GC_DK_0902

Page 20

Ud i verden med grønlandske frimærker Grønland - Tyskland – Hongkong – Island – Danmark - Grønland Af: Finn Larsen Grønland er de seneste år kommet på manges læber rundt om i verden. Der er blevet en større og større opmærksomhed omkring dette meget smukke land og dets befolkning. I frimærkernes verden mærkes denne interesse også og der kommer forespørgsler på Grønlands flotte frimærker fra alle dele af verden. IBRA-Naposta ’09 Denne frimærkemesse i Essen i Tyskland er en årligt tilbagevendende succes blandt frimærkesamlere i hele Europa. Med placering i hjertet af Europa og med mange forskellige postvæsner repræsenteret,

er denne udstilling en af de helt store internationale frimærkebegivenheder. Også i år vil POST Greenland sprede sit ’nordlys’ over messen i samarbejde med Philagentur, der vil repræsenterer POST Greenland. IBRA-Naposta ’09 er den 19. af sin slags og finder i år sted 6. – 10. maj 2009. www.ibra2009.de 23rd Asian International Stamp Expo POST Greenland er i år blevet inviteret med på frimærkeudstilling så langt væk som til Hongkong. POST Greenland deltager i den store og meget anerkendte udstilling ”23rd Asian International Stamp Expo” i Hongkong fra 14. – 17. maj 2009. Vi glæder os utroligt meget til at få lov til at vise vores flotte frimærker frem i denne del af verden, som er så meget anderledes end den grønlandske.

Det vil især være med stolthed at vi viser, hvad de grønlandske kunstnere kan og står for med deres motiver på de grønlandske frimærker. www.hkpsoc.com/hk2009/HKstampex2009.html Nordia 2009 I Nordisk regi deltager POST Greenland i Nordia 2009, som i år foregår i Hafnafjördur (Reykjavik) 29. – 31. maj. Vi glæder os til at mødes med vores trofaste, såvel som nye samlere, som kommer til udstillingen. Der vil selvfølgelig være mulighed for at købe alle vores nye frimærker på udstillingen. www.nordia2009.is Frimærkeforum 09 Nordeuropas største frimærkeudstilling, Frimærkeforum 09, er i år rykket til Roskilde. Den foregår fra 6. – 8. november 2009 i denne smukke historiske by kun 45 minutters kørsel fra København. Der vil også i år være mange aktiviteter, der udspringer fra frimærkernes forunderlige verden. I næste nummer af Grenland Collector vil der komme meget mere information om denne spændende frimærkeudstilling. www.frimforum.dk

POST Greenland · Filatelia · Tlf.: (0045) 7026 0550 · Fax: (00299) 98 14 32 · stamps@tele.gl · www.stamps.gl


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.