Page 1

GREENLAND

Collector

ABONNEMENTSBLAD FOR SAMLERE AF GRØNLANDSKE FRIMÆRKER 9. ÅRGANG • NR. 1 • FEBRUAR 2004

KALAALLIT NUNAAT

OTTO SVERDRUP – NORSK EKSPEDITIONSMAND

50 ÅRS CIVIL RUTEFLYVNING

SLÆGTSSKAB MED HARALD MOLTKE

NORDISK MYTOLOGI

ÅRETS GRØNLANDSKE FRIMÆRKE 2003

SIDE 3

SIDE 4

SIDE 6

SIDE 9

SIDE 10

SIDE 12


Kære Læser, ændre på mange af vores interne aktiviteter, som vores kunder indtil videre ikke har været berørt af. Det er et internationalt problem at fastholde kundemassen inden for filateli. Konkurrencen, vi er oppe imod, er elektronik, spil, legetøj, sport og nye værdier inden for hobbyer. Det er os naturligvis magtpåliggende primært at servicere og fastholde vores nuværende kundemasse, men også at byde flere nye kunder velkommen hos os. Derfor vil vi i løbet af 2004 iværksætte flere tiltag af både nyskabende, besparende og investerende aktiviteter. Jeg kan blandt andet nævne, at Greenland Collector bliver ændret lidt i layout. Vi får et helt nyt layout af vores Internetside, som skulle være endnu mere enkel og bruger-

venlig. Der vil fremover også, efter mange kunders ønsker, blive udviklet et temaabonnement. Dette samt andre tiltag vil De kunne læse mere om i løbet af vores næste udgivelser i løbet af året. Grønlandske frimærker vil fortsat stå som unikke kulturelle vidnesbyrd om Grønlands særegne historie, kultur, flora og fauna. Vi glæder os til endnu et år at servicere vore kunder samt byde mange nye kunder velkommen hos os. Rigtig god læselyst. Med venlig hilsen Søren Rose Frimærkechef

Foto: Jens Rasmussen

2

I anledning af den glædelige begivenhed, det royale bryllup mellem Kronprins Frederik og Mary Donaldson, har POST Greenland valgt at fremrykke vores anden frimærkeudgivelse i 2004 til bryllupsdatoen, den 14. maj. Næste Greenland Collector vil derfor allerede udkomme ultimo april 2004. Vi vil samtidig informere om, at årets sidste frimærkeudgivelse i 2004 ændres til den 18. oktober. Greenland Collector vil her udkomme ultimo september. Et nyt år er indledt. Det bliver et år, som POST Greenland betragter som et vendepunkt på mange områder. Antallet af Filatelias kunder falder og har gjort det igennem en årrække. Vi har derfor måttet

Udgiver: POST Greenland Kundeservice: POST Greenland, Filatelia, Box 121 3913 Tasiilaq, Grønland Telefon +45 70 26 05 50, +299 98 11 55 Telefax +299 98 14 32 E-mail: stamps@tele.gl Hjemmeside: www.stamps.gl

Redaktion: Søren Rose, ansv., Lene Skov Meyhoff Anja Panduro Pedersen, Pertti Frandsen Layout og produktion:TELE-POST Greenland, Datagraf Auning AS ISSN: 1397-8632 Forsidefoto: Erwin Reinthaler


KALAALLIT NUNAAT – 25 år med grønlandsk hjemmestyre Landstingsmedlemmerne foran Landstingsbygningen i Nuuk. Tidligere kaldte den oprindelige befolkning, Inuitterne, landet for Inuit Nunaat, der betyder "Inuitternes Land". I dag hedder landet Kalaallit Nunaat, hvilket betyder "Grønlændernes Land". Kalaallit Nunaat har været beboet siden omkring 2.500 f. Kr., da mindre grupper immigrerede over isen fra det nordlige Canada. Efter i mange år at have ført en isolationspolitik tog Danmark i 1950 initiativ til en radikal modernisering af Grønland. Formålet med reformerne var at "hæve grønlændernes økonomiske, materielle og kulturelle niveau og i det lange løb at gøre dem i stand til at handle med resten af verden." Den danske grundlovsændring i 1953 gav grønlænderne dansk statsborgerskab. Kolonialismen var forbi. Nu skulle Grønland udvikles. Det var planen, at den danske stat skulle være ansvarlig for udviklingen af Grønlands infrastruktur og forsyninger tillige med uddannelse og sundhedsvæsnet. Industrien skulle koncentreres om fiskeri, delvist baseret på investeringer fra den danske private sektor og forskellige initiativer. Politisk set havde Grønland nu et landsråd og retten til at vælge sine egne repræsentanter til det danske folketing. 1950’erne og 60’erne var præget af den danske udviklingspolitik. Men private forsøg på udvikling af erhvervssektoren mislykkedes, og fra grønlændernes synspunkt blev de danske tiltag anset som værende utilstrækkelige.

Tekst af Ivalo Egede, Grønlands Hjemmestyre · Foto: Knud Josefsen

I 1960 udpegede Danmark den såkaldte G60 komité med deltagelse af både grønlandske og danske politikere. Formålet med G-60 komitéen var at gøre udviklingen mere effektiv på fem områder: At øge beskæftigelsen, rationalisere handel og industri, sørge for bedre uddannelse og mere boligbyggeri. Disse fem punkter medførte en koncentration af befolkningen i vækstområderne, de større byer. Dette førte til affolkning og flytning af hele bygder – en politik, som gav anledning til både frustration og forvirring i befolkningen. På samme tid blev det såkaldte "fødestedskriterium" brugt, hvilket betød, at den danske arbejdsstyrke skulle have en højere løn end den lokale grønlandske arbejdsstyrke; forskellen på lønningerne blev tilskrevet en kompensation for de afsavn, der var forbundet med en stationering i Grønland, og også det, at der ikke skulle være for store afvigelser i grønlændernes lønninger. Utilfredshed med dansk politik og en søgen efter den grønlandske kulturs rødder førte til, at den første grønlandske uafhængighedsbevægelse opstod i 1960’erne og 70’erne. Befolkningens selvtillid voksede og dermed kravet om selvstyre. I 1971 blev tre unge grønlandske politikere stemt ind i hhv. landsrådet og det danske folketing. På samme tid blev nye garantier for den dansk-grønlandske politik udarbejdet. De tre mænd udviklede ideen om Grønlands hjemmestyre og betragtes i dag

som den moderne hjemmestyrepolitiks fædre. Grønlands hjemmestyre blev en realitet og trådte i kraft den 1. maj 1979. I dag fortsætter kravene om uafhængighed af Danmark. Hjemmestyret har dannet en selvstyrekommission til at undersøge selvstyre inden for det danske rigsfællesskabs grænser. Kalaallit Nunaat har sit eget flag og frimærker, men deler møntfod med Danmark. Kalaallit Nunaat er en del af det danske rigsfællesskab, der består af Danmark, Færøerne og Grønland.

