Page 1

#42

December 2012

Ekstranet og effektmåling i Esbjerg Kommune:

Brugerne skal inddrages hele vejen

12

Mogens Seider:

Vi skal kunne dokumentere, at vi gør en forskel 16

Kildehaven en privat succes:

24

Social- og integrationsminister:

Fyldt med overskud – både menneskeligt og økonomisk!

Et styrket socialtilsyn bostednyt.dk

Godt Nytår


Velkommen

Dette nummer Uanset, om man ser tilbage på 2012 eller frem imod 2013, er det helt

Det er der kommet to artikler ud af, hvor vi sætter fokus på forskelle og

sikkert, at det specialiserede socialområde på godt og ondt nu fylder

ligheder mellem det specialiserede socialområde i Danmark og i USA,

meget i den offentlige debat. Ikke mindst, fordi det er blevet helt åben-

hvor stort set hele den sociale sektor er privatiseret.

lyst, at vi skal vænne os til at løse opgaverne billigere – uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Herhjemme har vi dog også en relativt stor privat sektor, der med iværk-

Det slår socialministeren i hvert fald fast i sit indlæg, hvor hun under-

sætterånd og kommercielle briller er i stand til at levere de nødvendige

streger, at den kommende tilsynsreform netop skal være med til at sikre,

ydelser i topkvalitet – og alligevel tjene penge på indsatsen. Det er

at de udsatte børn, unge og voksne får en indsats af høj kvalitet, og at

Kildehaven i Svinninge et godt eksempel på, og dermed en levende

de trives.

udfordring til det offentlige system.

Samlet set står socialområdet altså også i 2013 overfor en række kolossale

I dette nummer kan du også læse om en af socialpsykiatriens frontkæm-

udfordringer som øgede krav om dokumentation, effektmåling af ind-

pere, Mogens Seider, der ser tilbage på udviklingen i dokumentations-

satsen og et skarpt fokus på økonomien. Derfor har vi i dette nummer

praksis, og Søren Niendam, der i dag er leder af landets sidste regionale

af Bosted NYT valgt at sætte fokus på emnet i en række artikler om

misbrugstilbud, og derfor meget opmærksom på at gå nye veje til bedre

initiativer og tilbud, som kan tjene som inspiration for andre.

og mere effektive indsatser på misbrugsområdet for at leve op til kommunernes trange økonomi.

Først vil jeg gerne fremhæve et utroligt spændende udviklingsprojekt, Projekt indikator 2.0. Her er vi så heldige at arbejde sammen med

Jeg håber derfor, at du vil finde inspiration i bladet og ser frem til et

Esbjerg Kommune om at tilpasse og udvikle vores indikatormodul. I

fortsat godt og konstruktivt samarbejde i 2013

løbet af det kommende år vil vi digitalisere en lang række metoder, der understøtter arbejdet med at dokumentere effekten af indsatsen, både på voksen handicap og på det specialiserede børneområde. Målet er samtidig at skabe sammenhæng mellem de enkelte tilbuds effektmåling og effektmålingsværktøjet i voksenudredningsmetoden, Faglige Kvali-

God fornøjelse med læsningen Koncerndirektør Michael Sandal

tetsoplysninger, som ruller ud over landet i den nære fremtid. Inspiration kan også komme fra andre lande. I oktober deltog Team Online i Socialt Lederforums studietur til Phoenix i Arizona, USA, hvor vi er i færd med at rulle Bosted System ud på en række tilbud.

God jul

BostedNYT BostedNYT er et magasin, som udgives af Team Online A/S. Magasinet har som formål at holde ledelse og medarbejdere på de sociale tilbud løbende orienteret om mulighederne for digitalisering og kommunikation i den sociale sektor. Ansvarshavende redaktør Koncerndirektør Michael Sandal

2

bostednyt · #42 2012

Redaktion Per Roholt Lasse F. Mikkelsen Mikkel Christoffersen Tekst Team Online Layout Katrine Dyreborg Strauch Natalie Staebler

Tryk PR Offset A/S Foto Fotograferne Mikkel og Thomas BostedNYT udkommer 4 gange om året i et oplag på 3.500 eksemplarer. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse.

BostedNYT er gratis og kan rekvireres ved henvendelse til: bestilling@bostedNYT.dk Team Online A/S Edisonsvej 2 5000 Odense C Telefon 66 17 73 13 E-mail info@TeamOnline.dk Web www.TeamOnline.dk


Indhold December 2012

4 Ekstranet og effektmåling i

Esbjerg Kommune:

Brugerne skal inddrages hele vejen

6 Kort nyt 8 Vigtigt med indsigt i udviklingshæmmedes vilkår gennem årene

4

10 Digitalt dokumentfalsk i stor stil:

9.000 bryder loven regelmæssigt

Anette Bertelsen

Vi skal spørge os selv, om vi virkelig kan forestille os, at vi arbejder med skjulte dagsordener og dokumenterer noget om borgeren, som han eller hun ikke selv har adgang til at læse?

