Issuu on Google+

ABONNEMENTSBLAD FOR SAMLERE AF GRØNLANDSKE FRIMÆRKER • 9. ÅRGANG • NR. 3 • SEPTEMBER 2004

PROGRAM 2005 S. 3

TANG I GRØNLAND S. 4

SKIBE I GRØNLAND S. 6

EUROPAMÆRKE S. 7

ROYALT BESØG S. 8

JULEFRIMÆRKER 2004 S. 13


KÆRE LÆSER

Den 21. juni fejrede vi indførelsen af Grønlands Hjemmestyre for 25 år siden. Mærkedagen blev afholdt med stor festivitas både den 21. og 22. juni. Grønland fik royalt besøg af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II og Hans Kongelige Højhed Prins Henrik i ledsagelse af Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary, som efterfølgende fortsatte deres besøg rundt i Grønland. I artiklen inde i bladet kan De få et indblik i festlighederne. TELE-POST fik den 1. juli ny administrerende direktør, Brian Buus Pedersen. Brian Buus Pedersen er 44 år og uddannet cand.scient.pol. fra Århus Universitet i 1988 samt Master of Business Administration fra University of Ottawa, Canada, i 2001. Brian Buus Pedersen flyttede til Grønland i 1989, hvor han påbegyndte sin erhvervskarriere som fuldmægtig i Økonomidirektoratets planlægningsafdeling for senere at

varetage jobbet som kontorchef i Politisk-økonomisk Kontor i Landsstyrets Sekretariat. I 1995 blev Brian Buus Pedersen ansat i TELE Greenland og var i perioden fra 1998 - 2002 i Canada, hvor han erhvervede sin MBA-uddannelse. Vi byder Brian Buus Pedersen varmt velkommen i stillingen som vores nye administrerende direktør. Under dette års Frimærker i Forum præsenterer POST Greenland et stykke af selve Grønland – et stykke indlandsis, som kunstneren Oline Binzer vil udhugge til et mytologisk motiv i løbet af Forum-dagene. Jeg kan med stor glæde byde velkommen til en spændende og altid serviceminded stand hos POST Greenland. I Grønland findes der fire maskiner, hvor der kan trækkes automathæfter, som kun

Udgiver: POST Greenland Kundeservice: POST Greenland, Filatelia, Box 121 3913 Tasiilaq, Grønland Telefon +45 70 26 05 50, +299 98 11 55 Telefax +299 98 14 32 Email: stamps@tele.gl Hjemmeside www.stamps.gl Redaktion: Søren Rose, ansv., Lene Skov Meyhoff Anja Panduro Pedersen, Pertti Frandsen Layout: TELE-POST, Malene Burghardt Tryk: Datagraf Auning AS ISSN: 1397-8632 Forsidefoto: Knud Josefsen

udgives i forbindelse med en portoændring. I overensstemmelse med vores seriøse frimærkepolitik tilpasser vi løbende vort udbud af produkter til det postale behov. POST Greenland har på den baggrund, samt på grund af en minimal omsætning af automathæfter via disse maskiner igennem de seneste år, taget skridtet til at afskaffe automathæftet som postalt produkt. Dette sker i forbindelse med vort slutsalg den 30. november. God læselyst Med venlig hilsen

Søren Rose Frimærkechef


Frimærkeprogram 2005

Det er mig en stor glæde at kunne præsentere et spændende frimærkeprogram for 2005 med et par nye serier samt afslutningen på vores skibsserie. 17. januar 2005 udgiver POST Greenland syv frimærker. De første tre udgør indledningen til en ny serie på i alt seks frimærker med motiver af spiselige grønlandske svampe. Disse er meget detaljeret og flot tegnet af kunstner og grafiker Nina Spore Kreutzmann. Svampefrimærkerne, som trykkes i offset, vil også indgå i en souvenirmappe, hvor der er tilhørende beskrivelser og opskrifter til de udvalgte spiselige svampe. Det er nogle år siden, Miki Jacobsen har tegnet frimærker for os. Men han vender nu tilbage, idet han er kunstneren bag vort tillægsværdifrimærke 2005, også i offset. Tillægsværdien går i 2005 til Red Barnet i Grønland. I 2005 markerer vi 100-året for den grønlandske kirkelov, og i den anledning udgiver POST Greenland et offsetmærke, meget flot og stilfuldt udført i Aka Høeghs altid enkle og kunstneriske streg. POST Greenlands Europafrimærke 2005 over temaet gastronomi er et samarbejde med et lokalt cuisine i Grønland. Vi vælger at præsen-

tere det meget populære moskusoksekød sammen med lokale grønsager på et offsetmærke. Den berømte isbræ ved Ilulissat (Jakobshavn) er kommet på UNESCO's »World Heritage« liste over bevarelsesværdige naturmonumenter. Derfor udgiver POST Greenland et særfrimærke, som også udkommer 17. januar. 20. juni 2005 afslutter vi skibsserien med de sidste fire af i alt 16 frimærker i offset/stålstik. Frimærkerne, tegnet og graveret af velkendte Martin Mörck, vil sammen med de fire skibsfrimærker fra 2004 indgå i andet og sidste bind af bogen »Skibsfart på Grønland gennem 1000 år«. Bind II er alle tiders flotte afslutning på såvel frimærkeserien som den meget spændende og detaljerede historiske beretning om skibsfart på Grønland af cand.phil. Ole Ventegodt. Samtidig med afslutningen af skibsfartsserien vil jeg gerne byde indenfor i en meget interessant og videnskabelig verden – videnskabsserien. Vi vil igennem dette nye tema præsentere de mest unikke videnskabelige opdagelser i Grønland. De første tre frimærker i serien handler om geologisk kortlægning af Grønland, Ikka-søjlerne i Sydgrønland og Kæbedyret fra Disko Bugten. Disse sidste to emner er helt unikke for Grønland. Frimærkerne trykkes i en kombination af offset og stålstik og graveres af Lars Sjööblom fra Sverige. 31. oktober 2005 fortsætter vores ekspeditionsserie. Vi vælger denne gang at fokusere på amerikaneren Peary, som på det ivrigste forsøgte at besejre Nordpolen via baser under sine længere ophold i Grønland. Frimærket bliver i kombinationstryk offset/stålstik og graveres af Martin Mörck. De sidste tre plantefrimærker i offset af Ina Rosing udgør næstsidste del af vores sidste

udgivelse i 2005. Frimærkerne vil ligeledes være at finde i den meget smukt designede souvenirmappe med tilhørende opskrifter og beskrivelser af planterne. Julefrimærkerne 2005 tegnes af Miki Jacobsen, som illustrerer sin glæde ved og hyldest til julen her i Grønland. Jeg håber, såvel brugere som samlere af vores grønlandske frimærker fortsat vil sætte pris på vore små billedmæssige vidnesbyrd om de smukke arktiske forhold her i Grønland. Programmet præsenteres med forbehold for ændringer.