01100322 Hjemmestyret – 25 år Udgivelsesdag: 26.03.2004 Valør: DKK 11,00 50 mærker pr. ark Format: B – liggende Trykkemetode: Offset Papir: TR4 gult fluorescerende Typografii: Morten Stürup Ydre mål: 31,08 x 23,60 mm

3


FÆLLESUDGIVELSE – NORGE, CANADA, GRØNLAND

4

Otto Neumann Sverdrup – en beskeden, men overordentlig betydningsfuld polarforsker.

Nordmanden Otto Sverdrup har på trods af sine betydelige arktiske ekspeditionsbedrifter i tiden lige før og omkring år 1900 altid stået noget i skyggen af danskeren Knud Rasmussen samt sine berømte landsmænd, Fridtjof Nansen og Roald Amundsen. På mange måder er det en skam. For ikke blot deltog Sverdrup i Nansens færd over Grønland og var kaptajn på "Fram" under ekspeditionen til Polarhavet, men i løbet af fire år foretog han med "Fram" sin egen forskningsfærd i arktisk Canada. Det er derfor på tide at hylde Otto Sverdrups betydelige ekspeditionsbedrifter. POST Greenland glæder sig derfor over – sammen med Canada Post og Posten Norge – at kunne præsentere vores læsere og samlere for historien om Otto Sverdrup – ekspeditionsmand i Grønland og Canada.

150-året for Otto Sverdrup

– norsk ekspeditionsmand i

Tekst af Pertti Frandsen · Foto: Asbjørn F. Aastrøm-ekspedisjonerne Historien om Otto Sverdrup er på mange måder historien om polarforskeren og kaptajnen, der aldrig lærte at begå sig på en talerstol – endsige markedsføre sig selv i sin egen tid så succesfuldt som sine berømte landsmænd, Nansen og Amundsen. Han var en beskeden mand, uden særlig grund til at være det. Sverdrup var nemlig håndværkeren, praktikeren og altmuligmanden inden for polarforskning. Han var den, der "ryddede op" – og han var frem for alt den, der kortlagde større geografiske områder i løbet af én polarekspedition end nogen anden forsker. Kaptajn Otto Sverdrups polareventyr tog sin begyndelse i 1872, da han 17 år gammel gik i lære som skipper, en uddannelse, han fuldførte tre år senere. I 1877 mødte Sverdrup for første gang Fridtjof Nansen, og et livslangt venskab tog sin begyndelse. Elleve år senere deltog Sverdrup i Nansens ekspedition over Grønlands indlandsis. Mangel på kendskab til isforholdene langs Østgrønlands kyster førte lige fra begyndelsen ekspeditionen ud i

store vanskeligheder. Det er faktisk tvivlsomt, om deltagerne på ekspeditionen ville have overlevet, havde det ikke været for Sverdrups fabelagtige sømandserfaring. Ud over praktisk erfaring var Sverdrup også begunstiget af en ualmindelig god fysik og en stærk psyke. Disse egenskaber skulle få stor betydning for hans eventyrlige liv. Sverdrup var en central person i konstruktionen af polarfartøjet "Fram". I 1893 stod Nansen ud på sin berømte Nordpolsekspedition med sin ven Sverdrup som kaptajn. Mens Nansen og hans følge forsøgte at nå Nordpolen på hundeslæder og ski, førte Sverdrup "Fram" sikkert gennem isen, indtil ekspeditionen kunne vende tilbage til civilisationen i 1896. Kort efter Nansens hjemkomst, og efter at have slået den daværende rekord i menneskets færden på det allernordligste af vor klode, sørgede han for, at Sverdrup fik kommandoen over den anden Fram-ekspedition. Skibet blev bygget om, og i 1898 stod

Sverdrup ud på sin nye ekspedition. Målet var at føre Fram så langt mod nord som muligt op langs Grønlands vestkyst for så at manøvrere ekspeditionen rundt om det nordligste af Grønland og sydpå langs Østgrønlands kyst. Isforholdene gjorde det dog umuligt at komme igennem "Kane Basin". Sverdrup måtte ændre sine planer og udforskede i stedet området vest for Ellesmere Island. Ekspeditionen brugte de følgende fire år på at gennemføre bemærkelsesværdige forskningsture ved hjælp af hundeslæder, ofte fra frosne, naturligt anlagte havne. Han blev derved den første, som fuldstændigt kortlagde kysten af det sydlige og vestlige Ellesmere Island, tilsammen godt 160.000 kvadratkilometer, et område på størrelse med det halve af Norge! Sverdrup overvandt et tidligt tab af sin læge samt det nærmeste på et forlis, han kunne komme, pga. brand ombord. I 1902 returnerede Fram til Oslo. Sverdrup og hans følge vendte hjem til en storstilet velkomst fra


Fra den første "Fram" ekspedition. Den 11. marts 1895 var deltagerne klar til afgang. Nansen og Johansen skulle forsøge at nå Nordpolen. Fra venstre: Sverdrup, Nansen, Hendriksen, Pettersen, Mogstad, Amundsen, Johansen, Jacobsen, Scott Hansen og Juell.

Slædespor fra den anden En sammenligning af disse to kort tydeliggør det område, ekspe"Fram" ekspedition. Flere ditionsdeltagerne kortlagde i løbet af de fire år, den anden "Fram" spor strækker sig over 1000 ekspedition varede. km tur-retur fra moderskibet.

