Issuu on Google+

Tårnby Gymnasium & HF

Undervisningsmiljøvurdering 2012/13     Indhold    

     

Punkt     1     2     3     4     5   A   B     6       Bilag   A  

Emne     Undersøgelses  hovedkonklusioner     Anbefalinger     Baggrund  og  metode     Hovedresultater  UMV  2012/13     Fokusområder   TG’s  elever  og  den  faglige  kode   Hvilke  elever  er  det,  der  er  utilfredse?     Udviklingen  2008-­‐2010-­‐2012         Undervisningsmiljøundersøgelsen  2010.     Forslag  til  tiltag.       B   Karakteroversigt               Tillæg   Tabelsamling  (Svarfordeling)          

Side     2     3     5     6       11   18     21           26     27              

Evalueringsudvalget  (JG,  HA,  MB,  SP),  september  2013.  

1


1.    Undersøgelsens  hovedkonklusioner       Når   man   som   her   evaluerer   elevernes   trivsel   og   tilfredshed   med   undervisningen   mm.,   bør   man   skelne  mellem  eksterne  og  interne  faktorer,  der  kan  være  afgørende  for  elevernes  læring  og  gen-­‐ nerelle   trivsel   på   en   uddannelsesinstitution.     De   faktorer,   som   vi   har   størst   mulig   indflydelse   på   er   selvsagt  de  interne.  Relevante  interne  faktorer  er  fx  elevernes  oplevelse  af  undervisningen  og  de-­‐ res  relation  til  deres  undervisere.    Det  er  områder,  som  vi  som  uddannelsesinstitution  og  lærere   kan  have  direkte  indflydelse  på.  Her  er  UMV  -­‐  undersøgelsens  hovedkonklusion,  at  eleverne  på  TG   i  langt  overvejende  grad  er  tilfredse  med  undervisningen  og  relationen  til  deres  lærere.     • Ca.   75   %   er   meget   tilfredse   eller   tilfredse   med   lærernes   undervisning   samlet   set,   mens   under  10  %  er  utilfredse.   • Ca.  70  %  mener,  at  forholdet  mellem  lærere  og  elever  er  fint/meget  fint  for  enten  alle  el-­‐ ler  de  fleste  lærere,  mens  ca.  10  %  mener  det  kun  gælder  for  lidt  mindre  end  halvdelen  af   lærerne  eller  færre.     • Ca.  80  %  mener,  at  over  halvdelen  af  lærerne  er  lydhøre  for  elevernes  ønsker  til  under-­‐ visningen.     • Ca.  75  %  mener,  at  variationen  i  undervisningen  er  god  eller  meget  god.  Dog  mener  ca.  25   %,  at  der  er  for  lidt  variation.       • Ca.   75   %   finder   inddragelsen   af   IT   i   undervisningen   passende,   god   eller   meget   god,   mens   ca.  23  %  dog  mener,  at  IT-­‐bruges  for  lidt  eller  forkert.     De  mindre  positive  resultater  af  undersøgelsen  består  i,  at  ca.  40  %  af  eleverne  har  svært  ved  at   knække  koden,  at  en  del  elever  forbereder  sig  alene,  i  mindre  grad,  samt  at  elevernes  egen  ople-­‐ velse  af  udbyttet  af  undervisningen  samlet  set  ikke  kommer  til  udtryk  i  elevernes  karaktergennem-­‐ snit,  der  ligger  lavere  end  forventet.       Det  er  evalueringsudvalgets  opfattelse,  at  der  er  en  klar  sammenhæng  mellem  førstnævnte  inter-­‐ ne   faktorer   (undervisningen   og   relationen   til   underviserne)   og   elevernes   gennerelle   tilfredshed   med  TG.  Fx  viser  krydstabeller  en  sammenhæng  mellem  lærernes  undervisning  og  tilfredshed  med   TG.  Når  90  %  generelt  er  glade  for  at  gå  på  TG,  knap  95  %  kan  anbefale  skolen  til  andre  og  ca.  80  %   bedømmer  TG  som  en  meget  god  eller  god  skole,  så  ser  det  altså  ud  til,  at  en  afgørende  faktor  for   dette   skal   findes   i   elevernes   opfattelse   af   kerneydelsen;   undervisning.     Når   elevernes   udbytte   af   undervisningen  skal  forbedres,  ser  dette  altså  ikke  ud  til  at  skulle  ske  med  udgangspunkt  i  elever-­‐ nes  oplevelse  af  undervisningen1.    

      1

 Dog  måske  med  undtagelse  af  IT  og  variation  i  undervisningen.    

2


2.    Anbefalinger     Med  baggrund  i  undersøgelsens  resultater  vil  udvalget  foreslå  følgende  tiltag:     Variation  i  undervisningen   Bortset   fra   enkelte   klasser   er   der   generelt   tilfredshed   med   variationen   i   undervisningen.   For   at   sikre   en   endnu   mere   udbredt   tilfredshed,   vil   vi   anbefale,   at   hver   klasses   team   spørger   ind   til   i   hvil-­‐ ket  omfang  undervisningsformen  varieres  og  evt.  tilskynder  til  større  variation.     Undervisningsevaluering   Lærerne   skal   i   de   fleste   klasser   i   højere   grad   gøre   brug   af   undervisningsevalueringer   og   måske   samtidig  klargøre  for  eleverne,  når  der  er  tale  om  egentlig  undervisningsevaluering.  I  evalueringen   bør  indgå  spørgsmål  om  variation  i  undervisningen.  Ledelsen  bør  fortsat  være  opmærksom  på  at   undervisningsevalueringerne  vurderes  i  forbindelse  med  GRUS/MUS-­‐samtalerne.     IT   Den  nuværende  IT-­‐anvendelse  vurderes  som  meget  tilfredsstillende.  Dog  er  ca.  halvdelen  af  ele-­‐ verne  interesserede  i  yderligere  inddragelse  af  IT2.    Det  anbefales,  at  anvendelsen  af  IT  forstærkes.     Lektiehjælp   Det  anbefales,  at  lærerne  -­‐  hvor  det  er  muligt  -­‐  i  højere  grad  tilrettelægger  elevernes  forberedende   arbejde   (lektielæsning,   opgaver)   således,   at   eleverne   motiveres   til   at   arbejde   sammen   og   støtte   hinanden.   Desuden   anbefales   en   fortsættelse   og   udbygning   af   den   institutionaliserede   gensidige   elevhjælp  og  lektiecafeerne.       Forventningsafstemning   De  mange  elevers  manglende  forberedelse  og  opgaveaflevering  står  i  tilsyneladende  modsætning   til  elevernes  opfattelse  af  deres  udbytte  af  undervisningen,  hvor  kun  7  %  siger,  at  de  ikke  får  noget   særligt  udbytte  af  undervisningen.  En  fjerdedel  af  eleverne  synes  ikke,  at  det  er  specielt  krævende   at   gå   i   gymnasiet.   Sammenholdes   dette   med   elevernes   eksamenskarakterer,   tyder   det   på   en   manglende   forståelse   hos   en   stor   del   af   eleverne   af   de   krav   om   arbejdsindsats,   som   gymnasiet   stiller.   Derfor   anbefales   det,   at   det   fortsat   klargøres   for   eleverne,   hvilke   krav   der   stilles   til   deres   forberedelse  og  at  fokus  på  skriftligt  fravær  fastholdes.     Forholdet  mellem  elever  og  lærere   Besvarelsen   af   spørgsmål   4.4   tyder   på,   at   der   i   nogle   tilfælde   kan   være   problemer   i   forholdet   mel-­‐ lem  elever  og  lærer,  idet  20  %  af  eleverne  mener,  at  det  er  hos  lidt  mindre  end  halvdelen  eller  hos   de  færreste  af  lærerne,  at  klassen  retter  sig  efter,  hvad  læreren  siger  og  er  positive  over  for  lære-­‐ rens  initiativer.  Det  anbefales,  at  der  sættes  yderligere  fokus  på  klasserumskulturen.        

2

Kun 5 % synes IT bruges for meget. Jf. Fig. 5.6.