3

Med venlig hilsen

Per Svendsen Postdirektør

Vidste De ... At Robert E. Peary’s motto var: »Inveniam viam; aut faciam«1 Kilde: Jean Malaurie Thule - det yderste land

»Jeg må finde min vej, eller lave en selv« 1


Tang langs Grønlands kyster I Grønland forekommer der ca. 200 arter af marine, fastsiddende havalger. Nogle af arterne er store, flerårige brunalger, som forekommer i tidevandszonen (littoralzonen) eller i den altid vanddækkede zone (sublittoralzonen). De store brunalger og enkelte rødalger kan udnyttes kommercielt, og artiklen giver en oversigt over de vigtigste faktorer, der spiller en rolle for udviklingen af samfund med høj biomasse, lidt om de enkelte arter og deres udnyttelsesmuligheder samt potentialet i Grønland.

AF POUL MØLLER PEDERSEN

FOTO: POUL MØLLER PEDERSEN & TELE-POST

4

Forekomst af en veludviklet vegetation af flerårige brunalger i tidevandszonen langs Grønlands vestkyst er stærkt afhængig af de ydre kår. Hvis kysten ikke er udsat for kraftig bølgepåvirkning samt beskyttet mod storisens afslidende virkning, vil der de fleste steder kunne findes et samfund, som øverst består af blæretang (Fucus vesiculosus) med de karakteristiske, parvist stillede blærer på begge sider af midtribben. Dernæst følger buletang (Ascophyllum nodosum), som har båndformet løv med enkeltvise blærer, og i området omkring lavvandslinien følger langfrugtet klørtang (Fucus evanescens), som ligner blæretang, men den mangler blærer og har lange, noget opsvulmede skudspidser, som indeholder formeringsorganerne. Planterne i dette samfund er som sagt flerårige, og især buletang kan opnå en betydelig alder (>10 år). Planternes alder kan bestemmes ved at tælle antallet af blærer i hovedskuddet og lægge en til, idet de unge

planter først danner en blære ved udgangen af det andet vækstår og derefter en blære ved afslutningen af hver efterfølgende vækstsæson. De store planter kræver et stabilt underlag som klippe eller klippeblokke at sidde fast på, ud over begrænset eksponering og erodering, og der må heller ikke være for meget sediment fra store elvudløb. Det lægger sig som en hinde på klippen og forhindrer, at de befrugtede æg kan sætte sig fast og udvikle sig til nye planter. Ophvirvlet sediment reducerer endvidere lysets gennemtrængelighed i vandet, og det ferske elvvand nedsætter saltholdigheden. Man skal således ikke lede efter store alger i bunden af fjorde med store elvudløb. Storisens effekt i det sydvestlige Grønland er meget varierende. Der, hvor storisen kan presses op på kysten, kan de ovenfor nævnte planter stadig findes spredt, men tydeligt som afslidte eksemplarer, eller hvor påvirkningen er mere markant, findes planterne kun i klipperevner og sprækker, eller de er helt forsvundet som ved yderkysten af Kap Farvel-området. I den altid neddykkede zone (sublittoralzonen) findes først en vegetation, der er domineret af étårige arter eller arter med en kortere levetid. I et par meters dybde, hvor storisens eroderende

Laminaria solidungula; hæfter sig til underlaget ved hjælp af en skive i modsætning til andre bladtangarter, som hæfter sig fast ved hjælp af rodlignende strukturer.


De store brunalger har ofte påvækst (epifytter) af mindre alger på stilk og ældre blade. Billedet viser brunalgen Hincksia ovata. I mikroskopet ses tydeligt celleindholdet, som er domineret af de skiveformede kloroplaster (svarer til de højere planters grønkorn), men farven er domineret af et brunt farvestof (fucoxanthin), som dækker det grønne. Desuden ses gulerodslignende strukturer, som er opdelt i små celler. Ved modenhed frigøres bevægelige celler ved at »guleroden« åbner sig i toppen. De bevægelige celler tjener den ukønnede formering; de sætter sig fast og spirer til nye planter, som er identiske med moderplanten. effekt ikke er til stede, begynder der at optræde nogle meget typiske flerårige brunalger. De fleste af disse tilhører bladtangordenen (Laminariales), og de er alle karakteristiske ved at have nogle rodlignende strukturer, som hæfter dem fast til underlaget, og en stilk, som går over i et blad. Mellem stilken og bladet findes en vækstzone, som sørger for dannelse af bladet samt længde- og tykkelsesforøgelse af stilken. En enkelt af arterne i denne zone kan blive op til 10 m lang. Det er langstilket bladtang (Laminaria longicruris), hvoraf stilken kan udgøre mere end halvdelen. Andre vigtige arter i dybder fra 2-3 m og ned til ca. 15 m er sukkertang (Laminaria saccharina), som har et udelt blad uden midtribbe; desuden hultang (Agarum clathratum), som har en midtribbe og et blad forsynet med huller. Mere sjældent forekommer Laminaria solidungula, som adskiller sig fra andre arter af Laminaria ved, at den hæfter sig fast ved hjælp af en skive – ikke rodlignende strukturer. Især i områder med god vandudskiftning finder der også store bestande af vingetang (Alaria esculenta). Den er karakteristisk ved, at formeringsorganerne dannes fra særlige blade, der vokser ud fra stilken. Disse blade kan have et meget forskelligt udseende, og de har givet

