Issuu on Google+

Magasinet om digital kommunikation i den sociale sektor

# 4 2007

SocialIT Nyt Ringkøbing-Skjern Kommune: - Satser på Dialogbaseret BUM Komplekse sager kræver overblik: - Uden IT ingen fuldkommen BUM Open Doc: - Kunsten at udveksle dokumenter Strandvænget: - Superbrugerne bliver ambassadører Fire skarpe til LEVs landsformand Sytter Kristensen: Hvad betyder digitaliseringen? Martin savner et verbalt sprog: - Men han kommunikerer med alle Dokumentations- og evalueringsværktøjer: - IT skal være til gavn for praksis Dynamo eller bremseklods? - Kommunerne som omdrejningspunkt 1


[dette nummer]

Social IT har fået sit gennembrud Social IT har nu fået sit endelige gennembrud i Danmark. I årevis har den sociale sektor haltet efter udviklingen i det offentlige, hvor først strukturreformen og nu arbejdet med den kommende kvalitetsreform har sat gang i en proces, som for alvor vil bringe den sociale sektor ind i det 21. århundrede. Allerede nu har de fleste regioner og mange af de nye storkommuner taget konsekvensen af deres nye komplekse ansvarsområde i forbindelse med strukturreformen og digitaliseret arbejdet med dokumentation og evaluering på deres sociale institutioner. Samtidig arbejder stort set alle kommuner mere eller mindre ud fra tanken om at styre deres indsats på det sociale område ved hjælp af en form for Bestiller-Udfører-Modtager-model, der nødvendigvis skal være it-understøttet for at give det optimale udbytte. I kvalitetsreformen er Social IT direkte blevet skrevet ind i det afsluttende dokument, hvor regeringen nu vil etablere en ordning, der skal medfinansiere udvikling og udbredelse af nye arbejdsformer og ny teknologi, så mest muligt af de ansattes tid går til omsorg og service til borgerne. Jeg har selv haft glæden af at deltage i det gruppearbejde, der er gået forud for regeringens udspil, og jeg føler virkelig, at der er blevet lyttet til de behov, der er på området. Så jeg er sikker på, at vi i de kommende måneder vil se det endelige gennembrud for hele tanken om digitalisering af den sociale sektor. I dette nummer af Social IT NYT har vi derfor valgt at sætte fokus på nogle af de emner, der trænger sig på i forbindelse med digitaliseringen. Vi kan blandt andet fortælle om vores bidrag til arbejdet med at udveksle data mellem forskellige myndigheder - uanset hvilket dokumentformat, man anvender. Vi viser også eksempler på, hvordan forskellige typer institutioner arbejder med digitalisering og de nye it-værktøjer. Og endelig har vi bedt Vagn Michelsen fra Socialpædagogernes Landsforbund give sit bud på, om medarbejderne overhovedet er klædt på til den kommende digitalisering. Og selv om han er kritisk, så mener han også, at det går i den rigtige retning – lige som os! God fornøjelse med læsningen Direktør Michael Sandal

Social IT-NYT er et nyhedsbrev, som udgives af Team Online A/S. Bladet har som formål at holde beslutningstagere og institutionslederne på de sociale institutioner løbende orienteret om mulighederne for digitalisering og kommunikationen i den sociale sektor.

2

Ansvarshavende redaktør: Direktør Michael Sandal Redaktion: Michael Sandal Maria Hardt-Madsen Stine Pontoppidan Myltoft Tekst: Bureau4 Layout: Mouret & co

Foto: Geir Haukursson/ fagfotografen Tryk: Kerteminde Tryk Odense A/S Social IT-NYT udkommer 2 gange om året i et oplag på 9.000 eksemplarer. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse.

Team Online A/S Middelfartvej 9-11 5000 Odense C Telefon 66 17 73 13 Fax 66 17 73 18 E-mail info@teamonline.dk www.teamonline.dk Team Online A/S Middelfartvej 9-11

Abonnement: Social IT-NYT er gratis og kan rekvireres ved henvendelse til bestilling@socialIT-NYT.dk. ISSN 1902-5661

Team online

a

s

– fra tanke til handling


[ I n g e n B UM u d e n I T ]

Komplekse sager kræver overblik:

Uden IT ingen fuldkommen BUM For at få maksimalt udbytte af et centralt visitationskontor skal arbejdsgangene være it-understøttet - og der bør være skabt digital sammenhæng mellem bestiller- og udfører-niveauet. Det mener direktør Karin Sibani fra Institut for Serviceudvikling, der i flere år har arbejdet målrettet med at udvikle papirbaserede værktøjer og BUM-modeller til de kommunale forvaltninger, det vil sige styringsmodeller, hvor man får adskilt bestiller af en ydelse fra udføreren og modtageren. - Men vi må konstatere, at for at kunne løse denne opgave i dag er der brug for en god organisationsmodel med et étstrenget it-system, der kan opsamle data og viden både på bestiller- og udfører- og modtagerniveau. Derfor er det vigtigt med fælles it-værktøjer, siger direktør Karin Sibani. Behov for at finde mønstre Ønsket om at digitalisere sammenhængen mellem udfører og bestiller er blevet stigende aktuelt i forbindelse med strukturreformen. Kommunerne står nu med det samlede ansvar for en række nye og komplekse opgaver blandt andet på det sociale område og et stort behov for overblik, hvor indhentning af faglig viden fra udførerne, de enkelte tilbud og institutioner er helt afgørende for, om borgeren i sidste ende får de rigtige ydelser. It-understøttelse er en stor styrke, når der skal skabes sammenhæng mellem handleplaner, der opstartes af bestilleren og udmøntes af udføreren, og når effekterne af indsatsen skal dokumenteres. - I det funktionsudredningsværktøj, som vi har udviklet sammen med bl.a. Ringkøbing Skjern Kommune, arbejder vi f.eks. med 17 forskellige områder, hvor visitator vurderer borgerens funktionsstatus og ressourcer. Det giver et vigtigt, men også meget, detaljeret billede af borgeren, der er med til at forbedre kvaliteten af visitation, og som også er til