3


Frafald   Ca.  10  %  har  overvejet  at  gå  ud  for  at  gå  på  et  andet  gymnasium.  Blandt  disse  elever  er  der  en  sig-­‐ nifikant  overvægt  af  henviste  elever.  Gruppen  er  antalsmæssig  lille,  men  viser  dog,  at  TG  skal  være   tilbageholdende  med  at  optage  for  mange  henviste  elever.        

4


3.    Baggrund  og  metode       Baggrund   TG   foretog   sidste   undervisningsmiljøvurdering   (UMV)   i   november   2010.   Ifølge   lov   nr.   166   af   14.03.2001  skal  der  foretages  en  revision  af  UMV’en  mindst  hver  tredje  år.  I  lovens  paragraf  7  stil-­‐ les  der  krav  om,  at  UMV’en  skal  indeholde  følgende  elementer:     • kortlægning  af  uddannelsesstedets  fysiske,  psykiske  og  æstetiske  undervisningsmiljø,   • beskrivelse  og  vurdering  af  eventuelle  undervisningsmiljøproblemer,   • udarbejdelse  af  en  handlingsplan,  hvor  det  fremgår,  i  hvilken  takt  og  rækkefølge  de  konsta-­‐ terede  problemer  skal  løses,  og   • forslag  til  retningslinjer  for  opfølgning  på  handlingsplanen   Nærværende  UMV  er  tillige  udvidet  med  en  undersøgelse  af  elevernes  trivsel.   Materialet   Alle  elever  blev  bedt  om  at  udfylde  et  elektronisk  spørgeskema  udarbejdet  af  evalueringsudvalget,   ledelsen  og  med  høring  af  eleverne  (elevrådet).       I   alt   blev   741   elever   spurgt.   Alle   tilstedeværende   elever   fik   på   et   givet   tidspunkt   stillet   tid   til   rådig-­‐ hed   for   besvarelsen.   Mødeprocenten   var   gennemsnitlig   på   ca.   85.   Svarprocenten   på   de   enkelte   spørgsmål  er,  hvor  intet  andet  er  nævnt,  ca.  99  blandt  de  deltagende  elever.     Der  er  få  data  for  2c,  hvorfor  de  i  visse  sammenhænge  er  udeladt,  og  ingen  data  for  2z.  Begge  dele   pga.  tekniske  fejl.     Processen   Undersøgelsen  blev  gennemført  i  slutningen  af  2012.  Et  foreløbigt  materiale  er  blevet  gennemgået   på   et   ledelsesseminar   i   januar   2013   og   evalueringsudvalget   har   efterfølgende   fremlagt   enkelte   delresultater  fra  undersøgelsen  -­‐  dels  til  bestyrelsens  og  dels  til  lærernes  orientering.     Den  foreliggende  rapport  er  tænkt  som  baggrundsmateriale  for  drøftelserne  vedrørende  de  tiltag   og  fokusområder,  som  skolen  vil  iværksætte  og  arbejde  videre  med.     Teknisk  note     Hvor  intet  andet  er  anført,  er  alle  tal  i  figurerne  i  procenttal.  

 

 

5


4.    Hovedresultater     Elevernes  valg  af  TG   Andelen  af  elever,  der  har  søgt  TG  som  1.  eller  2./3.-­‐ønske,  er  klart  større  i  1.g  end  i  2.g  og  3.g,   hvor  antallet  af  ”henviste”  elever,  dvs.  elever  der  oprindeligt  ikke  har  søgt  TG,  er  tilsvarende  min-­‐ dre.  I  1.  HF  er  der  kun  meget  få,  der  ikke  har  søgt  TG.    I  alt  har  knap  80  %  af  eleverne  TG  som  1.   prioritet  (Jf.  figur  2.1  og  2.1b)     Elevtilfredshed   Eleverne   giver   udtryk   for,   at   de   synes   TG   er   en   god   skole   –   kun   ganske   få   (under   3   %)   er   utilfredse   og  synes  TG  er  en  dårlig  skole3.  Generelt  siger  85  %,  at  de  er  glade  for  at  gå  på  TG4  .    

    Undervisningsmiljøet   Undervisningsmiljøet   blev   målt   på   elevernes   opfattelse   af   stemningen   og   fællesskabet   i   klassen,   forholdet  mellem  lærere  og  elever,  og  om  lærernes  er  lydhøre  over  for  eleverne  og  lærernes  un-­‐ dervisning.  Jf.  figur  4.1-­‐4.6     Sammenfattende  kan  det  siges,  at  ca.  60-­‐70  %  af  eleverne  giver  udtryk  for  en  positiv  opfattelse,   mens  10-­‐15  %  giver  udtryk  for  en  negativ  opfattelse.  Under  fokusområdet  ”De  utilfredse”  vil  det   bl.a.  blive  undersøgt,  om  der  er  tale  om  en  fast  gruppe,  der  giver  udtryk  for  en  negativ  holdning  til   de  fleste  spørgsmål  eller  om  utilfredsheden  er  spredt  ud  på  mange  elever.     Undervisningen     Generelt   75  %  af  eleverne  er  tilfredse  med  undervisningen  og  under  10  %  utilfredse5.  Ca.  10  %  siger  også,  at   de  er  utilfredse  med  lidt  under  halvdelens  af  lærernes  undervisning6.     3

 Jf.  fig.  3.4    Jf.  fig.  3.1   5  Jf.  fig.  5.2   4

6


Af   krydstabel   5.1-­‐5.2,   der   kombinerer   den   generelle   holdning   med   en   vurdering   af,   hvor   stor   en   del   af   lærergruppen   vurderingen   vedrører,   fremgår   det,   at   det   er   meget   stort   antal   elever,   der   målt   på   begge   parametre   er   tilfredse   med   lærernes   undervisning   (grøn   skrift),   mens   det   er   et   me-­‐ get  beskedent  antal,  der  er  utilfredse  (rød  skrift).     Krydstabel  5.1-­‐5.2

 5.2  Hvor  t ilfreds  e r  du  samlet  set  med  lærernes  undervisning

5.1  For  hvor  mange lærere  gælder  det  at Alle/næsten  a lle  l ærere De  fleste Lidt  mere  end  halvdelen

Meget  tilfreds

21 14 2

Lidt  mindre  end  halvdelen De  færreste Ingen/næsten  i ngen (tom) Hovedtotal

37

Tilfreds

Ved  i kke

32 328 119 13 5 1 498

Utilfreds

2 30 65 33 3 1 134

Meget  utilfreds

2 13 26 17 2 1 61

Hovedtotal

3 3

  En  fjerdedel  af  eleverne  finder  dog,  at  der  er  for  lidt  variation  i  undervisningen7.    

55 374 199 72 25 6 2 733  

0-­‐5.8.For  lidt  varia^on  i  undervisningen    60.0      50.0      40.0      30.0      20.0      10.0      -­‐         1a  1b  1c  1d  1e   1f  1o  1p  1q  1r  1u  1x  1y  2a  2b   2c   2d  2e   2f  2p  2q  2r  2u  2x  2y  3a  3b   3c   3d  3e  3u  3x  3y  

    Som   det   ses   i   figur   0-­‐5.8   er   der   tale   om   meget   store   forskelle   fra   klase   til   klasse.   Andelen   af   elever   der  synes,  at  der  er  for  lidt  variation  svinger  fra  0  %  til  50  %.         Evaluering  af  undervisningen   UMV’  en  viste,  at  kun  ca.  30  %  af  eleverne  har  evalueret  undervisningen  i  de  fleste  fag  og  ca.  15  %   mente  slet  ikke,  at  de  havde  deltaget  i  en  undervisningsevaluering8.  Ca.  60  %  af  de,  der  har  delta-­‐ get   i   en   evaluering,   mener   den   har   været   nyttig,   mens   ca.   40   %   mener,   at   den   ikke   har   betydet   noget  særligt  eller  direkte  har  været  tidsspilde9.  Opdeles  besvarelser  på  klasser  ses  en  meget  stor   forskel  fra  klasse  til  klasse  og  at  evalueringen  ikke  har  været  særlig  omfattende  i  1.klasserne.  Her   6

 Jf.  fig.  5.1    Jf  fig.  5.8   8  Jf.  fig.  5.3   9  Jf.  fig.  5.4   7

7


skal   der   dog   tages   højde   for   tidspunktet   for   undersøgelsen,   nemlig   november-­‐december,   altså   relativ  kort  tid  efter  skolestart.  Jf.  krydstabel  0-­‐5.1  neden  for.     0-­‐5.3  Er  klassen  i  dette  skoleår  blevet  inddraget  i  en  evaluering  af  undervisningen  i  et  eller  flere   fag?   Svar:  Har  evalueret  i  alle/de  fleste  fag.  Pct.    80.0      70.0      60.0      50.0      40.0      30.0      20.0      10.0      -­‐         1a  1b  1c  1d  1e   1f   1o  1p  1q  1r  1u  1x  1y   2a  2b  2c  2d  2e   2f   2p  2q  2r  2u  2x  2y   2z  3a  3b  3c  3d  3e  3u  3x  3y  

  5.2-­‐5.3  Tilfredshed  med  undervisningen/undervisningsevaluering10   16   14   12   10   8   6  

Meget  jlfreds  

4  

Ujlfr./meget  ujlfr.  

