Issuu on Google+

TEKNISK NYHEDSBREV 04路28 2012

TEKNISK NYHEDSBREV TEKNISK DIVISION

28


Bliv abonnent! Tilmeld dig nu!

Få alle udgivelser pr. e-mail Scan koden med din smartphone og tilmeld dig Teknisk Nyhedsbrev. Når du har tilmeldt dig, får du hver måned tilsendt Teknisk Nyhedsbrev via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Indhold Succesfuld periode at se tilbage på �������������������������������������������������������������������������������������������������������������������4 Piffissaq iluatsilluartoq kingumut qiviarfiusnnaasoq �����������������������������������������������������������������������������������������5 Satellit ����������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������6-8 Qaammataasat ���������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������9-11 Udfald på Serverum 3 ������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 12 Servereqarfimmi 3-mi UPS-imik qamittoorneq ������������������������������������������������������������������������������������������������13 Udbygning 2012 ��������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 14 Siaruarterineq 2012 ������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������15 DSLAM to the curb ������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 16-17 Sermiligaaq (SML) forbindelser gået ned ��������������������������������������������������������������������������������������������������������� 18 Sermiligaami (SML) attaveerunneq ����������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 19 Etablering af testmiljø �������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������20 Misileraavimmik pilersitsineq ������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 21 Koncentration af Ammassalik Radio set fra et teknisk aspekt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22-24 Ammassallip Radioata kattunnearnerata teknikkitaa ���������������������������������������������������������������������������������� 25-27 Bagsiden �������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������28 ANSVARLIG REDAKTØR Jørn Jespersen, Teknisk direktør jjes@telepost.gl

REDAKTION Anna Heilmann annah@telepost.gl

REDAKTION Bjørn Sigurdsson bfs@telepost.gl

REDAKTION Jonas Hasselriis joha@telepost.gl

REDAKTION Kim Schwartz kas@telepost.gl

REDAKTION Poul Erik Karlshøj pka@telepost.gl

LAYOUT ReneDesign rene@renedesign.gl

TEKNISK NYHEDSBREV 2012 NR. 04-28 Redaktionen bestræber sig på at alle artikler oversættes til både dansk og grønlandsk, dog vil bagsiden kun være på dansk. TUMITSAG 09-4467 KONTAKT annah@tele.gl

2

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 28 2012


Billedet er tage ifl. med fejlretning p氓 Sermiligaaq

04 路 28 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

3


LEDER

Af Jørn Jespersen

Succesfuld periode at se tilbage på ”Succesfuld periode at se tilbage på” - det var i store træk bestyrelsens meddelelse ved generalforsamlingen 2. maj 2012. Udover det gode økonomiske resultat var der mange elementer i formandens beretning der pegede på de resultater der er skabt i Tele Teknisk division de sidste 5 år. Disse har været forudsætningen for de gode resultater der høstes nu. Agner Mark nævnte, at der er investeret 1,5 mia i perioden, og drog sammenligninger med Danmark for at sætte investeringens størrelse i perspektiv. Sammenligninger til store teleselskaber omsatte investeringen til forholdsmæssigt at være 150 mia, hvis de samme projekter skulle have været gennemført i Danmark.

Agner Mark sagde at det ville være fuldstændigt utænkeligt at forestille sig så store investeringer gennemført i Danmark. Set med de øjne er det enorme investeringer vi har lavet for Grønland. Specifikt nævnte Agner Mark: radiokædeudvidelsen, søkablet, IP opgraderingen, bygderadiokæder, DVB-T og mobilt bredbånd. Der er faktisk gennemført mange flere vigtige projekter der måske ikke alle er ligeså synlige, men er helt nødvendige for at resten af projekterne kan hænge sammen: infrastruktur-

4

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 28 2012

projekter til master, energi og miljø, IP backbone, ny net struktur og mange flere. Tele Teknisk division skal være stolte af at have planlagt, bygget og idriftsat alle disse systemer der alle har bidraget til vores succes. Endnu mere skal vi glædes over at der ikke har været uhåndterlige overraskelser med forfejlet design og budgetoverskridelserder har slået os ud af kurs. Få håndterlige fejl som ødelagte antenner og de velkendte søkabelbrud, er vist de eneste der har markeret sig væsentligt. Det er faktisk let at indgå en stor kontrakt om en projektleverance i forhold til at drive anlægget med høj oppetid og acceptabel driftsøkonomi over lang tid. Her har alle i Teknisk division taget imod projekterne og sikret deres drift i årene efter. Det er en situation vi skal værdsætte og der var da også rosende ord i Agners tale til alle medarbejdere og ledere. Vi skal fortsætte det gode arbejde, der er med til at lægge grobunden for virksomhedens succes, og i årerne der kommer udnytte de teknologiske muligheder der opstår til fortsat at sikre en veldrevet trafikmaskine der lever op til de stadigt stigende krav fra kunderne til nye produkter, bedre service samt endnu bedre kvalitet


Allattoq Jørn Jespersen

Piffissoq iluatsilluartoq kingumut qiviarfiusinnaasoq ”Piffissaq iluatsilluartoq kingumut qiviarfiusinnaasoq” – tassaavoq annertunertigut siulersuisunit nalunaarutigineqartoq ulloq 2. maj 2012 ataatsimeersuarnermi. Aningaasaqarnikkut pitsaasumik angusaqarnerup saniatigut siulittaasup oqaaseqaataa ilaqarpoq ukiuni kingullerni tallimani Telep Teknikkikkut Immikkoortoqarfiani anguneqarsimasunik. Tassa tamakkuupput angusat pitsaasut ullumikkut kinguneri. Agner Mark-ip oqaatigaa piffissami 1,5 mia-inik aningaasaliisoqarsimasoq, Danmark-imillu assersuuteqarpoq aningaasaliinerit annertussusaat paasinarsarniarlugu. Nalunaarasuartaateqarnermik ingerlatsivinnut angisuunut aningaasaliinerit sanillersuuppai 150 mia-inut, suliassaq taannarpiaq Danmarkimi ingerlanneqassasuuppat.

Agner Mark oqarpoq Danmarkimi taama annertutigisumik aningaasaliissuteqarnissaq eqqarsaatigineqarsinnaanngilluinnartoq. Taamatut isigalugu Kalaallit Nunaannut annertoorsuarmik aningaasaliisimavugut. Agner Mark-ip pingaartumik taavai: sakkortusaavimmik annertusaaneq, imaatigut kabeli, IP-mik pitsanngorsaaneq, nunaqarfinnut sakkortusaaviit, DVB-T aammalu mobilt bredbånd. Suliassat allarpassuit pingaarutillit tamarmik immaqa taama ersaritsiginngitsut suliarineqarsimapput, kisiannili suliassat sinneri ataqatigiinnissaannut pisariaqarluinnartuusut: napparussuarnut attaveqaasersuinerit, nukissiorneq

avatangiisillu, IP backbone, attaveqaatit nutaamik ilusilersorneqarnerat allarpassuillu. Telep Teknikkikkut Immikkoortoqarfiata atortussat tamakku tamarmik pilersaarusiorsimanera, suliarineqarsimanerat atulersinneqarsimanerallu tamatta iluatsinnitsinnut pisooqataalluinnartut tulluusimaarutigisariaqarpaa. Suli nuannaarutiginerusariaqarparput ilusiliinernik kukkusunik missingersuutinillu qaangiinernik pakasarneqarsimannginnerput. Iluarsineqarsinnaasut ikittunnguit, soorlu antennit aserorsimasut aammalu imaatigut kabelip ajutoornera, tassaagunarput malunnaateqarnerusimasut. Qaffasissumik atuussinnaaffilimmik sanaartugarisimasamik ingerlatsinerup aammalu piffissami sivisuumi ingerlanneqarnermini akuerineqarsinnaasumik aningaasaqarnikkut atugassaqartup suliassap isumaqatigiissusiorfiginissaa ajornanngitsunnguuvoq. Teknikkimut immikkoortoqarfiup suliassat taamatut ittut tigoorarsimavai, ukiunilu ingerlasuni ingerlasinnaanissaat qulakkeersimallugu. Pisut taamaattut pingaartitarisariaqarpagut, aammami Agner-ip oqaaseqaataani sulisunut qullersarisanullu tamanut nersorinnissuteqarpoq. Sulilluarneq ingerlatseqatigiiffiup iluatsittumik ingerlaneranut tunngaviliisooqataasoq ingerlateqqissavarput. Ukiuni aggersuni teknologiimi periarfissanngortuartut atorluartariaqarpagut suliffeqarfitta ingerlajuartup ingerlatitaanera pitsaasuussappat. Taamaaliorutta atuisut nioqqutinut nutaanut, sullinneqarnermut pitsaanerusumut kiisalu pitsaassutsimut suli qaffasinnermut piumasaqaataat annertusigaluttuinnartut naammassisinnaassavagut.

04 · 28 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

5


Satellit

Af Poul Erik Karlshøj

Satellit Jordstationerne

Vore satellitjordstationer er blevet udbygget i flere etaper og har udfyldt mange forskellige behov i Grønlands telekommunikations infrastruktur. Kernen går tilbage til etableringen af de første satellitkredsløb i 1978 mellem Grønland, Skandinavien og Danmark. Denne første generation var 11m paraboler fra NEC – en leverandør som dengang sad på hele verdensmarkedet for satellitjordstationer. Stationerne NUK1, QNQ, UPV, AAS, KAN, TAS og ILT hører til denne generation. Senere blev der suppleret med 9,3m jordstationer fra Andrew: PIT, SAV og NUK2, som egentlig blev ”født” i UUM, senere skilt ad og flyttet til Nuuk, samt en 9,3m jordstation i TV-Byen i Danmark. Der blev så udvidet med et ”brohoved” i Avedøre med to 9,3m Andrew jordstationer. Kort derefter blev jordstationen i TV-Byen flyttet til Avedøre, som nu hedder Copenhagen Teleport (CTP). Der blev også etableret nogle enkelte 7,3m jordstationer: UPK, NUS (TV modtagning) og CTP. Endelig er der blevet der bygget en jordstation for ICAO i NKJ, en 6m NEC antenne. De seneste udvidelser består af et større antal 2,4 meter VSAT anlæg dels til EBL’er (fåreholdersteder) i QAQ området og dels hos mineselskaber. Der er i dag i alt 46 af disse 2,4m stationer rundt omkring i Grønland – langt de fleste i QAQ området, den nordligst placerede står

Antenne HUB

i Danmarkshavn. Som de allernyeste er der etableret nogle 3,7 meter ASC jordstationer dels til DVB-T projektet og dels som reservevej bl.a. fra TAS til AAS, men også flere andre steder. Alle disse jordstationer er bygget til C-bånd, dvs. de sender på 6 GHz og modtager på 4 GHz i cirkulær polarisation. De er bygget i henhold til specifikationer fra ITU og fra Intelsat. Bl.a. skal antennernes sidesløjfer være nøje undertrykt og følge formlen 29-25*log(theta). Det betyder fx at en 11m antenne, som har et gain på næsten 55 dB og en antennestråle som kun er 0,3 grader bred, allerede i retning mod nabo satellitten er over 37 dB reduceret. Det er ca. afstanden til nabosatellitterne. Hvis det udsendte var synligt, ville man lave en plet på kun 50 cm i diameter i 100 meters afstand! Tegningen viser den principielle opbygning af en klassisk jordstation. Reflektoren og subreflektoren sørger for at fokusere signalet. LNA (forforstærker) sidder direkte på antennen, men resten placeres indendørs. De gamle jordstationer benytter 140 MHz som mellemfrekvens (104 til 176 MHz). En converter (U/C eller D/C) ”flytter” et 72 MHz bredt spektrum fra satellitbåndet til stationens mellemfrekvens. Modemsystemerne er bygget i redundante enheder med

Jordstationsbygning

4 GHz Horn Subreflektor

Dip

LNA

Coax

D/C

Modem 140 MHz

6 GHz Reflektor

6

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 28 2012

Bølgeleder

HPA

U/C

G.703 data Ethernet


typisk én fælles reserve for 9 modemer. Det indskiftede modem kopierer automatisk alle indstillinger. Up- og downconvertere og HPA’er er typisk i en 1+1 konfiguration. De to store jordstationer NUK1 og CTP2 har dog modulbyggede 700 W HPA’er (8 moduler). Det giver endnu større pålidelighed end den traditionelle 1+1 løsning. Nogle af 9,3m jordstationerne benytter HPA’er (sendere), som kan tåle at sidde ude i antennens HUB. Derved spares dyre bølgelederinstallationer og desuden bliver sendeeffekten bedre udnyttet.