12 Mogens Seider:

Vi skal kunne dokumentere, at vi gør en forskel

14 Landets sidste regionale

misbrugstilbud: Vi har travlt som aldrig før

16 Kildehaven en privat succes:

Fyldt med overskud – både menneskeligt og økonomisk!

14

Misbrugstilbud

Behovet for forsorgspladser er eksploderet på Nordsjællands Misbrugscenter

18  It´s time to go to work: Karriererampe for udviklingshæmmede

  Arizona

2 0 Om socialt udsatte og velfærd i USA: Forskelle og lighed med danske forhold

22 Offentligt-privat samarbejde med

Gompers Vocational Center i Arizona har et særligt træningscenter, hvor udviklingshæmmede oplæres til at

18

arbejde for supermarkedskæden Safeway.

Esbjerg Kommune: Projekt Indikator 2.0 kickstartet   Ministeren Vores bosteder skal bidrage til at skabe en reel og positiv forskel for mennesker, som bor der.

24

bostednyt · #42 2012

3


Effektmåling

Ekstranet og effektmåling i Esbjerg Kommune:

Brugerne skal inddrages hele vejen Skal brugerne via ekstranet have adgang til at læse, hvad medarbejderne i Social & Tilbud i Esbjerg Kommune skriver om dem i Bosted System? Det spørgsmål har en arbejdsgruppe i kommunen stillet sig selv, men udviklingskonsulent I Socialt Rehabiliteringscenter, Annette Bertelsen, der har været med i arbejdet, vil hellere vende spørgsmålet på hovedet:

sammen

– Vi skal spørge os selv, om vi virkelig kan

med sine to

forestille os, at vi arbejder med skjulte dagsor-

kolleger i Udviklingsafdelingen arbejder

dener og dokumenterer noget om borgeren, som

med kompetenceudvikling af både med-

han eller hun ikke selv har adgang til at læse?

arbejdere og borgere.

Når vi tager udgangspunkt i samarbejdet imellem

I Udviklingsafdelingen er der lige nu fokus på

Borgeren, Myndighed og Tilbud, så undrer det

at få lært medarbejderne at bruge Bosted Sy-

desværre fortsat en tendens til, at det er med­

os, at der ikke i langt højere grad, er et behov

stem som det daglige dokumentationsværktøj,

arbejderne, der alene vurderer, hvad borgeren

for at inddrage borgeren via ekstranettet, mener

men hverken Anette eller hendes kolleger Lea

kan holde til at vide om sig selv. Det er måske

Anette Bertelsen, og hendes kollega Lars Lange

Pedersen og Lars Lange kan næsten vente på

gjort i den bedste mening. Men det er udtryk

tilføjer:

at komme i gang med ekstranet-modulet og

for en definitionsmagt, hvor medarbejderen i

effektmåling.

rollen som professionel optræder bedrevidende

– For os, som er vant til at arbejde med bløde værdier, er det et paradigmeskifte. For der skal

– For mig er det komplet umuligt at forstå,

og pakker borgeren ind i vat, fx med den be-

effektiviseres, og vi er nødt til at se på området

at man kan arbejde med rehabilitering uden at

grundelse, at det er synd for borgeren. Og det

med andre øjne, blandt andet om vi er med til at

inddrage borgerens stemme. Hvordan kan det

er ikke rimeligt, mener Lars Lange.

gøre en forskel for borgerne med vores indsats.

være, at man ikke allerede bruger ekstranettet

For selv om medarbejderne er professionelle,

alle vegne, spørger uddannelseskonsulent, Lea

så er borgeren også ekspert på sit eget liv og vil

Pedersen.

som udgangspunkt gerne være del af dokumen-

Godt i gang med Bosted System Anette Bertelsen er tovholder på implemen-

– Når vi samarbejder med voksne med psyko-

tationsarbejdet og bidrage med viden om deres

teringen af Bosted System i Socialt Rehabili­

sociale problemer og recovery processer, er det

eget liv, forklarer Lea, der selv blev overrasket,

teringscenter i Esbjerg Kommune, hvor hun

helt afgørende at inddrage borgeren. Men der er

da hun i forbindelse med en undersøgelse spurgte en gruppe borgere om, hvorvidt de tillagde dokumentation betydning for deres egen recovery proces: – Min tese var, at de ikke var interesserede i dokumentation, men den blev skudt ned. Med tre undtagelser mente alle borgere tilknyttet Socialt Rehabiliteringscenter, at dokumentation er relevant i forhold til deres Recovery-proces. Sta-

Lea Pedersen

4

bostednyt · #42 2012

Lars Lange

Anette Bertelsen


Effektmåling

tus, handleplaner og dagbøger samt kalendere er

ved at se fremskridt, fordi han eller hun har det

– Men jeg har stor forståelse for, at det bliver

de redskaber, som fylder mest i de gennemførte

dårligt her og nu.

rigtigt svært for medarbejderne, så vi går til

interviews. Mange af de interviewede benytter

arbejdet med stor ydmyghed, siger Annette

deres handleplaner og statusoplæg aktiv som

Medarbejderne

et redskab i deres individuelle Recovery-proces.