2   0   Vi  har  evaluereret   Vi  har  evaluereret   Vi  har  evaluereret   undervisningen  i   undervisningen  i  de   undervisningen  i   alle/næsten  alle  fag   fleste  fag   enkelte  fag  

Vi  har  ikke   evaluereret   undervisningen  i   nogen  fag  

  Undervisningsevalueringen   synes   desuden   at   forøge   tilfredsheden   med   undervisningen.   I   hvert   fald  er  eleverne  i  de  klasser,  der  har  evalueret  i  næsten  alle  fag  mere  tilfredse  med  undervisningen   end  de  elever,  der  ikke  har  evalueret.   Elevstøtte     Spørgsmål  4.7-­‐4.9  handlede  om  elevernes  opfattelse  af,  om  de  kunne  få  hjælp  til  faglige,  studie-­‐ mæssige  og  personlige  problemer.  På  alle  tre  spørgsmål  er  besvarelserne  overvejende  positive.   Kun  mellem  5  %  og  10  %  er  utilfredse  med  den  hjælp,  som  skolen  kan  tilbyde.   10

 Kategorierne  ”tilfreds”  og  ”ved  ikke”  er  udeladt.

8


IT   Eleverne  er  meget  positive  over  for  anvendelsen  af  IT,  som  de  enten  finder  er  passende  eller  skal   bruges  endnu  mere11.     Elevernes  arbejdssituation     Arbejdsbelastning   Eleverne   føler,   at   de   i   enkelte   perioder   er   stressede.   Det   er   ganske   naturligt   i   et   system   med   veks-­‐ lende  forløb,  eksaminer,  prøver  m.m.  Det  kan  måske  undre,  at  25  %  sjældent  eller  aldrig  føler  sig   stressede.  Omvendt  er  der  en  gruppe  –  også  på  25  %  -­‐  der  ofte  eller  næsten  altid  er  stressede.           6.1-­‐6.4.  ”Hvor  forberedt  er  du”  fordelt  efter  hvor  stresset  elev  føler  han/hun  er.   Forberedt  jl  (næsten)  alle  jmer   Forberedt  jl  de  fleste  jmer   Kun  forberedt  jl  få  jmer  

Forberedt  jl  nogle  af  jmerne  

Næsten  aldrig/aldrig  forberedt  

 50.0      45.0      40.0      35.0      30.0      25.0      20.0      15.0      10.0      5.0      -­‐         Ja  næsten  aljd/aljd  

Ja,  ole  

Ja,  i  enkelte  perioder  

Stresset?  

Sjældent  

Nej  aldrig/næsten   aldrig  

    Figuren  viser  nok  lidt  overraskende,  at  de,  der  er  forberedt  til  alle  timerne,  er  de  mindst  stressede!   Omvendt   er   de,   der   næsten   aldrig   forbereder   overrepræsenteret   i   gruppen   der   næsten   altid   er   stresset.     Arbejdsindsats   Eleverne  vurderer  selv,  at  de  er  ganske  aktive  i  timerne.  60  %  siger,  de  er  aktive  i  de  fleste  eller   næsten  alle  timer12.  Vi  undersøger  elevernes  arbejdsindsats  i  fokusområde  5A  med  fokus  på,  om   eleverne  har  knækket  den  faglige  kode  for  at  gå  på  TG,  når  de  mener,  at  de  er  ganske  aktive  og   samtidig  præsterer  under  den  forventede  præstation.           11

 Jf.  fig.  5.5,  5.6  og  5.7.    Jf.  Fig.  6.2.  

12

9


Udbytte   80   %   mener,   at   de   får   et   tilfredsstillende   fagligt   udbytte   af   undervisningen.   Der   er   dog   7   %,   der   mener,  at  de  ikke  får  noget  særligt  udbytte  eller  slet  intet  udbytte13.  Ikke  så  overraskende  er  der   en  positiv  sammenhæng  mellem  graden  af  forberedthed  og  udbytte  af  undervisningen.  Man  kan   måske  undre  sig  over,  at  sammenhængen  ikke  er  mere  udtalt!     6.4-­‐6.9  Forberedelse  og  udbytte   Forberedt  jl  (næsten)  alle  jmer   Forberedt  jl  de  fleste  jmer   Forberedt  jl  nogle  af  jmerne  

Kun  forberedt  jl  få  jmer  

Næsten  aldrig/aldrig  forberedt  

 80.0      70.0      60.0      50.0      40.0      30.0      20.0      10.0      -­‐        

Ja,  i  høj  grad  

Ja,  i  nogen  grad  

Ved  ikke  

Nej,  ikke  særlig  

Nej,  overhovedet   ikke  

Udbytte       De  fysiske  rammer   Omkring   85-­‐90   %   af   eleverne   synes   undervisningslokalerne   og   de   fælles   rum   er   tilfredsstillende,   gode  eller  meget  gode  og  60  %  mener  der  er  gode  gruppearbejdspladser14.     Sikkerhed  og  sundhed   Næsten   60   %   bruger   tid   på   at   lave   eller   medbringe   sund   og   varieret   kost   som   madpakke15.   Ved   bedømmelsen   af   kantinens   udbud,   viser   det   sig,   at   en   stor   gruppe   af   de   der   bruger   tid   på   sund   mad  ikke  synes,  at  kantinen  giver  mulighed  for  at  købe  sund  og  varieret  mad.  Henholdsvis  43,8  %   og  25,1  %  synes  ikke,  at  det  er  muligt  jf.  tabel  8.4-­‐8,5     8.4-­‐8.5     8.4  ...Bruger  du  tid  på Ja,  i  høj  grad Ja,  i  nogen  grad

8.5  Giver  kantinen  mulighed  for…. Nej,  i kke  særlig Nej,  slet  i kke                                                            22,9                                                        20,8                                                            18,3                                                              6,8  

13

 Jf.  Fig.  6.9  Jf.  Fig.  7.1,  7.2,7.4   15  Jf.  Fig.  8.4 14

10


5.    Fokusområder    

Vi  har  i  2012  undersøgelsen  valgt  at  fokusere  på  følgende  områder:   • •

TG’s  elever  og  den  faglige  kode  (5A)   Hvilke  elever  er  det,  der  er  utilfredse?  (5B)  

5  A.  Fokusområde.  TG’s  elever  og  den  faglige  kode     40  %  af  eleverne  har  ikke  knækket  koden  for  at  gå  i  gymnasiet/HF   UMV’en  viser,  at  40  %  af  eleverne  udviser  svag  til  manglende  aktivitet  i  timerne  og  stort  set  ikke   forbereder  sig  til  timerne.  Samtidig  har  80  %  af  eleverne  en  oplevelse  af,  at  de  har  et  højt  fagligt   udbytte  af  undervisningen,  samt  at  det  er  ret  krævende  at  gå  på  TG.  Således  er  der  et  misforhold   mellem  elevernes  egne  opfattelse  af  at  gå  i  gymnasiet/HG  og  det  faktuelle  udbytte,  hvor  de  præ-­‐ sterer  under  forventet.     UMV’en  viser,  at  60  %  af  eleverne  mener,  at  de  er  aktive  i  timerne  og  forbereder  sig  til  timerne.   Herunder  vil  vi  undersøge,  hvilken  kvalitet  har  elevernes  forberedelse  og  hvor  hyppigt  afleverer  de   skriftlige  opgaver?     Faglig  aktivitet  i  timerne       6.2  Hvor  faglig  ak^v  er  du  i  ^merne?   50   45   40   35   30   25   20   15   10   5   0   Akjv  i  stort  set   Akjv  i  de  fleste   Akjv  af  og  jl   Akjv  i  få  jmer   Næsten  aldrig/ alle  jmer   jmer   aldrig  akjv  