gavn for udfører, når indsatsen skal sættes i værk. Desuden kan data efterfølgende bruges til at finde mønstre i borgernes behov, som fremadrettet kan indgå i et planlægningsgrundlag. På den måde kan man få værdifulde oplysninger om, hvilke behov kommunens borgere egentlig har, og hvad vi plejer at gøre for dem, siger Karin Sibani og tilføjer, at især arbejdet med at finde mønstre og efterfølgende vurdere effekten af de tildelte ydelser fortsat er et område, som ISU arbejder med og hvor der også er plads til forbedringer i mange kommuner. Samle og dele viden For Kurt Æbelø, der er chefkonsulent og partner i Institut for Serviceudvikling, er digitaliseringen af både modeller og værktøjer også et spørgsmål om at sikre udviklingen af kvaliteten i de ydelser, som

kommunerne kan tilbyde borgerne: - Vi skal have opsamlet og delt den viden, som udførerne har om den enkelte borger og om effekten af indsatsen. På den måde sætter vi fokus på udviklingen af ydelserne og leverandørerne - ikke mindst - i forhold til at give overblik over, om vi har de rette tilbud til de borgere, vi har. Der skal mere sofistikerede metoder til at håndtere effekter og resultat af den socialpædagogiske indsats. Med fælles begreber, delt viden og fælles it-baserede værktøjer kan vi derimod med handleplanen som det naturlige omdrejningspunkt i visitationsprocessen sætte gang i en udvikling, hvor myndighedsniveauet får mulighed for at være faglige sparringspartnere for de enkelte tilbud og institutioner, siger chefkonsulent Kurt Æbelø, Institut for Serviceudvikling.

Om Institut for Serviceudvikling ISU, Institut for Serviceudvikling a/s, er i dag en privat virksomhed. Instituttet daterer sig tilbage til 1990’erne, men blev selvstændigt ved den første management buy out, da en gruppe medarbejdere overtog virksomheden fra staten. Instituttet yder bl.a rådgivning og undervisning med henblik på udvikling af velfærdsservice. Instituttet hører hjemme i Odense, men udfører opgaver i hele landet og arbejder især med ældreområdet, handicap- og psykiatri, beskæftigelsesmrådet og sundhed og forebyggelse, samt med udvikling af ledelse og personalepolitikker. Læs mere om Institut for Serviceudvikling a/s på www.serviceudvikling.dk

3


[ Di a l o g b a s e r e t B UM ]

CASE: RingkøbingSkjern Kommune satser på Dialogbaseret BUM

I Ringkøbing Skjern Kommune har forvaltningen etableret en helt ny visitationsenhed. De har fået styr på mål, kvalitetsstandarder, og visitationsprocessen, takket være et stort arbejde med at udvikle organisationen og de nødvendige værktøjer. Nu skal værktøjer og datasammenhængen mellem bestiller og udfører-niveauet digitaliseres for at sikre det optimale udbytte af den nyudviklede Dialogbaserede BUM-model. Fra fem til en kommune Da fem kommuner blev lagt sammen i forbindelse med kommunalreformen, overtog den nye Ringkøbing-Skjern Kommune alle de lokale dag- og døgntilbud fra Ringkjøbing Amt og en række forvaltningsmedarbejdere fra amtet. Den nye kommunes størrelse gjorde det muligt at oprette et selvstændigt fagområde for voksenhandicap og socialpsykiatri med en central myndighedsfunktion med syv ansatte rådgivere, visitatorerne. Kommunen gav sig derfor i kast med at udvikle en organisation og de nødvendige værktøjer til at håndtere den nye komplekse brugergruppe med dens specialiserede behov. Resultatet blev en Dialogbaseret BUM, udviklet i tæt samarbejde med Institut for Serviceudvikling, samt medarbejdere og blandt andet Socialpædagogernes Landsforbund, Forbundet af Offentligt Ansatte og Handicaprådet. Den dialogbaserede BUM adskiller 4

sig fra en ”ren” BUM ved, at udførernes, altså de enkelte tilbud og institutioner, og deres specialviden i udstrakt grad udnyttes ved visitationen. - Uanset hvor dygtige visitatorerne er, så kan viden fra det personale, som kender borgeren, ikke undværes, specielt ikke i relation til de brugere, som ikke selv - eller kun delvist - kan udtrykke egne ønsker og behov, siger Inge Marie Vestergaard, fagchef, Voksenhandicapog Socialpsykiatri, Ringkøbing-Skjern Kommune.

- Det vil være med til at effektivisere sagsgangen betydeligt, og min erfaring siger mig, at vi som minimum får et kvalitetsløft for de samme ressourcer ved at digitalisere, siger Inge Marie Vestergaard, fagchef, Voksenhandicapog Socialpsykiatri, Ringkøbing-Skjern Kommune. Læs mere om kommunens dialogbaserede BUM-model på God Social Praksis på www.godsocialpraksis.dk/ShowExample. aspx?ExampleID=199#

En model og tre værktøjer Sammen med den organisatoriske model er der udviklet tre værktøjer, der understøtter det daglige arbejde med at visitere borgerne til de rette ydelser og tilbud. • Funktionsudredningsværktøj til vurdering af borgeren • Kvalitetshåndbog, hvor kvalitetsområder med eksempler på opgaver er beskrevet • Bestilling/bevilling og individuelle handleplaner for borgeren Næste skridt for kommunen er at få digitaliseret papirarbejdet og den nødvendige datastrøm. I dag bruger udførerne ca 1.5 til 2 timer pr. bruger på den nye og forbedrede visitationsproces, mens rådgiverne bruger mindst det dobbelte. - Det er altså en ret tidskrævende proces, og samtidig er det svært at trække statistikker ud af datamaterialet, som det ligger i dag. Derfor vil vi helt klart gerne have it-understøttet vores udredningsværktøj, lige som vi undersøger, om vi kan få et socialfagligt it-system, så vi får så meget som muligt til at spille sammen mellem bestiller og udfører. Det skal samtidig understøtte praksis, være brugervenligt, og meget gerne forsynet med faneblade, som vi kender det i dag, siger Inge Marie Vestergaard.