Hultang (Agarum clathratum); karakteristisk plante med rodlignende strukturer (hapterer), stilk, som fortsætter i bladet og det hullede løv. anledning til diskussion om, hvor mange arter af vingetang, der findes ved Grønlands kyster. Dette samfund af store brunalger findes ned til en dybde, hvor der er ca. 1% tilbage af lyset ved overfladen. Hvis der forekommer mange søpindsvin, kan algerne være græsset fuldstændigt ned. Hvorfor er denne vegetation kommercielt interessant? Der er to overordnede komponenter, der kan udnyttes. Dels vægstofferne og dels de øvrige indholdstoffer. Væggene hos brunalger består af cellulosefibriller, som ligger indlejret i en matrix af alginsyre. Alginsyren kan danne salte med forskellige ioner, for eksempel calciumioner eller natrium-ioner. Disse salte kan bruges som fortykningsmidler. Calciumalginat (E 404) danner en meget kraftig gel, medens natriumalginat (E 401) er mere tyndtflydende. Stofferne bruges som emulgatorer til at gøre ikke blandbare væsker blandbare, som stabilisatorer for at opretholde et levnedsmiddels fysiske/kemiske tilstand, f.eks. til at forhindre bundfældning i kakaomælk, og som fortykningsmidler eller geleringsmidler, som gør levnedsmidler mere tyktflydende. Der kendes ingen skadelige effekter af disse stoffer, og den accepterede daglige dosis er ikke begrænset, bortset fra, hvis de

bliver anvendt i store mængder i f.eks. slankemidler. Der er en del andre interessante anvendelsesmuligheder, hvoraf her blot skal nævnes, at alginater kan bruges til at immobilisere celler til f.eks. insulinproduktion. Et andet vigtigt aspekt i anvendelsen af de marine makroalger er deres øvrige indholdsstoffer. Brunalgerne indeholder ikke så meget protein som rødalgerne, men til gengæld indeholder de en række forskellige mineraler og vitaminer samt ofte relativt store mængder af jod. Det gør dem velegnede til ernæring for både mennesker og dyr. I vor del af verden er der ikke nogen tradition for at spise tang, selv om der fra tid til anden er tiltag, der forsøger at ændre dette faktum. I Østen derimod er der en årtusindlang tradition for at spise tang, og i dag er udstrakte, lavvandede havområder udlagt som marker til dyrkning af rødalgen purpurhinde (»Nori«). I relation til grønlandske forhold er det mere interessant, at planterne kan bruges som foder til dyr, og de er særligt velegnede som fårefoder. Tangmel er tørret og formalet buletang, som indeholder 10-20% vand. Norske undersøgelser har vist, at dette produkt kan erstatte op til 25% af vinterfoderet, uden at det går ud over slagtevægt, uldproduktion og fårenes fertilitet. De kommende tre år vil et projekt, som vi kalder Nordtang, hvis videnskabelige del er støttet af Villum-Kann-Rasmussen Fonden, søge at vise, at der også på Grønland er et potentiale for en bæredygtig kommerciel udnyttelse af de tangplanter, der findes i havet.

5


Den 18. oktober 2004 udgiver POST Greenland de næste fire frimærker i vores populære serie om skibsfart på Grønland gennem 1000 år. Det drejer sig om skibene »Constance«, »Disko«, »Julius Thomsen« og »Misigssût«. Rent tidsmæssigt repræsenterer de fire skibe den historiske overgang fra sejlskibe til motoriserede skibe på Grønlandsfarten, fra midten af 1800-tallet til midten af 1900-tallet. Nedenstående er der en beskrivelse af de fire skibe udfærdiget af forfatteren til vores skibsbog, cand. phil. Ole Ventegodt.

SKIBSFART I GRØNLAND

6

»CONSTANCE«

»DISKO«

»JULIUS THOMSEN«

»MISIGSSÛT«

01100331 »Constance« Valør: DKK 6,50 Udgivelsesdag: 18.10.2004 40 mærker pr. ark Format: G-liggende Trykkemetode: Stålstik/Offset (Kombination) Papir: TR4 gult fluorescerende Gravure: Martin Mörck Ydre mål: 39,52 x 28,84 mm

01100332 »Disko« Valør: DKK 8,75 Udgivelsesdag: 18.10.2004 40 mærker pr. ark Format: G-liggende Trykkemetode: Stålstik/Offset (Kombination) Papir: TR4 gult fluorescerende Gravure: Martin Mörck Ydre mål: 39,52 x 28,84 mm

01100333 »Julius Thomsen« Valør: DKK 14,00 Udgivelsesdag: 18.10.2004 40 mærker pr. ark Format: G-liggende Trykkemetode: Stålstik/Offset (Kombination) Papir: TR4 gult fluorescerende Gravure: Martin Mörck Ydre mål: 39,52 x 28,84 mm

01100334 »Misigssût« Valør: DKK 21,75 Udgivelsesdag: 18.10.2004 40 mærker pr. ark Format: G-liggende Trykkemetode: Stålstik/Offset (Kombination) Papir: TR4 gult fluorescerende Gravure: Martin Mörck Ydre mål: 39,52 x 28,84 mm

Briggen Constance blev bygget i Flensborg i 1857 af M.J. Nielsen til Den Kongelige Grønlandske Handel. Constance, der målte 217 BRT, nåede i løbet af sine 46 år i KGH’s tjeneste 48 transatlantiske rejser. Noget stort skib var det ikke, men det blev af mange anset for en fordel i Grønlandsfarten, for det er lettere at manøvrere med små skibe i isfyldte farvande og snævre fjorde. I 1903 blev skibet lagt op, og det blev solgt i 1908. Derefter blev Constance i nogle år anvendt af Dansk Dampskibsrederiforening som stationært skoleskib for skibskokke, derefter atter oplagt. I 1937 blev det efterhånden 80-årige skib hugget op i Sverige.

Langt ind i 1900-tallet anvendte KGH stadig sejlskibe, dog ofte med en dampmaskine. I 1926-27 tog KGH endelig springet og byggede et »moderne« passagerskib, Disko på 1496 BRT. Skibet blev bygget på Strandgadeværftet i København og brød radikalt med de hidtidige forestillinger om, hvordan skibe til polarfart skulle være. Det blev nemlig bygget af stål. Endelig blev Disko, som noget helt nyt i Grønlandsfarten, udstyret med en dieselmotor på 1050 hk fra B&W, som kunne give skibet en fart på 10,25 knob. Da Disko blev lagt op i Aasiaat (Egedesminde) i 1963, havde hun foretaget 157 rejser mellem København og Grønland og yderligere sejlet et par år i kystfart.