En af de største udfordringer bliver nu at få

Se også interview med udviklingskonsulent

Der er flere, der nævner dagbog eller kalender

medarbejderne til at tage den nye åbenheds-

Annette Bertelsen, hvor hun fortæller mere om,

som en form for dokumentation, som de aktivt

og evalueringskultur til sig.

hvad Socialt Rehabiliteringscenter forventer

Bertelsen.

anvender i Recovery-processen. Det er vigtigt, at

– Vores forventning er, at ekstranet og brugen

dokumentationen er nærværende, og at man har

af indikatormodulet i Bosted System, vil give et

haft indflydelse, forklarer Lea.

løft til fagligheden. Brugen af ekstranet og indi-

Borgerne skal selv vælge

muligheder for at blive set og hørt. Men i dele af medarbejderkredsen er der også en frygt for,

med at få adgang til Bosted System via ekstranet,

hvad ekstranet og indikatormålinger fører med

forklarer Anette Bertelsen:

sig:

– Jeg talte fx med en af vores borgere, som

– Der vil være medarbejdere, der frygter at de

er meget mistroisk over for behandlersystemet.

kommer til at give afkald på deres faglighed og

Jeg tænkte, at ekstranettet kunne være med til

fx ikke længere må benytte sig af fagudtryk, når

at opbygge tillid. Men han sagde nej. Han be-

de laver deres observationer. Men det kan sag-

det

med,

han

at

alligevel ville

ikke kunne

forholde sig til oplysningerne

anvendelse.

katormålinger vil nemlig for alvor give borgerne

Ikke alle borgerne vil dog nødvendigvis ende

grundede

at få ud af at tage ekstranet i Bosted System i

”Jeg kan ikke definere, hvad det er i relationen, men jeg kan mærke det.”

tens løses, fx ved at benytte fagsproget, hvor det er relevant, men

Om Socialt rehabiliteringscenter

forklare de svære

Socialt Rehabiliteringscenter er et af otte

ord i parentes.

nye centre i Esbjerg Kommune, Social

og var nødt til først at lære at stole på andre.

Det kan skabe basis for en helt ny dialog

& Tilbud. Centerets ekspertise er voksne

Ellers ville han bare tro, at der også fandtes ”en

med den enkelte borger, når vedkommende

med psykosocial funktionsnedsættelse.

anden bog”, hvor medarbejderne skrev ”de rig-

pludselig kan læse med i, hvad medarbejderne

Centeret har ca. 225 medarbejdere, der

tige” oplysninger.

dokumenterer og komme med sin version af

betjener godt 600 borgere i kommunen.

Effektmåling via ekstranet

virkeligheden.

Indsatsen, der er fordelt på tretten ma-

– Jeg ved, der findes medarbejdere, som får

trikler, hører organisatorisk under Socialt

Især kombinationen af ekstranet og mulighe-

helt ondt i maven ved tanken om at blive kigget

Rehabiliteringscenter. Det samlede tilbud

den for at lade borgeren selv være med til at

over skulderen. Fx kan jeg nævne et sted, hvor

dækker både Servicelovens § 85,86,

måle effekten af indsatsen har store perspekti-

borgerens ugeplan hænger på medarbejderens

97,104,107 og 108, der omhandler

ver set fra Udviklingsafdelingens side:

kontor – men så kunne borgeren ikke se, om

støtte, ledsagelse, aktivitetstilbud samt

– Naturligvis er det et opgør med en pædago-

der var aktiviteter, som han ikke kunne komme

døgnpladser for kortvarige og længere

gisk tradition, hvor mange mener, at man ikke

af sted til. Og det signalerer tydeligt, at det er

varende ophold.

kan måle på bløde værdier, eller som jeg hørte

medarbejderens ansvar, at borgeren kommer af

Udviklingsafdelingen i Socialt Rehabi-

en kollega sige det: ”Jeg kan ikke definere, hvad

sted. Den går ikke længere, for i dag er det også

literingscenter med tre medarbejdere er

det er i relationen, men jeg kan mærke det.”

borgerens ansvar – ellers lærer borgerne jo ikke

placeret på Grønningen 2 i Bramming.

at tage ansvar for eget liv.

Udviklingsafdelingen videreudvikler og

Det duer altså ikke mere, siger Lea Pedersen, der suppleres af Lars Lange:

Vi har stor fokus på samarbejdet og de etiske

går i dybden med de tiltag Social & Tilbud

– Nej, jeg har fx samarbejdet med en borger,

spilleregler, der følger med i den skriftlige

har iværksat, samt opfanger tendenser

der selv fortalte, at han scorede sit humør på en

dokumentation. Det gælder både for borgere

indenfor rehabilitering på verdensplan.