De tre værktøjer Funktionsudredningsværktøjet Funktionsudredning-værktøjets skemaer gør det muligt at beskrive brugeren med ord og en score. Scoren omfatter både funktionsstatus samt ressourcer og dermed brugerens mestringsevne. Redskabet er udviklet for at sikre en ensartet visitation af høj kvalitet og understøtte en god afgørelse. Kvalitetshåndbog For at harmonisere de fem oprindelige kommuners og amtets serviceniveau beskrev den nye kommunes praktikere alle de opgaver, som de hidtil havde løst. Opgaverne blev grupperet og konkretiseret til kvalitetsstandarder, som f.eks. praktisk bistand og personlig pleje. For hver kvalitetsstandard er de faglige, brugerens og de organisatoriske kvalitetsmål beskrevet og suppleret med en opgaveoversigt. Til praktisk bistand er der f.eks. opgavebeskrivelser for rengøring, tøjvask, indkøb og økonomi. Bestilling/bevilling og individuelle handleplaner Det tredje værktøj er et værktøj til håndtering af bestilling/bevilling og §141-handleplanen. Bestillingen indeholder status og konklusion på tilgængelige data samt en beskrivelse af borgerens ønskede fremtid og fælles formuleringer af retningsgivende mål for den samlede bevilling.


eff fo ek ku tmål sområ

for de r

(F ni ORM ng ÅL sg ) R ive et nd e mål

Visitationsprocessen kan sammenlignes med en raket. Visitator fastlægger de overordnede, retningsgivende mål og effektmål for en række prioriterede kvalitetsområder. De enkelte tilbud udarbejder selv mål og delmål og udfører de konkrete handlinger, der styrer raketten mod målet

ha sik ndl re ing s a er t mål d er nå s

de kv lmål al ite for ts områ hve r de t

Bestiller fastlægger formål (retningsgivende mål)

Udfører udarbejder delmål og handlinger

Vi skal undgå fortidens synder:

BUM bør fokusere på effekter Hos Institut for Serviceudvikling i den gamle Toldbygning i Odense hænger et stort farvestrålende maleri af kunstneren Karsten Auerbach med ordene: Vi er nødt til at have kasser. Men de må godt være runde indeni. Og sådan har Institut for Serviceudvikling det også med de BUM-løsninger, som de er i færd med at udvikle for deres kunder. - BUM har generelt et dårligt ry indenfor handicap og psykiatri. Det skyldes primært en forståelig frygt for, at ældreområdets BUM-model med fokus på stram tids- og ydelsesstyring ukritisk vil blive kopieret. Men det er en ubegrundet frygt, mener Karin Sibani, der selv var med til at udvikle den første BUM-model på ældreområdet i 1998-99. - Ideen var og ER fortsat god, men desværre er BUM på ældreområdet blevet anvendt til at styre ressourcer frem for at adskille roller og ansvar.. Det har mange steder udviklet sig til et stift system, hvor det ender med, at medarbejderne ikke får brugt deres faglighed og viden om borgeren, og hvor det kan være nødvendigt med en revisitation for at ændre en simpel ydelse. Men sådan behøver det ikke være. Vi skal flytte fokus fra leverencesikkerhed på tid og ydelse til fokus på værdien af ydelsen. Ydelser er jo ikke mål i sig selv, men midler til at opnå ønskede mål, siger Karin Sibani. Dialogbaseret BUM Den dialogbaserede BUM har fået en bredere opbakning efter at Kommunernes Landsforening lancerede tankerne om den modificerede BUM. I den Dialogbaserede BUM, som ISU har udviklet sammen med deres kommunale kunder, som f.eks. Ringkøbing Skjern Kommune og flere kommuner på ældreområdet, har man ophævet de vandtætte skotter mellem

bestiller og udfører, så udførers specialviden kan inddrages. Det giver en bredere vidensindsamling og derved et bedre beslutningsgrundlag. Chefkonsulent og partner, Kurt Æbelø, ISU peger på, at den dialogbaserede BUM er velegnet til at sikre et godt samarbejde mellem bestiller og udfører, at udnytte de forskellige fagligheder, der er til stede, at ”genbruge” viden og at mindske det administrative arbejde, som opstår når bevillingen skal ændres for tit. Med en dialogbaseret BUM, hvor viden er delt og tilgængelig mellem bestiller og udfører åbnes der for helt nye fleksible muligheder: - Man kan f.eks. sagtens forestille sig forvaltningsmodeller, hvor den eneste myndighedsudøvelse er afgørelsen, mens resten er overladt til leverandøren. Eller en tværgående model, hvor myndigheden i de forskellige fagforvaltninger kan visitere til ydelser, som f.eks. hjælp til praktiske opgaver og lettere personlig pleje for deres målgruppe, frem for som nu, hvor borgeren visiteres fra flere forvaltninger. Hvis kriterier og standarder er kendt, kunne det jo lige så godt være arbejdsmarkedskontoret eller psykiatriforvaltningen, der traf afgørelsen. Det vigtige for os er desuden, at man understøtter en model, hvor bestillerkontoret træffer en afgørelse om en bevilling, der går på effekterne af indsatsen. Hvilket resultat ønsker myndigheden sig f.eks. af, at en borger får et tilbud om beskæftigelse i et beskyttet værksted? Hvilken effekt skal der være at bevillige rengøring? Er det for at gøre borgerens hjem rent, eller er der også et pædagogisk mål med rengøringen, der er vigtigt? Så kan det enkelte tilbud selv vælge våben og bruge sin egen faglighed bedst muligt. På den måde undgår man at trække fagligheden ud af institutionerne og placere den i bestillerkontoret, siger Kurt Æbelø.

