Page 1

ABONNEMENTSBLAD FOR SAMLERE AF GRØNLANDSKE FRIMÆRKER • 10. ÅRGANG • NR. 2 • MAJ 2005

Kirkefrimærke i fokus S. 3

Frimærker i Forum S. 4

Ny serie: Videnskab S. 5

Ikka-søjlerne S. 8

Afrunding af serie S. 10

Kistas sidste sejlads S. 12


KÆRE LÆSER

I POST Greenlands fortsatte bestræbelser på at tilbyde vore samlere og vore kunder en hurtigere ordreekspedition samt en bedre kundeservice følger POST Greenland, på linie med mange andre moderne virksomheder, den teknologiske udvikling meget nøje. Inden for nær fremtid vil vi derfor udskifte vort økonomisystem, således at vi i større grad bliver i stand til at servicere Dem på en mere funktionel måde. Jeg glæder mig desuden over at kunne præsentere vores nye, redesignede hjemmeside. Det sker pr. 1. juli 2005. Adressen vil fortsat være www.stamps.gl. Udover, at hjemmesiden har fået et designmæssigt »ansigtsløft«, har vi tilføjet en række meget nyttige og anvendelige brugerfunktioner. De kan inde i bladet læse mere om de nye, brugervenlige funktioner på vores hjemmeside. Den årelange, globale tilbagegang for filateli

er fortsat i det nye årtusinde. Dog kan vi, for grønlandske frimærkers vedkommende, konstatere, at faldet i 2004 blev bremset til en bemærkelsesværdig lav tilbagegang, målt på antal kunder, på blot 1%. Baggrunden for denne udvikling er en række forskellige annoncemæssige tiltag, kampagner med gode tilbud, samt flere nye produkter, ligesom grønlandske frimærker i 2004 fik en meget iøjnefaldende eksponering verden over. Vi glæder os således fortsat over at kunne servicere vore mange trofaste Grønlandssamlere, som har været hos os i en årrække, samt byde hjerteligt velkommen til alle nye kunder, som er kommet til på det seneste. POST Greenlands meget roste skibsserie, tegnet og graveret af den dygtige og kreative gravør, Martin Mörck, afsluttes med vores udgivelse den 20. juni. Frimærkeserien bliver

afrundet på smukkeste vis med vores bog »Skibsfart på Grønland gennem 1000 år«, bind 2. Jeg kan varmt anbefale såvel bind 1 fra 2003 som bind 2 til både skibsinteresserede og Grønlandsinteresserede. Bogens to bind giver et godt indblik i mange detaljer af den grønlandske skibsfarts stolte historie, samt de politiske og kulturelle aspekter i relation til grønlandsk skibsfart. Rigtig god sommer og god fortsat læselyst. Med venlig hilsen Søren Rose Frimærkechef

Udgiver: POST Greenland Kundeservice: POST Greenland, Filatelia, Box 121 3913 Tasiilaq, Grønland Telefon (0045) 70 26 05 50, (00299) 98 11 55 Telefax (00299) 98 14 32 Email: stamps@tele.gl Hjemmeside: www.stamps.gl Redaktion: Søren Rose, ansv.; Lene Skov Meyhoff, Holger Amelung, Pertti Frandsen Layout: Datagraf Tryk: Datagraf ISSN: 1397-8632 Forsidefoto: »Dannebrog«, udlånt af Roar Christensen Foto, øverst denne side: Knud Josefsen


Fra pressemødet i Direktorat for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke i Nuuk: Biskop for Grønlands stift, Sofie Petersen (t.v.), modtager et helark af kirkefrimærket af Frimærkechef Søren Rose. Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Henriette Rasmussen, som var vært for pressemødet, ses til højre. Foto: Malînánguaq M. Mølgaard.

3

Stor kulturel opmærksomhed i Grønland omkring kirke-frimærket AF PERTTI FRANDSEN

POST Greenlands udgivelse af særfrimærket den 17. januar i anledning af 100-året for »Lov om Kirke- og Skolevæsen« har medført stor kulturel opmærksomhed i Grønland. Aka Høeghs smukke og varme kirkemotiv har således rørt mange hjerter i den forløbne vinter overalt i Grønland. Hele 99% af Grønlands befolkning er kristen – og religion, kristendom og åndelig bevidsthed udgør en væsentlig del af mange grønlænderes tilværelse. Grønlands Landsstyre markerede begivenheden med et velbesøgt pressemøde i Nuuk på frimærkets udgivelsesdag. Henriette Rasmussen, som er Landstyremedlem (minister) for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, talte og overrakte i den forbindelse et indrammet helark af jubilæumsfrimærket til Biskop for Grønlands stift, Sofie Petersen. Frimærkechef Søren Rose overrakte ligeledes et

indrammet helark til Biskoppen og sagde blandt andet, at frimærker, udover at være et postalt betalingsmiddel, udgør små billedmæssige vidnesbyrd om et lands kultur, og at man i de grønlandske frimærkers historie kan se kirken og kristendommen tydeligt repræsenteret. Han tilføjede, at POST Greenland glædede sig over at markere 100-året for Kirkeloven for Grønland, hvorefter han ønskede Kirken, Direktoratet (ministeriet) for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, samt det grønlandske samfund, tillykke med jubilæumsåret. Henriette Rasmussen oplyste, at Direktoratet agtede at markere 100-året ved blandt andet at sende jubilæumsfrimærket til alle eleverne i 5. klasserne i Grønland. Henriette Rasmussen benyttede lejligheden til at opfordre skolebørnene til at skrive breve og lave tegninger om de oplevelser, de har haft i forbindelse med kirken – samt ikke mindst at bruge jubilæumsfrimærket

på breve til familie og venner. Fremsendelsen af frimærkerne til skolebørnene forløb efterfølgende i samarbejde med POST Greenland. Biskop Sofie Petersen udtrykte på pressemødet stor glæde over, at markeringen af 100-året for kirkelovens tilblivelse blev indledt på denne måde i Grønland. Hun tilføjede, at hun er spændt på, hvad børnene vil skrive og takkede POST Greenland for udgivelsen af jubilæumsfrimærket.