Foto: Frammuseet

Billeder: Fra bogen "Aldri Rådløs" af Per Egil Hegge, J.M. Stenersens Forlag AS

Grønland og Canada både befolkningen, det officielle Norge og fra norske videnskabsfolk. Sverdrup fik overrakt Det kongelige norske Selskabs guldmedalje. Suveræniteten over områderne, som Sverdrup havde udforsket og gjort krav på i Kong Oscar II’s navn, forblev et tvivlsspørgsmål, indtil den canadiske regering købte Sverdrups papirer kort før hans død i 1930. Sverdrup opnåede dengang stor international berømmelse for sine bedrifter. I Norge blev han dog hædret i langt mindre grad end sine tidligere omtalte kolleger. I 1957 blev der i Steinkjer, Sverdrups forældres fødested, omsider opført et monument til ære for den lokale ekspeditionshelt. POST Greenland, Post Canada og Posten Norge håber, at denne fællesudgivelse af et særfrimærke til ære for Otto Sverdrup vil bidrage til, at nordmandens fantastiske arktiske bedrifter i Grønland og Canada får en større plads i menneskers bevidsthed – og hvem ved – måske også en mere fremtrædende plads i historiebøgerne.

01100321. Fællesudgivelse GL-NO-CAN Sverdrups ekspeditioner Udgivelsesdag: 26.03.2004 Valør: DKK 17,50 40 mærker pr. ark Format: F – stående Trykkemetode: Kombination Papir: TR4 gult fluorescerende Kunstner: Martin Mörck Ydre mål: 33,44 x 28,84 mm

01106321. Miniark Fællesudgivelse GL-NO-CAN Sverdrups ekspeditioner Valør: DKK 17,50

01303016. Souvenirmappe Fællesudgivelse GL-NO-CAN Sverdrups ekspeditioner Valør: DKK 50,00

5


6

Den 15. november kan vi fejre 50-året for den første civile ruteflyvning mellem Danmark og Grønland. Det bliver en stor mærkedag i Grønland, og POST Greenland glæder sig over at kunne markere denne vigtige begivenhed med et særfrimærke.

50 års civil ruteflyvning mel Tekst af Pertti Frandsen · Foto: SAS Allerede før denne første ruteflyvning mellem Danmark og Grønland var verdens største ø naturligvis blevet befløjet. Charles Lindberghs berømte breve fra hans luftfart over bl.a. Grønland er i dag højt skattede samlerobjekter. Også danske eventyrere har indskrevet sig i historiebøgerne, hvad angår luftfart over Grønland. I 1938 gik Lauge Koch således på vingerne for at finde nogle øer, som efter sigende skulle ligge ud for Grønlands nordøstligste kyst. Lauge Koch fandt aldrig "Fatamorganaøerne" under denne luftekspedition – men det skyldtes udelukkende, at han søgte på lidt for nordlige breddegrader. 50-års jubilæet for den første civile ruteflyvning mellem Danmark og Grønland tog alle-

rede sin begyndelse i 1941 med USA’s anlæggelse af en landingsbane i vestgrønlandske Søndre Strømfjord, på grønlandsk: Kangerlussuaq (udtales noget i retningen af: Ganger-slus-suak). I løbet af Anden Verdenskrig blev tusindvis af allierede kampfly fløjet via Narsarsuaq i Sydgrønland og Kangerlussuaq til Europa for at yde en indsats mod Luftwaffe. Efter krigen, da Danmark i 1949 blev NATOmedlem, oprettedes en forsvarsaftale mellem den danske og amerikanske regering, som gav USA ret til at oprette deciderede militære baser i Kangerlussuaq og Thule. Samtidig med opbygningen af Thule Air Base i 1952-53 begyndte amerikanerne at trække sig ud af Kangerlussuaq og forbe-

redte en lukning af basen. Men da Koreakrigen brød ud seks måneder senere, kom USA på andre tanker. Civilt er Kangerlussuaq blevet benyttet siden 15. november 1954, da Scandinavian Airlines System, bedre kendt som SAS, etablerede en mellemlandingsbane på polarruten mellem København og Los Angeles. Basen blev en vigtig mellemstation på de lange flyveruter mellem Europa og USA. Passagerer, som ønskede at rejse fra Danmark til Grønland, skulle blot tage flyet mod Los Angeles og stå af i Kangerlussuaq. Da SAS i 1966 var i stand til at beflyve polarruten nonstop, blev der oprettet en ny fast rute mellem Kastrup og Kangerlussuaq, og frem til i dag har lufthavnen udviklet sig til


Foto: Air Greenland

01100323 50 års ruteflyvning GRL-DK Udgivelsesdag: 26.03.2004 Valør: DKK 8,75 40 mærker pr. ark Format: F – stående Trykkemetode: Offset Papir: TR4 gult fluorescerende Kunstner: Anne-Birthe Hove Ydre mål: 31,08 x 23,60 mm

Airbus

lem Grønland og Danmark at være den mest trafikerede i Grønland, en transitlufthavn og et knudepunkt for alle rejsende, der skal til andre byer i Grønland. Ruterne mellem Kangerlussuaq og andre grønlandske byer har siden 1965 været befløjet af Air Greenland. I 1987 blev de forældede DYE-stationer lukket, og basen i Kangerlussuaq havde dermed mistet sin oprindelige funktion og var af den årsag uden interesse for amerikanerne. De ønskede derfor at trække sig tilbage, og der blev indledt forhandlinger. Alle parter var indstillet på, at tilbagetrækningen skulle ske gradvist over en 10-årig periode, da hverken den danske regering eller Grønlands Hjemmestyre havde råd til at betale de ca. 80 mio. kr. årligt, det kostede at drive basen.

Men da Berlin-muren faldt i 1989, ønskede amerikanerne pludselig at komme væk fra basen så hurtigt som muligt. USA havde nu ikke længere forståelse for den glidende afvikling. Det lykkedes dog senere forhandlingsparterne at nå til enighed om en toårig overgangsperiode, således at den sidste amerikaner skulle forlade basen den 1. oktober 1991. Det var flere år tidligere end først aftalt. Den danske stat lovede til slut at yde et årligt tilskud på 60 mio. kr. til drift af lufthavnen. Samtidig overtog Grønlands Hjemmestyre lufthavnen fra det danske forsvarsministerium. Den 25. oktober 2002 gennemførte SAS sin sidste ruteflyvning fra Kastrup til Kangerlussuaq. Men SAS’s beslutning om at træk-

ke sig helt ud af Grønlandsbeflyvningen var naturligvis ikke ensbetydende med et stop for al civil ruteflyvning til og fra Grønland. Således er Air Greenland i dag ene om at opretholde civil luftfart mellem Grønland og Danmark. Grønland var for øvrigt et af de meget få steder i verden, hvor amerikanerne aldrig betalte baseleje. Til gengæld efterlod de Kangerlussuaq med alle dens brugbare bygninger og faciliteter til Hjemmestyret, uden beregning. Den eneste betingelse USA stillede var, at hvis der skulle opstå en kritisk situation, et eller andet sted i verden, ville amerikanerne mod betaling have ret til at benytte lufthavnen i Kangerlussuaq.

