Page 1

TEMA

# 13 2011

SOCIALIT NYT

Connected Care:

Unikt udstillingsvindue til USA Jubilæum i en social forandringstid:

Forventninger til en digital fremtid

Dokumentation på misbrugsområdet er kommet for at blive

– Så brug den aktivt Magasinet om digital kommunikation i den sociale sektor


6

16

4

12

4 Ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi:

DHUV skal styre sagsbehandlingen

14 Indikator:

Sæt mål – og mål på effekten Dokumentation med værdi for borgerne

6 Dokumentation på misbrugsområdet er

16

kommet for at blive – Så brug den aktivt

18 Jubilæum i en social forandringstid:

DHUV er en integreret del af inCorp Portal over for handicappede

Forventninger til en digital fremtid

8

Bosted System giver mig indflydelse på min egen behandling 10

Bagside Karen Hækkerup Ny socialminister

12 Connected Care:

Unikt udstillingsvindue til USA

Social IT-NYT er magasinet for ledere og beslutningstagere på det sociale område. Magasinets formål er at sætte Social IT på samfundets dagsorden ved at beskrive og informere om initiativer, strømninger og projekter, der understøtter arbejdet med digitalisering af den sociale sektor.

Ansvarshavende redaktør: Koncerndirektør Michael Sandal

Layout: Natalie Staebler Lone Frost Reklamebureau ApS

Redaktion: Per Roholt

Foto: Fotograferne Mikkel & Thomas Colourbox Fagfotografen.dk

Tekst: Team Online Eksterne skribenter

Tryk: PR Offset Aps

Social IT-NYT udkommer 2 gange om året i et oplag på 6.000 eksemplarer. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse.

Abonnement: Social IT-NYT er gratis og kan rekvireres ved henvendelse til: bestil­ling@socialIT-NYT.dk.

Team Online A/S Edisonsvej 2 5000 Odense C Telefon 66 17 73 13 Fax 66 17 73 18 E-mail info@TeamOnline.dk

ISSN 1902-5661

www.TeamOnline.dk


Dette nummer Ved valget den 15. september fik Danmark en ny regering og der-

der er skræddersyet til arbejdsgangene i denne specielle del af det

med også en ny socialminister, Karen Hækkerup, der ud over so-

sociale område.

cialområdet også bliver minister for integration. I den forbindelse er det glædeligt at se, at den nye regering i sit regeringsgrundlag

I dette nummer kan du læse mere om dokumentation på misbrugs-

lægger op til at fortsætte indsatsen med digitalisering i den sociale

området, hvor konsulent Rafai Al-Atia fra Kommunernes Landsfor-

sektor.

ening argumenterer for, hvorfor dokumentation er kommet for at blive på misbrugsområdet – ikke mindst hvorfor det er en god ting!

Det skal blandt andet ske ved at formulere en ny digitaliserings-

Endelig kan du også læse om Eksportrådets store efterårssatsning i

strategi for hele den offentlige sektor i samarbejde med kommu-

USA, Connected Care. Eksportrådet og Export Promotion Denmark

ner og regioner. Strategien skal fastlægge konkrete mål og blandt

har i samarbejde med amerikanske Partners Healthcare inviteret

andet indeholde de første elementer af en digitaliseringsreform af

til et spændende eksportfremstød for danske MedTech-firmaer i

velfærdsområderne. Det er naturligvis en plan, som vi hilser vel-

Boston fra den 21.-22.oktober med royal deltagelse på Connected

kommen, idet vi håber, at den nye regering også vil involvere såvel

Health Symposion med deltagelse af 1200 beslutningstagere fra

teknologileverandører som hverdagens brugere af de digitale løs-

hele USA. Her deltager Team Online A/S med vores amerikanske

ninger i arbejdet, så vi får sat borgeren i centrum for strategien og

direktør, Johnny Killerup Petersen som keynotespeaker og præ-

tager hensyn til de mennesker, som bagefter skal arbejde med de

sentation af Bosted System. Vi har desuden fornøjelsen af, at DKH

digitale løsninger i hverdagen.

Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary efterfølgende rejser med til New York for at besøge Lifespire, som er det første tilbud i

Et godt eksempel er misbrugsområdet, hvor behandlere i stigende

staten, der tager Bosted System i anvendelse.

grad oplever, at kravene til dokumentation af deres indsats er forøget. Heldigvis er det, i takt med at kravene vokser, lykkedes side-

Det er en stor begivenhed, som ikke alene betyder meget for Team

løbende at udvikle de nødvendige it-værktøjer, så det i dag er mu-

Online og vores mål om at blive leverandør af velfærdsteknologi til

ligt at løfte en gigantisk dokumentations- og indberetningsopgave,

det amerikanske marked, men også har stor betydning for andre

uden at medarbejderne er dynget til i papirarbejde. Det sker blandt

danske virksomheder, der gerne vil fremvise danske teknologi­

andet gennem automatisk indberetning til de nationale databanker

løsninger inden for social- og sundheds-it og få skabt konkret for-

og myndigheder, men også gennem helt lavpraktiske it-systemer,

retning med partner- og kundeemner i USA.

God fornøjelse med læsningen Koncerndirektør Michael Sandal

 

3


DHUV

Ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi:

DHUV skal styre sagsbehandlingen Med en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi for 2011-2015 har Kommunernes Landsforening, KL, igen sat fokus på digitaliseringen af den offentlige sektor. Det gælder ikke mindst social- og sundhedsområdet, hvor KL har udpeget en række vigtige projekter, der skal være med til at understøtte hverdagens indsats.

AF PER ROHOLT, TEAM ONLINE

Et af de vigtigste projekter er projektet med

kommuner især efterspørger en bedre it-under-

den lange titel, Digitalisering af handicappede

støttelse på voksenområdet. I dag er it-under-

og udsatte voksne området, DHUV.

støttelsen i mange kommuner stadig sporadisk

Projektet har tre hovedformål: •

At udvikle en metode, som alle landets

Ifølge kommunerne er den manglende it-

og ikke målrettet de opgaver, som kommunerne

sagsbehandlere på området kan benytte til

understøttelse nemlig med til at gøre sags-

løser. Den dækker typisk ikke behovet for di-

at sikre en systematisk og helhedsoriente-

behandlingen i forhold til mennesker med

gitale arbejdsgange, overblik, kommunikation,

ret afdækning af borgerens samlede behov

handicap og udsatte grupper til en alt for

ledelsesinformation mv.

og identifikation af den relevante indsats

tidskrævende proces for både sagsbehandlere og borgere, lige som kommunerne efterspørger redskaber og metoder, der styrker den faglige kvalitet og den økonomiske styring.

Formålet med DHUV

At udvikle en metode, der sikrer en målrettet sagsbehandling på området og en

KL og Socialministeriet er derfor gået sammen

dokumentation af, at kommunerne lever

KL har derfor udpeget netop DHUV-projektet

om at styrke it-understøttelsen på området med

op til lovgivningen

som et strategisk indsatsområde, fordi mange

Deloitte Business Consulting som konsulentfirma.