4

AF LARS ANKER-MØLLER, SALGSLEDER

FOTO: DORIT OLSEN

Kronprinsessen på Frimærker i Forum '04 Den røde løber var fundet frem til Frimærker i Forum i november. Rammerne var sat til tre dage med masser af frimærker og happenings. Opmærksomheden fra pressen var enorm, idet udstillingen skulle åbnes af Kronprinsesse Mary. Det kunne også ses på det store fremmøde af børn og unge, som håbefuldt ventede på at få et lille glimt af Kronprinsessen. Kronprinsesse Mary erklærede udstillingen for åben og blev herefter vist rundt. Som noget af det første besøgte Kronprinsessen den grønlandske stand. Her bød en ung grønlandsk kvinde, klædt i nationaldragt, Kronprinsessen velkommen ved at overrække et par skindhandsker, som passede til den dragt, Kronprinsessen havde fået overrakt under Kronprinsparrets sommertogt i Grønland. POST Greenlands stand var bygget op omkring tre temaer: Nordisk Mytologi, Arktisk Is og Arktiske Dyr. Som en del af udstillingen Arktiske Dyr havde vi truffet aftale med to unge samlere, Lennart Jørgensen og Daniel Fornitz, som udstillede deres meget flotte opsætninger om grønlandske dyr.

Det var endvidere lykkedes POST Greenland at lave en aftale med Københavns Tivoli om overtagelse af en klump af den grønlandske indlandsis, som Tivoli havde haft udstillet under Grønlænderdagen i starten af august. Så alle var meget spændte på at se, om isen stadig var hel, da den ankom på truck efter godt tre måneders nedkøling i et frysehus. Men det gik heldigvis godt, og det endte med, at de besøgende på Forum den sidste dag kunne tage et lille stykke indlandsis med hjem. På standen havde vi besøg af flere personligheder, bl.a. den meget farverige storfanger fra Nordgrønland, Robert E. Peary, som på sin meget levende måde fortalte om arktisk is og grønlandske dyr. Lidt for smagsløgene var der også, idet Sørine Poulsen serverede små, lækre smagsprøver på grønlandsk mad til stor interesse fra mange besøgende. Interessen for grønlandske frimærker var meget stor. Vi havde meget travlt under hele udstillingen, og jeg vil benytte lejligheden til at takke vores kunder for deres gode humør, selv om der var lidt ventetid.

Der blev afholdt to konkurrencer i løbet af udstillingen, og to vindere blev udtrukket: Det blev Magnus Jørgensen (Dragør) og Arne Adelgård (Skibby) – stort tillykke til begge to. POST Greenland glæder sig til efteråret, hvor vi kan byde såvel nye som gamle kunder velkommen til Frimærker i Forum '05. Vi planlægger at præsentere endnu flere spændende indslag, som vil kunne bane vejen for større indblik i grønlandske frimærker og vores grønlandske kultur.


Ny serie – videnskabelige opdagelser i Grønland

Dette er blot nogle af årsagerne til, at POST Greenland hermed påbegynder en ny frimærkeserie: Videnskabelige opdagelser i Grønland. Serien, som vil løbe i de kommende år, vil reflektere store forskningsmæssige og videnskabelige landvindinger foretaget i Grønland i de senere år. Vi håber, at temaet vil falde i mange Grønlandssamleres smag. Vi glæder os i hvert fald over at kunne starte denne nye serie med tre frimærker med motiver, som gengiver geologien og zoologien.

Lidt om forfatteren: Reinhardt Møbjerg Kristensen, født 6.12.1948, professor, ph. d., cand. scient., Zoologisk Museum, Københavns Universitet. Har som den eneste zoolog i verden været med til at opdage og beskrive tre nye dyrerækker: Loricifera (1983), Cycliophora (1995) og Micrognathozoa (2000). Boede på Arktisk Station, Qeqertarsuaq fra 1976-79. Er i dag institutleder (direktør) for Arktisk Station, som hører under Københavns Universitet.

AF PROFESSOR REINHARDT MØBJERG KRISTENSEN

Grønlands geologi, glaciologi, flora og fauna har i årevis været genstand for forskernes helt store opmærksomhed. Det er naturligvis ikke uden grund. For Grønlands natur og undergrund gemmer på mange oplysninger, hvis konsekvenser rækker langt, langt uden for Grønland og vores nutid. Beregningen af hele vores klodes samlede alder måtte således korrigeres med nogle hundrede tusinde år bagud i tid som følge af videnskabelige, geologiske fund gjort i Vestgrønland for ganske få år siden. Og den vældige indlandsis gemmer dybt, dybt nede, lag for lag, utallige vidnesbyrd om store og små klimaforandringer på Jorden gennem årtusinder.

Opdagelsen af Kæbedyret, Limnognathia maerski Opdagelsen af kæbedyret er nok den største sensation inden for grønlandsk zoologi i nyere tid. Det lille ormeagtige dyr er kendetegnet ved de meget komplicerede kæber, panseret på ryggen og de to bånd af fimrehår på maven, som dyret kan bevæge sig langsomt med på mosblade. Dyret kan også svømme, hvor den foretager små ottetals piruetter som en graciøs danser. Dette meget lille dyr, som er bare ca. 0,1 mm lang, blev opdaget for ti år siden (i 1994) da Arktisk Station i Qeqertarsuaq fik overdraget forskningsskibet »Porsild« af »A. P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møller Fond til almene Formaal«. Under jomfrurejsen til Aqajarua (Mudderbugten) på østkysten af øen Disko, opdagede lærere og studenter fra Københavns Universitet en hel ny dyregruppe, Micrognathozoa, i den kolde kilde Isunngua. Den første art af den nye dyrerække kom til at hedde Limnognathia maerski, og den blev beskrevet af de to danske zoologer Reinhardt Møbjerg Kristensen og Peter Funch i 2000. Limno betyder ferskvand, og gnathia betyder kæber, så slægtnavnet betyder slet og ret et dyr med kæber, som lever i ferskvand. Artnavnet maerski er til ære for Mærsk McKinney Møller, som var mæcen ved overdragelsen af »Porsild« til Arktisk Station. Den nye dyregruppe, Micrognathozoa blev først beskrevet som en ny klasse tæt beslægtet med hjuldyr (Rotifera) og kæbemunde (Gnathostomulida). Micrognathozoa betyder simpelthen »de små dyr med kæber«, men i daglig tale er det blevet til kæbedyret. Senere hen har bl.a. de molekylære data (oprensning af DNA) vist, at Micrognathozoa skal have deres egen række – den 35. dyrerække! For nylig er kæbedyret også fundet på de subantarktiske øer, Crozet

Islands (i 1997-98) og i Wales (vinteren 20032004). Selvom disse fund også er blevet henregnet til Limnognathia maerski, er der muligvis tale om to nye arter af Micrognathozoa. Kæbedyret har været omtalt i verdenspressen indtil flere gange, og dyret har endda indgået i en populær kunstners streg.

