Issuu on Google+

HY_b]_YfYb

>IB=$-

#04

HY_b]g_@UbXgZcfVibX##_fYUh]jYgdYW]U`]ghYf

Hdggdji`mi`q`io`m

Q路gbn`gq ojpb`mn p__\ii`gn` Fmdn`dA赂_`q\m`notm`gn`i

Fjifpmn`m bdq`mhdggdjio\]

8]hZcfVibX Zm`XYf-$

%-%-

<]ghcf]Yb VY[mbXYf\Yf


:fUfYXU_h]cbYb @INI4E?HH?NB;PA;;L>

Historien begynder her

H@- $f

April 1919. En gruppe teknikere fra otte københavnske virksomheder mødtes i selskabslokalet Harmonien. I første omgang for at danne en lokal forening, men de iltre diskussioner udviklede sig, og kort efter, d. 26. juni, blev Teknisk Landsforbund stiftet. Læser man referaterne fra de første møder, er det tydeligt, at de værdier, mål og midler, som blev diskuteret dengang, stadig er rodfæstede i debatten i dag, 90 år senere. Nytænkning og forandringsvillighed er to af dem. Vi ser gerne medlemmet Harry Østerdal (side 4) som et sindbillede på Teknisk Landsforbund. Han fylder også 90 her i sommer og har hele sit arbejdsliv forandret sig, tilpasset sig og tænkt nyt for at udvikle sig og få et godt liv som tekniker.

Først var han møbelsnedker, siden blev han brandmand, og de sidste mange gode år på arbejdsmarkedet fungerede han som byggeteknisk tilsynsførende i en større kommune. Som 90-årig er Harry Østerdal stadig på farten – både bogstaveligt og i overført betydning. Han kører hver dag en tur på 100 km i sin grønne Opel Astra. I dette nummer fejrer vi forbundets jubilæum. På en tidslinje, der kører gennem hele bladet, kan du læse om vigtige årstal og begivenheder. Hvad kostede en ferie f.eks. i 1938? Hvordan så en branduniform ud i slutningen af 1940’erne? Kig forbi en af vores syv lokalafdelinger den 26. juni, og vær med til at fejre vores 90 års fødselsdag. Susanne Bruun Redaktør

#03

#04

HY_b]_YfYb

HY_b]_YfYb

Rejsehold afslører madsvindel

Q·gbn`gq ojpb`mn p__\ii`gn`

Tag med på razzia

Nye tal:

Ib[YZfm[hYf Zmf]b[aYgh

0 kr.

Ojh†i`_`m d<]n\gjinh\q`

Fjifpmn`m bdq`mhdggdjio\]

8]hZcfVibX Zm`XYf-$

%-%-

<]ghcf]Yb VY[mbXYf\Yf

#03

#04

#05

#06

#07

16 april 16. 2009

10. juni 1 10 2009

12. august 12 2009

14 oktober 14. 2009

16 december 16. 2009

Hvad mener du? N_ehce_l_ho^acp_m[` N_ehcmeF[h^m`il\oh^ H·ll_Pif^a[^_+, +-/2E·\_hb[phE( Nf`(--.-0/** nf:nf(^e

G_^f_g[`>[hme_ Mj_]c[fg_^c_l Ajmnd_`ajoj5E…l_Pc_gim_ <inq\mnc\q`i_`5 @il\oh^m`ilg[h^Acn[ Al˜hcha&aal:nf(^e %-&$

M`_\fodji4 Mom[hh_<looh&l_^[en·l& m\l:nf(^e <cln_>l_d_l&l_^[encihm' m_el_n¶l&\^l:nf(^e Giln_hN_lj&diolh[fcmn& gn_:nf(^e

mail teknikeren@tl.dk

<iiji^`m5 n_ehce_l_h:nf(^e nf`(--.-0/** >_[^fch_`il[oaomn hogg_l_n4,/(dohc ,**3

Kmj_pfodjijb_`ndbi >[n[al[`;ohcha;)M Jkg\b5-+(-2+c`·fa_ @[ajl_mm_hmG_^c_ Eihnlif

%-&%


indhold

20

28

48

Sidder I godt?

Det ser sødt ud …

Ny udstilling

Til sikkerhedstjek i Nordisk Tivolipark

men elektronisk affald lander i de forkerte containere

Tekstilformidler Nauja Fleischer giver polarforsker nyt liv

04 07 10 12

90 år med Harry

7

TL Nyt Arbejde

”Nej til jobdeling”

TL sikrer fyret medlem 1/2 million kroner

14 20 24

Fire sæt tøj på arbejde

26 28 31 40 42 44 48 52 54 56

SWOT på plastindustrien

Gitas BLOG

En sikker tur Økonomisk krise giver fødevarestyrelsen øretæver

31 Landet Rundt

Elektronisk affald

NY KALENDER

Landet rundt

TL’s arrangementer og kurser. Find dit lokalområde, og sæt kryds i kalenderen

Millioner til kurser venter på dig Studie Træning i andre kulturer

@5B89HFI

B8H

OGNe·gg\i_'Mdi

EJ=N¨BIDIB F¶lg_ni^_l^_lp¶ee_l [l\_d^macp_lmchn_l_mm_ N`h`m`k†nd_`.0

bno`_

OGIjm_' <\g]jmb

OG¨noetgg\i_'{

mcpn

=@N¨BIMBd B·lig_h_lacijncg_lchai bp[^^_ll·l_lmcac\l[h]b aig _h N`h`m`k†nd_`..

OGHd_oQ`no C`midib

OG Ne·g( OGNe·gg\i_'Cdgg` m¸_ g\i_ Cdgg(

OGNt_¨no Q`eg`

Tekstilformidler på arbejde

OGNt_Q`no @n]e`mb

OGAti' J_`in`

Design OGF¸]`ic\qi

G@?DBJBCQ<?N{:

Byggeri

F¶l[nn[]ef_op[hn_jli\ f_g_l c`il\ch^_fm_g_^f_^cab_ ^ N`h`m`k†nd_`.1

Teknik

70392_tekniker en_indhold_tryk .indd 31

Se ham forfra side 1922

16

ANNO

1923

1923

475 medlemmer af Teknisk Landsforbund

3


90

Ligesom Teknisk Landsforbund fylder TL-medlem Harry Østerdal 90 år i år. Den tidligere snedker, brandmand og tilsynsassistent har oplevet en overvældende teknologisk udvikling i sit arbejdsliv, og i dag holder han farten ved dagligt at lade sin grønne Opel Astra køre de smukke veje omkring Silkeborg tynde.

Teknikeren #04 2009

år med Harry

4

TL 9 0 å r

1924

1925


Blå bog Harry Østerdal

Tekst: Brian Stræde

™;³YiYZc&&#Vj\jhi&.&.# ™<^[ibZY>c\V^&.)(# ™=VgidW³gc!idW³gcZW³gc d\iddaYZW³gc# ™=VgVgWZ_YZihdbhcZY`Zg! WgVcYbVcYd\i^ahnchVhh^hiZci#

Foto: Kåre Viemose

Skufferne glider stadig som smurt i det fine radio- og grammofonskab, som står i stuen hos Harry Østerdal og hans kone Inga i deres hjem i Silkeborg. Det er ellers 69 år siden, Harry Østerdal fik skabet antaget med bronzemedalje som sit svendestykke. Godt håndværk forgår ikke så let. Harry Østerdal har et langt arbejdsliv at se tilbage på. Som ung arbejdsdreng måtte Harry tage handskerne på, for hans mor var blevet alene med de fem børn, og derfor afleverede han tre kroner til moderen, hver gang han selv tjente fire. ”Jeg var ikke bange for at tage fat, og det betød, at jeg efter at have været først bydreng og siden arbejdsdreng fik mig en læreplads hos byens førende snedker, Sofus Jørgensen. Faget har siddet i mig på en eller anden måde, for det tiltrak mig, og jeg har nok også haft evner for det,” fortæller Harry Østerdal, som altid har foretrukket det fine håndværk frem for masseproduktionen. Efter at have haft job på en trædrejerfabrik vendte Harry derfor hjem til Sofus Jørgensen igen. Det var en broget medarbejderflok, som han blev en del af. Om vinteren trak landevejens farende svende inden døre, og det var knusende dygtige snedkere, selv om de havde deres særheder. En del fik blandt

1926

andet slukket tørsten i den sprit, der blev brugt til at polere med. ”Der var én, der hed Napoleon Bonaparte Svane. Han kunne drikke! Vi plejede at sige, at han bare kunne ånde på polerlappen, så var den klar til brug,” fortæller Harry Østerdal. 7gVcY]dh`k²aZghaVc\Zc En snedkerløn var ikke helt nok til at få økonomien til at hænge sammen, så derfor tog Harry Østerdal arbejde som frivillig brandmand. ”Det gav ikke de store penge, men det var en god hjælp, og jeg kunne godt lide det. Man vidste aldrig, hvad man kom ud til, og der var et stærkt sammenhold,” fortæller han. Den første brand slukkede han den 1. august 1950. Der var gået ild i kvælerslangens bur i den lille zoo ved Hotel Ludvigslyst, og selv om brandfolkene fik kvalt ilden, stod slangen ikke til at redde. Fra Harry Østerdals første udrykning til den sidste 18 år senere, skete der en markant udvikling inden for materiellet. ”Til at starte med havde vi bare en gammel Chevrolet brandbil fra 1934, som vi hang uden på, når vi kørte af sted. Der kom løbende nye vogne, og i 1968 fik vi landets første dieseldrevne

1927

sprøjte med plads til seks-syv gange så meget vand som Chevrolet’en. Den havde mere motorkraft, så vi vandt nogle vigtige minutter i udrykningen,” siger han. I 1960’erne gik det tilbage i snedkeriet, og Harry Østerdal fik i stedet job som tilsynsassistent i Silkeborg Kommune. Det var i den forbindelse, at han blev medlem af Teknisk Landsforbund. Jobbet bestod i at tage ud og besigtige kommunens lejligheder, når lejerne klagede over, at komfuret var gået eller altanen slog revner. Det var et job med en frihed, som Harry Østerdal godt kunne lide. ”Det passede mig godt at ligge og køre Silkeborg tynd på den måde,” siger han. @³gZg!]kdgYZgZghbj`i Lysten til at køre bil er i den grad intakt her 22 år efter, at han er gået på pensi-

5

»


”Der var én, der hed Napoleon Bonaparte Svane. Han kunne drikke! Vi plejede at sige, at han bare kunne ånde på polerlappen, så var den klar til brug”

on. Den grønne Opel Astra får ikke lov at samle støv i garagen, for hver formiddag kører Harry og Inga en tur – typisk omkring 100 km – på de små veje omkring Silkeborg. ”Det er vigtigt for mig at holde det ved lige, for det giver en frihed at kunne køre selv. Vi kører der, hvor der er smukt. Så kan vi se, hvordan årstiderne skifter og følge med i, hvad der bliver bygget rundt omkring,” siger Harry Østerdal, som har holdt et højt tempo hele livet. Det ærgrer ham dog lidt, at han gik på pension, lige da den teknologiske udvikling for alvor tog fart med computerens indtog i 1980’erne. ”Pludselig var man lidt ude af det hele, og jeg har fortrudt, at jeg ikke fik mig sat ind i det. Det kunne være fint, hvis man kunne bruge computeren til at ordne nogle daglige gøremål,” siger snart 90-årige Harry Østerdal.

Harry Østerdal

ANNO

Teknikeren #04 2009

1929

TEKNIKEREN

”Et Pust af Sensommerdagens solgyldte Friskhed stod omkring ham, da han traadte ind i Tegnestuen.” Der manglede ikke sproglige ambitioner, da det første nummer af Teknikeren udkom 1. januar 1929. Passagen er hentet i den stolte føljeton ’Sølve den rastløse’, der blev bragt side om side med nyt fra skattevæsenet og dødsannoncer. Et varieret fagblad. Før 1929 kommunikerede forbundet med udgivelsen ’Vort medlemsblad’, men titlen blev ændret efter en konkurrence blandt medlemmerne i 1928 – og fik disse ord med på vejen: ”Den nye titel synes os overordentlig heldig. Den er særdeles rummelig og egnet til at være Bannermærke for en faglig organisation.” I dag – otte årtier senere – holder præmissen stadig.

6

TL 9 0 å r

1928

1929


TL ONE 158C

OL GRAY 8

PANTONE 294C

PANTONE BLACK

Jubilæum d. 26. juni

Kig forbi og få en pølse… Teknisk Landsforbunds fylder 90 år den 26. juni, og det bliver markeret på forskellig vis i forbundets ni lokalafdelinger. I Odense tænder IA;nc op i grillen kl. 14.00 og byder på pølser, øl og vand, samt underholdning ved skuespiller Peder Dalgaard fra Odense Teater. I Vejle inviteres medlemmerne af TL SydØst til ”malerworkshop”, hvor målet

er at kreere kunst til væggene i lokalafdelingen. Og i IAH_²aland, Hillerød, inviteres medlemmerne til at fejre fødselsdagen på Vikingeskibsmuseet i Roskilde med sejlads på fjorden. Børn og familie er velkommne ved alle arrangementer. Læs mere om tidspunkt og de øvrige afdelingers fødselsdagsarrangementer i Landet Rundt side 31.

Vinder af designkonkurrence

49 medlemmer deltog i konkurrencen om at lave et jubilæumslogo til Teknisk Landsforbunds 90 års fødselsdag. Vinderen blev Tatiana Zorina, der i denne måned færdiggør uddannelsen til multimediedesigner på Erhvervsakademi MidtVest. Her fik hun den 7. maj overrakt præmien på 5.000 kr. af TL MidtVest, Hernings formand, Tonni Nørgaard. Jubilæumssymbolet vil blive brugt i forbindelse med fejring af jubilæet i de enkelte afdelinger. Logoet vandt med begrundelsen, at det var ”enkelt, festligt og kreativt”.

Et lille udpluk af de øvrige indsendte forslag

1930

1931


voxpop

Tekst: Morten Terp

?VcHiVbeZ!)-€g!;gZYZg^X^V! iZ`c^`Zg]dh?ZhbVKZ_ZiZ`c^`! jYYVccZiZaZ`igdc^`iZ`c^`Zg# Det er cirka fem år siden, jeg var på efteruddannelse sidst. Det var et kursus i fiber- og lyslederteknik. Lige nu har jeg ingen planer om efteruddannelse, for jeg tror ikke, der er penge til det i firmaet. Men jeg har heller ikke ledt efter kurser, så der er ikke noget bestemt kursus, jeg vil på.

Foto: Alex Tran

:g^`BZnZg]d[[!*.€g!DYZchZ!Wn\c^c\h" `dchigj`i³g^6g`^iZ`iÒgbVZi=Vch?³g\Zc?ZchZc# Det er godt et års tid siden, jeg var på efteruddannelse sidst. Det var et kursus i AutoCAD hos NTI CADcenter i Vejle. Jeg tog kurset for at komme helt ud i krogene af AutoCAD. Det var super. Det var godt at få en opdatering af programmet.

Hvornår har du sidst været på efteruddannelse?

Læs mere om dine muligheder for at komme på to ugers selvvalgt uddannelse

side 40

Teknikeren #04 2009

IVc_V9Vk^YhZc!)-€g!;gZYZg^X^V! VchVi^;gZYZg^X^V@dbbjcZh\ZcWgj\hWji^`! jYYVccZiiZ`c^h`Vhh^hiZci# Jeg læste på byggeteknikeruddannelse i 2007, men har ikke gjort den færdig endnu. Uddannelsen bygger videre på min tekniske uddannelse og viden. Da jeg blev uddannet var tegning på computer stadig i sin vorten, så det har været spændende at lære AutoCAD, og det er noget, som jeg virkelig kan bruge.

8

TL 9 0 å r

1932

1933


1

ud af

3

vil på efteruddannelse

33 procent af Teknisk Landsforbunds medlemmer har planer om at tage efteruddannelse i 2009. Det viser en undersøgelse blandt 4.282 medlemmer i arbejde foretaget af Teknikeren i første kvartal 2009. Interessen for efteruddannelse er dermed på niveau med de seneste to år, hvor hhv. 29 procent (2007) og 30 procent (2008) af medlemmerne var på efteruddannelse.

gitas Blog

Find din repræsentant på nettet Teknisk Landsforbund er en forening. Derfor er der hvert år valg til bestyrelsen i TL’s ni lokalafdelinger, som servicerer medlemmer over hele landet. På generalforsamlingerne bliver der også valgt delegerede, som har stemmeret på TL’s kongres - forbundets øverste myndighed. Er du interesseret i at vide, hvem der blev valgt på forårets generalforsamlinger, og som dermed repræsenterer dig og din lokalafdeling, kan du læse mere på ia#Y`$db ia$V[YZa^c\Zg

WEBPOLL FRA TL.DK &-egdXZciV[IAÉhbZYaZbbZgZgV[YZgZh VgWZ_Yh\^kZgWaZkZiWZYidbVi\€cZY^a³c# TL anbefaler et nej til lønnedgang – læs Gitas Blog på ia#Y`$V`ijZai$\^iVh Wad\

10.000 arbejdsskadesager skal vurderes på ny Siden 1. juli 2002 er omkring 10.000 anmodninger om genoptagelse af en arbejdsskadesag blevet afvist. Nu skal sagerne vurderes på ny i Arbejdsskadestyrelsen. Det er resultatet af en dom fra 22. april, hvor Højesteret har underkendt Ankestyrelsens og dermed Arbejdsskades tyrelsens praksis omkring genoptagelse af arbejdsskadesager. Arbejdsskadestyrelsen vil snarest iværksætte en informationskampagne for at gøre opmærksom på den nye praksis. Teknisk Landsforbund følger sagen tæt for at se, hvilke konsekvenser afgørelsen vil have for medlemmerne.

TL INFO

Effektiv projektledelse 6gWZ_YZg Yj hdb egd_Z`iaZYZg ZaaZg ]Vg Yj Wgj\ [dg Vi [€ cd\aZ k²g`i³_Zg i^a Vi ^cY\€ ^ egd_Z`iVgWZ_YZ e€ Zc Z[[Z`i^k b€YZ! h€ Zg `jghZi Ç Egd_Z`iVgWZ_YZ d\ egd_Z`i" aZYZahZÇ b€h`Z cd\Zi [dg Y^\#  E€ `jghZi a²gZg Yj Wa#V# Vi hZ! VcVanhZgZ d\ gZV\ZgZ ]Zch^\ihb²hh^\i e€ YZ egdXZhhZg! YZg Zg ^ \Vc\ ]dh YZc Zc`ZaiZ d\ ^ ]ZaZ egd_Z`i\gjeeZc# @jghZi V[]daYZh YZc ''#"'(# hZeiZbWZg ^ IA HnY£hi ^ KZ_aZ# Eg^h ^c`a# bViZg^VaZg Zg `g# *%% [dg IA"bZYaZbbZg d\ i^abZaY^c\ Zg hZcZhi '# hZeiZbWZg e€ ia#Y`$`jghZg k²a\ ÇeZghdca^\ jYk^`a^c\Ç#

1934

Sig nej til jobdeling! Et af redskaberne, arbejdsgiverne ønsker at anvende i krisetider, er arbejdsfordeling. Det går i korte træk ud på, at alle ansatte i en virksomhed eller en afdeling siger ja til at reducere den daglige eller ugentlige arbejdstid, mod en tilsvarende lønnedgang. Men hvis du siger ja til arbejdsfordeling, siger du ikke kun ja til en lønnedgang. Du risikerer også, at dit pensionsbidrag og feriepenge fremover beregnes ud fra din nye lavere løn. Altså både færre penge i hånden den 1. i måneden og når sommerferien og pensionsalderen banker på døren. Arbejdsfordeling skal godkendes af det lokale jobcenter, hvorefter der kan udbetales dagpenge til at supplere den nedsatte løn. Det lyder umiddelbart tiltrækkende med lidt ekstra fri, samtidig med at du hjælper virksomhedens skrantende økonomi. Men der er nogle faldgruber. Dels kan du kun få supplerende dagpenge i 26 uger, fordi det tæller for en hel uges dagpenge, uanset om det blot er en eller flere dage i en uge, arbejdsfordelingen strækker sig over. Desuden ’spiser’ arbejdsfordelingen af din dagpengeperiode. Det betyder, at hvis du efterfølgende alligevel bliver ledig, så har du allerede brugt en væsentlig del af din dagpengeperiode. Og endnu værre: Såfremt virksomheden efterfølgende går konkurs, bliver hele din erstatning alene beregnet på den nedsatte løn. En arbejdsfordeling kan altså få alvorlige konsekvenser for din privatøkonomi, hvis din arbejdsplads på trods af medarbejdernes velvillighed må lukke og slukke. Der er derfor god grund til at kontakte din lokalafdeling i Teknisk Landsforbund, hvis samtalen på din arbejdsplads går på at etablere arbejdsfordeling. <^iV<g“c^c\ Forbundsformand

=VgYjhe³g\hb€aZaaZg`dbbZciVgZg4 Skriv til Gita på \\g5ia#Y` elleria#Y`"<^iVh7AD<

1935


arbejde

Tekst: Johan Rasmussen

Tænder og slukker automatisk 9Vch`Zk^g`hdb]ZYZgWgj\Zg]kZgi€ghidgZb²c\YZgdkZgÓ³Y^\ZcZg\^e€ hdYVkVcYhVjidbViZg!eg^ciZgZd\VcYZiZaZ`igdc^h`jYhing!hdbhi€gi²cYiZ[iZg [ngV[iZc#9DC<:cZg\ni^aWnYZgYZg[dg\gVi^hi²cY$haj`"jgZ!hdbVjidbVi^h``Vc haj``Z[dgXdaVVjidbViZc!c€gbVc³ch`ZgYZi#>[³a\Z9DC<:cZg\n`VcYZi`dhiZ dei^a(#%%%`g#db€gZi^hig³bVi]VkZZchdYVkVcYhVjidbVii²cYi^Y³\cYg^[i# Ydc\ZcZg\n#Y` h³\e€Ç\gVi^hi²cYhaj`Ç

Mænd overdriver – kvinder underdriver

Teknikeren #04 2009

Mænd siger, de arbejder to timer mere, end de reelt gør, mens kvinder trækker to timer fra deres reelle arbejdstid, når de bliver spurgt. Det viser en rapport fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Ifølge mandeforsker og lektor på Roskilde Universitetscenter, Kenneth Reinicke, opfatter mange mænd det som maskulint at knokle. »Mænd vurderer sig selv og andre ud fra deres præstationer på arbejdsmarkedet. Det giver prestige at arbejde som en gal,« siger han til Ugebrevet A4. Derimod vil de fleste kvinder ikke skilte med, at de prioriteter karrieren højt, mener Kenneth Reinicke. I øvrigt arbejder fastansatte mænd i gennemsnit 36,5 time om ugen, mens kvinder arbejder ca. 34 timer.