VSAT

I flere år er det blevet meget anvendt også at placere konverteringen ude i antennens HUB. LNA’en afløses af en LNB (omsætter fra C-bånd til L-bånd og som de fleste kender fra satellit-tv) og HPA’en af en Block Upconverter (BUC), som omsætter fra L-bånd (950-1550 MHz) til C-bånd. Det var satellit-tv og VSAT, som for alvor drev denne teknologi frem. Udover at det giver en simpel opbygning, har det den fordel, at alle signalerne fra hele satellitten er tilgængelige på coaxkablet - deraf navnet: blok converter. I det gamle koncept, kan én converter kun ”se” én transponder. Da signalerne skal pakkes tæt i transponderen, er det nødvendigt med en meget stabil sendefrekvens. Derfor

sendes et 10 MHz referencesignal fra modemet ud til BUC’en, som jo udsættes for store termperaturvariationer. LNB’er fås i dag med en støjtemperatur på bare 20K. Det er så støjsvagt, at man ser en 6-7 dB variation på udgangen af en LNB, hvis hornantennen rettes mod henholdsvis jorden (290K varm) og verdensrummet (40K - fra atmosfæren)!

Radioudstyr

Kernen i en satellitjordstation er modem’erne (modem = modulator og demodulator). De bruger udelukkende fasemodulation (4, 8 eller 16 faser) med meget effektiv kodning (Turbokodning eller LDPC, som bruges i DVB-S2). De moderne demodulatorer kan klare sig med betydeligt svagere signal end tidligere – blot en brøkdel af en dB fra teorien. Det er den vigtigste af de kolossale udviklinger, der er sket indenfor de sidste 10 år på satellitområdet. Brugen af IP protokollen og nye modems har givet os mulighed for at bruge et princip, der hedder multicast. Vi ”broadcaster” én fælles carrier med MPLS pakker til en gruppe af jordstationer og udnytter derved, at trafikken kan pakkes meget mere effektivt. Det er noget af det samme princip, der anvendes af vores VSAT system. Vi broadcaster også én carrier til alle VSAT. Men i retning fra VSAT til HUB sendes i Time Division

04 · 28 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

7


VIDEN OM

Multiple Access (TDMA), hvor den enkelte VSAT får tildelt en lille timeslot til at sende en pakke af sine data. LNB’en har også udviklet sig dramatisk gennem de sidste 10-20 år. Støjtemperaturen af en LNB er kun en brøkdel af, hvad den var i selv meget kostbare forstærkere for 10-20 år siden. Også senderne (HPA) har gennemgået en forvandling. Selv høje effekter leveres i dag af meget kompakte og driftsikre transistorsendere (SSPA). Antenneteknologien er nok den, der har udviklet sig mindst. Generelt bliver der anvendt mindre antenner, fordi satellitterne er blevet bedre. De mindre antenner laves i dag mest som såkaldte ”off-set fødte” antenner. Det betyder, at fødehornet sidder udenfor strålegangen mellem parabol og satellit og derfor ikke blokerer for signalerne. Off-set antenner har meget lave sidesløjfer.

Transponderkapacitet

I flere år er det blevet meget anvendt også at placere konverteringen ude i antennens HUB. LNA’en afløses af en LNB (omsætter fra C-bånd til L-bånd og som de fleste kender fra satellit-tv) og HPA’en af en Block Upconverter (BUC), som omsætter fra L-bånd (950-1550 MHz) til C-bånd. Det var satellit-tv og VSAT, som for alvor drev denne teknologi frem. Udover at det giver en simpel opbygning, har det den fordel, at alle signalerne fra hele satellitten er tilgængelige på coaxkablet - deraf navnet: blok converter. I det gamle koncept, kan én converter kun ”se” én transponder. Vi råder i dag over i alt 180 MHz fordelt i 3 transpondere. Satellitbyerne er fordelt på de to satellitter som følger:

8

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 28 2012

•    •  •    •    •     

IS-903: NUK1, CTP2, QNQ, PIT, SAV, UPK, KAN, TAS2, ILT2, UPV2 (+ NRI fra Q4 2012) IS-907: NUK2, CT1P, AAS, UPV, TAS, ILT IS-903 transponder 51 (72 MHz) bruges til fastnet, GSM, datatjenester og MPLS (multicast) IS-903 transponder 55 (36 MHz) bruges til DVB-T, VSAT, kystradio og VSAT back-up IS-907 transponder 51 (72 MHz) bruges til fastnet, GSM, datatjenester, MPLS (multicast), kystradio og ICAO

DVB-T signalet på IS-903 modtages på de nye jordstationer UPV2, TAS2 og ILT2 - små 3,7 meter stationer - som desuden bruges som reservevej, bl.a. for kystradioen (TAS2). Satellit footprint (IS-903 NE Zone Beam downlink) – et unikt footprint som blev planlagt lige før Intelsat blev privatiseret I 2001.


Ilisimasat

Allattoq Poul Erik Karlshøj

Qaammataasat Nunami stationit

Nunami qaammataasanut stationigut immikkoortukkuutaarlugit pitsanngorsaavigineqarput Kalaallillu Nunaanni nalunaarasuartaatitigut attaveqaatit aaqqissuussaaneranni pisariaqartitat taamaalillutik naammassineqarlutik. Qitiusoq 1978-imi Kalaallit Nunaata, Skandinaviap aamma Danmarkip akornanni qaammataasamik kaaviiaartitsilernermik siullermik aallartiffeqarpoq. Aallarteqqaarnermi atortut tassaapput NC-ip – tassa taamani qaammataasanut nunami stationeqarfinnut nunarsuarmi tamarmi parabolinik pilersuisuusup – paraboliliai 11m-it. Stationeqarfiit NUK1, QNQ, UPV, AAS, KAN, TAS aamma ILT taamaattunik pilersugaapput. Kingusinnerusukkut Andrew-mit sulianik nunami stationeqarfinnik 9,3m-inik ilaneqarput: PIT-imi, SAV-imi aamma NUK2-mi, taanna UUM-imi ikkussuunneqarsimagaluarpoq, kingusinnerusukkulli isaterneqariarluni Nuummut nuunneqarsimalluni, kiisalu Danmarkimi TVBy-mi qaammataasanut nunami stationeqarfik 9,3m-i ikkussuunneqarpoq. Taava Avedøre-mi Andrew 9,3mit marluk ilassutigineqarput. Tamatuma kinguninngua TV-By-mi nunami qaammataasanut stationeqarfik Avedøre-mut, ullumikkut Copenhagen Teleport-imik (CTP) taagukkatsinnut, nuunneqarpoq. Nunami stationeqarfiit ataasiakkaat 7,3m-it aammattaaq ikkussuunneqarput: UPK-mi, NUS-imi (TV-mik tigooraassutit) aamma CTP-mi. Kiisalu nunami qaammataasanut stationi NEC antenni 6m-i ICAO sinnerlugu NKJ-imi sananeqarpoq.

Amerliliinerit kingulliit tassaapput QAQ-ip eqqaani savaatilinni aammalu aatsitassarsiorfinni VSAT-inut atortut 2,4 meterit arlalissuit. Stationit 2,4m-it katillutik 46-t Kalaallit Nunaanni assigiinngitsuni ullumikkut pigineqarput – amerlanerpaat QAQ-ip eqqaani, avannarlerpaaq inissisimalluni Danmarkshavn-imi. Ikkussuunneqartut kingullerpaat tassaapput nunami stationit ASC-iit 3,7 m-it arlallit, ilaatigut DVB-T-qalernissamut atorneqartussat aammalu ilaatigut TAS-imiit AAS-imut, aammali allani, aqqummut taartissamaatitut atorneqartussat. Nunami stationit tamakku tamarmik C-bånd-ini atorneqartussanngorlutik suliaapput, imaappoq 6 GHz-ikkut nassiussuipput, tigooraallutillu 4 GHz-ikkut. Taakku suliarineqarnikuupput ITU-mit aamma Intelsat-imit piumasaqaatit malillugit. Antennit ilaatigut signalinik allanut sammisunik taamaallaat sakkukitsuaraannarmik nassiusseqqusaapput, najoqqutassiarlu 29-25*log(theta) malissallugu. Tamanna isumaqarpoq, assersuutigalugu antenne 11m-i, 55 dB-mik sakkortussusilik 0,3 gradinillu taamaallaat silissusilimmik qinngornilik, qaammataasamut saniliminut qinngornermini 37 dB-nik sakkukillereertartoq. Tamanna tassa qaammataasanut sanilerisanut ungasissutsip missinga. Qinngorneq ersittuuppat 100 meterisut ungasitsigisumi toorneq 50 cm-isut taamaallaat diameterilik suliarineqassagaluarpoq!

04 · 28 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

9


Antenne HUB

Jordstationsbygning

4 GHz Horn Subreflektor

Dip

LNA

Coax

D/C

Modem

G.703 data Ethernet

140 MHz 6 GHz

Bølgeleder

HPA

U/C

Reflektor

Titartakkap takutippaa nunami stationeqarfiup nalinginnaasup tunngaviusumik sananeqaataa. Reflektor-ip (qinnguamik utertitsisartup) aamma subreflektor-ip signalip eqqortumik qinngorfeqarnissaa isumagisarpaat. LNA (forforstærker-i) antennemi toqqaannartumik ikkusimavoq, sinnerili illup iluani inissisimapput. Nunami stationeqarfitoqqat 140 MHz mellemfrekvens-itut (104-miit 176 MHz-imut) atorpaat. Converter-ip (U/C-p imaluunniit D/C-p) ”nuuttarpaa” 72 MHz-itut silitsigisoq qinngornerup neriusaatut qalipaateqalernera qaammataasap båndianiit stationeqarfiup mellemfrekvens-ianut. Modem-it atortui pissamaatilersorlugit sanaajupput modem-inut qulingiluanut ataatsimoorussamik ataatsimik pissamaateqartillugit. Modem-ip taarserneqartup inissititerinerit tamaasa nammineertumik assileqqittarpai. Up- aamma downconverter-it aamma HPA-t nalinginnaasumik 1+1-imut naleqqussarneqartarput (konfiguration). Nunami stationeqarfiit angisuut, NUK1 aamma CTP2, modul-itut sulianik 700 W HPA-nik (modul-it arfineq-pingasut) peqarput. Taakku qangali atorneqartunut 1+1-inut naleqqiullutik tatiginarnerupput. Nunami stationini 9,3m-inik atugaqarnerup nalaani HPA-t (senderit) atorneqarput antennip HUB-iani akornuteqanngitsumik inissisimasinnaasunik. Taamaalilluni bølgeleder-inik akisuunik ikkussuinissaq sipaarneqarpoq nassiussuinerullu sunniutaa atorluarneqarnerulluni.

