskolens grund.

Hvem er med i MadGuiderne? I 2016 rekrutteres deltagerne i MadGuiderne fra Professionshøjskolen Metropol, Glostrup Albertslund Produktionshøjskole og PFFU – Frederikssund Produktionsskole. Over de næste tre år inddrages gradvis flere produktionsskoler andre steder i landet. I processen spreder der sig stadig flere, nye fællesskaber mellem unge. Sammen bliver de klogere på sundhed, mad og måltider og – ikke mindst – på hinandens og eget liv. Det er nemlig gennem dette at madfælleskabet gror.

4

Foto: Madfællesskaberne/Facebook

Hvad sker der ellers i MadGuiderne? MadGuiderne kommunikerer løbende i sociale medier, påhjemmesider og i lokalpressen. De deltager i MadCamps med de andre produktionsskoler.De samarbejder med Mad-Ambassadørerne og de lokale ungdomsråd om at skabe fælles, lokale events, der har mad som omdrejningspunkt. Deltagerne får skabt nye fællesskaber og får viden om og erfaringer med et godt og sundt liv. Alt dette skal give de unge glæde og mod på livet både nu og på længere sigt.

Hvordan kan du være med? Hvis du er elev, faglærer eller leder på en produktionsskole kan din skole komme i betragtning til MadGuiderne. Du har også mulighed for at være med, hvis du er studerende på Ernæring og sundhedsuddannelsen på Professionshøjskolen Metropol. På længere sigt bliver der endvidere mulighed for, at deltagere fra andre professionshøjskoler kan ind-


Hvad kan vi? S​ om MadAmbassadør får du en uges kursus på Suhrs Højskole i København i starten af august, samt to weekendture i løbet af året. Her lærer du selvfølgelig at lave god, sjov og anderledes mad, men du prøver også at arrangere store madevents og at kommunikere til andre unge og til den lokale presse. På madekskursioner i skoven, i havet og i byen vil du opleve helt nye former for madfællesskaber sammen med andre unge fra hele landet. På den måde bliver du klædt på til at blive en del af korpset af MadAmbassadører.

Hvad er MadPatruljen?

gå. Så følg med her på siden, hvis du er studerende, underviser eller leder på en professionshøjskole og interesserer dig for et projekt, der skaber gode unge liv via madfællesskaber.

Hvem er MadAmbassadørerne? MadAmbassadørerne er 24 unge fællesskabere, som med maden i fokus skaber fællesskaber i hele landet. MadAmbassadørerne er mellem 16 og 24 år og repræsenterer lokale ungdomsråd fra hele landet. Vi er ikke kokke eller madeksperter, men vi bruger maden til at skabe meningsfulde og anderledes oplevelser for andre unge i de områder, vi kommer fra. Arrangementerne kan være alt fra en skovtur med andre unge, hvor man finder og tilbereder sin egen mad, til mexicansk tema med Tortillas og chili med den lokale ældreklub. Det kan være alt muligt forskellige mellem himmel og hav. det vigtigste er at de unge bærer ansvaret og engagementet – så længe vi er sammen om maden.

Har du idéen eller lysten til at lave en helt særlig event, hvor mad og fællesskabet er i centrum? Så kan du få hjælp til din event fra Madfællesskabernes MadPatrulje. MadPatruljen består af en række eksperter med forstand på mad, hygiejne, events og en masse andre områder inden for mad og fællesskaber. Herunder kan du til inspiration læse om nogle af de områder, vi arbejder med. Du kan altid skrive til os, hvis du har spørgsmål til MadPatruljen på madpatruljen@madfællesskaberne.dk

Hvordan bestiller jeg MadPatruljen? Hvis du har en madevent, hvor du kunne tænke dig at få besøg af en af eksperterne fra Madfællesskabernes Madpatrulje, skal du skrive til madpatruljen@ madfaellesskaberne.dk. Her må du gerne skrive, hvad du skal bruge MadPatruljen til.