Julius Thomsen blev bygget på Frederikshavns Værft og Flydedok A/S i 1927 samtidig med, at KGH byggede Disko, og satte sammen med dette skib en ny standard for polarskibe. Mest iøjnefaldende var, at sejlene var borte, så Jutho, som skibet snart blev kendt, og Disko lignede begge almindelige små passagerskibe; kun udkigstønden i fokkemasten røbede dem som polarskibe. Jutho var et ret lille skib på blot 1156 BRT. Efter at Danmark i april 1940 var blevet besat, kom Jutho i fast rutefart mellem USA og den grønlandske vestkyst med forsyninger. Også Julius Thomsen endte sine dage i kystfart på vestkysten, dog allerede i 1950’erne.

Efter Anden Verdenskrig var tuberkulose temmelig udbredt i Grønland. I 1955 lod ministeriet for Grønland derfor et skib på 200 tons bygge, Misigssût. Fartøjet blev udrustet med moderne røntgenudstyr, fik læge, sygeplejerske og en laborant om bord, som sejlede fra bygd til bygd langs den beboede del af den grønlandske kyst og undersøgte befolkningen hvert sted. Denne folkeundersøgelse viste sig særdeles effektiv, de syge blev fundet og kom under behandling. Ti år senere var lungetuberkulose reduceret med 90%, og i 1975 var sygdommen kommet så meget under kontrol, at Misigssût var blevet overflødig og kunne afhændes.


AF SØREN ROSE

FOTO: ASGER FREDSLUND & TELE-POST

Tema for Europafrimærke:

I Grønland, verdens største ø med verdens mest øde områder, men med et folkefærd og en kultur, der er lige så eksotisk som mange andre steder i verden, kan klimaet byde på ekstremt koldt, men også forbavsende varmt vejr. Grønland er så stort, at det til sammenligning ville række fra Nordkap i Norge til midten af Sahara Ørkenen på det afrikanske kontinent. Grønland kan ikke kun byde på størrelse, men også et væld af aktiviteter og oplevelser. Grønland er pr. tradition kendt for isbjørne, hundeslæder og indlandsis - som også er vores primære varemærker. I takt med, at verden bliver mindre og mindre, samt at folk søger mere og mere eksotiske og ekstreme oplevelser, kan Grønland i dag tilbyde turisterne at få mange af disse ønsker opfyldt. Her kan man kaste sig ud i de mere traditionelle grønlandske aktiviteter som at dele sin madpakke med en slædehund fra et hundespand, vandre på mange tusinde år gammel is og sejle i verdens fineste sejlkonstruktion, kajakken. Men hvem tænker på at svømme i varme kilder i Sydgrønland, hvor man samtidig kan opleve et mindre arktisk landbrug med dyrkning af blandt andet kartofler,

gulerødder, løg, broccoli og meget andet? Der bliver også holdt høns, får, heste og køer. Se billeder på følgende link: www.arktiskebilleder.dk/siulleq/album/sted_ 1164873_1.html Eller hvad med en dykkertur i det arktiske hav, hvor man kan hive helleflyndere i halen og se på troldkrabber, søanemoner og arktiske koraller. Læs mere herom på www.arctic-dive.com. Eller hvad med en flyvetur med paraglidere og svæve højt oppe i luften med kystvindene eller være med i Nuuk Snow Festival (www.snow.gl) og lav din egen isbjørn som sneskulptur. Arktiske orkideer, sommerfugle, havørne, hvaler og moskusokser er sammen med det øvrige dyreliv i Grønland også med til at give spændende naturoplevelser for hele familien. Det er nemt at samle svampe, som rørhatte og slørhatte samt flere bærtyper, f.eks. blåbær, tyttebær og sortebær om sommeren. Der er oplevelser og aktiviteter for alle i familien. At opleve en sart rosafarvet arktisk midsommersolnedgang i det grønlandske ishav med den klare og rene luft kan gøre en glad helt ind i sjælen.

At opleve Grønland er en oplevelse for livet. Send en hilsen heroppefra med vores nyeste Europafrimærke med ferie som tema! Besøg Grønland eller læs mere om at komme til Grønland på www.greenland.com

7

01100330 Europafrimærke – Ferie Valør: DKK 6,50 Udgivelsesdag: 18.10.2004 40 mærker pr. ark Format: F-stående Trykkemetode: Offset Papir: TR4 gult fluorescerende Fotoforlæg: John Rasmussen Typografi: Dorit Olsen Ydre mål: 33,44 x 28,84 mm

Vidste De ... At en isbjørn altid slår først med venstre forlab? Kilde: www.greenland.com

Links: www.arktiskebilleder.dk/siulleq/album/sted_1164873_1.html www.arctic-dive.com www.snow.gl www.greenland.com


Royalt besøg i Grønland – et kongeligt eventyr I anledningen af Grønlands Hjemmestyres 25-års jubilæum besøgte Kongefamilien Grønland i slutningen af juni og begyndelsen af juli 8

AF M. BURGHARDT

FOTO: POLFOTO

Postdirektør Per Svendsen sagde blandt andet i sin tale til kronprinsparret, at parret ikke alene fremstod som billeder på et frimærke, men som to stærke personligheder og store forbilleder for os alle. Kongefamiliens sommertogt med kongeskibet i Grønland blev et tilløbsstykke uden lige for hele den grønlandske befolkning. De mange mennesker, der ikke havde mulighed for at hylde Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary ved brylluppet i Danmark den 14. maj 2004, fik rig lejlighed til at møde og hylde bryllupsparret. Overalt, hvor Kongefamilien viste sig, blev de modtaget med klapsalver, store smil og viftende

flag. Specielt var det meget populært, og ikke et øje var tørt, da Kronprinsesse Mary og Kronprins Frederik mødte op i deres flotte grønlandske nationaldragter, som var en gave fra Nuuk Kommune. Den 22. juni fik Kronprinsparret overrakt folkegaven fra Grønland, der ved redaktionens slutning var opgjort til 150.000 kroner. Kronsprinsparret gav folkegaven videre til »Red