FAKTABOX Strategi for fremtiden KL har sammen med kommunerne udarbejdet en handlingsplan for, hvordan den fælleskommunale digitaliseringsstrategis initiativer føres ud i livet. Resultatet er en handlingsplan med 32 digitaliseringsprojekter. Handlingsplanen er den fælleskommunale plan, der sætter dagsordnen for digitalisering i kommunerne til og med 2015. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi indeholder 32 konkrete projekter, heraf en række på social- og sundhedsområdet: •

Digitalisering af handicappede og udsatte voksneområdet (DHUV)

Hjemmesygeplejens integration til Det Fælles Medicinkort

Udbredelse af MedCom kommunikation

Kommunernes adgang til kronikerdata

Velfærdsteknologi

Kommunerne på sundhed.dk

Fælles Sprog III på ældre- og sundhedsområdet Læs mere om de enkelte projekter på

4

www.kl.dk/Fagomrader/Administration-og-digitalisering2/Den-falleskommunale-digitaliseringsstrategi/Social--Sundhed---styring-

sammenhang-og-viden/


TEMA

At etablere et it-fagsystem til sagsbehandlerne på området, herunder organisering af kommunal anskaffelse og udvikling af krav til it-understøttelse, herunder valg af anskaffelsesmetode, fælles central eller decentral anskaffelse

De to første indsatsområder var færdige april 2011. Derefter er kræfterne ifølge KL orienteret mod det tredje mål og uddannelse af kommunerne i de nye metoder.

Stor gevinst for kommunerne KL forventer en række genvinster for kommunerne fx i form af: •

Administrative gevinster i form af effektivisering af arbejdsgange for både medarbejdere og ledere fx hurtigere arbejdsgang, lettere sagsoverblik, genbrug af data ved præudfyldte felter/autogenerering mv.

Bedre kvalitet i sagsbehandlingen i form af bedre udredninger og lovmedholdelighed, bedre kommunikation med institutioner og på tværs af kommunale forvaltninger, kortere sagsbehandlingstider mv.

Effektivisering i form af mere og bedre lokal ledelsesinformation, bedre kapacitetsstyring og styrket prog­ nosticering, bedre strategisk økonomistyring, bedre budgetopfølgning mv.

Alene den administrative gevinst er i størrelsesorden 45-113 mio om året. Hertil kommer en væsentlig styringsgevinst på ydelsesområderne af ikke ubetydelig størrelse.

Der er udarbejdet både it-kravspecifikation og materiale

om Voksenudredningsprojektet, som findes under

www.kl.dk/dhuv og på www.sm.dk

5


KL OG MISBRUGSOMRÅDET

Dokumentation på misbrugsområdet er kommet for at blive – Så brug den aktivt AF RAFAI AL-ATIA, KONSULENT KOMMUNERNES LANDSFORENING

Der er få ting, som er mere udskældt blandt de kommunale medarbejdere end kravet om dokumentation. Det er næsten så sikkert som ammen i kirken,

bevirke, at der kommer en mere kvalificeret

det er spild af tid at dokumentere, så skyldes

at enhver debat om dokumentation på social-

behandling på baggrund af dokumentationen.

det enten, at man dokumenterer det forkerte,

området bliver mødt med: • "Vi arbejder med mennesker, og det kan

eller at dem, som leverer dokumentationen, ikke får en tilbagemelding om, hvad dokumen-

Behandlere på misbrugsområdet oplever helt

tationen bruges til, ikke ved hvor og hvordan

tydeligt, at der er kommet større krav om do-

de trækker data, og hvordan den gavner deres

kumentation af deres behandling. De seneste

arbejde ("what’s in it for me"- effekten). Især

år er der kommet større fokus på handleplaner,

i forhold til de nationale databaser er der et

registrering i forskellige databaser, skriftlighed

behov for dels et større oplysningsarbejde om,

i journalføringen, uddybning af egne overvejel-

hvordan data kan anvendes proaktivt, dels at

Men er det nu også rigtigt? Denne artikel vil

ser og vurderinger og af selve afgørelsen (og

disse data gøres mere tilgængelige.

ved hjælp af få eksempler vise, at arbejde

ikke mindst begrundelsen for evt. afslag til fx

med mennesker både kan dokumenteres, og at

døgnophold).

man ikke dokumentere!" • "Der går alt for megen tid med dokumentation. Tid som tages fra det borgervendte arbejde!"

dokumentation rent faktisk kan

6

Større krav om dokumentation

Hvis holdningen blandt behandlerne er, at

Uanset hvad årsagen er, er der et behov for at fokusere på, hvad det er, som skal dokumen-


KL OG MISBRUGSOMRÅDET

teres, og hvordan vi kan anvende dokumenta-

højt og usundt alkoholforbrug. Såfremt gabet

Derudover vil den rigtige dokumentation

tionen strategisk til gavn for borgerne. Altså,

er stort, må det nødvendigvis give anledning

kunne bruges til at udvikle en fælles viden

væk fra dokumentation for dokumentationens

til overvejelser om, hvordan kommunen bedre

om hvilke indsatser, der er erfaring for virker

skyld og over i anvendelig og nyttig dokumen-

kan nå sin målgruppe. Her er det nødvendigt

bedst og til hvilke borgertyper. Det er bestemt

tation, som kan anvendes lokalt.

at se på, om informationen om de forskellige

ikke uvæsentligt, idet det at visitere borgeren

tilbud og om tilgængeligheden til tilbuddene

til det rigtige tilbud første gang sparer kom-

er tilstrækkelig.

munen for en ikke ubetydelig udgift.

hvad der måtte være af lokale krav. Spørgsmål­

Såfremt kommunens andel af færdigbehand-

BUM-modellen

et er: "Kan disse registreringer bruges til noget

lede borgere er lav og andelen af borgere,

Endelig skal man ikke glemme, at en anven-

i den enkeltes arbejde med misbrugerne?"

som udebliver efter ét eller få besøg i alkohol­

delig dokumentation også kan bruges til at

Svaret er klart "JA".

behandlingen, er høj, bør det naturligvis give

styrke bestiller-funktionen, altså sagsbehand-

anledning til overvejelser om, hvorvidt kom-

lernes rolle. Ved at udvikle og styrke sagsbe-

munens tilbud har den rigtige kvalitet, og om

handlernes bestillerfunktion – og ”indkøbs-

Databaserne indeholder en lang række op-

tilbuddene passer til målgruppen. Når vi ved,

funktion” – vil sagsbehandlerne kunne stille

lysninger om borgeren i forhold til misbrug,

hvor svært det er at få folk til at erkende, at de

klarere krav til udførerne. Heller ikke dette er

psykisk tilstand og socioøkonomiske data.

måske har et alkoholproblem og efterfølgende

uvæsentligt, idet døgnophold er en omkost-

søge hjælp, hvad er det så der gør, at de hur-

ningstung indsats, og der er ikke ressourcer til

tigt smutter igen?

at vælge forkert – hverken menneskeligt eller

På misbrugsområdet er der flere nationale databaser, der skal indberettes til. Læg dertil,

Strategi og kvalitetssikring

Disse indberetninger giver en lang række informationer og kan anvendes i kommunens strategiske planlægning og kvalitetssikring af området. Oplysningerne kan fx sige noget om:

Brug ASI aktivt

økonomisk.