Vil du være med? Hvis du har lyst til at være MadAmbassadør, skal du sammen med min. to andre unge, gerne flere, fra dit lokale ungdomsråd ansøge her: ​ Vil du gerne være en del af MadAmbassadørerne, og læse mere om ungdomsråd kan du læse meget mere om projektet enten på nettet eller ved at rekvirere materiale fra Glostrup Albertslund Produktionsskole. ■ Se her: nau.dk/ungdomsraad/ Se her: Madfaellesskaberne/Facebook

5


Interview Nikolaj Theilgaard → For at tilføje mit eget tvist til magasinet og associere magasinet med skolen, besluttede jeg mig for at lave et par interviews med nogle af de lærere, elever og studerende der bliver ”udsat” for det. Jeg finder det ikke særligt sjovt og bare tilføje tekster fra internettet omkring projektet, selvom det nogle gange kan være nødvendigt. Madfællesskaberne → ”På produktionsskolerne oplever man en stigende interesse for madhåndværket blandt eleverne, og den har vi grebet, fordi der i måltidet ligger et stort potentiale for at bringe mennesker sammen. Det overordnede mål med projektet er at understøtte de unges motivation og kompetencer til at udvikle fællesskaber, identitet og lyst til at tage hånd om deres eget liv gennem arbejdet med mad.” fortæller Stefan Hermann, som er rektor på Professionshøjskolen Metropol. ”Mad er et godt redskab til at samle mennesker på tværs af uddannelsesmæssig, kulturel og økonomisk baggrund. Planlægningen af madevents kan lære de unge at organisere deres arbejde og åbne deres øjne for egne såvel som andres kompetencer. I Nordea-fonden ser vi ’Madfællesskaberne’ som en effektiv måde at udvikle unges handlekompetencer og samfundsengagement.” fortæller Henrik Lehmann Andersen, som er direktør i Nordea-fonden.

Spørgsmål: Hvorfor skal produktionsskolen indgå i det her projekt? „ Jeg mener at vi som skole har et ansvar for, at støtte deltagerne/eleverne i at opnå viden /forholde sig

6

til egen kost, til egen trivsel og forbrug af mad og drikke. Det vi putter i hovedet har stor betydning for vores generelle trivsel og det påvirker på længere sigt, vores muligheder både ift. uddannelse, job og familieliv. Hele grundtanken i projektet er, at de studerende og skolens deltagere sammen skal udvikle de projekter og forløb som skal gennemføres på vores skole. De skal sammen forholde sig til, hvad der ”giver mening” for begge parter og hvad de sammen synes er et spændende og lærerigt projekt. Det er baseret på at de skal arbejde sammen, og at begge parter skal lære noget. Begge parter er også eksperter på hvert deres område, og det giver en spændende dynamik, hvor skolens deltagere også er nødt til at påtage sig et ansvar. „

Spørgsmål: Hvad er forventningerne til projektet og hvad skal de unge få ud af det? „Jeg håber og forventer at de af skolens deltagere der er med i projektet, føler at de bliver, set og forstået af de studerende – at de bliver taget seriøst. At deltagerne oplever at de har haft indflydelse på noget der har betydning for hele skolen, og at de har fået en større viden på flere forskellige områder. Samt at de har fået lidt mere viden indenfor hovedområderne kost, sundhed og fødevarer.“

Spørgsmål: Hvad tænker du om sundhed? „Jeg tænker at sundhed hænger meget sammen med livskvalitet og det mere overordnede mental sundhed – hvis man kun ser sundhed som noget der vedrører kost og det vi spiser, så er det som om at vi skærer vores krop over i 2 dele – i selve kroppen og i selve hovedet. Jeg mener at det hænger sammen og påvirker hinanden, ofte vil længerevarende dårlige madvaner påvirke vores humør og vores opfattelse af os på en negativ måde. Omvendt kan meget fanatiske sunde madvaner og fx ekstreme træningsvaner, også være negative for vores krop og mentale sundhed. Jeg er nok mere til, at hver enkelt person skal finde ud af, hvad der er sundhed for dem – og finder et niveau hvor man kropsligt vedligeholder sig fysisk til at holde i mange år (kroppen er altså skabt til at blive brugt) og hvormanift.livskvalitetoghverdagstrivselhardetgodt. Jeg har det personligt meget svært ved fanatisme i alle former, og det er der meget af når man snakker


om kost og sundhed – jeg mener at en god varieret kost og et fornuftigt motionsniveau gavner de fleste, begge dele gerne nydt i selskab med andre – det er nemlig også med til at højne livskvaliteten.“

Spørgsmål: Er det sjovt og lave mad? „Jeg elsker jo i princippet at lave mad, men for mig er det også en meget social ting, både det at lave den, men især det at lave den til flere – på den måde elsker jeg at lave god mad. Jeg elsker at lave mad til venner og familie, både hjemme hos mig selv, men jeg indtager også gerne andres køkkener, og jeg gør mig mange anstrengelser, det indrømmer jeg..“