VSAT

Ukiuni arlalinni assut atorneqarpoq nuussinerup aamma HUB-ip antenniatigoortinneqartarnera. LNA taarserneqarpoq LNB-mik (C-båndiminngaanniit L-båndimut allanngortitsissut, amerlanernillu satellit-tv-minngaanniit nalunnginneqartoq), HPA-lu taarserneqarluni Block Upconverter-imit (BUC), L-båndiminngaanniit (950-1550

10

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 28 2012

MHz) C-båndimut allanngortitsissummik. Teknologii taanna satellit-tv-p aamma VSAT-ip atugaalluartilerpaa. Sannaata pisariitsuunerata saniatigut iluaqutaasoq alla tassaavoq, signalit qaammataasamit tamarmeersut coaxkabelimi pissarsiarineqarsinnaanerat – tassanngalu taaguutigaa: blok converter. Qangali atorneqartuni converterip ataatsip transponder-i taamaallaat ataaseq ”takusinnaavaa”. Signalit transponder-imi eqimasumik poorneqartussaammata, allanngujaalluinnartumik nassiussinermut frekvenseqarnissaq pisariaqarpoq. Taamaammat referencesignali 10 MHz-iusoq modem-imiit BUC-imut, silap kissassusaanut nillissusaanullu allanngoraqisunik annertuumik eqqugaasartumut, nassiussisarpoq. LNB-iit ullumikkut pissarsiarineqarsinnaapput nipip qaffasissusaanik 20K-mik eqqorneqarsinnaasut. Ima nipikitsigaaq LNB-p aniffiani nikerarneq 6-7 dB-q takuneqarsinnaalluni, hornantenni nunamut saatsinneqarpat (290K kissartigisumut) aammalu silaannarsuarmut (40K - silaannarsuarminngaanniit) saatsinneqarpat!

Radiumut atortut

Qaammataasap nunami stationeqarfiata qiterai modemit (modem = modulator aamma demodulator). Taakku allamik atugaqanngillat taamaallaat fasemodulation (4, 8 imaluunniit 16 faser) pitsaalluinnartumik koderneqartunik (Turbokodning imaluunniit LDPC, DVB-S2-mi atorneqartoq). Demodulator-it nutaaliat siornatigumut naleqqiullugu signalimik sakkukinneroqisumik atuiffiullutik atorneqarsinnaapput – naatsorsuinikkut dB-p taamaallaat ilaannamininnguanik. Tamanna tassa ukiut qulit kingulliit qaammataasat eqqarsaatigalugit ineriartupiloornersuarmi pingaaruteqarnerpaaq. IP protokollimik modeminillu nutaanik atuinerup multicast-imik taagorneqartumik atuisinnaanngortippaatigut. Carrier ataat-


Ilisimasat

simoorussaq ataaseq MPLS-inik ataatsimoortukkaanik ”nassiussuisittarparput”, taamaalillutalu attaveqaammik atuinerup pisariinnerungaartumik poortorneqarsinnaanera atorluarlutigu. LNB ukiut kingulliit 10-20-t ingerlaneranni aammattaaq assorsuaq ineriartupiloorsimavoq. LNB-p tigusisinnaanera ukiut 10-20-t matuma siorna sakkortusaatit akisoqisut atorneqarnerannut naleqqiulluni annikitsuararsuanngorsimavoq. Nassitsissutit (HPA-t) aammattaaq allanngorsimaqaat. Allaat sakkortussutsit qaffasissorujussuit transistorsender-init (SSPA-nit) eqimalluinnartunngortitanit ingerlanermikkullu isumannaalluinnartunit pilersorneqalersimapput. Antenninut teknologii tassaagunarpoq annikinnerpaamik ineriartorfiusimasoq. Antennit minnerit atorneqalersimapput qaammataasat pitsaaninngorsimanerat pissutigalugu. Antennit minnerit tamakku ullumikkut suliarineqartarput ”off-set”-itut taagorneqarlutik. Imaappoq fødehorn-i qinngornerup aqqutaata silataaniippoq parabolip qaammataasallu akornanni, taamaammallu signalinut assiuteqqanani. Off-set antennit allamut sammisunik annikitsuinnarnik signaliliortarput.

•        •      •         

IS-903 transponder 51 (72 MHz) telefoninut nalinginnaasunut, GSM-imut, paasissutissanik kiffartuussinernut aammalu MPLS-inut (multicast) atorneqartarpoq IS-903 transponder 55 (36 MHz) DVB-T-mut, VSATimut, sinerissami radioqarfimmut aamma VSAT back-up-imut atorneqartarpoq IS-907 transponder 51 (72 MHz) telefoninut nalinginnaasunut, GSM-imut, paasissutissanik kiffartuussinernut, MPLS-inut (multicast), sinerissami radioqarfimmut aammalu ICAO-mut atorneqartarpoq.

DVB-T signali IS-903-kkoortoq tigoorarneqartarpoq nunami stationeqarfittaani: UPV2, TAS2 aamma ILT2 – stationit mikisunnguit 3,7 meterit – aamma ilaatigut sinerissami radioqarfimmut (TAS2) sillimmatitut aqqutissamaatitut atorneqartartoq. Satellit footprint (IS-903 NE Zone Beam downlink) – footprint immikkut illuinnartoq Intelsat-ip 2001-imi namminersortunngorsarneqarnerata siuninngua pilersaarusiorneqartoq.

Transponderip piginnaasai

Piginnaasaq katilluni 180 MHz-i transponder-inut pingasunut agguataarsimasoq ullumikkut atorsinnaavarput. Illoqarfiit qaammataasakkoorfiusut qaammataasanut marlunnut taakkununnga imatut agguataagaapput: •  IS-903: NUK1, CTP2, QNQ, PIT, SAV, UPK, KAN, TAS2,   ILT2, UPV2 (+ NRI, Q4 2012-iminngaanniit) •  IS-907: NUK2, CT1P, AAS, UPV, TAS, ILT

04 · 28 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

11


Af Steen Grossmann

UPS

Udfald på Serverum 3 Hvorfor gik det så galt med TELE’s netværk den 7. februar 2012 under en rutinemæssige afprøvning af nøddieselgeneratoranlægget? Hver måned foretager maskinværkstedet rutinemæssige afprøvning af nøddieselgeneratoranlægget, som forsyner TELE’s administrationsbygning herunder stelgaden og serverum 3. Alt kritisk udstyr har backup i form af enten 48VDC ensretter anlæg eller 230VAC UPS anlæg. Men alligevel gik det galt den 7. februar. Kl 07:02 da bynettet blev koblede ud gik alle servere ned i serverum 3, som medførte udfald på alle IP tjenester, herunder ADSL, VDSL, mobilbredbånd m.m. Strømforsyningen til serverrum 3 blev genoprettet kl 07:28 via UPS’ens statiske bypass switch ”SBS”, men det

tog et par timer før alle servere og services var oppe igen. En tekniker fra leverandøren ankom 2 dage senere og kunne konstaterer at fejlen lå i UPS anlæggets styreprint. En intern DC strømforsyning til UPS’ens styreprint var brændt af. Styreprintet har ellers to strømforsyninger, en AC og en DC indgang. Det var DC indgangen som var stået af. Dette kunne først registreres, når bynettet blev koblet ud. Printet blev udskiftet og systemet testet fuldt ud. Leverandøren oplyser at det er utrolig sjældent, at der sker fejl på den interne strømforsyning. Der dog alligevel arbejdes på at etablere en redundant løsning enten i form af redundans via serverrummet på foxvej eller at fremføre en alternativ B-strømforsyning, fra UPS anlægget i Stelgaden til Serverrum 3.

Diagram over UPS anlægget / UPS-eqarfimmut diagrammi

12

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 28 2012


Defekt kondensator i DC - strømforsyningen / DC-mi kondensator-i aseqqukoq innaallagissamik pilersuinermi

Allattoq Steen Grossmann

Servereqarfimmi 3-mi UPS-imik qamittoorneq Ulloq 7. februar 2012 generatorip pissamaataasup pisarneq malillugu misilinneqarnerani TELE-p attaveqaataani sooq taama atsigisumik ajutoortoqarpa? Maskinanik suliarinnittarfiup qaammatit tamaasa pisarneq malillugu generatori pissamaataasoq TELE-p allattoqarfianik aammalu Stelgade-mik servereqarfimmillu 3-mik pilersuisuusup atorsinnaanera misilittartarpaa. Atortut ajortissinnaasut tamarmik 48VDC ensretter-imik imaluunniit 230VAC UPS-imik backup-eqarput. Taamaakkaluartoq ulloq 7. februar qamittoortoqarpoq. Nal. 07:02 illoqarfimmut attaviup attaveerneqarnerani, servereqarfimmi 3-mi serverit tamarmik qamipput IP-mik kiffartuussissutinik tamanik qamititsisumik, soorlu ADSL-imik, VDSL-imik, mobilbredbånd-imik il.il.

nikeri tikippoq, taassumalu paasivaa ajoqut UPS-eqarfiup styreprint-ianiittoq. UPS-ip styreprint-ianut innaallagissamik pilersuissutaasoq DC ikuallassimavoq. Styreprinti marlutsigut innaallagissamik pilersugaagaluarpoq, AC aamma DC isaaffigalugit. Isaaffik DC taannavoq atorsinnaajunnaartoq. Tamanna aatsaat paasineqarsinnaasimavoq illoqarfimmut attaviup attaveerneqarneratigut. Printi taarserneqarpoq, atortullu tamakkiisumik misilerarneqarlutik. Pilersuisuusoq nalunaarpoq atortup nammineq iluani innaallagissamik pilersuinerup ajutoortarnera qaqutigooqisoq. Taamaakkaluartoq pissamaateqalernissaq suliniutigineqalerpoq, servereqarfik Foxvej-imiittoq aqqutigalugu pissamaasernikkut imaluunniit innaallagissamik pilersuineq B atorlugu pilersuinikkut, tassa Stelgade-mi UPS-imiit Servereqarfimmut 3-mut pilersuilluni.