01100350 Videnskab I/3 »Kæbedyret« Valør: DKK 10,00 Udgivelsesdag: 20.06.2005 40 mærker pr. ark Format: G - liggende Ydre mål: 39,52 x 28,84 mm Trykkemetode: Stålstik Papir: Gult fluorescerende Gravure: Lasse Sjööblom

5


Den geologiske oversigtskortlægning af Grønland er afsluttet 6

AF OLE BENNIKE, GEUS

I 2004 afsluttede Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) den geologiske oversigtskortlægning af Grønland efter 40 års arbejde. Hundredvis af geologer har i mange somre studeret klipperne, og resultatet er 14 geologiske kort, der samlet giver en oversigt over, hvordan geologien er skruet sammen i Grønlands isfrie landområder. De 14 kort er udarbejdet i skalaen 1: 500 000, hvilket betyder, at 1 cm på kortet svarer til 5 km i naturen. Det første af disse kortblade udkom i 1971, og det fjortende og sidste i 2004. Detaljerede geologiske kort er et af de redskaber, som mineindustrien efterspørger, inden de kaster sig ud i investeringer i mineralefterforskning. Grønlands hjemmestyre har sat som mål, at mineralske råstoffer skal udgøre en vigtig indtægtskilde for samfundet, på linie med fiskeri og turisme, og geologiske kort er et af de midler, der er med til at tiltrække mineindustrien. Geologiske undersøgelser i Grønland har fundet sted i flere hundrede år, men først i 1950'erne indledte det daværende Grønlands Geologiske

Undersøgelse (GGU) en systematisk geologisk kortlægning i skalaen 1: 100 000, hvor 1 cm på kortet svarer til 1 km i naturen. Denne kortlægning begyndte i Ivittuut-området i Sydvestgrønland, hvor geologerne ønskede at studere området omkring Grønlands eneste producerende mine, hvor der var blevet brudt kryolit gennem mere end 100 år. Selv om der var god fremdrift i 1: 100 000 kortlægningen, blev det snart klart, at man måtte ændre strategi, hvis Grønland inden for en overskuelig tid skulle dækkes. Derfor begyndte geologerne fra 1964 en oversigtskortlægning i skalaen 1: 500 000, sideløbende med den mere detaljerede kortlægning. Fra 1995 er kortlægningen fortsat af GEUS, da GGU det år blev slået sammen med Danmarks Geologiske Undersøgelse (DGU) til institutionen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. Siden 1960'erne og frem til år 2000 deltog der årligt omkring 100 personer i feltarbejdet. Specielt i Øst- og Nordgrønland blev feltarbejdet organiseret som store ekspeditioner, der opererede ud fra baselejre. Herfra blev geologerne i tomandshold

fløjet ud i fjeldene for til fods at kortlægge geologien fra små teltlejre. Ud over GEUS's egne geologer har der deltaget forskere fra en lang række institutioner i Danmark og andre lande i feltarbejdet. Dette betød, at bearbejdelsen af de indsamlede data blev stærkt intensiveret. Feltarbejdet har gennemgået store ændringer i årenes løb. I begyndelsen sejlede geologerne fra Danmark til Grønland, og transporten rundt i området foregik med kuttere. Senere begyndte geologerne at flyve til Grønland, og fra 1958 blev der sat helikoptere ind i arbejdet. GGU ejede en overgang to helikoptere, men ellers er der anvendt helikoptere fra Schweiz og senere fra Grønlandsfly. Flyvevåbnet har stået for transport til Nord- og Nordøstgrønland, og her er der i stor udstrækning anvendt små fly og helikoptere til lokal transport. Også i laboratorierne er der sket store ændringer. Især har geologiske tolkninger ud fra flyfotos bidraget markant til at fremskynde arbejdet. Og udviklingen inden for IT-området har ført til, at kortene er blevet digitaliserede og kan leveres på elektroni-


7

ske medier. Denne udvikling har skabt mulighed for øget integration af geologiske kort med andre typer data, som fx geokemiske data og magnetiske data, der også er vigtige for mineindustrien. Med afslutningen af den geologiske oversigtskortlægning er der skabt et overblik over geologien i landområderne i Grønland, mens en kortlægning, der er så detaljeret, at den kan bruges til råstofefterforskning, endnu er på et tidligt stadium. I dag er der produceret 57 kortblade i den mere detaljerede skala 1: 100 000, og der mangler således over 170 kortblade, før hele Grønland er dækket. Geologerne har derfor mange års arbejde foran sig, inden Grønland er kortlagt mere detaljeret. Arbejdet med 1: 100 000 kortlægningen fortsætter i udvalgte områder med råstofinteresser sideløbende med endnu mere detaljerede kortlægninger af områder, hvor der er specielt gode muligheder for at finde råstoffer. Frimærket viser et lille udsnit af et geologisk kort fra det nordøstlige Grønland. Nederst ses Lyell Land, derover Ella Ø og øverst den lille Marie Ø. Gråt angiver fjord, og hvidlige farver gletschere.

De andre farver angiver forskellige geologiske bjergarter. I området findes 700 til 370 millioner år gamle sandsten og kalksten. Da lagene blev afsat, lå Grønland nær ækvator. De ældre lag er blevet foldede under en stor bjergkædedannelse i Nordøstgrønland for ca. 400 millioner år siden. For yderligere oplysninger, besøg GEUS's hjemmeside: www.geus.dk

Lidt om forfatteren: Ole Bennike, født 1955, geolog. Ansat som informationsmedarbejder ved Danmarks og Grønlands GEologiske Undersøgelse. Feltarbejde i Grønland, Nordvesteuropa, Uganda, Azorerne og Tristan da Cunha. Forfatter eller medforfatter til ca. 150 afhandlinger og artikler. Tildelt Københavns Universitets guldmedalje og den Schibbye'ske præmie.

