Page 4

FOMO 2017 Europæisk Kulturby I anledning af Europæisk Kulturby 2017 arrangerede DKoD (Danske Kunsthåndværkere & Designere) Region Midt projektet FOMO 2017 Planlægningen tog sin begyndelse i januar 2016, og vi er glade for den støtte vi har fået fra sponsorer og fonde. Igennem forløbet har der været opbakning fra de i alt 150 udstillere og kuratorer, der har vist os tillid ved at lægge utrolig megen frivillig arbejdskraft i projektet. Projektet bestod af følgende udstillinger: Bord til To // 19.-24. juni 2017 En succesfuld udstilling i Rådhushallen på Aarhus Rådhus, hvor 33 borde var udstillet under temaet ”Bord til To”. Udstillerne blev opfordret til at tolke temaet frit, så det var op til de enkelte, om de lavede en bordopdækning, eller om de arbejdede helt abstrakt med temaet. Bordpladen skulle holde sig indenfor målene 80 x 90 cm. Alt fra æstetiske borddækninger, til forførende fastfoodemballage og mønstereksplosioner blev præsenteret. FOMO Gellerup // 22. september – 1. oktober 2017 Boligen er et naturligt omdrejningspunkt for kunsthåndværk og design. Derfor foregik FOMO Gellerup i 8 tomme lejligheder i en blok på Gudrunsvej i Gellerup, Aarhus V. Til hver bolig var der knyttet en kunsthåndværker eller designer som kurator, og temaet i den enkelte bolig var fastlagt af kurator. Boligprojekterne spændte fra et stel lavet af ler fra Brabrand, tekstile værker fra gruppen Effektiv Spild Af Tid og samarbejdsprojekter med koppen som tema lavet af 32 keramikere fra hele verden. Samlet involverede udstillingerne over 100 professionelle udstillere. Titlen på udstillingsprojektet, FOMO (Fear Of Missing Out), spillede på den tiltagende fornemmelse, de fleste har, af hele tiden at gå glip af noget. En fornemmelse der vokser, med den 4

vedvarende strøm af nyheder fra de sociale medier om, hvad andre går og laver. Vi legede med begrebet og udstillingen varede derfor kun kort tid. Kuratorer til FOMO: Louise Gaarmann, Helene Vonsild, Rikke Stenholt, Trine Bach, Helle Bovbjerg, Marianne Steenholdt Bork, Helle Bjerregaard, Julie Bach og Ane Fabricius Christiansen. FOMO Holstebro // 6.-15. oktober 2017 Det var ikke kun Aarhus, men hele Region Midt der var Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Derfor flyttede vi i oktober lejlighedsprojekterne til Holstebro, hvor de i Huset for Kunst og Design blev udstillet sammen med et udvalg af udstillingen Bord til To. I FOMO Gellerup og FOMO Holstebro lavede vi omvisninger, talks, workshops, kunstnermøde og seminar – både for at inddrage publikum, men også for at opbygge netværk. JOMO – en virtuel udstilling på Instagram // Hele 2017 Modpolen til FOMO er JOMO (Joy Of Missing Out). JOMO viste kunsthåndværk- og designobjekter udstillet i de tomme boliger, men kun så længe billederne blev taget. Man fik altså aldrig mulighed for at se JOMO i virkeligheden. JOMO blev til gengæld præsenteret virtuelt på Instagram i hele projektperioden og er fortsat med billeder fra de fysiske udstillinger. Profilen kan følges hjemme fra sofaen på @jomo2017.

FOMO 2017  

Beskrivelse af udstillingsprojekter med kunsthåndværk og design arrangeret af DKoD Region Midt i forbindelse med kulturbyåret 2017. UDSTILLI...

FOMO 2017  

Beskrivelse af udstillingsprojekter med kunsthåndværk og design arrangeret af DKoD Region Midt i forbindelse med kulturbyåret 2017. UDSTILLI...

Advertisement