Servereqarfimmik 3-mik innaallagissamik pilersuineq nal. 07:28 UPS-ip bypass switch-iatigut ”SBS”-ikkut ikeqqinneqarpoq, akunnialuilli aatsaat qaangiummata serverit sullissinerillu tamarmik atorsinnaanngoqqipput. Ullut marluk qaangiummata pilersuisorisameersoq tek-

04 · 28 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

13


3G/UMTS

Udbygning 2012

Af Jonas Hasselriis

I løbet af 2012 fortsætter vi indsatsen med at udrulle 3G/UMTS til Grønland. Siden begyndelsen i 2010 har vi med stor succes fået installeret det nye højhastigheds mobile internet i byerne Nuuk, Qaqortoq, Maniitsoq, Kangerlussuaq, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat. ”Always on”-kulturen er her for alvor blevet en del af hverdagen, og vi har i dag xxx kunder der benytter 3G tjenesten med vores Mobilt Bredbånds produkter, foruden vores almindelige abonnenter med GSM og Tussass abonnementer der med deres smartphones altid har adgang til internettet. Vores kunder må siges at have taget den nye tjeneste til sig. I 2012 fortsætter vi med succesen med udrulninger i Narsaq, Narsarssuaq, Nanortalik, Paamiut, Uummannaq og Upernavik. Desuden fortsætter udbygningen i de byer der allerede har 3G for at imødekomme det fortsat voksende behov, samt sikre nok kapacitet til de nye produkter vi forhåbentlig kan lancere i løbet af i år. Ved udgangen af 2012 vil yy% af den grønlandske befolkning således have adgang til højhastigheds internet på farten. Nogle af de udfordringer vi står overfor i år er blandt andet at sikre god dækning i Uummannaq, der med dens ujævne terræn gør det svært at sikre god dækning i alle dele af byen, samt at sikre dækning inde i Nuuks nye shopping center, der med dens metal-beklædte vægge effektivt vil stoppe 3G signalerne i at komme

14

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 28 2012

ind til kunderne indenfor i centeret. Det er selvsagt i vores egen interesse, at flest mulige kunder vil få en god oplevelse, når de bruger mobile dataforbindelser af den ene eller anden karaktér. Den 14. marts afholdt projektet kick-off, opstartsmøde, med en masse af projektets interessenter. Således var det ikke kun repræsentanter fra TTD (Netplan og driften) der deltog, men en bred medarbejdergruppe, heriblandt produkt- og marketings-personale, kommunikationsmedarbejdere, kundecenterpersonale med flere. Mødet formål var at informere om projektet og vores mål, samt sikre koordinering på tværs af hele organisationen. At lancere 3G i nye byer kræver således at hele TELE-POST bidrager med det de kan for at sikre den bedst mulige modtagelse iblandt vores kunder. I løbet af året vil der også blive kommunikeret med vores kolleger i de lokale TPC’ere for at sikre at også de, vores frontpersonale, er bedst muligt klædt på til at informere og rådgive kunderne. Skulle du eller dine kolleger ønske mere information om 3G udrulningen i 2012 er du altid meget velkommen til at kontakte os i TELE Greenland Engineering.


Siaruarterineq 2012-imi

Allattoq Jonas Hasselriis

2012-ip ingerlanerani Kalaallit Nunaanni 3G/ UMTS-ip atorneqalernissaanik sulinerput nangissavarput. 2010-p aallartinneranili illoqarfinni Nuummi, Qaqortumi, Maniitsumi, Kangerlussuarmi, Sisimiuni, Aasianni aammalu Ilulissani atortut angallattakkat atorlugit internetimut sukkasuumik isersinnaanermut atortunik iluatsilluartumik ikkussuisimavugut. ”Always on” (attavimmiittuaannarneq) ulluinnarsiutigilersimavarput, ullumikkullu Mobilt Bredbåndimik nioqquterput atorlugu 3G-mik kiffartuussinermik atuisugut xxx-iupput, GSMimik Tusass-imillu atuisutta smartphones-itik atorlugit internetimut isersinnaajuartut saniatigut. Atuisugut kiffartuussissut nutaaq taanna atorlualersimaqigaat oqarsinnaalluarpugut. Iluatsilluartumik ingerlaneq 2012-imi nangeqqissavarput, Narsaq, Narsarssuaq, Nanortalik, Paamiut, Uummannaq aamma Upernavik nangitsivigissallugit. Annertusaaneq illoqarfinni 3G-mik atuisinnaaffioreersuni aamma ingerlaqqissaaq pisariaqartitsineq annertusigaluttuinnartoq naammassisinnaajumallugu, kiisalu ukioq manna saqqummiussinnaanissaanik neriuuteqarfigisatsinnut nioqqutinut nutaanut piginnaanermik peqarnissamik qulakkeerinnikkumalluta. 2012-ip naalernerani nunatsinni innuttaasut yy%-ii angalatillutik internetimi attavimmut sukkasuumut isersinnaalersimassapput. Ukioq manna unammilligassatta ilaatigut ilagaat Uummannami pitsaasumik atuisinnaanissap qulakkeernissaa, tassami illoqarfimmi nunap maniinnera pissutigalugu illoqarfimmi tamarmi atuisinnaanerup

pitsaasup qulakkeerniarnera ajornakusoortimmagu, kiisalu unammillernartoq alla aamma tassaavoq Nuummi pisiniarfissarsuup iluani atuisutsinnut 3G-mik anngutsitsiniarnissaq, pisiniarfissarsuarmi saviminermik iigaqarnini pissutigalugu 3G-p signalianik unitsitsisussaamat. Uagummi nammineq soqutigisaraarput atuisut amerlanerpaat pitsaasumik atugassaqarnissaat atortunik angallattakkanut attaveqaatitigut qanoq ittuugaluarnersunik atugaqarnerminni. Ulloq 14. marts pilersaarummik soqutiginnittorpassuit peqatigalugit pilersaarut ataatsimiinnermik aallarnisarneqarpoq. TDD-meersuinnaanngillat (Netplan aamma ingerlatsivik) peqataasut, sulisorpassuilli allat peqataapput, ilaatigut nioqqutinut nittarsaassinermillu suliallit, attaveqatigiinnermik suliallit, atuisunik sullissivimmeersut allallu. Ataatsimiinnermi siunertaavoq pilersaarut anguniakkavullu pillugit kiisalu suliffeqarfissuaq tamaat akimorlugu ataqatigiissitsinissap qulakkeernissaata paasissutissiissutiginissaa. Illoqarfinni allani 3G-mik saqqummiussinermi TELE-POSTimi sulisut tamarmik piginnaasaminnik tapersiinissaat pisariaqarpoq atuisutsinnit nioqqutigisarput tigulluarneqassappat. Ukiup ingerlanerani sinerissatsinni TPC-iini suleqatigut attavigineqassapput, inunnik sullissivitsinni sulisutta taakku aamma atuisunik paasisitsisinnaanissartik siunnersuisinnaanissartillu qulakkeerniassammassuk. 3G-p 2012-imi atorsinnaanngortinneqarnissaa pillugu illit suleqatitilluunniit annerusumik paasissutissinneqarumagussi TELE Greenland Engineering-imi sulisuusugut attaviginissatsinnut tikilluaqquatsigit.

04 · 28 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

15


DSLAM DSLAM

Af Kim Schwartz

DSLAM to the curb Den lidt mærkelig engelske titel dækker over en plan om at komme tættere på vores kunder med det tekniske access udstyr. Når projektet er gennemført, er der maksimalt 500 kabelmeter fra DSLAM’en til de kunder, der er længst væk. Den reducerede afstand gør det muligt for TELE at levere højere datahastigheder i takt med at efterspørgslen stiger. I TELE’s produktsortiment tilbydes allerede i dag op til 100 Mbit/s MPLS og Lanlink produkter, og det foretrækkes at levere produkterne via TELE’s standard DSLAM access platform.

I første omgang vil kunderne dog blive siddende på den position som de allerede har på de velkendte DSLAM centraler. Først på det tidspunkt hvor TELE ikke kan levere den efterspurgte hastighed, vil kunden blive flyttet til den nærmeste fremskudte DSLAM central. Som konsekvens heraf vil der i første omgang kun blive etableret en mindre kapacitet på de fremskudte DSLAM centraler, primært til levering af datatjenesterne MPLS og Lanlink til erhvervskunderne.

Forkortelsen DSLAM betyder Digital Subscriber LineAccess Multiplexer og er det tekniske udstyr hvor TELE’s fastnettjenester tilsluttes ved hjælp af ADSL og VDSL teknologierne.

Lige nu er projektet i gang med at afsøge mulighederne for DSLAM udstyr, da TELE’s nuværende leverandør har meddelt at de nedlægger deres DSLAM produktsortiment og som konsekvens heraf, vil der være sidste chance for at købe udstyr ultimo 2012.

I første omgang vil projektet fokusere på, at lokalisere områder, hvor kabelafstanden overstiger 500 meter og planlægge, hvorledes kabelafstanden kan reduceres til maksimalt 500 meter ved opsætning af såkaldte fremskudte DSLAM centraler. Det betyder, at der i fremtiden vil være langt færre kunder tilsluttet pr. DSLAM, hvorfor der anvendes langt mindre centralbygninger end tidligere.

I 2012 er det besluttet at der skal etableres fremskudte DSLAM centraler til dækning af hele Nuuk. Der er på nuværende tidspunkt ikke fastlagt en plan for udbygning af resten af landet, men udbygningen vil blive planlagt under hensyntagen til de områder hvor efterspørgslen er størst.

Det planlægges, at de nye fremskudte centralbygninger kun skal huse DSLAM udstyr plus batteribackup samt nødvendige krydsfelter. I fremtiden vil der ikke være behov for særskilt tjenesteudstyr, såsom telefoncentraler, alle fastnettjenester vil i fremtiden blive tilsluttet via DSLAM udstyret.