01100348 Videnskab I/1 »Geologisk kortlægning« Valør: DKK 7,25 Udgivelsesdag: 20.06.2005 40 mærker pr. ark Format: G - stående Ydre mål: 28,84 x 39,52 mm Trykkemetode: Stålstik Papir: Gult fluorescerende Gravure: Lasse Sjööblom


AF HENNING THING, FORSKNINGSKOORDINATOR

8

FOTOS: RICHARD MARTIN

Ikka-søjlerne: Tusind kridhvide katedraler Et gammelt sagn fortæller, at eskimoerne en mørk vinterdag overfaldt de sidste nordboer i Sydgrønland på deres gårde ved Ikka-fjorden. Mange af de hvide mennesker blev dræbt, og resten flygtede over hals og hoved ud på den tynde fjordis. Isen brast, og de sank ned i det kolde, stille vand, hvor de blev forvandlet til hvide stenstøtter. Og det er ganske vist! Gårdtomterne ligger der endnu, fjorden ligger der også i sin umistelige skønhed, og på bunden af Ikka står tusind, tavse tårne, som vogtede de et gådefuldt fortidsrige. Det skal ses En herlig sommerdag – 500 år efter sagnets drama – kløver Nuka IV's skarpe køl Ikkas spejlblanke vand. Ombord i fiskerbåden fra Ivittuut er en gruppe forskere og dykkere. De stirrer alle spændt ned i det kolde, klare vand, da båden stille glider hen over de første, hvide kalkstenskatedraler, Ikaitter! Blandt de mange enestående naturfænomener og naturoplevelser, Grønland byder på, er Ikka-fjordens særprægede kalkstensrev nok det mest unikke. Intet andet sted på vor klode kan man opleve noget tilsvarende. Ikka er en virkelig femstjernet lokalitet. Dykkerne er ikke sene til at hoppe ned i deres rette element, og da de kommer op til overfladen, har de svært ved i ord at gengive oplevelsen dernede. Det her skal ses!

Et enestående naturfænomen Et nært samarbejde mellem Ivittuut kommune, Grønland Kommando i Grønnedal, dykkerne og forskerne har muliggjort denne første, grundige videnskabelige undersøgelse af Ikkas hemmeligheder. Ikka-projektet startede i 1995, og undersøgelserne er stadigvæk i gang. 'Ikka' ('Ikkanneq', red.) er det grønlandske ord for 'lavvandet'. Fjorden strækker sig 10 km i nordøstlig retning. Kun de inderste 1,5 km er lavvandet, og det er her, de godt 1000 ikaitsøjler vokser som en skov op fra bunden. De største er 20 m høje og flere meter i bredden. De mange prøver, fotos og film, som nu dokumenterer Ikkas særprægede miljø, har været gennem mange hænder og hoveder, og forskerne fra København Universitets botaniske, geologiske og zoologiske institutter har sammen med kollegaer fra England og Canada afdækket Ikkas hemmeligheder lag for lag. Nu ved vi, hvordan ikaitsøjlerne dannes, og hvorfor de er netop dette sted. Nu kender vi fjordens enestående, rige dyre- og planteliv i store træk. Forskerne mener dog, at der stadigvæk skjuler sig nye spændende arter, som blot venter på at blive opdaget. Især ikaitsøjlernes porøse indre er en uudforsket niche i økosystemet, som nok skal give positive overraskelser. Ikaitterne bør beskyttes Forskningsresultaterne har allerede markeret sig


på internationalt topniveau, så verdens øjne er blevet rettet mod den lille, smukke fjord mellem de grønne fjelde i nordboernes gamle land. Der er ingen tvivl blandt dem, der har set Ikkas herligheder med egne øjne: Her er et naturfænomen så enestående og så sårbart, at det bør beskyttes mod ødelæggelse eller overgreb. Der er foreslået forskellige løsninger, lige fra et kommunalt undervandsreservat til en international park under FN's Verdensarvskonvention. I år 2000 blev Ikkafjorden fredet af Grønlands Hjemmestyre. Facts om ikait Ikait er en slags vandholdig kedelsten. Den kemiske betegnelse er hexahydrocalciumkarbonat, og formlen er CaCO3, 6H2O. Det helt særlige ved dette mineral er, at det i havet kun kan forekomme, hvis temperaturen er under +6°C. Ved højere temperaturer 'smelter' ikait simpelthen som et stykke is og henfalder til vand og kalkpulver. Dette faktum understreger, at kalkstenssøjlerne er et labilt naturfænomen, som kun kan ses i denne grønlandske fjord. Ikait-søjlerne er yngst øverst og ældst nederst. Tilvæksten sker ved en kemisk udfældning af ikait, når det opadstigende kildevand møder havvandet. Forskerne har ved forsøg med afsavning af toppen af enkelte søjler klarlagt, at tilvæksten kan være ganske hurtig, omkring 50 cm i løbet af et års tid. De største søjler er ca. 20 m høje, men vokser dog ikke helt op til havoverfladen. Ikait kan ikke dannes i de øverste 2-3 m fjordvand, fordi det stort set er ferskt, er for varmt om sommeren og fryser til is om vinteren. Der er gode grunde til, at man i dag finder søjlerne netop i Ikka-fjorden. For godt og vel 1 milliard år siden lå der en vulkan på dette sted, men den kom aldrig i udbrud. Vulkanens lava størknede til en masse, som bl.a. gav ophav til den basiske, karbonatrige bjergart, karbonatit, der i dag er karakteristisk for fjeldområdet umiddelbart nordvest for Ikka-fjorden. Karbonatit er sjældent på verdensplan, men altså almindeligt her ved Ikka, i hvis nabolag man også finder Ivittuut kryolitbrud,

9

som er verdensberømt for sine mange sjældne mineraler. Regnvand og smeltevand siver langsomt gennem små og store sprækker i karbonatitfjeldet, og på sin vej nedad opløser vandet så meget karbonat, at det er mættet med kalk, når det når fjordbundsniveau. Bunden af Ikka-fjorden er nærmest forseglet med et tykt lerlag, men der er dog steder, hvor passage er mulig. Det karbonatmættede ferskvand har en mindre vægtfylde end det saltrige havvand og vil derfor søge opad, når det i en sprække finder en passage op gennem lerlaget. Under hver af de mange ikait-søjler findes der også en sådan passage, og på sin vej opad udløser kontakten mellem ferskvandet og havvandet en kemisk reaktion, der udfælder ikaitten. Søjlerne opbygges altså som en slags omvendte drypsten.