Barnet« i Qaanaaq. De grønlandske bryllupsfrimærker blev overrakt ved samme lejlighed. På den videre færd i Grønland fik Kronprins Frederik blandt andet mulighed for at demonstrere sine evner som hundeslædekusk til stor begejstring for Kronprinsesse Mary. Fantastisk var det ord, der dukkede op igen og igen, da Kronprinsparret torsdag den 1. juli holdt pressemøde i Qaanaaq. »Det har været solstorm. Det har været supergodt vejr, og det har været en fantastisk glæde at have min kone med for første gang. Det har været fantastisk at møde de par øjne, man kan huske fra dengang – minderne vælter op i een«, sagde Kronprins Frederik ved pressemødet. Kronprinsesse Mary var også meget begejstret over rejsen: »Jeg har fået så mange indtryk. Den grønlandske befolkning har været så hjertevarme, så venlige og så varme. Og så er naturen helt fantastisk«. Efter besøget i Qaanaaq blev Kongefamilien fløjet til Daneborg via Mestersvig. Her besøgte de Slædepatruljen Sirius. Da besøget var vel overstået, blev Kongefamilien fløjet til kommandoskibet »Thetis« og sejlede videre til Ittoqqortoormiit (Scoresbysund), som var deres sidste besøg i Grønland i denne omgang. Den lange rejse er slut. Kronprinsen viste sin kone sit Grønland, og Grønland modtog med hjertevarme og stor glæde vores nye Kronprinsesse.


Porto

✂ Årets Frimærke 2003

9

www.stamps.gl

stamps@tele.gl

GRØNLAND

Kilde: www.leksikon.org

3913 TASIILAQ

At geologisk set er Grønland et af verdens ældste landområder og kan dateres ca. 3,8 mia. år tilbage?

POSTBOKS 121

Vidste De ...

udskåret af en kunstner fra Tasiilaq. Vi vil desuden trække lod om 10 »trøstepræmier« i form af flotte grønlandske filateligaver. Der trækkes som altid lod blandt samtlige indsendte stemmesedler. Deltag i valget af »Årets grønlandske Frimærke 2004«. Udfyld denne kupon og send den til POST Greenland, Filatelia i Tasiilaq eller besøg www.stamps.gl og stem online. Deadline for indsendelse af stemmesedlen er mandag den 1. november 2004. Vinderen af førstepræmien, samt vinderfrimærket, vil blive offentliggjort i Greenland Collector i december 2004.

FILATELIA

Vi gentager succesen og opfordrer for sjette år i træk vore samlere, læsere og andre interesserede til at vælge det smukkeste grønlandske frimærke fra indeværende år. Der kan stemmes på ét af de 18 frimærker, POST Greenland udgiver i løbet af 2004. Se gengivelsen af frimærkerne på bagsiden af denne kupon. Som altid, kun én stemme pr. person. Også denne gang trækker vi lod om en flot førstepræmie. I år drejer det sig om to træfigurer

POST GREENLAND

Vælg Årets Frimærke


G

Mit valg er nr.:

Behalten Sie diesen Abschnitt

G-319

G-325

G-331

G-320

G-326

G-332 6

Tlf. nr.

G-321

G-327

G-333

G-322

G-328

G-334

G-323

G-329

G-335

G-324

G-330

G-336

SEND DENNE DEL

Land:

Postnr.

Navn:

By:

E-mail adr. Evt. kundenr.

Kun ĂŠn stemme pr. person

10

GEM DENNE BEHOLD DENNE DEL DEL


Besøg

Julemærket 2004

»Frimærker i Forum«

Julemærket sælges til og med den 31. december 2004. Julemærket 2004 sælges i helark à 30 styk og koster DKK 40,00 pr. ark.

AF LARS ANKER-MØLLER

Endnu et spændende filateliår er gået med udgivelse af en række flotte frimærker, ikke at forglemme særudgivelsen i forbindelse med det royale bryllup, som løb af stablen den 14. maj.

Alle disse smukke frimærker kan opleves på vores stand på »Frimærker i Forum 2004«, samt foredrag og kulturelle indslag. Nøglepunkterne for POST Greenlands stand er i år følgende: • Arktiske dyr • Udstilling til temaet »grønlandsk mytologi« • Udhugning af en stor isklump • Fremstilling af husflid • Foredrag: Mytologi – arktisk is og dets hemmeligheder – arktiske dyr • Smagsprøver på mad lavet med grønlandske planter På standen vil der, som altid, være mulighed for at anskaffe sig de frimærkeprodukter, der findes på vores salgsliste, ikke at forglemme den nye udgivelse af 18. oktober. Vi medbringer dagstempel og udstillingsstempel, fremstillet i anledning af Forum 2004. Julepostkassen medbringer vi også i år, så man kan sende sig selv og andre en julehilsen fra Julemandens land, Grønland. Vi glæder os til at byde såvel gamle som nye kunder velkommen på »Frimærker i Forum« den 5. - 7. november!

PRAKTISKE

OPLYSNINGER :

Sted: Forum København Julius Thomsens Plads 1 1925 Frederiksberg C

ENTRÉ:

20

KR .

Åbningstider: Fredag 5. november 2004 kl. 10 – 19 Lørdag 6. november 2004 kl. 10 – 17 Søndag 7. november 2004 kl. 10 - 17

I henhold til en samarbejdsaftale står POST Greenland også i år for distribution og salg af det grønlandske julemærke, som udgives af Juullip Nipitittagaa, Den grønlandske Julemærkefond. Bestillinger, adresseændringer eller spørgsmål vedrørende Deres julemærkeabonnement rettes til:

5.-7. november 2004

Juullip Nipitittagaa Den grønlandske Julemærkefond Tlf. (+299) 98 18 33 • Fax (+299) 98 18 34 Traditionen tro vil Den grønlandske Julemærkefond gerne holde såvel motiv som kunstner hemmelig, indtil selve udgivelsesdagen for julemærket. I år præsenteres julemærket den 27. oktober. Første salgsdato er 28. oktober 2004. Brug bagsiden af denne kupon til Deres bestilling. HUSK: Hvis De i forvejen abonnerer på det grønlandske julemærke, behøver De ikke fremsende denne kupon. I så fald vil De modtage Deres abonnement på julemærker umiddelbart efter udgivelsesdagen. Betalingsmåder – Julemærkefonden Indbetalinger til Den grønlandske Julemærkefond kan ske til: GrønlandsBANKEN, Postboks 1033, 3900 Nuuk, GRØNLAND. Kontonr.: 6471 – 1406970. IBAN: DK2564710001406970, BIC: GRENGLGX eller: BG Bank A/S, Girostrøget 1, 0800 Høje Taastrup, DANMARK. Kontonr. 1199 - 6 0072868. IBAN: DK86 30000060072868, BIC: DABADKKK.

