Issuu on Google+

Kære Læser Det er med stor glæde, at vi præsenterer en af de største filatelistiske nyheder fra POST Greenland. I årets sidste Grønlandsudgivelse vil vi nemlig, ud over det normale frimærkeprogram, udgive 2 selvklæbende julefrimærker indsat i hver sin blok i et frimærkehæfte. Vi har valgt at udgive selvklæbende frimærker for at gøre det endnu mere brugervenligt for vores kunder. Længere fremme i bladet bringer vi en mindre artikel om introduktionen af vores nye selvklæbende frimærker. Af andre positive tiltag, nyheder og ændringer til denne udgivelse kan blandt andet nævnes et nyt format på vores julefrimærker, som er trykt i dobbelt B-format (liggende). Vores bestillingskupon er efter flere kundeforespørgsler blevet forenklet markant og indeholder fremover hele vores salgsliste. Den nye bestillingskupon skulle gøre det meget enklere at bestille både nye og eksisterende salgsvarer. Vores nye T-shirt har været på markedet et par måneder nu og er allerede på nuværende tidspunkt blevet en succes, både på grund af motiv,

men også fordi den kan fås helt ned til de små børnestørrelser. Vi har også en spændende nyhed til vores golfinteresserede samlere: POST Greenland har i et par måneder haft stor succes med vores golfbolde, med et aftryk af vores POST-logo samt gengivelse af et frimærke. Det er, som så mange andre steder på den nordlige halvkugle, også blevet efterår i Tasiilaq, den lidt kedelige tid, hvor de fleste har taget deres både på land og utålmodigt venter på den kommende snesæson - den hvide og smukke vinter i Grønland. Personligt fik jeg taget afsked med Tasiilaq i juli måned efter 5 år i byen. Jeg kommer til at savne mine slædehunde, sejladsen mellem de store isfjelde i fjordene og den pragtfulde natur, som omkranser den lille og meget farverige by Tasiilaq. Jeg er flyttet til Nuuk for at være en mere aktiv del af postledelsen. Jeg ser frem til de nye forhold i Nuuk med kommende udfordringer. Jeg glæder mig også til at få spændende oplevelser med fiskeri, hvalsafari og rensdyrjagt. Udover at Nuuk byder på et af de største og flotteste alpine forhold i Grønland, har Nuuk også en meget bred

vifte af kulturtilbud, som hele familien glæder sig til at tage del i. Det har længe været en tradition, at POST Greenland har årets sidste udgivelse i forbindelse med Frimærker i Forums åbningsdag. Vi har i år udgivelse næsten en måned før Forum, hvor vi vil byde alle vores kunder igennem mange år, samt nye kunder, meget velkommen til POST Greenlands stand. Jeg kan nævne, at vi på udstillingen vil præsentere et maritimt miljø, idet vi har fokus på vores flotte skibsfrimærker, som vi udgav tilbage i juni måned. Læs mere om udstillingen inde i bladet. Selv om det er lige lovligt tidligt, vil jeg på vegne af POST Greenland ønske alle vores kunder og samarbejdspartnere en rigtig Glædelig Jul samt et Godt Nytår fra Julemandens land. God fornøjelse med Greenland Collector og vores nye frimærkeprodukter. Med venlig hilsen

Søren Rose Frimærkechef


Nyt postalt produkt fra POST Greenland -

Selvklæbende frimærker 3 POST Greenland introducerer med stor glæde og stolthed en stor filatelinyhed i Grønland – selvklæbende frimærker. Det er et afgørende skridt hen mod den rivende udvikling, der ligger til grund for de selvklæbende frimærker. Flere og flere postvæsner verden over følger kundernes efterspørgsel, ligesom de har taget konsekvensen af den internationale postudvikling og i dag udgiver selvklæbende frimærker. POST Greenland har grundigt analyseret forholdene omkring selvklæbende frimærker på det postale marked. Efter modne overvejelser har vi valgt en forsigtig start, og derfor introducerer vi udelukkende de nye selvklæbende frimærker i et julefrimærkehæfte. Det nye frimærkehæfte med selvklæbende frimærker erstatter det traditionelle julefrimærkehæfte med almindelige frimærker. Julefrimærkehæftet har dog samme format som vores tidligere julefrimærkehæfter.

Det har været essentielt for os at minimere de forskelle, der måtte være mellem selvklæbende frimærker og traditionelle frimærker, hvorfor vi blandt andet har valgt at benytte samme papirtype til de selvklæbende frimærker, nemlig HS8. Vi har ligeledes sikret os, at disse frimærker også kan vaskes af konvolutter og kort på traditionel vis og senere indsættes i en samling af frimærker. Frimærkeformatet – dobbelt B liggende – har intet med udviklingen af de selvklæbende frimærker at gøre. Formatet er udelukkende valgt på baggrund af designet på julefrimærkerne, da vi fandt det mest passende til det flotte stykke kunstarbejde,

Kunuk Platoú har lagt i frimærkerne. Vi vil med meget stor bevågenhed følge udviklingen med disse første grønlandske selvklæbende frimærker. Introduktionen af de selvklæbende frimærker vil medføre en markant forbedring i håndteringen af frimærker for vores kunder. Vi håber med dette tiltag, at det nye julefrimærkehæfte vil blive godt modtaget.


