Issuu on Google+

Af: Torben Hansen & Thomas Madsen

Ludobasket – en teamaktivitet i basketball Ludobasketball så dagens lys, da vi i forbindelse med undervisningstemaet spiludvikling 1 på idrætsuddannelsen

Syddansk

Universitet,

ville

præsentere

en

ny

og

anderledes

introduktionsaktivitet til et basketballforløb. Udover at være nyt og et anderledes, utraditionelt boldspil indeholder ludobasketball en række pædagogiske kvaliteter, som vi hermed ønsker at redegøre for. For at give en forståelse for vores pædagogiske overvejelser, skitserer vi indledningsvis kort vores syn på en moderne boldspilundervisning, teambold2, idet det er med afsæt i denne filosofi, vi efterfølgende beskriver ludobasketballs kvaliteter. Artiklen er den første af flere teori-praksis artikler, hvor vi relaterer teambold til boldspildisciplinerne.

Teambold Boldspilundervisningen på idrætsstudiet i Odense er funderet i begrebet teambold3, som dækker over en anderledes tilgang til undervisning i boldspil end ”traditionel” klubtræning og undervisning i skoleregi. Teamboldundervisningen sigter på at: •

Udvikle og styrke elevernes færdigheder indenfor samarbejde i grupper og effektivisere dette samarbejde.

Udvikle elevernes evner til at reflektere over egen og andres læring og handlinger.

Give eleverne oplevelser og udvikle deres evner til at deltage i kreative og eksperimenterende processer.

Udvikle kropslige færdigheder indenfor boldspil og give dem en forståelse af boldspil for derigennem at udvikle kompetencer indenfor boldspil.

Det fremgår således, at vores syn på boldspilkompetencer er bredere end den gængse opfattelse, som ofte udelukkende fokuserer på at udvikle kropslige færdigheder.

1


Boldspilkompetencer4 I boldspilundervisningen er det vigtigt både at udvikle kompetencer i bredden og kompetencer i dybden, idet begge planer bidrager med vigtige elementer i forhold til læring i boldspil (se figur 1). Kompetencer i bredden er de vigtige for at kunne begå sig i et givent samfund 5 og rummer udover de faglige kompetencer ligeledes forandringskompetence og sociale kompetence. De faglige kompetencer er kropslige kompetencer som specifikke tekniske færdigheder i et boldspil. Sociale kompetencer er centrale for at kunne begå sig på et team. Endvidere er vi af den opfattelse af den sociale kompetence er central for at optimere elevens læringsudbytte, idet meget læring finder sted ved social interaktion6. Forandringskompetencer dækker over elevernes kreative færdigheder som evnen til at udvikle nye spil eller at kunne forandre og justere spil til den kontekst (skole, forening eller med venner) man befinder sig i. Kompetencer i dybden dækker i højere grad over elevens individuelle forhold til boldspil. Handleplanet rummer færdigheder til at indgå i et givent boldspil. Kundskabs- og det refleksive plan indebærer, at eleven har en viden om boldspillet samt er i stand til at reflektere over egne og andres færdigheder. Det sidste niveau, meningsplanet, er en mere abstrakt størrelse men ikke desto mindre ligeså vigtig som de to andre. Det er på dette plan at eleven finder mening med boldspillet og herigennem motiveres til yderligere deltagelse og læring7. Bredden Faglige

kompetence r

Dybden

Forandringskompetencer

Sociale kompetence r

Handleplan

A

At udfolde sig kropsligt og have/ udvikle kropslige færdigheder.

B

At udfolde sig kreativt og have/ udvikle kreative evner.

C

At udfolde sig som hold og spille sammen.

Kundskabsog refle ksivt plan

D

At have/udvikle praksis og teoretisk viden. Refleksion i og over faglige kompetencer.

E

Refleksion over læringen.

F

At have/udvikle praksis og teoretisk viden. Refleksion i og over sociale kompetencer.

Selv-/

G

Specifik faglig selvopfattelse

H

Forhandlinger om ”hvilken betydning har boldspil?”