Et andet meget nyttigt dokumentationsred-

KL har længe haft en dialog med Sund-

skab er ASI, som mange kommuner bruger ved

hedsstyrelsen og Servicestyrelsen om, at de

indskrivningen af borgeren. ASI giver et rigtig

forskellige databaser og registre skal gøres

godt billede af brugeren på en lang række pa-

tilgængelige for kommunerne således, at de

rametre. Men hvis ikke man løbende bruger

kan bruge informationerne i deres strategiske

ASI til at registre, om der er sket forandringer i

overvejelser og planlægning. Arbejdet er i

borgerens tilstand fx efter 3 mdr., efter 6 mdr.

gang, og nogle af de forskellige data er gjort

og igen efter et år, så er det for det første van-

tilgængelige for kommunerne, men der er

skeligt at dokumentere effekten af indsatsen,

behov for at sætte yderligere turbo på denne

Ved at sammenligne data fra kommunens

og for det andet vil den første registrering jo

proces. KL vil derfor forsat fokusere på, at

sundhedsprofil kan kommunen fx se hvor stort

være spild af tid, idet den ikke rigtig bruges i

kommunerne kan få en proaktiv adgang til de

et gab, der er imellem antal i behandling og

det fremadrettede arbejde. Hvem vil ikke vide,

data, som de indberetter til de forskellige sty-

de borgere, som selv indberetter, at de har et

om det man laver har en effekt? Altså, brug

relser og derved få adgang til en endnu bedre

ASI aktivt til at dokumentere denne effekt.

og anvendelig dokumentation.

• Når kommunens tilbud målgruppen? (den rette tilbudsvifte) •  Har tilbuddene den rette kvalitet? (fastholdelse i behandling) • Virker de? (effekt) • At stille krav til udførerne

7


INTEGRERET SAGSFLOW

DHUV er en integreret del af inCorp Portal over for handicappede AF PER ROHOLT, TEAM ONLINE

Hvis kommunen ønsker at arbejde med DHUV som udredningsmodel på socialområdet, er det oplagte valg at anvende inCorp Portal fra Team Online til hverdagens visitationsarbejde og sagsstyring. For inCorp Portal understøtter den generiske sagsmodel og sagsbehandlings­ metodik, som er udviklet i forbindelse med Socialministeriet og KL’s DHUV-projekt. DHUV-modellen er integreret i systemets sagsmodul, hvor man kan opsætte sagsmodeller til brug i forbindelse med sagsbehandlingen.

Stamkortet for en sag, hvor DHUV-sagsmodellen benyttes

Sagsmodellerne oprettes i inCorp Portals konfiguration, hvor man kan tilføje faser og

dette blive registreret i systemet med angivelse

skærmbillede viser stamkortet for en sag, hvor

aktiviteter til en model. Når modellen anvendes

af medarbejder og tidspunkt, hvormed det også

DHUV-sagsmodellen benyttes. De forskellige faser

af en sagsbehandler i forbindelse med sags-

fungerer som en log over handlinger i forbin-

i modellen har sit eget faneblad på stamkortet,

behandlingen, vil medarbejderen blive guidet

delse med sagen.

hvor man kan se de tilknyttede aktiviteter. På

igennem de nødvendige faser og aktiviteter, som

sagens basisoplysninger kan man se en grafisk

DHUV standard i systemet

defineret i sagsmodellen. Dermed sikres en ensretning i sagsbehandlin-

visning over de forskellige faser i sagen, og hvor mange procent fasen er fuldført med.

gen, og medarbejderen bliver samtidig mindet

DHUV-sagsmodellen er en del af standardop-

om de handlinger, som er påkrævet for den

sætningen i systemet med de faser og aktivite-

nævnte sagsmodel. Når en aktivitet udføres, vil

ter, som er defineret i projektet. Ovenstående

Avancerede muligheder Sagsmodulet indeholder avancerede muligheder for at opsætte workflows i forbindelse med en sagsmodel. I konfigurationen defineres aktiviteterne under hver enkelt fase, hvor man blandt andet kan angive navn, rækkefølge i forhold til andre aktiviteter, obligatoriske handlinger og journallog med tidsstempel.

Visning af fasen "Underretning eller henvendelse" med liste af aktiviteter

8


INTEGRERET SAGSFLOW

FAKTABOX Høje-Taastrup Kommune Siden 2009 har Høje-Taastrup Kommune anvendt inCorp Portal til

Hvorfor ønsker I at anvende DHUV-sagsmodellen?

sagsstyring i kommunens socialforvaltning.

- Fordi vi synes, det er en god sagsbehandlingsmetode, som støtter sagsbehandlernes faglige arbejde, forklarer teamleder Line Jul Hylleberg,

Da kravene til DHUV-udredningsmetoden blev offentliggjort i foråret

Høje-Taastrup Kommune.

2011, var kommunen derfor meget interesseret i at få sagsmodellen indarbejdet i systemets worksflows så hurtigt som muligt.

Hvad betyder det for jer, at I allerede nu kan begynde at arbejde med DHUV? - Det er super godt, at vi kan komme i gang med det samme og helt afgørende for os, at det hænger sammen med vores økonomisystem.

Integreret løsning Kommuner, som både anvender inCorp Portal

eksempelvis et dagtilbud og et døgntilbud.

effektmålingsværktøj, der gør det enkelt at måle

på forvaltningsniveau og Bosted System på

Systemet gør det muligt for medarbejdere på

præcist på et antal udvalgte indikatorvariabler

udførerniveau, får en fuldt integreret løsning,

dagtilbuddet at se dagbogsnotater vedrørende

og således dokumentere effekten af indsatsen

der sikrer en sammenhæng i dokumenta-

borgeren skrevet af medarbejdere fra døgntilbud-

I Bosted System til udførerdelen er der også

tionen og en helhedsorienteret indsats med

det uden at skulle logge ind i et andet system.

statistikmoduler. Bl.a. er der et dynamisk mo-

Man kan desuden rettighedsstyre hvilke typer

dul, hvor man kan trække data fra flere forskel-

borgeren i fokus.

dagbogsnotater, der skal deles, og med hvilke Integrationerne muliggør, at medarbejdere i de

tilbud de skal deles. Man har på den måde fuld

forskellige systemer kan kommunikere og dele

kontrol over de forskellige aspekter af vidende-

data med hinanden. En myndighedsperson kan fx

lingen, og undgår deling af ikke-relevant eller

lave en forespørgsel om indskrivning til et tilbud

følsom information.

lige steder i systemet.