Ny frimærkekunstner bag julefrimærkerne Kunuk Platoú

4

Det er den unge tegner og filminstruktør Kunuk Platoú, der har skabt motiverne til dette års to grønlandske julefrimærker. I Grønland kaldes julen også for „Lysenes Fest”, hvilket ikke er underligt, når man tænker på, hvor mørkt der er ved juletid i de arktiske egne. Der er virkelig brug for at tænde lys i mørket – og det bliver der i Grønland, når julen nærmer sig. I så godt som alle hjem lyser julestjernernes elektriske pærer således fra vinduerne gennem hele julemåneden. Det er naturligvis en lille, men vigtig detalje, som Kunuk har fået med på sine julefrimærker. År 2002 blev for øvrigt året, hvor Kunuk for første gang prøvede kræfter med frimærkekunstens mange udfordringer. I alt tre af POST Greenlands 15 nye frimærker fra indeværende år bærer således vidnesbyrd om Kunuks karakteristiske og finurlige streg. Det første frimærke af Kunuk var det grønlandske Europa-frimærke, G297 til DKK 11,00, som udkom den 24. juni. Julefrimærkerne udkommer i såvel traditionelle helark som i frimærkehæfter med selvklæbende frimærker. Vi bringer her Kunuks julehilsen til vore samlere og læsere af Greenland Collector. Af Kunuk Platoú, tegner og filminstruktør

Jeg hedder Kunuk Platoú og er født i 1964 i Kangaamiut. Når folk spørger, hvor jeg kommer fra, plejer jeg at svare, at jeg kommer fra Nuuk. Som barn har jeg boet mange steder i Grønland. Vi flyttede meget rundt, fordi min far var præst og havde præstestil-

linger mange forskellige steder i Grønland. Lige så længe jeg kan huske tilbage, har jeg tegnet. Fra dengang mine forældre opdagede mine kunstneriske interesser, har de altid bakket mig op. Tit som barn kiggede jeg på frimærker under lup. Jeg kunne bruge rigtig megen tid på at studere de fine streger. Da jeg fik opgaverne at skulle tegne frimærker, vakte det nogle dejlige barndomsminder hos mig. Når julen nærmer sig, vores glæde til den store dag, juleaften, kulden, sneen, mørket, vælder minderne frem. Da jeg skulle fortælle om julen på et lille frimærke, var det barndomsstemningen, jeg ville fortælle om. Jeg har bestræbt mig på at ramme stemningen fra dengang. Lige nu bor jeg i Danmark, så det har været lidt svært at fremkalde denne julestemning, når jeg bor så langt væk. Det har været spændende at skulle finde barndomsstemningen frem og fastholde den. Endnu sværere har det været at skulle lave Europafrimærket, da der jo ikke er cirkus i Grønland. Inspirationen har jeg hentet fra cirkusoplevelser som barn i Danmark. Igen er det stemningen, der er det vigtige for mig. Stemningen fra mit barndomscirkus har jeg forsøgt at omsætte til en grønlandsk udgave. Så temaet på alle frimærkerne er „stemninger“. Lige nu arbejder jeg på et manuskript, som jeg håber, kan blive realiseret engang i fremtiden. Mine store interesser har altid været sagn og historier. Uden at fortælle for meget kan jeg røbe, at manuskriptet er baseret på en gammel grønlandsk historie, som jeg vil lave til en realfilm.

01100301. Julefrimærke 1/02 21.10.2002. DKK 4,50

01100302. Julefrimærke 2/02 21.10.2002. DKK 4,75

01301107. Julefrimærkehæfte nr. 7 21.10.2002. DKK 55,50 NB: Hæftet indeholder selvklæbende frimærker

Udgivelsesdag : Trykkemetode : Typografi : Format : Ydre mål : Papir : 30 mærker pr. ark

21. oktober 2002 Offset Morten Stürup Dobbelt B – liggende 62,16 x 23,60 mm Gult fluorescerende


Porto

2002 VÆLG ÅRETS FRIMÆRKE

Vi opfordrer på ny vores samlere, læsere og andre interesserede til at vælge det smukkeste grønlandske frimærke fra indeværende år. Der kan stemmes på ét af de 15 frimærker, POST Greenland udgiver i løbet af 2002. Se gengivelsen af frimærkerne på bagsiden af denne kupon. Kun én stemme

grønlandske filateligaver. Der trækkes som altid

lod

blandt

samtlige

indsendte

stemmesedler. Deltag i valget af „Årets grønlandske Frimærke 2002“. Udfyld denne kupon og send den til POST Greenland, Filatelia i Tasiilaq. Deadline for indsendelse af stemmesedlen er fredag den 24. januar 2003. Vinderen af førstepræmien, samt vinderfrimærket, vil blive offentliggjort i Greenland Collector, nr. 1, februar 2003, samt på www.stamps.gl.

www.stamps.gl

ke lod om 10 „trøstepræmier“ i form af flotte

stamps@tele.gl

trukne puder til sofaen. Vi vil desuden træk-

GRØNLAND

designede østgrønlandske sælskindsover-

3913 TASIILAQ

brugskunst. Førstepræmien er to smukt

POSTBOKS 121

førstepræmie i form af flot grønlandsk

FILATELIA

Også denne gang trækker vi lod om en flot

POST GREENLAND

pr. person.


___________________________________

________________________________

___________________________________

___________________________________

By:

Land:

E-mail: _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

_____________

Postnr.:

Adresse: _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

Navn:

Evt. kundenr.

