Page 1

Brug brug brille!


S

tore, sorte, runde, røde, kantede, krummede, diskrete og dominerende. De findes i alle former og farver. Bril­ lerne. Det handler ikke kun om at se, men også om at se godt ud. Af Michelle Hansen og Tue Germundsson

En ung og mørklødet brunette træder ind ad døren på Café Rarbar i Aarhus. Iøjnefaldende. Et par markante briller sid­ der midt i hendes ansigt. Stellets øverste sorte stang dækker øjenbrynene, og brilleglasset går helt ned over kinderne. Hun nærmer sig og stikker høfligt hånden frem. ”Merethe,” siger hun og smiler. Hun orienterer sig hurtigt i lokaltet. ”Jeg er nødt til lige at gå på toilettet,” siger hun. To­ minutter efter kommer hun tilbage. Vinterkulden havde dugget brillerne så meget til, at hun var nødt til at pudse dem. Det er en af ulemperne ved at købe de billige briller i tøj­ butikkerne, fortæller hun. I godt to og et halv år har 22-årige Merethe Gravgaard gået med briller uden styrke. ”Jeg synes briller klæder mig. Et eller andet sted er det jo bare det samme som at have en piercing eller en tatovering,” siger hun. På indersiden af den højre brillestang står der ”Made in China”. De er købt i en tøjbutik. Merethe Gravgaard har ikke givet mere end 100 kroner for dem. Når hun køber et par briller, bruger hun dem gerne i halvanden måneds tid, og så køber hun et nyt par. Brillerne er blevet en del af hende. ”Brillerne giver mig en eller anden form for selvtillid. Hvis jeg er i byen, så har jeg meget lettere ved at tage kontakt til folk, hvis jeg har briller på,” siger hun. Hun skæver over til nabobordet, som ikke er mere end en halv meter fra os. De to veninder har afbrudt deres uendelige talestrøm. ”Det lyder jo helt åndsvagt, når jeg sådan sætte ord på,” siger hun og griner. Briller skaber typer Modeekspert Dennis Knudsen er ikke i tvivl om, at briller både med og uden styrke er et modefænomen, som er kommet for at blive. ”Briller skaber typer. Det er en god måde at lave en hurtig forandring på. Det kan både være med en lille klog intellektuel

brille og en stor og funky brille, som skaber opmærksomhed,” siger han. Dennis Knudsen vejleder og rådgiver til dagligt alle slags mennesker i deres look. Han ved mere om makeup og mode end de fleste teenagepiger, og han har stor indsigt i brille­ moden. Gennem sit samarbejde med Synoptik har han ud­ dannet over 100 brillestylister, så de kan vejlede kunderne i, hvilken brille der passer dem bedst. Dennis Knudsen anbefaler ofte sine kunder at bruge briller. Også selvom deres syn intet fejler. For den travle erhvervs­ mand eller erhvervskvinde kan brillen være ligeså effektiv som en hurtig make-over. Render og poser under øjnene skjules, og gløden i brillestellet giver farve i ansigtet. ”For en kvinde kan en dominerende brille og en rød læbe­ stift få det til at se ud som om, hun kommer lige fra catwalken. Derfor kan det være en stor fordel at bære en brille,” siger han. Ifølge Dennis Knudsen er det vigtigt, at du tænker over, hvad du vil signalere, når du vælger en brille. Den definerer, om du ligner den grå kontormus eller den dyre diva. Den bevidste brille-kendis Dennis Knudsen siger, at det er de hotte og kendte stilikoner, som dikterer og skaber brillemoden. Flere kendte med briller er lig med flere helt normale mennesker med briller. Den altid travle og brillebærende forretningsmand Christian Stadil, der blandt andet ejer Hummel, har brugt briller, siden han var 18 år. Han har cirka 40 par briller hjemme på hylden. For tiden veksler han mellem ti af dem. For Christian Stadil er briller ikke kun et spørgsmål om at se ordenligt, men også et spørgsmål om at se godt ud. Han vælger altid en brille, som passer til det udtryk, som han gerne vil sende. I dag, hvor han holder foredrag i Odense, har han valgt brillerne med 80’er looket, som passer godt til fløjlsbukserne og vesten fra Norse. I går arbejdede han sent hjemmefra, hvor det var de mere flippede briller, der prydede næsetippen under de afslappede omstændigheder. ”Briller har nok været med til at brande mig som ham den lidt skæve forretningsmand,” siger Christian Stadil fra en knasende telefonforbindelse fra bilturen mellem Odense og København. Tag stylisten med på råd I Synoptik på Strøget i Aarhus er væggene klistret til med briller. I lige rækker hænger sorte og firkantede modebriller mellem små og neutrale klassiske briller. Børne-, dame- og herre­briller findes i alle prisklasser. Midt mellem to rækker briller hænger et skilt. ”Tag vores stylist med på råd” står der med store tydelige bogstaver. Synoptik bestræber sig på at have en stylist ansat i alle deres butikker, som kan hjælpe kunderne med at vælge de helt rigtige briller til netop deres ansigt og stil. Maria Thygesen er en af de 100 synoptik­ medarbejdere, der har uddannelsen som stylist hos Dennis Knudsen. I dag hjælper hun en hel familie, der er på jagt efter nye briller. ”Det er meget moderne med markante briller. Tør du spring