16

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 28 2012


DSLAM

Allattoq Kim Schwartz

DSLAM to the curb Tuluttut qulequtaq eqqumiilaartoq taanna isumaqarpoq teknikkikkut atortut atorlugit isernissamut atuisutsinnut qaninnerulernissamik pilersaaruteqarneq. Pilersaarut naammassippat DSLAM-iminngaanniit atuisunut ungasinnerpaanut kabeli takinerpaamik 500 meteri siaarneqarsimassaaq. Ungasissutsip qanillisitap piumaneqarnerup annertusiartornera malillugu TELE-mut ajornarunnaarsissavaa sukkanerusunik sukkassuseqalernissaq. TELE-p nioqqutaataani assigiingitsuni ullumikkut neqeroorutaareerput sukkassutsit 100 Mbit/s-it angullugit MPLS-it Lanlink-illu, nioqqutillu taakku TELE-p DSLAM access sullissiviatigut nalinginnaasukkut ingerlanneqarnissaat piumaneqarneruvoq. DSLAM naalisagaavoq Digital Subscriber LineAccess Multiplexer-imut, teknikkikkullu atortuupput TELE-p telefoninut nalinginnaasunut kiffartuussissutaanik attaviliiffiusut ADSL aamma VDSL teknologiit atorlugit. Pilersaarutip aallaqqaataani sumiiffissiniarneqassapput nunap ilai 500 meterit sinnerlugit kabeleqarfiusut, taavalu pilersaarusiorfigalugit qanoq iliorluni kabelimut isorartussutsit 500 meterit ataaniittunngornissaat, isorartussutsillu naalinissaanut atorneqassapput DSLAM centralit. Tamatuma kingunerissavaa siunissami atuisut DSLAMimut attavillit ikinnerujussuanngornerat, taamaammallu siornatigumut naleqqiullugu qitiusumik atortoqarfiusut ikinnerujussuanngussallutik. Illuutit qitiusumik atortoqarfiit nutaat DSLAM-imut atortunut aammalu batteribackup-imut kiisalu krydsfelt-inut pisariaqartinneqartunut taamaallaat

atorneqarnissaat pilersaarutigineqarpoq. Siunissami pisariaqartinneqassanngillat sullissinernut atortut immikkoortut, soorlu telefoncentralit, telefoninut nalinginnaasunut kiffartuussinerit tamarmik siunissami DSLAMimut atortut aqqutigalugit attavilerneqartassammata. Taamaakkaluartoq atuisut aallaqqaataani DSLAM centralitoqqani inissisimaffigisaminniikkallassapput. TELE-p sukkassuseq piumaneqartoq aatsaat pilersuissutigisinnaajunnaarpagu DSLAM centralimut qaninnerpaamut atuisoq nuunneqassaaq. Tamatuma kingunerisaanik aallaqqaataani DSLAM centralini nutaani piginnaasaq annikinnerusoq pilersinneqassaaq, pingaartumik inuussutissarsiummik ingerlatalinnut MPLS-imik aamma Lanlink-imik pilersuinissamut atorneqartussamik. Pilersaarutip maannakkorpiaq ingerlappaa DSLAM-ip atortuinik qinaasineq, TELE-p ullumikkut pilersuisorisaata nalunaarutigimmagu DSLAM-inik nioqqusiornertik unitsinniarlugu, tamatumalu kingunerisaanik 2012-ip naanera atortunik pisinissamut periarfissaq kingulliussasoq. 2012-imi aalajangiunneqarpoq Nuuk tamaat pilersorsinnaajumallugu DSLAM-imut centraliliortitertoqassasoq. Nunap sinnerata annertusaaviginissaa maannakkorpiaq pilersaaruteqarfigineqanngilaq, annertusaanerli pilersaarusiorneqarumaarpoq nunatta ilaani piumaneqarnerpaaffigisaani piumaneqarnera eqqarsaatigeqqissaarlugu.

04 路 28 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

17


Viden om SML

Af Bendt Josvassen, enetekniker Tasiilaq distrikt

Sermiligaaq (SML) forbindelser gået ned Siden begyndelsen i 2010 har vi med stor succes fået installeret det nye højhastigheds mobile internet i byerne Nuuk, Qaqortoq, Maniitsoq, Kangerlussuaq, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat. ”Always on”-kulturen er her for alvor blevet en del af hverdagen, og vi har i dag mange kunder der benytter 3G tjenesten med vores Mobilt Bredbånds produkter, foruden vores almindelige abonnenter med GSM og Tussass abonnementer der med deres smartphones altid har adgang til internettet. Vores kunder må siges at have taget den nye tjeneste til sig. I 2012 fortsætter vi med succesen med udrulninger i Narsaq, Narsarssuaq, Nanortalik, Paamiut, Uummannaq og Upernavik. Desuden fortsætter udbygningen i de byer der allerede har 3G for at imødekomme det fortsat voksende behov, samt sikre nok kapacitet til de nye produkter vi forhåbentlig kan lancere i løbet af i år. Ved udgangen af 2012 vil yy% af den grønlandske befolkning således have adgang til højhastigheds internet på farten. Nogle af de udfordringer vi står overfor i år er blandt andet at sikre god dækning i Uummannaq, der med dens ujævne terræn gør det svært at sikre god dækning i alle dele af byen, samt at sikre dækning inde i Nuuks nye shopping center, der med dens metal-beklædte vægge effektivt vil stoppe 3G signalerne i at komme ind til kunderne indenfor i centeret. Det er selvsagt i vores egen interesse, at flest mulige kunder vil få en god oplevelse, når de bruger mobile dataforbindelser af den ene eller anden karaktér.

18

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 28 2012

Den 14. marts afholdt projektet kick-off, opstartsmøde, med en masse af projektets interessenter. Således var det ikke kun repræsentanter fra TTD (Netplan og driften) der deltog, men en bred medarbejdergruppe, heriblandt produkt- og marketings-personale, kommunikations medarbejdere, kundecenterpersonale med flere. Mødets formål var at informere om projektet og vores mål, samt sikre koordinering på tværs af hele organisationen. At lancere 3G i nye byer kræver således at hele TELE-POST bidrager med det de kan for at sikre den bedst mulige modtagelse iblandt vores kunder. I løbet af året vil der også blive kommunikeret med vores kolleger i de lokale TPC’ere for at sikre at også de, vores frontpersonale, er bedst muligt klædt på til at informere og rådgive kunderne. Skulle du eller dine kolleger ønske mere information om 3G udrulningen i 2012 er du altid meget velkommen til at kontakte os i TELE Greenland Engineering.


SML

Allattoq Bendt Josvassen, Tasiilami eqqaanilu kisimiilluni

Sermiligaami (SML) attaveerunneq Marlunngorneq 31. januar Sermiligaamut tassanngaanniillu attaveeruppoq. Helikopterimik Top 300-mukaassisussannik attartugassarsivunga. Top 300 nunaqarfimmut Sermiligaamut repeater stationiuvoq.

put aallartipparput batteriillu immilerlugit. Tamatuma kingorna seqernup qinngorneranik tigooraassutit sermiiarlugillu aputaajalerpagut. Akunnerup affaa siulleq generatori ajunngivissumik ingerlavoq, taavali unippoq.

Isumaliortaatsimut naleqquttumik isigissagaanni ajoqutip Top 300-miinnissaa ilimanarluinnarpoq, atortunimi taakkunani repeaterit allat tamarmik ajunngitsumik ingerlammata. Tassani pineqarput sakkortusaaviit sakkukitsuarannguit, seqernup qinngornerinnaanik ingerlatillit. Atortut taakku nakkutigineqartuunngillat, iluaqutigaluguli akikitsumik sanaartorneqarsinnaanertik ingerlanneqarsinnaanertillu. Montørinngorniartuuterput Klaus Jørgensen ilagisussaavara, silarlunnerali pissutigalugu aallarsinnaanata.

Immiissut imaassinnaavoq innaallagissiorpallaartoq imaluunniit generatori nutaanngippallaalersimasinnaalluni. Ukiorpassuarnimi repeater stationinut nassarneqartarsimavoq. Aammami silagissiorpallaanngilagut, perserpoq putsileqattaarlunilu. Tunniutiinnassanngilagulli, tassalu generatori aallarteqqittussaavoq immiinerlu nangittussaalluni. Unittaqattaarneri aallarteqattaarnerilu akulikilligaluttuinnarput, akunnialuillu qaangiuttut minutsit sisamakkaarlugit tallimakkaarlugilluunnit aallartittariaqartarparput.

Ulloq 1. februar sila ajunnginneruvoq sulili timmiffiusinnaanani. Ullup ingerlanerani Sermiligaamut attavinippoq akunnialuinnarnili, taamaalillunga qulakkeerpara ajoqutaasup Top 300-miinnera. Batteriip spændingia sakkukippallaarsimassaaq. Seqernup qinngorneranik tigooraassutit batteriinik immeeqqalaarsinnaasimapput akunnialunni attaveqarnissamut naammaattumik. Ullorpaalunni taamatut ingerlasoqarpoq. Tallimanngorneq 10. februar kiisami helikopterimik aallarpugut. Sumi tamaani pujorpoq sulilu anorlerluni. Generatori immiissullu nassarpagut. Nerisassanik imermillu pingaarnerpaatullu oqorsaatissanik nassartariaqarsimavugut. Repeaterstationi kiassagaanngilaq, nukissamillu pissarsiffissatuaapput seqernup qinngorneranik tigooraassuteeqqat. Helikopteri nunaqarfinnut angallassiniarluni ingerlaqqippoq, uagullu akunnerit pingasut missaat qaangiuppata aaneqassalluta. Seqerngup qinngorneranik tigooraassutit sermersimapput 5-10 cm-isut issutigisumik, taamaammat batteriit immerneqarpiarsinnaasimanatik, seqernullu qinngorneranik tigooraassutit ilaat tingitaasimapput. Generatori angallattagaq nassataar-

Heliportimiit sianerfigineqarpugut aaneqangajalernerarluta, silallu qanoq inneranik paasitippagut. Isikkivigippoq sakkukitsumillu anorlerluni putsilertarsinnaallunili. Atortugut poortorpagut, sulili batteriit immertuarlugit. Taamaaliorpugut helikopterip ersernissaata tungaanut. Qulaavaavaatigut putsullu iluaniippugut. Twigh light-imut killissaasoq killeralaannguaminiippoq, helikopterilu minutsit qulit iluanni minngippat qimaannarneqassaagut, siusinnerpaamillu aqagukkut aatsaat aaneqarsinnaassalluta. Qujanartumik timmisartortartup minnissaq iluatsippaa, ajunngitsugullu angerlamut apuulluta. Tamatuma kingorna Sermiligaamut attavik ajunngitsumik ingerlavoq. Upernariartornerani maani qaamaneq uteqqilerpoq, seqernullu qinngorneranik tigooraassutit batteriinik immiisinnaanerat ullut tamaasa sivitsoriartuinnarluni.

04 · 28 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

19


Testmiljø

Af Martin Reuter

Etablering af testmiljø I den senere tid har der været arbejdet med TR69 projektet. Projektet går kort ud på, at der skal findes et nyt ADSL modem der, i modsætning til i dag, skal kunne konfigureres fra centralt hold. Målet er, at vi kan levere ADSL opsætninger hurtigere til kunderne og at vi bedre kan hjælpe med at fejl rette på kunde modem, samt at vi fremover kan levere flere forskellige produkter til kunderne over deres ADSL linjer. En afledt effekt skulle også gerne være, at forbruget af modems mindskes, da vi kan rekonfigurere, resette brugernes modem fra centralt hold. Til at håndtere alt dette benytter modemerne en protokol, der hedder TR-069. Projektet skal udvikle en modem-konfiguration til brug for VoIP telefoni til privat kunderne. Modemkonfigurationen er en vigtig forudsætning for at kunne lave DIAX udskiftnings projektet. Der er rigtig mange platforme, der skal spille samme. I fakta boksen ses nogle af de platforme, der anvendes i projektet til testformål. I projektet er man nød til at kunne sikre sig, at alle disse systemer stadig fungerer sammen, når de nye modems bliver leveret til vores kunder, således at: •  Modemet konfigureres korrekt •  Kunden får en korrekt regning for internet og telefoni. •  ADSL portalen virker med det nye setup Det er derfor strengt nødvendigt, med et test set up. Udfordringen har været, og er stadig, at hvert fagområde har deres eget test setup. Derfor har der igennem den seneste tid, været lagt et stort stykke arbejde i, at binde de enkelte test platforme sammen. I den forbindelse har flere fra TJF og OSS lagt et stort arbejde i, at binde

20

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 28 2012

de enkelte platforme sammen. Der er også brugt en del ressourcer på at lave kabling således, at man kan side inde i testlabbet for enden af stelgaden og arbejde. Desværre er vi endnu ikke færdige, blandt andet mangler vi forbindelse til Test @KI testmiljøet, men det vil komme. Hvad er perspektivet for test setuppet? Test setuppet har to hovedformål. Det ene er at have en platform til at udvikle og teste nye produkter på, og det andet formål er at teste opgraderinger mm., inden at disse lægges på produktions-platformen. For at test setuppet skal have en værdi, skal det afspejle produktionsplatformen. Det er vigtigt at vi tester på noget realistisk, men det er også vigtigt at setuppet er komplet og til at komme til. I forbindelse med projektet vil der blive udarbejdet dokumentation af det nuværende test setup. Det er vigtigt at denne dokumentation efterfølgende holdes ajour, samt at test setuppet altid sættes tilbage til udgangspunktet, når man er færdig med at bruge det. Således vil den næste bruger også have en testplatform der afspejler produktionen og dokumentationen.