7






   

8



POSTPILOT I GRØNLAND Tekst af Gudleifor Arnason (Levi) · Foto: Jack Stevens, amerikansk meteorolog på Thule Air Base Kort efter POST Greenland og Air Alpha Greenland i samarbejde havde startet postflyvning med egne fly, fik jeg tilbudt ansættelse som co-pilot. Jeg havde i nogle år fløjet charterflyvning, ambulanceflyvning og lignende på nordvestkysten af Island, hvor jeg også stammer fra. Jeg havde aldrig været i Grønland tidligere, og det var derfor med stor spænding, at jeg sagde ja til tilbudet. Det blev en meget spændende periode. Operationen var netop startet op, men der var stadig mange nye ting, der skulle falde på plads for at få hele denne nye operation til at hænge sammen. Det var noget af en omvæltning pludselig at skulle være med til at læsse 8-900 kg af og på flyet – ofte 5-6 gange om dagen. Armene hang helt nede ved jorden, og ryggen værkede, når vi sent på eftermiddagen kunne trække flyet i hangar i Ilulissat.

Flyvning i Grønland Det var absolut ikke ukendt for mig at flyve i dårligt vejr, idet vejret på Nordisland ikke vinder mange konkurrencer for flest solskinstimer, men det gik hurtigt op for mig, at denne postflyvning ikke var for "godt vejrs piloter". Destinationerne strækker sig fra Nuuk i syd og til Upernavik i nord – en strækning på 1000 km, og det forekommer ofte, at vi på denne lange kyststrækning skal tage højde for flere forskellige vejrsystemer. I starten var der kun tilknyttet en Cessna Grand Caravan ( OY-TPG) til operationen. Senere kom endnu en caravan til (OY-TPC) til. Cessna Caravan har vist sig at være et fantastisk fly til at flyve post mellem de små baner på kysten. Det enmotorede fly, der er specielt udrustet med div. ekstra instrumenter, radioer o.l. – specielt beregnet på

flyvning i Grønland, er meget driftsikkert, og der har kun været meget få problemer med flyet. Specielt i forårs- og efterårsmånederne støder vi dog ofte ind i problemer med is i skyerne. Caravanen er ikke udstyret med trykkabine, hvorfor vores sædvanlige flyvehøjde ligger omkring 10.000 fod (3 km). Dette betyder, at vi ofte ikke kommer over skylagene, men må flyve direkte igennem skyformationer, der ved visse temperaturer og forhold kan indeholde is i større eller mindre omfang. Flyet tåler nogen is, men det sker, at en destination må udsættes på grund af faren for overisning af flyet. Langt de fleste dage er vejret faktisk rigtig godt, og meget ofte har vi vel verdens bedste udsigt fra vores arbejdsplads.


Fra ferniseringen af Harald Moltke Mindeudstillingen. Fra venstre ses Jens Fynbo, Grønlandssamleren Flemming Petersen, Frimærkechef Søren Rose samt Susanne Hart Hansen. Harald Moltkes maleri i baggrunden er af Moltkes kone Else Moltke samt datteren Rose Moltke siddende ved klaveret. Det nederste maleri er også af datteren Rose Moltke.

9

POST Greenlands slægtskab med

kunstmaleren Harald Moltke Tekst af Pertti Frandsen · Foto af Finn Yde-Andersen I marts 2003 markerede POST Greenland 100-året for Den danske litterære Grønlandsekspedition 1902-1904 under ledelse af journalisten Ludvig Mylius-Erichsen. Hyldesten fra POST Greenland blev udtrykt med udgivelsen af to særfrimærker, et miniark og en souvenirmappe i en fællesudgivelse med Post Danmark. Den danske litterære Grønlandsekspedition var for øvrigt den danske polarforsker Knud Rasmussens allerførste ekspedition i sit fødeland. De øvrige deltagere på Den danske litterære Grønlandsekspedition var – ud over Knud Rasmussen og Mylius-Erichsen – grønlænderen og kateketen Jørgen Brønlund, lægen Alfred Berthelsen – og kunstmaleren grev Harald Moltke. Det var Harald Moltke, som tegnede motiverne til de to allerførste grønlandske frimærker, som udkom i november 1938. Af

den årsag føler vi fra POST Greenland’s side, at vi har et ganske særligt slægtskab med den danske kunstmaler. Derfor var det meget naturligt, at POST Greenland sidste efterår, under "Frimærker i Forum", arrangerede en mindeudstilling om Harald Moltke. 2003 var nemlig 65-året for oprettelsen af Grønlands postvæsen, samtidig med at det var 70-året for Knud Rasmussens alt for tidlige død i 1933. Udstillingen foregik 23. – 26. oktober 2003 i Harald Moltkes gamle hjem på Frederiksberg. Harald Moltke levede fra 1871 til 1960. Han deltog i flere arktiske ekspeditioner. Moltkes opgave var at stå for den billedmæssige dokumentation af ekspeditionerne og især at gengive nordlys så naturtro som muligt. Under vanskelige forhold lykkedes det for kunstmaleren at gengive nordlys i en serie

malerier, som anses for den fineste af sin art i verden. Hans betagende malerier og billedmæssige dokumentation fra de arktiske ekspeditioner, herunder Den danske litterære Grønlandsekspedition 1902-1904, udgør fantastiske og helt uvurderlige historiske vidnesbyrd om nogle af de mest betydningsfulde etnografiske studier af datidens Grønland. Ud over nordlysbilleder malede Moltke en lang række grønlandske portrætter – heriblandt det store billede "Knud Rasmussen rekognoscerer paa Indlandsisen". Eftertiden kan lære meget af at studere Moltkes billedkunst og de betydningsfulde vidnesbyrd om hans deltagelse i blandt andet Den danske litterære Grønlandsekspedition for 100 år siden.