Vær first mover med DHUV DHUV er et veludviklet udredningværktøj, der

direkte i systemet og efterfølgende overføre data

vil blive udbredt til hele den sociale sektor. Vær

om borgeren samt handleplan til tilbuddet. Dette

inCorp Portal indeholder desuden en række

med fra starten. Team Online tilbyder konsulent-

letter sagsgangen, og medarbejderne slipper for

statistikmuligheder, der kan levere værdifuld

bistand og projektledelse med implementeringen

resursekrævende dobbeltindtastning af data.

ledelsesinformation som fx sagstatistik, bevil-

af it-understøttelse af DHUV-udredningsmeto-

lingsstatistik, belægningsoversigt og budgetover-

den. Dette inkluderer afklarende møder, system-

Der er også mulighed for i dokumentationssyste-

sigt, lige som der kan trækkes statistik på antal

opsætning, undervisning i metoden i systemet,

met at dele dagbogsnotater på tværs af tilbud.

udfyldte magtanvendelsesskemaer.

floorwalking og opfølgningsdag, der sikrer at

Deling af dagbogsnotater kan fx være relevant, hvis en borger er tilknyttet flere forskellige tilbud,

Desuden er systemet udstyret med et avan-

kommunen kommer godt i gang - hurtigt.

ceret

FAKTABOX Rudersdal Kommune: ”Det har været en gammel drøm for mig, at der skulle komme et

Nu er drømmen tættere på end nogensinde. Rudersdal Kommune har

system, der understøtter sagsbehandlingen på psykiatri- og handica-

nemlig indgået en aftale med Team Online, der sikrer en fuld DHUV-

pområdet. En metode, der giver systematik og sikrer en korrekt sags-

understøttelse. Senest sommeren 2012 har Rudersdal Kommune derfor

behandling. Det giver tryghed for sagsbehandleren og ikke mindst en

en fuldt udviklet DHUV-model i deres egen version af inCorp Portal.

større retssikkerhed for borgeren.” Flere andre kommuner samarbejder desuden nu med Team Online A/S Sådan udtalte Lissi Nielsen, der er psykiatri- og handicapchef i pilot-

for at videreudvikle it-understøttelsen af DHUV-modellen i forhold til

kommunen Rudersdal Kommune i magasinet Handicap social fokus,

den kommunale praksis.

der udgives af Servicestyrelsen.

9


TEMA

Bosted System giver mig indflydelse på min egen behandling

24-årige Carina har adgang til sin handleplan og dagbog – og bruger systemet både til kommunikation med personalet og til at læsse af. AF JOURNALIST BENTE HJORT CHRISTIANSEN - Gennem Bosted System spiller jeg aktivt med i

skrev, så personalet foreslog mig at komme på

lerne, siger hun. – For mig er det sommetider

min egen behandling. Jeg har overblik over den,

Bosted System, som er et lukket system, hvor

nemmere at skrive tingene end at sige dem,

og jeg har indflydelse på den. Det betyder rigtig

kun dem, der har fået adgang, kan læse med.

men dagbogen er jo til "her og nu"-meldinger

meget for mig!

Det ville jeg rigtig gerne. Jeg er ret god til

og ikke til mine lange skriverier. Derfor har jeg

Carina er 24 år og har siden oktober sidste

computere, og derfor kunne jeg nøjes med to af

fået oprettet et par mapper, hvor jeg kan lægge

år været beboer på det socialpsykiatriske bo­

introduktionskursets seks lektioner. Så fik jeg

de lange skriverier. Jeg har f.eks. en mappe,

tilbud Sønderparken i Hornsyld ved Horsens.

adgang til at se min handleplan med delmål og

der hedder ”Tanker”.

- Jeg kan bedre åbne mig på skrift end i en samtale, og jeg skriver meget for at læsse af. Jeg skriver både om de svære ting og om de

personalet fører om mig.

Jeg skriver mange digte, og jeg kunne også tænke mig at få en mappe til dem. Når jeg har skrevet i en mappe, går jeg ind i

gode ting – men især om de svære ting, fortæl-

God ping-pong med personalet

ler hun.

I dagbogen skriver Carina, hvad hun mener, hun

let læser hver dag, hvad jeg skriver. Det er ikke

har brug for – og hun kommunikerer også med

sikkert, de kommenterer på det – men de ser det.

- Da jeg kom til Sønderparken, brugte jeg min egen hjemmeside til at læsse af. Men her kunne gud og hver mand jo se, hvad jeg

10

adgang til at læse og skrive i den dagbog, som

personalet. - Jeg har en god ping-pong med behand-

dagbogen og skriver en besked om det. Persona-

På den måde lærer de mig bedre at kende, end hvis vi blot kommunikerede mundtligt,


BORGERINDDRAGELSE

og det kan medvirke til, at jeg får en bedre

heder for at få indflydelse på deres behandling

behandling.

– men man skal kunne tåle at komme ind og

Når Carina har det svært om natten, er hun

se, hvad personalet skriver, for der er ikke no-

tilbageholdende med at kontakte nattevagten.

get tys-tys. Man skal kunne tåle at læse om sig

– Men så kan jeg logge på Bosted System og

selv. Det er der nogen, som ikke kan, og som så

skrive, hvordan jeg har det, siger hun.

bliver kede af det eller vrede.

– Nattevagten sidder selvfølgelig ikke og

Da jeg kom på Bosted System, sagde persona-

kigger i systemet hele tiden, men gør det ind

let, at alle udtrykker sig forskelligt på skrift, og at

imellem og kan så se, hvad jeg har skrevet og

alle læser forskelligt, og de opfordrede mig til at

tage det op med mig.

komme og spørge, hvis der var noget som helst.

- Men, understreger hun, - blot det at få det svære skrevet ned kan hjælpe meget.

Skal kunne tåle at læse om sig selv Da Carina havde været bruger på Bosted System

Men jeg har aldrig oplevet noget, som jeg ikke forstod. Jeg har heller aldrig oplevet at blive vred eller ked af det over noget, personalet skrev.

i 3-4 uger, blev hun bedt om at deltage som bru-

Kommunen læser med

gerrepræsentant i en konference om systemet

- Jeg synes, det er et rigtig godt system, og det

på SDU i Odense. Deltagerne var behandlere

er dejligt, at have alt samlet på ét sted. Det gi-

i det psykiatriske system, og sammen med en

ver et godt overblik, og får brugerne til at spille

konsulent fra regionen fortalte hun om, hvordan

aktivt med.

det er at være med på systemet som bruger.

Jeg kan logge på overalt, også når jeg er

- På konferencen blev jeg kontaktet af nogle

hjemme på weekend i Vestjylland, hvor jeg

medarbejdere fra et tilbud, som gerne ville have

sommetider viser min mand noget af det, jeg

deres brugere med på systemet, siger hun.

har skrevet.

- De bad mig komme og fortælle både deres

Jeg har givet min hjemkommune lov til at få

ledelse og beboere om, hvordan jeg bruger

adgang til min status og handleplan. Jeg skal

systemet. Jeg ville helst ikke af sted uden

jo hjem igen om et år eller to, når jeg er blevet

konsulenten, så hun var med, og jeg fik gjort

mere stabil. Og så er det vigtigt, at kommunen

flere af beboerne interesserede i at prøve at

har kunnet følge med i min behandling her på

komme på.