Fortsættes næste side


FOTO: PER SVENDSEN

Den grønlandske Julemærkefond Postboks 19 3913 Tasiilaq GRØNLAND

Juullip Nipitittagaa

Porto

Derudover er det naturligvis også muligt at indbetale med kontanter, checks, kreditkort eller internationale svarkuponer til: Den grønlandske Julemærkefond, Postboks 19, 3913 Tasiilaq, GRØNLAND.

ark almidelige julemærker à kr. 40,00.

De kan forudbetale Deres julemærker for 2005, blot De medsender et notat herom. Det er ikke muligt at benytte POST Greenlands gironumre i Danmark og udlandet, da Julemærkefonden og POST Greenland er 2 selvstændige virksomheder. Ny souvenirmappe om

S K I B S FA RT I G R Ø N L A N D De fire skibsfrimærker, som vi har præsenteret på side 6, fås også i denne flot designede mappe - sammen med en kort beskrivelse af de fire skibe »Constance«, »Disko«, »Julius Thomsen« og »Misigssût«. Dette er den tredje af i alt fire souvenirmapper i forbindelse med vores populære serie om skibsfart på Grønland gennem 1000 år.

Land:

By Postnr.:

Adresse:

Navn:

I alt kr.

Jeg vil gerne bestille

JA TAK.

NB: Hvis De i forvejen abonnerer på det grønlandske julemærke, behøver De ikke fremsende denne kupon.

Julestemning ved Vor Frelser Kirke, Nuuk.

01303020 Souvenirmappe »Skibsfart i Grønland III« 18.10.2004 DKK 51,00


Juullimi pilluaritsi

Glædelig jul

Julefrimærkerne 2004

Kalaallit Nunaat Grønland 2004

NINA SPORE KREUTZMANN del.

FOTO: PRIVAT

AF NINA SPORE KREUTZMANN

www.stamps.gl Fra vores slutsalg den 31. marts 2004 kan vi oplyse følgende oplagstal Varenr.

Titel

DKK

Udg. dato

Oplagstal

01100261

Den vilde rensdyrjagt

5,50

21.02.2000

196.359

01100275

Farvel til landet

5,00

05.02.2001

275.244

01100280

Europa 2001

15,00

09.05.2001

139.987

01100290

Tromme. Arv & kultur III

4,50

05.03.2002

272.029

01100291

Maske. Arv & kultur III

4,75

05.03.2002

239.028

MØNTKORT UDSOLGT Den 30.07.04 blev jubilæumsmønten i A6-kortet, som vi udgav den 14. maj 2004 i anledning af det royale bryllup, udsolgt. Oplagstallet for denne vare blev på 736 styk.

13

Glædelig jul

Motivet på det andet julefrimærke er den kulørte »naneruarfik« (naneruarfik = lygte med stearinlys), der også må have gjort indtryk. Børn, der går fra hus til hus og synger julesalmer med lamper, der udsender et varmt lys i alverdens farver i vintermørket, er der vel ikke mange, der kan stå for. Man gemte kulørt papir til at lave lamperne, og det var især børnene, der lavede dem. Under arbejdet med motiverne har især klædedragterne været spændende at illustrere. Da tiden for motiverne er, før farvefotoet blev almindeligt, har farvevalget hovedsageligt været gæt fra min side.

01100335 Julefrimærke 1/04 Valør: DKK 5,00 Udgivelsesdag: 18.10.2004 50 mærker pr. ark Format: B-liggende Trykkemetode: Offset Papir: TR4 gult fluorescerende Kunstner: Nina Spore Kreutzmann Ydre mål: 31,08 x 23,60 mm

Juullimi pilluaritsi

De to motiver, som jeg har valgt til at illustrere dette års julefrimærker, er opstået af ren nysgerrighed. Nysgerrighed efter at vide, hvordan man f.eks. var klædt i 1920-40’erne. Hvad spiste man normalt til sådan en festlig lejlighed som julen? Hvilke traditioner havde man, og hvad opstod disse af? Og så for at få en hyggelig snak med ældre, som husker tiden, og som man altid bliver klogere af at lytte til. Det er klart, at indflydelsen udefra og danske traditioner blev gransket, og at folk heroppe tog en stor del til sig. Illustrationen med »orpiliaq« (orpiliaq = et kunstigt fremstillet træ), lavet af enebærgrene, er en af disse »opfindelser«. Hvem der er ophavsmand til idéen, finder man nok aldrig ud af. Men indtryk må det have gjort, det store grønne træ med levende lys og kulørte papirkræmmerhuse!

Kalaallit Nunaat Grønland NINA SPORE KREUTZMANN del.

2004

01100336 Julefrimærke 2/04 Valør: DKK 5,50 Udgivelsesdag: 18.10.2004 50 mærker pr. ark Format: B-liggende Trykkemetode: Offset Papir: TR4 gult fluorescerende Kunstner: Nina Spore Kreutzmann Ydre mål: 31,08 x 23,60 mm

01301109 Julefrimærkehæfte nr. 9 DKK 63,00 Udgivelsesdag 18.10.2004 Trykkemetode: Offset Papir: TR4 gult fluorescerende Hæftet indeholder selvklæbende frimærker


Slutsalg pr. 30. november 2004 Følgende frimærker tages ud af vort sortiment den 30. november 2004, såfremt de ikke forinden meldes udsolgt. Eventuelle restoplag vil blive makuleret. 01100283. 16.10.2001 »Frimærkerne, der aldrig udkom« – Nordlys DKK 5,75 01100299. 21.10.2002 ICES 100 år – Grønlandshaj DKK 7,00

14

01100300. 21.10.2002 ICES 100 år – Rødfisk DKK 19,00 01100303. 12.03.2003 Slædehundehvalpe DKK 4,50 01100304. 12.03.2003 Portræt af slædehund DKK 4,75

www.stamps.gl

01100317. 20.10.2003 Julefrimærke 1/03 DKK 5,00 01100318. 20.10.2003 Julefrimærke 2/03 DKK 5,50 01302001. 14.01.1997 Automathæfte nr. 1 DKK 20,00 01302002. 20.10.2003 Automathæfte nr. 2 DKK 20,00 01301108. 20.10.2003 Julefrimærkehæfte nr. 8 DKK 63,00