01100349 Videnskab I/2 »Ikka-søjler« Valør: DKK 9,25 Udgivelsesdag: 20.06.2005 40 mærker pr. ark Format: G - liggende Ydre mål: 39,52 x 28,84 mm Trykkemetode: Stålstik Papir: Gult fluorescerende Gravure: Lasse Sjööblom

Henning Thing, 56 år. Uddannet biolog ved universiteterne i København, Aarhus og Fairbanks, Alaska. Arbejdede som biolog i Grønland og andre arktiske egne 1971-1986. Stod for Grønlands Hjemmestyres naturforvaltning 1986-1990. Ansat ved Dansk Polarcenter siden 1991, nu som forskningskoordinator. Udarbejdede i 1994 en forvaltningsplan for Ivittuut kommunes frilandsområder, hvor Ikka-fjorden også indgår. Indsamlede sommeren 1994 – med lokale dykkeres hjælp – biologisk materiale fra Ikka-søjlerne og igangsatte derefter en koordineret biologisk-geologisk indsats for at få Ikka-fjorden og dens søjler undersøgt nærmere.


Fornem afrunding af serien »Skibsfart i Grønland gennem 1000 år« 10

Den 20. juni afrunder vi vores meget populære og roste serie om »Skibsfart i Grønland gennem 1000 år«, tegnet og graveret af Martin Mörck. Det sker med udgivelsen af de sidste fire frimærker i serien. De sidste fire skibe er: Dannebrog, Kista Arctica, Sarpik Ittuk og Triton. Nedenfor bringer vi nyligt afdøde forfatter Ole Ventegodts beskrivelser af de fire skibe. AF OLE VENTEGODT

01100343 »Dannebrog« Valør: DKK 5,25

Generelt Udgivelsesdag: 20.06.2005 40 frimærker pr. ark Format: G - liggende Ydre mål: 39,52 x 28,84 mm Trykkemetode: Stålstik/Offset (Kombination) Papir: TR4 gult fluorescerende Motiv og gravure: Martin Mörck

Dannebrog Kongeskibet Dannebrog blev bygget på Orlogsværftet og indgik i flådens tal i 1932, hvor det afløste det forrige kongeskib af samme navn, et hjuldampskib fra 1879. Dannebrog, der er til rådighed for monarken, har et deplacement på 1130 t og er 80 m langt, og det bliver traditionelt brugt af regentparret til sommerbesøg i danske provinsbyer, men der har efterhånden også været en del gange i grønlandske farvande, en brug af skibet, der bestemt ikke var forudset, da det blev bygget, men som blev indledt af kong Frederik IX, der selv var søofficer, og som siden er fortsat af hans datter, den nu regerende Dronning Margrethe II.


Kista Arctica

01100344 »Kista Arctica« Valør: DKK 6,00

Kista Arctica blev bygget i 1973 i Nystad, Finland, til rederiet Dansk-Fransk og fik i dåben navnet Grønland. Skibet, der måler 3338 BRT og er 94 m langt, blev meget stærkt bygget, specielt beregnet til sejlads i svær is, og det er vel i det hele taget den danske handelsflådes solideste skib, bygget af 22 mm specialstål, der er yderligere forstærket på udsatte steder. Grønland blev som ny chartret for 10 år til Den Kongelige Grønlandske Handel, der i 1983 købte skibet, og i 1986 overgik det til KNI, der omdøbte det til Nungu Ittuk. Syv år senere, i 1993, overgik skibet til det nydannede rederi Royal Arctic Line (RAL), og så fik det navneforandring til Kista Arctica. Kista Arctica anvendes især, hvor rederiets øvrige skibe ikke kan sejle sikkert, dvs. på østkysten af Grønland fra Danmarkshavn til Angmagssalik, ligesom det anvendes til årets første anløb af havnene i Diskobugten og sejlads på Thule, Upernavik og Umanak. Til sejlads under særligt vanskelige forhold, fx oppe langs den nordøstgrønlandske kyst, hvor videnskabelige, militære og meteorologiske baser og stationer forsynes med brændstof, byggematerialer og andet, der ikke praktisk lader sig flyve op, kan skibet udstyres med helikopter, der dels kan anvendes til isrekognoscering, dels til nødvendig forbindelse med land. Bemærk: Royal Arctic Line solgte i sidste efterår Kista Arctica. Denne oplysning var naturligvis ukendt for såvel Ole Ventegodt som POST Greenland, da Kista Arctica blev udvalgt som motiv til denne skibsserie. Nærmere oplysninger fremgår af artiklen om Kista Arcticas sidste Grønlandssejlads på side 12, red.

01100345 »Sarpik Ittuk« Valør: DKK 18,50

Sarpik Ittuk Sarpik Ittuk var et af tre skibe, der i 1992 anskaffedes til den vestgrønlandske kysttrafik. De blev alle bygget på Ørskov værft i Frederikshavn, Danmark, og var oprindelig 50 meter lange og i stand til at medtage 150 passagerer, men to af dem, nemlig Sarpik Ittuk og Sarfaq Ittuk, blev vinteren 1999-2000 ombygget og moderniseret, og de er nu 73 meter lange, kan tage op til 272 passagerer i rutefart, og med deres 2000 HK dieselmotorer kan de skyde en fart på 12 knob. Udover almindelig passagerfart er disse skibe i høj grad indrettet til turistkrydstogter langs den grønlandske vestkyst, og de kan også stille faciliteter til rådighed for mindre konferencer.

01100346 »Triton« Valør: DKK 23,00

Triton I 1960'erne blev der til den danske flåde bygget fem inspektionsskibe, Hvidbjørnen-klassen, beregnet til tjeneste i nordatlantiske og grønlandske farvande. Efter en snes års hård og opslidende tjeneste blev det i 1980'erne besluttet at erstatte klassen med en serie nye skibe, og i 1991 indgik de to første, Thetis og Triton, i flådens tal og i 1992 yderligere to, Vædderen og Hvidbjørnen, samtidig med, at de gamle enheder af Hvidbjørnen-klassen udgik. De nye skibe, der har Naval Lynx-helikoptere med en maksimal aktionsradius på 320 sømil og en bæreevne på 1500 kg om bord, har et deplacement på 2700 t, de har større sødygtighed end de gamle skibe og kan dermed sejle hurtigere under redningsaktioner, ligesom de kan operere helikopterne under væsentligt dårligere vejrforhold, end de gamle skibe kunne. Samtidig vil de kunne løse nye opgaver, fx inden for miljø, hvis og når det bliver aktuelt.