5


[ p[ x 책xkxuxrxsxuxsx] x x x x ]

Superbrugerne

6


Afdelingsleder Dorte Lundorff, Strandvænget 15-18 - Jeg er vant til at arbejde med it-systemer, hvor alle data om medarbejdere og brugere er samlet et sted, så et integreret system som Bosted Systemet er ikke nyt for mig. Sådan et it-værktøj er nødvendigt, når man skal have overblik over hverdagen på en stor institution som Strandvænget med mange ansatte og mange beboere fordelt på mange enheder. Alene i min afdeling er vi f.eks. 88 ansatte fordelt på fire huse. Derfor glæder jeg mig til, at vi kommer helt af med kinabøgerne og får integreret Bosted Systemet. Det vil give en ensartet måde at beskrive dagligdagen på og et godt overblik - lokalt og på tværs af afdelingerne.

Når en gruppe medarbejdere er på superbrugerkursus, er det ikke bare for at blive superbrugere. Så handler det lige så meget om at blive interne ambassadører for Bosted Systemet.

bliver ambassadører god start og dermed et godt indtryk af systemet, mener hun: - Først og fremmest skal superbrugerne jo kunne yde teknisk hjælp til deres kollegaer, hvis de f.eks. har glemt deres password. Men nok så vigtigt skal de også fungere som en slags ambassadører, der er med til at skabe en god kultur omkring brugen af systemet og etablere arbejdsgange, så systemet bliver en naturlig del af hverdagen, forklarer Maria Hardt-Madsen. For kursisterne er dagens superbrugerkursus på TietgenSkolen i Odense et naturligt led i arbejdet med at indføre Bosted Systemet på Strandvænget i Nyborg. De 22 medarbejdere er mødt op fra morgenstunden for at blive introduceret til systemets finesser, så de kan begå sig i it-systemet, der er ved at blive implementeret på deres arbejdsplads. For uddannelseschef Maria HardtMadsen fra Team Online handler det om fra starten af at skabe gode ambassadører: - Superbrugerne har altid en afgørende rolle, når systemet skal integreres godt i institutionens daglige arbejde. Derfor er det så vigtigt, at superbrugerne får en

Fokus på det praktiske Selve kurset er bygget op om en række praktiske øvelser, hvor kursisterne får mulighed for at komme så meget rundt i systemet som mulig. Straks fra første lektion opfordrer Maria Hardt-Madsen fra sin plads ved tavlen deltagerne til at være åbne og nysgerrige: - I skal ikke være bange for at klikke rundt i systemet. Man kan ikke ødelægge noget, og det er okay at stille de dumme spørgsmål både i dag og fremover. Det handler om at turde lege og udfordre systemet for at komme rundt i alle krogene af de mange muligheder, siger hun opmuntrende og bevæger sig ned i

lokalet for at hjælpe de enkelte kursister på vej. To kursister, Lone og Rikke, ser ikke ud til at være bange for at kaste sig ud i alt det nye, selv om de lige skal finde melodien: - Systemet har så mange muligheder, at det kan virke lidt uoverskueligt at komme helt ind i det, siger Rikke Christensen og fortsætter: - Systemet kommer til at ændre vores måde at arbejde på, og det er altid svært at ændre de daglige rutiner og arbejdsgange. Det bekræfter en af deres kolleger, Karsten, der kender Bosted Systemet fra sin tidligere arbejdsplads og straks sprang på muligheden for at blive superbruger, da han blev spurgt: - Jeg var også lidt skeptisk første gang, jeg blev præsenteret for systemet. Men min skepsis blev overvundet af de mange fordele, siger Karsten, der mener, at den største fordel er, at alle data fremover vil være samlet ét sted. Når superbrugerne er uddannet, skal de øvrige medarbejdere på Strandvænget på brugerkurser i løbet af efteråret, så alle får de bedste forudsætninger for at få glæde af systemet.

7


[ OPEN DO C ]

Open Doc: Kunste

dokumenter

8


[ OPEN DO C ]

en at udveksle Mandag den 20. august 2007 gik startskuddet til de første pilotforsøg vedrørende udveksling af redigerbare tekstdokumentformater. Formålet med projektet er at undersøge, hvordan formaterne ODF og EOOXML bedst kan implementeres i den offentlige sektor. I et af projekterne deltager Team Online, der tester, hvordan man helt konkret kan modtage et dokument fra Århus Kommune, der anvender Microsofts Office-pakke, hente det ind i Bosted Systemet, hvorfra det kan eksporteres eller hentes af Region Midtjylland, der anvender Open Office. - Det lyder enkelt, men i praksis er der en del udfordringer forbundet med at få to forskellige programmer, som Officepakken og Open Office til at arbejde sammen, men vi kan godt få det til at lykkes, siger direktør Michael Sandal, Team Online. Når fed ikke er fed Nogle af udfordringerne er f.eks., at der er forskel på, hvordan to tekstbehandlingsprogrammer formaterer en tekst, så det vises som fed, og hvordan de opstiller tabeller, opretter automatiske indholdsfortegnelser og definerer rettighedsstyring. Problemerne opstår derfor, når forfatteren opretter sin tekst i ét program og sender det til en modtager, der læser det ved hjælp af et andet program - et velkendt problem for alle, der har forsøgt at åbne et Word-dokument i Word Perfect og omvendt. For at ”oversætte” dokumenternes indhold anvender man derfor særlige standarder eller convertere, der skal sikre at dokumenterne vises på samme måde. Resultaterne af Team Onlines forsøg i samarbejde med Århus Kommune og Region Midtjylland vil sammen med andre pilotforsøg indgå i anbefalingerne og vejledningerne til myndighederne om, hvordan de i praksis implementerer de to dokumentudvekslingsstandarder, ODF og/eller EOOXML.