I

Tilhørsforhold til boldspilmiljøet

meni ngsp lan

Figur 1: Halling, Andersen, Agergaard & Worm (2005)

2


Boldspil kan på den måde betragtes både som mål og middel – et mål i sig selv fordi kompetencer er med til at udvikle mere komplette boldspillere, men også et middel til at opnå kompetencer, der rækker ud over selve boldspillet og er anvendelige i andre sammenhænge. Teamboldmodellen Teamboldundervisningen tager udgangspunkt fire overordnede områder: en klassifikation, teamtilgangen, en didaktisk model, og refleksion som på hver deres måde har indflydelse på undervisningens udformning og indhold. 1) Klassifikation Kaosspil Net-/vægspil Slagspil Træfspil

4) Refleksion Dagbog Evaluering

3) Didaktisk model Drama/ iscenesættelse

Teambold

Leg

Aktivitet & spil

Kamp

2) Teamtilgang Team Taktik

Fordybelse Teknik

Figur 2: Halling, Andersen, Agergaard & Worm (2005)

Klassifikationens fire kategorier har til hensigt at eleverne opnår en taktisk forståelse af de specifikke spil, der befinder sig indenfor hver kategori. Meningen med dette er, at elevernes deltagelse ikke er afhængig af specifikke tekniske færdigheder, men elevernes forståelse for, hvorledes man skal bevæge sig på banen i forhold til medspillere og modstandere8. Teamtilgangen vender om på den idé, at de tekniske færdigheder er en forudsætning for deltagelse i boldspil og at man først herefter er i stand til at lære spillets taktiske aspekter samt udvikle holdets sociale relationer, teamet. Inden for teambold tages der udgangspunkt i udvikling af teamet, idet vi anser dette som centralt aspekt for læring. Teamtilgangen er ligeledes central især i kaosspil, fordi samarbejdet mellem spillerne er essentielt for at spillet fungerer. Med udgangspunkt i basketball, består teamudviklingen i at eleverne lærer at kommunikere 9 med hinanden, fordi de ofte taler forskelligt ”sprog”. Som regel har en del elever mange boldspilerfaringer og anvender med største selvfølgelighed boldspilsprog (specifikke termer), mens de uerfarne boldspillere selvfølgelig ikke er 3


hjemme i ”boldspilsproget”. Dette fører ofte til kommunikationsbrist, når erfarne prøver på at fortælle en uerfaren, at de skal udføre et ”V-cut”, ”backdoor” for slet ikke at glemme ”give and go” for at holdet kan komme til afslutninger. Den didaktiske models fire elementer, leg, iscenesættelse, kamp og fordybelse bidrager med forskellige kvaliteter til at udvikle elevernes boldspilkompetencer samt giver eleverne forskellige perspektiver af boldspillets mange facetter10. I denne artikel rettes vores opmærksomhed primært mod legen, som vi uddyber i et efterfølgende afsnit. Det sidste område, refleksion, bevidstgør eleverne om deres læringsudbytte i undervisninger og forstærker derved læreprocessen fra udelukkende at omfatte et kropsligt aspekt til også at rumme en viden om boldspil, egen rolle på holdet, evne til at indgå i samarbejdsrelationer.

Ludobasketball Spillets mål er at flytte holdets brikker (overtrækstrøjer) en omgang fra start til slut. Til forskel fra almindelig ludo, hvor deltagerne skiftevis slår terningen og flytter en brik ad gangen, er holdene i ludobasketball i gang samtidig, hvilket resulterer i et fantastisk scenario af kaos, forvirring og frustrationer og glæde! Den anden store forskel er at man i ludobasketball flytter sin brik ved at score i basketballkurven med sin bold. For at undgå, at det udelukkende er de erfarne spillere der skyder, skal holdets spillere skiftes ad til at skyde på basketballkurven. Spillet starter med at hvert hold skal prøve på at rykke én af de to brikker ind i holdets startfelt. Dette sker ved at holdet scorer to gange i træk. Når holdet har fået en brik i startfeltet skal holdet forsøge at flytte brikken rundt på ”brættet”. Det er selvfølgelig tilladt at have begge brikker i gang samtidig. Når holdet har flyttet brikken en omgang og er landet i startfeltet igen, skal brikken flyttes helt hjem ved at holdet atter scorer to gange i træk. For at tydeliggøre, at brikken er kommet helt hjem er der placeret en kegle i midten af ”brættet”, så man kan holde øje med hvor langt de andre hold er nået. Holdet, der først har begge brikker hjemme har vundet. Andre vigtige regler: •