Kunstneren Nina Spore Kreutzmann Foto: Tegnestuen Tita

10

Nordisk mytologi – De otte nordiske lande har endnu engang taget initiativ til en fællesudgivelse – denne gang i en serie på 6 frimærker fordelt over 6 år, med en fællesudgivelse hvert andet år, omkring emnet "Nordisk Mytologi". POST Greenland udskiller sig lidt fra resten af de nordiske lande med sine helt egne inuitsagn og myter. Fortællingerne er mangfoldige og er nedfældet af flere fagfolk såvel som historiske personer. Knud Rasmussen var én af de få heldige personer, som på et meget tidligt tidspunkt tilbage fra Den danske litterære Grønlandsekspedition for 100 år siden personligt oplevede de spændende fortællinger ved nogle af de første møder med de oprindelige inuitter. Hans oplevelser af inuitternes fortællinger om ånder og forestillinger kan læses i mange af hans bøger. Tekst af Nina Spore Kreutzmann og Søren Rose · Fotos af Asger Fredslund Da jeg startede på skitserne, lød opgaven på at illustrere nordiske guder, da frimærkerne er det grønlandske bidrag til en nordisk serie om guder. Men da jeg ikke opfatter de grønlandske figurer, der optræder i sagnene, som guder i samme forstand som f.eks. Odin, Freja og Loke i nordisk mytologi – valgte jeg at beskrive figurer, der optræder i grønlandske sagn i stedet. Den fælles kerne blandt inuitter har været fangstkulturen sammen med en række fælles åndelige forestillinger og riter. Månemanden og nordlyset er to åndelige skikkelser, som optræder i mange fortællinger i den grønlandske mytologi og er også de to elementer,

som POST Greenland har valgt som illustrationer på vores fælles nordiske udgivelse af 2 frimærker samt 1 miniark. I Grønland er det gennemgående det mørke og de mørke kræfter, man har fokuseret på og dyrket, idet man gerne ville stå stærkt imod de mørke ånder i de lange mørke tider, der også er et element i dagligdagen i Grønland. I Grønland er Månemanden, Aningaaq, bror til Solen. Månemanden optrådte i skikkelse af en stor mand i hvidt isbjørneskind og var én af de vigtigste elementer i inuitternes fortællinger i Østgrønland og Alaska. Månemanden kunne være en strid og vred

mand, der kunne stige ned på jorden og tage på fangst og straffe mennesker, som ikke fulgte hans regler. Månemanden bar rollen som den, der kontrollerede dyrs og menneskers frugtbarhed og naturfænomener, f.eks. tidevand, torden og snefald, samt den, der kontrollerede fangstmønstre blandt fangerne. Månemanden var særdeles glad for kvinder. Han løber til stadighed over himlen efter sin søster – solen for at være sammen med hende. Men det er dog endnu ikke lykkedes ham at fange hende. Indimellem får han dog tid til at forføre andre kvinder, som han tager med sig hjem. Derfor må åndemaneren nogle gange tage


01100324 Norden – Myter 1/2 Månemand DKK 5,50

01100325 Norden – Myter 2/2 Nordlys DKK 6,50

Fælles for begge: Udgivelsesdag: 26.03.2004 50 mærker pr. ark Format: B-liggende Trykkemetode: Offset Papir: TR4 gult fluorescerende Kunstner: Nina Kreutzmann Ydre mål: 31,08 x 23,60 mm

Grønland – Månemanden og Nordlyset op til månen for at hente en kvinde hjem. Det hænder, at hun slet ikke har lyst til at tage med hjem! Der findes mange fortællinger om Månemanden og hans søster Solen, som vi godt kan anbefale at få et indblik i. Arsarnerit, de døde, der spiller bold. For at komme i Dødsriget skulle alle døde mennesker krybe igennem et stort skind, hvorved alle de døde blev renset for ondskab. Det tog normalt 1 år og var på jorden samtidig sørgeåret for de efterladte. De døde levede herefter af bær og ravne, og man var derfor i gamle dage ikke glade for at skulle ende blandt de døde i himlen, mens de døde i havet spiste alle slags havdyr, så det var langt at foretrække at være død dér. Den eneste tidsfordriv, de døde i himlen havde, var at spille bold, så når der optræder nordlys på himlen, er de glade i gang med at spille bold med et hvalroshoved. Det fortælles, at det er farligt at fløjte, når der er nordlys – for så kommer de døde og tager én. Prøv at fløjte ved nordlys en nat, og se hvordan det bevæger sig – hvis du tør!

01303017 Souvenirmappe Norden – Myter DKK 117,00 Udgivelsesdag: 26.03.2004 Indeholder ét postfrisk eksemplar af hvert af de 8 nordiske postvæsners Norden-miniark 2004, naturligvis inkl. POST Greenlands Norden-miniark.

01106324 Miniark Norden - Myter DKK 12,00 Udgivelsesdag: 26.03.2004 Trykkemetode: Offset Papir: TR4 gult fluorescerende

11


2003

Årets grønlandske Frimærke

12

POST Greenland har gentaget succesen og har for femte år i træk opfordret samlere af grønlandske frimærker, læsere af Greenland Collector og andre interesserede til at vælge årets frimærke blandt de i alt 16 frimærker, som POST Greenland udgav i 2003. Alle deltagere i konkurrencen tog del i lodtrækningen om hovedpræmien, som var en smuk fedtstensfigur forestillende en østgrønlandsk trommedanser. Desuden trak vi lod om 10 ’trøstepræmier’ i form af flotte grønlandske filateligaver. Denne gang var det fra begyndelsen helt klart, at G-315 ville blive "Årets grønlandske frimærke 2003". Dette frimærke har ført suverænt lige fra begyndelsen af konkurrencen, og vandt med 340 stemmer, svarende til 26,8%. Det drejer sig igen om et af vore populære skibsfrimærker, "Godthaab" til en værdi af 8,75 kr., trykt i kombinationstryk i vandret G-format, tegnet og graveret af Martin Mörck, der er