Baggrunden for forsøget Baggrunden for forsøget er en folketingsbeslutning fra 2006, hvor regeringen og Folketingets it-ordførere lagde en køreplan for den fremtidige anvendelse af åbne standarder i det offentlige. I forhold til standarder for dokumentudveksling angiver køreplanen, at de to standarder Open Document Format (ODF) og Ecma Office Open XML (EOOXML) i første omgang gøres obligatoriske i en prøveperiode fra 1. januar 2008 og ét år frem. I prøveperioden skal offentlige myndigheder kunne modtage begge standarder, både ODF og EOOXML, og nyindkøb skal kunne håndtere mindst én af de to standarder. Prøveperioden skal evalueres i første halvår 2009 af en tredjepart med henblik på en ny vurdering i Folketinget. Køreplanen skal blandt andet sikre, at indførelsen af åbne standarder er til fordel for hele samfundet, og at den enkelte myndighed ikke oplever, at udgifterne til it stiger på grund af de nye, obligatoriske standarder. Målet er, at de offentlige myndigheder enkelt og digitalt skal kunne udveksle digitale dokumenter, uanset hvilken software man har investeret i lokalt. - Hele tankegangen i Bosted Systemet er, at det skal være muligt at udveksle data på tværs af hierarkier og organisationer. Derfor var det oplagt for os at gå sammen med to af vores samarbejdspartnere, Århus Kommune og Region Midtjylland om et forsøg med dokumentudveksling. Ud over at vi får testet de forskellige konverteringsstandarder, får vi samtidig en række praktiske erfaringer, som vi umiddelbart kan bruge i vores videre arbejde med at udvikle Bosted Systemet, siger direktør Michael Sandal, Team Online.

Folketingsbeslutning B 103 Folketinget pålægger regeringen at sikre, at det offentliges brug af informationsteknologi, herunder brug af software, er baseret på åbne standarder. Regeringen bør senest den 1. januar 2008, eller så snart det er teknisk muligt, indføre og vedligeholde et sæt af åbne standarder, der kan tjene til inspiration for øvrige offentlige myndigheder. Åbne standarder bør herefter være en del af grundlaget for det offentliges udvikling og indkøb af it-software med henblik på at fremme konkurrencen. Regeringen bør sikre, at alle digitale informationer og data, som det offentlige udveksler med borgere, virksomheder og institutioner, findes i formater, der er baseret på åbne standarder. Det er lagt til grund, at udmøntningen af B 103 ikke må medføre øgede udgifter for det offentlige (jf. Videnskabsudvalgets betænkning af 1. juni 2006), og at åbne standarder skal være med i grundlaget for nye investeringer, men at der ikke som følge af B 103 er et krav om, at ældre systemer skal omlægges til åbne standarder. Det er endvidere lagt til grund, at der kan være undtagelser fra den generelle regel om, at grundlaget skal være åbne standarder (jf. forslagsstillernes bemærkninger til folketingsbeslutningen), og at disse undtagelser i så fald skal begrundes. Dermed medfører B 103 ikke økonomiske konsekvenser for kommuner og amter.

Læs mere om åbne standarder Du kan løbende følge med i resultater og leverancer på pilotprojektets hjemmeside, http://dokumentformater.oio.dk.

9


[D xx I GxIxTAL x x ]I SER I NG ]

Fire skarpe til LEVs landsformand Sytter Kristensen:

Hvad betyder digitaliseringen? Om LEV LEV er en privat landsdækkende forening for udviklingshæmmede, pårørende og andre interesserede – dannet i 1952. Landsforeningen har 10.000 medlemmer og modtager desuden offentlig støtte i forbindelse med specifikke projekter. Organisatorisk er LEV opbygget af et antal kommunekredse og et antal tilknyttede landsdækkende foreninger, der arbejder for udviklingshæmmede og deres pårørende. Læs mere om LEV på www.lev.dk 10


[ D I G I TAL I SER I NG ]

1. Kan digitalisering af bo- og aktivitetstilbud være med til at understøtte borgernes retssikkerhed?

Ja, det kan det helt sikkert. Medarbejderne får gennem digitalisering nogle redskaber til at dokumentere deres arbejde på en hel anden måde, og dokumentationen bliver langt mere tilgængelig.

2. En række sager har inden for det sidste år nogle steder mindsket tilliden til de mennesker, der har det daglige pædagogiske ansvar for de udviklingshæmmede. Hvordan kan man udnytte de sociale IT-systemer til at genopbygge troværMan kan bruge den digitale verden til i højere grad at oplyse om, hvad man kan og vil på bo- og aktivitetsdigheden og tilliden til tilbud”, og dermed skabe en større synlighed. Bo- og det pædagogiske arbejde aktivitetstilbuddene kan ved hjælp af IT lave ordentlige på bo- og aktivitetsog overskuelige servicedeklarationer, som hurtigt kan tilbuddene? være tilgængelig for offentligheden.

3. Kan sociale IT-systemer giver mere tid til omsorg?

Det kræver en grundig oplæring i brugen af systemet, som selvfølgelig vil tage noget tid i begyndelsen. Men på sigt tror jeg, at der er meget tid at spare ved at benytte IT. F.eks. kan medarbejderne hurtigt holde sig orienteret om kollegaernes arbejde, og dermed hurtigere komme i gang med deres egne opgaver.