Nyt fra POST Greenland Mandag den 18. oktober 2004 udskifter POST Greenland normaldagstemplet i h.h.v. 3961 Uummannaq og i bygden Atammik ved 3912 Maniitsoq. Udskiftningerne skyldes slitage. Konvolutter til sidste- og førstedagsstemplinger fremsendes til: POST Greenland, Filatelia, således at konvolutterne er fremme hos os senest fredag den 15. oktober 2004. Udstillingssærstempler POST Greenland vil deltage i følgende frimærkeudstillinger: »Tag der Briefmarke ’04«, Sindelfingen, 29.-31. oktober 2004 »Frimærker i Forum 2004«, København, 5.-7. november 2004 Til disse udstillinger vil der blive fremstillet grønlandske særstempler. Konvolutter til afstempling med disse to særstempler skal være POST Greenland, Filatelia, i hænde senest dagen før åbningen af de respektive udstillinger. Desuden vil POST Greenland frem til udgangen af 2004 deltage i følgende udstillinger: »Nordposta 2004«, Hamborg, 25.-26. september 2004 - »Aalborg Philatelist Klubs 80-års jubilæumsudstilling«, Aalborg, 9.-10. oktober 2004 - »Frimärksmessan«, Helsinki, 29.-31. oktober 2004 - »Randers Juleudstilling«, Randers, 4.-5. december 2004 BEMÆRK: Der vil ikke blive fremstillet særstempler til disse udstillinger. Reklameklichéen »2412 Santa Claus Greenland« vil i perioden fra 18. oktober – 30. december 2004 blive anvendt på al udgående post fra POST Greenland, Filatelia i 3913 Tasiilaq.

Reklameklichéen »Send juleposten i god tid« vil i perioden 8. november – 4. december 2004 blive anvendt i frimærkeannulleringsmaskiner på følgende 8 grønlandske posthuse:

3900 Nuuk (Godthåb) 3910 Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) 3911 Sisimiut (Holsteinsborg) 3912 Maniitsoq (Sukkertoppen) 3920 Qaqortoq (Julianehåb) 3950 Aasiaat (Egedesminde) 3952 Ilulissat (Jakobshavn) 3970 Pituffik (Thule Air Base) Endvidere anvendes klicheen i samme periode i frimærkeannulleringsmaskinen hos POST Greenland, Filatelia. Frankerede og adresserede forsendelser, der ønskes afstemplet med denne kliché, sendes direkte til posthusene i de nævnte byer. I perioden 1. – 25. december vil posthuset i 3910 Kangerlussuaq desuden anvende reklameklichéen »Christmas Greetings from Greenland« på frimærkeannulleringsmaskinen. Frankerede og adresserede forsendelser, der ønskes forsynet med dette stempel, sendes direkte til: POST Greenland Blok L 3910 Kangerlussuaq GRØNLAND I perioden 1. - 24. december 2004 vil Julemanden anvende sit helt eget poststempel til afstempling af sin udgående post. Frankerede og adresserede konvolutter til afstempling med Julemandens dagstempel skal derfor være afsendt til POST Greenland, Filatelia senest den 23. december 2004.


KORT&KONTANT Bestillinger / ændringer sendes til: POST Greenland, Filatelia Postboks 121, 3913 Tasiilaq, GRØNLAND Telefon: (+45) 7026 05 50 og (+299) 98 11 55 Telefax: (+299) 98 14 32 E-mail: stamps@tele.gl Ændringer i navn, adresse og/eller abonnementsbestilling skal foreligge POST Greenland, Filatelia 5 uger før en udgivelse. Ved ombytning af frimærker til en værdi af mere end DKK 100,00 opkræver POST Greenland, Filatelia et gebyr på 45% af pålydende værdi. Maksimalt 3 ombytninger pr. kunde pr. år. Den maksimale årlige ombytning af gamle frimærker pr. kunde må højst udgøre DKK 50.000 i nominel værdi. Gamle frimærker (frimærker, som ikke længere findes på vores salgsliste) ombyttes altid til nye frimærker (frimærker fra vores salgsliste) efter kundens valg. Fradraget på 45% betales altid kontant. Den kontante indbetaling kan således ikke erstattes af andre frimærker. For yderligere oplysninger bedes De kontakte POST Greenland, Filatelia. BEMÆRK - undlad venligst at skrive Deres bestilling på et giroindbetalingskort, da disse sendes til os via edb. Betalingsmåder: Pr. giro: Danmark: BG BANK, Girostrøget 1, 0800 Høje Taastrup. Konto 1199-940 4120. IBAN: DK98 30000009404120, BIC: DABADKKK Sverige: Postgirot Bank AB (publ), Vasagatan 7, 105 06 Stockholm. Konto 41 45-9. IBAN: SE9795000099602600041459, BIC: NDEASESS

Norge: Postbanken, Kunderegister Bedrift, 0021 Oslo. Konto 7878.06.55312 IBAN: NO44 78780655312, BIC: DNBANOKK Finland: SAMPO BANK, UNIONINKATU 22, 00075, SAMPO. Konto 800016-70617928. IBAN: Fi2580001670617928, BIC: PSPBFiHH

Kreditkort Access, Dankort, Eurocard, Maestro, JCB, MasterCard, VISA, VISA Electron Check - i egen valuta.

Holland: Postbank N.V. Konto: 3487172. IBAN: NL92 PSTB 0003 4871 72, BIC: PSTBNL21

Kontant - sendes som værdibrev.

Schweiz: Postscheckamt, Office de cheques postaux, Ufficio dei conti correnti postali, 4040 Basel. Konto: 40-6773-5. IBAN: CH37 0900 0000 4000 6773 5, BIC: POFiCHBE

Pr. postanvisning IRC (IBRS) - internationale svarkuponer: værdi DKK 6,00 pr. stk.

Tyskland: Postbank, Niederlassung Hamburg, Überseering 26, 22297 Hamburg. Konto: 541414200 BLZ 200 100 20. IBAN: DE03 2001 0020 0541 414200, BIC: PBNKDEFF

1 års reklamationsfrist Eventuelle reklamationer over frimærker eller filatelivarer, som De har fået tilsendt fra POST Greenland, skal være POST Greenland, Filatelia, i hænde senest 1 år målt fra udløbet af den måned, hvori varerne blev afsendt. Dato på poststemplet, evt. fakturadato, angiver afsendelsesdatoen.