10-skala. Når han havde det mellem 4-6 klarede

og medarbejdere, nu hvor de kan få de samme

Udviklingsafdelingen iværksætter kompe-

han sig selv, men greb fat i sin kontaktperson,

muligheder i Bosted. Hidtil har borgeren ikke

tenceudvikling for medarbejdere og bor-

når han røg for højt op eller for langt ned.

haft dette, når der er dokumenteret i kinabøger

gere, så det kan give borgerne de bedste

På tilsvarende vis kan jeg sagtens sætte mig

og andre it-værktøjer, som borgerne ikke har haft

muligheder for ”at føre et liv så tæt på det

ned med en borger med angst, der hører stem-

adgang til på samme måde, som de får mulig-

almindelige som muligt”, som der står i

mer og få vedkommende til selv at registrere,

hed for nu.

Masterplanen.

hvornår det sker, hvad der udløser situationen,

Derfor ser Udviklingsafdelingen det som en

og hvor slemt det er. Så kan vi fx tage en dialog

vigtig opgave at få introduceret både ekstranet

om, hvordan det er gået over en tre måneders

og effektmåling ved hjælp af indikator som et

periode, og hvad der skal til. Det kan hjælpe i de

samarbejdsredskab mellem borger og med­

situationer, hvor borgeren måske selv har svært

arbejder i de kommende måneder:

Læs mere på www.socialtrehabiliteringscenter.esbjergkommune.dk

bostednyt · #42 2012

5


Kort NYT Nyt i version 12.10 I oktober opdaterede Team Online Bosted System og inCorp Portal til version 12.10 Opdateringen bød på en række forbedringer og nye features som • Quick goal: Mulighed for at oprette delmål som ikke er tilknyttet handleplaner og mål, hvilket gør det lettere at arbejde med målstyring • Døgnrytme: Et nyt modul, der indeholder ugeplan med beskrivelse af aktiviteter, herunder mulighed for piktogrammer • DES – Den elektroniske sygesikring, ny integration som kan hente og opdatere oplysninger borgerens praktiserende læge Læs mere om alt det nye i featureguiden til version 12.10, som du finder i dit system under hjælp-knappen. Team Online opdaterer sine systemer med nye releases tre gange om året.

Nu skal effekten af indsatsen måles

opstillet tre behov, som institutionen skulle

lige med at bruge Bosted System i det daglige

dække i forhold til udsatte børn og unge i

pædagogiske arbejde. Det har været en bevidst

Hjørring Kommune, og et af disse behov var,

strategi fra vores side at implementere Bosted

at sikre viden om kvalitet og effekt af tilbud,

System i det daglige pædagogiske arbejde,

Nu tjekker Indikatormodulet ind på Motellet i

som de anbragte unge modtager, forklarer

inden vi tog Indikatormodulet i brug. Og nu

Hjørring, så medarbejderne kan se effekten af

pædagogisk leder Eivind Grepperud:

vurderer vi, at tiden er inde til det.

indsatsen for de unge i alderen fra 13-23 år.

– Nu har institutionen været i drift i godt to

– I forbindelse med etableringen af Døgn-

år, og vi har blandt andet brugt den periode på

center Motellet i 2010, blev der konkret

at gøre både medarbejdere og ledelse fortro-

Bosted bedst i Norden

www.motellet.hjoerring.dk/

Alle vandt på Bosted Temadag

Set i nordisk perspektiv er det specialiserede socialområde i

Efterårets Bosted Temadag på Syddansk Universitet satte fokus på

Danmark langt fremme med dokumentation og effektmåling.

digitalisering af metoder til dokumentation, først og fremmest VUM,

Det mener Marianne Smedegaard, der som stedfortrædende

Voksenudredningsmetoden og den tilhørende effektmålingsmetode,

direktør i Nordens Velfærdscenter var inviteret som oplægsholder

FKO, Faglige KvalitetsOplysninger.

på efterårets Bosted Temadag:

Både emne og dagen i øvrigt faldt desuden i deltagernes smag, idet

– I Danmark har man Bosted System, men jeg er ikke faldet

86 % af deltagerne overordnet set var tilfreds med efterårets Bosted

over noget tilsvarende i de andre nordiske lande, sagde Marianne

Temadag og ni ud af 10 mente at de fik relevant viden med hjem.

Smedegaard blandt andet:

Blandt deltagerne, der havde udfyldt et spørgeskema i løbet af dagen,

– Der findes naturligvis forskellige systemer i de forskellige

blev der trukket lod om et serviceeftersyn, der blev vundet af Jette

lande, men ingen med så detaljeret dokumentation som Bosted

Sanderhoff, Rusmiddelcenter Silkeborg. Også blandt deltagerne i den

System, så her er vi oppe på beatet.

efterfølgende online evaluering blev der trukket lod og her vandt tre del-

Nordens Velfærdscenters opgave er at forbedre kvaliteten på

tagere, hver en Indikator-Inspirationsworkshop til deres arbejdsplads:

det socialpolitiske område i Norden via uddannelse, information,

• Anette Bjerkesmoen Olsen – Socialafdelingen, Region Sjælland

fremme af forskning, udviklingsarbejde, netværksopbygning og

• Lene P. Harrestrup – Bostedet Blåkærgård

internationalt samarbejde.