Det er udelukkende den spiller der har scoret, der må flytte holdets brik. Hver spiller rebounder den bold man har skudt med. For at øge intensiteten har hvert hold 2 bolde at skyde med.

Såfremt et andet holds brik bliver indhentet, bliver det indhentede holds brik sendt hjem til det indhentede holds hjem.

4


Der er ”helle” når et hold har to brikker på samme felt. Såfremt et andet hold lander på et felt, hvor et andet hold har to brikker i forvejen, bliver det sidst ankomne hold sendt hjem.

Når holdet ankommer til ”muren” (to kegler der står ved siden af hinanden) skal holdet score to gange i træk for at få lov til at flytte brikken videre til næste felt.

Når man kommer til feltet med terningen (tæppeflis) kaster vedkommende, der har flyttet brikken, terningen. Det antal øjne terningen viser, skal holdet score for at komme videre. Det er ikke nødvendigt, at holdet scorer i træk men blot at de scorer det antal øjne terningen viser.

Såfremt holdene begynder at snyde (alt for meget) kan det være en god idé at indføre straffeomgange, hvor hele holdet skal løbe én gang rundt om brættet.

Rammerne Banen består af 6 felter (toppe el lign.) på hver side. Spillerne er fordelt på 4 hold (kan dog også spilles med 2 eller 3 hold) der hver især har deres egen basketballkurv at skyde på. Såfremt man ikke har en hal med 4 kurve kan spillet også organiseres på 2 kurve. Hvert hold har 2 basketbolde og 2 overtrækstrøjer af samme farver der fungerer som brik. Afhængig af elevernes niveau kan man justere det sted, der skydes fra. For vores studerende har straffekast været en tilpas udfordring. Straffekastet kan selvfølgelig erstattes af andre elementer som fx lay-up eller 3 points skud, hvis man har med meget dygtige spillere at gøre. Basketballkurven kan ligeledes erstattes af kast på tøndebånd eller indersidespark i fodbold på kegler. Ludobasketballs idé er på den måde ikke fastlåst udelukkende til basketball. Rekvisitter: 24 kegler, 4 tøndebånd (startfeltet), 4 tæppeflis (terninge-feltet), 4 store skumterninger, 8 basketbolde, 2-4 basketkurve, 8 overtrækstrøjer (2 af hver farve)