10

TL 9 0 å r

1936

Sygdom giver ekstra ferie Hvis du er syg, når din ferie begynder, så tæller sygedagene ikke som ferie. Du har med andre ord krav på en ny sammenhængende ferie, hvis noget af ferien bliver holdt i sygesengen. Arbejdsgiveren skal dog have besked, når du er raskmeldt, også selv om du stadig holder ferie. Du kan læse mere om feriereglerne på Teknisk Landsforbunds hjemmeside.

ia#Y`$[Zg^Z

Chefen fravælger

overvægtige Flere arbejdsgivere indrømmer at de har undladt at ansætte medarbejdere fordi, de er overvægtige. I en stor spørgeskemaundersøgelse fra Wiinblad og Partners bragt i Magasinet Arbejdsmiljø svarer over en femtedel at de har fravalgt en ansøger på grund af en negativ ydre fremtoning, og det kan bl.a. være overvægt. Tatoveringer, hår eller tøjstil kan også betyde at ansøgere bliver sorteret fra. – Jeg kender til flere virksomheder, der fravælger overvægtige ansøgere, fordi de forventes at have et dårligere helbred, siger lektor Iben Jensen, Roskilde Universitetscenter til magasinet.

1937


[bag om sproget]

Gå udhvilet på ferie Mange mennesker går på ferie trætte og uoplagte, fordi de må arbejde ekstra hårdt til det sidste for at blive færdige med bunkerne på skrivebordet. Og det giver en rigtig dårlig start på ferien, mener leder af Center for Arbejds- og Organisationspsykologi på Aalborg Universitet Einar Baldursson. Så hvis du vil have en ekstra god sommerferie i år, så var det måske en idé at følge Einar Baldurssons gode råd.

Jeg er blevet downsizet

<dYZg€YdbYZc\dYZ[Zg^Z ™ ™ ™ ™ ™

JcY\€igVka]ZYa^\Zdei^a[Zg^Zc AVYVaiVgWZ_YZWa^kZe€`dcidgZi I_Z`^``ZZ"bV^ah @³WZki#ZiiVaZi^Yh`dgibZYZiVcYZiiZaZ[dccjbbZgi^abdW^aZc A  VYk²gZbZYVi]VkZhigVbbZi^YheaVcZg^[Zg^Zc!bZc\ZgcZ bVc\ZdeaZkZahZg ™ HiVgiVaYg^\e€VgWZ_YZ^\Zce€ZcbVcYV\

Downsizing er bl.a. navnet på det især amerikanske fænomen, hvor tøjindustrien kalder størrelse x-large for large og large for medium. Ideen er indlysende – der er ingen grund til, at amerikanerne skal blive mindet om, at de igen har taget på og få ødelagt det gode shoppinghumør, når de er ude at prøve tøj. En lille omskrivning med en stor psykologisk effekt.

Kilde: Center for Arbejds- og organisationspsykologi, Einar Baldursson.

Arbejd i helligdagene

Ordet downsizing har dog også en hel anden betydning, og det bliver nu flittigt brugt i Danmark – ikke i tøjbutikkernes prøverum, men i kriseramte virksomheder. På engelsk er downsizing nemlig også en eufemisme – en positiv eller forskønnende omskrivning – af at afskedige medarbejdere. I Danmark er det ingen nyhed, at de fleste virksomheder taler business-engelsk, og at medarbejderne ÇeZg[dgbZgÇ i stedet for at ”præstere”, og nu er det også ved at være outdatet at blive afskediget, fritstillet eller fyret, som det stadig hedder i folkemunde. Nu bliver man ramt af downsizing – eller med andre ord det længste man kan komme fra at kalde en spade for en spade, ”du skal ud og søge et nyt job!”. Spørgsmålet er om ordet downsizing har den samme psykologiske effekt i den sammenhæng, som det har i et amerikansk prøverum?

Hvis du er træt af at holde jul, så er det måske en idé at tage på arbejde i stedet? De ansatte i Region Skåne i Sverige har nu fået det valg. Regionens politiske ledelse mener ikke, at medarbejderne skal være tvunget til at følge de kristne helligdage, så nu kan muslimer, jøder, buddhister, ateister og andre selv bestemme hvilke helligdage, de foretrækker at holde fri.

ANNO

1938

Ferie for første gang

Med den første ferielov, der bliver vedtaget i oktober 1938, får alle lønmodtagere ret til 14 dages ferie – med løn! Mange danskere har aldrig holdt ferie før, og de skal først til at lære begrebet at kende. For at skaffe billige feriemuligheder til folket, stifter statsministeren Stauning andelsselskabet Dansk FolkeFerie. Snart vil alle på ferie og allerede året efter, i 1939, er der lange køer foran Dansk FolkeFeries kontorer. Udvalget tæller hotelophold, feriebyer og landmandsferie. Prisen for en tur på landet er tre kroner om dagen for voksne, og én krone om dagen for børn.

1938

1939

11


Et byggefirma i Næstved blev dømt til at betale 500.000 kr. til bygningskonstruktør Peter Ørum Sørensen for usaglig fyring og manglende løn. ”Uden en fagforening i ryggen havde jeg ikke haft en kinamands chance,” fortæller han.

TL sikrer fyret medlem

1 million 2 kroner

Tekst: Karen Kjærgaard

Foto: Jacob Nielsen

Teknikeren #04 2009

Det kan ikke tilrådes stærkt nok at være medlem af en fagforening. Sådan lyder rådet fra den fyrede bygningskonstruktør Peter Ørum Sørensen. Han har netop fået 493.000 kr. i erstatning og manglende løn med hjælp fra Teknisk Landsforbund, efter at han blev fyret på et usagligt grundlag i februar 2008. Peter Ørum Sørensen var dengang 66 år og mangeårig bygge- og projektleder i byggefirmaet Danton A/S i Næstved. Heldigvis var han medlem af en fagforening. ”Selv om jeg har været medlem i omkring 40 år, har jeg af og til tænkt, at kontingentet var mange penge at gå og betale, men den tanke fortryder jeg i dag at have haft. Man har ikke en kinamands chance alene mod en skruppelløs arbejdsgiver, når man ser, hvad dette har kostet af tid og penge,” siger Peter Ørum Sørensen. Den uretmæssige fyringssag starter for godt et år siden i slutningen af

12

TL 9 0 å r

1940

2007. Ved juletid spørger Peter Ørum Sørensen helt uformelt direktøren for firmaet, om de kan snakke om muligheden for, at han på et tidspunkt i fremtiden kan gå ned i tid. De aftaler dog intet konkret, og han fortsætter med at arbejde på fuld tid som sædvanlig – ofte også mere end fuld tid. Et stykke tid efter bliver Peter Ørum Sørensen akut syg med meningitis. Ud af det blå beslutter chefen herefter, at Peter Ørum Sørensen skal ned på halv tid og dermed halv løn – og oven i købet med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar 2008. Dette gør arbejdsgiveren formentlig, for at han kan spare udgifterne til fuld løn under sygdom. @dciV`iZgIAÄd\Wa^kZg[ngZi Men Peter Ørum Sørensen står fast på sin ret – at han aldrig har indgået nogen aftale om at gå på nedsat tid eller arbejdet på nedsat tid – og kontakter Teknisk Landsforbund, som går ind i

sagen. Som reaktion på dette bliver Peter Ørum Sørensen fyret. Teknisk Landsforbund lægger herefter sag an mod Danton A/S, og i april 2009 dømmer byretten i Næstved firmaet til at betale 135.000 kr. for usaglig fyring. Herudover skal de betale 358.000 kr. for manglende løn, feriepenge og ansættelsesbevis. Samtidig skal

=k^hYjWa^kZg[ngZi½ ™@dciV`iIA# ™H  ³g\[dgVi[€VaaZgZ\aZgd\V[iVaZg e€h`g^[i# ™=k^hYj^``Z]VgZiVch²iiZahZh" WZk^h!h€WZYVgWZ_Yh\^kZgZcdb YZi^Va[gZYhdbbZa^\]ZY# ™<€^``ZbZYi^acd\Zi!YZgZ[iZg" [³a\ZcYZ`VcWgj\ZhV[VgWZ_Yh" \^kZgZc^bdY‚c![#Z`h#eg^kViWgj\ af mobiltelefon eller modtagelse V[Wn\\ZbViZg^VaZgi^aeg^kViWgj\# Kilde: TL’s advokat Byrial Bjørst

1941


Det kan betale sig at stå på sin ret. Da bygningskonstruktør Peter Ørum Sørensen blev sat på halv tid på sit daværende arbejde og siden fyret, trådte TL til. Resultatet blev godt en halv million kroner i erstatning og manglende løn.

firmaet betale TL’s sagsomkostninger på 50.000 kr. Det er både Peter Ørum Sørensen og TL’s advokat Byrial Bjørst godt tilfredse med: ”Det er en stor sejr for vores medlem, og det blev en meget dyr sag for arbejdsgiveren,” siger Byrial Bjørst. 9jh`Vahi€e€Y^cgZi Ifølge Byrial Bjørst viser sagen, at man skal stå på sin ret, og at det kan svare sig, selv om man er 67 år. ”Sagen viser også, at man stadig kan opleve arbejdsgivere, der manipulerer virkeligheden og genererer mange sager, fordi de ikke vil acceptere de spilleregler, der gælder på arbejdsmarkedet, og ikke vil overholde aftaler,” siger Byrial Bjørst. Samme advarsel giver Peter Ørum Sørensen. ”Jeg har knoklet, også både weekender og nætter, og alligevel gør han dette over for mig. Bøje Nielsen er en ren en-

1942

gel i sammenligning med ham,” siger Peter Ørum Sørensen med henvisning til en berygtet byggematador fra 1980’erne - også fra Næstved-kanten. Hvad betyder de 493.000 kr. for dig? ”Det er mange penge, og de betyder meget, for jeg havde først planlagt at gå på pension som 70-årig, og derfor har vi måttet skrue mange ting ned.

Tidligere havde vi f.eks. to biler, men vi har måttet sælge den ene, så vi nu kun har én,” fortæller Peter Ørum Sørensen, som i dag er gået på pension med sin hustru. ”Jeg er glad for nu at kunne sætte mig hen og nyde mine gamle dage ved tanken om, at han er dømt,” siger Peter Ørum Sørensen med et veltilfreds smil.

HV\Zc`dgi ™>YZXZbWZg'%%,he³g\ZgYZc++"€g^\ZWn\\Z"d\egd_Z`iaZYZgEZiZg£gjb H³gZchZch^cX]Z[]dh9Vcidc6$H^C²hikZY!db]Vce€Zii^Yhejc`i`Vc \€cZY^i^Y#9ZV[iVaZgYd\^ciZi`dc`gZi!d\]Vc[dgih²iiZge€[jaYi^Y# ™:ib€cZYZ[iZgWa^kZgEZiZg£gjbH³gZchZchn\bZYbZc^c\^i^h#H€WZhajiiZg X]Z[Zc!ViEZiZg£gjbH³gZchZch`Vae€]Vaki^Yd\YZgbZY]Vaka³cbZYi^a" WV\Zk^g`ZcYZ`gV[i# ™BZcEZiZg£gjbH³gZchZchi€g[Vhie€!Vi]Vc]VgVaYg^\^cY\€ZiV[iVaZdb cZYhVii^Yd\WZYZgIA\€^cY^hV\Zc#9Zge€Wa^kZgEZiZg£gjbH³gZchZc[ngZi# ™IAk^cYZghV\Zc^Veg^a'%%.!YV9Vcidc6$HY³bbZhV[gZiiZci^aViWZiVaZ *)(#%%%`g#

1943


Viceberedskabschefens vejer 30 kilo med udstyr Ingeniørassistentens har 14 lommer Audiologiassistentens er lidt for varm Elinstallatørens er jævnt kedelig Fire sæt tøj på arbejde

Teknikeren #04 2009

Tekst: Morten Terp Foto: Jasper Carlberg

UNIkke FORMER 14

TL 9 0 å r

1945

1946


1947

1948


CVkc/ Thomas Emil Hammerum 6aYZg/ 38 år JYYVccZahZ/Brandmand/ambulancebehandler, København, 1998 6gWZ_YhhiZY/Egedal Kommune ?dWi^iZa/Viceberedskabschef =kVY`VcY^cjc^[dgb4 Frem for alt kan den beskytte mig mod de farer, der er på et skadested. Den er konstrueret til at beskytte mig mod meget kraftig varme og bygget af fire lag specialstof. :gYZcWZ]V\Za^\Vi]VkZe€4 Det vil være mere ubehageligt at være uden den… Og ja, den er faktisk behagelig. Der er plads til det meste. =kVYZgYZcWZYhiZYZiVa_Z4 Reflekserne. I forbindelse med færdselsuheld er trafikanterne som regel meget uopmærksomme. Uniformen skaber autoritet, og folk bliver generelt rolige, når vi kommer frem. To vigtige detaljer i jobbet som redningsmand. @Vc6AIkVh`ZhV[4 Hydraulikolie er svært at få af. =kVYZgYZck²ghiZeaZi!Yj]Vg[€Zie€4 Som ”gammel” ambulancemand i København/Frederiksberg har jeg nok haft det meste på tøjet. Brug evt. selv fantasien. =kdgbVc\ZadbbZg]VgYj4 Syv lommer til radioer, actioncards, røgdykkerhætte og meget mere. =kVYkZ_ZgYZc4BZYVaijYhing4 Dragten vejer omkring fire kilo. Dertil kommer forskelligt udstyr som hjelm, røgdykkerapparat, støvler, handsker, lygte, radioer mv. I alt små 30 kilo. Heldigvis er det sjældent, indsatslederen har behov for alt det udstyr. Det er dem, der går ind i ilden, der har brug for mest beskyttelse. Jeg bliver ude og bevarer overblikket. ;³aZgYjY^\hbVgi^YZc4 Mest stolt. Det er en drengedrøm for mange, som det var for mig selv. Da jeg endelig fik min egen, gik jeg da lidt rundt og kikkede mig i spejlet. Det er jeg dog stoppet med igen.

ANNO

Teknikeren #04 2009

1949

Brandinspektør Det er brandinspektøren, der leder og fordeler arbejdet under en brandslukning. Derfor skal hans uniform være genkendelig og udstråle myndighed. Den gule farve har været brandinspektørens farve i flere hundrede år. I 1949 havde brandinspektøren en guldstjerne på den forkromede hjelm og gule bånd på kanterne af den sorte uldjakke. Støvlerne var håndsyede af kalveskind, og de specielle spidsbukser blev brugt helt frem til 1955. FOTO: KØBENHAVNS BRANDVÆSENS MUSEUMSFORENING

16

TL 9 0 å r

1949

1950


CVkc/Benny Krogh 6aYZg/ 53 år JYYVccZahZ/ Landmålingstekniker, Horsens Tekniske Skole, 1977 6gWZ_YhhiZY/Rådgivende ingeniørfirma Grontmij | Carl Bro as, Glostrup ?dWi^iZa/ Ingeniørassistent =kVY`VcY^cjc^[dgb4 Den kan ses på lang afstand, når jeg laver opmåling på veje og gader og på jernbanen. Den er i fluorescerende farver som orange eller gul med refleksstriber på. Jeg bliver også set, når jeg går ind i en butik. Der kommer tit en kommentar som: ”Du bliver da ikke overset”. Derudover kan den holde regnvejret ude tre - fire timer. Derefter må jeg finde regntøjet frem, som er i de samme farver. =kVYZgYZcWZYhiZYZiVa_Z4 Brystlomme til mobiltelefonen, da jeg ellers ikke kan høre ringetonen i trafikken, selvom volumen er på det højeste. @Vc6AIkVh`ZhV[4 Ved normalvask: Nej. =kVYZgYZck²ghiZeaZi!Yj]Vg[€Zi på? Maling fra spraydåse. Når jeg markerer noget på vejen, kan jeg få maling på tøjet. =kdgbVc\ZadbbZg]VgYj4 13-14 stykker i den uniform med flest lommer. =kVYkZ_ZgYZc4BZYVaijYhing4 Jeg har aldrig vejet den. Uniformen, jeg bruger forår/efterår, er lidt lettere end et par cowboybukser med jakke. Af udstyr har jeg som oftest kun en tommestok og nogle markeringspenne. ;³aZgYjY^\hbVgi^YZc4 Nej, ikke i den, som jeg blev fotograferet i. Jeg har en vinteruniform, som er betydelig smartere i designet. Men man vil nok aldrig føle sig rigtig smart i den, da det er en sikkerhedsuniform, hvor farverne på forhånd er bestemt ud fra en norm. =k^hYj`jccZYZh^\cZY^cZ\Zcjc^[dgb!]kdgYVch`jaaZYZch€hZjY4 Det har jeg ikke tænkt på. Men det forrige svar viser, at det kun er en mindre del af designet, man kan få indflydelse på. Har du en sommeruniform? Jeg har shorts og t-shirt. Selv i shortsene er der en del lommer, som hænger uden på shortsene. Jeg har tre forskellige typer uniform. En til vinter, en til forår/efterår og en til sommer. Jeg har dem i både gul og orange.

1951

1952

17


CVkc/ Tine Nysum 6aYZg/29 år JYYVccZahZ/Audiologiassistent, Syddansk erhvervsskole, dimitterer august 2009 6gWZ_YhhiZY/ Gentofte Hospital ?dWi^iZa/Audiologiassistent =kVY`VcY^cjc^[dgb4 Ikke noget specielt. Den er lavet af ren bomuld. :gYZcWZ]V\Za^\Vi]VkZe€4 Ja, den er ganske behagelig. Om vinteren varmer den lidt, hvilket er rart, da vi godt kan have det lidt koldt her på hospitalet om vinteren. Hvorimod om sommeren, kan den være lidt træls. =kVYZgYZcWZYhiZYZiVa_Z4 Det er lommerne, hvor jeg har mine kuglepenne, nøgler osv. @Vc6AIkVh`ZhV[4 Nu vasker jeg ikke selv mine kitler, men de kommer da altid rene tilbage. =kVYZgYZck²ghiZeaZi!Yj]Vg[€Zie€4 Frugt ;³aZgYjY^\hbVgi^YZc4 Super smart ha, ha, ha... Der skal da ikke være nogen tvivl om, at jeg har det bedst i mit eget tøj. =k^hYj`jccZYZh^\cZY^cZ\Zcjc^[dgb! ]kdgYVch`jaaZYZch€hZjY4 Så skulle den være figursyet og med nogle pænere knapper end den, jeg går med til dagligt.

