GC_DK_0403

Page 8

Royalt besøg i Grønland – et kongeligt eventyr I anledningen af Grønlands Hjemmestyres 25-års jubilæum besøgte Kongefamilien Grønland i slutningen af juni og begyndelsen af juli 8

AF M. BURGHARDT

FOTO: POLFOTO

Postdirektør Per Svendsen sagde blandt andet i sin tale til kronprinsparret, at parret ikke alene fremstod som billeder på et frimærke, men som to stærke personligheder og store forbilleder for os alle. Kongefamiliens sommertogt med kongeskibet i Grønland blev et tilløbsstykke uden lige for hele den grønlandske befolkning. De mange mennesker, der ikke havde mulighed for at hylde Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary ved brylluppet i Danmark den 14. maj 2004, fik rig lejlighed til at møde og hylde bryllupsparret. Overalt, hvor Kongefamilien viste sig, blev de modtaget med klapsalver, store smil og viftende

flag. Specielt var det meget populært, og ikke et øje var tørt, da Kronprinsesse Mary og Kronprins Frederik mødte op i deres flotte grønlandske nationaldragter, som var en gave fra Nuuk Kommune. Den 22. juni fik Kronprinsparret overrakt folkegaven fra Grønland, der ved redaktionens slutning var opgjort til 150.000 kroner. Kronsprinsparret gav folkegaven videre til »Red

Barnet« i Qaanaaq. De grønlandske bryllupsfrimærker blev overrakt ved samme lejlighed. På den videre færd i Grønland fik Kronprins Frederik blandt andet mulighed for at demonstrere sine evner som hundeslædekusk til stor begejstring for Kronprinsesse Mary. Fantastisk var det ord, der dukkede op igen og igen, da Kronprinsparret torsdag den 1. juli holdt pressemøde i Qaanaaq. »Det har været solstorm. Det har været supergodt vejr, og det har været en fantastisk glæde at have min kone med for første gang. Det har været fantastisk at møde de par øjne, man kan huske fra dengang – minderne vælter op i een«, sagde Kronprins Frederik ved pressemødet. Kronprinsesse Mary var også meget begejstret over rejsen: »Jeg har fået så mange indtryk. Den grønlandske befolkning har været så hjertevarme, så venlige og så varme. Og så er naturen helt fantastisk«. Efter besøget i Qaanaaq blev Kongefamilien fløjet til Daneborg via Mestersvig. Her besøgte de Slædepatruljen Sirius. Da besøget var vel overstået, blev Kongefamilien fløjet til kommandoskibet »Thetis« og sejlede videre til Ittoqqortoormiit (Scoresbysund), som var deres sidste besøg i Grønland i denne omgang. Den lange rejse er slut. Kronprinsen viste sin kone sit Grønland, og Grønland modtog med hjertevarme og stor glæde vores nye Kronprinsesse.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.