5


Ludobasketball

startfelt

startfelt

muren

muren Hjem

muren

muren startfelt

startfelt

6


Pædagogiske og didaktiske overvejelser Vi har med ludobasket prøvet på at udvikle et spil, der tager højde for to af den didaktiske models elementer, legen og kampen. Udgangspunktet for ludobasket var et ønske om at præsentere et spil, der tilgodeser basketball elementer og samtidig giver plads til at begynderne indenfor dette boldspil ikke hægtes af. Dette er især vigtigt, da vi ønsker at eleverne kommer fra den første lektion i et nyt boldspil med en ”hænderne-over-hovedet-oplevelse”. Legen er altid en vigtig ingrediens når vi præsenterer nye boldspil, fordi aktiviteterne ikke forudsætter samme grad af specifikke færdigheder for at opnå indlevelse og flow som ”det færdige spil” gør. Herigennem får vi skabt en oplevelse af mestring og kan i højere grad gøre de uerfarne elever nysgerrige og motivere dem til at lære mere om spillet i de kommende lektioner. Legen Alle idrætslærere vil sikkert nikke genkendende til at legen er et vigtigt aspekt i boldspil- og idrætsundervisningen. Problemet med termen leg er, at begrebet er tvetydigt beskrevet i en stor del af litteraturen. Legebegrebet i ludobasket er inspireret af Roger Caillois 11, der betragter legen inden for to yderpunkter paidia og ludus12 samt en inddeling i fire legekategorier : agôn (kamp), alea (tilfældighed), ilinx (rusen) og mimicry (drama/ rollespil). I denne artikel beskæftiger vi os udelukkende med agôn og alea, idet det er disse der er mest relevante i forhold til ludobasket. Agôn er den rendyrkede kamp, konkurrencen, i hvilken det altid tilstræbes, at rivalerne ved legens begyndelse har lige store chancer for at vinde. Drivkraften i agôn er ønsket om at få anerkendelse for sin kunnen indenfor et felt. Derfor knyttes den målrettede træning og læring, for eksempel hurtighed eller taktisk snilde, til agôn. Modsat agôn er det ikke muligt at dygtiggøre sig i alea. Alea er ensbetydende med chancelege, hvor afgørelsen udelukkende er baseret på tilfældigheder, og relaterer sig således ikke til deltagernes evner eller talent. Deltagerne har ingen mulighed for at påvirke udfaldet af legen og betvinge tilfældighederne, hvorfor drivkraften bliver deltagernes ens vilkår. Sporten og boldspil befinder sig typisk inden for agôn, mens alea i højere grad er kendt fra brætspil som eksempelvis ludo eller terningespil som yatzy. Ludobasketballs kvaliteter Ludobasketball er en forening af agôn, den færdighedsorienterede og jævnbyrdige konkurrence, og alea, tilfældighedernes spil, hvor det ikke nødvendigvis er det bedste hold der vinder. Agôn kommer i denne præsentation af ludobasketball til syne ved at fokusere på straffekast/ stående skud. Det er i

7


denne del af spillet kun elevernes færdigheder der er afgørende for om eleven rammer kurven eller ej. Foreningen af disse to aspekter giver mulighed for at vende rundt på det typiske boldspilshierarki, og give de elever, der ikke forbinder idræt/ boldspil med positive minder større mulighed for en succesoplevelse. Spillet har endvidere den kvalitet at det adskiller sig væsentligt fra det almindelige basketball. Grunden til at vi betragter dette som en kvalitet skyldes at børn, der allerede har en dårlige erfaringer med basketball fra andre sammenhænge ofte tager disse erfaringer med sig. Det vil sige at næste gang de bliver præsenteret for basketball har de allerede ”paraderne oppe” og er i mindre grad åbne over for læring på grund af frygten for endnu et nederlag. Ludobasketball er imidlertid så forskelligt fra det almindelige basketballspil, at det kan være en blød opstart til et rigtigt basketball forløb. Relation til teambold. Ludobasketball kan anvendes på flere forskellige måder i forhold til teamboldfilosofien. Som oftest har vi anvendt den som almindelig leg, hvor vores elever får lov til at tonse og indleve sig i spillet. Men ludobasketball kræver også samarbejdsevner på holdet samt spillernes evne til at ramme kurven fra en vis distance. Derfor kan ludobasketball ligeledes anvendes med henblik på at udvikle teamet eller til at arbejde med tekniske færdigheder på en utraditionel måde. Dette kan ske ved at have refleksionspauser, hvor man spørger ind til elevernes måde at kaste på. Hensigten med dette er at gøre dem opmærksomme på hinandens skudteknik og give løbende feedback på denne i basketludokampen, idet der er rigeligt med gentagelser13. Teambuilding aspektet kan tage afsæt i holdets taktik og hvorledes den enkelte på holdet har deltaget i holdets planlægning og udførsel af taktikken. I princippet bør alle eleverne have lige store forudsætninger for at indgå i den taktiske del, da de fleste har kendskab til ludo. Spørgsmålet er om dette også kommer til udtryk i praksis. Afrunding Vores vigtigste pointe i denne afrunding er, at det spil vi her har præsenteret skal ses som en spilidé. Ludobasketball, som det er beskrevet her, fungerer i den sammenhæng vi underviser i til dagligt. Såfremt spillet præsenteres for andre målgrupper bør man være opmærksom på evt. justeringer for at spillet bevarer intensiteten. Dette kan eksempelvis være lettere måder at score på eller færre felter på brættet. God fornøjelse med ludobasketball!