ANNO

Teknikeren #04 2009

1953

Høreapparat

Da transistoren i 1953 for første gang blev brugt i et høreapparat, gjorde det en enorm forskel for høreapparatbrugerne. Frem for at være tunge, uhåndterlige og dyre, var de pludselig mindre, mere effektive og billigere. Og batteriforbruget var langt mindre end i de tidligere store klodsede udgaver. Oticon T3, som kom på markedet i 1953, var et af Europas første høreapparater med transistorer. Oticon T3 blev også kaldt Model Jensen, da det var konstrueret af ingeniør Jensen. KILDE: OTICON FOTO: ERIKSHOLM COLLECTION

18

TL 9 0 å r

1953

1954


CVkc/ Helmer Hansen 6aYZg/ 56 år JYYVccZahZ/ Elinstallatør, 1977 6gWZ_YhhiZY/ Eltel Networks ?dWi^iZa/Elinstallatør =kVY`VcY^cjc^[dgb4 Det er almindeligt arbejdstøj af bomuld og polyester. :gYZcWZ]V\Za^\Vi]VkZe€4 Det er rimeligt. =kVYZgYZcWZYhiZYZiVa_Z4 Der er ikke nogen. @Vc6AIkVh`ZhV[4 Nej, ikke olie, maling og den slags. Men almindeligt snavs kan vaskes af. =kdgbVc\ZadbbZg]VgYj4 Syv =kVYkZ_ZgYZc4BZYVaijYhing4 Cirka to kilo. ;³aZgYjY^\hbVgi^YZc4 Nej

1955

1956

19


;DG8: IZX]cdad\n

Teknikeren #04 2009

;DG8:IZX]cdad\nZgZcbVc\Z" h^YZik^g`hdb]ZY!hdbZgV``gZ" Y^iZgZiV[9VcV`YZicVi^dcVaZ V``gZY^iZg^c\dg\Vci^aVijY[³gZ adkea^\i^\Zi^ahnc^WaVcYiVcYZi [dganhiZahZheVg`Zg!hk³bbZ]VaaZgd\`Vh^cdZg# K^g`hdb]ZYZcdbhViiZ [dg.%*b^aa^dcZg`gdcZg ^'%%-d\WZh`²[i^\Zg &#'&+bZYVgWZ_YZgZ#

20

TL 9 0 å r

1957

1958


Tager man en tur i et pariserhjul, er der en god chance for, at det er Anders Møller Hansen, som har sagt god for sikkerheden. Som teknisk inspektør hos FORCE Technology kigger han blandt andet omrejsende forlystelsesparker efter i sømmene. Teknikeren tog med på inspektion hos Nordisk Tivolipark.

En sikker tur Tekst: Brian Stræde Foto: Kåre Viemose

1959

1960


Teknikeren #04 2009

Ç?VbZc!]Z_;adgVÇ Anders Møller Hansen rækker en hånd ned til den trinde bassethund i fletkurven. Den løfter dovent hovedet, så han kan komme til at klø den bag øret. Selv om han er her som kontrollant, bliver Anders Møller Hansen modtaget som en ven, der har været bortrejst for længe, da han træder ind i den store, sølvfarvede husvogn. Der er god stemning, kaffe på kanden og røde Prince på voksdugen i den mobile lejlighed. ”Nå, hvad skal vi kigge på i dag,” spørger han pladsformanden hos Nordisk Tivolipark, Benny Robertsson, som tæller på fingrene og med rusten stemme remser de forlystelser op, som skal have et tjek i løbet af dagen. Anders Møller Hansen trækker sin lille, sorte notesbog frem fra inderlommen og noterer, inden de sammen træder ud i den lille by af kulørte lamper og airbrush-graffiti i pangfarver, som er skudt op på markedspladsen i Ribe. Anders Møller Hansen er teknisk inspektør for det akkrediterede inspekti-

22

TL 9 0 å r

1961

onsfirma FORCE Technology – et job, som blandt andet består i at tage rundt og sikkerhedsgodkende landets forlystelsesparker. Tivolierne er lovmæssigt forpligtet til at få synet hver enkelt forlystelse hvert år, så når en synsperiode er ved at løbe ud, ringer de efter Anders Møller Hansen eller en af hans kolleger. ”Generelt er folk åbenhjertige og glade for, at man kommer. Tivolierne er interesserede i at få papirer uden anmærkninger, så derfor er de oftest meget samarbejdsvillige,” siger Anders Møller Hansen. Disney Traum Reisen ”Vi skal have power på den,” siger Ivan og tænder på en kontakt, så de gule, blå og røde lamper i loftet oplyser togbanen Disney Traum Reisen i blinkende bølger. Anders Møller Hansen går rundt og kigger undersøgende på de små dekorative vogne, rykker lidt i brandbilens rat og lader fingrene løbe over svanevognens sider. Han tjekker, at der ikke

er steder, hvor små barnefingre kan komme i klemme. ”Skal vi køre en tur, Ivan?” spørger han. Toget sætter i gang, og Anders Møller Hansen følger toget med øjnene, mens han lytter efter mislyde. Alt er som det skal være på Disney-toget. Når Anders Møller Hansen undersøger forlystelserne, har han hele tiden tanke på, hvordan publikum kan tænkes at opføre sig, når de prøver dem. ”Vores opgave er at forsøge at forudse det uforudselige, og derfor må vi nogle gange lægge ryg til, at folk anklager os for at se spøgelser. Men det er et spændende og udfordrende arbejde,” forklarer han. 7Z``ZhGVY^dWVcZ Anders Møller Hansen er gået videre til den næste forlystelse, Bekkes Radiobane. Med fjedrende skridt går han rundt og mærker efter, om de jernplader, der ligger som underlag langs banens kant, er stabile. Øjnene løber undersøgende langs tagkonstruktionen, inden han gi-

1962


Blå bog 6cYZghB³aaZg=VchZc ™IZ`c^h`^cheZ`i³g]dh ;DG8:IZX]cdad\n# ™6chVi]dh9VciZhi[gV&.-*# >&..&[jh^dcZgZYZk^g`hdb]ZYZc bZY;DG8:IZX]cdad\n# ™=Vgi^Ya^\ZgZVgWZ_YZi ^he^aaZVjidbViWgVcX]Zc# ™JYYVccZigVY^dbZ`Vc^`Zg^&.,%# ™*.€g# ™7dg^7gVbb^c\bZY h^c`dcZIdkZ#

Nordisk Tivoliparks indehavere, Lars Winther og Henriette Ohlsen, bladrer gennem de mange papirer, som følger hver forlystelse.

Charlie har været i Nordisk Tivolipark i 28 år og guider hjemmevant Anders Møller Hansen rundt.

ver sig til at kigge nærmere på de lilla radiobiler. Den lille sorte notesbog kommer frem fra inderlommen. På to af vognene mangler der ”airbags” – en slags plasticpuder på rattet, som afbøder slaget, når vognene brager ind i hinanden. I en af vognene er der også en sele for lidt. Anders Møller Hansen har arbejdet med sikkerhedsgodkendelse af forlystelsesparker i 15 år, og det kommer ham til gode. Mange af forlystelserne har han godkendt flere år i træk. ”Erfaring er meget afgørende. Det betyder, at man kan gå målrettet efter at tjekke det, som har betydning. Man kan gå til opgaven med en anden sindsro, for man ved, hvad det drejer sig om. Hvis man er ny i faget, er man nødt til at holde sig til den tjekliste, som vi har for hver forlystelsestype,” forklarer han. Bjh^`:`hegZhhZc Vinden kaster bidende støvregn rundt på pladsen og gør fingrene røde på de polske og rumænske arbejdere, som bakser med at få forlystelserne færdi-

1963

ge. Anders Møller Hansen er gået videre til dagens sidste opgave, Musik Expressen. Den fine gamle trækarrusel har givet børn og forældre kildren i maven, siden den blev taget i brug i Tyskland i 1950’erne. Alpemotiverne på gondolvognene er intakte, men på panelerne er malingen begyndt at skalle af. Da der er tale om en typisk træforlystelse, kigger Anders Møller Hansen efter råd og svamp. Han tjekker også gondolvognene efter, og selv om banen bærer præg af almindelig slitage, er inspektøren tilfreds. Når Anders Møller Hansen har sat sin underskrift på en synsrapport, åbner tivolierne med god samvittighed forlystelsen for publikum. Hans vurdering har altså afgørende betydning for gæsternes sikkerhed, og det er et ansvar, man skal være klar til at tage på sig. ”Man ved, det følger med, men det kan da være svært ikke at tage arbejdet med hjem og tænke videre over det. Jeg har været udsat for, at der ske-

1964

te en voldsom ulykke på en forlystelse, jeg havde synet, og selv om det var et hændeligt uheld, så tog det noget tid at komme over. Jeg gik længe og tænkte på, om noget kunne have været lavet anderledes. Så det kræver nok en speciel psyke at have det her job,” siger Anders Møller Hansen. <dY`ZcYii^aWgj\ I den store sølvgrå husvogn har tivoliindehaver Henriette Ohlsen fundet synsmapperne frem. Anders Møller Hansen sætter sig ved voksdugen og begynder at udfylde papirerne. Han tjekker sine noter i den lille sorte bog. Kun radiobanen får enkelte bemærkninger, og Anders Møller Hansen kender Nordisk Tivolipark godt nok til at vide, at de vogne, der ikke var helt i orden, bliver fikset, før de får tivoligæster bag rattet. Han fisker sine stempler frem fra tasken, og det sorte mærke, som han efterlader på hver side af rapporten, fortæller, at forlystelserne er godkendt til offentlig brug.

1965

23


Økonomisk krise giver Fødevarestyrelsen

øretæver Mange fødevarevirksomheder og slagterier betaler ikke for deres tilsyn. Det kostede sidste år Fødevarestyrelsen 8,7 millioner kroner. En helt urimelig udgift, mener flere politikere.

Tekst: Morten Terp Når en fødevarevirksomhed får en sur smiley, skal de selv betale for det efterfølgende tilsyn. Desværre er langt fra alle virksomhedsejere lige gode til at få betalt regningerne, og det kostede sidste år Fødevarestyrelsen 8,7 millioner kroner i tab på ubetalte gebyrer. Det er 6,2 millioner kroner mere end afsat. Tabet efter de ubetalte gebyrer skal Fødevarestyrelsen selv dække, og det er uacceptabelt, mener Per Clausen (Ø) fra Folketingets Fødevareudvalg. ”Det er helt urimeligt. Jeg vil derfor stille spørgsmål til ministeren i sagen.

Jeg vil spørge ministeren, om hun mener, at dette er rimeligt og om hvordan hun vil sikre, at dette ikke går ud over kvaliteten og omfanget af tilsynsarbejdet,” siger Per Clausen. Også hos socialdemokraterne finder man det mærkeligt, at det er Fødevarestyrelsen selv, der skal dække tabet. ”Det er noget underligt noget. Medarbejderne har jo udført et arbejde, som de så ikke bliver betalt for. Det er i mine øjne urimeligt at straffe dem for det,” siger Bjarne Laustsen (S), ligeledes medlem af Folketingets Fødevareudvalg. Han vil også stille spørgsmål til ministeren. Bjarne Laustsen kaldte i

39 fyret efter underskud

Teknikeren #04 2009

>bVgih[ngZYZ;³YZkVgZhingZahZc(.VchViiZ!Z[iZgVik²gZ`dbbZijYbZYZijcYZgh`jYe€'+!,b^aa^dcZg`gdcZg^'%%-#ÇK^]VgVchViÓZgZeZghdcZg!ZcYk^]VgWZk^aa^c\i^a!k^]VgiVWieZc\Ze€k^g`hdb]ZYZgd\dkZg\Vc\Zci^aZicniWZk^aa^c\hhnhiZb ]Vgk²gZikVch`Za^\iVi]€cYiZgZ!jYiVaiZVYb^c^higZgZcYZY^gZ`i³g[dg;³YZkVgZhingZahZc!:hWZc:\ZYZGVhbjhhZc!^[dgW^cYZahZbZY[ng^c\ZgcZ#

24

TL 9 0 å r

1966

marts fødevareminister Eva Kjær Hansen (V) i samråd på grund af et massivt underskud på 26,7 millioner kroner i Fødevarestyrelsen sidste år. Underskuddet betød, at 39 ansatte blev fyret. :c\gdiZh`h^ijVi^dc Hos Teknisk Landsforbund er man fortørnet over, at det store tab går ud over fødevarekontrollørernes arbejde. Værst selvfølgelig, når det udmønter sig i fyringer, men også fordi det bliver mindre tid til det, det handler om: fødevaresikkerheden. ”Det er grotesk, at medarbejderne i Fødevarestyrelsen mister deres job på den her baggrund. Det kan jo ikke være rigtigt, at fødevaresikkerheden skal afhænge af konjunkturer. Man skærer jo heller ikke ned på politiets budget, fordi folk ikke betaler deres bøder,” siger Gita Grüning, formand for Teknisk Landsforbund. I Fødevarestyrelsen havde man på forhånd sat 2,5 millioner kroner af til at dække tab på ubetalte gebyrer, men virkeligheden viste sig langt værre end spået. 8,7 millioner kroner lød det endelig tab på. ”Det er drønærgerligt at tabe de

1967


FOTO: FOLKETINGET

Fødevarestyrelsen skal selv dække deres tab, hvis det står til fødevareminister Eva Kjer Hansen (V).

Tre skarpe til fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) penge. Tabet skyldes formentlig den økonomiske krise. En masse små virksomheder er skudt op under højkonjunkturen, og nu har de svært ved at få det til at løbe rundt,” siger Esben Egede Rasmussen, administrerende direktør for Fødevarestyrelsen. 9²``ZghZakiVW I første omgang bliver tabet dækket af Fødevarestyrelsen selv, men Esben Egede Rasmussen afviser ikke, at der kan blive brug for flere penge, hvis de ekstraordinære store tab fortsætter. ”Det er beløb ikke uden betydning, og vi tager det op, når vi skal lave en bevillingsanalyse med Finansministeriet,” siger Esben Egede Rasmussen. Der bliver ikke skåret i politiets bevillinger, hvis folk ikke betaler deres bøder. Hvorfor er det så rimeligt, at I selv skal dække tab, når virksomheder ikke betaler deres gebyrer? ”Det er som udgangspunkt sundt nok, at en virksomhed har et ansvar for økonomien. Det er vores medarbejdere, der ved, hvor meget tid der bruges på de enkelte tilsyn, så det er naturligt nok, at vi har ansvaret,” forklarer Esben Egede Rasmussen.

1968

=kVYhncZhb^c^hiZgZcdb!Vi;³YZkVgZhingZahZchZakh`Va Y²``Zh€hidgiZiiVW49Zik^ahkVgZi^a!Vieda^i^ZihZakh`jaaZ Y²``ZiVWZi!c€g[da`^``ZWZiVaZgYZgZhW³YZg# ”Fødevarestyrelsens kontrolbesøg er en ydelse, som virksomhederne betaler for. Og Fødevarestyrelsen budgetterer også med, at der er virksomheder, som ikke kan betale, hvis de f.eks. går konkurs eller andet. I år er det beløb desværre ekstraordinært højt, og det skal findes andre steder i styrelsen. Men besparelserne kommer ikke til at gå ud over fødevaresikkerheden. I øvrigt ryger bøder som politiet udskriver i statskassen.” =kVYbZcZgb^c^hiZgZcdb!Vi[³YZkVgZh^``Zg]ZYZce€YZccZ b€YZ^V[]²c\ZgV[`dc_jc`ijgZg4-!,b^aa^dcZg`gdcZghkVgZgi^a g^\i^\bVc\Z[³YZkVgZ`dcigdaaVciZg# ”Fødevarestyrelsen påpeger selv, at deres indtægtstab først og fremmest er et styringsmæssigt problem. Når en virksomhed lukker, skal der ikke længere udføres kontrol det pågældende sted. Derfor har det konstaterede tab og fødevaresikkerhed ikke noget med hinanden af gøre.” =kVYk^ab^c^hiZgZc\³gZ[dgVih^`gZ[³YZkVgZh^``Zg]ZYZc jVchZi`dc_jc`ijgZg4 ”Fødevaresikkerheden er ikke i fare – der er ikke en sammenhæng mellem tab på indtægtssiden og sikkerheden. Fødevarestyrelsen vil i år få gennemført en bevillingsanalyse, som vil medføre et bedre styringsgrundlag i Fødevarestyrelsen og en større robusthed overfor konjunkturudsving.”

1969


Hver måned sætter Teknikeren fokus på en branche. Hvordan ser fremtiden ud og hvor ligger udfordringerne? Denne gang: PLASTINDUSTRIEN

S W O

[MEDLEM]

T

Karen Anker Nielsen Teknisk designer på Coloplast Ansvarlig for at virksomhedens tekniske tegninger er gennemarbejdede og forståelige. 32 år Snekkersten

STYRKER: Strengths ™Hi²g`e€VkVcXZgZYZ eaVhiegdYj`iZgi^a\dYZ priser ™HidgZ`hedgid\YZgbZY hidg`dc`jggZcXZ`gV[i ™K^g`hdb]ZYZgbZY global førerposition

=k^a`Zhi³ggZ[dgVcYg^c\ZgZgYZgh`Zi^cYZc[dgY^i [V\d\Y^i_dWYZhZcZhiZ€g4 E€b^cVgWZ_YheaVYhZgYZgh`ZihidgZ[dgVcYg^c\Zg!hdbe€k^g`Zgb^\#8dadeaVhiZgkd`hZi!WaZkZi^ciZgcVi^dcVa!d\ZchidgYZaV[egdYj`i^dcZcZgÓniiZii^ajYaVcYZi#9ZiZgZcjY[dgYg^c\!d\^h²g`dbbjc^`Vi^dcZcZgWaZkZi VcYZgaZYZh#;³g\^`_Z\jY^egdYj`i^dcZcd\iVaiZbZYZc`daaZ\V!c€g_Z\ h`jaaZdeYViZgZZciZ\c^c\V[ZiegdYj`iZaaZgZihin``Zk²g`i³_#CjiVaZg _Z\ine^h`bZYZcbZaaZbbVcY^b€h`ZJH6ZaaZg@^cVk^VbV^ad\iZaZ[dc# 9ZgZg`jaijg[dgh`ZaaZ!d\VaiiV\Zga²c\ZgZi^Y#9ZgZgd\h€cnZ`gVki^a! ]kdgYVc_Z\jY[dgbZg!hingZgd\Vg`^kZgZgiZ\c^c\Zg#K^Wgj\ZgÓZgZd\ bZgZ VkVcXZgZYZ iZ\cZegd\gVbbZg# 9Zi ]Vg `g²kZi de\gVYZg^c\ d\ `jghZg#

SVAGHEDER: Weaknesses ™EaVhide[ViiZh^``Zhdb b^a_³"d\`a^bVkZca^\i ™=³_idb`dhic^c\hc^kZVj

MULIGHEDER: Opportunities ™<ZcZgZai]³_i `dbeZiZcXZc^kZVj ]dhbZYVgWZ_YZgcZ ™=³_ÓZ`h^W^a^iZid\ omstillingsparathed

=kdghZgYjYZhi³ghiZjY[dgYg^c\Zg4 TRUSLER: Threats ™ NYZga^\ZgZcZYh`²g^c-

F³ghVY_Z\^Zcb^cYgZV[YZa^c\!]kdg_Z\`ZcYiZVaicZY ^ YZiVa_Zc# Cj Zg ÓZgZ V[YZa^c\Zg ha€Zi hVbbZc# ?Z\ ]Vg [€Zi ÓZgZ `daaZ\VZg d\ hi³ggZ `dciV`iÓVYZ jYVYi^a# ?dWWZi Zg WaZkZi bZgZ Vah^Y^\id\he²cYZcYZ!bZcd\h€bZgZjY[dgYgZcYZ# :c\Vc\ ^bZaaZb `jccZ _Z\ \dYi³ch`ZYZ\dYZ\VbaZYV\Zi^aWV\Z! ]kdgYZikVgZc`aZgZVih²iiZh^\cZYd\ eVhhZh^iVgWZ_YZ#9Zi`jccZk²gZgVgibZY a^Yi gd e€# BZc YZi Zg c³YkZcY^\i Vi k²gZ €WZc d\hZbja^\]ZYZgcZ^YZ[dgVcYg^c\Zg!YZg`dbbZg#

Teknikeren #03 2009

\Zgd\jYÓnic^c\Zg ™BVc\Zae€^h²g [V\a²giZ!iZ`c^`ZgZ d\^c\Zc^³gZg#

TL-MEDLEMMERI PLASTINDUSTRIEN Teknisk Landsforbund har i alt 631 medlemmer beskæftiget i plastindustrien. De største faggrupper er tekniske designere (218), maskinog produktionsteknologer (159), procesteknologer, kvalitets- og måleteknikere (59) samt IT- og elektronikteknologer (46).

26

TL 9 0 å r

1970

1971


Tekst: Marie Preisler

Foto: Jasper Carlberg

=kdgYVck^aYj`VgV`iZg^hZgZ plastindustrien lige nu?