Storbritannien: Alliance & Leicester Commercial Bank plc., Bridle Road, Bootle, Merseyside, Liverpool GIR 0AA. Konto: 358 7118. IBAN: GB69GIRB72000003587118 Luxembourg: Postes et Telecommunications, Division des Postes, Service des Cheques Postaux, Secretariat, 38 Place de la Gare, 1090 Luxembourg. Konto: 26606-28. IBAN: LU18 1111 0266 0628 0000, BIC: CCPLLULL Frankrig: La Poste, Centre Régional des Services Financiers, de la Poste en ile-de-France, 16 rue des Favorites, 75900 Paris. Konto: 250.01 F020. IBAN: FR51 3004 1000 0100 2500 1 F02 022, BIC: PSSTFRPPPAR Såfremt De ikke er bosiddende i Danmark og benytter vores konto 1199-9404120, vil De blive opkrævet et gebyr for hver transaktion. Ekspeditionsgebyret opkræves af Eurogiro.

15

Gebyrer for rekommanderede breve sendt fra Grønland Tillæg for rekommanderede breve internt i Grønland eller til Europa (inkl. Danmark og Færøerne) lyder på DKK 35,00. Eks.: Postforsendelse af et rekommanderet brev frankeret med 5,50 (højest 20 g) koster i alt 40,50. For tillægsydelser for forsendelser til øvrige udland, se www.post.gl. Betalingsfrist 30 dage netto Betaling af vore fakturaer foretages senest 30 dage regnet fra fakturadatoen. Vi beder Dem samtidigt være opmærksom på, at registrering af Deres indbetalinger tager cirka to uger eller mere. Det kan derfor forekomme, at De får en faktura med en saldo, som ikke inkluderer Deres sidste indbetalinger. Alle angivelser af priser, gebyrer, mv. er med forbehold for trykfejl.

Vi behandler Deres henvendelser Når De skriver, faxer, e-mailer eller ringer til POST Greenland, Filatelia, er det os, De kommer igennem til. Vi glæder os til fortsat at behandle Deres Anja Panduro filateliforespørgsler. Pedersen,

Lene Skov Helene Tukula Meyhoff Elev Salgsmedarbejder Korrespondent Dansk, engelsk. Dansk, engelsk, tysk. Dansk, engelsk, tysk.

Kristian »Karé« Pivat Assistent Grønlandsk, dansk

Holger Amelung Salgsmedarbejder Dansk, engelsk, tysk.

Lars AnkerPertti Frandsen Møller Produktionsleder Salgsleder Dansk, engelsk, tysk. Dansk, engelsk, tysk.


Årsmappen 2004

HUSK VORES ÅRSKONKURRENCE

FOTO: mburghardt

Skriv til Julemanden Højt, højt mod nord, fjernt fra mennesker og tæt på den natur, han er så knyttet til, bor Julemanden. Historien om Julemanden i Grønland bygger på en gammel grønlandsk myte. En isbjørn på vandring mødte en forunderlig lysende skikkelse, som gav isbjørnen en særlig opgave, nemlig at beskytte en kvinde, som skulle føde et ikke helt almindeligt drengebarn. For at løse opgaven fik bjørnen en ønskeånd, en magisk sten og en menneskeskikkelse. To børn, Eqaluk og Appa, og en forhenværende trold fulgte Julemanden på hans færd og blev således til Julemandens gode hjælpere.

AF LARS ANKER-MØLLER

I begyndelsen af november trækker vi lod blandt samtlige abonnenter om en hvalrostand med grønlandske udskæringer til en værdi af DKK 8000.Er De i forvejen abonnent på POST Greenlands frimærker og/eller filateliprodukter, vil De automatisk deltage i denne lodtrækning. Såfremt De endnu ikke er abonnent, kan De nå det endnu! Sidste frist for modtagelse af Deres abonnementsoprettelse og deltagelse i lodtrækningen er 18. oktober 2004. Der vil blive foretaget en almindelig lodtrækning blandt samtlige abonnenter. Ud over hovedpræmien udloddes 10 »trøstepræmier« i form af flotte grønlandske filateligaver. Vinderen af hovedpræmien offentliggøres i årets sidste nummer af Greenland Collector, som udkommer medio december.

KALAALLIT NUNAAT • FRIMÆRKIT GRØNLAND • FRIMÆRKER G R E E N L A N D • S TA M P S GRÖNLAND • BRIEFMARKEN

Årsmappen 2004 indeholder de 18 frimærker og 4 miniark, som POST Greenland har udgivet i løbet af år 2004. Hovedbegivenheden for hele Rigsfællesskabet i 2004 var det kongelige bryllup den 14. maj. En fantastisk scene var sat, da Frederik fik sin Mary i Vor Frue Kirke i København; jeg tror nok, det halve Rigsfællesskab kneb en tåre i forbindelse med dette superromantiske kongelige bryllup.

Julemanden løser sine opgaver med højt humør og træder tydeligere og tydeligere i karakter som den julemand, vi kender i dag, med den røde dragt, de karakteristiske kamikker, rensdyrslæden og kongsgården. Julemanden modtager hvert år mange tusinde breve fra børn verden over.

Breve til Julemanden sendes til: JULEMANDEN 2412 Nuuk GRØNLAND Website: www.santa.gl

Dette blev også fejret som en stor filatelistisk begivenhed med en fællesudgivelse inden for Rigsfællesskabet af POST Greenland, Postverk Føroya og Post Danmark, bestående af to frimærker og et miniark prydet med det nygifte kronprinsepar, Frederik og Mary i et smukt profilportræt. Årsmappen 2004 kan forudbestilles nu!

Læs om i næste nr: • Jul i Grønland • Spiselige grønlandske svampe • »Red Barnet« i Grønland • 100-året for den grønlandske kirkelov • Europatemaet – Gastronomi • Vinderen af konkurrencen om valget af Årets Grønlandske Frimærke 2004 • Vinderen af årskonkurrencen blandt abonnenter • Rapport fra »Frimærker i Forum 2004« • Slutsalg pr. 31. marts 2005 • Isbræen ved Ilulissat • Og meget mere ...


GC_DK_0403