Sønderparken, for at kunne arbejde videre i

Det vil jo gøre, at de får meget større mulig-

den samme retning, slutter Carina.

FAKTABOX Sønderparken Center for Socialpsykiatri Sønderparken Center for Socialpsykiatri er et botilbud med 30 boliger

Region Midtjylland og sætter fokus på betydningen af menneskelige

samt et mindre støttecenter for selvstændigt boende brugere, som

relationer i behandlingen af psykiske lidelser.

efter aftale kan kontakte personalet døgnet rundt. Centret tilbyder desuden kortevarende udredningsophold.

I begrundelsen for valget af Sønderparken hed det bl.a., at ”Mestringsprisen går til en organisation, hvor ledelse og medarbejdere har satset målbevidst på at implementere en tilgang med

Sønderparken har netop modtaget årets Mestringspris på en tværfaglig

særlig fokus på relationsbehandling og at arbejde med mestring

mestringskonference med deltagelse af fagpersoner og brugerrepræ-

sammen med brugere og beboere”.

sentanter fra hele landet og de skandinaviske lande. Konferencen holdes en gang om året. Den arrangeres af regionspsykiatrien i

Det er femte gang Mestringsprisen uddeles, men første gang den er tilfaldet et socialpsykiatrisk botilbud.

11


Connected Care i Boston: Unikt udstillingsvindue Når 1200 amerikanske topledere fra social- og sundheds-it-området i USA mødes til konferencen Connected Health Symposion i Boston den 20-21.oktober, har Team Online A/S sammen med en håndfuld danske virksomheder fået en helt unik mulighed for at præsentere dansk knowhow og systemer inden for MedTech.

AF PER ROHOLT, TEAM ONLINE

Deltagerne i Connected Health Symposion er

at vores system allerede er implementeret og

danske virksomheder ind på markedet i USA, så

hospitalsledere, social- og sundhedschefer og

virker på sociale tilbud i Arizona, Californien

vi kan øge eksporten og derved betalingsbalan-

it-chefer fra hele USA fra såvel den offentlige

og New York, siger administrerende direktør

cen for Danmark, og at tiltrække amerikanske

som den meget store private sektor. På konfe-

for Team Online Inc, Johnny Killerup Petersen.

investeringer og virksomheder til Danmark med

rencen vil de blandt andet kunne møde Team Onlines amerikanske direktør, Johnny Killerup Petersen, der skal fortælle om digitalisering af den sociale sektor og præsentere Bosted System for de indflydelsesrige deltagere. - Det er et helt fantastisk arrangement, hvor vi får en enestående mulighed for at vise deltagerne, hvad vores system kan. Samtidig ligger arrangementet tidsmæssigt helt perfekt for os, fordi vi nu også kan fortælle deltagerne,

12

henblik på skabelse af arbejdspladser, forklarer

Royal deltagelse ”Connected Care” er et ambitiøst fremstød arrangeret af udenrigsministeriet, der har fået DKH Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary til at stå i spidsen for en gruppe udvalgte danske virksomheder, der ønsker at profilere sig på det amerikanske marked for social- og sundheds-it. - Kort og godt handler det for mig om at få

eksportrådgiver Morten Viktor Svendsen fra Generalkonsulatet i New York, der har arrangeret det danske MedTech-fremstød sammen med Export Promotion Denmark. Målet med fremstødet er at fremvise danske teknologiløsninger indenfor social- og sundheds-it i USA med henblik på, at de danske virksomheder indgår partnerskaber med amerikanske distributører eller kommer ind og bliver en del af produktporteføljen hos


CONNECTED CARE ’Integrated Solution Providers’ som fx McKesson, Allscripts, EPIC m.fl. Alternativt kan de danske virksomheder også gå i dialog med investorer med henblik på finansiering eller opkøb.

Opfølgning på HealthCareVan Fremstødet er arrangeret af Eksportrådet under Udenrigsministeriet i samarbejde med den amerikanske non-profit organisation, Partners Healthcare, der består af Massachusetts General Hospital og Brigham and Women's Hospital, der begge er højt profilerede akademiske sundhedsinstitutioner. Fremstødet er blandt andet en opfølgning på sidste års HealthCareVan i Silicon Valley, hvor Team Online også deltog.

Johnny Killerup Pedersen/ administrerende direktør i Team Online USA

Connected Health Symposion foregår i Boston fra den 20. til den 21. oktober på Boston Park Plaza Hotel & Towers.

Besøg på Lifespire Efter konferencen i Boston drager kronprinseparret videre til New York for at besøge nogle af de danske virksomheder – herunder Team Online – som allerede har succes indenfor eksport af social- og sundshedsteknologi i USA - Kronprinseparret besøger således Lifespire mandag den 24.oktober. Lifespire er New Yorks fjerde største handicaporganisation med over 1600 ansatte.

Det er et helt fantastisk arrangement, hvor vi får en enestående mulighed for at vise deltagerne, hvad vores system kan – Her skal de se de amerikanske tilbud til handicappede, og de vil få en præsentation og beskrivelse af, hvordan Team Onlines Bosted løsning skaber markante ændringer i organisationens informations-, dokumentations-, rapporterings- og arbejdsgangssystemer, siger administrerende direktør Johnny Killerup Petersen, Team Online Inc. Læs mere om Connected Health Symposion

på http://www.connected-health.org

13


EFFEKTMÅLING

Indikator Sæt mål - og mål på effekten Først kom Den Flyvende Hollænder, så kom Kofoedsminde - og nu vil alle gerne være med. Med på Team Onlines Indikator-system, naturligvis!

AF PER ROHOLT, TEAM ONLINE

1

Lige nu er Indikator et af de mest efter-

Indikator er et brugervenligt, nemt og overskue­

spurgte værktøjer, fordi effektmålings-

ligt værktøj, der gør det muligt for personalet

værktøjet giver et unikt overblik over indsats og

hurtigt at foretage en indikatorregistrering på

resultat. Indikatormodulet er udviklet af Team

den enkelte borger. Det kan registreres på alle

Online i takt med, at der er kommet stadig større

former for indikatorer som adfærd, fremmøde,

fokus på, hvordan den pædagogiske indsats

medicinregistrering eller pædagogiske mål.

Sådan virker Indikator I et særligt administrationsmodul kan man definere hvilke og hvor mange indikatorer, der skal måles på, lige som de enkelte indikatorer fx kan knyttes til bestemte målgrupper.

virker i praksis.

Selve opsætningen af indikatorerne foregår i et administrationsmodul med en brugervenlig grænseflade, som kendes fra almindelige windows-programmer.