[EKSPERT] Peter Skov Administrerende direktør i brancheforeningen Plastindustrien i Danmark Cand.jur. 61 år Trørød ved København

>cYjhig^ZcZg\dYi^abVc\Z[dgh`Zaa^\Zi^c\/K^Zghi²g`Ze€aZ\Zi³_"bZYAZ\dhdbYZc]ZaihidgZegdYjXZci# >cYZc[dgbZY^X^ch`jYhingZg8dadeaVhid\JcdbZY^XVa ]Zai^[gdci#@kVa^iZiheaVhiZbWVaaV\ZZgZck^\i^\egdYj`i\gjeeZ#9ZihVbbZZgg³gd\VcYgZeaVhiegdYj`iZg i^aWn\\ZWgVcX]Zc#>VaiX^g`V*%%k^g`hdb]ZYZgbZY dkZg((#%%%VchViiZ# K²`hi]Vgk²gZi`dYZdgYZih^YZc&.,%#HdbgZhiZc V[^cYjhig^Zc]Vgk^\gVYk^higZYjXZgZiVciVaaZiV[VchViiZhdb[³a\ZV[Z[[Z`i^k^hZg^c\Zgd\jYÓnic^c\V[ egdYj`i^dci^ajYaVcYZi#:cYZaZgdjihdjgXZiYZhZcZhiZ[Zb"hnk€g!bZccjk^ak^cd`hZYZciZcYZchÓVYZ jY#9ZiZgYd\ZiegdWaZb!ViYZgbVc\aZgVgWZ_Yh`gV[i bZYYZgZiiZ`kVa^Ò`Vi^dcZg#>h²g[V\a²giZ!iZ`c^`ZgZ d\^c\Zc^³gZg#

=kdg`dbbZgk^i^a at se de største forandringer? 9Zc\adWVaZ`g^hZ\^kZghidgZ[ng^c\hgjcYZgÄ^h²gZg bVg`ZYZi[dgWn\\ZegdYj`iZg[jaYhi²cY^\YnW[gdhhZci# 9ZiZg^``Zjh²YkVca^\i!Vi]kZgigZY_ZbZYVgWZ_YZgWa^kZgdehV\i#9ZgYZaZgk^h`²WcZbZY]ZaZ^cYjhig^Zc# @jcYZgcZi³kZg# 9ZihidgZ`a^bV[d`jhk^ad\h€\^kZ²cYg^c\Zg#;V`i^h` k^aYZihing`ZVckZcYZahZcV[eaVhi#EaVhik^aVÓ³hZaVc\i bZgZ8%'"ijc\ZbViZg^VaZghdbhi€a!WZidcd\Vajb^c^jb^Vai[gVWgdZgd\Wn\c^c\Zgi^aÓnd\W^aZg#D\YVch`Z eaVhik^g`hdb]ZYZghi€ghi²g`ihdbegdYjXZciZgV[eaVhig³gbZY]³_^hdaZg^c\hZkcZ!]k^a`ZiheVgZgZcZg\^i^a dekVgbc^c\d\V[`³a^c\# 9ZiZgYd\ZchidgjY[dgYg^c\Vi²cYgZe€de[ViiZahZcV[eaVhihdbZchidgb^a_³hncYZg#D\h€h`Vak^[dgih²iiZjY[Vhc^c\ZcV[hjcY]ZYhh`VYZa^\Zi^ah²ic^c\hhid[[Zg^Wa³YekX"eaVhi#

1972

1973

27


Tekst: Jesper Himmelstrup

Skal det her i smüt brÌndbart? Vandpistoler med lys i, løbesko med lysdioder og plastiklegetøj fra McDonalds. Tonsvis af elektronikaffald ender hvert ür i den forkerte container pü genbrugsstationen pü grund af dovenskab og uvidenhed. Konsekvensen er tungmetaller i undergrunden.

Teknikeren #04 2009

Rigtig mange danskere besøger med mellemrum den lokale genbrugsstation for at skille sig af med gamle møbler, aviser, tomme ďŹ&#x201A;asker og haveaffald. Det er der sĂĽmĂŚnd ikke noget odiøst i. Mere alarmerende bliver det, nĂĽr traileren bliver fyldt op med sorte sĂŚkke med affald fra lofter, ďŹ&#x201A;yttekasser og ikke mindst børnevĂŚrelser. Civilingeniør Peter Madsen fra renovationsselskabet Reno Djurs pĂĽ Jyllands nĂŚsespids er en af dem,

28

TL 9 0 ĂĽ r

der i efterĂĽret tog initiativ til en kortlĂŚgning af affaldet i de sorte sĂŚkke. Og resultatet var nedslĂĽende. For et to-dages tjek pĂĽ ni genbrugsstationer i omrĂĽdet viste, at 80 procent af de sĂŚkke, man tog op, var fejlsorterede i en eller anden grad. ;naYibZYZaZ`igdc^` â&#x20AC;?De var fyldt med elektronik; elektronisk legetøj som smĂĽ fjernstyrede

>c\Zc`ZcYZgdb[Vc\Zi

K²`bZYijc\bZiVaaZg

9ZgZ`h^hiZgZg^``Zcd\ZchVbaZide\ÂłgZahZdkZg!]kdgbZ\ZiZaZ`igdc^`V[[VaY! YZg]kZgiÂ&#x20AC;gZcYZg^h`gVaYZheVcYZcd\ i^a[dgWg²cY^c\!deanhZgB^a_ÂłhingZahZc ?dgY6[[VaY!YZgZgYZcÂłkZghiZbncY^\]ZYeÂ&#x20AC;dbgÂ&#x20AC;YZi#

:JkZYid\^'%%+ZiY^gZ`i^k!YZgWZinYZg! VicniZaZ`ig^h`d\ZaZ`igdc^h`jYhing^``Z a²c\ZgZbÂ&#x20AC;^cYZ]daYZ]kZg`ZcXVYb^jb! WanZaaZg`k^`hÂłak#BZcbZ\ZiV[YZiV[[VaY! YZghb^YZhjY!ZgYZhk²ggZ[gV[Âłg'%%+! hÂ&#x20AC;YZgZg\dY\gjcYi^aVihdgiZgZV[[VaYZi#

1974

1975


biler, dukken som kan snakke, vandpistolen med lys i, bamser med lys i øjnene og plastiklegetøj fra McDonalds. Når batteriet er løbet tør, så tænker folk ikke over det, og så ryger det direkte i skraldespanden,” siger Peter Madsen. Han understreger, at det ofte ikke er med vilje, at elektronikken ryger af sted til forbrænding. Det er simpelthen, fordi vi ikke tænker over det. ”Der kom på et tidspunkt en mand, som havde tømt det værelse, hvor hans søn, der nu var flyttet hjemmefra, havde boet. Han havde bare stoppet det hele ned i en sort sæk, og da vi så kom og sagde; Jamen, lad os se, hvad der er i den, så begyndte sækken at sige sådan nogle underlige rum-lyde. Der lå altså et stykke legetøj, der stadig var batteri i. Han anede det ikke,” fortæller Peter Madsen. Løbesko med lysdioder i, kuglepenne med radio og lykønskningskort, der kan spille fødselsdagssange. I brugsform er der ingen problemer med dem. Det er først, når tingene bliver til affald, at de bliver problematiske. For de elektroniske dingenoter er ofte fyldt med cadmium, kviksølv og ikke mindst bly, der tidligere blev brugt meget til at lodde på printpladerne. Kviksølv og bly kan især påvirke nervesystemet, mens cadmium kan ødelægge nyrer og knogler. I store doser kan de gøre stor skade på mennesker. @dcZc[€gh`naYZc En af dem, der for alvor kender vores udsmidningsmønstre, er Claus Petersen fra det private selskab Econet, der rådgiver renovationsselskaber, kommuner og Miljøstyrelsen i spørgsmål om affald og genbrug. Han har flere gange været ude at dissekere skraldesække fra opgange, rækkehuse og parcelhuskvarterer, og har på den baggrund lavet analyser af vores affald. Han genkender tydeligt billedet fra Reno Djurs fra andre genbrugsstationer i landet. ”Man kan ofte se folk, der går en smule duknakkede rundt på genbrugsstationen med sækkene – det gælder jo om ikke at få sækkene til at rasle, så man

1976

kan høre, hvad der er i dem. En gang imellem får konen også skylden for at have pakket sækken - det er i hvert fald den undskyldning, vi ofte hører,” fortæller Claus Petersen, der dog understreger, at vi danskere generelt er gode til at sortere vores affald sammenlignet med andre nationer. Som konsekvens af dette har mange genbrugsstationer indført regler om, at kun klare, gennemsigtige plastsække må smides i småt brændbart. Og denne - i sammenhængen lidt banale - løsning synes allerede at betyde en hel del for vores affaldsrutiner. ”Det har allerede vist sig at have en gunstig indvirkning, når folk ikke kan skjule deres affald,” siger Claus Petersen. Og Peter Madsen fra Reno Djurs giver ham ret. ”Det kan i hvert fald virke præventivt over for dem, som godt ved, at deres affald ikke skal i småt brandbart,” siger han. @g²kZgZc]daYc^c\h²cYg^c\ Claus Petersen fra Econet peger på, at det kræver både en holdnings- og en adfærdsændring, hvis vi skal komme problemet til livs. ”Folk tilrettelægger deres rutiner, så de ikke skal sortere 20 steder på genbrugsstationen. Og så siger de til sig selv: ”Det var ikke lige den her uge, vi fik sorteret. Det gør vi i næste uge i stedet.” Den karakteristik genkender Peter Madsen fra Reno Djurs. ”Problemet med det skjulte elektronik i legetøj er, at det er nemt at smide i skraldespanden. Står man med et fjernsyn, ved man godt, hvor det skal hen – det er alle småtingene, der er problemet, og dem har vi rigtig mange af,” siger han.

Kulørte kuber sorterer affald læs næste side

1977

29


Kulørte kuber sorterer affaldet FOTO: HELLE PEDERSEN

Farverige kuber skal gøre det nemmere for aalborgenserne at skille sig af med deres skrald på den rigtige måde. Driftslederassistent Helle Pedersen står bag forsøget.

Hvis du i øjeblikket kører en tur i den gamle Sejlflod Kommune, som nu hører under Aalborg Kommune, vil du flere steder støde på en sand palet af kuber i alskens farver. Kuberne har renovationsvæsenet sat op for at gør det nemmere for ålborgensere at skille sig af med deres affald. ”Vi har lige lavet et nyt tiltag med små, gule kuber til batterier/mobiltelefoner, blå kuber til småt jern og hvide små kuber til småt elektronik som strømfordelere og den elektriske tandbørste, ” fortæller driftslederassistent Helle Pedersen. Som driftslederassistent er det hendes opgave at sørge for at lede og fordele arbejdet til de omkring 120-130 mand, der kører skraldebiler, henter storskrald, transporterer farligt affald fra virksomheder og sørger for kørslen til genbrugsstationerne. Helle Pedersen kender derfor særdeles godt til problematikken omkring

elektronikaffald, der ender i småt brændbart. ”Det kan egentlig undre lidt, for det er jo nemt nok at forholde sig til. Alt med en ledning er elektronikaffald, og derfor skal det sorteres for sig, ” siger hun. ;VgkZgZgZchjXXZh Derfor har Aalborg Kommune - udover de nye, farvede kuber - med billeder forsøgt at illustrere, hvor det farlige affald skal hen. Og det er en stor succes. ”Erfaringerne viser, at hvis vi sætter noget op med billeder, så virker det. Så er folk bedre til at sortere deres affald,” understreger Helle Pedersen. Samtidig har renovationsvæsenet videreført ’farvepolitikken’ fra kuberne til genbrugsstationerne for at gøre genkendelsen større – og dermed gøre det nemmere og mere bekvemt for alle at skille sig af med affaldet. ”Som udgangspunkt er folk gode til

ANNO

Teknikeren #04 2009

1978

30

1978

at sortere. Og størstedelen forsøger også at pakke efter det, inden de kommer ned på genbrugsstationen. Problemerne opstår f.eks., når de kommer herned i myldretiden søndag formiddag: Så forsvinder den gode hensigt,” lyder det fra Helle Pedersen.

=ZaaZEZYZghZc 6aYZg/44 år ?dW/ Driftslederassistent i Renovationsvæsenet i Aalborg Kommune JYYVccZahZ/ Laborant, 1985 – omskolet på grund af en arbejdsskade

Miljøbevidstheden blomstrer

Affaldet hober sig op, og der er ikke plads til nye lossepladser. Det sætter sammen med energikrisen i begyndelsen af 1970’erne gang i bygningen af flere affaldsforbrændingsanlæg,

TL 9 0 å r

Farvede kuber, der gør det nemt at se, hvor affaldet skal hen, er en stor succes i Aalborg.

hvor affaldet ender som fjernvarme. Samtidig fører en blomstrende miljøbevidsthed og danskernes fokus på resursespild i 1978 til en lov om genbrug af papir og flasker.

1979


LANDET RUNDT TL Sjælland, Ringsted JOBSØGNING Lær metoder der vækker arbejdsgivers interesse Se mere på side 35

TL Nord, Aalborg

TL Østjylland, Århus BESØG NRGi Hør om energioptimering og om hvad der rører sig i branchen Se mere på side 33

TL MidtVest Herning TL SjælTL Sjælland, Hillerød land Hill-

TL SydØst Vejle TL SydVest Esbjerg TL Fyn, Odense

TL København LEDIG OG HVAD SÅ? Lær at tackle uvante problemer i forbindelse med ledighed Se mere på side 36


Redigeret af Birte Drejer

jazz

videndeling

rådgivning

RIVERBOAT JAZZFESTIVAL I SILKEBORG TL MidtVest, Herning Se side 33

VIDENDELING OG LÆRING TL SydVest, Esbjerg Se side 34

PFA RÅDGIVNING TL Sjælland, Hillerød Se side 35

26.06.09

12.08.09

29.09.09

90 ÅRS JUBILÆUM TL fylder 90 år i år. TL Nord, Aalborg vil festligholde jubilæet som et familiearrangement. Læs mere på vores hjemmeside. Husk du er velkommen til at tage familien med. Tid og sted: Den 26. juni 2009 kl. 14.30–17.30 hos TL Nord, Aalborg, Ølgodvej 7, 9220 Aalborg Øst.

OPSAGT, OG HVA’ SÅ? Gentagelse af arrangement den 7. juli. Se indhold nederst i forrige spalte. Tid og sted: Den 12. august kl. 17–19 hos TL Nord, Aalborg. Tilmelding: Senest den 7. august på ”Mit TL” eller www.tlnord.dk

STRATEGI FOR DIN FREMTID Kursets mål er, at du får fastlagt en overordnet strategi for fremtiden og at du anvender viden fra kurset i planlægning af din jobsøgning. Tid og sted: Den 29. september 2009 kl. 9–16 hos TL Nord, Aalborg. Pris: Ikke medlemmer 500 kr. Tilmelding: Senest den 15. september på ”Mit TL” eller www.tlnord.dk

TL Nord, Aalborg

07.07.09

Teknikeren #04 2009

OPSAGT, OG HVA’ SÅ? Krisen rammer også teknikere, og derfor inviterer vi til fyraftensmøder, hvor dagsordenen er opsigelse. Er du opsagt eller forventer du at blive det, giver fyraftensmødet dig svar på mange af dine spørgsmål, såvel faglige som a-kassemæssige. Tid og sted: Den 7. juli kl. 17–19 hos TL Nord, Aalborg. Tilmelding: Senest den 3. juli på ”Mit TL” eller www. tlnord.dk

32

22.08.09

BANGSBO FORT OG PALMESTRANDEN Kør selv tur til Frederikshavn. Madpakke/ picnickurv og drikkevarer bedes medbragt. Først rundvisning i Bangsbo Fort og museumsbunkere. Alle entréer er betalt. Vi følges ad til palmestranden, ishuset, Nordre Strandvej 22, hvor vi spiser vores mad. Målgruppe: TL medlemmer med ledsager. Tid og sted: Den 22. august kl. 10- ? Pris: 25 kr. pr. deltager.Tilmelding: Senest den 7. august på ”Mit TL” eller www.tlnord.dk

07.10.09

JOBSØGNING Det kræver fokus, strategi og vedholdenhed at søge nyt job. Kursets formål er at øge dine muligheder for at komme i arbejde. Lær at opstille et CV og skrive en god ansøgning Tid og sted: Den 7.oktober 2009 kl. 9–16 hos TL Nord, Aalborg. Pris: Ikke medlemmer 500 kr. Tilmelding: Senest den 23. september på ”Mit TL” eller www.tlnord.dk


TL Østjylland, Århus 26.06.09

90 ÅRS FØDSELSDAG TL fylder 90 år den 26. juni. Det vil afdelingen fejre med et eftermiddagsarrangement. Se mere på vores hjemmeside www. tloestjylland.dk Tid og sted: Den 26. juni 2009 kl. 14-18, Silkeborgvej 47, 8000 Århus C. Tilmelding: Senest den 19. juni på www. tloestjylland.dk eller tlf. 86 75 46 46. 27.08.09

INSPIRATIONSDAG FOR NYLEDIGE For mange er det at blive ledig en helt ny situation i livet. Hvordan kommer du videre? Hvad er en god ansøgning og CV? Inspirationsdagen giver dig redskaber og værktøjer, så du kan styrke dig selv og dine muligheder. Tid og sted: Den 27. august 2009 kl. 9-15.15 hos TL Østjylland, Århus. Tilmelding: Senest den 24. august på www.tloestjylland eller tlf. 86 75 46 46. 30.08.09

MARSELISLØBET Løbstart i Tangkrogen er kl. 11. Vi mødes kl. 10 i LO-teltet. Se yderligere informationer på www.marselislobet.dk Tid og sted: Den 30. august 2009 kl. 10, LO-teltet. Tilmelding: Senest den 3. august 2009 via www. tloestjylland.dk, hvor du også kan læse om priser og løbsmuligheder. 02.09.09

TRÆF INTELLIGENTE BESLUTNINGER Dette kursus (Break through thinking) lærer os at benytte nogle specifikke fremgangsmåder til at bryde de vaner, vi har for at behandle de data, vi modtager om et emne, så vi kan tænke og handle ud af boksen – kreativt! Tid og sted: Den 2. september 2009 kl. 9-16, Silkeborgvej 47, 8000 Århus C. Pris: Gratis for medlemmer, øvrige 750 kr. Tilmelding: Senest den 18. august 2009 via www.tl.dk/ kurser 16.09.09

BESØG HOS NRGI Aktivitetsgruppen arrangerer besøg hos NRGi, hvor vi hører mere om, hvordan bygningen er energioptimeret, vi ser på den

særegne arkitektur, og NRGi fortæller om, hvad der rører sig i energibranchen og i virksomheden i øjeblikket. Tid og sted: Den 16. september 2009 kl. 19.30-21 i NRGi’s nye domicil, Dusager 22, 8200 Århus N. Målgruppe: Alle medlemmer med ledsager. Tilmelding: Senest den 4. september på www.tloestjylland.dk eller tlf. 86 75 46 46. 24.09.09

STRESSHÅNDTERING MED NÆRVÆR Læs mere i næste nummer eller på hjemmesiden. Tid og sted: Den 24. september kl. 9-16 i TL Østjylland, Århus. Tilmelding: Senest den 9. september på www.tloestjylland.dk eller tlf. 86 75 46 46. SENIORKLUBBEN Den første mandag i hver måned kl. 10-12 mødes vi på afdelingskontoret i Århus. Der er kaffe og rundstykker. BOWLING Kom og vær med til bowling i klubben af ”gamle TL’ere”. Tid og sted: Hver tirsdag fra kl. 11-12 hos Bowl’n’Fun, Skanderborgvej 226, 8260 Viby J. Tilmelding: Kan ske ved fremmøde i bowlingcentret.

TL MidtVest, Herning 26.06.09

90 ÅRS FØDSELSDAG Teknisk Landsforbund fylder 90 år den 26. juni 2009. Afdelingsbestyrelsen vil være på gaden denne eftermiddag, så kik forbi. Yderligere information på vores hjemmeside. Tid og sted: Den 26. juni 2009, TL MidtVest, Herning. 27.06.09

RIVERBOAT JAZZ FESTIVAL I SILKEBORG TL-MidtVest, Herning inviterer afdelingens medlemmer til Silkeborg Jazz Festival. To timers sejlads med jazzorkester, servering af lidt mad og frugt. Drikkevarer købes ombord. Tid og sted: Den 27. juni kl. 18–20. Afgang med ’Turisten’ fra kaj v. Hjejlekiosken. Ombord ca. 20 minutter før afgang. Pris: 175 kr. pr. person, max 2 billetter pr. medlem. Tilmelding: Efter først til mølle princippet. Begrænset antal billetter på tlmidtvest@tl.dk eller tlf. 96 26 51 10.

17.08.09

DIGITAL FOTOGRAFERING Du lærer at udføre enkle digitale fotografiske opgaver ved hjælp af et digitalt småbilledkamera og det tilstedeværende lys. Grundlæggende billedkomposition. Klargørring af billeder til videre brug ved produktion af annoncer, kataloger og brochurer samt til digitalt brug. Tid og sted: Start den 17. august, afvikles over 2 dage på Uddannelsescenter Herning, Lillelundvej 21, 7400 Herning. Tilmelding: Kursusafdelingen ved Jane Bennetzen, tlf. 72 13 46 02. Pris: Afvikles på AMU-vilkår til 110 kr./dag. 24.08.09

ILLUSTRATIONSTEKNIK-ADOBE ILLUSTRATOR Du lærer: At fremstille grafikopgaver ved hjælp af programmets funktioner og værktøjer. At manipulere tekst og grafik, herunder skalering, drejning, ændring af bogstavers form og farve. At anvende farvelægningsteknikker. Tid og sted: Start den 24. august, afvikles over 4 dage på Uddannelsescenter Herning, Lillelundvej 21, 7400 Herning. Tilmelding: Kursusafdelingen ved Jane Bennetzen, tlf. 72 13 46 02. Pris: Afvikles på AMU-vilkår til 110 kr./dag. 31.08.09

BILLEDBEHANDLING MED ADOBE PHOTOSHOP Du lærer: Programmets brugerflade med grundlæggende menuer og funktioner til farvejustering, billedmanipulation og fritlægning. Elektronisk billedretouche, skalering, beskæring samt billedkorrektion. Om filformater til brug i forhold til både trykt og digital kommunikation. Tid og sted: Start den 31. august, afvikles over 3 dage på Uddannelsescenter Herning, Lillelundvej 21, 7400 Herning. Tilmelding: Kursusafdelingen ved Jane Bennetzen, tlf. 72 13 46 02. Pris: Afvikles på AMU-vilkår til 110 kr./dag.