Spørgsmål: Hvor meget tid bruger du i dit køkken? „Derhjemme er jeg i køkkenet så lidt som muligt hvis det kun er for at lave mad til mig selv. Som sagt er mad en meget social ting for mig. Men til gengæld bruger jeg gerne mange timer (og forberedelse dagene op til) hvis der skal laves mad til venner og familie. Mange af mine venner er rigtig ”madørere”, så det er meget taknemmeligt og en fornøjelse at lave god mad til dem.“

Spørgsmål: Hvor tit spiser du på McDonald’s/Burger King? „1-2 gange årligt får jeg forvildet mig ind på de steder – og det er hver gang en skuffelse der genopfrisker for mig, hvorfor jeg ikke gider spise der. Så det er ikke mig de tjener deres penge på.“

Spørgsmål: Hvad synes du om alkohol kulturen i Danmark blandt unge? „Det jeg oplever, er at alkoholkulturen er meget opdelt, forstået på den måde at jeg ikke oplever at det fylder særlig -meget i ungdomslivet hos mange af skolens elever. Det er ikke det der er omdrejningspunktet og samlingspunkt for at være sammen, det er ofte bestemte interesser. Men til gengæld, så fylder det rigtig meget hos mine venners teenagere der fx går på gymnasiet eller på handelsskolen. Fx følger jeg dem ofte på sidelinjen når vi er på Roskilde Festivalen hvert år, og jeg oplever at det er enorme mængder alkohol de indtager konstant i en hel uge. Ofte er de dødfordrukne under hele festivalen og det

er det eneste de fokuserer på. Den form for ungdomsog drukkultur forstår jeg ikke, og jeg mener at de unges forældre spiller en stor rolle ift. ansvaret for det. Mange forældre stiller ikke spørgsmål ved drukkulturen, og nogen gange sørger de ligefrem for alkohol i store mængder til for fester etc. Det er som om at det er vigtigere at deres børn er accepteret i en bestemt uddannelses- og ungdomskultur.“

Spørgsmål: Er unge virkelig så dårlige til at lave mad? „Ja, ja og atter ja. I har aldrig lært det hjemmefra – og I har ikke lært glæden ved det. Det er ikke kun de unge der ikke har lært det, faktisk oplever jeg at ”læringen” også er gået tabt i min generation, de har heller ikke lært det. Det er i princippet et konkret håndværk der er gået tabt, og det er kun dem der senere får øjnene op for alt det gode som mad og måltider kan på mange måder, der tager det op og nærmest dyrker det som en fritidsog afslapningsting. Det er jo efterhånden blevet helt normalt i mange hjem og familier, at det er mændene der står for madlavningen, både i hverdagen og når der kommer gæster. Mange mænd har spottet, at det er fantastisk at lave og spise mad sammen. Jeg håber at flere unge på sigt får lyst til at lære at lave mere mad.“

Spørgsmål: Hvad er sund morgenmad? „Sund morgenmad er noget der indeholder mange fibre, og så lidt sukker (eller letfordøjelige kulhydrater) som muligt. Fibrene og de langsomt fordøjlige kulhydrater optages langsomt i kroppen, hvilket giver større mæthedsfornemmelse og sørger for at den energi vi skal bruge, frigives stille og roligt over en længere periode. Et eksempel kunne være en portion havregryn eller havregrød, grovbrød eller

7


rugbrød – men uden en masse sukker. Hvorvidt man skal snuppe smørret og osten, må være op til den enkeltes livmål (bæltestørrelse), for de produkter indeholder meget energi, men de smager godt og har også mange gode egenskaber ift. vores krop. Men at starte dagen med et skud sukker eller lignende er en rigtig dårlig ide. Det trætter os hurtigt og kan give os humørsvingninger.“

Spørgsmål: Mener du, at du lever sundt? „I forhold til valg af råvarer og mad som jeg spiser – så ja, så er jeg sund. Mit problem er at jeg bare spiser for meget af det, og min krop er som udgangspunkt en fantastisk fedtbank, der elsker at gemme til dårlige tider. De dårlige tider kommer bare aldrig. I forhold til motion, så halter jeg pt. bagefter, og får ikke rørt mig nok med stor belastning. Det arbejder jeg på at ændre, for jeg ved at det kun er mig der kan gøre noget ved det. Min største og værste usunde vane er, at jeg ryger. I princippet så kan ikke alverdens sunde kost og motion ændre ved, at det ødelægger mit helbred på sigt. Det er igen mit eget ansvar, og på et tidspunkt bliver jeg vel også klar til at gøre noget ved den uvane.“