• Vivian Haladyn – Assens Misbrugscenter

Læs mere om Nordens Velfærdscenter på www.nordicwelfare.org/

6

Læs mere om Motellet på

bostednyt · #42 2012

Læs mere om workshoppen på www.teamonline.dk/indikatorworkshops.html


Støtte til udviklingshæmmedes arbejdsmiljø

Ny formand for Socialt Lederforum

I det nye satspuljeforlig på beskæftigelsesministeriets område er der afsat kr. 3,5 mio. til at

Kurt Berthelsen, forstand­

sikre udviklingshæmmedes arbejdsmiljø. Støttemodtageren er Landsforeningen LEV, der har

er for Krogen i Varde

fået penge til et projekt, der skal støtte udviklingshæmmedes muligheder for at fungere som

Kommune, er ny bestyrelsesformand i Socialt

arbejdsmiljørepræsentanter. Pengene går til undervisningsmateriale, metoder og forløb, der understøtter formålet.

Lederforum. Den nye bestyrelsesformand glæder sig især til den udviklingsproces, Socialt Lederforum skal igennem.

Flittige Bosted-brugere

– Vi må tage bestik af udviklingen og reformulere vores ydelser og vores rolle i forhold til

Brugerne af Bosted System er meget flittige. Vidste du fx at der hvert minut bliver

den socialpolitiske dagsorden. Det betyder,

foretaget mere end 13 medicinudleveringer via systemet?

at vi fastholder vores rolle og det vi står for

Her kan du se, hvor mange adviser, dagbogsnotater og medicinudleveringer, der er

samtidig med, at vi åbner op for andre sociale

foretaget fra 1. januar til 1. august 2012.

fagområder, forklarer formand Kurt Berthelsen, Socialt Lederforum.

Type

Antal

Advis

Pr. dag

Pr. time

Pr. minut

470.823.00

2.210.44

92.10

1.54

Dagbogsnotater

4.788.180.00

22.479.72

936.65

15.61

Medicinudleveringer

4.041.596.00

18.974.63

790.61

13.18

Socialt Lederforums interessentkreds og potentielle medlemskreds omfatter nu hele det marginaliserede socialområde, herunder psykiatriområdet, det vil sige mennesker med funktionsnedsættelser i stedet for udelukkende ”mennesker med udviklingshæmning”. Den nye formand glæder sig til at være med til at åbne Socialt Lederforum op for flere sociale

Vejledning

Antal visninger

Plan

6657

Medicin

6140

Dagbog

5648

faggrupper: Siden vi lavede en hjælpe-knap med

– Det er en milepæl i Socialt Lederforums

vejninger i Bosted System, kan vi i øvrigt

historie. Vi har fået et stort mandat fra repræsen-

se, at vejledningerne i plan, medicin

tantskabet om at udvikle Socialt Lederforum i en

og dagbog er de mest populære blandt

retning, hvor vi kan være med til at sikre bedre

brugerne.

vilkår inden for flere sociale fagområder, siger Kurt Berthelsen.

Snak løs med dit Bosted System almindelige ord. Men det er kun et spørgsmål

besparelser ind i projektet, da det er pilot­

om tid og indsats. Vi indleder projektet med at

projektet, der skal vise, hvor meget tid vi reelt

læse en masse ord ind i systemet, så det lærer

sparer. Når projektet har kørt seks måneder,

vores fagsprog at kende. Herefter træner hver

evaluerer vi på, om vi skal udbrede systemet til

enkelt bruger, så den grammatiske/fonetiske

flere afdelinger – mange står på spring!

profil bliver kendt af systemet, og det derfor

Svendborg Kommune er i færd med at teste et tale-til-tekst-system, herunder også i forhold

kan gætte meget præcist hvilke ord, der bliver

Der er et stort forarbejde med få indlæst og

sagt og dermed omsætte det talte ord til skrift,

indtalt i systemet, derfor forventer Svendborg

fortæller Jesper Due Pytlick, Socialafdelingen,

Kommune først at være i egentlig drift i løbet

Svendborg Kommune.

af februar 2013.

– Vi får i alt 33 brugere i Socialområdet

Team Online følger forsøget tæt, idet tale til

og Jobcenteret. Vi forventer, at projektet vil

tekst er med til at lette det daglige dokumen-

På nuværende

give os langt mere tid til vores borgerkontakt,

tationsarbejde, især for de medarbejdere, som

tidspunkt kan systemet dog kun genkende

men vi har ikke lagt effektiviseringsgevinster/

har svært ved at formulere sig skriftligt.

til inCorp Portal og Bosted System: – Systemet virker fint.

bostednyt · #42 2012

7


Faglige kvalitetsoplysninger

Vigtigt med indsigt i udviklingshæmmedes vilkår gennem årene

Af Per Roholt, Team Online Af Benthe Hjorth

Blev straffet for ingenting

Fra 1964 til 1967 arbejdede Leif Madsen på

det værste sted. Der var en ond stemning. Vi blev

Aarup Mølle, som hørte under anstalten. Derefter

straffet for ingenting. Hvis vi smed små sten ned

flyttede han hjem til sine forældre og blev medar-

i risten ved nedløbsrøret, blev vi hevet i ørerne

bejder på et nyoprettet beskyttet værksted.