CASE

Indikator

Den Flyvende Hollænder

Med Indikator kan du blandt andet:

2

Den Flyvende Hollænder er en døgninstitution for kriminalitetstruede unge i Københavns Kommune. Tilbuddet har været med til at

• Sammenholde variable indikatorer i en grafisk visning

udvikle Indikator, der er fuldt integreret i Bosted System. De har

• Vise gennemsnit på alle variabler og borgere

blandt andet brugt systemet til at måle på, om den unge har været involveret i ulovligheder, taget stoffer og i hvilket omfang.

• Modtage automatisk påmindelse, når du skal udfylde en indikatormåling • Justere målefrekvens til fx ugentligt eller halvårligt

Forstander Henrik Holst: - Vi får delt effekten af vores indsats ned i så små bestanddele, at det bliver tydeligt for enhver, hvad man får for pengene. Virker det, vi gør? Eller skal vi ændre indsatsen!

14

• Lave dataudtræk af statistiske målinger i CSV eller PDF-filer • Registrere betydningen af relationer mellem personale og borger.


EFFEKTMÅLING

I registreringsdelen af Indikator er det muligt at registrere på forskellige indikatorer og indikatorvariabler med prædefinerede værdisæt og tilknytte notater med mere.

3

Resultatet af registreringen vises blandt andet som grafer, hvor man følger udviklingen hos en borger i forhold til de enkelte indikatorer og sammenholder udviklingen med den organisatoriske kontekst, medarbejderresurser og pædagogisk indsats mm. Indikator kan dele data med andre itsystemer gennem såkaldte web-services.

4 CASE Kofoedsminde anvender indikator På Kofoedsminde anvender personalet Indikator til at måle på indsat-

- De fokusområder vi måler på, gennemsyrer vores socialpædagogiske

sen i deres værksteder for domsanbragte udviklingshæmmede. Den

tilgang til beboerne og det værdisæt, som vi altid har arbejdet efter.

sikrede institution under Region Sjælland beskæftiger selv en stor del

Det er bare først efter, vi er gået i gang med at anvende indikator-

af beboerne på egne værksteder, hvor der både er faglærte håndvær-

måling, at den tilgang også bliver dokumenteret og er målbar, forklarer

kere og pædagogisk personale.

faglærer Thomas L. Hansen:

Kofoedsmindes beskæftigelse har valgt at opdele deres indika-

– De resultater, man får ud af effektmåling, er som skabt til den

tormåling i faglige og sociale kompetencer, som igen er nedbrudt i

dokumentation sagsbehandlerne efterspørger i kommunerne, bl.a.

underkategorier, der har tilknyttet en række spørgsmål. De aktuelle

fordi den er nuanceret og fagligt begrundet, og -ikke mindst- fordi den

målinger kommer automatisk frem på systemets startside, når det er

er baseret på målinger.

tid for medarbejderne til at udfylde en indikatormåling.

Vi kan klart og tydeligt vise, hvad der virker godt og mindre godt for den enkelte borger, siger faglærer Thomas L. Hansen Kofoedsminde Beskæftigelse.

15


DOKUMENTATION

Dokumentation

med værdi for borgerne Dokumentation er en tvingende nødvendighed i den socialpædagogiske praksis. Ordene er hørt mange gange før, men på Bosted Temadag i Odense den 15. september gav cand. techn. soc. Pia Bille, chefkonsulent i Region Sjælland sit bud på, hvordan man skal dokumentere og med en række gode argumenter for, hvorfor det er vigtigt at dokumentere. Pia Bille, Chefkonsulent Region Sjælland

AF PER ROHOLT, TEAM ONLINE

Ofte føles det som om, kravet om dokumentation

følges op på det, som er aftalt i handleplanen.

man som fagperson skal flytte sig fra at være

er kommet for dokumentations egen skyld. Men

Dokumentationen er et vigtigt led i besvarelse

”privatpraktiserende socialpædagog”.

det er slet ikke tilfældet, mener Pia Bille, der er

af borgerens legitime spørgsmål: Får jeg det jeg

chefkonsulent i Region Sjælland. Tværtimod er

har ret til?

Pointen er, at i stedet for at basere indsatsen overfor borgeren alene på sin egen vurdering /

der mindst fire aftagere til al den dokumentation,

Det sammen spørgsmål optager de pårøren-

dialog med borgeren er udfordringen at blive i

der produceres i den sociale sektor: borgerne,

de, der gerne vil have sikkerhed for, at deres

stand til at trække på en fælles viden – både

fagfolk, den politiske og administrative ledelse

nære får den bedst mulige hjælp. Men det er

den tværfaglige viden, der etableres i sam-

og de pårørende.

vigtigt at huske på, at pårørende ikke har ad-

arbejdet omkring den enkelte borger og den

gang til alle oplysninger om borgeren.

viden, der findes i det faglige, om hvilke former

- Alle fire grupper har en fuldt ud legitim adgang til at stille spørgsmål til os, og de spørgs-

Både overfor borgere og pårørende stilles

mål skal vi besvare gennem den dokumenta-

desuden særlige etiske krav til dokumentation.

for indsatser, der giver hvilke effekter, mener Pia Bille.

Faglig viden til udvikling

Hvad får vi for pengene?

Fagfolk har også i stigende grad brug for do-

På det politiske og administrative niveau er der

kumenteret viden om den enkelte borger. Ikke

kommet et helt åbenlyst krav om gennemsig-

mindst i de tilfælde, hvor forskellige fagfolk

tighed i indholdet af de tilbud, der ydes til en

tilknyttet forskellige tilbud, måske på tværs

borger. Politikere og forvaltning stiller de helt

af sektorer og kommunegrænser, skal samar-

enkle spørgsmål: "Hvad får vi for pengene, hvor

bejde om den enkelte borger.

meget får man og i hvilken kvalitet?"

Dokumentationen skal først og fremmest være

Fagfolk har brug for at vide, hvad de andre

For dem, der har ansvar for visitation, bestil-

til gavn for borgeren, mener Pia Bille.

fagfolk gør, og hvilken påvirkning og effekt de

lerne, er det vigtigt at vide, om de får det, de

Som praksis udvikler sig, bliver det efterhånden

andre fagfolks indsats har på borgeren.

beder om? Eller det som udfører synes, der

tion, som vi udarbejder, forklarer Pia Bille.

Dokumentation som omdrejningspunkt Dokumentation er blevet omdrejningspunktet for alle de beslutninger, der angår borgeren og dermed også medarbejderne i den sociale sektor.

klart, at mange borgere ikke har brug for at være tilknyttet det sammen tilbud hele livet. Dermed bliver det endnu vigtigere end tid-

- Dokumentation er især vigtig for fagfolk af

bør leveres, mener Pia Bille, og advarer om,

hensyn til deres faglige udvikling, mener Pia

at den tid endegyldigt er forbi, hvor det er den

Bille.

enkelte socialpædagog, der bestemmer, hvad

ligere, at organisationens tavse viden om en Fagfolk har brug for at få viden fra hinanden og

om gyngerne og karrusellerne, hvor alle blev

at miste værdifuld viden om borgeren, der ikke

for at få svar på, hvad der tidligere har virket

visiteret til gennemsnitydelser, og hvor det var op

kan genskabes.

på borgeren under hvilke betingelser. Netop

til fagfolkene inden for en samlet ’pose penge’

den evidensbaserede indsat er afgørende, hvis

at fordele mellem borgerne, er under afvikling.