 

11


6.3  Tager  du  selv  ini^a^v  ^l  at  være  faglig  ak^v  i  ^merne   eller  er  det  kun,  når  du  bliver  spurgt?    40.0      35.0      30.0      25.0      20.0      15.0      10.0      5.0      -­‐        

 35.4    

 37.5    

 16.8      9.2      1.2     Tager  selv   inijajv  i  alle/ næsten  alle   jmer  

Tager  ole   Tager  af  og  jl   Tager  sjældent   Tager  næsten   inijajv  selv   inijajv  selv   inijjv  selv   aldrig/aldrig   inijajv  selv  

    I   figur   6.2   fremgår   det,   at   ca.   62   %   af   eleverne   mener,   at   de   er   faglig   aktive   i   de   fleste   timer.   Dette   skal   ses   i   sammenhæng   med,   at   ca.   52   %   mener,   at   de   selv   tager   initiativ   til   faglig   aktivitet   i   ti-­‐ merne   i   figur   6.3.   Omvendt   mener   40   %,   at   de   kun   er   aktive   og   selv   tager   initiativ   af   og   til   eller   sjældent.  Disse  tal  fortæller,  at  der  kan  være  en  tendens  til,  at  klasserumskulturen  på  TG  er  splittet   i  spørgsmålet  om  at  leve  op  til  lærernes  krav  om  faglig  aktivitet  og  eget  initiativ  som  grundlag  for   læring.  Denne  tendens  kan  måske  læses  i  figur  4.2  nedenfor?      

    Denne  tendens  skal  ses  i  lyset  af,  at  80  %  af  eleverne  er  tilfredse  med  at  gå  på  TG  (figur  3.1)  og   anser  TG  som  en  god  skole  (figur  3.4).  60  %  af  eleverne  oplever,  at  der  er  et  godt  forhold  mellem   elever  og  lærere  (figur  4.3)  og  at  lærerne  er  lydhøre  overfor  elevernes  ønsker  til  undervisningen   (figur  4.5).  Samlet  set  er  over  70  %  tilfredse  med  lærernes  undervisning  i  figur  5.2  nedenfor:        

12


5.2  Hvor  ^lfreds  er  du  samlet  set  med  lærernes  undervisning    80.0    

 69.4    

 70.0      60.0      50.0      40.0      30.0    

 16.8    

 20.0      10.0    

 8.3    

 5.1    

 0.4    

 -­‐         Meget  jlfreds  

Tilfreds  

Ved  ikke  

Ujlfreds  

  Krydstabel  1  (figur  4.3-­‐6.3)  

Meget  ujlfreds  

 

 70.0      60.0      50.0    

Tager  selv  inijajv  i  alle/næsten   alle  jmer  

 40.0    

Tager  ole  inijajv  selv  

 30.0    

Tager  af  og  jl  inijajv  selv  

 20.0    

Tager  næsten  aldrig/aldrig   inijajv  selv/sjældent  

 10.0      -­‐         alle     De  fleste   halvdelen  halvdelen   De   næsten   lærere   færreste   ingen  

    I  krydstabel  1  (figur  4.3-­‐6.3)  kan  vi  se  en  sammenhæng  mellem  elevernes  initiativ  i  timerne  i  figur   6.3   og   forholdet   til   lærerne   i   figur   4.3.   Det   er   markant,   at   elevernes   initiativ   i   timerne   ikke   er   afhængig  af  deres  forhold  til  læreren,  se  f.eks.  initiativ  for  de  elever,  der  kan  lide  de  fleste  lærere   og  halvdelen  af  lærererne.  Dog  ser  det  ud  til,  at  det  har  en  vis  betydning  marginalt  i  forhold  til  de   elever,   der   kan   lide   alle   lærere   (blå   søjle)   og   de   elever,   der   kan   lide   de   færreste   (lilla   søjle).     Spørgsmålet  er,  hvem  er  de  10  procent  utilfredse  elever?  Som  vi  vil  prøve  at  besvare  i  afsnit  5B.         Kan  vi  indkredse  problemet?     Spørgsmålet  er,  om  den  svage  til  manglende  faglige  aktivitet  er  et  udtryk  for  elevernes  faglige  ev-­‐ ner  og/eller  deres  manglende  forståelse  af,  hvad  det  kræver  af  dem  at  gå  på  TG?  I  begge  tilfælde   viser  tallene,  at  halvdelen  af  de  741  elever  i  UMV’en  ikke  har  knækket  koden  for  at  gå  på  TG.  Har   eleverne  på  TG  en  forståelse  af,  at  de  skal  arbejde  for  faglige  resultater  med  deres  arv  og  miljø?  -­‐   og  er  det  et  område,  som  TG  kan  sætte  fokus  på  for  at  højne  elevernes  aktivitet  og  initiativ  i  ti-­‐

13


merne?   Samtidig   mener   70   %   af   eleverne,   at   de   får   et   fagligt   udbytte   af   undervisningen   (figur   6.9)   trods  40  %  der  ikke  er  faglig  aktive  eller  tager  initiativ  i  timerne.       Spørgsmålet  er,  om  eleverne  oplever,  at  der  er  en  sammenhæng  mellem  hvor  ofte  de  selv  tager   initiativ  til  aktivitet  i  timerne  og  deres  udbytte  af  undervisningen,  se  krydstabel  2  nedenfor:       Krydstabel  2  (figur  6.4  og  6.3)      80.0      70.0      60.0      50.0      40.0      30.0      20.0    

Tager  selv  inijajv  i  alle/næsten  alle   jmer   Tager  ole  inijajv  selv   Tager  af  og  jl  inijajv  selv  

 10.0      -­‐        

Tager  sjældent/næsten  aldrig/aldrig   inijajv  selv  inijjv  selv  

    Hvem  oplever,  at  de  lærer  noget?  Det  er  markant,  at  elever,  der  sjældent  og  næsten  aldrig  tager   initiativ   i   timerne   oplever,   at   de   lærer   noget   i   timerne   ved   at   svare   ”Ja,   i   nogen   grad”.   Hvilket   ikke   stemmer   overens   med   moderne   læringsteori,   men   kunne   hænge   sammen   med   den   stigende   brug   af   elevaktiverende   arbejdsformer   på   TG.   Omvendt   er   der   en   sammenhæng   mellem   hvor   aktiv   ele-­‐ ven  er  og  hvor  højt  udbytte,  de  oplever  at  få  af  undervisningen.  Men  det  kan  undre,  at  sammen-­‐ hængen  ikke  er  større.         Hvem  oplever,  at  de  ikke  lærer  noget?  Her  er  det  også  markant,  at  elever,  der  sjældent  og  næsten   aldrig   tager   initiativ   i   timerne   oplever,   at   de   ”ikke   ved”,   om   de   lærer   noget,   eller   svarer:   ”nej,   ikke   særlig”  eller  ”nej,  overhovedet  ikke”.  Hvilket  hænger  fint  sammen  med  moderne  læringsteori.       Hvor  krævende  er  det  at  gå  på  TG?     75,3  %  af  eleverne  oplever,  at  det  er  meget  eller  ret  krævende  at  gå  i  gymnasiet/HF  på  trods  af  de   40  %,  der  ikke  er  faglig  aktive  eller  tager  initiativ  i  timerne.  I  krydstabel  3  er  det  dog  markant  og   overraskende,  at  der  ikke  er  en  sammenhæng  mellem  initiativ  i  timerne  og  hvor  krævende,  eleven   oplever  det  at  gå  i  gymnasiet.  Her  krydstabel  3  nedenfor:      

14


Krydstabel  3  (figur  6.1  og  6.3)      80.0      70.0      60.0      50.0    

Meget  krævende  

 40.0      30.0    

Ret  krævende  

 20.0    

Ikke  specielt  krævende  

 10.0    

Nemt/meget  nemt  

 -­‐         Tager  selv  inijajv  i  Tager  ole  inijajv   alle/næsten  alle   selv   jmer  

Tager  af  og  jl   Tager  sjældent   inijajv  selv   inijjv  selv/næsten   aldrig/aldrig   inijajv  selv  

 

  Kvaliteten  af  elevernes  forberedelse         6.4  Hvor  forberedt  er  du  ^l  ^merne?    45.0      40.0      35.0      30.0      25.0      20.0      15.0      10.0      5.0      -­‐        

 39.7      27.4      22.0    

 7.4    

 3.5    

Forberedt  jl   Forberedt  jl   Forberedt  jl   Kun  forberedt  Næsten  aldrig/ (næsten)  alle   de  fleste  jmer   nogle  af   jl  få  jmer   aldrig   jmer   jmerne   forberedt  

    I  figur  6.4  fremgår  det,  at  ca.  40  %  af  eleverne  er  forberedt  til  nogle  eller  få  af  timerne,  dvs.  at  de   møder  dårligt  forberedte  op  til  en  undervisningsdag.  Omvendt  må  vi  spørge  os  selv,  hvad  forbin-­‐ der  60  %  af  eleverne  med  at  være  forberedte  til  timerne?    