I Landet Rundt finder du en oversigt over de arrangementer der er i TL’s lokalafdelinger de næste måneder. Se mere om arrangementerne på tl.dk/kurser eller på din afdelings hjemmeside.

33


14.09.09

LAYOUT OG OMBRYDNING MED ADOBE INDESIGN Du lærer: Programmets brugerflade med grundlæggende menuer og funktioner at arbejde med Layout og ombrydning i forhold til typografiske og æstetiske principper. Håndtering af ombrydning, produktion og udkørsel af enkle grafiske produkter. Tid og sted: Start den 14. september, afvikles over 4 dage på Uddannelsescenter Herning, Lillelundvej 21, 7400 Herning. Tilmelding: Kursusafdelingen ved Jane Bennetzen, tlf. 72 13 46 02. Pris: Afvikles på AMU-vilkår til af 110 kr./dag. SENIORKLUBBEN 01.09.09

UDFLUGT TIL SILKEBORG SØERNE Vi sejler en tur på søerne og spiser vores medbragte mad på båden. Der gøres ophold i Ry eller Laven. Vi vender tilbage til Silkeborg hvor vi afslutter med spisning tæt ved havnen. Tid og sted: Den 1. september 2009. Vi mødes på kajen v. Hjejlekiosken. Tilmelding: Senest 17. august til afdelingskontoret 9651 2610 eller tlmidtvest@tl.dk. Yderligere information i næste nummer af Teknikeren.

TL SydØst, Vejle 26.06.09

90 ÅR – TL FØLGER MED TIDEN Kom og vær med til at fejre dagen TL’s 90 års fødselsdag. Vær med til at sætte dit personlige præg på afdelingen, vi har pensler, lærred og farver klar! Vi byder på lidt godt til ganen – tag gerne familien med! Tid og sted: Den 26. juni 2009 kl. 14–16 hos Teknisk Landsforbund, Sjællandsgade 32, Vejle.

TL SydVest, Esbjerg JURIDISK RÅDGIVNING Advokatfirmaet Dahl, Koch & Boll og TL SydVest har indgået aftale om juridisk rådgivning for TL’s medlemmer. Tid og sted: Den 1. torsdag i måneden på afdelingskontoret, Exnersgade 37, Esbjerg kl. 15-17. Tilmelding: Bestil tid på 76104600 eller 76104606, tirsdagen før Dahl, Koch & Boll er på kontoret. 26.06.09

90 ÅRS FØDSELSDAG TL fylder 90 år – det skal fejres for medlemmer og børn. Læs mere på www.tlsydvest.dk. Tid og sted: 26. juni 2009 kl. 13-16 hos TL SydVest, Esbjerg og Aabenraa. 20.08.09

JOBSØGNINGSKURSUS Gør din jobsøgning mere målrettet og få ideer og input. Læs mere på www.tlsydvest. dk. Tid og sted: Den 20. august 2009 kl. 10-13 hos TL SydVest, Esbjerg. Tilmelding: Senest 12. august på www.tlsydvest.dk 25.08.09

VIDENDELING OG LÆRING Sidemandsoplæring fordelt på 3 enkeltdage med hjemmeopgaver. Læs mere på www. tlsydvest.dk. Tid og sted: Den 25. august 2009 kl. 9-16 TL SydVest, Esbjerg. Pris: AMU midler. Tilmelding: Senest 17. august på www.tlsydvest.dk 27.08.09

JOBSØGNINGSKURSUS Gør din jobsøgning mere målrettet og få ideer og input. Læs mere på www.tlsydvest. dk. Tid og sted: Den 27. august 2009 kl. 10.00-13.00 TL SydVest, Aabenraa. Tilmelding: Senest 19. august på www.tlsydvest.dk

Teknikeren #04 2009

28.08.09

TR KURSUS En spændende dag for afdelingens tillidsvalgte. Læs mere på www.tlsydvest.dk. Tid og sted: Den 28. august 2009 kl. 9-20 i Den Gamle Kro, Gram. Tilmelding: Senest 19. august på www.tlsydvest.dk.

34

02.09.09

VIRKSOMHEDSBESØG X-Yachts er en virksomhed hvor der bygges spændende bådtyper. Læs mere på www. tlsydvest.dk. Tid og sted: Den 24. august 2009 kl. 18.00, X-Yachts, Fjordagervej, Haderslev. Tilmelding: Senest 17. august på www.tlsydvest.dk 16.09.09

UD OVER RAMPEN Kursus – mere effektiv præsentationsteknik Læs mere på www.tlsydvest.dk. Tid og sted: Den 16. september 2009 kl. 10-13 i TL SydVest, Aabenraa. Tilmelding: Senest 2. september på www.tlsydvest.dk 21.09.09

KOMMUNIKATION OG KONFLIKTHÅNDTERING Kursusforløb fordelt på 3 enkeltdage med hjemmeopgaver. Læs mere på www.tlsydvest. dk. Tid og sted: Den 21. september 2009 kl. 9-16 i TL SydVest, Esbjerg. Tilmelding: Senest 10. september på www.tlsydvest.dk 24.09.09

TÆTHEDSPRØVNING Få demonstreret blowerdoor testen og hør om tæthedsprøvning og termografi. Læs mere på www.tlsydvest.dk. Tid og sted: Den 24. september 2009 kl. 16.30-18.30 TL SydVest, Esbjerg. Tilmelding: Senest 15. september på www.tlsydvest.dk 10.10.09

BIOGRAF Start efterårsferien med en biograftur sammen med TL SydVest. Læs mere på www. tlsydvest.dk. Tid og sted: Den 10. oktober 2009 kl. cirka 12 i Biograferne i Sønderborg, Aabenraa og Esbjerg. Tilmelding: Senest 2. oktober på www.tlsydvest.dk SENIORKLUBBEN 03.07.09

VARDE SOMMERSPIL Forestillingen Skønheden og udyret. Afdelingens seniorer kan igen i år komme til sommerspil. Begrænsede deltagerantal. Læs mere på www.tlsydvest.dk. Målgruppe: Seniorer i TL SydVest. Tid og sted: Den 3. juli 2009 kl. 20, Friluftsscenen Arnbjerg, Arnbjergparken, Varde. Gratis for seniorer i TL SydVest/ledsager 140 kr. Tilmelding og betaling: Senest 29. juni på www.tlsydvest.dk


TL Fyn, Odense 26.06.09

90 ÅRS FØDSELSDAG Vi fejrer TL’s 90 års fødselsdag. Vi tænder grillen og byder på pølser, øl og vand. Peder Dalgaard, skuespiller ved Odense Teater, sørger for underholdning. Tag familien med til en hyggelig eftermiddag. Vi håber på at se rigtig mange medlemmer. Tid og sted: Den 26. juni 2009 kl. 14-17, TL Fyn, Kronprinsensgade 19, 5000 Odense C. EFTERÅRETS KURSER Se mere på vores hjemmeside eller i kursuskataloget der komme med augustnummeret. 08.10.09

STRATEGI FOR DIN FREMTID Mere fokus i en verden med mange muligheder. Få mere gennemslagskraft ved at få gennemtænkt sammenhængen mellem arbejde, familieliv og personlige ambitioner. Tid og sted: Den 8. oktober 2009 kl. 9-16, TL Fyn. Pris: Medlemmer gratis/øvrige 750 kr. Tilmelding: Senest den 24. september på www.tl.dk/kurser. 20.10.09

SELVFORVALTENDE ARBEJDSGRUPPER Få et bedre samarbejde med dine kolleger – del 2. Tid og sted: Den 20. oktober 2009 kl. 9-16, TL Fyn. Pris: Medlemmer gratis/øvrige 750 kr. Tilmelding: Senest den 5. oktober på www.tl.dk/kurser.

TL Sjælland, Ringsted 09.09.09

JOBSØGNING Du lærer metoder, der sikrer, at du vækker arbejdsgiverens interesse. Der er lagt stor vægt på din ansøgning og dit CV. Gennem forløbet bliver du bevidst om dine kompetencer. Tid og sted: Den 9. september 2009, kl. 9-16 på afdelingskontoret, Nørregade 8, 4100 Ringsted. Pris: Medlemmer gratis/ Øvrige 500 kr. Tilmelding: Senest 26. august på www.tl.dk/kurser

22.09.09

ØKONOMISTYRING OG BUDGETTERING Forventes det af dig, at du skal forstå økonomi på et rimeligt niveau? Skal du rapportere om økonomi? Skal du kunne håndtere problemstillinger, opstille og kontrollere budgetter, så er kurset her noget for dig. Tid og sted: Den 22. september 2009, kl. 9-16 på afdelingskontoret, Nørregade 8, 4100 Ringsted. Pris: Medlemmer gratis/Øvrige 750 kr. Målgruppe: Ledere og medarbejdere der arbejder med økonomi og budget. Tilmelding: Senest 7. september på www.tl.dk/ kurser. 08.10.09

ENERGIREGLER OG ENERGIBEREGNINGER Kurset går i dybden med energireglerne i bygningsreglementet ved nye huse, tilbygninger, ombygninger og sommerhuse. Der undervises i energiberegningsprogrammet fra SBI Be06. Tid og sted: Den 8. oktober 2009 kl. 10-16 på afdelingskontoret, Nørregade 8, 4100 Ringsted. Pris: Medlemmer gratis/Øvrige 750 kr. Målgruppe: Bygningskonstruktører, byggeteknikere, Elog VVS-installatører. Tilmelding: Senest 23. september på www.tl.dk/kurser.

TL Sjælland, Hillerød 24.06.09

OPSAGT OG HVAD SÅ? Krisen rammer også teknikere, derfor inviterer vi til fyraftensmøde, med emnet opsigelse. Er du opsagt eller forventer du en opsigelse? Du får svar på dine spørgsmål. Information om vilkår for fratræden, jobrådgivning, uddannelsesmuligheder samt rettigheder/pligter i a-kassesystemet, samt orientering om efterløn. Tid og sted: Den 24. juni 2009 kl. 17, afdelingskontoret. Hansensvej 16 A, Hillerød. Tilmelding: Senest den 20. juni på www.tlhilleroed.dk under kurser og arrangementer. 17.08.09

PFA – RÅDGIVNINGSSAMTALER Kom og få din pensionsordning gennemgået af en pensionsrådgiver. Din ”bedre” halvdel er også velkommen. Vælg et tidspunkt der passer dig – vi tager dog forbehold for

tidspunktet på dagen – da vi skal have tiderne til at hænge sammen med de øvrige deltageres ønsker. Rådgivning varer ca. 1 time. Tid og sted: Den 17. august 2009 i tidsrummet kl. 9–16, på afdelingskontoret i Hillerød. Tilmelding. Senest 14 dage før, på www.tlhilleroed.dk under kurser og arrangementer. 08.09.09

HVEM STYRER DIG? – DIN SAMTALE – DIT BUDSKAB? Coaching er en konsekvens og følgevirkning af forandringer i samfund og erhvervslivog er i dag blevet en naturlig del af menneskers lærings– og udviklingsprocesser. Din succes som medarbejder afhænger af evnen til at kommunikere, samarbejde og motivere dig selv. Kom til en spændende workshopdag. Tid og sted: Den 8. september 2009 kl. 9-16, på afdelingskontoret i Hillerød. Pris: Medlemmer gratis/øvrige 750 kr. Tilmelding: Senest den 24. august på www.tlhilleroed.dk under kurser og arrangementer. 10.09.09

YOGA FOR TEKNIKERE Vi kender alle til problemer med at sidde ved skærmen for længe ad gangen med bl.a. museskader til følge, og vi kender også til stress i forskellige stadier. Dette kan forsøges forebygget med yogateknikker. Yogaens øvelser smidiggør og styrker kroppen. Ved hjælp af vejrtrækning forebygges og fås en bedre balance. Tid og sted: Hver torsdag kl. 16–17.15. Første gang den 10. september 2009 - i alt 10 gange – på afdelingskontoret i Hillerød. Pris: Medlemmer gratis/øvrige 1.000 kr. Tilmelding: Senest den 28. august på www.tlhilleroed.dk under kurser og arrangementer. 15.09.09

ALTERNATIV JOBSØGNING For freelancere og nyuddannede designere. Vi gennemgår: Personlig Branding – Kompetencer. Forberedelse og afholdelse af præsentationer. Networking er en succesfuld måde at få et job på. Tid og sted: Den 15. september 2009 kl. 9-16, på afdelingskontoret i Hillerød. Pris: Medlemmer gratis/øvrige 750 kr. Tilmelding: Senest den 27. august på www.tlhilleroed.dk under kurser og arrangementer.

35


23.09.09

31.08.09

11.08.09

KOMMUNIKATION, KONFLIKTLØSNING OG GIRAFSPROG 1 De fleste af os oplever situationer, som vi gerne vil tackle anderledes. Du får værktøjer til at løse potentielle konflikter, før de opstår og du lærer at kommunikere klart uden at skabe fjendtlighed. Tid og sted: Den 23. september 2009 kl. 8.30-15.45, Grønnegade 14, Roskilde. Pris: Medlemmer gratis/øvrige 750 kr. Tilmelding: Senest den 7. september på www.tlhilleroed.dk under kurser og arrangementer.

HYGGEMØDE Vi starter ud med et hyggemøde, hvor vi snakker om sommerens oplevelser. Vi koordinerer også ønsker og aftaler om efterårsturen. Tid og sted: Den 31. august kl.11.30 - hos Blik og Rør, Grønnegade 14, Roskilde. Til/Afmelding: Hos Paul Kudsk tlf.: 56 14 14 53 – senest kl. 9, fredagen før møderne.

HAVNERUNDFART Allan Mylius Thomsen guider os gennem Københavns Havn, hvor han fortæller om de forskellige seværdigheder vi sejler forbi. Tid og sted: Den 11. august kl. 17, Mødested oplyses i bekræftelsesbrev. Tilmelding: Senest den 24. juli 2009 på www.tlkbh.dk eller til afdelingen.

08.09.09

07.09.09

EFTERÅRSTUR 4 dages efterårstur til Sønderjylland. Vi fordeler os i privatbiler. Der er reserveret værelser til Gendarmophold på Bov Kro, tre overnatninger, kromiddag og morgenkomplet alle dage. Vi besøger Danfoss Universe, se Højer fremskudte dige, Møgeltønder, Schakenborg Slot. Program under udarbejdelse. Tid og sted: Den 8.-11. september 2009. Pris: 1.625 kr. per person i dobbeltværelse, tillæg for enkeltværelse 175 kr.

LEDIG OG HVAD SÅ? Mange uvante problemer trænger sig på, når du bliver ledig. Måske har selvværdet fået et knæk. På kurset lærer du at håndtere situationen på en udviklende måde, der tager udgangspunkt i dig som person. Tid og sted: Den 7. september kl. 9, TL København. Tilmelding: Senest den 21. august på www. tlkbh.dk eller til afdelingen

30.09.09

SIG JA TIL LIVET - og slip glæden løs. Lær om intuition, glæde og valg. Sjov og uhøjtidelig dag, hvor vi sætter fokus på glæden i livet og på hvad energiniveauet betyder for vores tilgang til livet. Vi bruger enkle coachredskaber. En inspirende kursusdag, der giver praktiske værktøjer til at komme videre i dit liv. Tid og sted: Den 30. september 2009 kl. 9-16, på afdelingskontoret i Hillerød. Pris: Medlemmer gratis/øvrige 750 kr. Tilmelding: Senest den 7. september på www.tlhilleroed.dk under kurser og arrangementer.

TL København 26.06.09

SENIORKLUBBERNE SENIORKLUBBEN - HILLERØD Information om Seniorklubben - Hillerød, kontakt Bendt Møller på tlf. 47 17 83 35. SENIORKLUBBEN - ROSKILDE Information om Seniorklubben - Roskilde, kontakt Gunnar Sivertsen, tlf. 46 35 59 44 mail: inger@post6.tele.dk

90 ÅRS JUBILÆUMSFEST Afdelingen fejrer TL’s 90 års fødselsdag med sjov og ballade. Kom og vær med. Yderligere information om program osv. i afdelingens lokale blad, der udkommer i uge 24. Tid og sted: Den 26. juni 2009 kl. 15 i TL København. Tilmelding: Senest den 22. juni på www.tlkbh.dk eller til afdelingen.

16.09.09

NÅR KVINDER FORHANDLER Når det gælder løn og andre goder, ville det være rart, om alt blev fordelt på den mest retfærdige og rimelige måde – uanset køn. Kurset vil gøre kvinder bevidste om, at også de har stærke sider, der kan bruges. Tid og sted: Den 16. september 2009 kl. 9, TL København. Tilmelding: Senest 1. september på www.tlkbh.dk eller til afdelingen. 21.09.09

ANERKENDELSE - At skabe tro på sig selv og andre. Tid og sted: Den 21. september 2009 kl. 9, TL København. Tilmelding: Senest den 4. september på www.tlkbh.dk eller til afdelingen. 07.10.09

Teknikeren #04 2009

TL INFO

Fået ny e-mail? =Vg Yj h`^[iZi _dW4 :aaZg iZaZ[dccjbbZg4 H€ ]jh` Vi \^kZ dh WZh`ZY# DeYViZgZYZ d\ `dggZ`iZ deanhc^c\Zg Zg [dgjYh²ic^c\Zc [dg! Vi k^ `Vc nYZ Y^\ YZc WZYhi bja^\Z hZgk^XZ# 9j `Vc cZbi d\ ]jgi^\i ²cYgZ Y^cZ `dciV`i" deanhc^c\Zg e€ ia#Y`! c€g Yj ad\\Zg ^cY e€ B^i IA#

36

ALTERNATIV JOBSØGNING Kurset henvender sig til freelancere og nyuddannede designere, og gennemgår personlig branding, præsentationsteknik samt networking. Tid og sted: Den 7. oktober 2009 kl. 9, TL København. Tilmelding: Senest den 22. september på www.tlkbh.dk eller til afdelingen SENIORKLUBBEN Formand: Ena Vilfort 4448 2254. Kasserer: Kurt Feldborg 4497 8878. Hvis du ønsker at høre mere om Seniorklubben, er du velkommen til at kontakte Ena eller Kurt.


Teknisk Landsforbund har ni afdelinger. De har åbent for personlig henveldelse mandagtorsdag kl. 10-15, fredag kl. 10-13. Kontakt din afdeling for aftale udenfor åbningstiden. Har du brug for hjælp/vejledning om ansættelsesforhold, løn eller kontrakter uden for åbningstiden, så ring til Hotline på tlf. 70 11 13 15, mandag-torsdag 8-10 samt 15-17,

TL INFO

fredag 8-10 samt 13-15.

KONTAKT TL TL FYN, ODENSE Kronprinsensgade 19, 5000 Odense C Tlf. 63 11 25 00 tlfyn@tl.dk www.tlfyn.dk Formand Lone Engberg Thomsen. Tlf. privat 66 19 01 80.

TL KØBENHAVN Bogholder Allé 36, Postboks 1616 2720 Vanløse Tlf. 38 77 71 40 Fax A-kassen 38 77 71 42 tlkbh@tl.dk www.tlkbh.dk Formand Lena Haraldsson

TL MIDTVEST, HERNING Østergade 25, 1. sal, 7400 Herning Tlf. 96 26 51 10 tlmidtvest@tl.dk www.tlmidtvest.dk Formand Tonni Nøgaard. Tlf. privat 97 20 92 03.

TL SYDVEST, ESBJERG Exnersgade 37, 6700 Esbjerg Tlf. 76 10 46 00 Reberbanen 1, 1. sal 6200 Aabenraa tlsydvest@tl.dk www.tlsydvest.dk Formand Johanne Gregersen. Tlf. privat 75 13 86 29.

TL SYDØST, VEJLE Sjællandsgade 32, 7100 Vejle Tlf. 76 43 18 00 tlsydoest@tl.dk www.tlsydoest.dk Formand Tove Birk Kjeldsen. Tlf. privat 64 41 63 36.

TL ØSTJYLLAND, ÅRHUS Silkeborgvej 47, Postboks 141 8100 Århus C Tlf. 86 75 46 46 tloestjylland@tl.dk www.tloestjylland.dk Formand Dorthe Hindborg. Tlf. privat 22 32 33 67.