Spørgsmål: Vil du sige sundhed er mest fysisk eller psykisk? „Mange vil sige at sundhed først og fremmest er fysisk, og det er jo meget forståeligt, da det i princippet er målbart. Den psykiske sundhed er straks meget sværere at vurdere og kan ikke altid gøres målbar. Jeg selv mener, at der er en vigtig sammenhæng mellem den psykiske og den fysiske sundhed – de forstærker hinanden. Som eksempel, så er det typisk at hvis man psykisk ikke trives, så er der ikke overskud til at få motioneret regelmæssigt og man vælger lettere de hurtige løsninger ift. mad og måltider. Omvendt hvis man lykkedes med fx et motionere lidt mere end tidligere og spise bare en anelse sundere, så oplever man ofte at ens overskud vokser. Så den

8

psykiske og den fysiske sundhed går ofte hånd i hånd – både når det er positiv og negativt.“

Spørgsmål: Er du stresset? Hvis ja, føler du at det påvirker din sundhed? „I perioder kan jeg være lidt stresset, men ofte vil jeg sige at jeg har travlt i mange timer om ugen og det betyder at jeg for ofte vælger den regelmæssige motion fra og det er ikke altid godt. Jeg synes, at det kan være irriterende at være bundet op af bestemte træningstidspunkter, men omvendt er motion også en meget social ting for mig. Jeg kan faktisk bedst lide at gå til traditionelle sportsgrene fx badminton, boldsport etc. - sport hvor man er afhængig af at have medspillere – og så må man jo deltage på bestemte tidspunkter. Jeg tænker, at det generelt er blevet mere udbredt, at folk vælger individuelle motionsformer, bl.a. fordi at det er nemmere at få ind i en travl hverdag. Ift. om mine kostvaner ændres meget når jeg er stresset, så tror jeg det ikke. Jeg har ikke et større behov for at fx købe junkfood eller indtage mere alkohol. Men at motionen nedprioriteres, det påvirker min sundhed når jeg har for travlt.“

Spørgsmål: Hvem kom først, ægget eller kyllingen? „Åhh det ved jeg ikke, og det er en filosofisk diskussion jeg altid har forsøgt at holde mig ude af.“

Spørgsmål: Hvad synes du om madkulturen på GAP? „Jeg synes at måltidskulturen godt kunne klare nogle forbedringer, og det mener jeg at madguideprojektet kan bidrage med. Mange af vores elever er meget kræsne og jeg mener at det er vigtigt for at kunne begå sig mange steder, at man lærer at forsøge spise forskellige ting – være nysgerrig. Til daglig synes jeg, at maden på GAP er veltilberedt, meget varieret og generelt sund. Jeg mener at det er vigtigt at alle forstår, at køkkenet er et læringsrum for en gruppe elever, og derfor kan og skal der ikke kun serveres velkendte retter og salater.“ ■


Foto: Madfællesskaberne/Facebook

Køkkenværkstedet på GAP Mette Zumberi → Omdrejningspunktet for undervisningen, på køkkenlinjen, er tilberedning og servering af frokost for op til 170 personer dagligt i skolens kantine. Konceptet er buffet, med stor variation af varme og kolde retter. Der arbejdes dagligt i 4 roterende teams; “Det varme”, “Det kolde”, “Det bagende” og “Det rengørende” arbejdsområde. Det vi serverer skal dufte og smage godt, samt se indbydende og appetitligt ud. Vi arbejder derfor meget med smags- og synsindtryk.

Som en del af køkkenholdet lærer du om ergonomi, tilberedningsmetodikker, produkthåndtering, fødevarekendskab, rengøring, redskabshåndtering og hygiejne. Du inddrages i menuplanlægning, valg af opskrifter, varemodtagelse og indkøb. Efter behov undervises der i læsning og forståelse af opskrifter, beregning, skrivning af skilte og generel teori omkring madlavning.

Når det kommer til mad handler det om timing. Dvs. vi arbejder ud fra deadlines, og skal have maden klar til tiden. Det sætter store krav til samarbejdet, og det at tage et fælles ansvar.