Allattoq Martin Reuter

Misileraavimmik pilersitsineq Piffissami kingullermi suliniut TR69-imik taasaq ingerlanneqarpoq. Suliami tassani siunertarineqarpoq nutaamik ADSL modem-itaarnissaq, ullumikkut atortumut naleqqiullugu, qitiusumi ikussuullugu atorneqarsinnaasumik. Tamatumani siunertarineqarpoq atuisut ADSLimik periarfissaatitaasunik sukkanerusumik kiffartuussinnaalernissaat, ajortoqartillugulu atuisup modemianik sukkanerusumik iluarsiisinnaanissaq, kiisalu atuisut siunissami ADSL-imut attaviisigut nioqqutinik assigiinngitsunik amerlanerusunik periarfississinnaalernissaat. Tamatuma aamma kingunerisussaassavaa modeminik atuinerup annikillisinneqarsinnaanissaa, tassami atuisup modemia qitiusumiit naleqqussarlugulu iluarsaassinnaalissagatsigu. Tamakku tamaasa atorsinnaanissaannut modeminut protokol TR-069-imik atilik atussavarput. Taanna atorlugu modemit ineriartortinneqassapput atuisunut ataasiakkaanut VoIP telefoninik atuisinnaanngorlugit. Modemkonfigurationi taanna DIAX-imik taarsiinissamut pingaaruteqartumik inissisimavoq. Platform-erpassuit aamma taama inissisimapput, immikkullu paasissutissiissummi platformit misiliinermut atorneqartussat ilai takuneqarsinnaapput. Suliami isumannaartariaqarpoq modemip nutaap atuisunut tunniunneranni systemit tamakku tamarmik imminnut suleqatigiissinnaanissaat, ima: •  Modemit eqqortumik iluarsineqarsimassapput •  Atuisoq internetimut telefonimullu eqqortumik   akiligassinneqarsimassaaq. •  ADSL-imut isaavik atuutilersumut nutaamut atorsin  naassaaq

Taamaammat pingaaruteqarluinnarpoq misileeqqaarnissaq. Immikkut ilisimasaqarfiit tamarmik immikkut misiliuteqarsimaneri unammilligassaasimavoq, sulilumi taamaalluni. Taamaammat piffissami kingullermi annertuumik, platforminut ataasiakkaanut misiliisimanerit ataqatigiissarnissai sulissutigineqarsimavoq. Tassunga atatillugu TJF-imiit OSS-imiillu sulisut arlallit platformit ataasiakkaat imminnut atalernissaat suliarisimavaat. Aammattaaq kabelilersuinermut piffissaq sulisullu arlalialuit atorneqarsimapput, stelgadep naanerani misileraavimmi sulisinnaanissaq siunertaralugu. Ajoraluartumik suli naammassinngilagut Test @KI amigaatigaarput, naammassiumaarporli. Misileraanissaq qanoq inissisimava? Misileraanissaq pingaartunut marlunnut avissimavoq. Siullermi platformi ineriartortitsinermut nioqqutissanullu nutaanut misileraanernut atugassaassaaq, aappaanilu piginnaanngorsaaniartoqartillugu il.il. produktions-platformimut inissiinnginnermi misileraaviussaaq. Misileraaneq iluatsissappat produktionsplatformi atorsinnaasariaqarpoq. Pingaaruteqarpoq piviusunik misileraanissaq, aammali misileraaviup tamakkiisuullunilu atoriaannaanissaa. Suliamut atatillugu maanna misileraanermut tunngasunik allattuisoqassaaq. Pingaaruteqarporlu allattuisarnerup ingerlatiinnarnissaa, aammalu atorneqareeraangami, misileraanermi aallaavimmut uterteqqittarnissaa. Taamaalilluni atuisussaq tulleq platformimik misileraavissaminik suliaminut tulluartumik paasissutissanillu naleqquttunik atorsinnaasaminik pissaqarniassammat.

04 · 28 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

21


Ammassalik radio

Koncentration af Ammassalik Radio set fra et teknisk aspekt Af Bo Christensen

Ammassalik Radio melder: Over and out / Ammassalik Radio nalunaarpoq: Over and out Ovenstående overskrift er igennem TV og Radio blevet udsendt i forbindelse med den koncentration af Ammassalik Radio som blev gennemført i december 2011. Operationelt er det rigtigt, at alle funktioner blev overdraget til Aasiaat Radio den 1. december 2011 og den operationelle del af Ammassalik Radio er lukket og slukket. Men ud fra et teknisk synspunkt er der tilføjet mere udstyr og intet radioteknisk udstyr er slukket eller flyttet, hvilket jeg vil prøve at beskrive i denne artikel. Følgende elementer indgår i fjernbetjeningen af Ammasalik Radio’s radioudstyr: 1  En 19m stålgittermaster med en topload på 9m samt    et jordnet udlagt på fjeld bestående af 36 radialer for    modtageranlæg på MB placeret ca. 1 km ude i fjeldet. 2  Fire R&S ( Rohde & Schwarz) EK892 MB (Mellem   Bølge)/HF (High Frequencies) modtagere inkl.    antennefordeler i en 3+1 konfiguration. 3  En 19m stålgittermaster med en topload på 9m samt    et svævende jordnet bestående af 36 radialer og et    antal modvægtsstolper af stål samt en ATU (Auto   matisk Tuner Unit) for sendeanlæg på MB, primært    på frekvenserne 2182 og 2187 kHz. 4  En 50m stålgittermast med et svævende jordnet    bestående af 64 radialer for sendeanlæg på MB    primært på frekvensen 2225 kHz, men også anven   delig på 2182 og 2187 kHz. 5  To DRA (Dansk Radio) 1 kW MB sendere i en fuld    dubleret konfiguration 1+1 6  Tre VHF(Very High Frequencies) kanal 16 (simplex)    sende-modtage udstyr i en 1+1 konfiguration inkl.

22

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 28 2012

      antenneanlæg på TELE i bygden SML (Sermiligaaq)    samt repeaterstationerne PIFJ og KTYC 7  Tre VHF arbejdskanal (duplex) sende-modtage uds    tyr i en 1+1 konfiguration inkl. antenneanlæg på TELE    sites SML, PIFJ og KTYC 8  To XMP1 multiplexere i hhv. Tasiilaq (TAS) og Aasiaat   (AAS) 9  En komplet 11m satellit jordstation, TAS-1, med sende    og modtage mulighed og med automatisk de-icing    system. TAS-1 er forbundet direkte med AAS   jordstation. 10  En komplet 3,7m satellit jordstation, TAS-2, med     sende og modtage mulighed og med automatisk     de-icing system. TAS-2 er forbundet med NUK1     jordstation og derfra videre på radiokæden til    Aasiiat. 11  Eksisterende betjeningsudstyr ved Aasiaat Radio,    Garex 220. Der var en række krav som skulle opfyldes, før TDC og jurister i Telestyrelsen kunne acceptere en koncentration. Et af kravene var, at der eksempelvis skulle være en alternativ fremføring af signalerne til og fra Aasiaat Radio. Denne reservevej fandtes på det tidspunkt ikke, idet Tasiilaq er en satellit by med én enkelt satellitjordstation, som peger på satellitten IS907. Da vi snakker om nød og sikkerhed ville en iridium telefon e.l. ikke være nok for en backup tjeneste. Det skulle være et koncept som kunne sikre en oppetid på 100% - 24/7 365 dage om året - og som kunne håndtere et kredsløb op til 1024 kbit/s. Derfor blev det besluttet at opføre en mindre jordstation (TAS-2 parabol på 3,7m) til en alternativ forbindelse på vores anden satellit IS903. Den løsning var kunden og juristerne tilfredse med, hvorefter arbejdet blev sat i gang.


De tekniske parametre for TAS-2 jordstationen ses herunder: Antennediameter 3,7m Type   Gregoriansk (ellipsoid subreflektor) Gain (6GHz) 45,5 dBi Gain (4GHz) 41,3 dBi G/T (4 GHz) 23,4 dB/K Polarisation (TX/RX) RHC/LHC (højre/venstre cirk.) De-icing 6,0 kVA Max. Vind 80 m/sek (290 km/h) Den nye jordstation skulle opføres før trafikken kunne omlægges. Som projektleder blev det faktisk mere vanskeligt, end jeg havde forstillet mig. I forbindelse med at fremskaffelsen af byggetilladelsen til den nye jordstation lærte jeg nye ord. I stedet for dBW/dBm, Eb/No og C/N kom der nye ord som ”vandsø-spærrezoner”, ”miljøsikring” og andre af mig på det tidspunkt uvante ord.

skulle håndbæres ind i området, således at der ikke var nogen maskiner, der kunne lække olie eller andet, der kunne forurene vandsøen. TAS-2 blev indmålt, og da den samtidig skulle benyttes til at modtage DVB-T signalerne, blev jordstationen idriftsat relativt hurtigt i løbet af sommer/efterår 2011, så kunderne i Tasiilaq også kunne se de nye digitale TV kanaler. Nederst ses et spectrum plot af IS903 transponder 55, fra venstre mod højre aflæses: (777) DVB-T carrier (14 MHz bred carrier) (202) NUK1 carrier til modtagning på TAS-2 (203) TAS-2 carrier til modtagning på NUK1 Før Aasiaat Radio kunne overtage betjeningen af de forskellige VHF og MB radiotjenester, skulle der udføres en del omkonfigurationer af det eksisterende betjeningsudstyr i Aasiaat, kaldet Garex-220.

Der hvor TELE’s anlæg i Tasiilaq for 85 år siden blev planlagt er der i dag indført en spærrezone til beskyttelse af vandkvaliteten i vandsøen, således at drikkevandet i Tasiilaq ikke bliver forurenet af tungmetaller e.l. Derfor krævede det en dispensation at få lov til at opføre et nyt anlæg omkring de eksisterende installationer, hvilket gjorde, at jeg fik en del korrespondance med i øvrigt meget flinke og kompetente mennesker i Selvstyrret. Efter en del skriveri og afklaring lykkedes det så til sidst at få den ønskede dispensation én uge før anlægsholdet ankom til Tasiilaq by for at opføre den nye jordstation.