4. LEV vil gerne sikre en kvalitetsmodel, så de pædagogiske opgaver bliver tydelige og løbende kan vurderes. Er Ja, helt sikkert. IT-systemer giver nogle redskaber og hjælpemidler, som den pædagogiske verden ikke har brugen af IT en del af løsningen for en sådan model? brugt optimalt indtil nu. De kan bl.a. bruges til at

foretage en hurtigere regulering i forhold til beboernes udvikling. Et andet aspekt i kvalitetsmodellen er at benytte IT som et pædagogisk redskab i forhold til at udvikle kommunikationen med beboerne. Det er oplagt f.eks. at bruge billeder af konkrete ting og mennesker i beboerens hus til at lette kommunikationen. Det kræver naturligvis at både beboere og personale har let adgang til computere. Så mit budskab til den pædagogiske verden er: Bliv klædt på, og brug de redskaber, sociale IT-systemer byder på. 11


[xxxxxxx]

Martin savner et verbalt

Men han med alle G-L-O-P-Å. Martin taster bogstaverne på sin Light Writer på kørestolen, og en metallisk computerstemme læser ordene op: Glo på. - Du mener, at det bedste ved din side på internettet er, at folk kan gå ind og glo på dig, se dig? spørger Michael, og Martin Peter Jørgensen åbner munden som et tavst ja. Michael Hansen er personlig hjælper for Martin og en af de få personer, der som regel ved, hvad Martin vil sige. Da Martin var otte år blev han kørt ned af en bil for øjnene af sin chokerede lillebror. Ved ulykken blev Martin hjerneskadet, og siden har han ikke haft et verbalt sprog. I dag er Martin 27 år og kommer jævnligt på dagcenteret Proaktiv i Fredericia, hvor en del af tilbuddet nu er arbejdet med et webbaseret program, HerBor, der pludselig har skabt helt nye kommunikationsmuligheder - ikke bare for Martin - men for flere andre brugere og deres hjælpere og pårørende. HerBor – et vindue til verden HerBor er - kort fortalt - et lille it-program, der gør det let for den enkelte bruger at lave en hjemmeside med blandt andet

12

en digital dagbog, billedarkiv og en e-mailfunktion i en enkel og overskuelig brugergrænseflade, der giver mulighed for at få læst teksterne op. - HerBor er et pædagogisk værktøj, der er med til at åbne verden for Martin og de andre brugere. Ved at dokumentere deres hverdag og oplevelser med digitale fotos, lyd og enkle tekster kan de give andre et meget bedre billede af deres liv - både det liv de har her på dagcenteret og deres liv derhjemme, siger socialpædagog Anette Thannel. Fra tvang til glæde Proaktiv tog hul på arbejdet med HerBor i marts 2007. Fra starten blev der lagt en plan sammen med ledelse og medarbejde-

[Personlig hjælper, Michael Hansen]

For Martin er det en stor glæde at kunne beskrive og efterfølgende vise billeder fra sit liv på hjemmesiden, fordi han ofte har så svært ved at forklare og huske, hvad han har lavet.

re, der blandt omfattede en introduktion til systemet for både medarbejdere, pårørende og andre støttepersoner omkring de involverede brugere, herunder uddannelse af seks pædagoger som superbrugere. Systemet blev sat op individuelt, så det matchede de udvalgte brugeres behov, og medarbejderne satte sig nogle enkle mål, som skulle prøves af i testperioden: - Jeg satte mig som mål at introducere Martin for én ting ad gangen, at få lagt billeder ind, så han kunne forstå, hvad det hele gik ud på, at sørge for at vi altid havde et digitalkamera i gruppen og at få taget billeder løbende, forklarer socialpædagog Anette Thannel, der egentlig var skeptisk over for projektet, men som i dag betegner sig selv som frk. HerBor: - I starten blev jeg pålagt at bruge systemet. Nu kan jeg slet ikke forestille mig, at vi ikke skulle have HerBor som et pædagogisk arbejdsredskab. Umiddelbart vurderer jeg, at 7 ud af 8 brugere i min gruppe uden tvivl kunne have glæde af at arbejde med HerBor, siger Anette Thannel. For Martin er glæden ved at kunne dele sine oplevelser fra hverdagen med andre helt åbenlys: - Især vil han gerne fortælle, når han


[xxxxxxxx]

t sprog:

kommunikerer fx skal til koncert, så de andre kan gå og blive lidt misundelige. Sådan er Martins humor, der også kommer klart til udtryk

[Socialpædagog, Anette Thannel]

Jeg synes det bedste er, at man kan arbejde meget individuelt med systemet, afhængigt af den enkelte brugers evner og interesser.

i de billeder han vælger og hans egne kommentarer, forklarer Michael, der hjælper med at skrive de korte tekster til billederne, der tilsammen fortæller en vigtig del af Martins livshistorie. - Heldigvis er familien også meget aktiv, og Martin elsker, når han fx får e-mails fra sine kusiner i København, siger Michael. Pædagogisk udfordring Ud over at skulle lære et nyt system at kende har arbejdet med de digitale værktøjer også på andre måder været en udfordring for personalet: - Brugernes selvstændighed vokser, når

de oplever, at de selv kan mere, og når de selv er med til at sætte dagsordenen. Et godt eksempel var, da en af vores brugere skulle lægge billeder af personalet ind på sin side. Alle skulle fotograferes, også vores dagcenterleder, Aase. Men da jeg lagde billedet af Aase ind, forlangte brugeren, at billedet skulle SLETTES igen! Jeg ved ikke lige, hvad de to havde kørende den dag, men det viser meget godt, hvordan man på den måde sagtens kan bestemme over sit liv, selv om man

[Dagcenterleder, Aase Pedersen]

Det er en stor fordel at HerBor er udviklet af pædagoger. Man fornemmer, at de ved, hvad det er man har brug for.