TL NORD, AALBORG Ølgodvej 7, 9220 Aalborg Øst Tlf.: 96 31 77 00 tlnord@tl.dk www.tlnord.dk Formand Benny Falk

TL SJÆLLAND, HILLERØD Hansensvej 16A, 3400 Hillerød Tlf. 48 22 26 80 tlhilleroed@tl.dk www.tlhilleroed.dk Formand Connie G. Abel. Tlf. privat 40 45 11 47.

FORBUNDSKONTORET Nørre Voldgade 12, 1358 København K. Tlf. 33 43 65 00, fax 33 43 66 77. Kontortid: Mandag-torsdag 10-15, fredag 10-13. tl@tl.dk. www.tl.dk Forbundsformand Gita Grüning.

ER DU NYUDDANNET?

TEKNIK OG DESIGN A/S

=jh` &)"YV\Zh [g^hiZc c€g Yj

Nørre Voldgade 12, 1358 København K. Tlf. 33 43 66 11. kontakt@teknikogdesign.dk www.teknikogdesign.dk

Y^b^iiZgZg

^ `dci^c\Zci i^a V"`VhhZc! `Vc

TL SJÆLLAND, RINGSTED Nørregade 8, 4100 Ringsted Tlf. 58 56 52 10 tlringsted@tl.dk www.tlringsted.dk Formand Jørgen Jensen. Tlf. privat 29 46 92 08.

;dg YZ )&% `g#! hdb Yj WZiVaZg

=DIA>C: Udvidet telefontid på tlf. 70 11 13 15, mandag-torsdag kl. 8-10 samt 15-17. Fredag kl. 8-10 og 13-15.

Yj [€ XV# &'#--' `g# ^ Y^b^iiZcY"YV\eZc\Z#

37


LANDSDÆKKENDE UDVALG KONTAKTER

LANDSDÆKKENDE UDVALG ARRANGEMENTER

Som medlem af TL kan du deltage i Landsdækkende Udvalgs arrangementer. Du får nyheder fra din branche og kan opbygge dit eget netværk af kollegaer og sparringspartnere. Udvalgene er opdelt efter branche og uddannelse og fungerer som faglige netværk. De beskæftiger sig med udvikling af arrangementer, uddannelse og efteruddannelse. Se Kontaktinformation for dit udvalg herunder.

TEKNIKERE I LANDINSPEKTØRBRANCHEN Landsmøde – Ribe

www.tl.dk - Om TL - Landsdækkende Udvalg.

BYGGE & ANLÆG Ÿ <mfdo`fo`m#<=P$ Kontaktperson Birthe Ammitzböll ba@bascon.dk Ÿ O`fidnf`<?OÎ`m` Formand Jacob Harboe jacobharboe@hotmail.com Ÿ OG=tbb`*<ig·b Formand Lars Ole Rask rask@oncable.dk Ÿ =m\i_jbM`_idib Formand Søren Lydeking Lydestad lydestad@mail.tele.dk Ÿ G\i_dink`fo¸m]m\i^c`i Formand Inge Olsen ingeolsen@pc.dk EL, IT & ELEKTRONIK Ÿ @gajmntidib Formand Hans Bjerre Madsen hansbm@stofanet.dk Ÿ G\i_np_q\gb`oajmDO og elektronik Formand Claus Bakmann Bakmann@stofanet.dk

Teknikeren #04 2009

DESIGN & TEKSTIL Ÿ ?\inf`Ajmhbdq`m` Kontaktpersoner: Ellen Sølvsteen es@hm-ark.dk Ulla Rose Moth ulla.moth@ofir.dk

38

DESIGN & TEKSTIL Ÿ O`sodg]m\i^c`i Formand Tanja Hjorth tanjahjorth@hotmail.com KULTUR & TEKNIK Ÿ O@AO`\o`mo`fidf`mi` Formand Niels Fly nielsfly@pc.dk MUSEUM Ÿ Hpn`phn\in\oo` Formand Bo Stig Andersen bsa@blicheregnensmuseum.dk AUDIOLOGI Ÿ <p_djgjbd\nndno`io`m Formand Helle Rosenkvist helle@2rosenkvist.dk PROCES Ÿ Kmj^`no`fijgjb`m Formand Bo Bjørn Madsen bo-madsen@get2net.dk

Landsudvalget for teknikere i landinspektørbranchen afholder landsmøde i Ribe. Tid og sted : Den 2. og 3. oktober 2009 på Danhostel. Udover landsmødet indeholder arrangementet blandt andet en guidet tur til Mandø og Vadehavscentret samt foredraget ’Slip glæden løs’ v. Susanne Møberg. Der er også mulighed for byvandring og evt. sort sol over Ribe. Tilmelding: Senest den 28. august 2009 på www.tl.dk/kurser.

TEKNISKE ADT’ERE Landsmøde

Landsudvalget for tekniske assistenter/designere og tegnere holder landsmøde for medlemmer øst for Lillebælt. Tid og sted: Den 24.-25. oktober 2009. Se mere information i næste nummer af Teknikeren.

MASKIN & PRODUKTION Ÿ Kmj_pfodjino`fijgjb`m Formand Niels Peter Kjeldsen mull23webspeed.dk ANDRE UDVALG Ÿ OG(Pib_jh Formand Jesper Nimgaard j-nimgaard@hotmail.com Ÿ N`idjm`mi` Formand Jørgen Rasmussen Tlf.: 74 60 85 06.

TL INFO

Din guide i karriere og kompetence =Vg Yj anhi i^a Vi ^ckZhiZgZ a^Yi i^Y ^ Y^\ hZak d\ Y^c `Vgg^ZgZ4 H€ eg³k IZ`c^h` AVcYh[dgWjcYh cnZ Ç<j^YZ ^ `Vgg^ZgZ d\ `dbeZiZcXZÇ# 9j ÒcYZg YZc e€ ia#Y`# jcYZg ÇB^i IAÇ#


[PÅ TUR MED TL]

Tekst: Morten Terp

Foto: Alex Tran

Rundt på gulvet Det var en rundvisning i ordets bogstaveligste forstand, da TL Bygge/Anlæg besøgte plejecenteret Othello i Fredericia. Et topmoderne plejecenter til 230 millioner kroner. Hvis du kommer i bil, kan du parkere bilen på den runde parkeringsplads. Cyklen kan du sætte i det runde cykelskur. Og så kan du ellers bevæge dig ind på den runde gårdsplads med runde bænke og et rundt springvand i midten. Der er ikke noget at sige til, hvis hjernecellerne kører i ring, når man besøger det nyopførte plejecenter Othello i Fredericia. I strålende solskin på årets sidste aprildag tog Teknikeren med en snes medlemmer af det landsdækkende udvalg TL Bygge/Anlæg på rundtur i det utraditionelle byggeri til 230 millioner kroner. ”Othello er et anderledes plejecenter med 119 boliger. Beboerne kan vælge at bo alene

eller sammen med f.eks. en ægtefælle. Idéen er, at beboerne laver mad sammen med personalet, og der er således køkkener på hver af etagerne,” fortæller Christian Zoffmann, bygherrerådgiver for Fredericia Kommune. H`^aiZh`^[iZijYbZY`jchi Etagerne er udsmykket med kunst i steden for skilte. På den måde kan beboerne nemmere finde rundt på etagerne, ligesom de selv kan pynte deres døre. Et opgør med de ensartede skilte, som nærmest er tradition for offentlige institutioner. Boligerne er mellem 60 og 70 kvadratmeter, og når beboerne er trætte af at nyde udsigten fra deres egen bolig, kan de gå eller

trille ud på en af de mange altaner og nyde solen. Og så kan man næsten ikke ønske sig mere. Det skulle da lige være, som det blev spurgt under rundvisningen: ”Hvor trykker man på knappen, så det roterer?”

EaZ_ZXZciZgZiDi]Zaad ;²gY^\ibV_'%%. Eg^h/8V#'(%b^aa^dcZg`gdcZg# &&.Wda^\ZghVbiYV\XZciZg#

IA7n\\Z$6ca²\ JYkVa\ZiZg[dgVaaZ!YZgZgjYYVccZiZaaZg VchVi^cYZc[dgYZceg^kViZYZaV[Wn\\Z"d\ Vca²\hhZ`idgZc#

39


FOTO: KENNET HAVGAARD

Teknikeren #04 2009

”Selvvalgt uddannelse er et rigtig godt supplement til den almindelige efteruddannelse”

Millioner til kurser venter på dig

Gita Grüning, formand for Teknisk Landsforbund

Teknikere i det private kan få økonomisk støtte til to ugers selvvalgt uddannelse årligt. Pengene kommer fra de nyoprettede kompetencefonde. Alene på industriens område er støttepuljen hvert år på 50 millioner kroner.

Tekst: Karen Kjærgaard

Drømmer du om at udvide dine beskæftigelsesmuligheder som tekniker? Så er chancen der for at komme på kursus to uger om året og lære nye, relevante kompetencer efter eget valg. Aftalen om selvvalgt uddannelse er trådt i kraft ved årsskiftet, og den betyder, at man som tekniker kan få økonomisk støtte til kurser, der er relevante for en hvilken som helst jobfunktion på overenskomstens område. Det eneste krav er, at ens arbejdsgiver er indforstået med tidspunktet, man ønsker fri til kurset. ”Selvvalgt uddannelse er et rigtig godt supplement til den almindelige efteruddannelse. Du får en fremragende chance for at øge din værdi på arbejdspladsen og sikre et højt fagligt niveau. Det er guld værd i disse tider. Netop det, at du selv kan vælge, sikrer fleksibilitet og motivation for den enkelte medarbejder,” siger Gita Grüning, formand for Teknisk Landsforbund.

40

TL 9 0 å r

1980

*%b^aa^dcZg`gdcZgdb€gZi Den største pose penge til selvvalgt uddannelse ligger og venter på industriens område i Industriens Kompetencefond, IKUF. Her indbetaler arbejdsgiverne 520 kroner årligt pr. medarbejder, og det betyder, at der hvert år vil være cirka 50 millioner kroner til uddeling blandt teknikere i industrien. Pengene fordeles efter først-til-mølle-princippet, og de kursustyper, man kan få støtte til, finder man på en liste, der er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter. Listen ligger på IKUF’s hjemmeside, og den kan samtidig bruges til inspiration. Har man andre kursusønsker, vil ens ansøgning blive taget op til en individuel vurdering. Støtte til dykkerkurser på Hawaii eller uddannelse inden for f.eks. hospitalspleje kan man dog godt glemme.

1981


BVc\Z]Vg muligheden BVc`Vc[Â&#x20AC;a^\cZcYZjYYVccZahZhhiÂłiiZ!]k^hbVcVgWZ_YZgjcYZg 9Vch`7n\\Zg^!9Vch`IZmi^a 7Z`a²Yc^c\ZaaZgI:@C>FĂ&#x2030;hdkZgZch`dbhiZg#

tl.dk/selvvalgt

>@J;Y²``Zg'*%#%%% â&#x20AC;?TommelďŹ ngerreglen er, at hvis en anden medarbejder pĂĽ industrioverenskomsten har emnet for kurset som forudsĂŚtning for at fungere i sit job, vil det pĂĽgĂŚldende kursus anses for relevant,â&#x20AC;? forklarer Henrik KjĂŚrgaard, der er souschef i COIndustri og medlem af bestyrelsen for IKUF pĂĽ vegne af lønmodtagerne. .%%]VghÂł\i Foreløbig har 900 medarbejdere i industrien søgt og fĂĽet bevilget økonomisk støtte til selvvalgt uddannelse, og til sammen er der foreløbig uddelt 2,5 millioner kroner i støtte. Mange af pengene er gĂĽet til AMU-kurser, men pĂĽ teknikeromrĂĽdet er der primĂŚrt givet støtte til akademikurser pĂĽ erhvervsuddannelserne. Der er ogsĂĽ givet støtte til en del sĂŚrkurser i privat regi i spidskompetencer, f.eks. programmering, og et kursus pĂĽ Syddansk Universitet i biologiske mĂĽlemetoder. â&#x20AC;?Vi tager ikke stillling til, om uddannelsen er god eller skidt, eller om nogle uddannelser er bedre end andre,â&#x20AC;? fortĂŚller Henrik KjĂŚrgaard. Det eneste, fondene kan vĂŚlge at støtte frem for noget andet, er kurser og uddannelse i offentligt regi frem for dyrere kurser i privat regi. â&#x20AC;?Det er, for at pengene skal rĂŚkke lĂŚngst muligt,â&#x20AC;? lyder forklaringen fra Henrik KjĂŚrgaard.

1982

1983

;dcYZcnYZghiÂłiiZi^ahZakkVa\i jYYVccZahZ[dgYZXV#'*%#%%% bZYVgWZ_YZgZjcYZg>cYjhig^Zch DkZgZch`dbhid\>cYjhig^Zch;jc`" i^dc²gdkZgZch`dbhi#JYYVccZahZhhiÂłiiZc[gV>@J;Ă&#x2019;cVch^ZgZhV[ k^g`hdb]ZYZgcZ!hdb^cYWZiVaZgZi [VhiWZaÂłWeg#VchVieg#Â&#x20AC;gi^a[dcYZc#

ikuf.dk

9Zi`VcYjhÂł\Z HZakkVa\ijYYVccZahZ`Vck²gZ 6BJ"`jghZg!\nbcVh^VaZ[V\!eg^kViZ `jghZgZaaZgbdYjaZgeÂ&#x20AC;V`VYZb^" jYYVccZahZg#;#Z`h#dgYWa^cYZjcYZgk^hc^c\[dgkd`hcZ!`jghZg^egd\gVbbZg^c\ZaaZg\nbcVh^VaZZc`Zai[V\ hdbVgVW^h`!W^diZ`cdad\^d\V[h²ic^c\#9ZchZakkVa\iZjYYVccZahZh`Va Yd\k²gZgZaZkVci^[dg]daYi^aZc_dW[jc`i^dc!YZgZgY²``ZiV[>cYjhig^ZchDkZgZch`dbhiZaaZg>cYjhig^Zch ;jc`i^dc²gdkZgZch`dbhi#

9Zi[Â&#x20AC;gYji^ah`jYi^a 9j`Vc[Â&#x20AC;i^ah`jYi^a`jghjh\ZWng! `jghjhbViZg^VaZg!igVchedgi$de]daYhjY\^[iZgbk#9j`Vcd\hÂ&#x20AC;[Â&#x20AC;dei^a-* egdXZcihaÂłciVWh\dYi\ÂłgZahZ#


Sådan bliver du produktionsteknolog KVg^\]ZY/ 2 år JYYVccZahZhhiZY/ Erhvervsakademierne 6Y\Vc\h`gVk/ Gymnasial eksamen eller erhvervsuddannelse. 7dcjh/ En ny bekendtgørelse, der træder i kraft fra september, skal gør det nemmere at søge merit til at læse videre til f.eks. ingeniør efter endt uddannelse.

studie

Læs mere på ug.dk

Tekst: Katrine Irminger Sonne

SPØRGSMÅL MIG ? OG MIT STUDIE ?

=kVYZgYZiWZYhiZkZYY^cjYYVccZahZ

Det er alle de nye verdener, jeg får indblik i. Jeg er snedker, så jeg kender materialet træ, men her er det metallets verden, jeg lærer at kende. Samtidig har vi gode undervisere, der også er fokuserede på bæredygtighed.

=kVYZgYZik²ghiZ

Alle beregningsmetoderne, vi skal igennem. Når vi designer noget, skal der jo sættes dimensioner på, og det er lidt af et arbejde

Linette Pedersen 33 år, bosat i Vinnerup Produktionsteknologstuderende på 2. semester på Erhvervsakademi DANIA i Skive (eadania.dk)

?

=kVY]VgdkZggVh`ZiY^\bZhi

Den måde man er sammen med de andre studerende. Vi starter fra bunden, når vi skaber et produkt, og vi gør det i fællesskab. Det betyder, at man virkelig kommer ind i hovederne på hinanden.

?

=kVYZgY^iYg³bbZ_dW

Jeg vil gerne bag om en produktion, men jeg har ikke en bestemt virksomhed i tankerne. Til gengæld ved jeg, at jeg gerne vil til udlandet og arbejde.

?

=kVYaVkZgYj^Y^c[g^i^Y

Jeg kører motocross. Det er vildskaben, jeg er tiltrukket af – det at kunne kontrollere de kæmpe maskiner.

;€]_²aei^aY^i8K CV er latin og betyder Curriculum Vitae – på dansk ’livsløbebane’. Det lyder simpelt, men når først man sidder med annoncen for ønskejobbet foran sig, kan det være svært at opsummere, hvad man har brugt sit personlige og – ikke mindst – faglige liv på. Der findes ingen facitliste for et godt CV, men med et par grundregler, er du hjulpet godt på vej. Du skal kontakte din lokalafdeling, hvis du vil have CV eller ansøgning læst igennem. TL afholder også løbende kurser i jobsøgning og CV-skrivning. Du kan sende en mail til studie@tl.dk, hvis du har spørgsmål. Læs mere på

ANNO

1986

Videospillenes fader, det japanske firma Nintendo Corporation, sender spillekonsollen Nintendo Entertainment System på gaden i Europa. De populære spil Donkey Kong og Super Mario Bros. gør hurtigt konsollen til en kæmpe succes, og i USA genopliver Nintendo ligefrem en uddøende spilindustri.

Teknikeren #04 2009

tl.dk/cv

42

TL 9 0 å r

1984

Årets gadget

1985

1986


[Månedens BOG]

[Månedens GADGET]

H²a\Y^\hZak

JH7bZY\dYeaVYh

Er du klar til en en saglig pep-talk om, hvordan du markedsfører dig selv, når du har fundet det job, du kan se dig selv i? Så er bogen ’Jobsøgning’ et godt bud på litteratur, der kan give dig det første spark mod målet. Forfatteren bag, Bent Schiødte Jørgensen, har arbejdet som headhunter og været chef for personaleadministration i Nestlé og Brødrene Gram. Her deler han ud af sine erfaringer. Både hvad angår skridtet i retning af det første job, forhandlingsteknik under lønforhandlinger og øvelser, der gør det nemmere at finde ud af, hvilken type job, du leder efter. 174 sider. &).`g#ZaaZg)%`g#hdbZ"Wd\

Uanset om det er sange, billeder eller studienoter, du skal gemme – eller måske en kombination af alle tre dele, er det ikke længere pladsen, der bliver et problem. I hvert fald har TDK Life on Record lanceret ’Trans-IT Edge’-serien, hvor den seneste USB-nøgle har en kapacitet på 32GB, svarende til 8.000 sange eller 22.000 af de gamle disketter. Nøglen, der er udstyret med Blu-Ray, har en LED-indikator, der lyser, når USB’en arbejder, og en slider-funktion, som sikrer, at selve stikket er beskyttet. På nøglen ligger desuden software til at beskytte indholdet, så uvedkommende ikke kan få fat i data, hvis du taber nøglen eller hvis den bliver stjålet. Eg^hZg[gV').`g#)<7 Ä&#'.*('<7`g#

n\sj)^jh

tdk-media.eu

###YjaVc\i[gVZgVaZcZ!]k^hYZiVi h`jaaZi^aZ`hVbZc[³aZhk²ggZ ZcYiVc`Zcdb!Via^kZihajiiZgZc YV\4HiVi^hi^``Zgk^hZg!^[³a\Zhd# Y`!Vi.+egdXZciV[kZgYZchWZ[da`c^c\ZgbZgZWVc\Z[dgVi eg²hZciZgZcd\Zi[dgVcYgZ!ZcY YZZg[dgViY³# (Kilde: so.dk)

½[dgWgj\ZiV[WZiVWad``ZgZ!hdb `VcY²beZeg²hiVi^dchVc\hi!Zg hiZ\ZibZYZcigZY_ZYZaWaVcYi ]Zaijc\Z!YZgZgWVc\Z[dgZ`hVmen? (Kilde: Jydske Vestkysten)

½`de^Zg^c\V[Z`hVbZchde\VkZg^ \nbcVh^Zid\e€k^YZgZ\€ZcYZ jYYVccZahZgZgWaZkZih€jYWgZYi! VibVck^hhZhiZYZgWgj\ZgeaV\^eringsprogrammet SafeassigbZci!]k^hbVc]Vgb^hiVc`Zdb! ViYZchijYZgZcYZ^``Z]VgdkZg]daYigZ\aZgcZ[dg\dYX^iVihegV`sis?

[DET FEDE LINK] =kdgYVcdehidYYZiinh`ZYZh^\cZg[²aaZhh`VW7Vj]Vjh4:aaZg]kVYY²``ZgÉVaiZgcVi^kheaZ_hc^c\ÉdkZg4 He³g\hb€aZcZ`Vc]jgi^\i]dWZh^\de!c€gYZgZg[Vgi e€de\VkZh`g^kc^c\Zc!bZce€YZchidgZYVch`Z#Y` `VcYj\gVi^h[€hkVge€hidgihZiVai[gVV"ojYZcVi Ygj`cZ^ik^kahdbbZ\dd\aZ[dg`aVg^c\Zg#9ZiZg <naYZcYVa!YZghi€gWV\YZidb[ViiZcYZdca^cZaZ`h^`dc!YZgdeg^cYZa^\ijY`db^Wd\[dgbhdb9ZcHidgZ 9Vch`Z:cXn`ade²Y^#Eg^hYZc\Vc\/(%#%%%`g#

(Kilde: Information)

½YZcVbZg^`Vch`Z[dg[ViiZgBVg` IlV^cZc\Vc\hV\YZY^hhZ`ad\Z dgY!hdbZgk²gYVi]VkZ^WV\]dkZYZii^aZ`hVbZc/

denstoredanske.dk 1987

vidste du at...