Der skulle konfigureres nye radiopaneler på operatørpladserne med navne på de rigtig kanaler og sites, nogle skulle være duplex og andre simplex. Der skulle oprettes nye broadcast grupper MB kanal nr. osv. Hele herligheden skulle være afprøvet, således at når radiolinjerne blev omlagt præcis den 1. december kl. 10:00 skulle alt virke. Inden omlægningen kunne gennemføres, skulle der også opsættes multiplexere i Aasiaat og Tasiilaq. Omkonfigurationen i Aasiaat blev gennemført i løbet af oktober og november 2011.

Selve anlægsarbejdet gik rimeligt smertefrit og det til trods for at alt materiale og arbejde iht. dispensationen

.

04 · 28 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

23


Tegning. 1 systemtegning af trafikomlægningen fra TAS til AAS til koncentrationen Koncentration af Ammassalik Radio (System overview)

MB RX2 + Piteraq varsel MB RX3 + Reset af Rx’er MB RX4 DSC

2Mb/s

PLC MB TX1+2 Blackbox RS232RS485

TAS-2 E/S G7O3 Sat-modem L-band Comstream

3.7m Ny E/S

7.1

3D

1.3.2

11m IS-907 1024Kb/s TP51

G7O3 Sat-modem IP 10.180.50.38

11m

G7O3 Sat-modem IF-140Mhz Comstream

Aasiaat E/S

TAS-1 E/S

3C

11m

G7O3 Sat-modem 4 IP 10.100.50.34

2.4Kb RS232

SDH AAST hiT7070

202.43

202.42

Aasiaat Telestation B-179 IP 192.168.118.5 St.By 11.2

XMP-1 MUX AAS 11.1 Operational

2 X RS232 1 2

KTYC K16 VHF KTYC K27 VHF PIFJ K16 VHF PIFJ K25 VHF SML K16 VHF SML K26 VHF MB TX1+2 / RX1 MB RX2 + Piteraq varsel MB RX3 + Reset af Rx’er MB DSC RX4 Reserve 4W Reserve 4W

2.4Kb RS232 Styring af R&S modtagere 2.4Kb RS232 Styring af MB sendere

Aasiaat E/S B-1099

2.4Kb RS232

2.4Kb RS232

SDH NUK1 hiT7070

Nuuk-1 E/S

2 X RS232

4W Blackbox Rs485

IS-903 1024Kb/s TP55

1/8

Reserve 4W PLC adr. 0/D PLC adr. 0/C PLC adr. 0/E PLC adr. 1/A PLC adr. 1/B PLC adr. 1/C PLC adr. 1/D

3D

Nuuk B-1800

LTU 12/1

Operational

Reserve 4W

1.4.1

4B

7.2

16 stk 4W, E+M

MB TX1+2 mod+tast/RX1

1/7

St.By

XMP-1 MUX TAS

Ericsson Minilink LTU 12/1

Ericsson Minilink NPU 1/7

IP 192.168.209.3 KTYC K16 VHF LF/Mod/Tast KTYC K27 VHF LF/Mod/Tast PIFJ K16 VHF LF/Mod/Tast PIFJ K25 VHF LF/Mod/Tast SML K16 VHF LF/Mod/Tast SML K26 VHF LF/Mod/Tast

Tasiilaq B-992

16 stk 4W, E+M

Tasiilaq Sendebygning B-703

Modtager hytten B-

R&S MB RX1 R&S MB RX2 R&S MB RX3 R&S MB RX4

bc 01.01.2012 VER 1-9

Alle VHF, MB TX,RX og RS232 linjer er termineret i krydsfeltet i TAS sendebygning som 4W med E/M signalering. VHF radiolinjerne fra de remote sites KYTC, PFJ og SML kommer frem til sendestationen via MAS bygderadiokæde systemet. Alle radiokanalerne bliver samlet i en multiplexer kaldet XMP1, en multiplexer der i øvrigt også benyttes på SDH radiokæden. XMP1 multiplexeren er opsat til at køre ”protected” med 2 porte den ene port via TAS1 jordstation og den anden port til TAS2 jordstation. I en normal situation vil al trafik køre direkte fra Tasiilaq via TAS-1 til AAS jordstation, hvor kredsløbet bliver termineret i endnu en XMP1 mux og koblet til Aasiaats radiobetjeningsudstyr Garex 220. Såfremt der skulle opstå et uventet problem på hovedkredsløbet, vil kredsløbet automatisk blive omskiftning, således at det går via TAS-2 til NUK-1 jordstation og derfra via hovedradiokæden frem til Aasiaat.

24

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 28 2012

 

Tiden nærmede sig den 1. december, så undertegnede tog til Tasiilaq omkring den 26. november for at sikre mig, at projekt blev en succes. Ja, der var masser af opgaver, der skulle falde på plads inden deadline, så vi arbejde hårdt for at nå det hele. En klog mand har engang sagt til mig, at et projekt er som et menneskes liv: der er en start, en midtvejskrise og en slutning - og ind imellem nogle andre faser og eller kriser . Jo, projektet havde også en midtvejskrise, samt andre kriser, men vi kom over dem og omlægningen blev fortaget efter planen den 1. december 2011. Jeg vil gerne takke alle, der gjorde en flot indsats for at få projekt gennemført, herunder en speciel tak til Bendt Josvassen i Tasiilaq og Kristian Fleischer og Kaj Skytte i Nuuk samt Ludvig Lundblad og hans team samt vores entreprenør Finn. Uden dem var det aldrig lykkedes.


Ammassalik radio

Ammassallip Radioata kattunneqarnerata teknikkitaa

Allatoq Bo Christensen

Ammassalik Radio nalunaarpoq: Over and out Qulaani qulequtaq TV-kut Radiokkullu Ammassallip Radioata decemberimi 2011-imi nuunneqarneranut atatillugu nassiunneqarpoq. Sullissinermut atatillugu ilumoorpoq kiffartuussinerit tamarmik Aasiaat Radioanut 1. december 2011-imi nuunneqarmata, aammalu Ammassallip Radioa matuneqarmat qaminneqarlunilu. Kisianni teknikkitaa qiviassagaanni, Tasiilami atortut qanganit amerlanerusut ikkussuunneqarput, atortullu radioteknikkimut tunngasut qaminneqarnatillu nuunneqanngillat, tamannalu uani allaaserisami nassuiaateqarfiginiassavara. Atortut makku Ammassallip Radioata ungasissumiit aqunneqarnerani radiokkut atortuupput: 1  Stålgittermasteri 19 meteriusoq 9 meterimik top   load-ilik, kiisalu jordneteq qaqqamut ilineqar   simasoq 36-nik radialilik MB-mik tigooraasumut    atortoq, qaqqami 1km-imik ungasissusilimmi   inissisimasoq. 2  R&S-it ( Rohde & Schwarz) 4-it, EK892 MB (Mellem    Bølge)/HF (High Frequencies) tigooraassutit, taak   kununnga ilaalluni antennefordeleri 3+1 konfigura  tion-iusoq.. 3  Stålgittermasteri 19 meteriusoq 9 meterimik top   load-ilik, kiisalu jordneteq qaqqamut ilineqarsima   soq silaannarmiittunik 36-nik radialilik, ilaallutik    stolpit uninngatitsisussat arlallit saviminiusut    kiisalu ATU (Automatisk Tuner Unit) MB-mut    nassitsinermi atortoq, annermik frekvensinut    2182-imut aamma 2187 kHz-imut atortussiaq. 4  Stålgittermasteri 50 meteriusoq, silaannarmiittunik    jordnetitalik 64-nik radialilimmik MB-mut nassitsi   nermut atortortalik, annermik frekvensimut 2225    kHz-imut, aammali frekvensinut 2182-imut aamma    2187 kHz-imut atorsinnaasoq. 5  DRA-mut (Dansk Radio) nassitsissutit marluk 1 kW    MB-it konfiguration 1+1-inut marlunnut

6  VHF (Very High Frequencies) kanal 16-it (simplex)    nassitsinermi-tigooraanermilu atortut 1+1 konfigura   tion-iusut pingasut, taakkununnga ilaallutik TELE-mi    antenninut atortut nunaqarfimmut SML-imut (Ser   miligaaq) kiisalu sakkortusaavinnut repeaterstation   inut PIFJ-imut aamma KTYC-mut 7  VHF-it sulinermi kanalit (duplex) nassitsinermi - ti   gooraanermilu atortut 1+1 konfiguration-iusut pi   ngasut, taakkununnga ilaallutik TELE-p antenninut    atortui sakkortusaavinni SML-imi, PIFJ-imi aamma   KTYC-miittut 8  XMP1 multiplexerit marluk Tasiilami (TAS) aamma    Aasianni (AAS) 9  Qaammataasanut jordstationi 11 meteriusoq, TAS-1,    tigooraallunilu nassitsisinnaasoq, automatiskimillu    de-icing system-illik. TAS-1 toqqaannartumik AAS    jordstationimut atavoq. 10  Qaammataasanut jordstationi 3,7 meteriusoq,    TAS-2, tigooraallunilu nassitsisinnaasoq, automatisk   imillu de-icing system-illik. TAS-2 jordstationimut    NUK1-imut atassuteqarpoq, tassanngaanniillu    sinerissami sakkortusaaviit aqqutigalugit Aasiannut   attaveqarluni. 11  Aasiaat Radioani kiffartuussinermi atortut tassaap     put, Garex 220. TDC-ermiut Telestyrelsimilu inatsisilerituut taamatut ataatsimuulersitsinermik akuersinissaannut piumasaqaatit arlaqarput. Soorlu piumasaqaatit ilagaat, Aasiaat Radioaniit nassitsillunilu tigooraassummik sillimmataasinnaasumik peqarnissaq. Piffissaq taanna sillimmataasinnaasumik peqanngilagut, tassami Tasiilaq qaammataasatigut attaveqarpoq, ataasiinnarmillu qaammataasamut jordstationeqarluni, qaammataasamut IS907-imut ingerlasumik. Sillimatissamik kiffartuussinissaq eqqartortillugu, ajutuulernermut sillimaniarnermullu iridium telefon assigisaalu naammanngillat. Sillimmataassussaq ukiumut 100%-