Kun ĂŠn stemme pr. person

G

Mit valg er nr.:

G-288 G-293 G-298

G-289 G-294 G-299

6

G-290 G-295 G-300

G-291 G-296 G-301

G-292 G-297 G-302


Besøg „Frimærker i Forum“ 8. - 10. november 2002 Så kommer isbjørnen, POST Greenlands smukke trækplaster, venligt udlånt af Greenland Tourism, igen på besøg i København, når POST Greenland deltager med en stand på udstillingen „Frimærker i Forum“ fra 8. – 10. november 2002. I år har vi brudt med en årelang tradition, nemlig at årets sidste Grønlandsudgivelse finder sted i forbindelse med denne årligt tilbagevendende udstilling. I 2002 finder årets sidste udgivelse sted næsten en måned før Forum, hvilket betyder, at vore kunder har haft rig lejlighed til at stifte bekendtskab med vores nye frimærker inden udstillingen og således har god mulighed for at få suppleret samlingen på Forum. Alle frimærker og produkter fra vores salgsliste vil være til salg, ligesom vi naturligvis har medbragt rigeligt af nyudgivelserne, især, nu hvor julen nærmer sig med hastige skridt, julefrimærker i traditionelle helark og julehæfter med de nye selvklæbende julefrimærker. Alt sammen har vi på standen, hvor der traditionen tro også vil være mulighed for at få afstemplet sine grønlandske frimærker med vort helt specielle udstillingsstempel, lavet i anledning af „Frimærker i Forum“ 2002. Vi vil i år på udstillingen fokusere på juniudgivelsen af skibsfrimærker og præsentere et maritimt miljø på vores stand. Temaet er „Det maritime miljø“, og standen er udsmykket med samlinger, der er udlånt af såvel museer som privatpersoner.

Ligeledes vil der på POST Greenlands stand være mange spændende aktiviteter: Foredrag, underholdning, et arbejdende værksted, hvor grønlandske kunstnere laver brugskunst, og konkurrencer med mulighed for at vinde grønlandske brugskunstgenstande. Julepostkassen medbringer vi også i år, så man kan sende sig selv - og andre - en julehilsen fra julemandens land, Grønland. Der kan ligeledes købes udstillingskort og almindelige julepostkort på POST Greenlands stand. Vi glæder os til at byde såvel „gamle“ som nye kunder velkommen på „Frimærker i Forum“ den 8. – 10. november! Praktiske oplysninger: Sted: Forum i København Julius Thomsens Plads 1 1925 Frederiksberg C Entré: Der vil blive opkrævet entré Åbningstider: Fredag 8. november 2002 Lørdag 9. november 2002 Søndag 10. november 2002

kl. 10 – 19 kl. 10 – 18 kl. 10 – 17

7


2003

Frimærkeprogram 8

I løbet af 2002 har vi introduceret to helt nye postale frimærkeprodukter: Småark og selvklæbende frimærker. Det er tiltag, der fortsætter i 2003, et år, vi forventer os meget af på det postale marked i Grønland. Begge produkter vurderes dog løbende, således at vi altid imødekommer de postale efterspørgsler bedst muligt. Jeg har nu den store glæde at introducere et spændende frimærkeprogram for 2003, som byder på såvel flotte frimærkemotiver som meget interessante emner. Vi har til denne præsentation af frimærkeprogrammet for 2003 valgt at vise udvalgte skitser af de kommende frimærker.

12. marts 2003 Vi indleder 2003 med en meget flot udgivelse med 3 frimærker - en præsentation af de ypperligste portrætter af grønlandske slædehunde, tegnet af Naja Abelsen og graveret af en ny gravør i grønlandsk sammenhæng, Lasse Sjöblom fra Sverige. Slædehundeillustrationerne er fordelt på 3 frimærker. Najas streg gør, at man næsten får lyst til at ae hundene.

De sidste to frimærker er indledningen til en ny serie. Temaet er „Ekspeditioner i Grønland“, og serien indebærer fællesudgivelser med en række lande, som har haft historiske eller vigtige ekspeditioner i Grønland. Den første udgivelse er således en fællesudgivelse med Post Danmark med markeringen af den store „Litterære Ekspedition“ i Grønland fra 1902-1904. Motiverne er tegnet og graveret af Martin Mörck.

20. oktober 2003

De første 4 frimærker i oktober er fortsættelsen af vores meget flotte serie med „Skibsfart i Grønland“. Martin Mörck er en enestående kunstner og har allerede tegnet og graveret de 4 nye skibsfrimærker i serien, som er „Emma“, „Fox“, „Godthaab“ og „Sonja“.

16. juni 2003 Første frimærke til udgivelsen i juni er tillægsværdifrimærket for 2003. Tillægsværdien vil i 2003 gå til „Julemanden i Grønland“. Det er mig en glæde at kunne reintroducere Lis Stender (tidligere Lis Skafte) som frimærkekunstner, denne gang med et emne, som Lis personligt brænder meget for. Næste udgivelse med en markering af 50året for grundlæggelsen af Qaanaaq i form af et jubilæumsfrimærke. Kunstneren bag frimærket er Ina Rosing, som allerede er kendt fra flere frimærker. Det næste tema i sommerens udgivelse er Europa-frimærke 2003, der har emnet „Plakatkunst“. Sidste udgivelse i juni er fortsættelsen på Arv og Kultur serien af Anne-Birthe Hove. Anne-Birthe fortsætter sin flotte stil med at præsentere flotte illustrationer af Grønland i både nutid og historie.