11


Sidste Grønlandsejlads for Kista Arctica Den 25. oktober 2004 blev en særlig dato for indbyggerne i Tasiilaq – og sikkert også for mange af vore skibsinteresserede samlere. Det var nemlig dagen for Kista Arcticas sidste besøg i Tasiilaq. Det velkonstruerede atlantskib, som passede fortrinligt til den vanskelige, isfyldte sejlads i Østgrønland, havde, trods alle gode sejlmæssige egenskaber, ikke længere den fornødne lastkapacitet i forhold til andre moderne fragtskibe i grønlandske farvande. Ejerne, Royal Arctic Line A/S, havde derfor besluttet at tage Kista Arctica ud af drift med henblik på at erstatte hende med et nyere fragtskib med større kapacitet. AF PERTTI FRANDSEN

FOTO: OLE G. JENSEN

12

Gennem mere end 20 år havde mange Tasiilaqborgere ellers vænnet sig til de årligt tilbagevendende skibsanløb med nye godsforsyninger, som Kista hver sæson fra juli til oktober troligt fragtede gennem is og vand. Mange indbyggere i Tasiilaq kendte tillige Kista under hendes forhenværende navne Grønland og Nungu Ittuk fra dengang Kongelige Grønlandske Handel og siden hen Handelsselskabet KNI havde ejerskab af skibet. Det var derfor en lidt vemodig og rørt lokalbe-

folkning, som sent om aftenen på den nævnte dato tog afsked med Kista, da hun som det sidste godsskib i 2004 forlod vores havn. Et hav af mennesker var således mødt op på havnekajen for at ønske »Den gamle Dame«, som hun også blev kaldt, god rejse sydover. Og det blev en afsked, som blev fejret på behørig grønlandsk vis med masser af fyrværkeri, hvilket alt sammen blev foreviget i efterårsmørket i de mange blitzlys fra ivrige privatfotografers kameraer. Få uger efter Kistas afsked med Tasiilaq kunne Royal Arctic Line så i en pressemeddelelse offentliggøre, at »Den gamle Dame« såmænd havde fået nye, »eksotiske« ejere: Golden Marine LLC, hjemhørende i Kingstown på St. Vincent. Vi er mange i Tasiilaq, som i den kommende sommer og i efteråret vil sende Kista en venlig tanke til det sted, hvor hun slår sine nye folder

i den caribiske varme, langt borte fra de majestætiske isbjerge, hvor andre godsskibe, så som søsterskibene Arina Arctica og Irena Arctica, vil søge at udfylde rollen, som Kista i så mange år har spillet for vores lille, østgrønlandske samfund.

Fjerde og sidste souvenirmappe om SKIBSFART I GRØNLAND De sidste fire frimærker i skibsserien, som blev præsenteret på siderne 10 og 11, fås også i denne flotte souvenirmappe. 01303023 Souvenirmappe IV« »Skibsfart i Grønland 5 20.06.200 DKK 52,75

Frimærkerne viser de fire skibe »Dannebrog«, »Kista Arctica«, »Sarpik Ittuk« og »Triton«. Få de fire nye skibsfrimærker – samt en kort skildring af skibenes historie. Bestil POST Greenlands nye souvenirmappe »Skibsfart i Grønland IV«.


Fra vores slutsalg den 30. november 2004 kan vi oplyse følgende oplagstal Varenr. 01100283 01100299 01100300 01100303 01100304 01100317 01100318 01302001 01302002 01301108

Titel «Frimærke der aldrig udkom« – Nordlys ICES 100 år – Grønlandshaj ICES 100 år – Rødfisk Slædehundehvalpe Portræt af slædehund Julefrimærke 1/03 Julefrimærke 2/03 Automathæfte nr. 1 Automathæfte nr. 2 Julefrimærkehæfte nr. 8

DKK 5,75 7,00 19,00 4,50 4,75 5,00 5,50 20,00 20,00 63,00

Udg. dato 16.10.2001 21.10.2002 21.10.2002 12.03.2003 12.03.2003 20.10.2003 20.10.2003 14.01.1997 20.10.2003 20.10.2003

Oplagstal 163.177 116.532 153.855 144.343 279.965 177.976 169.791 14.968 11.255 25.563

Fra vores slutsalg den 31. marts 2005 kan vi oplyse følgende oplagstal Varenr. 01100260 01100288 01100289 01100297 01100305 01100308 01100309 01100310

Titel Historiefortælleren Norden »Sten og menneske« Norden »Sneskulptur« EUROPA 2002 »Cirkus« Slædehund på arbejde Tillægsværdifrimærke »Santa Claus« Qaanaaq 50 år EUROPA 2003 »Plakatkunst«

Distribution af det grønlandske julemærke POST Greenland har hidtil i henhold til en samarbejdsaftale mellem Juullip Nipititttagaa (Den grønlandske Julemærkefond) og POST Greenland stået for distribution og salg af det grønlandske julemærke. Da denne samarbejdsaftale ophører i år, overtager Juullip Nipitittagaa (Den grønlandske Julemærkefond) selv distribution af julemærket. Bestillinger, adresseændringer eller spørgsmål vedrørende Deres julemærkeabonnement rettes herefter til: Juullip Nipitittagaa Den grønlandske Julemærkefond Postboks 97 3900 Nuuk Tlf./fax: (00299) 32 24 34 E-mail: seal@greennet.gl

DKK 3,00 1,00 31,00 11,00 6,00 5,00 + 0,50 15,00 5,50

Udg. dato 21.02.2000 05.03.2002 05.03.2002 24.06.2002 12.03.2003 20.10.2003 16.06.2003 16.06.2003

Oplagstal 189.344 227.813 133.428 201.951 128.939 117.786 104.448 231.004

Betalingsmåder - Julemærkefonden Indbetalinger til Juullip Nipitittagaa (Den grønlandske Julemærkefond) kan ske til: GrønlandsBANKEN, Postboks 1033, 3900 Nuuk, GRØNLAND, Kontonr.: 6471 - 1406970 IBAN: GL9264710001406970, BIC (SWIFT code): GRENGLGX. eller BG Bank A/S, Girostrøget 1, 0800 Høje Taastrup, DANMARK, Kontonr. 1199 - 6 0072868 IBAN: DK8630000060072868, BIC (SWIFT code): DABADKKK. Derudover er det naturligvis også muligt at betale med kontanter (DKK, Euro eller US Dollars), internationale svarkuponer eller kreditkort til: Den grønlandske Julemærkefond, Postboks 97, 3900 Nuuk, GRØNLAND. BEMÆRK: Det er ikke længere muligt at betale med check. De kan forudbetale Deres julemærker for 2005, blot De medsender et notat herom. Det er ikke muligt at benytte POST Greenlands gironumre i Danmark og udlandet, da Julemærkefonden og POST Greenland er 2 selvstændige virksomheder.