Proaktiv Proaktiv i Fredericia er et dagtilbud, som tilbyder voksne pensionister aktivering, træning og beskæftigelse såvel internt som eksternt. Det sker enten på tilbuddets dagcenter eller på det beskyttede værksted. Proaktiv er for borgere med nedsat fysisk- og/eller psykisk funktionsevne, som ikke er i stand til at klare et almindeligt arbejde. Læs mere om Proaktiv, der hører under Fredericia Kommune på kommunens hjemmeside www.fredericiakommune.dk

ikke kan sige noget, hvis man har de rigtige værktøjer, siger socialpædagog Anette Thannel. HerBor-projektet på Proaktiv skal nu evalueres i løbet af efteråret 2007. Læs mere om HerBor på http://info. herbor.dk/

13


[ S o ci a l p æ dag o g e r n e ]

Elektroniske dokumentationsog evalueringsværktøjer:

De skal være til gavn for praksis Afdelingsleder, Vagn Michelsen, Socialpædagogernes Landsforbund

Kravet om dokumentation og målbare resultater har længe været et krav til socialpædagogerne, men det er også en kendsgerning, at kravet om dokumentation og effektmåling er taget til i styrke. Faktisk bliver der dokumenteret og målt på mange arbejdspladser. Det ved vi blandt andet fra en just afsluttet undersøgelse [1], der viser, at 2/3-del af arbejdspladserne på voksenhandicapområdet inden for de senere år har iværksat dokumentation af indsatsen, men kun halvdelen har målt

14

effekten. Det er kun halvdelen, som har iværksat formidling af indsatsen til forvaltningen, og mindre end hver femte arbejdsplads har gjort det overfor offentligheden. IT-understøttede værktøjer Vi ved desværre ikke i hvilken grad denne dokumentation er ITunderstøttet. Jeg går dog næppe galt i byen, hvis jeg gør gældende, at arbejdet med at få udfyldt registreringsark oftere foregår på et papirskema end det

direkte indtastes i et IT-system. Det tør jeg hævde, fordi der stadig væk mangler it-baserede værktøjer og løsninger. Et IT-system skal være til gavn for praksis. Det vil sige, at det skal lette muligheden for overlevering af data, analyse af data og efterfølgende afrapportering. Det skal være brugervenligt. Det vil sige hurtig, præcis og overskuelig afrapportering af de indsamlede data i en form og på en måde, der gør det muligt at følge udviklingen i indsatsen. De findes og er på vej. Blandt andet under udvikling i De Sociale Indikatorprogrammer. Det er næppe heller forkert at sige, at medarbejderne endnu ikke er rustet til at arbejde med IT, fordi som en pædagog, på en arbejdsplads med det internetbaserede Bosted System, fortæller: ”Vi var nogle, der simpelthen startede med at lære at tænde og slukke computeren. Men nu føler jeg ikke trang til at bruge andet, for det er et godt redskab”. Eller som en anden siger: ”Jeg skulle da lige vænne mig til at bruge systemet - og computeren i det hele taget. Men man lærer det jo hurtigt, når man bruger det hver dag. Og det hjalp gevaldigt, at vi kom på kursus lige i starten” (Socialpædagogen, nr. 14 13. juli 2007). Begges udsagn indikerer, at der bliver brug for specifikke kurser for de hidtil uddannelse socialpædagoger. Men, hvis arbejdspladserne skal leve op til forventningerne om mere dokumentation og måling af effekten, bliver der


[xxxxxxx]

også brug for særlige ”superbrugere”, koordinatorer, som skal kunne understøtte bearbejdning og formidling af de mange data. Nedslående resultater Som skrevet, er det gisninger. Vi ved ikke eksakt om dokumentationen understøttes af IT-værktøjer. Ej heller om medarbejderne har de fornødne kompetencer. Derimod ved vi, at IT er, så godt som, fraværende i pædagogseminariernes studieordninger. I Socialpædagogernes Landsforbund har vi netop læst 11 af de nye studieordninger for at se, hvad der står om, hvordan IT indgår i undervisnings- og arbejdsformerne. Der er søgt på, om der er et eller flere selvstændige afsnit om IT, men også på om der står noget om IT i øvrigt. Endelig er der set på, om IT indgå i faget Pædagogik og faget Dansk, Kultur og Kommunikation. Resultatet er nedslående. Hvis vi tager det sidste først, så er IT totalt fraværende i disse to obligatoriske fag. IT ses ikke som et element i disse fag, hverken som redskab, metode eller informationsformidling. Hvis der kigges videre i studieordningerne, er der kun fire med en overskrift, hvor IT indgår. Herudover er der en studieordning, som også har et par linier om IT. I resten af studieordningerne er IT tilsyneladende fraværende - både som noget der vedrører fagene og som noget, der vedrører undervisnings- og arbejdsformerne.

Redskab, pædagogisk metode og informationsformidling I tilknytning til Lov om mellemlange videregående uddannelser fra 2000 er der udarbejdet en Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor fra 2001. I den er der en række kriterier, som alle professionsbacheloruddannelser skal opfylde, for at være en professionsbacheloruddannelse. I kap. 4 står der således i § 5, stk. 7 om undervisningsformer: IT indgår i undervisningen både som redskab, pædagogisk metode og som informationsformidling. Denne tredeling finder Socialpædagogerne meget relevant. IT er for det første at kunne betjene en computer med henblik på rapporter, notater, handleplaner, registrering m.v. For det andet at kunne bruge elektroniske dokumentations- og evalueringsværktøjer samt IT til kommunikation med brugere uden ordinært talesprog. For det tredje - og måske vigtigste - IT som værktøj til vidensøgning og vidensdeling og ikke mindst vidensbasering. Derfor er det naturligvis også interessant at undersøge, om pædagoguddannelsen så også hjælper de studerende på vej med denne vigtige del af brugen af IT i socialpædagogisk arbejde. Det synes åbenbart ikke at være tilfældet. I al fald kommer det ikke til udtryk i pædagogseminariernes studieordninger, selvom der i professionsbachelorbekendtgørelsen står, at institutionen i studieordningen skal fastsætte