Kunuk Platou står for årets sidste frimærkeudgivelse, som er vores julefrimærker. Kunuk formår endnu engang med en elegant og enkelt streg at vise en varm og glædelig julestemning i Grønland. 2003 vil også byde på de normale frimærkehæfter, miniark - og årsmappen. Herudover udgiver vi en række souvenirmapper, som vil levere spændende ekstra baggrundshistorier og illustrationer til frimærkerne. Jeg håber, at 2003’s frimærkeprogram bliver godt modtaget. Med venlig hilsen Per Svendsen Postdirektør


Nyt frimærke i dagligserien Den nuværende serie af dagligseriefrimærker i Grønland blev påbegyndt i 2000. Kunstneren bag det smukke portræt af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II er den norske gravør og kunstner Martin Mörck. Fotografiet, som dannede forlæg for gravørens arbejde, er taget af Rigmor Mydtskov, den danske hoffotograf. Til dato er der udkommet 6 valører i serien: DKK 0,25; 4,50; 4,75; 8,00; 10,00 og 12.00. Den 21. oktober udvides serien med endnu en valør: DKK 0,50. Udgivelsesdag Trykkemetode Papir Gravure Fotoforlæg Format Ydre mål 40 mærker pr. ark

: : : : : : :

21. oktober 2002 To-farvet stålstik Gult fluorescerende Martin Mörck Rigmor Mydtskov F – liggende 33,44 x 28,44 mm

Julemærket 2002 I henhold til en samarbejdsaftale står POST Greenland også i år for distribution og salg af det grønlandske julemærke, som udgives af Juullip Nipitittagaa, Den grønlandske Julemærkefond. Bestillinger, adresseændringer eller spørgsmål vedrørende Deres julemærkeabonnement rettes til: Juullip Nipitittagaa Den grønlandske Julemærkefond Tlf. (+299) 98 18 33 Fax (+299) 98 18 34 01100298. 21.10.2002 Dagligserie 2002. DKK 0,50

ABONNEMENTSGAVE

Traditionen tro vil Den grønlandske Julemærkefond gerne holde såvel motiv som kunstner hemmelig, indtil selve udgivelsesdagen for julemærket. I år præsenteres julemærket den 30. oktober. Julemærket 2002 sælges i helark à 30 styk og koster DKK 30,00 pr. ark. Brug bagsiden af denne kupon til Deres bestilling.

Kære abonnementskunder.

Vi har i år valgt at forære en mindre gave til alle vores kunder, der har abonnement på grønlandske frimærker. Gaven er et kort i A4 størrelse over Grønland 1:11800000, som vi har købt hos Saga Maps. På kortet er afbildet vores Europafrimærke G250 med Grønlands velkendte isbjørn. POST logoet er placeret ud fra Filateliets placering i Grønland, Tasiilaq. For yderligere informationer eller køb af andre kort fra Saga Maps, kan man slå op på: www.sagamaps.com. Vi håber, De vil få glæde af kortet. Med venlig hilsen POST Greenland

HUSK: Hvis De i forvejen abonnerer på det grønlandske julemærke, behøver De ikke fremsende denne kupon. I så fald vil De modtage Deres abonnement på julemærker umiddelbart efter udgivelsesdagen. Betalingsmåder – Julemærkefonden Indbetalinger til Den grønlandske Julemærkefond kan ske til: GrønlandsBANKEN, Postboks 1033, 3900 Nuuk, Grønland. Kontonr.: 6471 - 1406970 eller: BG Bank A/S, Girostrøget 1, 0800 Høje Taastrup, Danmark. Kontonr. 1199 - 6 0072868. Derudover er det naturligvis også muligt at indbetale med kontanter, checks eller betale med kreditkort med kreditkort og internationale svarkuponer til: Den grønlandske Julemærkefond, Postboks 19, 3913 Tasiilaq, Grønland. De kan forudbetale Deres julemærker for 2002, blot De medsender et notat herom. Det er ikke muligt at benytte POST Greenlands gironumre i Danmark og udlandet, da Julemærkefonden og POST Greenland er 2 selvstændige virksomheder.

9


Porto

POST Greenlands

Årsmappe 2002 De i alt 15 frimærker og de 2 miniark, POST Greenland har udgivet i løbet af 2002, kan nu bestilles i en flot designet årsmappe. Som noget helt nyt udgives den grønlandske årsmappe i et liggende format, ikke det traditionelle stående format. De mytiske og – synes nogen – uhyggelige grønlandske træmasker pryder årsmappens omslag. Disse masker af træ, og trommen fra den grønlandske trommedans, udgør centrale kulturelle elementer i den unikke grønlandske kultur. Derfor udkom disse markante kulturelle kendetegn på frimærker i år 2002 i

Land:

............................................

GRØNLAND

3913 Tasillaq . . . . . . . . . . . . . . . By: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Postnr. :

Postboks 19

Julemærkefond ............................................ Adresse:

Den Grønlandske ............................................ Navn:

JA TAK. Jeg vil gerne bestille ........ ark julemærker á kr. 30,00. I alt .............

Bemærk: Hvis De i forvejen abonnerer på det grønlandske julemærke, behøver De ikke fremsende denne kupon.

Juullip Nipitittagaa

kan bestilles nu!