Æ?Z\]Vg\_dgib^\bVc\ZWZ`nbg^c\Zg^b^iaVc\Za^k#9ZiZgYd\ YZ[²ggZhiZ!YZgZg\€Zi^de[naYZahZ#Ç

1988

43


Kulturtræning: Når ærlighed ikke varer længst Danske virksomheder er blevet langt mere globale i de senere år, og det betyder, at medarbejderne møder mange forskellige kulturer, enten når de rejser ud eller samarbejder med udlændinge i Danmark. Professor fra CBS advarer mod at tro, at et godt engelsk og et åbent sind er nok til at skabe et optimalt samarbejde med udenlandske kunder og kolleger. Der skal mere til.

Tekst: Johan Rasmussen

Teknikeren #04 2009

Vi danskere er uhøjtidelige og siger tingene lige ud, og så taler vi i øvrigt godt engelsk. Med de karaktertræk og sproglige evner burde det ikke gå helt galt, når vi rejser ud for at arbejde i den store verden i et par dage eller år. Problemet er, at alle kulturer ikke sætter pris på at høre tingene i en ærlig, uhøjtidelig dansk tone. Hvad mange danskere vil betegne som et ærligt svar, kan af en vietnameser opfattes som en krænkelse, og hvis danskeren er noget yngre end den japanske kunde, kan det opfattes direkte nedladende. @jaijg[dgh`ZaaZh`VaiV\ZhhZg^³hi Professor Anne-Marie Søderberg fra Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse på Copenhagen Business School (CBS) opfordrer alle danske virksomheder, små som store, til at ruste de medarbejdere, som i deres hverdag skal håndtere kulturmøder, hvad enten det

44

TL 9 0 å r

1989

sker i udlandet eller på en dansk arbejdsplads. ”Det er et område, som bør tages meget seriøst. Problemer kan opstå, hvis vi tager for givet, at alle andre mennesker tænker og handler lige som os danskere. Og det er ikke nødvendigvis den danske måde at gøre ting på, som er den bedste,” siger Anne-Marie Søderberg, som står i spidsen for et stort forskningsprojekt om kulturel intelligens som strategisk ressource. Hun mener, at mange virksomheder allerede er gode til at forberede deres medarbejdere på mødet med andre kulturer. Men hun mener samtidig, at nogle tager for let på det. ”I flere store virksomheder får medarbejderne blot et tilbud om et kulturkursus, hvis de skal til udlandet, men mange takker nej, fordi de har for travlt. Mange danskere har også fået den opfattelse, at fordi verden er blevet

så globaliseret, og de fleste har rejst meget og taler godt engelsk, så kan vi godt klare os, men det vil jeg godt advare imod,” siger hun. Anne-Marie Søderberg nævner for eksempel en dansk mellemleder, som arbejdede i Singapore. Han gav sin tjenestechauffør fri og anskaffede sig en scooter. Problemet var bare, at han dermed tabte status i kollegernes og samarbejdspartneres øjne, og det gjorde det sværere at være leder. I Danmark havde han været vant til at se både ministre og erhvervsledere tage cyklen, men det er uhørt i Singapore. 9jh`Va`ZcYZY^\hZak Anne-Marie Søderberg mener, at hvis man skal være god til at møde andre mennesker på tværs af kulturer, handler det også om at kende sig selv og blive bevidst om de kulturelle værdier, der styrer ens måde at tænke og handle på.

1990

»


9VcbVg`b^cYZgdb6jhigVa^Zc ;aZgZÒgbVZgVgWZ_YZgbZY^ciZg`jaijgZa[dghi€ZahZ#:iV[YZbZgYZiZc\Zah`ZG^X]VgYAZl^h8dbbjc^XVi^dch!hdb]VgjYVgWZ_YZiZcbdYZa! ]kdgcVi^dcVa`jaijgZgeaVXZgZh#>[³a\ZbdYZaaZca^\\Zg9VcbVg`e€hVbbZejc`ihdb6jhigVa^Zcd\>gaVcY#BdYZaaZcWZinYZgÄcVijga^\k^hÄ ^``Z!ViVaaZYVch`ZgZZaaZg_VeVcZgZZge€YZchVbbZb€YZ#;^gbVZiaVkZgd\h€^cY^k^YjZaaZiZhi!hdbk^hZg!dbbVceVhhZgWZYhii^aheVch` ZaaZg`^cZh^h`bZciVa^iZi!d\hVbi^Y^\\³gYZcZc`ZaiZ`ad\ZgZe€h^\hZak# Kilde: crossculture.com

Kulturelle K ltttur ture relle typer Spansk ansk nsk Amerika Argentina, Argen ent ntina, Mexico

MULTIAKTIVE AK AKTIV

Italie n, Portuga tug Spanien tugal, Italien, Portugal, Græke Græk Græ land, Malt Malta, Cyp ypern ype Grækenland, Cypern

Brasilien Chile

ka Subsaharisk Afrik Afrika

Rusland, d Slov Slovakiet Kroatien Kroat tien

Saudi-Arabien Arabiske lande Bulgarien Tyrkiet, Iran

Frankrig, Fran an nkrig, Polen Ungarn, Litauen Ungar a

Indien

Belgien, lgien, Israel ael

Austral alien, Danm al nm mark Australien, Danmark and Irland

Indonesien, nd ne es es sie Malaysia pinern Filippinerne

Øst ttrig, Tjekkie et Østrig, Tjekkiet Holland, Norge Ho ollan nd, Norg n ge g Slovenien Slov ovenie ove

Syd kor o Sydkorea and d Thailand

USA

Tyskland Tysk Tyskl ysklan yskland kland and Schweiz Schweiz z Luxe embourg mbourg g Luxembourg

Kina

LIIINEÆ LINEÆRAKTIVE AK A

REAKTIVE

Storbritannien Sverige Finland Nordirland Letland Estland

Bjai^V`i^kZ`jaijgZg/ Varme, følelsesladede, snakkesaglige, utålmodige, blander arbejdsliv og privatliv

1991

Canada

Singapore

GZV`i^kZ`jaijgZg/ Høflige, imødekommende, tålmodige, undgår at tabe ansigt, forbinder arbejde med noget socialt

Taiwan Japan apan Hong Kong

A^cZ²gV`i^kZ`jaijgZg/ Reserverede, effektive, præcise, planlæggere, arbejde og privatliv adskilles.

1992

Vietnam


IdbI]jcZg?d]VchZc!(,€g HZc^dgheZX^Va^hi^A:<D8dbeVcn

En tortilla fremmer forståelsen Legoklodser passer altid sammen, men det gør kulturer nødvendigvis ikke, og derfor har Tom Thuner Johansen flere gange modtaget træning i at forstå kulturforskelle, inden han har rejst til Mexico, Kina og Ungarn. Tom Thuner Johansens arbejde består bl.a. i at sørge for, at de legoklodser, som bliver produceret i Mexico passer præcis med de legoklodser, som fremstilles i Danmark. I dag forstår han mexicansk kultur og vaner meget bedre, end før han begyndte at samarbejde med mexicanerne. GZaVi^dcZg[³gVgWZ_YZ ”I Danmark er vi vant til, at hvis vi skal mødes klokken 10, så kommer vi klokken 10, men i Mexico kommer man 10.30 til 11, og når du har lært det, så kan du bare indkalde til møde noget før,” siger han. En anden kulturforskel på Mexico og Danmark er, at det er vigtigt at lære at kende hinanden privat og skabe rela-

tioner for at kunne arbejde sammen. ”Mexicanerne åbner først op, når vi har været hjemme og spise hos hinanden, og jeg har også haft mexicanere hjemme hos mig, når de har været i Danmark. Bagefter er det meget nemmere at kommunikere om arbejdet,” siger han. I Kina opdagede Tom Thuner Johansen, at kineserne aldrig siger nej. ”Når jeg spørger, om de har forstået, hvad jeg har forklaret, siger de aldrig nej, og derfor må jeg bagefter stå og kigge på, at de rent faktisk også har forstået det tekniske i opgaven,” siger han. Kulturel træning og mødet med andre kulturer betyder også, at Tom Thuner Johansen reflekter over, den danske måde at gøre tingene på. ”I Danmark laver vi ofte meget på en gang, vi har travlt og er stressede. I Mexico er de ikke stressede, og de når alligevel tingene, men måske er det først færdigt tre dage senere,” siger han.

Teknikeren #04 2009

fortsat fra forrige side ”Det handler ikke kun om, at danskerne skal have et kursus i at lave forretning i Kina. Vi skal også lære at reflektere over vores egen baggrund og vores måde at gøre tingene på; dermed vil vi også få større lydhørhed over for andre kulturer og ikke bare afvise deres vaner og tankegang,” siger Anne-Marie Søderberg. Hun peger på, at mange danskere i dag samarbejder i teams med mennesker fra forskellige lande og med forskellig faglig baggrund, også på danske

46

TL 9 0 å r

1993

arbejdspladser – og dermed er evnen til at arbejde sammen med andre kulturer ikke kun noget, der skal udvikles blandt medarbejdere, som rejser ud. 9jh`Vaa²gZheVc^ZgZVi`ZcYZ Det amerikanske firma Aperian Global, som har en afdeling i Danmark, laver kulturel træning for store danske virksomheder som Lego, Novo Nordisk og Vestas. Virksomhedernes medarbejdere lærer bl.a. om kulturen hos forskellige na-

tionaliteter, så de er bedre rustet til at klare sig i andre lande. Administrerende direktør Brad Bungum fortæller om en medarbejder, som troede, han kunne nå at holde et møde med sine samarbejdspartnere i Spanien på én dag. Da han tog hjem om aftenen, havde han endnu ikke snakket arbejde, for spanierne mente, at de skulle lære hinanden at kende først, og inviterede på middag frem for at holde møde. ”Han blev nødt til at tage derned

1994


”Vi skal også lære at reflektere over vores egen baggrund og vores måde at gøre tingene på” Anne-Marie Søderberg

=Zcc^c\7³\ZajcY@gV\]!)(€g @kVa^iZihiZ`c^`Zge€KZhiVhCVXZaaZh6$H

Ærekære kinesere

igen, og næste gang bestilte han også hotelværelse,” siger Brad Bungum. Han mener, at alle mennesker har et billede af, hvordan verden er skruet sammen, og det er sjældent det samme billede, vi har. ”Vi har et mentalt kort i hovedet, som viser hvordan en opgave skal løses, hvordan et møde skal holdes og mange andre ting. Hvis vores modpart ikke kan læse og forstå vores kort, og vi ikke kan forstå modpartens kort, så er der stor risiko for at spilde tiden,” siger han.

1995

”Jeg er på vej til Polen, nej, det er Tjekkiet. Det var Polen i sidste uge,” lyder det fra Henning Bøgelund Kragh fra Vestas, da Teknikeren får fat i ham kort tid før, hans fly afgår til Tjekkiet. Henning Bøgelund Kragh sætter sig ofte op i en flyvemaskine, når han skal passe sit arbejde. Turene går til Vestas’ underleverandører i Kina, USA, Mexico, Italien, Spanien, Polen og mange andre steder, hvor den tidligere smed skal hjælpe med at lokalisere tekniske og operationelle fejl i produktionen. Ofte er det korte ture på få dage. Kina er efter hans mening det sted, hvor kulturen er mest anderledes. ”Kineserne kan godt lide, at tingene er perfekte, og samtidig kan de ikke lide at tabe ansigt. Jeg var en gang ude for, at en kineser havde rettet i dokumentationen, så han skjulte, at der var blevet

1996

lavet en teknisk fejl. Han ville hellere have, at tingene så godt ud på papiret end at indrømme, at han havde lavet en fejl,” siger Henning Bøgelund Kragh. ;VWg^`^JH6dkZggVh`ZYZ Han har ikke gået på kurser i at forstå andre kulturer, men bortset fra sprogbarrierer med kineserne, støder han ikke ind i større kulturelle misforståelser. Men han kan godt blive overrasket over, hvordan tingene fungerer i andre lande. ”Jeg var i Louisiana i USA, og jeg troede, de var foran og No. 1, men det viste sig, at maskinerne på fabrikken var forældede og arbejderne var dårligt lønnet. Holdningen på stedet var, at de kunne klare det hele, og at de ikke havde behov for at forandre noget, men det viste sig, at det ikke helt passede.”


Når Moesgård Museum ved Århus i denne måned åbner en udstilling om polarforskeren Knud Rasmussen, er det en studerende fra Textiluddannelsen i Viborg, der står bag de håndsyede, traditionelle klædedragter.

”Jeg vil sy mig rundt om polarcirklen” Tekst: Jesper Krusell

Teknikeren #04 2009

66° 33’39”

48

TL 9 0 å r

1997 19 997 97

Foto: Kåre Viemose

For det utrænede øje kan jakken ligne en almindelig sælskindsjakke, der er købt på en rejse til Grønland, men at kalde Nauja Fleischers jakke – som i øvrigt slet ikke er en jakke, men en kapatak – almindelig ville mildest talt være et fejlskud. ”Denne kapatak er en kopi af dem, der blev båret på den femte Thule-ekspedition. Man tager den over hovedet ligesom en anorak, men mens anorakker er lavet af stof, er kapataken lavet af skind. Denne her er ligesom den originale lavet af renskind,” fortæller Nauja Fleischer og lader hånden stryge henover det mørke skind.

1998


Som alt andet tøj på udstillingen er rensdyr-kapataken håndsyet. Denne model er fra Thule.

Blå bog CVj_V;aZ^hX]Zg ˜BUi^U:`Y]gW\YfYf($fc[ibXYfiXXUbbY`se som tekstilformidler ved Textiluddannelsen i Viborg. ˜<ibYf\U`jh[f²b`UbXg_ aYbYfcdjc_gYh] Danmark. ˜BUi^U:`Y]gW\YfXf²aaYfcaUhUfVY^XYaYX traditionel polarbeklædning, når hun er færdiguddannet – gerne på Grønland.

Nauja Fleischer er i færd med at forberede sit bidrag til en af sommerens store udstillinger på Moesgård Museum ved Århus, ’Polarrejsen – fra Grønland til Stillehavet’, og for Nauja, der er halvt grønlænder, er arbejdet specielt. ”En af grundene til, at det er så specielt at arbejde med de traditionelle klædedragter er, at det i bund og grund handler om godt håndværk. Eksempelvis er der syv forskellige metoder til at garve skind, og der er specielle metoder til at sy skindstykkerne sammen, så man ikke kan se stingene. Det er et svært håndværk, men min faster, som er grønlænder, er stolt af mit arbej-

»

1999

2000

49


Der bruges pels fra mange forskellige dyr, når der laves tøj i polaregnene. Eksempelvis ræv, som her har lagt pels til et bagstykke på en kvinde-kapatak.

de, og så er det altså godt nok,” griner Nauja Fleischer. De materialer, der bruges til fremstilling af beklædningsgenstande i polarområdet, varierer meget fra Nordcanada i vest til Sibirien i øst. Det hænger ifølge Nauja Fleischer naturligt sammen med, at dyrebestanden og jagttraditionerne er forskellige. ”Nogle steder har der været så mange rener, at man har skudt dyr ud fra en vurdering af, hvor stort et skind, der kunne komme ud af det. Andre steder har man skudt dyr i forbindelse med

ANNO

Teknikeren #04 2009

2001

jagt, og så har man måttet bruge det skind, man nu engang fik med. Det var jo i øvrigt også Knud Rasmussens tilgang at undersøge hele polarområdet, men hvor han rejste rundt, vil jeg sy mig rundt om polarcirklen,” smiler Nauja Fleischer, som op til udstillingen selv har arbejdet med ræv, ren og islandsk uld. I familie med Knud Rasmussen På udstillingen kan man se nærmere på de mange detaljer ved tøjet, som er fremstillet efter gamle tegninger og bil-

Moderne polarrejse

Solen skinner, indlandsisen glitrer, og temperaturen når ned på -15 grader. Spænd løbeskoene på, for den moderne polarrejse er et marathon nord for polarcirklen. Albatros Travel stod i 2001 bag det første danskarrangerede polarmarathon, The Polar Circle Marathon. Da løbet blev skudt i gang, deltog seks nationer fordelt på 135 deltagere. De 42,195 kølige kilometer gik fra Kangerlussuaq, syd for Nuuk, til indlandsisens kant, hvor enorme istunger dominerer landskabet.

50

TL 9 0 å r

2001

leder af Knud Rasmussen. Eksempelvis kan man se en tro kopi af en sweater, som den verdenskendte polarforsker bar i årene omkring på den Femte Thule-ekspedition, som fandt sted i 1920’erne. ”For folk med interesse for polarområderne er den sweater nem at kende. Jeg har lavet den med udgangspunkt i et fotografi, og når jeg viser den til kendere, er de ikke i tvivl. Det er sjovt at genskabe historien på den måde, ” siger Nauja Fleischer, som måske kunne finde den originale sweater, hvis hun ledte længe nok blandt arvestykkerne. Nauja Fleischer er nemlig i familie med Knud Rasmussen. ”Knud Rasmussen var min oldefars fætter, og det er selvfølgelig meget sjovt, når nu udstillingen handler om ham og hans ekspedition. Men personligt betyder det egentlig ikke så meget for mig i forhold til udstillingen. Her handler det om at få formidlet de håndværksmæssige traditioner og kæle for de små detaljer,” siger Nauja Fleischer.

2002


;³a\bZY@cjY ˜IXgh]``]b[YbÈDc`UffY^gYbÃZfU;f²b`UbXh]`Gh]``Y\UjYhÈj]gYgd Moesgård Museum fra slutningen af juni til december 2009. ˜IXgh]``]b[YbhU[YfiX[Ub[gdib_h]XYbjYfXYbgVYf²ahY polarforsker Knud Rasmussens Femte Thuleekspedition i 1920’erne, samt den ekspedition, som i 2008 fulgte i hans slædespor. ˜DiXgh]``]b[Yb_UbaUbdf²jYUhUfVY^XYaYXg_]bX `][Ygca der vil være en aktivitetsvæg og mulighed for at bygge en iglo.

moesmus.dk

Knud Rasmussen fanget i et muntert øjeblik. Det er sweateren på billedet, som Nauja Fleischer har lavet en tro kopi af.

2003

2004

51


design Tekst: Katrine Irminger Sonne

Bag om produktet

Fra metrosæde til loungestol

Teknikeren #04 2009

Dune er en af den slags stole, man får lyst til at læne sig tilbage i. De bløde linjer er formet i glasfiber, og sædet er skabt, så man kan hoppe op på det fra alle sider. Men faktisk var den som udgangspunkt slet ikke tænkt til at stå i danske stuer, men derimod til at give hvilepauser på en ny metrostation i Singapore. Det hele startede som en international konkurrence for tre år siden, hvor designer Jonas Lyndby Jensen kom med sit bud på et perronsæde til en ny metrostation i den asiatiske bystat. ”Ideen var at lave en bølgeform som et billede på det flow, der er på en metrostation. Der skulle samtidig være plads til bagage – og det skulle være muligt at sidde på sædets kant med adgang fra alle sider,” fortæller designeren bag, Jonas Lyndby Jensen. AVkZYZhZakZcegdidineZ Det blev til i alt tre tegninger, der blev sendt til Asien. Dels en, der var næsten flad, dels en, der var lidt dybere, og dels en, der var helt dyb, så passagerer med rygproblemer også kunne få glæde af at læne sig tilbage, mens de ventede på toget. Forslaget gik ikke videre i konkurrencen, men det betød ikke, at tegningerne blev gemt væk i skuffen. ”Jeg syntes det var synd at en fin form skulle gå til spilde, så jeg lavede en prototype på en stol,” siger Jonas Lyndby Jensen. Som regulær stol fik Dune sin debut på Stockholm Furniture Fair sidste år, hvor prototypen blev vist. Og hvor firmaet Skandiform besluttede sig for at sætte den i produktion i to modeldybder. ”Jeg valgte at tilpasse stolen til den skandinaviske design-

52

TL 9 0 å r

2005

Det startede med en tegning til et perronsæde i Singapore og endte med stolen Dune, som fik sin debut på Stockholm Furniture Fair. Skallernes form var et billede på det flow, der er på en metrostation.

tradition, blandt andet ved at give den et blødere og mere tilgængeligt præg. Samtidig skabte jeg et træstel uden kanter,” fortæller Jonas Lyndby Jensen. På dette års møbelmesse i den svenske hovedstad var det ikke kun en prototype, der blev vist frem. I dag kan Dune købes i to forskellige modeller og i stort set alle farver. Den tredje og dybeste model er også i støbeskeen, så inden længe er der mulighed for at synke helt ned i de bløde former.

jonaslyndbyjensen.mdd.dk

Mennesket Bag CVkc/ Jonas Lyndby Jensen JYYVccZahZ/ Tager afgang i denne måned fra Danmarks Designskole på Linjen for Møbel & Rumdesign. 6aYZg/ 33 år

2006


BuC:9:CH@DC@JGG:C8:

:Je€YZh^\c`jgh Sidder du med et bæredygtigt produkt på tegnebrættet? European Economic and Social Commitee (EESC) inviterer i anledningen af Kreativitetens År alle designere og designstuderende i EU til at komme med et bud på et innovativt og bæredygtigt produkt, der henvender sig til ‘en mobil og international målgruppe over 30 år’. Indtil 15. august kan du deltage på

eesc.europa.eu/events/2009-09-design/interface.htm

Sl

ld pi

ed s m ut ”Bedste stykke industrielle design’ ved den engelske ’D&AD Design Award’

Jg^ceg³kZg kan være en udfordring for kvinder i alle aldre. Derfor har det engelske firma Funnelly Enough, lanceret en såkaldt urinopsamler. Det var lægen Vincent Forte, der tog initiativ til det nye stykke design, efter at han adskillige gange mødte patienter, som havde problemer med at ’samle den gyldne, midterste stråle’, uden at urinen

havnede alle mulige andre steder også. Peezy, som den hedder, består af tre dele. En tragt, en plade og en sammenpresset svamp, som er placeret i den smalleste del af røret. Den vandt i marts i år prisen for ’Bedste stykke industrielle design’ ved den engelske ’D&AD Design Award’.

peezy.co.uk

;VgkZgjcYZg`dcigda

hks-farben.de

Figurer på

japansk 51japanesecharacters.com

Med ’DTP Creative Box 3000 +’ fra det tyske firma HKS-farben kan du få adgang til 3.520 farver digitalt. Pakken indeholder dels to farvevifter (HKS 3000 – K og HKS 3000 – N) og dels softwareprogrammet HKS 3000 +, som kan anvendes direkte med Adobe Creative Suite 2 og 3 og Quark Xpress7. Du kan prøve en demoversion på hks-colourgeneration.com. Prisen for pakken, der findes i en tysk og engelsk version, er 199 euro (ca. 1.500 kr.).