nærmere regler for bl.a.: Undervisnings-, arbejds- og prøveformer, herunder inddragelse af IT. Så hvis man skal konkludere alene ud fra studieordningerne, må man samlet set sige, at pædagoguddannelsen ikke hjælper de studerende ret meget med hensyn til den tredelte brug af IT. Resultaterne skal tages med det forbehold, at ikke alle studieordninger foreligger i endelig form. Men det er alligevel lidt bekymrende, at IT tilsyneladende kun i ringe grad er slået ind i den nye pædagoguddannelse. Der er lagt op til, at erfarne pædagoger specialiserer sig yderligere for eksempel inden for arbejdet med evaluering og dokumentation [2]. Mål og dokumentation af resultater indgår i Regeringens oplæg til en kvalitetsreform, ligesom midler til teknologi- og innovationsprojekter. Trepartsaftalen mellem Regeringen, Danske regioner, KL, LO og AC indeholder millioner til at styrke kompetenceudvikling og efter- og videreuddannelsesindsatsen. Millioner der blandt andet skal ruste medarbejderne til at arbejde med IT. Det går i den rigtige retning Note 1: Rapport: Dokumentation og måling af den socialpædagogiske indsats på voksenhandicapområdet, Socialpædagogernes Landsforbund, september 2007. Note 2: Regeringens debatoplæg ”Ledelse, medarbejderinddragelse og motivation”, april 2007.

15


[ A n v e n d t Ko m m u n a l f o r s k n i n g ]

Kommunerne som omdrejningspunkt:

Dynamo eller bremseklods?

Anvendt KommunalForskning, AKF, har fået til opgave løbende at evaluere kommunalreformens konsekvenser for brugere med meget specialiserede behov. Den første evalueringsrapport har sat fokus på både ledere og medarbejderes bekymringer og forhåbninger til den fremtidige udvikling på handicapområdet.

Der er især ét spørgsmål, som bekymrer både ledere og medarbejdere: Vil kommunerne blive en dynamo for udviklingen eller vil de tværtimod bremse den? Med den nye måde at lede og administrere handicapområdet på kommer de sociale tilbud tættere på de politiske beslutningstagere. Det kan bevirke, at beslutninger kan tages hurtigere end før, og på den måde skabe en fornyet dynamik på området. - Strukturelt set er vi ude af kassetænkningen, fordi finansieringen nu er kommunens ansvar alene, siger seniorforsker Leif Olsen, AKF, men tilføjer, at der også kan være gråzoner mellem de kommunale forvaltninger, som gør, at der i praksis er risiko for den samme kassetænkning som før. - Det kommer meget an på, hvordan kommunerne griber opgaven an og organiserer den interne arbejdsdeling, mener Leif Olsen. En lille brik i det store økonomiske puslespil En del af lederne, der er interviewet i den første rapport fra AKF, fortæller, at deres første samarbejde med kommunen har været præget af imødekommenhed, forståelse og faglig interesse. Lederne har positive forventninger til, at de kan udvikle deres specialiserede tilbud yderligere. Andre ledere udtrykker dog stor frustration over at blive mødt med manglende forståelse og krav om at standardisere deres tilbud. Rapporten beretter f.eks. om en specialbørnehave, som nu administreres

16

på lige fod med kommunens andre daginstitutioner. Her frygter ledere og medarbejdere, at kommunen overser behovet for penge, ressourcer og medarbejdere til at drive og udvikle tilbuddene til børn med specielle behov. Institutionerne føler generelt, at de kommer til at skulle bruge en masse krudt på at kæmpe for deres sag. Krudt som de meget hellere ville have brugt på beboerne. - Der hersker altså en stor usikkerhed i forhold til kommunernes manglende viden og forståelse på området, som giver medarbejderne og ledere en frygt for at forsvinde i mylderet af andre kommunale opgaver, som også skal prioriteres - og hvor der måske er mere politisk fokus end på handicapområdet, siger Leif Olsen, AKF. Fagligheden på spil Fagligheden er endnu et ømt punkt, som bekymrer mange ledere og medarbejdere. - De frygter, at kommunerne ikke forstår det indholdsmæssige i specialtilbuddene og ikke vil investere det, det koster at udvikle medarbejdernes faglighed. Hvis ikke kommunerne prioriterer området, kan det betyde, at institutionerne ikke kan fastholde deres specialisering og ikke længere vil have mulighed for i samme grad at skræddersy tilbuddene til den enkelte borgers behov, siger seniorforsker Leif Olsen, AKF. Læs mere om undersøgelsen på www.akf.dk/handicap.

[Forstander Ib Poulsen, formanden for Socialt Leder Forum.”]

Forandringer kan føre meget godt med sig. Men det er svært at bevare optimismen, når man i hverdagen ofte mærker negative konsekvenser af den nye organisering af området. Det er ligesom om, skoene er blevet lidt mindre. Man skal søge mere og bede mere om lov. Det ligger en dæmper på energien og entusiasmen blandt medarbejderne. Den største fare er, at kommunerne ikke evner at se forskellen mellem specialområdet og andre sociale områder. Man har ikke nødvendigvis forstand på handicappede, selvom man har stor erfaring med at drive plejehjem. Der er stor forskel på, hvilke metoder man kan anvende. I eksemplet med de ældre, drejer det sig om en relativt kort fase i livet, hvorimod behandlingen af de handicappede er et livslangt forløb. Man kan ikke bruge de samme værktøjer.


Social IT NYT 4