15


6.5  Hvordan  forbereder  du  dig  ^l  ^merne?    83.1    

 90.0      80.0      70.0      60.0      50.0      40.0      30.0      20.0      10.0      -­‐        

 15.0      1.9     Aljd/næsten  aljd   sammen  med  andre  

Ole  sammen  med   andre  

Aljd/næsten  aljd   alene  

    Her  er  det  markant,  at  83,1  %  af  eleverne  altid/næsten  altid  forbereder  sig  alene  og  med  tanke  på   elevernes   arv   og   miljø   virker   det   ikke   kvalitetssikrende.   Denne   pointe   understreges   af,   at   eleverne   arbejder   mere   og   mere   alene   i   2.g.   og   3.g.   i   fordelingen   af   svar   på   hver   årgang   i   figur   6.5   b   neden-­‐ for:         Tabel  6.5  b   Aljd/næsten  aljd  sammen  med  andre   Ole  sammen  med  andre   Aljd/næsten  aljd  alene    100.0      80.0      60.0      40.0      20.0      -­‐         1g  

     

2g  

3g  

1HF  

2HF  

 

16


6.6  Får  du  hjælp  ^l  dine  lek^er  af  dine  forældre?    90.0      80.0      70.0      60.0      50.0      40.0      30.0      20.0      10.0      -­‐        

 80.7    

 8.8    

 9.5    

 1.0    

Ja,  både  de   Ja,  men  næsten   Ja,  men  næsten   Nej,  næsten   mundtlige  og   kun  de  skrillige   kun  de   aldrig/kun   skrillige   mundtlige   enkelte  gange  

 

 

6.7  Får  du  hjælp  ^l  dine  lek^er  af  ANDRE  end  dine   forældre?    80.0      70.0      60.0      50.0      40.0      30.0      20.0      10.0      -­‐        

 70.7    

 15.2    

 13.8      0.3     Ja,  både  de   mundtlig  og   skrillige  

Ja,  men  næsten   Ja,  men  næsten   Nej,  næsten   kun  de   kun  de  skrillige   aldrig/kun   mundtlige   enkelte  gange  

    I  figur  6.6  fremgår  det,  at  80,7  %  ikke  får  hjælp  til  lektierne  af  deres  forældre  og  70,7  %  får  heller   ikke  hjælp  af  andre  i  figur  6.7.  Således  bliver  vi  nødt  til  at  spørge  os  selv,  hvilken  kvalitet  er  der  i   elevernes   forberedelse,   når   de   sidder   alene   med   lektierne   og   uden   mulighed   for   støtte   både   i   hverdagen,  ved  de  større  skriftlige  opgaver  og  i  eksamensforberedelsesperioden?       Således  kan  det  påvises,  at  eleverne  på  TG  kan  styrke  frekvensen  af  lektielæsningen  og  deres  ud-­‐ bytte  af  lektielæsningen  ved  at  deltage  i  lektiecafeer,  aftalte  læsegrupper,  samtaler  med  rollemo-­‐ deller,  mentorordninger  etc.    

17


Skriftlige  opgaver        6.8  Mangler  du  at  aflevere  opgaver?    70.0      60.0    

 57.7    

 50.0      40.0    

 32.5    

 30.0      20.0      10.0    

 8.7    

 1.0    

 -­‐         Mangler  ikke  at   Mangler  at   Mangler  at   Mangler  at   aflevere  nogen   aflevere  enkelte   aflevere  en  del   aflevere  de   opgaver   opgaver   opgaver   fleste  opgaver  

    I   figur   6.8   fremgår   det,   at   43,3   %   mangler   at   aflevere   skriftlige   opgaver,   hvilket   ikke   kan   overraske   os,  når  UMV’en  har  vist  at  samme  procentdel  ikke  er  faglig  aktiv  i  timerne,  ikke  tager  initiativ  til   faglig   aktivitet   i   timerne,   forbereder   sig   kun   til   få   timer   og   sidder   alene   med   lektierne.   Således   vir-­‐ ker  det  som  gode  tiltag  med  elevaktiverende  arbejdsformer,  omlagt  elevtid  og  styrkelse  af  skrift-­‐ lighed  i  fagene  generelt,  men  vil  disse  tiltag  kunne  løse  problemet  med,  at  eleverne  sidder  alene   med  de  større  skriftlige  opgaver  udenfor  skoletiden  og  til  studentereksamen  jf.  tendensen  til  fald  i   karaktergennemsnit  ved  de  skriftlige  eksamener  i  forhold  til  årskarakteren  (se  Bilag  B:  Gymnasie-­‐ karakterer  for  fagniveau  A  for  studenterne  2011  og  2012)?          

5  B.  Fokusområder.  Hvilke  elever  er  det,  der  er  utilfredse?    

Er  der  forskel  på  tilfredsheden  hos  henviste  elever  og  elever,  der  har  søgt  TG?   Man  kan  sammenligne  henviste  elever  og  elever,  der  har  valgt  TG  selv  på  flere  parametre  for  at   finde   ud   af,   om   der   er   forskel   på   de   to   elevgrupper.   Det   gøres   ved   at   lave   krydstabeller   mellem   spørgsmål   2.1   (Søgte   du   oprindeligt   om   at   komme   på   Tårnby   Gymnasium   &   HF?)   og   følgende   spørgsmål:16   3.1  Er  du  generelt  glad  for  at  gå  på  TG?  Pct.   3.4  Hvordan  vil  du  alt  i  alt  bedømme  TG?  Som  en  ...   3.7  Har  du  inden  for  de  sidste  to  måneder  seriøst  overvejet  at  gå  ud  af  skolen?   5.2  Hvor  tilfreds  er  du  samlet  set  med  lærernes  undervisning   6.4  Hvor  forberedt  er  du  til  timerne?     16

 Krydstabellerne  er  blevet  χ2-­‐testet  på  et  5  %  signifikansniveau.  

18


Det   kunne   også   være   interessant   at   finde   ud   af,   om   der   er   en   sammenhæng   mellem   tilfredshed   med  undervisning  og  forberedelse.  Derfor  er  der  lavet  en  krydstabel  mellem  spørgsmål  5.2  (Hvor   tilfreds  er  du  samlet  set  med  lærernes  undervisning)  og  6.4  (Hvor  forberedt  er  du  til  timerne?).     Krydstabel  2.1  &  3.1  Er  du  generelt  glad  for  at  gå  på  TG?  Pct.     Ja,  meget/i  no-­‐ hverken/eller   Nej,  ret/meget   Hovedtotal   gen  grad   utilfreds   Ja,  søgte  TG   581  (570)   72  (79)   15  (19)   668   Nej,  henvist   47  (58)   15  (8)*17   6  (2)*   68   Tallene  i  parentes  angiver  de  forventede  værdier,  hvis  der  ingen  forskel  er  mellem  Ja,  søgte  TG  og  Nej,  hen-­‐ vist.    