Hvis du er interesseret i japansk kultur, er der inspiration at hente hos designeren Peter Machat, som har udviklet 51 forskellige grafiske figurer, der hver især afspejler dele af det japanske samfund. Fra ninja til forretningsmanden og her ’Cosplay’, som elsker animationer og mangategneserier.

7²gZedhZV[bV_h Majs er som regel en vare, man lægger i indkøbsposen og ikke noget, posen er lavet af. Men det bliver måske anderledes inden længe. To studerende på TEKO design & business, Sabina Svane og Pernille Bruun, har vundet en konkurrence udskrevet af Danmarks Naturfredningsforening og Center for Responsible Design. Målet var at komme med et bud på en bæredygtig indkøbspose som alternativ til den traditionelle af plastik, og det blev til en majsfiberpose. Majsfibre er netop det nyeste indenfor naturlige, letnedbrydelige tekstilfibre. Mængden af giftige gasarter fra produktionen af majs er begrænsede, og så optager majsplanten mere CO2, end den afgiver. Majsposen vil snart figurere i gadebilledet, da Danmarks Naturfredningsforening har planer om at sætte den i produktion.

2007

2008

53


byggeri

IZ`hi/ Jesper Himmelstrup

Bag om produktet

Et hus til affald

Teknikeren #04 2009

Kommunekemi i Nyborg er i øjeblikket ved at få opført både en ny affaldsstation og en kranbro, så virksomheden fremover kan modtage mere end to millioner kilo ekstra affald. Teknisk assistent Mariann Jensen hos COWI i Svendborg har siddet med ved tegnebrættet. Kommunekemi modtager både affald fra Danmark og fra udlandet. Med en ny modtagestation på ca. 30 gange 20 meter og en tilhørende kranbane på 75 meter kan virksomheden fremover modtage mere end 2.300 ton ekstra affald, som f.eks. aktivt kul, tomme malerbøtter og andre typer farligt industriaffald. Stationen skal modtage og opbevare affaldet, inden det bliver brændt eller genanvendt. @gVcWgdZckVgYZchi³ghiZjY[dgYg^c\ Mariann Jensen hos COWI i Svendborg har gennem det seneste halve år lavet 3D-tegninger af stålkonstruktionerne til nybyggeriet. ”Der er ingen tvivl om, at kranbroen har været den største udfordring. Den har jeg nok brugt 75 procent af tiden på. Men derudover har stålkonstruktionerne betydet, at det hele skal være 100 procent nøjagtigt. Så der har ikke været plads til slinger i valsen, ” fortæller Mariann Jensen. Derfor er hun glad for, at det i dag er muligt at lave 3D-tegningerne i CAD. ”Det har været en meget stor hjælp. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skulle have gjort, hvis jeg skulle have lavet alle tegningerne i 2D, ” siger hun. De 145 ton stål, der skal bruges til de nye faciliteter, bliver produceret i Vietnam og derefter transporteret til Danmark i løse dele.

54

TL 9 0 å r

2009

Typen og tykkelsen af den beton, der bliver brugt til byggeriet, sikrer at grundvandet ikke trænger ind i modtagestationen, og at giftige stoffer fra affaldet ikke siver ud i omgivelserne.

Mariann Jensen glæder sig til at se de nye faciliteter, når entreprenøren til oktober – hvis alt går efter planen – er færdig med byggeriet. Og da der blot er tale om en tur fra Svendborg til Nyborg skulle det nok kunne lade sig gøre. ”Det er jo ikke altid man får mulighed for det, men i dette tilfælde vil jeg gerne se det endelige resultat,” siger Mariann Jensen. Kommunekemis nye anlæg vil fra 2010 kunn reducere virksomhedernes energibehov med 60.000 MWh i forhold til 2007.

cowi.dk / kommunekemi.dk

Mennesket Bag CVkc/ Mariann Jensen JYYVccZahZ/Teknisk assistent, 1971 Hi^aa^c\/ Teknisk assistent, COWI i Svendborg 6aYZg/ 56 år

2010


Solfanger Pumpevirksomheden Grundfos har bygget et 30.000 m2 solfangeranlæg til at dække en stor del af strømforbruget på Grundfos’ fabrik i Fresno, Californien. Inden udgangen af juni måned forventes anlægget at have produceret over 1 million kWh.

Skiftedag Dansk Byggeris vidensportal bygviden.dk er blevet overdraget til Teknologisk Institut for at ”sikre branchens virksomheder en digital indgang til byggeteknisk viden”. Portalen beskriver alt om valg af mørtel over træteknik til gode råd om energirigtigt byggeri.

bygviden.dk

grundfos.dk

;anYZcYZbdh`Z

Forskere ved universitetet i Nevada, USA, har konstrueret et halmhus, der kan stå imod selv de værste jordskælv. Huset er bygget af halm, ler og grus og er tiltænkt fattige mennesker i jordskælvsramte områder som f.eks. Pakistan. Forskerne har blandt andet afprøvet huset i en jordskælvssimulator med en kraft, der var dobbelt så stor som ved jordskælvet i Californien i 1994 – og resultatet var, at huset ganske vist svajede gevaldigt, men bestod prøven med enkelte sprækker i væggene. Se videoen på:

newsroom.blogs.unr.edu

på indlandsisen Studerende fra DTU har i samarbejde med studerende fra Technische Universität München, TUM, udviklet mobile, bæredygtige hytter, som kan bruges til at huse det stigende antal turister, som besøger Grønland. Hytterne er konstrueret i et materiale, der er så let, at de kan flyttes som følge af klimaændringer, når f.eks. indlandsisen trækker sig tilbage eller dyrelivet forsvinder. Desuden er hytterne miljøvenlige og selvforsynende med energi ved hjælp af solceller og solfangere. Hytterne bliver ét af de store diskussionsemner, når Center for Arktisk Teknologi, ARTEK, under DTU Byg 11.-13. august afholder den årlige internationale konference om arktisk teknologi, som sætter fokus på, hvordan turisterhvervet i Grønland og de øvrige nordatlantiske lande kan tilpasse sig og afværge klimaændringerne.

byg.dtu.dk

2011

2012

HT

Halmhus mod _dgYh`²ak

Thermo glass Inner ventilation glazing Outer ventilation glazing

IG

waterstudio.nl

BdW^aZ turisthytter

NL SU

Arkitekter rundt om i verden har taget konsekvensen af de globale klimaforandringer og er begyndt at udvikle fremtidssikrede huse, der kan modstå stigende vandstande, hyppigere og kraftigere tropiske storme og tørke, som kan føre til skovbrande. I Holland, hvor vandstanden bliver den største udfordring, har arkitektfirmaet Waterstudio konstrueret en flydende moske, der skal opføres i Dubai til næste år.

PASSIVE ABSORPTION & HEAT TRANSFER

TI

Aluminium heat absorption panel

SNIT I

495 mm

2120 mm 3620 mm

1670 mm

2415 mm

315 mm

1585 mm 690 mm

5150 mm B N

SNIT I

I C

O

H

A

M

G

D F

E P J

K

L

A - Ventileret rude system 6+18+4 B - Luft til luft varmepumpesystem C - Automatisk spjæld D - Gasbrænder m. udsugning i væg E - Trykfast isolering 200mm F - Sort absorptionsflade + 30mm vacuum isolering G - Thermorude 4+12+4 H - Vacuum isolering 30mm + brændgipsplade 12mm I - Glasulds isolering min.150mm J - Underkonstruktion rørsamlinger Ø40mm K - Underkonstruktion justerbar fod Ø40mm+Ø60mm L - Punktfundament beton

M - Klimaskærm glasfiberarmeret polymer ~10mm N - Indre konstruktion rørsamlinger Ø40mm O - Vådrumsgipsplader P - Bundkunstruktion MDF plader + regelkonstruktion


teknik

IZ`hi/Jesper Himmelstrup og Peter Jürgensen

Bag om produktet

Luksusfjernsyn på et halvt ton

Teknikeren #04 2009

Den koster i nærheden af 1 million kr., vejer 450 kilo og er på 103”. B&O’s nye fladskærm er virksomhedens hidtil største og tungeste, og trods den økonomiske krise må kunderne stille sig i kø for at få fingre i apparatet. Det var B&O’s chefdesigner, som for to år siden fostrede idéen til det nye luksusfjernsyn, og mechanical designer Søren Kvejborg, som er specialist i linearføringer, blev bedt om at skitsere nogle mulige løsninger, for apparatet krævede megen bevægelig mekanik. Når BeoVision 4-103 tændes, hæves fjernsynet 60 cm op, mens den integrerede højttaler dukker frem under skærmen. Samtidig kan skærmen vippes og drejes +/- 30 grader, så man undgår refleksioner fra lys. Når fjernsynet ikke er tændt, hviler selve skærmen få centimeter over gulvet, og skjuler alle de integrerede funktioner. IZ\cZYZVaide^(9 ”En modelbygger i København byggede en designmodel i træ og plexiglas plader. Da vi fik modellen hjem til fabrikken i Struer, sank skærmens ophæng imidlertid sammen, lige som den heller ikke som ønsket kunne bevæge sig dynamisk”, forklarer Søren Kvejborg, som herefter tegnede jeg det hele op i 3D. Apparatet blev bygget op i aluminium og stål, så skærmen kunne stå fast på sin sokkel. Ydermere skulle fjernsynet forsynes med fire bevægelige akser. Søren Kvejborg, som er uddannet maskintekniker, fik lavet stumperne ude i byen, hvorefter han selv samlede standen til skærmen. I bunden af apparatet, hvor de bærende søjler er placeret, var der kun lige akkurat plads til at skærmen kunne sænke

56

TL 9 0 å r

2013

Skærmen på BeoVision 4-103 vejer 216 kilo og det stiller krav til mekanikken i den motordrevne sokkel.

Produktet var to år undervejs og udviklingsfolkene hos B&O var i første omgang meget skeptiske, da chefdesigneren fostrede idéen til virksomhedens hidtil største og tungeste fjernsyn.

sig ned foran højttalerne, og Søren Kvajborg måtte derfor flytte om på komponenterne samt sætte nogle totrins-føringer på via en slædeføring med en motor i enden. ”Opgaven var både personligt og fagligt givende. Jeg fik mange kontakter på tværs af vores organisation, lige som jeg fik stor og nyttig indsigt i design”, siger han.

bang-olufsen.com

Mennesket Bag CVkc/ Søren Kvejborg JYYVccZahZ/ Lastvognsmekaniker og maskintekniker Hi^aa^c\/ Mechanical designer i Bang & Olufsens metodeafdeling 6aYZg/ 34 år

2014


Big Brother go home Amerikanske Zoombak har sendt en personlig GPS-søger på gaden. Zoombak’en er ikke meget større end en tændstikæske og kan derfor let monteres og bruges til at finde forsvundne biler, rygsække, hunde eller sågar børn. Men ikke nok med det. Du kan også indstille sladderhanken til at give dig besked – hvis dit barn f.eks. forlader skolen med zoombak’en i sin rygsæk – via internettet eller mobiltelefonen.

zoombak.com

Tænk og rul Forskere ved universitetet i spanske Zaragoza har udviklet en teknik, der gør det muligt for fysisk handicappede at styre deres rullestol alene ved tankens kraft. Personen i rullestolen får 16 elektroder sat på hovedet, og når han eller hun så koncentrerer sit blik på et 3D-kort, kan rullestolen registrere hjernens signaler ved hjælp af såkaldte EEG – elektroencefalografi – og køre til den ønskede destination. Se video af rullestolen på youtube – søg på “brain-controlled wheelchair”.

webdiis.unizar.es/~jminguez/wheelchair/

Cnb^a_³g^\i^\ h`^WhbVa^c\

hempel.dk

FOTO: FIAT AUTO

Det danske fyrtårn inden for skibsmaling, Hempel A/S, har med skibsmalingen Hempasil X3 sendt et produkt på markedet, der udover at kunne forskønne og vedligeholde skibe samtidig vil kunne reducere deres brændstofforbrug. Malingen er udviklet over 10 år ved hjælp af avanceret materialeog bioteknologi og udmærker sig ved ikke at udskille forurenende stoffer samtidig med, at det holder skroget fri for alger og krebsdyr. På den måde glider skibene lettere gennem vandet og kan ifølge virksomheden reducere brændstofforbruget med otte procent. Allerede i dag sejler den danske bornholmerfærge med malingen, som også er solgt til otte containerrederier i USA, Kina, Danmark og Frankrig. Endelig har den engelske flåde købt malingen til sine hangarskibe.

Robocop kommer

Den udvendige airbag Et europæisk forskerteam med engelske Cranfield Impact Centre i spidsen har udviklet et udvendigt airbag-system til biler. Når systemet opdager, at bilen er ved at ramme en fodgænger, puster det en kæmpe airbag op foran forruden. Omkring 3.400 mennesker mister hver måned livet på de europæiske veje, og man estimerer, at omkring 30 procent af skaderne sker ved kollision med forruden eller rammen.

bostondynamics.com

www.cicl.co.uk

;³ghibZYYZih^YhiZ Teknologiudviklingens højborg, Massachusetts Institute of Technology (MIT), publicerer hver dag seneste nyt fra teknologiens verden. Bliv opdateret og tilmeld dig et hav af nyhedsbreve. Et eldorado for tekniknørder og gadgetfreaks.

technologyreview.com

2015

Boston Dynamics, der har specialiseret sig i avancerede, dynamiske robotter (blandt andre BigDog) skal stå i spidsen for verdens første menneskelignende robot PETMAN, der skal bruges til at teste militærbeklædning, der kan beskytte soldater i aktion mod kemisk krigsførelse. Petman skal kunne gå, kravle, lade sit gevær og i det hele taget opføre sig som en soldat i en virkelig krigssituation. Går alt efter planen, vil Petman vågne op til dåd i 2011.

2016


Passer din pensionsordning til

Ring 70 12 50 00 og book et møde med en pensionsrådgiver fra PFA, så får du råd og vejledning i at tilpasse din pensionsordning.

Brug livet.nu

dig?


Navn: Lisbet Cederhorn Alder: 44 år Bopæl: Birkerød Uddannelse: Teknisk assistent, Lyngby Tekniske Skole, 1985 Nyt job: 1. august, EnviDan, København

bmh^cV V

Æ:²fghYcd[UjY. UÒ²VghY_b]_]'8Æ O`fno5Giln_hN_lj

<jUXg_U`aUb % Teknisk forståelse er et must & Du skal kunne lide at gå op i detaljer, og samtidig have blik for helheden

' Interesse og flair for IT, og tegnesystematik

&$%+

j±fY[cXh]`3

HY_b]g_Ugg]ghYbh

Ajoj5D[]i\Hc_fm_h

Hjørnestenen hedder stadig AutoCAD, når teknisk assistent Lisbet Cederhorn 1. august starter i sit nye job som teknisk assistent hos EnviDan, en ingeniørvirksomhed indenfor spildevandsområdet. Men hvor det før var som ansat i byggebranchen, så står der fremover spildevandsrensning og afløbsteknik på visitkortet. ”Jeg skal starte op med at tegne afløbsteknik i 3D, og her skal jeg bruge mine kompetencer omkring Det Digitale Byggeri på tegnedelen, og i høj grad også på hele programsiden,” siger Lisbet Cederhorn. Hun kommer fra en stilling som teknisk chef hos en rådgivende ingeniørvirksomhed. Også der var fokus på det tekniske samarbejde. ”I mit gamle job var jeg ansat som afdelingschef og var her primus motor i at nedlægge afdelingen og flytte de tekniske assistenter ud til ingeniørerne, så de kunne arbejde bedre og mere konstruktivt. Det giver mening, fordi AutoCAD er gået fra at være et tegneprogram til, at det i dag i høj grad fun-

&$%,

gerer som et projekteringsværktøj, hvor man arbejder meget tæt sammen om tingene. Ingeniørerne begynder at arbejde i AutoCAD, og assistenterne projekterer i det omfang, de kan,” fortæller Lisbet Cederhorn. Udlært med tuschpen Da hun blev udlært teknisk assistent i 1985, arbejdede man med tuschpenne, men siden har fagets brug af IT taget fart. Til glæde for Lisbet Cederhorn. ”3D-byggerier og Det Digitale Byggeri er ved at blive rigtig interessant. Jeg mener, at ideen og fordelene ved Det Digitale Byggeri er noget, vi ikke kan ignorere. Det blev startet op med optimisme - dog tidligt - og vejen er lang, men nu er det ved at blive brugbart. Når vi alle føler Det Digitale Byggeri som hverdagskost, så vil vi begynde at se fordelene, og det vil også kunne mærkes på økonomien på projekterne. Det er helt klart fremtiden, og der skal fokus på Det Digitale Byggeri,” mener Lisbet Cederhorn, der selv har arbejdet og holdt foredrag om emnet i tre år.

59


cdXUhYf]b[

BfHY_b]g_@UbXgZcfVibXZm`XYf%$$ O`fno5Dib[hL[mgomm_h

5BBC

&$%-

5BBC

FcVchV]`Yf

Bilen kører selv på motorvejen, mens vi sidder og arbejder eller nyder udsigten. De første robotbiler er udviklet og har deltaget i konkurrencen for førerløse biler The DARPA Grand Challenge i Los Angeles, USA – dog i meget lav fart. Bosch har allerede implementeret software i biler, som kan overtage styringen af bilen i nødsituationer og styre behændigt uden om pludselig fare på vejen, og dermed vil robotbilerne øge trafiksikkerheden.

&$%-

BNNJ4))?H(QCECJ?>C;(ILA)QCEC

5BBC

&$%-

;YbhYfUd]

'8!df]bhYfY

Printeren printer tre-dimensionelt, og det vil i princippet sige, at den kan printe sig selv. I stedet for at nøjes med billeder og tekster på papir, vil printeren skabe objekter ved at lægge lag på lag af polymer/plastic. 3D-printeren kan også skabe polymerbaseret elektronik, og dermed kan vores mobiltelefon printes direkte ud hjemme i stuen. Det vil betyde, at vi kan få skræddersyede produkter i modsætning til masseproduktion af elektronik fra Kina.

Kroppen skaber sin egen pacemaker. Det er et fremtidsscenarie, som måske ikke er så langt væk, som det kan lyde. Genterapi er midlet, som vil skabe store fremskridt inden for medicinalteknologien i de kommende år. Man tager et gen ud af et menneske, muterer det og sætter det ind igen, hvor det for eksempel kan angribe kræftceller eller få kroppen til at skabe mere insulin til sukkersygepatienter. Genterapien har allerede skabt en pacemaker til marsvin. Ved hjælp af genterapi skaber man væv tæt på hjertet, som udløser en kemisk reaktion, der giver elektriske stød og holder hjertet i gang.

Kilde: Klaus Æ. Mogensen, Fremtidsforsker på Instituttet for Fremtidsforskning.

&$%-


Teknikeren 04.2009