Når vi skulle spise, skulle vi være helt stille, og vi måtte ikke røre ved noget, før vi fik lov. Hvis nogen talte, blev alle tallerkener med

Nu er han pensioneret og en meget aktiv formand for Udviklingshæmmedes LandsForbunds Vejle-afdeling.

vores mad på samlet og stillet op på et bord,

Troede ikke, vi kunne noget

indtil der blev ro. Så blev tallerkenerne sat ud

Som 10-årig kom Bjarne Jensen på en ny af-

foran os igen, men de var ligeglade med, hvis

deling og i klasse A, som svarede til 1. klasse.

tallerken vi fik. Nogle havde jo rodet i deres

– Det var en meget bedre afdeling. Den var

mad, og nogle havde savlet i den, men vi var

mere fri, og der var en rar plejemor, siger han.

tvunget til at spise det, der blev stillet foran os.

– Men læreren her var også skrap. Hun

Vi fik ingen undervisning de første år, men

troede ikke, at vi kunne noget. Når vi havde

fik så en lærer, der dog ikke var særlig rar. Vi

skolekøkken, fik kun de elever, som hun mente

Bjarne Jensen og Leif Madsen byder velkom-

måtte ikke noget, og hun kunne finde på at slå

kunne noget, lov til at være med. Vi andre

men til museet for Den Kellerske Anstalt for

os med en bøjle.

måtte sidde i klasseværelset og vente.

Vejle. De er begge tidligere beboere på anstalten

Lærte at læse og regne

hvor han flyttede på et beskyttet pensionat og

og har deres faste rundvisningsdag på museet

– Hende kan jeg godt huske. Hun var meget

kom på specialskole.

”Kellers Minde”.

streng, siger Leif Madsen, som var på anstal-

I 1976 blev han ansat på et beskyttet værksted,

ten fra 1962 til 1964.

og i dag er han medarbejder i Udviklingshæm-

åndssvage i Brejninge mellem Fredericia og

– Jeg var på anstaltens skolehjem i den gode periode, men Bjarne var her i den dårlige periode, siger Leif Madsen. Bjarne Jensen nikker.

8

skrive og regne.

I 1962 kom jeg på børnehaveafdelingen. Det var

hele vejen op og smidt i seng uden aftensmad.

Leif Madsen (tv) og Bjarne Jensen foran indgangen til museet ”Kellers Minde”, hvor de hver anden lørdag viser rundt.

gyndte faktisk først her, og jeg lærte at læse,

– Jeg blev anbragt som 14-årig, fordi man mente, at jeg ikke fulgte ordentligt med i

Bjarne Jensen var på anstalten til 1974,

medes LandsForbund på hovedkontoret i Vejle.

– Jeg blev anbragt her i 1958. Man troede

skolen. Det var ikke sjovt i starten, og jeg var

Ingen handleplaner

ikke, at jeg kunne udvikle mig. Jeg var kun 3

meget ked af det. Men en af kammeraterne

– Da vi var på anstalten, blev vi alle sammen

år, og jeg kan huske, at jeg kom her med min

fik mig kvikket lidt op, og på sin vis synes jeg,

kaldt åndssvage eller evnesvage. Der var hverken

far og mor – og at de afleverede mig.

at jeg blev behandlet godt. Min skolegang be-

handleplaner, undervisningsplaner eller status-

bostednyt · #42 2012


Socialhistorie

møder, siger Leif Madsen og Bjarne Jensen samstemmende. – Men der var en journal for hver af os, og hver afdeling havde en rapportbog, hvor medarbejderne skrev, hvis der havde været episoder. Tidligere anså man jo udviklingshæmmede for psykisk syge, som ikke kunne lære noget, og som ikke vidste, hvad der var bedst for dem selv. Derfor var mange beboere fastspændt i deres seng om natten helt frem til 70’erne, hvor det blev afskaffet, fortæller Leif Madsen og viser museets samling af spændetrøjer og seler til fiksering.

Vigtigt med indsigt Bjarne Jensen og Leif Madsen var med til at starte Udviklingshæmmedes LandsForbund – ULF – i 1999, og Leif Madsen har været formand for Vejle-afdelingen lige siden. Da ULF sidste år fik en opfordring fra Vejle

Den Kellerske Anstalt for åndssvage i Brejninge var Danmarks og Europas største anstalt for udviklingshæmmede, da den blev opført 1898-1901. I dag er den ombygget til konference- og spahotel (billedet), erhverv, ejerlejligheder m.v.

Kommune om at bemande museet i weekenderne, påtog de sig at klare hver anden lørdag. – Vi synes, at det er vigtigt, at være med til at skabe indsigt i udviklingshæmmedes vilkår gennem årene, og vi håber, at vi kan få flere med, så vi kan have åbent hver lørdag og søndag, siger de.