Der  er  signifikant  forskel  mellem  de  elever,  der  oprindelig  søgte  TG  (Ja)  og  de  henviste  (Nej)18,  idet   de  der  oprindelig  søgte  TG  både  er  noget  mere  tilfredse  og  klart  mindre  utilfredse  end  de  henviste.   Sammenhængen  er  illustreret  i  figuren  neden  for  (2.1-­‐3.1).   2.1-­‐3.1     Ja,  meget  

Ja,  i  nogen  grad  

Hverken  glad  eller  ujlfreds   Nej,  ret/meget  ujlfreds   50   40   30   20   10   0   Ja,  TG  var  mit  1.  ønske  

Ja,  men  TG  var  ikke  mit  1.   Nej,  har  oprindeligt  ikke   ønske     ønsket  at  gå  på  TG  

Krydstabel  2.1  &  3.4  Hvordan  vil  du  alt  i  alt  bedømme  TG?  Som  en  ...     (Meget)  god  sko-­‐ Hverken/eller   (Meget)  dårlig   le   skole   Ja,  søgte  TG   560  (549)   96  (103)   13  (17)   Nej,  henvist   44  (55)   17  (10)*19   6  (2)*  

 

Hovedtotal   669   67  

Tallene  i  parentes  angiver  de  forventede  værdier,  hvis  der  ingen  forskel  er  mellem  Ja,  søgte  TG  og  Nej,  hen-­‐ vist.  Tabel   2.1-­‐3.4   viser,   at   der   er   signifikant   forskel   mellem   de   elever,   der   oprindelig   søgte   TG,   der  

er  de  mest  tilfredse  og  de  henviste,  der  er  de  mest  utilfredse20  

17

 De  med  *  markerede  felter  giver  de  største  bidrag  til  testværdien   χ 2 = 18,3 .   Dog  er  der  så  få  elever  i  de  med  *  markerede  felter,  at  en  lille  ændring  i  antallet,  ville  føre  til  konklusionen,  at  der   ingen  forskel  er  mellem  de  elever,  der  oprindelig  søgte  TG  og  de  henviste. 19  De  med  *  markerede  felter  giver  de  største  bidrag  til  testværdien   χ 2 = 18,3 .   18

19


Krydstabel  2.1  &  3.7  Har  du  inden  for  de  sidste  to  måneder  seriøst  overvejet  at  gå  ud  af  skolen?    

Nej  

Ja,  andre  grunde  

Ja,  søgte  TG   Nej,  henvist  

525  (514)   41  (52)  

74  (77)   11  (8)  

Ja,  anden   ungd.udd   19  (22)   5  (2)*  

Ja,  andet  gym/hf   49  (54)   11  (6)*  

Tallene  i  parentes  angiver  de  forventede  værdier,  hvis  der  ingen  forskel  er  mellem  Ja,  søgte  TG  og  Nej,  hen-­‐ vist.    

Tabel   2.1-­‐3.4   viser,   at   der   er   signifikant   forskel   mellem   de   elever,   der   oprindelig   søgte   TG,   der   i   højere  grad  har  overvejet  at  gå  ud  (især  til  andre  gymnasier)  end  de  elever,  der  oprindeligt  søgte   TG21.     Krydstabel  2.1  &  5.2  Hvor  tilfreds  er  du  samlet  set  med  lærernes  undervisning     (Meget)  tilfreds   Ved  ikke   (Meget)  utilfreds   Ja,  søgte  TG   489  (485)   120  (122)   56  (58)   Nej,  henvist   45  (49)   14  (12)   8  (6)   Tallene  i  parentes  angiver  de  forventede  værdier,  hvis  der  ingen  forskel  er  mellem  Ja,  søgte  TG  og  Nej,  hen-­‐ vist.    

Der  er  ingen  signifikant  forskel  mellem  de  elever,  der  oprindelig  søgte  TG  og  de  henviste.     Krydstabel  2.1  &  6.4  Hvor  forberedt  er  du  til  timerne?  

  Ja,  søgte  TG   Nej,  henvist  

Forberedt  næsten  al-­‐ le/fleste  timer   398  (400)   42  (40)  

Forberedt  nogle  timer   191  (191)   19  (19)  

forberedt  få  ti-­‐ mer/næsten  aldrig   74  (73)   6  (7)  

Tallene  i  parentes  angiver  de  forventede  værdier,  hvis  der  ingen  forskel  er  mellem  Ja,  søgte  TG  og  Nej,  hen-­‐ vist.    

Der  er  ingen  signifikant  forskel  mellem  de  elever,  der  oprindelig  søgte  TG  og  de  henviste.    

Krydstabel  5.2  (Hvor  tilfreds  er  du  samlet  set  med  lærernes  undervisning)  og  6.4  (Hvor  forberedt   er  du  til  timerne?)     Forberedt  næsten  al-­‐ Forberedt  nogle  timer   forberedt  få  ti-­‐ le/fleste  timer   mer/næsten  aldrig   (Meget)  tilfreds   358  (321)   139  (154)   37  (59)   (Meget)  utilfreds   28  (37)   17  (18)   17  (7)   Ved  ikke   53  (81)   54  (39)   27  (15)   Tallene  i  parentes  angiver  de  forventede  værdier,  hvis  der  ingen  forskel  er  mellem  Ja,  søgte  TG  og  Nej,  hen-­‐ vist.  Der  er  signifikant  forskel  mellem  de  elever,  der  oprindelig  søgte  TG  og  de  henviste.  Jo  større  forbere-­‐ delse,  jo  højere  tilfredshed.    

20

Se note 18.  Se  note  18.  

21

20


6.    Udviklingen  2008-­‐2010-­‐2012.         TG  har  i  de  seneste  år  gennemført  tre  undervisningsmiljøvurderinger:  i  2008,  2010  og  2012.  Ved   undersøgelserne   er   der   brugt   forskellige   undersøgelsesmetoder.   I   2008   blev   der   anvendt   alminde-­‐ lige  spørgeskemaer,  der  blev  udleveret  til  et  struktureret  udvalg  af  elevpopulationen.  I  2010  blev   alle  elever  spurgt  elektronisk  af  et  eksternt  firma,  der  samtidigt  foretog  den  samme  undersøgelse   på  andre  skoler,  hvilket  gjorde  det  muligt  at  sammenligne  TG  med  andre  skoler.    Desværre  er  da-­‐ taene   ikke   direkte   anvendelige   ved   en   sammenligning,   da   alle   tal   er   relative,   dvs.   indekstal   sat   i   forhold  til  hvordan  andre  skolers  elever  har  svaret.  I  2012  blev  samtlige  elever  spurgt  elektronisk   ved   en   intern   undersøgelse,   der   i   højere   grad   gjorde   det   muligt   at   målrette   spørgsmålene   efter   TG’s  behov.     Undersøgelsesresultaterne   er   således   ikke   direkte   sammenlignelige,   men   vi   har   tilstræbt   at   en   række  spørgsmål  går  igen  i  de  forskellige  undersøgelser22.     Neden  for  er  elevtrivslen  og  undervisningsmiljøet  i  de  to  undersøgelser  sammenlignet.      

Sammenligning  2008-­‐2012     Elevtrivslen  

  Er  du  generelt  glad  for  at  gå  på  TG23?   60   50   40   30  

2008  

20  

2012  

10   0   Ja  meget  

ja  i  nogen  grad  

Hverken/eller  

Nej,  ret  ujlfreds  

Nej,  meget   ujlfreds  

    Eleverne  udviser  gennemgående  stor  tilfredshed  med  at  gå  på  TG.  I  UMV  2008  giver  over  90  %  af   eleverne  udtryk  for  en  positiv  holdning,  mens  under  3  %  giver  udtryk  for  en  negativ  holdning.  Altså   en  meget  høj  grad  af  tilfredshed.  I  2012  er  resultatet  næsten  det  samme:  85  %  er  tilfredse,  og  kun   et  meget  lille  antal  (under  3  %)  er  utilfredse.        