Dertil har borgeren et retskrav på, at der

16

der er ”bedst for borgeren”. Det gamle princip

borger dokumenteres, for ellers risikerer man


DOKUMENTATION

Borger Har jeg en viden om et tilbuds

Fagfolk

Ledelse Hvad får vi for pengene, kvan-

Har jeg en viden om et tilbuds

titativt og kvalitativt?

indhold, så jeg kan vælge?

Hvad gør andre sideløbende

Får vi som bestiller, hvad vi

Får min pårørende det, som

med den indsats, jeg står for?

beder om - eller noget andet,

han/hun har ret til?

Hvad er der tidligere gjort?

indhold, så jeg kan vælge?

Får jeg det, som jeg har ret til?

Pårørende

som andre synes er passende? Hvad har hjulpet andre?

Hvad ved vi om indsatser,

Hvem fastsætter

der virker overfor hvem under

serviceniveau?

Hvad har hjulpet andre?

hvilke betingelser? Fire målgrupper for dokumentation

I dag vil der i langt højere grad være tale om,

- I øjeblikket styrker kommunerne deres visita-

borgeren i sidste ende at få frataget sine ydelser

at en kommune tildeler en konkret borger en

tionsenheder, så de kan gennemgå alle sager,

eller i forbindelse med udflytning til eget hjem at

konkret tidsbegrænset ydelse, hverken mere

hvor de har borgere anbragt på andre kommu-

få færre ydelser end der reelt er brug for. Derfor

eller mindre.

ners tilbud, og nogle kommuner lægger op til

skal den gode dokumentation give svar på alle

- Den der beslutter, hvilken hjælp der skal ydes,

opfølgning på ydelse og pris op til fire gange

de spørgsmål, som de fire forskellige grupper

er en anden end den, der skal udføre hjælpen,

om året. Så bliver det vigtigt at kunne bevise,

stiller til dokumentationen. Og den bedste måde

og den regning, der betales for den enkelte, skal

hvilke ydelser borgeren har fået og ikke mindst

er ved at dokumentere systematisk og skriftligt.

modsvare udgifterne til ham, siger Pia Bille.

effekten af ydelsen, påpeger chefkonsulent Pia

Politikerne efterspørger gennemsigtighed,

Bille, Region Sjælland.

Der skal være sat mål for samarbejdet, truffet aftaler om hvem der gør hvad og være etab-

der gør dem i stand til at foretage de priorite-

leret et grundlag for evaluering af indsatsen.

ringer, de er nødt til at foretage. Hvilke tilbud

For hvis en borger har fået for meget skjult

løser hvilke opgaver, hvilke overlapper evt. og

hjælp eller man i den bedste mening har været

hvilke mangler vi for at have en sammenhæn-

alt for positiv i sin dokumentation, risikerer

gende tilbudspalette?

Behov for præcision Derfor er medarbejderne i udfører-delen nødt til at være langt mere præcise, når de dokumenterer

Dokumentation af aftaler

deres indsats. Hvad er det for et serviceniveau, NOTER

vi tilbyder og leverer? I sidste ende vil det også få

Aftalte handlinger: Hvad har vi aftalt?

konsekvenser for en borger, hvis medarbejderne ikke dokumenterer den ydelse, de leverer.

Brugers opgave: Hvad er brugers opgave?

- Ellers kan det blive vanskeligt at argumentere for, at borgeren fortsat skal have en ydelse fx

Netværks opgave: Hvad er netværkets opgave?

i forbindelse med en revisitation, mener Pia Bille, der også peger på, at den ændrede lov om betalings- og handlekommuner betyder, at kommunerne fremadrettet vil være meget opmærksomme på, om de får den ydelse til borgeren, som de betaler for.

X

Medarbejderes opgaver: Hvad er medarbejders opgave?

17


DIGITALISERING

JUBILÆUM I EN SOCIAL FORANDRINGSTID:

Forventninger til en digital fremtid AF SUSANNE THORSAGER SOCIALT LEDER FORUM

Der er sket en rivende udvikling de sidste mange år på det specialiserede område, ikke mindst på det digitale område, som flere og flere tilbud benytter sig af. Effekten ved digitale løsninger er, at der frigøres tid til det pædagogiske arbejde, og dermed åbner op for mere kontakt mellem de ansatte og brugerne af tilbuddet. Digitaliseringen har i en lang periode haft

Ledere ønsker at dygtiggøre sig Socialt Leder Forum kan fejre 25 års jubilæum, og er kendt for at arrangere velbesøgte konferencer og temadage for ledere af tilbud til udviklingshæmmede, hvor mere end 900 ledere og mellemledere årligt deltager.

fokus på dokumentering af indsatsen for at leve op til de lovmæssige og administrative

Foreningen er også kendt for sin

dokumentationskrav. Dokumentationen er af

boghandel, sit forlag og tidsskrif-

høj kvalitet og tilbud, som benytter it-løsninger,

tet Udvikling, som gør Socialt Le-

har fået lettet de administrative opgaver bety-

der Forum i stand til at udbrede

deligt.

viden om det socialpædagogiske

områder som børnepasning og ældreomsorg. Vi har brug for synlighed, og har derfor udviklet os til at blive en form for et talerør, hvorigennem vi søger indflydelse på den socialpolitiske

Vores område mangler synlighed og status i forhold til at blive prioriteret

dagsorden. Behovet for en interesseorganisation, der er med til at præge hverdagens vilkår for tilbuddene til udviklings-

område. Som interesseorganisation vil Socialt

hæmmede, er steget de sidste år. KL, Service-

Hos Socialt Leder Forum ønsker man, at frem-

Leder Forum gøre en indsats for at gøre sig synlig

styrelsen og Socialministeriet mangler i mange

tiden bringer digitale løsninger, som giver

som sparringspartner og talerør:

situationer den praktiske viden fra praksisfeltet,

det enkelte tilbud mulighed for at dokumentere effekten. - Hvis der udvikles digitaliseringsløsninger i samarbejde med de daglige brugere, ville man let og effektivt kunne fastslå, hvad der virker,

Effekten ved digitale løsninger er, at der frigøres tid til det pædagogiske arbejde

som er nødvendig for at træffe de rigtige beslut- Sparring og vejledning

ninger. Her kommer Socialt Leder Forum ind i

efterspørges mere end

billedet, som deler ud af sin viden ved deltagelse

nogensinde

blandt

i arbejdsgrupper og konferencer. Meget tyder på,

vores medlemmer. Vi

at det er et samarbejde, som stadig udvikler sig,

opfatter behovet som

til gavn for alle parter.

et tegn på, at ledere og mellemledere ønsker at dygtiggøre sig for at

Netværk og bindeled

sikre de bedste vilkår for

Socialfaglige ledere og mellemledere oplever

og hvad der ikke har den store effekt, påpeger

udviklingshæmmede, siger Ib Poulsen, som også

også et større behov for at danne netværk efter

direktør Ib Poulsen.