04 · 28 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

25


Ammassalik radio imik - 24/7 ulluni 365-ini atorsinnaasussaavoq – aammalu 1024 kbit/s-imik atuiffiusinnaassalluni. Taamaammat aalajangerneqarpoq jordstationimik minnerusumik (TAS-2 parabol-imik 3,7m-iusumik) sillimmatitut qaammataasap attavitta aappaanut IS903-imut attaveqarsinnaasumik pilersitsinissaq. Taama aaqqiissuteqarnissaq atuisup inatsisilerituullu iluaraat, suliarlu aallartinneqarluni. Teknikkikkut parameterit TAS-2 jordstationen-imut atortut aajuku: Antennediameter 3,7m Type Gregoriansk (ellipsoid subreflektor) Gain (6GHz) 45,5 dBi Gain (4GHz) 41,3 dBi G/T (4 GHz) 23,4 dB/K Polarisation (TX/RX) RHC/LHC (højre/venstre cirk.) De-icing 6,0 kVA Max. Vind 80 m/sek (290 km/h) Foto1: Tasiilami jordstationi nutaaq TAS-2 tamakkiisumik TX-imik aamma RX-imik periarfissalik. Jordstationi nutaaq napparneqartussaavoq attaveqaatit allanngortitinnginnerini. Tamanna suliamik aqutsisutut ilimagisanniit ajornakusoornerusimavoq. Jordstationi-

fissami tassani uanga sungiusimanngisakka. Tasiilami TELE-p ukiut 85-it matuma siorna sanaartorfissatut pilersaarusiorfiani, ullumikkut tatsip erngata pitsaasuunissaa siunertaralugu killilersuisoqalersimavoq, taamaalilluni Tasiilami imeq imerneqartartoq aatsitassanik arrortinneqarsinnaanngitsunik mingutsinnaveersaarniarlugu. Taamaammat inissisimaffigeriikkatta eqqaani atortunik nutaanik sanaartulernitsinni immikkut qinnuteqartariaqarsimavugut, tamatumallu nassatarisaanik Namminerlutik Oqartussaqarfimmi inunnik pitsaasunik pikkorissunillu attaveqaqattaarsimavunga. Allaqatigeeqattaarnerit qulakkeerinninniarnerillu arlalit pereersullu, naggataatigut sanasussat tikinnissaannut sapaatip akunnerinnanngortorlu, immikkut akuersissut pissarsiaraarput. Sanaartorneq akornutitaqanngitsumik ingerlavoq, naak atortussat assartorneri tamarmik assammik pisariaqarsimagaluartut, immikkummi akuersissut malillugu maskiinat, oliamik assigisaanillu tatsip ernganik mingutsitsisinnaasut sumiifimmi pineqartumi atoqqusaanngimmata. TAS-2 naleqqussarlugu aaqqissuunneqarpoq, tassumalu saniatigut DVB-T signalinik tigooraasinnaanngortinneqarluni, taamaalilluni jordstationi sukkakannersumik aasaq/ukiarlu 2011 atuutilersinneqarpoq, taamallillutillu aamma Tasiilami atuisut TV kanalit digitaliusut nutaat takusinnaanngorpaat. Ataani takuneqarsinnaavoq spectrum plot IS903 transponder 55-imeersoq, saamiatungaaniit talerpiatungaanut takuneqarsinnaapput: (777) DVB-T carrier (14 MHz bred carrier) (202) NUK1 carrier TAS-2-mik tigooraasoq (203) TAS-2 carrier NUK1-imik tigooraasoq Aasiaat Radioanut VHF-inik MB-nillu radiokkut nassiusssuinermi kiffartuussinerit nuutsinnginnerini, Aasianni atortut atuutereersut Garex-220-it naleqqussartariaqarsimapput.

mut nutaamut sanaartorfissatsinnut atatillugu qinnuteqarnitsinni oqaatsinik nutaanik ilikkagaqarpunga. dBW/ dBm, Eb/No aammma C/N-nut taarsiullugit oqaatsit nutaat soorlu ”tatsip imeqarfiup eqqaani killeqarfiit”, ”avatangiisinut upalungaarsimaneq ” oqaatsillu allat pif-

26

TEKNISK NYHEDSBREV | 04 · 28 2012

Kiffartuussinermi atortunut radiopanelit nutaat naleqqussarneqartariaqarsimapput, kanalit sakkortusaaviillu eqqortut ikkussuunneqarlutik, ilaat duplex-iusut, ilaallu simplex-iullutik. Broadcast gruppip nutaat, MB kanalit il.il. Ikkussuussat tamarmik misilerarneqartussaapput, taamaallillutik radiot aqqutaat 1. december nal. 10:00 eqqorlugu atorsinnaassallutik. Nuussineq pitinnagu, aamma Aasianni Tasiilamilu Multiplexerinik ikkussuisoqartussaavoq. Aasianni ikkussuineq nussuinerlu 2011imi oktoberimi novemberimilu ingerlanneqarpoq.


Titartakkami 1-imi ataani atortut saamianiit talerpimmut allassimasut:

NUK-1 jordstation-imut, tassanngaanniillu sinerissami sakkortusaaviit pingaarnerit aqqutigalugit Aasiannut apuutissallutik.

VHF-inut, MB TX-inut, RX-inut aamma RS232-inut attaviit tamarmik krydsfeltimi TAS-imi illumi nassitsiffiusumi katigussimapput 4W-iullutik E/M-imik signaleqarlutik. VHF radiolinjet remote sites KYTC, PFJ aamma SML-imeersut, nassitsissummut annguttarput MAS nunaqarfinnut sinerissami sakkortusaaviit systemiat atorlugu.

1. decemberi qalliartormat ataani atsiortunga novemberip 26-iata missaani Tasiilaliarpunga, suliap iluatsinnissaa qulakkeerniarlugu. Aap, ulloq pitinnagu angumerisassanik suliassarpassuaqarsimavoq, tamaasalu angumeriniarlugit sulerulussimavugut.

Radiokanalit tamarmik multiplexerimut XMP1-imik taaguutilimmut katersuunneqarput, multiplexerimut aamma SDH-mik sinerissami sakkortussaavinnut atasumut. XMP1 multiplexeri ikkussuunneqarsimavoq isumannaatsumik ingerlasussatut, marlunnik isaaveqarluni, aappaa TAS1-imi jordstation-ikkoortoq isaaviullu aappaa TAS2 jordstation-imut atasoq.

Angutip silatuup taamaalluni oqarfiginikuuaanga, suliaq naammassiniagaq inuup inuuneratut ittoq: aallartiffeqarpoq, aqqutaani ajornartorsiorfeqarluni, naggateqarlunilu – piffissallu ilaani aamma assigiinngitsunik aqqusaagassaqarluni imaluunniit ajornartorsiutit  Aap, suliaq ajornartorsiutitaqarsimavoq, allanillu aporfissaqarsimalluni, kisianni tamakku qaangerpagut, nuussinerlu piffissaq 1. december 2011 eqqorlugu naammassineqarpoq.

Ulluinnarni attaveqarneq tamarmi toqqaannartumik Tasiilamiit TAS-1-imiit AAS-imi jordstation-imut ingerlavoq, aqqutaalu XMP1 mux-imut aamma allamut attaveqarluni, Aasiannilu radiukkut atortunut Garex 220-inut ikkussuunneqarluni. Attavinni pingaarnerni arlaatigut naatsorsuutiginngisamik ajortoqartillugu, attaviit namminerisamik nuuttartunngortinneqarput, TAS-2-kut

Suliap naammassiniarnerani suleqataasut tamaasa sulilluarsimanerannik qutsavigerusuppakka, immikkut qutsavigerusppakka Tasiilami Bendt Josvassen, Nuummi Kristian Fleischer, Kaj Skytte-lu aamma Ludvig Lundblad sulisuilu kiisalu entreprenørerput Finn. Taakkoqanngippammi suliaq iluatsissimanavianngimmat.

Ammassalip Radioata nuunnerata titartarneqarnera Koncentration af Ammassalik Radio (System overview)

MB RX2 + Piteraq varsel MB RX3 + Reset af Rx’er MB RX4 DSC

2Mb/s

PLC MB TX1+2 Blackbox RS232RS485

G7O3 Sat-modem L-band Comstream

3.7m Ny E/S

7.1

3D

1.3.2

11m IS-907 1024Kb/s TP51

G7O3 Sat-modem IP 10.180.50.38

11m

G7O3 Sat-modem IF-140Mhz Comstream

Aasiaat E/S

TAS-1 E/S

3C

11m

G7O3 Sat-modem 4 IP 10.100.50.34

2.4Kb RS232

SDH AAST hiT7070

202.43

202.42

Aasiaat Telestation B-179 IP 192.168.118.5 St.By 11.2

XMP-1 MUX AAS 11.1 Operational

2 X RS232 1 2

KTYC K16 VHF KTYC K27 VHF PIFJ K16 VHF PIFJ K25 VHF SML K16 VHF SML K26 VHF MB TX1+2 / RX1 MB RX2 + Piteraq varsel MB RX3 + Reset af Rx’er MB DSC RX4 Reserve 4W Reserve 4W

2.4Kb RS232 Styring af R&S modtagere 2.4Kb RS232 Styring af MB sendere

Aasiaat E/S B-1099

2.4Kb RS232

2.4Kb RS232

SDH NUK1 hiT7070

Nuuk-1 E/S

2 X RS232

4W Blackbox Rs485

IS-903 1024Kb/s TP55

TAS-2 E/S

1/8

Reserve 4W PLC adr. 0/D PLC adr. 0/C PLC adr. 0/E PLC adr. 1/A PLC adr. 1/B PLC adr. 1/C PLC adr. 1/D

3D

Nuuk B-1800

LTU 12/1

Operational

Reserve 4W

1.4.1

4B

7.2

16 stk 4W, E+M

MB TX1+2 mod+tast/RX1

1/7

St.By

XMP-1 MUX TAS

Ericsson Minilink LTU 12/1

Ericsson Minilink NPU 1/7

IP 192.168.209.3 KTYC K16 VHF LF/Mod/Tast KTYC K27 VHF LF/Mod/Tast PIFJ K16 VHF LF/Mod/Tast PIFJ K25 VHF LF/Mod/Tast SML K16 VHF LF/Mod/Tast SML K26 VHF LF/Mod/Tast

Tasiilaq B-992

16 stk 4W, E+M

Tasiilaq Sendebygning B-703

Modtager hytten B-

R&S MB RX1 R&S MB RX2 R&S MB RX3 R&S MB RX4

bc 01.01.2012 VER 1-9

04 · 28 2012 | TEKNISK NYHEDSBREV

  27


Siden sidst April

Maj

2.-3. april Nedsat kapacitet på GSM, afbrydelse af UMTS i Maniitsoq pga antennearbejde

5.-31. maj Afbrydelser af fastnet, internet, MPLS, Lanlink i SIS pga kabelomlægning

7.-8. april Udfald på DVB-T senderne i Maniitsoq. Ny sender opsat

9.-10. maj Afbrydelse af DVB-T, KNR FM i KAT, NQK, IGF, IKS, defekt enhed skiftet

10. april Afbrudt fastnet telefoni og GSM i Narsaq og Igaliku pga fejl på strømforsyninger 16.-20. april KNR FM i Kangilinnguit afbrudt pga antennefejl 18. april Afbrydelse af bygdeforbindelser i Upernavik pga konfiguration af node 21.-22. april Periodiske afbrydelser af GSM i Paamiut pga etablering af 3G 23. april Kortvarige afbrydelser af bygdeforbindelser i AasiaatKangaatsiaq området pga opgradering af Minilink

15. maj Afbrydelser af dataforbindelser i IKA pga omlægning af IP-forbindelser 18. maj Afbrydelser af DVB-T sendere i NUK, MAN, SIS, QTT,SKIN,ATA, NAP, KAM, ITI, SFN, SAV, PIT pga firmware opgradering af sendere 27. maj Ustabile forbindelser i UPV, ILT og TAS. Upconverter skiftet

Teknisk Nyhedsbrev ønsker alle medarbejdere i TTD samt i TELE-POST en rigtig god sommer.


Teknisk Nyhedsbrev 28