Anne-Birthe Hoves betagende streg som en fortsættelse af hendes populære frimærkeserie „Grønlands Arv & Kultur“. Både masken og trommen er beskrevet i ord og billeder i årsmappen 2002. Nyd illustrationerne og beskrivelserne – samt ikke mindst frimærkerne fra POST Greenland. Køb POST Greenlands årsmappe 2002, inklusive begge miniark. 01304002. 21.10.2002 Årsmappen 2002 DKK 167,00

Udkommer 21. oktober 2002 – men kan bestilles allerede nu.


ICES

Det internationale havundersøgelsesråd, ICES, fylder 100 år i år. Dette markeres af såvel det grønlandske som af det færøske og det danske postvæsen med en fællesudgivelse. Alle tre lande i Rigsfællesskabet har som bekendt mange relationer til havet. Fiskeriet i de danske, færøske og grønlandske farvande har eksempelvis den dag i dag stor betydning for befolkningerne i Danmark, Færøerne og Grønland. Og mange af forbindelserne de tre lande imellem er ofte

Udgivelsesdag Trykkemetode

: :

Papir Gravure Format Ydre mål 40 mærker pr. ark

: : : :

21. oktober 2002 Stålstik/offset (kombination) Gult fluorescerende Martin Mörck G - stående 28,44 x 39,52 mm

Fakta om ICES • ICES er en forkortelse for International Council for the Exploration of the Sea. • ICES er en international organisation, som står for koordinering og promovering af havforskningen i Nordatlanten og de tilstødende have: Østersøen og Nordsøen. • ICES er mødested for mere end 1600 havforskere fra 19 forskellige lande i det nordatlantiske område. De 19 medlemslande er: Belgien, Canada, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Island,

Det internationale Havundersøgelsesråd fejrer 100 års jubilæum. Fællesudgivelse mellem POST Greenland, Postverk Føroya og Post Danmark.

foregået til havs. Så hvad var mere nærliggende end at udgive et flot miniark, der illustrerer forbindelsen mellem de tre lande i Rigsfællesskabet, fra Grønland over Færøerne til Danmark. De tre postvæseners ICES-miniark er naturligvis ikke identiske. POST Greenlands miniark indeholder de to grønlandske ICESsærfrimærker, G299 og G300, med valørerne DKK 7,00 og 19,00. Frimærkemotiverne fra de to færøske og de to danske frimærker

01106299. 21.10.2002 ICES 100 år. Fællesudgivelse Miniark. DKK 26,00 Miniark trykt i offset, frimærker dog i stålstik/offset (kombination)

Irland, Letland, Holland, Norge, Polen, Portugal, Rusland, Spanien, Sverige, England og USA. Netværket af havforskere samler information om det maritime økosystem. Derved udbygges den viden, vi allerede har om havene. Informationen danner grundlag for uvildig, upolitisk rådgivning. Rådgivningen bliver derefter anvendt af de 19 medlemslande, som yder økonomisk og videnskabelig støtte til ICES i arbejdet med varetagelsen af Nordatlanten og de tilstødende have.

optræder til gengæld som dekoration, ikke som frimærker, på POST Greenlands miniark. Det omvendte er gældende for Postverk Føroyas og Post Danmarks ICES-miniark, hvor de andre landes frimærkemotiver indgår som dekoration på det pågældende postvæsens eget miniark. Alle tre postvæseners miniark kan for øvrigt fås i den specielle ICES-fællesudgivelses-souvenirmappe, som koster DKK 56,50 – pålydende værdi for alle tre miniark. Indeholdende et eksemplar af ICES-fællesudgivelsesminiarket fra h.h.v. POST Greenland, Postverk Føroya og Post Danmark. 01303011. 21.10.2002 ICES 100 år. Fællesudgivelse Souvenirmappe. DKK 56,50

Rådgivningen ICES er hovedleverandør af rådgivning på det maritime område til regeringer og internationale lovgivende myndigheder, der varetager Nordatlanten og de tilstødende have. Promovering ICES publicerer videnskabelig information og rådgivning i rapporter, publikationer, bla. i ICES Journal of Marine Science, på CD-ROM - og på ICES' website www.ices.dk.

11


Af Juaanna Platou og Qillaq Danielsen, Upernavik (oversættelse fra grønlandsk: Magdalene Berthelsen)

12 I de grønlandske farvande lever grønlandshajen i stort antal. Dens føde er andre havdyr. I havområder med hellefisk er den en konstant fare for disse. Grønlandshajen opholder sig derfor oftest i territorier med store fiskebestande, hvor den har nok at spise.

Under Den Kongelige Grønlandske Handels (KGH) tid indhandledes dens lever, og grønlandshajen blev dengang fanget som produktionsvare. I dag fanges hajen mest med henblik på at få den udryddet, netop fordi den er til for stor gene for fiskerne. Men i Nordgrønland fanges den dog også af hellefiskerne og ophænges på stativer for at blive brugt som hundeføde - og hundene elsker grønlandshajens tørrede kød.

