Issuu on Google+

RUNDT OM DOSTOJEVSKIJ - TEATERFORESTILLING EFTERFULGT AF FOREDRAG OG DEBAT

FREDAG DEN 13 DECEMBER 2013 KL. 20 – 23 I KULTURCENTRET ASSISTENS Teaterbearbejdet novelle ”Et latterligt menneskes drøm” med efterfølgende foredrag af Dostojevskij-eksperten Alex Fryszman om “Dostojevskij - kærligheden, syndsbegrebet og skyld”. Stemningen er dunkel, når man som publikum træder ind i det tidligere kapel på Assistens Kirkegård. Da Dostojevskij i 1865 besøgte København, gik han tur på Assistens kirkegård midt mellem de mørke grave. Få år senere, i 1868 opførtes kapellet, det nuværende Kulturcenter, hvor man opbevarede de døde, inden de blev stedt til hvile. Denne aften er den tidligere ligstue omdrejningspunkt for Teaterkompagniet TELL to JOY ’s opførelse af Dostojevskijs historie om menneskets forfald og søgen efter livets sandhed.


AFTENENS PROGRAM KL. 20.00 FORESTILLINGEN ”ET LATTERLIGT MENNESKES DRØM” BASERET PÅ EN NOVELLE AF FJODOR DOSTOJEVSKIJ MED VIKTOR MELNIKOV OG ADAM ØRVAD (ACCORDION). KL. 21.00 KORT PAUSE. DET ER MULIGT AT KØBE VIN, KAFFE OG EN LILLE ”RUSSISK HAPS” I CAFÉEN. KL. 21.30 ”DOSTOJEVSKIJ – KÆRLIGHEDEN, SYNDSBEGREBET OG SKYLD” - FOREDRAG OG DEBAT MED ALEX FRYSZMAN. Forestillingen ”Et latterligt menneskes drøm” er iscenesat af den anerkendte russiske instruktør Slava Kokorin, der har bidraget til den stærkt autentiske russiske stemning, som understreger Dostojevskijs dystre univers. Akkompagneret af Adam Ørvad på accordion, møder vi forkynderen – Det latterlige menneske. Han har overgivet sig til livets ligegyldighed og i en drøm skyder han sig selv i hjertet. Et skud der åbner døren til dødens rige og fører ham til paradis, hvor han får indsigt i sandheden om mennesket. En sandhed om, at vi alle er skyldige i menneskets forfald, og at vi kun bliver i stand til at elske og leve, når vi erkender denne skyld. Medvirkende: Viktor Melnikov, skuespiller og Adam Ørvad, accordionist Iscenesættelse: Slava Kokorin og Zoya Zadorozhaya Scenografi: Sergei Boguslavsky Dramaturgisk bearbejdelse: Sasha Lystrup Andersen

Musikken er sammensat/improviseret af accordeonisten Adam Ørvad. I forestillingen indgår værker af Pjotr Tjajkovskij og Hanne Ørvad.

Aftenen præsenteres i samarbejde med www.cph-art.dk online kulturmagasin


OM DOSTOJEVSKIJ Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij (1821-1881) er oversat til 170 sprog, og interessen for hans forfatterskab er stadigt stigende med udgivelser af hans værker i bogform, på film og som teaterstykker. Dostojevskijs forfatterskab er præget af dybdeborende psykologiske portrætter, der viser menneskets sammensatte væsen på godt og ondt. Temaerne er eksistentielle med afstandtagen til nihilistiske holdninger, men med betoning af skyld, ansvar og medfølelse. Stilen er kendetegnet ved karakterskildringer gennem en flerstemmig, ofte højspændt dialog med en dramatisk, fængslende handling. Dostojevskij debuterede med romanen Arme mennesker (1845) der vakte berettiget opsigt og siden blev fulgt af flere mindre romaner om splittede naturer og drømmere, bl.a. Dobbeltgængeren og kærlighedsromanen Hvide Nætter. I 1849 blev Dostojevskij dømt til døden for sin påståede deltagelse i en konspiration mod zaren. Dødsdommen blev ændret til ti års tvangsarbejde i Sibirien, hvor han tilbragte de første fire år med lænker om benene i en straffelejr blandt samfundets værste forbrydere – og sikkert også mange der var uskyldigt dømt. Efterfølgende aftjente han seks år som soldat. Fængselsstraffen præger hans forfatterskab, og i Det døde Hus (1860-62) skildrer han livet i tugthuset. I 1860’erne opholdt Dostojevskij sig en stor del af tiden i Vesteuropa i ly for

kreditorer, besat af spillelidenskab (skildret i Spilleren, 1867) og af et stormfuldt forhold til en ung kvindelig studerende, en femme fatale, der genfindes i flere af hans store kvindekarakterer. Presset af konstante deadlines, pengesorger og epileptiske anfald lykkedes det ham at skrive nogle af verdenshistoriens mest betydende værker: Kældermennesket (1864), Forbrydelse og straf (1866), Idioten (1868), Grønskollingen (1869) og Et Latterligt Menneskes Drøm (1877). Foruden en række artikler og fortællinger i tidsskrifter udgav han i 1871-72 Onde ånder og i 1879-80 hovedværket Brødrene Karamazov.


“Et Latterligt Menneskes Drøm” kan nu opleves i Kulturcentret ASSISTENS frem til d. 5. december 2014. Billetbestilling med abonnements- og rabatordninger via Teaterbilletter.dk. “Et Latterligt Menneskes Drøm” er produceret af Teaterkompagniet TELL to JOY i samarbejde med Kulturcentret ASSISTENS. Kulturcentret ASSISTENS er et Videnspædagogisk Aktivitetscenter, VPAC der varetager forsknings- og formidlingsopgaver med afsæt i den historiske Assistens Kirkegård på Nørrebro i København.

Kulturcentret ASSISTENS Kapelvej 4 2200 København N www.assistens.dk center@assistens.dk tlf.: 35371917 Design: M Design Studio, DK Foto: Lucas Wxyz

www.telltojoytheatre.com


RUNDT OM DOSTOJEVSKIJ