Info Den Kellerske Anstalt for åndssvage i Brejninge blev opført 1898-1901 som Danmarks og Europas største anstalt for udviklingshæmmede med plads til 600

Fra museets læge- og tandlægelokale.

beboere. De følgende 60 år steg antallet af beboere til omkring 2.000. Med anstalten blev Danmark foregangsland, hvad overgår institutionalisering af udviklingshæmmede, og helt frem til 60’erne skulle beboerne steriliseres, når

Helt frem til 70’erne var mange beboere fastspændt i deres senge om natten, og museet har en samling af spændetrøjer og seler til fiksering.

de forlod anstalten. I 1990 blev anstalten lukket og afløst af udviklingscentre og bofællesskaber for de tidligere beboere. Vejle Amt og Børkop Kommune overtog bygningerne, som nu er ombygget til konference- og spahotel, erhverv, ejer­ lejligheder m.v. Museet ”Kellers Minde” har åbent tirsdag 10-12, torsdag 13-15 samt lørdage i ulige uger 14-16. Se eventuelt mere på www.kellersminde.dk

bostednyt · #42 2012

9


Beboerøkonomi

Digitalt dokumentfalsk i stor stil: 9.000 bryder loven regelmæssigt Af Per Roholt, Team Online – Løsningen er dog helt uacceptabel, mener Ib Poulsen: – Dels er Statsforvaltningen slet ikke indstillet på at udpege værger i det omfang, som er nødvendigt, dels er det en dyr løsning for den enkelte borger, idet det koster op mod kr. 5.000 om året ud af lille pension at have en værge, der typisk er advokat eller et familiemedlem. Men nok så vigtigt er det et alt for omfattende indgreb i den personlige frihed, alternativ for at medarbejderne kan hjælpe borgerne lovligt, at borgeren jo typisk i mange andre sammenhænge er myndig og blot har brug for hjælp for at få adgang til sine penge i banken. Derfor er der behov for en ændret retspraksis, og Hver dag begår i hundredvis af socialpædagoger

Ib Poulsen:

mere brugervenlige it-løsninger og en digital

på landets bo- og døgntilbud dokumentfalsk,

– De fleste af borgerne i denne målgruppe

understøttelse af den nødvendige praksis, hvis

når de – i den bedste mening - hjælper funk-

kunne gå ned i den lokale bank med deres

vi skal undgå at umyndiggøre en stor gruppe

tions- og udviklingshæmmede borgere med

bankbog og oplyse, at mærket var fx blomst

udviklingshæmmede og kriminalisere en stor

at få adgang til deres bankkonti ved hjælp af

eller bi. Men med NemID har vi taget den

gruppe medarbejdere i den specialiserede

NemID.

kompetence fra dem, mener Ib Poulsen og

sektor – blot for en tur i banken, siger direktør Ib

Problemet er, at især mange af de udviklings­

understreger, at problemet forværres af, at

Poulsen, Socialt Lederforum.

hæmmede har svært ved selv kan huske deres

flere og flere lokale bankfilialer lukkes ned eller

kodeord eller matche nøglekort med kode og

bliver pengeløse, og næsten ingen banker bruger

derfor har brug for hjælp, når de skal benytte

bankbøger mere.

den digitale løsning. – Tidligere kunne de mange udviklingshæm-

Værgemål er dårlig løsning

mede sagtens selv klare deres pengesager

I dag er den eneste reelle mulighed for lovlig

alene, eller med vejledning fra deres kontakt-

hjælp, at borgeren umyndiggøres og får udpeget

pædagog siger direktør for Socialt Lederforum,

en værge til at håndtere deres pengesager.

Borgeren har ret til sine penge og til at bruge dem, som borgeren vil Vigtigt at kende loven Koordinator Anne Skov, Socialstyrelsen, Voksen, påpeger vigtigheden af, at medarbejderne på det specialiserede socialområde kender loven og deres egne muligheder for at støtte borgerne: – Mennesker med funktionsnedsættelse er borgere i samfundet med samme grundlæggende rettigheder og retssikkerhed som alle andre. Borgeren har derfor ret til sine penge og til at bruge dem, som borgeren vil. Indgreb i denne ret kan kun ske med retslig hjemmel, som fx værgemål, siger Anne Skov.

Anne Skov

10

bostednyt · #42 2012


Beboerøkonomi

Truer borgernes selvstændighed

vælger nu at oplyse Hanne om, at hun kan

Ud over at være en barriere i forhold til at få fat

risikere at skille sig så meget ud fra andre,

i pengene, er digitaliseringen via NemID derfor

der går på gaden, og at nogen måske vil

også en trussel i forhold til den enkelte borgers

pege fingere af hende. Til det svarer Hanne:

selvbestemmelse. For hvor den udviklings-

”Jo, men det gør de måske alligevel, men

hæmmede tidligere selv kunne hæve penge,

med den kjole på vil jeg være glad inden i.

når man ville købe noget, er det nu ofte en

Det er det, jeg gerne vil.” Herefter støtter

medarbejder, der er inde over med risiko for

Ulla Hanne, så hun får syet den lyserøde

at medarbejderen – igen i den bedste mening

tylskjole.