Når der samles for mange hajer i bestemte hellefiskeområder, bliver de til for stor gene for langlinefiskeriet (fiskeri med flere hundrede meter kraftig nylonsnor i stedet for fiskesnørre, red.). Hajerne kapper langlinerne over, og på visse fiskesteder er det almindeligt under vinterens isfiskeri, at fiskerne højst kan lade deres liner stå i vandet i to timer ad gangen. Det nordlige Grønland har en større grønlandshajbestand, f.eks. Avanersuaq (Grønlands nordligste kommune, red.). Skal der fiskes hellefisk i det område, kan langlinerne højst være nede i to timer. Hvis man lader linerne stå i mere end 2 timer, risikerer man at miste de liner, man har lavet et stort forarbejde med. Det kan endda ske, at en stor haj går på linen, som fiskerne derefter, hvis uheldet er ude, møjsommeligt må hale op på isen. Tager man lidt længere syd på, ud for Upernavik og omegn, kan man om vinteren have linerne i vandet i op til ét døgn. Dog kan man også der, om end sjældent, opleve afskårne langliner eller langliner, hvor der er gået en haj på en af krogene. I Qaanaaq, i foråret 1999, tog vi ud på hajfiskeri. Kødet skulle hænges op til hundefoder. Fiskeområdet for hellefisk ligger ikke langt fra Qaanaaq, og dér fiskede vi efter hajer. Materiellet, der fanges hajer med, er nøjagtig det samme som det, der bruges til hellefiskeriet. Den eneste forskel er, at man i stedet for en trosse, bruger en wire. Der

skal bruges en wire på ca. 10 m, som for enden er lænket til en sten. Der isættes kroge for hver anden favn. Oven over krogene bandt vi en dåse med råddent kød fast som lokkemad, selv om krogene var forsynet med lokkemad. Der var så mange hajer, at vores langliner, som vi havde i vandet natten over, fangede flere eksemplarer. Af de hajer, vi fangede, havde flere af dem kun hovedet tilbage, fordi andre hajer havde spist af dem. Det tager vi som bevis for, at der er mange hajer.

De fangede hajer hales op med en talje. Vi fangede hajer hver dag. Af og til var der endda fem stykker på krogene, men nogle gange var der kun én. Selv om det er et tungt arbejde at fiske hajer, er det altid spændende. Til tider kan


man blive lidt træt, når der blandt fangsten er en meget stor haj. Så skal man jo til at bruge en masse kræfter på at hale den op! På de steder i Grønland, hvor der må holdes slædehunde, er hajfiskeri en god ressource til produktion af hundefoder. Hajfiskeri med henblik på produktion af hundefoder gør, at det bliver overflødigt at importere hundefoder fra udlandet. Vi har også nok af en række andre råvarer fra havet, som man kan benytte, hvis bare man har viljen til at komme i gang med at fiske efter disse. Vi fik meget ud af hajfiskeriet, som vi oplevede det. Selv om det er hårdt arbejde at fiske efter dem, er der noget dejligt ved det. Vi kørte ofte med hundeslæde ud til stedet, hvor vi plejede at fiske i det dejlige vejr. Når vi havde halet linerne op efter tur, og det viste sig, at der var flere hajer på krogene, hev vi dem op med taljen eller med vore egne kræfter. Da hajen er et farligt rovdyr, afliver vi dem på stedet med en kniv, så snart de viser sig, for at sikre os, at de ikke gør os noget. Når vi har hevet dem op på isen, skærer vi kødet af dem og efterlader kun hovedet. Resten lægges på slæden, og når vi kommer hjem, skæres kødet til tynde remme, som hænges op på træstillads.

01100299. 21.10.2002 ICES 100 år. Fællesudgivelse Grønlandshaj. DKK 7,00

Rødfisken I den nordlige del af Atlanten er rødfisken meget udbredt. Dér lever den i de frie vandmasser på meget store dybder og nær bunden på bankernes skråninger. Rødfisken findes fra Skagerrak over Skotland og Svalbard til Barents Hav, i et bælte over Atlanterhavet omkring Island og Grønland til Nordamerikas østkyst. I de grønlandske farvande forekommer den både ved øst- og vestkysten, samt i fjordene og i Davis- og Danmarksstrædet. Den er ikke udbredt nordligere end Uummannaq på vestkysten. Vigtige gydeområder for rødfisken fides ud for Nordnorges vestkyst og i Irmingerhavet sydvest for Island. Ved Grønland findes tre typer af rødfisk: Stor rødfisk (Sebastes marinus), dybhavsrødfisk (Sebastes mentella) og lille rødfisk (Sebastes viviparus). Lille rødfisk forekommer kun i små bestande ved østkysten. Dybhavsrødfisk adskilles i to typer: Bundlevende dybhavsrødfisk og oceanisk dybhavsrødfisk. Alle tre typer rødfisk gyder i april - maj måned over Reykjanes-ryggen sydvest for Island. Efter gydningen føres størstedelen af ynglen med havstrømmen til opvækstområder ved Øst- og Vestgrønland. Rødfisken er en meget langsomt voksende fiskeart. I gennemsnit tager det 14-15 Motiv: Martin Mörck

år fra en rødfisk fødes, til den når den mindste indhalingsstørrelse på 35 cm. Ligeledes tager det godt 18 år for en rødfisk at nå en længde på 40 cm, hvor den bliver kønsmoden. Til sammenligning når en torsk 40 cm på kun godt 3-4 år. S t o r rødfisk har sit hovedudbredelsesområde på kontinentalsoklen omkring Island, Færøerne og Sydgrønland. Den optræder på dybder ned til 500 meter. Bundlevende dybhavsrødfisk optræder også på Kontinentalsoklen, om end på større dybder. Rødfisken på frimærket G300 til DKK 19,00 er en Sebastes mentella, dvs. en dybhavsrødfisk. Læs mere om rødfisken på vores kilde: www.natur.gl.