kendt som kunstneren bag adskillige af POST Greenlands frimærker. Sidste år var Martin også ansvarlig for vinderfrimærket, der ligeledes var et skibsfrimærke. POST Greenland ønsker endnu engang Martin tillykke med kåringen af et af hans smukke skibsfrimærker til "Årets grønlandske Frimærke 2003". Der var så lidt mere spænding om 2. pladsen, hvor G-303 (slædehundehvalpe), G-306 (Saunders Ø) og G-318 (julefrimærket til DKK 5,50) til sidst stod næsten lige. Det blev dog slædehundehvalpene, tegnet af Naja Abelsen, der kom ind på en kneben 2. plads med 140 stemmer, svarende til 11,0% af alle gyldige stemmer, og en endnu mere kneben 3. plads gik med 131 stemmer, 10,3% til julefrimærket til en værdi af 5,50 kr. i Kunuk Platoús velkendte finurlige streg. Vinderen af den flotte præmie blev W.H.'t Hooft fra Holland, som blev meget glad og overrasket, da vi ringede til ham med den gode Stemmefordelingen var som følger: nyhed. Den 77-årige Antal Hr. Hooft blev abonG-nr. stemmer i % Titel Placering nent hos os i begynG-303 140 11,0 Slædehundehvalpe 2 delsen af 80'erne G-304 73 5,7 Portræt af en Slædehund 6 G-305 37 2,9 Slædehund på Arbejde 11 under et besøg i G-306 122 9,6 Ekspedition I – Saunders Ø 4 København. Han G-307 25 2,0 Ekspedition I – Knud Rasmussen 14 havde samlet på friG-308 59 4,6 Tillægsværdifrimærke – Julemanden 8 mærker i sin ungG-309 32 2,5 Qaanaaq – 50 år 12 dom, men havde så G-310 14 1,1 Europafrimærke 2003 – Plakatkunst 16 holdt en pause, indG-311 18 1,4 Arv & Kultur IV – Kam 15 til han i 70'erne genG-312 87 6,8 Arv & Kultur IV – Isspand 5 fandt sin gamle inG-313 51 4,0 Skibsfrimærke II – "Emma" 9 teresse for frimærG-314 41 3,2 Skibsfrimærke II – "Gamle Fox" 10 G-315 340 26,8 Skibsfrimærke II – "Godthaab" 1 ker. Hr Hooft havde G-316 27 2,1 Skibsfrimærke II – "Sonja" 13 mange rosende ord G-317 70 5,5 Jul - 1 / 03 7 om grønlandske friG-318 131 10,3 Jul - 2 / 03 3 mærker og håber at 1267 99,7 kunne blive ved med Ugyldige 4 0,3 at samle i mange år Total

1271

100

endnu. Hr Hooft, der siden sin tidligste ungdom har interesseret sig for Grønland og grønlandsk kultur, glæder sig over, at førstepræmien smykker hans hjem i Oosterhout i Holland. Trøstepræmierne er ligeledes fremsendt til vinderne. POST Greenland er meget glad for den positive respons fra vore læsere og samlere, som har været med til at udvælge årets grønlandske frimærke. Vi vil herigennem gerne lykønske vinderne og takke for den store opbakning. Vi ser frem til at udskrive konkurrencen om kåring af "Årets grønlandske Frimærke 2004".

Vinder af årskonkurrencen for abonnenter! Det var en meget glad og overrasket Oddgeir Strømme fra Norge, som jeg snakkede med, da jeg informerede ham om, at han havde vundet POST Greenlands hovedpræmie for abonnenter 2003, en bog af Ivars Silis med titlen "Min Hvide Verden". Oddgeir er motivsamler og har været det i mange år, men besluttede i juni måned 2003, at han ville have et fast abonnement hos POST Greenland, og heldigt for ham blev han udtrukket blandt tusinder af abonnenter. Et stort tillykke skal der lyde fra POST Greenland til Oddgeir.


FRIMÆRKER I FORUM 2003 Tekst af Lars Anker-Møller· Foto: POST Greenland I dagene den 24. – 25. – 26. oktober løb "Frimærker i Forum" af stablen, Nordeuropas største samlermesse med godt 60 stande med postvæsner og frimærkehandlere fra hele Norden og Europa. Det var rygtedes blandt handlerne, at der året før havde været et usædvanligt godt salg, så det havde lokket et par ekstra frimærkehandlere til Forum. Den 24. oktober stod vi klar på POST Greenlands Stand med en mærkelig fornemmelse. Et halvt års forberedelse med at få arrangeret foredrag, udstilling af kunstgenstande samt besøg af kunstnere skulle nu gå op i en højere enhed; vi havde ingen ide, om det ville blive lige så stor en succes som året før, men denne tvivl skulle vise sig at være ubegrundet. En „kødrand“ af folk stod ved åbningen klar til at kaste sig ud i Forums frimærkemekka. Jeg vil igen rette en tak til vores kunders gode humør og tålmodighed. POST Greenlands stand havde i år temaet Knud Rasmussen og "Kortlægning af Grønland", vi havde lavet aftale med Knud Rasmussens hus og Arktisk Institut om at

låne nogle af deres ting, såsom malerier, slæde og kajak, Flemming Petersen udstillede sin meget unikke samling af breve, som Knud Rasmussen havde skrevet på sine ekspeditioner i Grønland, så der var lagt op til en interessant blanding af Grønlands historie, som blev fortalt af Ib Eisenhardt (Knud Rasmussen Hus) og Leif Vanggaard (Arktisk institut) på meget levende vis alle tre dage. Et par flotte grønland-

ske hunde kom også forbi i ledsagelse af Mai Anouk Høllet og hendes mand; ligeledes signerede kunstnerne Naja Abelsen, Ina Rosing, Martin Mörck frimærker og forfatteren Ole Ventegodt sin nye skibsbog "Skibsfart i Grønland gennem 1000 år, bind 1 af 2". Forberedelserne til dette års „Frimærker i Forum“ er allerede i gang, og jeg glæder mig til at se Dem igen til efterår.

Vinder af konkurrence på "Frimærker i Forum" Vinder af bogen "Peary Land" blev Ebba Sembach fra Brøndby, Danmark. Hun svarede rigtigt på de tre spørgsmål som var følgende: • Hvor mange gange i 2003 udgav POST Greenland frimærker? Rigtigt svar: "3 gange" • Hvilket af de fire skibsfrimærker blev kåret til årets frimærke 2002? Rigtigt svar: "Nordlyset" • I hvilken by har POST Greenland Filatelia til huse til daglig? Rigtigt svar: "Tasiilaq" Vi takker for den store interesse for konkurrencen og ønsker Ebba Sembach hjerteligt tillykke og god læselyst.