13


Nyt fra POST Greenland Særudgivelse for Pakkeportomærket udsat Vort særfrimærke G357 i anledningen af 100-året for Pakkeportomærket udgives først den 31. oktober. De bedes derfor se bort fra oplysningerne i vort abonnementsfølgebrev af 17.01.05. Dette særfrimærke kan altså ikke købes fra 1. maj. Det udsendes i abonnement den 31. oktober, som er datoen for årets sidste Grønlandsudgivelse.

papirtype med stort set samme egenskaber som TR4. POST Greeland beklager de ukorrekte oplysninger. POST Greenland vil deltage i disse frimærkeudstillinger frem til udgangen af september 2005: • »Nordia 2005«, Göteborg, Sverige, 26.-29. maj. • «NaPosta 2005«, Hannover, Tyskland, 2.-5. juni. • »Mare Balticum '05«, Åland, 26.-28. august. • »Philatelia und Münz Expo«, Köln, Tyskland, 22.-24. september. GÖTEBORG NORDIA '05

26.-29.5.2005

14

RETTELSE: Julefrimærkehæfte nr. 9 og frimærkehæfte nr. 13 er trykt på ikke-fluorescerende papir I Greenland Collector, nr. 3, sept. 2004 og i nr. 1, januar 2005, bragte vi desværre en forkert oplysning om den papirtype, som h.h.v. vores selvklæbende julefrimærkehæfte, varenr. 01301109 og frimærkehæfte nr. 13 med svampemotiver, varenr. 01301213, er trykt på. Vi oplyste ved begge lejligheder at papirtypen skulle være TR4. Den korrekte oplysning er dog, at julefrimærkehæftet med de selvklæbende frimærker og svampehæftet er trykt på TR A 53 844, C Grade PSA 8016 Booklet. Der er tale om en

2.-5.6.2005

I Greenland Collector, januar 2005, oplyste vi, at POST Greenland laver et særstempel til h.h.v. »Nordia« og »NaPosta«. Det samme vil gælde »Mare Balticum« og »Philatelia und Münz Expo«. Konvolutter til afstempling skal, som altid, være POST Greenland, Filatelia, i hænde senest dagen før åbningen af de respektive udstillinger.

Mare Balticum '05, Åland 26.-28. august 2005

www.stamps.gl i nyt design For at leve op til de krav, der stilles til en moderne hjemmeside, fornyr og forbedrer POST Greenland www.stamps.gl pr. 1. juli. Med den nye og forbedrede hjemmeside kan De fra 1. juli endnu nemmere bestille grønlandske frimærker og filateliprodukter – og endnu nemmere få et overblik over, hvilke varer vi tilbyder. Derudover vil De, som noget helt nyt på vores hjemmeside, have mulighed for at se oplysninger om Deres konto og abonnement. Og naturligvis vil www.stamps.gl fortsat give Dem mulighed for at læse vores seneste nyheder, informationer om vore frimærkekunstnere samt læse Greenland Collector som PDF-fil. Besøg www.stamps.gl – og oplev grønlandsk filateli online.

Notat: Oplysning om kundenummer fremmer ekspeditionen af Deres ordrer og forespørgsler. Ved alle henvendelser til POST Greenland, Filatelia bedes De anføre Deres kundenummer. Deres kundenummer finder de blandt andet på alle fakturaer, De modtager fra os. Tak for hjælpen!


KORT&KONTANT Bestillinger / ændringer sendes til: POST Greenland, Filatelia Postboks 121, 3913 Tasiilaq, GRØNLAND Telefon: (0045) 7026 05 50 og (00299) 98 11 55 Telefax: (00299) 98 14 32 E-mail: stamps@tele.gl Ændringer i navn, adresse og/eller abonnementsbestilling skal foreligge POST Greenland, Filatelia, 5 uger før en udgivelse. Ved ombytning af frimærker til en værdi af mere end DKK 100,00 opkræver POST Greenland, Filatelia, et gebyr på 45% af pålydende værdi. Maksimalt 3 ombytninger pr. kunde pr. år. Den maksimale årlige ombytning af gamle frimærker pr. kunde må højst udgøre DKK 50.000 i nominel værdi. Gamle frimærker (frimærker, som ikke længere findes på vores salgsliste) ombyttes altid til nye frimærker (frimærker fra vores salgsliste) efter kundens valg. Gebyret på 45% betales altid kontant. Den kontante indbetaling kan således ikke erstattes af andre frimærker. For yderligere oplysninger bedes De kontakte POST Greenland, Filatelia. BEMÆRK - undlad venligst at skrive Deres bestilling på et giroindbetalingskort, da disse sendes til os via edb. Betalingsmåder: Pr. giro: Danmark: BG BANK, Girostrøget 1, 0800 Høje Taastrup. Konto 1199-940 4120. IBAN: DK98 30000009404120, BIC: DABADKKK Sverige: Postgirot Bank AB (publ), Vasagatan 7, 105 06 Stockholm. Konto 41 45-9. IBAN: SE9795000099602600041459, BIC: NDEASESS

Norge: Postbanken, Kunderegister Bedrift, 0021 Oslo. Konto 7878.06.55312 IBAN: NO44 78780655312, BIC: DNBANOKK Finland: SAMPO BANK, UNIONINKATU 22, 00075, SAMPO. Konto 800016-70617928. IBAN: Fi2580001670617928, BIC: PSPBFiHH Holland: Postbank N.V. Konto: 3487172. IBAN: NL92 PSTB 0003 4871 72, BIC: PSTBNL21 Schweiz: Postscheckamt, Office de cheques postaux, Ufficio dei conti correnti postali, 4040 Basel. Konto: 40-6773-5. IBAN: CH37 0900 0000 4000 6773 5, BIC: POFiCHBE Tyskland: Postbank, Niederlassung Hamburg, Überseering 26, 22297 Hamburg. Konto: 541414200 BLZ 200 100 20. IBAN: DE03 2001 0020 0541 414200, BIC: PBNKDEFF Storbritannien: Alliance & Leicester Commercial Bank plc., Bridle Road, Bootle, Merseyside, Liverpool GIR 0AA. Konto: 358 7118. IBAN: GB69GIRB72000003587118 Luxembourg: Postes et Telecommunications, Division des Postes, Service des Cheques Postaux, Secretariat, 38 Place de la Gare, 1090 Luxembourg. Konto: 26606-28. IBAN: LU18 1111 0266 0628 0000, BIC: CCPLLULL Frankrig: La Poste, Centre Régional des Services Financiers, de la Poste en ile-de-France, 16 rue des Favorites, 75900 Paris. Konto: 250.01 F020. IBAN: FR51 3004 1000 0100 2500 1 F02 022, BIC: PSSTFRPPPAR Såfremt De ikke er bosiddende i Danmark og benytter vores konto 1199-9404120, vil De blive opkrævet et gebyr for hver transaktion. Ekspeditionsgebyret opkræves af Eurogiro.