ud i det?” spørger Maria Thygesen. Jeppe Johansens øjne flakker rundt mellem de mange briller på væggen. Han trækker på skuldrene og kigger over på sin mor. Han er teenager og skal have sine første briller i dag. ”De skal heller ikke være for markante,” siger hans mor, Anette Pedersen. ”Pilotbriller er meget moderne.” Maria Thygesen peger på et par Top Gun briller på væggen. Hun venter ikke en reaktion, men tager derimod brillerne ned fra væggen og giver dem til Jeppe. ”Nej de må godt være lidt mere kantede,” siger han med øjnene direkte rettet mod sit spejlbillede. Maria Thygesen oplever mange forskellige kundetyper. Mange vil gerne være sikre på, at det er den rigtige brille, de har valgt. De søger bare at få bekræftet valget af hende, fordi hun er uddannet stylist. Andre kunder, som Jeppe Johansen, har ikke gjort sig så mange tanker og har brug for mere hjælp. Når Maria Thygesen skal hjælpe folk med at udvælge den rigtige brille, er det vigtigt at brillen passer til ansigtet. Har du for eksempel et rundt ansigt er det en god idé at vælge firkantede briller. Pincenez og lorgnet Det er nyt, at optikerne har uddannede stylister til at finde de rigtige briller til kunderne. Men briller har altid skabt ty­ per. Helt tilbage i 1700-tallet gik folk med ganske almindeligt rudeglas i brillerne for at signalere, at de tilhørte en bestemt klasse. Tilbage i tiden var brillen et statussymbol, som både signalerede, at man var klog og havde penge. En professor skulle på den måde helst have en pincenez, som er en lille brille uden stænger, siddende på spidsen af næsen. Brillen blev

holdt fast med en klemme med en stålfjeder, som efterlod en dyb rille på næsetippen. Det var ikke behageligt at være med på brillemoden i det 19. århundrede. I starten af 1800-tallet var en vigtig del af et teaterbesøg at vise sig frem. Her sad man med tidens hotteste brille, en lorgnet. En håndholdt brille som ofte var meget flot dekoreret. Om der var styrke i eller ej, var ikke så afgørende.

De syv brillebud • Øjenbrynene skal helst være fri af stellets øverste kant, da de ind­ rammer dit ansigt. • Køb aldrig briller, der har samme form som dit ansigt. Det vil under­

Briller for modens skyld På Café Rarbar er ungdommeligheden gennemtrængende. En krydret duft af kanel. Chai te. En cremet duft af kaffe. Café latte. Dufte mødes. Snore sig sammen. Og galopperer op i næseborene. Små tegnede ansigter smiler fra lampeskærmene. Skandinavisk design. På de kantede caféborde sprutter de små fyrfadslys om kap med den travle espressomaskine. Intet er overladt til tilfældighederne. Det samme gælder Merethe Gravgaard. Sygeplejerskestudinen går udelukkende med bril­ ler for modens skyld. Hun har briller på, hver gang hun går uden for en dør. ”Når jeg ikke har briller på, føler jeg, der mangler noget. Det er lidt ligesom at gå uden BH. Jeg synes selv, at mit ansigt ser mærkeligt ud uden briller ” siger hun.

strege din ansigtsform på en uheldig måde. • Har du en stor næse, skal du bruge kraftigt stel. • Brillestellet må ikke hvile på kinderne. • Har du tætsiddende øjne, er det bedst at bruge et stel, der har en mørk eller stærk farve på siderne, og hvor broen over næsen er lys • Man ser lidt yngre ud med et stel, der peger lidt opad. • Har du en lys hud, er det pænest med en mørk brille og omvendt. Kilde: ”Eye Wear – fashion, styling and makeup,” Jim Lyngvild, Prego eye­ wear & Jim Wild.

brillen  

brug brug brille

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you