22

 Der  kan  være  mindre  variationer  i  spørgsmålsformuleringen.    Jf.  Fig.  3.1

23

21


Har  du  inden  for  de  sidste  to  måneder  seriøst  overvejet  at  gå  ud  af  skolen24?   90   80   70   60   50  

2008  

40  

2012  

30  

2012  i  alt  

20   10   0   JA  

JA  i  alt  2012    -­‐>  andet   gymn  

 -­‐>  anden   uddan  

 -­‐>  andet       Ikke  for  alvor  

NEJ  

    Resultaterne   for   2008   og   2012   er   ikke   direkte   sammenlignelige.   Men   der   er   stadig   10-­‐20   %,   der   reelt   overvejer   at   gå   ud.   I   2012-­‐undersøgelse   er   besvarelsen   opdelt   efter   årsag,   og   det   det   ses,   cirka  halvdelen  af  dem  der  overvejer  at  gå  ud  tænker  på  at  gå  på  et  andet  gymnasium.         Undervisningsmiljøet   Tages   der   hensyn   til   den   forskellige   spørgsmålsformulering   og   kategorisering,   synes   der   ikke   at   være  nogen  væsentlig  ændring  i  elev-­‐lærer  relationen.       På   spørgsmålet   om,   hvordan   eleverne   helt   overordnet   så   på   forholdet   mellem   elever   og   lærere,   svarede  65  %  i  2008  at  det  var  fint/meget  fint,  mens  9  %  svarede  det  var  dårligt/meget  dårligt.  I   2012   svarede   70   %   at   det   var   fint/meget   fint   hos   de   fleste   lærere,   3   %   svarede   at   det   ikke   var   fint/meget  fint  hos  de  færreste  lærere25.  Altså  en  meget  begrænset  egentlig  utilfredshedshed.  

 

Forholdet  mellem  elever  og  lærere:   Over  50  %  siger,  at  der  i  alle/de  fleste  tilfælde  ikke  er  problemer.  Der  er  dog  stadig  45  %  der  me-­‐ ner,  at  der  kan  være  problemer  i  ca.  halvdelen  af  klassens  læreres  timer.  Kun  få  (5%)  –  og  færre   end  i  2008  –  giver  udtryk  for,  at  der  er  problemer  i  forholdet  mellem  elever  og  de  fleste  lærere.                     24

 Jf.  Fig  3.7  2012.    Jf.  Fig.  4.3

25

22


Fig.:  Respekt/retter  sig  efter  læreren26  

Spørgsmålsformuleringen  i  2008  var:  I  hvor  høj  grad  viser  eleverne  respekt  over  for  lærerne.   Spørgsmålsformuleringen  i  2012  var  For  hvor  mange  lærere  gælder  det  at  klassen  retter  sig  efter  hvad  læ-­‐ reren  siger  og  er  positiv  over  for  lærerens  initiativer.   50   45   40   35   30   25   20   15   10   5   0  

2008   2012  

Alle/næsten  alle   lærere  

De  fleste  

50/50  

kun  få  

Ingen/næsten   ingen  

Note:   2008-­‐Kategoriseringen  er  anvendt.  I  2012  hed  kategorierne:  Alle/næsten  alle  lærere/De  fleste/Lidt  mere  end  halvde-­‐ len/Lidt  mindre  end  halvdelen/De  færreste/Ingen  el.  næsten  ingen.  ”Lidt  mere  end  halvdelen/Lidt  mindre  end  halvde-­‐ len”  er  slået  sammen  i  kategorien  50/50.    

 

  Undervisningen  

Resultaterne  for  2008  og  2012  vedrørende  undervisningen  er  ikke  direkte  sammenlignelige,  men   der  udtrykkes  både  i  2008  og  i  2012  en  generel  tilfredshed  med  lærernes  undervisning.      

Det  sociale  miljø  

Heller   ikke   resultaterne   vedrørende   det   sociale   miljø   er   direkte   sammenlignelige.   Men   i   begge   un-­‐ dersøgelser  giver  eleverne  udtryk  for  stor  tilfredshed27.    

     

          26

Jf.  Fig.  4.4 Jf.  f.eks.  i  2012-­‐undersøgelsen  fig.  4.1  og  4.2.  

27

23


Elevernes  arbejdssituation   60   50   40   30  

2008   2012  

20   10   0   ole+  næsten  aljd   Ja,  i  enkelte   perioder/af  og  jl    

hverken  eller  

Sjældent  

Nej  aldrig/næsten   aldrig  

   

Selv  om  der  en  mindre  forskel  i  svarkategorierne,  fremgår  det,  at  der  er  sket  en  bedring  i  elevernes   arbejdssituation,  når  der  måles  på  deres  opfattelse  af,  hvorvidt  de  føler  sig  stressede28.  

De  fysiske  rammer  

Hvor   der   i   2008   var   en   del   utilfredshed   med   indretningen   af   lokalerne   er   der   i   2013   udbredt   til-­‐ fredshed.   2008 Hvad  synes  du  om  undervisningslokalerne? Er  borde  og  stole  generelt  tilfredsstillende Helt  tilfresstillende 5,7 Stort  set  tilfredsstillende 41,8 Ikke  helt  tilfredstillende 39,3 Utilfredsstillende 13,1

2012  7.1  Hvad  synes  du  generelt  om  undervisningslokalerne? De  e r  meget  gode                                                                                                      3,5 De  e r  gode                                                                                                29,3 De  e r  tilfredsstillende                                                                                                51,4 De  e r  dårlige                                                                                                13,7 De  e r  meget  dårlige                                                                                                      2,2  

Sikkerhed   I  2008-­‐undersøgelsen  var  15  %  inden  for  det  sidste  år  kommet  så  meget  til  skade  i  undervisnings-­‐ tiden,  at  det  krævede  lægebehandling.  I  2012  var  tallet  10  %  -­‐  halvdelen  i  forbindelse  med  idræt.  

28

 Fig.  6.1  

24


Undervisningsmiljøvurderingen  2010.     Som  tidligere  nævnt  angiver  2010-­‐undersøgelse  kun  TG’s  relative  position  i  forhold  til  f.eks.  samt-­‐ lige  skoleres  besvarelse.  Det  har  således  ikke  været  muligt  direkte  at  sammenkoble  de  forskellige   data  til  egentlige  krydstabeller.     Blandt  resultaterne  skal  her  peges  på  opstillingen  af  elevtyper,  der  viser  at  TG  i  forhold  til  andre   skoler  har  en  høj  andel  af  såkaldt  ”trofaste”  elever,  dvs.  elever  der  har  en  lav  trivsel,  men  som  alli-­‐ gevel  vælger  at  fortsætte  med  at  gå  på  TG.  Tilsvarende  er  andelen  af  ”ambassadører”  mindre.  Et   fænomen  som  alt  andet  lige  formentlig  vil  kunne  præge  undervisningssituationen.  

  Undersøgelsen  resulterede  i  øvrigt  i  en  række  fokusområder,  som  TG  skulle  arbejde  videre  med.     Fokusområder på baggrund af 2010-undersøgelsen: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

uro  i  klasserne   lavt  fagligt  niveau  giver  lav  tilfredshed  (manglende  succesoplevelse)   Eleverne  på  TG  har  generelt  lavere  karakterer  end  på  andre  sammenlignelige  gymnasier   Hvordan  knækker  vi  koden  for  disse  elever?   Er  de  utilfredse  elever,  dem,  der  ikke  har  søgt  TG?   Eleverne  laver  ikke  lektier   Eleverne  har  ikke  en  opfattelse  af  at  de  selv  skal  ’studere’,  ansvar  for  egen  læring   Der  er  behov  for  differentieret  undervisning  

9. Indretningen  er  ikke  tidssvarende   Desuden  anbefalede  udvalget  en  række  tiltag  som  burde  iværksættes.  Tiltagene  er  vist  i  bilag  A.      