Kreditkort Dankort, Eurocard/ MasterCard, JCB, VISA Kontant - DKK, Euro eller US Dollars - sendes som værdibrev. Pr. postanvisning IRC (IBRS) - internationale svarkuponer: værdi DKK 6,00 pr. stk. 1 års reklamationsfrist Eventuelle reklamationer over frimærker eller filatelivarer, som De har fået tilsendt fra POST Greenland, skal være POST Greenland, Filatelia, i hænde senest 1 år målt fra udløbet af den måned, hvori varerne blev afsendt. Dato på poststemplet, evt. fakturadato, angiver afsendelsesdatoen.

15

Gebyrer for rekommanderede breve sendt fra Grønland Tillæg for rekommanderede breve internt i Grønland eller til Europa (inkl. Danmark og Færøerne) lyder på DKK 45,00. Eks.: Postforsendelse af et rekommanderet brev frankeret med 6,00 (højest 20 g) koster i alt 51,00. For tillægsydelser for forsendelser til øvrige udland, se www.post.gl. Betalingsfrist 30 dage netto Betaling af vore fakturaer foretages senest 30 dage regnet fra fakturadatoen. Vi beder Dem samtidigt være opmærksom på, at registrering af Deres indbetalinger tager cirka to uger eller mere. Det kan derfor forekomme, at De får en faktura med en saldo, som ikke inkluderer Deres sidste indbetalinger. Alle angivelser af priser, gebyrer, mv. er med forbehold for trykfejl.

Vi behandler Deres henvendelser Når De skriver, faxer, e-mailer eller ringer til POST Greenland, Filatelia, er det os, De kommer igennem til. Vi glæder os til fortsat at behandle Deres Anja Panduro filateliforespørgsler. Pedersen

Lene Skov Meyhoff Salgsmedarbejder Korrespondent Dansk, engelsk, Dansk, engelsk, tysk. tysk.

Helene Tukula Elev Dansk, engelsk.

Kristian »Karé« Pivat Assistent Grønlandsk, dansk

Moses Utuange Overassistent Grønlandsk, dansk

Holger Amelung Salgsmedarbejder Tysk, dansk, engelsk.

Lars AnkerMøller Salgsleder Dansk, engelsk, tysk.

Pertti Frandsen Produktionsleder Dansk, engelsk, tysk.


Småark kan nu fås i abonnement! Send allerede i dag Deres abonnementsoprettelse – og få automatisk småark med i Deres abonnement. Benyt bestillingskuponens afsnit »Abonnementsoprettelse & ændringer«. Varetypen er 107.

Hvordan tager man limen af de selvklæbende frimærker? Man tager frimærkerne ud af hæftet, fylder et glas med vand, lægger frimærkerne i vandet, hvor de skal ligge i 5 – 10 min. Derefter lægges frimærkerne på et stykke papir for at tørre. Limen kan nu ganske let fjernes. Når frimærket er tørt, vil det være uden lim og kan nu frit sættes ind i albummet som et almindeligt frimærke. God fornøjelse!

Besøg www.stamps.gl og se POST Greenlands restudsalg!

Nummererede raderinger – ganske få tilbage I forbindelse med vores fælles-udgivelse med Canada Post og Posten Norge, til minde om nordmanden Otto Sverdrups arktiske ekspeditioner, gør vi opmærksom på, at det nu er sidste chance for at anskaffe sig en af de nummererede raderinger. Vi har ganske få af disse særlige raderinger tilbage. Raderingen er håndtrykt på 300 gram Mühle kunsttrykpapir (Format DIN A4) og er tegnet af Otto Sverdrups landsmand, gravøren og kunstneren Martin Mörck. Hver raderingen leveres i et flot passepartout. Varenr. 01520802. DKK 500,00 + porto.

Køb begge bind af »Skibsfart på Grønland gennem 1000 år« I oktober 2003 udgav POST Greenland det første af to bind på 64 sider med den levende fortælling i tekst og illustrationer om skibsfarten i Grønland. Bind 1 dækker perioden fra Erik den Rødes ankomst til Grønland og frem til 1920'erne. Bind 1 indeholder otte frimærker med smukke gengivelser af otte navnkundige skibe, som i dette tidsrum sejlede til og fra Grønland. Bind 2 fortsætter, hvor bind 1 sluttede, med fortællinger om otte stolte skibe, som har sejlet i grønlandske farvande fra 1920'erne og frem til i dag – indeholdende de sidste 8 skibsfrimærker, udgivet i 2004 og 2005, fra POST Greenlands store skibsserie. Begge bind af Skibsbogen er forfattet af nyligt afdøde Ole Ventegodt, mens frimærkerne alle er graveret af Martin Mörck. »Skibsfart på Grønland gennem 1000 år«, Bind 1 Varenr. 01303015 DKK 179,00 + Porto »Skibsfart på Grønland gennem 1000 år«, Bind 2, udkommer 20. juni 2005. Varenr. 01303022 DKK 199,00 + Porto

Læs om i næste nr: • Særudgivelse: Pakke-Porto mærket fylder 100 år • Ekspeditionsserien fortsætter: Robert Peary og Nordpolen • Spiselige grønlandske planter, anden del • Optakt til Frimærker i Forum '05 • Julefrimærkerne • Årsmappen 2005 • Deltag i valget af årets grønlandske frimærke • Slutsalg pr. 30. november 2005

GC_DK_0502  

Frimærker i Forum S. 4 Ny serie: Videnskab S. 5 Afrunding af serie S. 10 Kistas sidste sejlads S. 12 Ikka-søjlerne S. 8