01100300. 21.10.2002 ICES 100 år. Fællesudgivelse Rødfisk. DKK 19,00

13


Nyt fra POST Greenland POST Greenland deltager i følgende udstillinger i perioden oktober – november 2002 • „Nordia 2002“ i Kristianssand, Norge, fra 10.-13. oktober;

• „Nordjunex“ i Stockholm, Sverige, fra 23.24. november 2002.

14

• „Int. Briefmarkenbörse“ i Sindelfingen, Tyskland, fra 25.-27. oktober;

3900 Nuuk (Godthåb) 3910 Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) 3911 Sisimiut (Holsteinsborg) 3912 Maniitsoq (Sukkertoppen) 3913 Tasiilaq (Ammassalik) 3920 Qaqortoq (Julianehåb) 3950 Aasiaat (Egedesminde) 3952 Ilulissat (Jakobshavn) 3970 Pituffik (Thule Air Base)

Til hver af disse fem udstillinger har vi fremstillet et grønlandsk særstempel. Konvolutter til afstempling med disse stempler skal, som altid, være POST Greenland, Filatelia, i hænde senest dagen før åbningen af de respektive udstillinger. Frankerede og adresserede forsendelser, der ønskes afstemplet med denne kliché, sendes direkte til posthusene i de nævnte byer.

• „Frimärkmessan“ i Helsinki, Finland, fra 1.-3. november;

• „Frimærker i Forum 2002“ i København, fra 8.-10. november

Reklameklichéen „2412 Santa Claus Greenland“ vil i perioden fra 21. oktober til 31. december 2002 blive anvendt på al udgående post fra POST Greenland, Filatelia, 3913 Tasiilaq.

Reklameklichéen „Send juleposten i god tid“ vil i perioden 1. til 30. november 2002 blive anvendt i frimærkeannulleringsmaskiner på følgende 9 grønlandske posthuse:

I perioden 1. - 25. december vil posthuset i 3910 Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) desuden anvende reklameklichéen „Christmas Greetings from Greenland“ på frimærkeannulleringsmaskinen. Frankerede og adresserede forsendelser, der ønskes forsynet med dette stempel, sendes direkte til: POST Greenland Blok L 3910 Kangerlussuaq GRØNLAND


Værd at vide... Bestillinger / ændringer sendes til: POST Greenland, Filatelia Postboks 121, 3913 Tasiilaq, GRØNLAND Telefon: (+45) 7026 0550 og (+299) 98 11 55 Telefax: (+299) 98 14 32 E-mail: stamps@tele.gl Ændringer i navn, adresse og/eller abonnementsbestilling skal foreligge hos POST Greenland, Filatelia 5 uger før en udgivelse. Ved ombytning af frimærker til en værdi af mere end DKK 100,00 opkræver POST Greenland, Filatelia et gebyr på 45% af pålydende værdi. Maksimalt 3 ombytninger pr. kunde pr. år. Den maksimale årlige ombytning af gamle frimærker pr. kunde må højst udgøre DKK 50.000 i nominel værdi. Frimærkerne ombyttes altid til nye frimærker efter kundens valg. Fradraget på 45% betales altid kontant. Den kontante indbetaling kan således ikke erstattes af andre frimærker. For yderligere oplysninger bedes De kontakte POST Greenland, Filatelia. BEMÆRK - undlad venligst at skrive Deres bestilling på et giroindbetalingskort, da disse sendes til os via edb.

Betalingsmåder: Pr. giro: Danmark: BG-BANK, Girostrøget 1, 0800 Høje Taastrup. Konto 1199-940 4120. Sverige: Postgirot Bank AB (publ), Vasagatan 7, 105 06 Stockholm. Konto 41 45-9. Norge: Postbanken, Kunderegister Bedrift, 0021 Oslo. Konto 0805 1919794. Finland: SAMPO BANK, UNIONINKATU 22, 00075, SAMPO. Konto 800016-70617928. Holland: Postbank N.V. Konto: 3487172. Schweiz: Postcheckamt, Office de cheques postaux, Ufficio dei conti correnti postali, 4040 Basel. Konto: 40-6773-5. Tyskland: Postbank, Niederlassung Hamburg, Überseering 26, 22297 Hamburg. Konto: 541414200 BLZ 200 100 20. Storbritannien: International Banking Service Girobank plc, Bootle, Merseyside, GIR 0AA. Konto: 358 7118.

Luxembourg: Postes et Telecommunications, Division des Postes, Service des Cheques Postaux, Secretariat, 38 Place de la Gare, 1090 Luxembourg. Konto: 26606-28. Frankrig: La Poste, Centre Régional des Services Financiers, de la Poste en ile-de-France, 16 rue des Favorites, 75900 Paris. Konto: 250.01 F020.

Vi behandler Deres henvendelser Når De skriver, faxer, e-mailer eller ringer til POST Greenland Filatelia, er det os, De kommer igennem til. Nogle af os har været her i en årrække, andre af os er forholdsvis nyankomne. Vi glæder os til fortsat at betjene Deres filateliforespørgsler.