8


Litteratur Roger Caillois (1982): Die Spiele und die Menschen - Maske und Rausch, Ullstein Materialien, Frankfurt. Anders Halling, Bjarne Andersen, Charlotte Agergaard & Charlotte Worm (2005): Bolden i spil – teambold i teori og praksis, Syddansk Universitetsforlag

Om forfatterne Torben Hansen (cand. scient.) underviser til dagligt på Institut for Idræt og Biomekanik i boldspil, teamudvikling coaching & præstationsoptimering samt vinteraktiviteter. Mail: thansen@health.sdu.dk Thomas Madsen (stud. scient.) underviser til dagligt på Institut for Idræt og Biomekanik og i: boldspil, teamudvikling coaching & præstationsoptimering samt vinteraktiviteter. Mail: tmadsen@health.sdu.dk

9


1

Spiludvikling handler om at de studerende selv skaber og udvikler boldspilsaktiviteter helt fra bunden. Yderligere informationer om teambold kan findes i ”Bolden i spil”, Agergaard, Andersen, Halling & Worm, 2005 3 Teambold og boldbasis er ofte blevet anvendt som et begreb der dækker over sammen indhold.. Vi mener imidlertid, at teambold rummer flere aspekter end boldbasis, der i høj grad beskæftiger sig med spillets tekniske og taktiske elementer. 4 For nærmere uddybning af Halling m.fl.’s anvendelse af kompetencerne, henvise vi til Bente Jensens (2002) ”Kompetence og pædagogisk design”, der har været den primære inspirationskilde. 5 Begrundelsen for at kompetencer i bredden er relevante i teambold er at vi ser på boldspil som et ”samfund”, hvor disse tre kompetencer vigtige for at kunne begå sig. 6 Dette synspunkt udspringer af den mesterlære-teori som Jean Lave og Etienne Wenger har beskrevet i blandt andet ”Praksisfællesskaber” (2004). 7 Denne beskrivelse er en meget kort redegørelse for kompetencematrixen. For en udførlig redegørelse henviser vi til Agergaard, Andersen, Halling og Worm (2005: 41) ”Bolden i spil” samt Bente Jensen ”Kompetence og pædagogisk design” (2002). 8 Inspiration til denne opdeling er hentet fra den engelske tilgang ”teaching games for understanding”, hvor spilforståelse bliver et centralt element. Kategorisering af boldspil rummer udover det taktiske aspekt ligeledes gruppeaspekt der tager afsæt i gruppers kommunikation. For yderligere informationer om kategoriseringen se: ”Bolden i spil”, Agergaard, Andersen, Halling og Worm, Odense Universitetsforlag, 2005 9 Kommunikationsbegrebet i teambold omfatter flere aspekter som fx brug af fælles sprog, kropsprog på banen og verbal kommunikation. 10 Se yderligere beskrivelse af de fire aspekter i teambold i ”bolden i spil” side 41 (Agergaard, Andersen, Halling og Worm, Odense Universitetsforlag, 2005) 11 Roger Caillois: ” Die Spiel des Menschen – Maske und Rausch” (1982) 12 Paidia og ludus er ikke så relevante for ludobasketball men i høj grad for forståelsen og skelnen mellem leg og spil. Paidia karakteriseres som den oprindelige leg, hvor spontanitet, improvisation, fantasi og fornøjelse er fremherskende. Ludus er paidias modsætning, hvilket kommer til udtryk i forudbestemte og fastlåste regler. Ludus er således det aspekt man genkender fra foreningsverdenen hvor fodboldreglerne er klart definerede og ikke til at ændre midt i kampens hede. Paidia er den type lege Halling m. fl (2005) og Halling & Laursen (1999) henviser til i deres beskrivelse af legen. 13 Vi benævner denne form for fremmediagttagelse som er et begreb Lars Qvortrup beskriver i ”det vidende samfund” og ”det lærende samfund”. 2


Ludobasket