I 2016 blev vi godkendt til det bronzefarvede økologiske spisemærke. Det betyder, at alt vores mad er min. 30 – 60 % økologisk. Vi har et ønske om, at støtte op omkring færre tilsætningstoffer, mindre forarbejdet mad og et øget fokus på dyrevelfærd. ■

10

Bronzemærket


Madpuljen Madfællesskaberne → MadPuljen giver økonomisk støtte fra Nordeafonden til jeres madarrangementer og madfællesskaber. MadFællesskabernes pulje kan alle unge mellem 16-24 år søge til events – bare I har en god idé, der indebærer og inddrager madlavning, fællesskab og unge. For at gøre det let for jer at ansøge har vi gjort processen både nem og overskuelig, så I hurtigst muligt kan komme i gang med jeres madfællesskab. I kan derfor ansøge løbende og forvente svar på jeres ansøgning inden for fire uger. Desuden kan I altid kontakte os på madpuljen@madfaellesskaberne.dk, hvis I har spørgsmål eller brug for hjælp til ansøgningen. Alle­ansøgninger behandles af MadFællesskabernes puljeudvalg. Når I modtager økonomisk støtte til jeres madarrangement, forpligter I jer samtidig til at oplyse om, at midlerne er givet af Nordea-fonden gennem MadFællesskaberne. Det gælder i forbindelse med Online eksponering – Facebook-sider og –events, på Instagram eller på en hjemmeside Trykt eksponering – plakater, flyers eller lignende Onsite eksponering – banner, stickers eller lignende. Herudover er vi glade for at få billeder og video fra jeres arrangementer til vores hjemmeside, Facebook-side og til vores Instagram under hashtagget #madfællesskaberne. Det kan være, I kender nogen, som er gode med et kamera, eller som kan filme et interview med nogle af deltagerne. Vi håber også, I vil sprede MadFællesskabernes hashtag og Facebook-side med deltagerne til jeres madarrangement.

i Nordea-fonden og i MadFællesskaberne bliver vi glade, hvis I nævner, tagger og hashtagger os i Facebook-events, i opdateringer på Instagram og på billeder, plakater og lignende. I skal huske at tage billeder til brug på MadFællesskabernes Facebook-side og som dokumentation af eventen. Der er inspiration at hente fra andre projekter under Nordea-fonden, blandt andet hos Food Maker. MadFællesskaberne og Nordea-fonden vil gerne støtte så mange madarrangementer og –fællesskaber som muligt. Derfor har vi vedtaget et ansøgningsloft på 10.000 kroner per ansøgning, så pengene rækker til flest mulige arrangementer. Hver ansøgning bliver vurderet af MadFællesskabernes puljeudvalg, som udvælger de bedste ansøgninger ud fra en række kriterier. Kriterierne bygger på vores formål om at opbygge stærke madfællesskaber, give ansvar til unge og skabe selvtillid, mod og engagement blandt madfællesskaberne. Hvis I får bevilget penge af MadFællesskaberne og Nordea-fonden, kan I vælge løbende at spare med puljeudvalget, så I får opbygget og afviklet et optimalt madarrangement. Uanset om I har brug for sparring eller ej, er det en betingelse for bevillingen, at I oplyser os om eventuelle ændringer i dit arrangement. Bevillinger udbetales til jer gennem et købekort til et supermarked med et beløb svarende til det ansøgte. Såfremt I ikke bruger alle pengene eller bliver nødt til at aflyse, er I forpligtet til at tilbageføre det resterende beløb. ■

I har fået 5.000 kr. fra MadFællesskabernes MadPulje til et madarrangement for kommunens unge. Til arrangementet kan I eksponere MadFællesskabernes og Nordea-fondens logo - eventuelt sammen med andre samarbejdejdspartnere. Det kan eksempelvis gøres på banner til eventet, på Facebook-eventen og på stickers og plakater. Både

11


Kontakt

MADFÆLLESSKABERNE Mail: info@madfaellesskaberne.dk

MADGUIDERNE Projektleder Charlotte Siiger: Telefon: 5138 0363 madguide@madfaellesskaberne.dk Adresse: Metropol, Pustervig 8, PUS.C13, 1150 København K

MADAMBASSADØRERNE Projektleder Anders Vildsø: Telefon: 2917 9707 madamb@madfaellesskaberne.dk Adresse: Ungdomsbureauet, Gothersgade 156 kld, 1123 København K

MADPULJEN Projektleder Anders Vildsø: Telefon: 2917 9707 madpuljen@madfaellesskaberne.dk Adresse: Ungdomsbureauet, Gothersgade 156 kld, 1123 København K

MADPATRULJEN Projektleder Charlotte Siiger: Telefon: 5138 0363 madpatruljen@madfaellesskaberne.dk Adresse: Metropol, Pustervig 8, PUS.C13, 1150 København K

#gapro

@insta_gapro

@insta_gapro

@insta_gapro

Ungeliv - MFU  
Ungeliv - MFU  
Advertisement