25


6  Bilag     Bilag  A.  Undervisningsmiljøundersøgelsen  2010.         Forslag  til  tiltag:   a. Uddybe  undersøgelsen:  rejsehold  (studievejleder,  inspektor,  rektor  på  besøg  i  udvalgte   klasser  for  at  høre  mere  om  hvad  der  ligger  bag).     b. Forventningsafstemning  med  eleverne  i  1  g  og  1  H   -­‐ Intro  forløb  skal  fokusere  på  hvad  eleverne  kan  forvente  af  skolen  og  af  sig  selv   -­‐ Bruge  hele  (eller  det  halve)  første  år  på  gentagne  forventningsafstemning   -­‐ Fokusere  på  klasserumskultur,  ro  i  klassen,  fællesskab  –  konsekvens  i  ft.  Ordensregler-­‐ ne   -­‐ Særlige  tiltag  på  HF-­‐området     c. Undervisningen   -­‐ Kommunikation  og  konflikthåndtering  gennem  gås  også  for  lærerne,  så  de  kan  følge  op   på  studievejledernes  arbejde   -­‐ Koordinere  faglige  forløb  i  grundforløbet  (f.eks.)  dansk,  så  de  er  ens  for  eleverne   -­‐ Anvende  forskellige  undervisningsformer  så  eleverne  kommer  mere  i  spil:  cooperative   learning,  IT,  andet?     d. Ekstracurriculært   -­‐ Opgaveværksted  (for  manglende  afleveringer)   -­‐ Lektieværksted  med  lærere   -­‐ Lektieværksted  med  ældre  elever   -­‐ Kommunikations-­‐  og  konflikthåndteringsforløb   -­‐ Skrive  koordinator   -­‐ Fokus  på  fravær,  fratagelse  af  SU,  samtaler,  advarsler   -­‐ Revurdere  vejledning  og  team-­‐arbejde     e. Strategisk  udvikling  af  bygninger  og  fokus  på  også  mindre  forbedringer/fornyelser     f. Evaluere  ovenstående  med  henblik  på  nye  tiltag  og  tilretning  af  spørgsmål  i  næste  under-­‐ søgelse      

26


Bilag  B.  Gymnasiekarakterer  for  fagniveau  A  for  studenterne  2011  og  2012  

Gymnasiekarakterer for fagniveau A for studenterne 2011 Kilde: Undervisningsministeriet

Tårnby Gymnasium Gennemsnitskarakterer (7-trinsskala) fordelt på gymnasial uddannelse, fag og evalueringsform Hf

A-­‐niveau  

Stx

Eksamen mundtlig

Eksamen skriftlig

Årskarakter mundtlig

Årskarakter skriftlig

Eksamen mundtlig

Biologi

-

-

6.8

6.4

7.7

Eksamen skriftlig 4.1

Dansk

4.8

4.7

5.6

5.7

5.8

4.2

Engelsk

5.8

4.4

6.4

5.9

5.9

4.5

Fransk fortsættersprog

-

-

5.2

5.5

5.5

2.0

Historie

-

-

5.6

-

6.2

-

Kemi

-

-

6.6

4.4

-

1.9

Matematik

-

-

4.6

5.2

6.1

6.0

Musik

-

-

6.1

5.0

-

5.4

Samfundsfag

-

-

5.9

5.5

6.6

4.9

Spansk

-

-

5.7

5.3

2.4

4.3

Tysk fortsættersprog

-

-

4.4

4.9

3.6

3.1

Hf

B-­‐niveau  

Stx

Eksamen mundtlig

Eksamen skriftlig

Årskarakter mundtlig

Årskarakter skriftlig

Eksamen mundtlig

Biologi

4.8

-

5.2

5.3

6.2

Eksamen skriftlig -

Engelsk

6.6

4.3

5.1

5.7

5.5

-

Fransk fortsættersprog

-

-

3.4

3.8

-

-

Fysik

-

-

5.4

4.5

5.1

-

Idræt

5.9

-

6.2

-

6.6

-

Kemi

-

-

6.4

6.4

6.3

-

1.9

1.2

4.9

4.7

4.5

6.1

-

-

6.7

-

-

-

6.8

-

-

-

-

-

-

-

7.5

6.6

7.2

-

Psykologi

3.8

-

7.6

-

7.1

-

Samfundsfag

8.3

-

6.3

-

6.4

-

-

-

4.2

4.8

-

-

Matematik Mediefag Musik Naturgeografi

Tysk fortsættersprog

27


Hf

C-­‐niveau  

Stx

Eksamen mundtlig 6.2

Eksamen skriftlig -

Årskarakter mundtlig 7.1

Årskarakter skriftlig -

Eksamen mundtlig 8.6

-

-

6.6

-

-

Datalogi

3.8

-

7.8

-

9.3

Dramatik

7.2

-

7.7

-

8.0

Erhvervsøkonomi

4.1

-

7.1

-

-

Filosofi

5.8

-

-

-

-

Fysik

-

-

6.0

-

7.5

Idræt

-

-

7.0

-

-

Kemi

-

-

7.7

-

8.4

Matematik

2.8

3.6

4.6

4.7

7.5

Mediefag

7.0

-

5.5

-

6.4

Musik

5.6

-

8.0

-

7.5

Billedkunst

Biologi

Naturgeografi

-

-

5.3

-

5.5

Oldtidskundskab

4.4

-

6.0

-

6.4

Psykologi

4.9

-

7.1

-

6.1

Religion

-

-

5.9

-

5.6

Samfundsfag

-

-

6.4

-

6.9

28


Gymnasiekarakterer for fagniveau for studenterne 2012 Tårnby Gymnasium Gennemsnitskarakterer (7-trinsskala) fordelt på gymnasial uddannelse, fag og evalueringsform Hf

A-­‐niveau  

Stx

Eksamen mundtlig -

Eksamen skriftlig -

Årskarakter mundtlig 5.1

Årskarakter skriftlig 4.5

Eksamen mundtlig 7.2

Eksamen skriftlig 4.0

-

-

8.8

7.4

-

5.9

Dansk

5.2

4.5

5.9

5.8

5.6

5.0

Engelsk

5.9

3.6

6.1

6.2

6.0

4.6

Fransk fortsættersprog

-

-

5.9

4.4

4.2

1.7

Historie

-

-

5.8

-

7.3

-

Italiensk

-

-

4.3

4.7

6.0

3.5

Kemi

-

-

8.6

8.0

5.7

6.2

Matematik

-

-

6.6

7.4

7.8

6.5

Samfundsfag

-

-

5.7

4.9

7.6

5.4

Spansk

-

-

4.0

4.1

4.4

2.4

Tysk fortsættersprog

-

-

4.6

6.0

3.7

3.3

Biologi Bioteknologi

Hf

B-­‐niveau   Billedkunst Biologi

Stx

Eksamen mundtlig

Eksamen skriftlig

Årskarakter mundtlig

Årskarakter skriftlig

Eksamen mundtlig

Eksamen skriftlig

7.1

-

8.2

-

5.0

-

-

-

7.1

7.1

4.9

-

Dramatik

9.9

-

-

-

-

-

Engelsk

5.9

4.5

5.5

5.1

5.3

-

Fransk fortsættersprog

-

-

6.5

7.2

6.0

-

Fysik

-

-

8.3

7.3

4.6

-

Idræt

5.8

-

6.8

-

-

-

Kemi

-

-

6.0

5.6

6.9

-

Matematik

5.1

5.5

4.7

4.4

4.6

4.9

Mediefag

7.8

-

5.8

-

-

-

Musik

8.0

-

-

-

-

-

Naturgeografi

-

-

4.9

5.5

5.6

-

Psykologi

4.8

-

5.3

-

6.1

-

Samfundsfag

6.5

-

5.6

-

6.1

-

-

-

3.9

4.7

2.3

-

Tysk fortsættersprog

29


Hf

C-­‐niveau  

Stx

Eksamen mundtlig

Eksamen skriftlig

Årskarakter mundtlig

Årskarakter skriftlig

Eksamen mundtlig

5.4

-

7.0

-

6.3

-

-

4.5

-

5.9

Datalogi

4.3

-

5.1

-

-

Dramatik

6.3

-

6.5

-

7.4

Erhvervsøkonomi

5.5

-

7.8

-

-

Filosofi

4.5

-

-

-

-

Fysik

-

-

5.6

-

0.9

Idræt

-

-

6.4

-

-

Kemi

-

-

5.7

-

4.6

Matematik

3.7

2.6

3.9

3.5

4.1

Mediefag

5.4

-

5.8

-

-

Musik

-

-

7.0

-

8.3

Naturgeografi

-

-

5.1

-

5.4

Oldtidskundskab

7.4

-

6.3

-

5.7

Psykologi

4.7

-

6.5

-

8.5

Religion

-

-

5.4

-

6.5

Samfundsfag

-

-

6.9

-

8.0

Billedkunst Biologi

30


Umv 2012 13 rapport sept 2013