Såfremt De ikke er bosiddende i Danmark, og benytter vores konto 940-4120, vil De blive opkrævet et gebyr for hver transaktion. Ekspeditionsgebyret opkræves af Eurogiro. Kreditkort: Access, Eurocard, JCB, MasterCard, VISA. Check - i egen valuta. Kontant - sendes som værdibrev. Pr. postanvisning IRC (IBRS) - internationale svarkuponer: værdi DKK 6,00 pr. stk. 1 års reklamationsfrist Eventuelle reklamationer over frimærker og filatelivarer, som De har fået tilsendt fra POST Greenland, skal være POST Greenland, Filatelia, i hænde senest 1 år målt fra udløbet af den måned, hvori varerne blev afsendt. Dato på poststemplet, evt. fakturadato, angiver afsendelsesdatoen. Gebyrer for rekommanderede breve sendt fra Grønland Tillæg for rekommanderede breve internt i Grønland eller til Danmark og Færøerne lyder på DKK 31,00. Eks.: Postforsendelse af et rekommanderet brev fra Grønland til Danmark frankeret med 4,75 (højest 20 g) koster i alt 35,75. For tillægsydelser for forsendelser til Norden, Europa og øvrige udland, se www.post.gl. Betalingsfrist 30 dage netteo Betaling af vore fakturaer foretages senest 30 dage regnet fra fakturadatoen.

Alle angivelser af priser, gebyrer, mv. er med forbehold for trykfejl.

Anja Panduro Pedersen, Salgsmedarbejder, Dansk, engelsk, tysk

Lene Skov Meyhoff, Korrespondent. Dansk, tysk, engelsk.

Bjarne Andersen Korrespondent. Dansk, tysk, engelsk, fransk.

Kristian „Karé“ Pivat, Assistent. Grønlandsk, dansk.

Andreas Fett, Salgsmedarbejder Tysk, dansk, engelsk.

Lars Anker-Møller Salgsleder Dansk, tysk, engelsk.

Udgiver : Kundeservice :

E-mail Hjemmeside Redaktion

: : :

Layout og produktion

:

ISSN Forsidefoto

: :

POST Greenland POST Greenland, Filatelia Box 121, 3913 Tasiilaq, Grønland Telefon +45 70 26 05 50 +299 98 11 55 Telefax +299 98 14 32 stamps@tele.gl www.stamps.gl Søren Rose, ansv., Lene Skov Meyhoff Anja Panduro Pedersen Pertti Frandsen TELE Greenland, Ulrik Madsen 1397-8632

Erwin Reinthaler

15


Husk fra oktober til december 2002

10. 21.

25.

1.

1. 8. 23.

1.

Oktober 2002 Udstilling: „Nordia“, Kristianssand, 10.-13.10.02 Udgivelse: - Dagligserie 2002: 1 dagligseriefrimærke med Dronning Margrethes portræt - ICES 100 år: Fællesudgivelse GLFO-DK: 2 særfrimærker, 1 miniark og 1 souvenirmappe - Julefrimærkerne: 2 særfrimærker i helark og 1 hæfte med selvklæbende frimærker - Årsmappen 2002 Udstilling: „Int. Briefmarkenbörse“, Sindelfingen, 25.-27.10.02 November 2002 Anvendelse af reklameklichéen „Send juleposten i god tid“ på 9 posthuse i perioden 1.-30.11.02 Udstilling: „Frimärkmessan“, Helsinki, 1.-3.11.02 Udstilling: „Frimærker i Forum“, København, 8.-10.11.02 Udstilling: „Nordjunex“, Stockholm, 23.-24.11.02

Hvor bor Julemanden..? Han bor naturligvis i Grønland! Det kan ingen da være i tvivl om … Julemandens kongsgård ligger i det nordøstlige Grønland. Da postgangen til og fra dette øde og afsondrede område af vejrmæssige og klimatiske årsager kan blive forsinket, har Julemanden for snart længe siden oprettet et postkontor i Grønlands hovedby, Nuuk (Godthåb). Alle, som skriver til Julemanden, får naturligvis svar i et brev, som er frankeret med et grønlandsk frimærke og afstemplet med Julemandens helt eget særstempel. Julemanden modtager post året rundt på denne adresse: Julemanden 2412 Nuuk GRØNLAND Julemanden har også en hjemmeside: www.santa.gl

Læs om i næste nummer • Ny serie: Slædehunde i Grønland • Rapporter fra „Amphilex“ og „Frimærker i Forum 2002“ • Mød ung samler fra Tasiilaq • Vinderen i konkurrencen om valget af Årets Grønlandske Frimærke 2002 • Fællesudgivelse med Post Danmark ang. temaet Grønlandsekspeditioner • Og meget mere…

December 2002 Anvendelse af reklameklichéen „Christmas Greetings from Greenland“ i 3910 Kangerlussuaq, 1.-25.12.02

DELTAG I KONKURRENCEN „VÆLG ÅRETS GRØNLANDSKE FRIMÆRKE 2002“. Vind flotte præmier. Se side 5-6

Næste nummer af Greenland Collector udkommer medio februar 2003!


Co l l e c t o r GREENLAND

Abonnementsblad for samlere af grønlandske frimærker 7. årgang • Nr. 3. • September 2002

Nyt postalt produkt fra POST Greenland – Selvklæbende frimærker

Ny frimærkekunstner bag Julefrimærkerne

Besøg „frimærker i Forum“ 8. - 10. November 2002

Frimærkeprogram 2003

POST Greenlands årsmappe 2002

Fællesudgivelse i anledning af ICES’ 100 års jubilæum

side 3

side 4

side 7

side 8

side 10

side 11


GC_DK_0203