13


Slutsalg Pr. 31. marts 2004

Følgende frimærker tages ud af vort sortiment den 31. marts 2004, såfremt de ikke forinden meldes udsolgt. Eventuelle restoplag vil blive makuleret. 01100250. 07.05.1999 Europa VI DKK 6,00

14

01100261. 21.02.2000 Den vilde rensdyrjagt DKK 5,50 01100275. 05.02.2001 Farvel til landet DKK 5,00 01100280. 09.05.2001 Europa 2001 DKK 15,00 01100290. 05.03.2002 Tromme. Arv & Kultur III DKK 4,50 01100291. 05.03.2002 Maske. Arv & Kultur III DKK 4,75

Nyt fra POST Greenland

POST Greenland vil 26. – 28. marts deltage i udstillingen "NorrPhil 2004" i Täby (Stockholm). Bemærk: Der fremstilles ikke noget POST Greenland udstillingsstempel til "NorrPhil 2004".

• Natur • Dyr

Royalt bryllup – Fællesudgivelse • Transport 14. maj inden for Rigsfællesskabet

• Jubilæum/Begivenheder

Den 14. maj 2004 skal Kronprins Frederik vies til australske Mary Donaldson. Denne glædelige royale begivenhed markeres med en fællesudgivelse af de tre postvæsner inden for Rigsfællesskabet. Den 14. maj udgiver Post Danmark, Postverk Føroya og POST Greenland således hver to særfrimærker og et miniark. Ydermere udgives alle tre postvæsners miniark i en smukt designet souvenirmappe. Læs nærmere herom i Greenland Collector, nr. 2, 2004, som i denne anledning udkommer allerede ultimo april.

ER DE MOTIVSAMLER, SÅ SE HER! POST Greenland, Filatelia præsenterer 6 nye temaer i abonnement, som kan tegnes fra d.d. Det drejer sig om følgende kategorier :

• Kunst/Kultur • Europa Til alle temaer ovenfor kan der tegnes abonnement på frimærker, øvre – nedre marginal, FDC, maxikort, postkort, miniark, frimærkehæfter og souvenirmapper, udfyld blot bestillingskuponen! Ring endelig 7026 0550, hvis De har spørgsmål til ovenstående. Vi vil være klar ved telefonen. Se tilbud på www.stamps.gl – gælder også udvidelse af abonnement!!!!!!

Betalingsmåder – Julemærkefonden 01106D83. 16.10.2001 UDSOLGT HAFNIA01-miniark 04 PR. 7. JAN 20 DKK 34,75 Oplagstallet blev 89.763

Indbetalinger til Den grønlandske Julemærkefond kan ske til: GrønlandsBANKEN, Postboks 1033, 3900 Nuuk, GRØNLAND, Kontonr.: 6471 – 1406970 IBAN: DK2564710001406970, BIC: GRENGLGX

Årsmappen 2000 udsolgt! Den 14. november 2003 blev vores årsmappe 2000 udsolgt. Varenr. 01304000. Mappen udkom den 09.11.2000 og kostede DKK 147,50. Oplagstallet for denne årsmappe blev på 29.576 styk.

Derudover er det naturligvis også muligt at indbetale med kontanter, checks, internationale svarkuponer eller kreditkort til: Den grønlandske Julemærkefond, Postboks 19, 3913 Tasiilaq, GRØNLAND. De kan forudbetale Deres julemærker for 2004, blot De medsender et notat herom.

eller BG Bank A/S, Girostrøget 1, 0800 Høje Taastrup, DANMARK, Kontonr. 1199 – 6 0072868 IBAN:DK8630000060072868, BIC:DABADKKK.

Det er ikke muligt at benytte POST Greenlands gironumre i Danmark og udlandet, da Julemærkefonden og POST Greenland er 2 selvstændige virksomheder.


Kort og Kontant Bestillinger / ændringer sendes til: POST Greenland, Filatelia Postboks 121, 3913 Tasiilaq, GRØNLAND Telefon: (+45) 7026 0550 og (+299) 98 11 55 Telefax: (+299) 98 14 32 E-mail: stamps@tele.gl Ændringer i navn, adresse og/eller abonnementsbestilling skal foreligge POST Greenland, Filatelia 5 uger før en udgivelse. Ved ombytning af frimærker til en værdi af mere end DKK 100,00 opkræver POST Greenland, Filatelia et gebyr på 45% af pålydende værdi. Maksimalt 3 ombytninger pr. kunde pr. år. Den maksimale årlige ombytning af gamle frimærker pr. kunde må højst udgøre DKK 50.000 i nominel værdi. Gamle frimærker (frimærker, som ikke længere findes på vores salgsliste) ombyttes altid til nye frimærker (frimærker fra vores salgsliste) efter kundens valg. Fradraget på 45% betales altid kontant. Den kontante indbetaling kan således ikke erstattes af andre frimærker. For yderligere oplysninger bedes De kontakte POST Greenland, Filatelia. BEMÆRK - undlad venligst at skrive Deres bestilling på et giroindbetalingskort, da disse sendes til os via edb. Betalingsmåder: Pr. giro: Danmark: BG BANK, Girostrøget 1, 0800 Høje Taastrup. Konto 1199-940 4120. IBAN: DK98 30000009404120, BIC: DABADKKK Sverige: Postgirot Bank AB (publ), Vasagatan 7, 105 06 Stockholm. Konto 41 45-9. IBAN: SE9795000099602600041459, BIC: NDEASESS

Norge: Postbanken, Kunderegister 0021 Oslo. Konto 7878.06.55312. IBAN: NO44 78780655312, BIC: DNBANOKK