erkender, at området generelt mangler synlighed

at tilbuddene ikke længere er amtslige, men

og status:

kommunale. I de fleste kommuner er der me-

Han mener, at de snævre økonomiske ram-

18

skal konkurrere om midlerne med andre vigtige

mer giver anledning til at nytænke opgave-

- Vores område mangler synlighed og status

get få tilbud, hvilket betyder, at sparring og

løsningen samt arbejdstilrettelæggelsen og

i forhold til at blive prioriteret. Kommunalre-

udvikling har svære vilkår, hvis lederne ikke

ressource­udnyttelsen.

formen i 2007 har blandt andet betydet, at vi

søger ny viden og netværk uden for deres kom-


DIGITALISERING

FAKTAB OX Fra græsrod til

mune. Derfor er behovet for ledernetværk i

et samarbejde med Welfare Tech Region. At

Socialt Leder Forums regi ifølge Ib Poulsen

være bindeled mellem erhvervsliv og tilbud,

interesse­organisation

bestemt ikke blevet mindre med årene:

er ifølge Ib Poulsen også med til at sikre

Hvordan ændrer man sig fra at være en

- Disse netværk bliver dannet blandt medlemmer

græsrodsorganisation til at blive en profes-

af Socialt Leder Forum, det har de gjort igennem

sionel interesseorganisation?

25 år, og det vil de fortsat gøre, siger han.

udvikling og gode levevilkår for vores svage medborgere.

Som interesseorganisation er Socialt Leder

Lige nu er Socialt Leder Forum med i projektet

Det er ikke noget, der sker fra den ene dag

Forum også bindeleddet mellem erhvervslivet

"Motorisk træning til udviklingshæmmede og

til den anden. Det er en transformerings-

og de mange tilbud

proces, der tager tid. At det tager tid, kan

til udviklingshæm-

man nikke genkendende til hos foreningen

mede.

Socialt Leder Forum, som har været i gang

Når der skal udvik-

med denne transformering i 25 år.

les nye it-systemer eller anden form for

Socialt Leder Forum har et meget tæt og konstruktivt samarbejde med Team Online

opsamling af digitale data fra forløbene", som har til formål at udvikle mobile trænings- og udviklingsmiljøer, der indsamler og sender digitale data om

Socialt Leder Forum befinder sig midt i

velfærdsteknologi, er

træningens resultater

en forandringsproces, der falder sammen

et samarbejde med

med store udfordringer for foreningens

tilbuddet vigtigt.

medlemmer som nedskæringer og struk-

Der er fokus på in-

turændringer.

novation, hvor brugerne inddrages dels med

Der lægges vægt på, at systemet er mobilt og

retur til digitale, socialfaglige it-værktøjer.

deres praksisviden og dels med mulighederne

let at flytte, og at det er brugervenligt og nemt

Foreningen bruger jubilæumsåret til of-

for afprøvning, som er af afgørende betydning

at tilpasse træning af forskellige borgere og

ficielt at lancere sig selv som en interes-

for, at der kan udvikles brugbare løsninger rent

brugergrupper.

seorganisation, der vil være med til at

fagligt, men også etisk og økonomisk. Dette

præge den socialpolitiske dagsorden.

arbejde har været under udvikling i en række år.

Professionaliseringen tog for alvor fat i

Tæt samarbejde med Team Online

2009, hvor Ib Poulsen blev ansat som direktør. I jubilæumsåret 2011 er sekretariatet flyttet i nye lokaler og har udvidet medarbejderstaben med en kommunikationskonsulent.

Socialt Leder Forum har et meget tæt og konstruktivt samarbejde med Team Online og Knowledge Lab på SDU og er i øjeblikket ved at etablere

19


Valget gav ny socialminister Ved valget den 15. september fik Danmark nyt folke-

og forebyggende indsats. Og det skal moderniseres med

ting, ny regering - og også en helt ny minister for det

fokus på ledelse, tillid, faglighed og afbureaukratisering.

sociale område. Det er den 37-årige socialdemokrat

Regeringen vil desuden sætte fokus på, at der overalt

Karen Hækkerup, som har fået titel som social- og

i den offentlige sektor sker en løbende nytænkning og

integrationsminister i den nye S-R-SF regering.

effektivisering. Sigtet er blandt andet at aftale konkrete

Karen Hækkerup afløser den konservative Be-

målsætninger med kommuner og regioner om effekti-

nedikte Kiær, der nåede at være minister for det

viseringer, der kan frigøre ressourcer. Ressourcer, der

sociale område fra den 23.februar 2010.

skal blive i kommuner og regioner, og bidrage til at

Den nye social- og integrationsminister har en

sikre et højt serviceniveau og en bedre kvalitet i den

BA i statskundskab fra Københavns Universitet. Og

offentlige velfærd. Regeringen vil foretage en evaluering

hun skal nu omsætte den nye regerings politik på

af kommunalreformen og den nuværende arbejdsdeling

socialområdet.

mellem kommuner, regioner og stat.

Karen Hækkerup er født i Hillerød, vokset op i Odense og bor nu i Dragør ved København. Fra

Ny digitaliseringsstrategi

1998 til 2005 var hun medlem af Københavns

I samarbejde med kommuner og regioner vil regeringen

Borgerrepræsentation, og hun har været medlem af

også gerne formulere en ny digitaliseringsstrategi for

folketinget siden 2005.

hele den offentlige sektor. Strategien skal fastlægge kon-

Regeringsgrundlaget

krete mål og blandt andet indeholde de første elementer af en digitaliseringsreform af velfærdsområderne.

Af regeringsgrundlaget, "Et Danmark, der står sammen",

- Nye digitale løsninger på fx undervisningsområ-

fremgår det, at alle danskere skal have mulighed for

det, sundhedsområdet og handicapområdet kan øge

at tage del i samfundet. Ingen skal holdes udenfor.

kvaliteten og reducere omkostningerne, hedder det i

Det er en væsentlig forudsætning for et moderne

den blå-røde regerings fælles grundlag.

demokratisk samfund, og det er en afgørende forudsætning for en stærk økonomi. Danmark skal kendes

Det er endvidere regeringens mål, at al kommunikation

på den måde, vi behandler de svageste borgere.

mellem borgere, virksomheder og det offentlige skal

Samtidig lægger den nye regering op til større fokus på forebyggelse: - I dag bruges for mange midler på det sociale område på at løse problemer, som ikke er blevet løst i tide. Området skal derfor reformeres med fokus på en tidlig

foregå digitalt inden udgangen af 2015. For ældre, personer med handicap og andre, der er begrænset i at udveksle oplysninger eller betjene sig selv over internettet, skal det være muligt at få hjælp.

Social IT NYT 13  

Social IT NYT er magasinet for ledere og beslutningstagere på det sociale område. Magasinets formål er at sætte Social IT på dagsordenen ved...