Bedrift,

Finland: SAMPO BANK, UNIONINKATU 22, 00075, SAMPO. Konto 800016-70617928. IBAN: Fi2580001670617928, BIC: PSPBFiHH Holland: Postbank N.V. Konto: 3487172. IBAN: NL92 PSTB 0003 4871 72, BIC: PSTBNL21 Schweiz: Postscheckamt, Office de cheques postaux, Ufficio dei conti correnti postali, 4040 Basel. Konto: 40-6773-5. IBAN: CH37 0900 0000 4000 6773 5, BIC: POFiCHBE Tyskland: Postbank, Niederlassung Hamburg, Überseering 26, 22297 Hamburg. Konto: 541414200 BLZ 200 100 20. IBAN: DE03 2001 0020 0541 414200, BIC: PBNKDEFF Storbritannien: Alliance & Leicester Commercial Bank plc, Bridle Road, Bootle, Merseyside, Liverpool GIR 0AA. Konto: 358 7118. IBAN: GB69GIRB72000003587118 Luxembourg: Postes et Telecommunications, Division des Postes, Service des Cheques Postaux, Secretariat, 38 Place de la Gare, 1090 Luxembourg. Konto: 26606-28. IBAN: LU18 1111 0266 0628 0000, BIC: CCPLLULL Frankrig: La Poste, Centre Régional des Services Financiers, de la Poste en ile-de-France, 16 rue des Favorites, 75900 Paris. Konto: 250.01 F020. IBAN: FR51 3004 1000 0100 2500 1 F02 022, BIC: PSSTFRPPPAR Såfremt De ikke er bosiddende i Danmark og benytter vores konto 1199-9404120, vil De blive opkrævet et gebyr for hver transaktion. Ekspeditionsgebyret opkræves af Eurogiro.

Kreditkort Access, Dankort, Eurocard, Maestro, Mastercard, VISA, VISA Electron.

JCB,

Check - i egen valuta. Kontant - sendes som værdibrev. Pr. postanvisning IRC (IBRS) - internationale svarkuponer: værdi DKK 6,00 pr. stk. 1 års reklamationsfrist Eventuelle reklamationer over frimærker eller filatelivarer, som De har fået tilsendt fra POST Greenland, skal være POST Greenland, Filatelia, i hænde senest 1 år målt fra udløbet af den måned, hvori varerne blev afsendt. Dato på poststemplet, evt. faktura- 1 5 dato, angiver afsendelsesdatoen. Gebyrer for rekommanderede breve sendt fra Grønland Tillæg for rekommanderede breve internt i Grønland eller til Danmark og Færøerne lyder på DKK 35,00. Eks.: Postforsendelse af et rekommanderet brev frankeret med DKK 5,50 (højest 20 g) koster i alt DKK 40,50. For tillægsydelser for forsendelser til Norden, Europa og øvrige udland, se www.post.gl. Betalingsfrist 30 dage netto Betaling af vore fakturaer foretages senest 30 dage regnet fra fakturadatoen. Vi beder Dem samtidigt være opmærksom på, at registrering af Deres indbetalinger tager cirka to uger eller mere. Det kan derfor forekomme, at De får en faktura med en saldo, som ikke inkluderer Deres sidste indbetalinger. Alle angivelser af priser, gebyrer, mv. er med forbehold for trykfejl.

Vi behandler Deres henvendelser Når De skriver, faxer, e-mailer eller ringer til POST Greenland, Filatelia, er det os, De kommer igennem til. Nogle af os har været her i en årrække, andre af os er forholdsvis nyankomne. Vi glæder os til fortsat at behandle Deres filateliforespørgsler.

Sonja Brønlund Anja Panduro Pedersen, Lene Skov Meyhoff, Regnskabsmedarbejder. Salgsmedarbejder. Korrespondent. Grønlandsk, dansk, engelsk Dansk, engelsk, tysk Dansk, tysk, engelsk

Kristian „Karé“ Pivat, Assistent. Grønlandsk, dansk

Andreas Fett, Salgsmedarbejder. Tysk, dansk, engelsk

Lars Anker-Møller, Salgsleder. Dansk, engelsk, tysk

Pertti Frandsen, Produktionsleder. Dansk, engelsk, tysk


• • • • • •

Det royale bryllup Spiselige grønlandske blomster "Foreningen af grønlandske Børn" Europa-temaet – Ferie Tasiilaq – Varme sæler på kolde Isflager Og meget mere…

POST Greenland gør opmærksom på, at dette års 2. udgivelse er ændret, så den falder sammen med særudgivelsen i anledning af det royale bryllup. Udgivelsesdatoen bliver således den 14. maj i stedet for den 14. juni. Årets 3. udgivelse bliver rykket frem fra den 1. november til mandag den 18. oktober.

Grønlandsk Hjemmestyre i 25 år – Jubilæumspakke

16

I anledning af Grønlands Hjemmestyres 25-års jubilæum i 2004 udgiver POST Greenland en særlig jubilæumspakke i et begrænset antal – 1000 styk – indeholdende følgende: • Særfrimærket "Hjemmestyre – 25 år" • FDC/1 • Maxikort • Grønlandsk silkeflag på aluminiumsfod • Grønlandskort med aftryk af frimærket G250 • Lille håndbog "Grønland i tal" • Seneste nye udgave af "Greenland Collector" Prisen for denne specielle jubilæumspakke fra POST Greenland er blot DKK 75,00 + porto. Udgives 26. marts – men kan bestilles allerede nu. Varenummer: 01520801.

Radering fra POST Greenland – i et yderst begrænset oplag I forbindelse med vores fællesudgivelse med Canada Post og Posten Norge over temaet "Otto Sverdrup – norsk ekspeditionsmand i Canada og Grønland" udbydes en ganske særlig radering, håndtrykt på 300 g Hahne Mühle kunsttrykpapir, til salg i et meget begrænset oplag. Raderingen (Format ca. DIN A4), som er tegnet af Martin Mörck, kunstneren bag ekspeditionsserien, er signeret og nummereret af kunstneren. Med hver radering følger en specielt udfærdiget, tilhørende passepartout. Varenr. 01520802. Pris DKK 500,00 + porto. De første kunder, som bestiller dette særlige samlerobjekt hos POST Greenland, vil blive de lykkelige ejere af raderingen. Bemærk: POST Greenland sælger kun én radering pr. kunde.

Nye T-shirts - Motiv: Hjemmestyret - 25 år Str.: 12-14 år S L

Varenr.: 01520420 01520421 01520422

Pris: DKK 85,00

Foto: Søren Rose

Læs om i næste nummer (april 2004)


GC_DK_0401  

AF GRØNLANDSKE FRIMÆRKER 9. ÅRGANG • NR. 1 • FEBRUAR 2004 SLÆGTSSKAB MED HARALD MOLTKE 50 ÅRS CIVIL RUTEFLYVNING NORDISK MYTOLOGI KALAALLIT...

Advertisement
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you