– forsøger at hindre borgeren i at bruge sine penge ”forkert”. Et godt eksempel er pigen Hanne, der i et

Men udfaldet kunne også have været, at medarbejderen – godt støttet af den digitale barriere – havde fået

blad har set en lyserød tylskjole med strut-

talt Hanne fra at købe sit strut-

skørt. Hun vender gang på gang tilbage til

skørt.

dette billede, viser det til Ulla, der er hendes

– Derfor er der megen

støtte- og kontaktperson, og vil have hende til

etik forbundet med at

at hjælpe sig med at købe sådan en, så hun

håndtere

kan have den på når hun går i byen.

økonomi. De nye digi-

beboernes

Ulla fortæller Hanne, at dem, der har sådan

tale løsninger har skabt

en kjole, ofte har den på til bal eller er børn.

nye barrierer men også

Hanne siger, at det er lige meget. Da Hanne er

nye muligheder for borg­

en lille men overvægtig kvinde, fortæller Ulla,

ere, som dog alle sammen

at det kan blive svært at finde én i Hannes

skal håndteres korrekt, siger

størrelse, og at den derfor skal syes til hende.

koordinator Anne Skov.

Det vil sikkert koste en del penge og betyde, at Hanne ikke har råd til at købe andet tøj de

Friske retningslinjer på vej

næste måneder. Samtidig fortæller Ulla, at det

Siden 2011 har Anne Skov siddet med

kan være, at Hanne vil skille sig ud fra andre,

i en arbejdsgruppe nedsat af Social- og

hvis hun går i byen med en sådan kjole. Hanne

Integrations­ ministeriet, der arbejder med de

vil stadig gerne købe en sådan kjole. Ulla

etiske udfordringer forbundet med håndtering af beboernes økonomi med repræsentanter fra

Info

KL, Danske Regioner, Landsforeningen LEV, SL, FOA, 3f, Socialt Lederforum.

Socialstyrelsen er desuden ved at udar-

Arbejdsgruppen er ved at lægge sidste hånd

bejde informationsmateriale til kommu-

på rapporten: Rapport om etisk håndtering

ner, borgere og pårørende om betaling,

af beboermidler – og udvikling af beboernes

administration m.v. af midler for personer

handlekompetence i forhold til økonomi.

med nedsat fysisk eller psykisk funktions-

Rapporten skal være med til at sætte lokalt

evne. Dette forventes udsendt i starten af

fokus på arbejdet med de etiske problem­

2013.

stillinger, der knytter sig til at yde hjælp til økonomihåndtering på botilbud. Socialstyrelsen

Rapporten og informationsmaterialet

planlægger desuden at udsende tre hæfter

vil blive lagt på www.servicestyrelsen.dk/

rettet mod henholdsvis beboere, ledelse og

bo-liv, hvor det kan downloades.

personale samt pårørende.

bostednyt · #42 2012

11


Mogens Seider:

Vi skal kunne dokumentere, at vi gør en forskel Af Benthe Hjorth

Ikke et spørgsmål om lyst Det var socialdirektøren i Vejle Amt, som skubbede på for at få Mogens Seider i gang med digital dokumentation: – Det var i 1989. Jeg var forstander på et botilbud, og direktøren bl.a. bad mig afprøve nogle dokumentationsprogrammer, fortæller han. – Jeg sagde, at vi havde andre og vigtigere ting at tage os til – nemlig at sikre, at vores beboere havde liv i øjnene. Men direktøren svarede: ”Hvordan vil du så dokumentere jeres behov for ressourcer?” Jeg blev klar over, at liv i øjnene ikke var nok, men at vi måtte dygtiggøre os inden for dokumentation, hvis vi skulle sikre ressourcer til de ting, som vi gerne ville.

– I dag er det ikke tilstrækkeligt at være sød ved vores brugere. Vi skal også kunne dokumentere, at vi vitterligt gør en forskel! Men det tog mig da noget tid at vænne mig til, at digital dokumentation er en nødvendig del af vores professionelle praksis, så jeg stod ikke på barri­kaderne, da digitaliseringen startede, siger Mogens Seider.

Så det var ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi havde lyst – men udelukkende om, hvordan vi kom i gang.

Nu lægger vi Kinabøgerne væk – På det tidspunkt var vi begyndt at lave strukturerede handleplaner, men det var for tidligt at få dem ind på computeren, siger Mogens Seider. – Det kom efterhånden, og da jeg fra 1994 og 10 år frem var næstformand i Socialpædagogernes Landsforbund, var jeg med til at sige: Nu lægger vi kinabøgerne væk – og så kørte diskussionen for fuld knald med argu-

Han har netop forladt posten som social­

• Vi vil hellere være tæt på vores brugere!

af et alternativt dagtilbud til psykisk sårbare

• Det har aldrig været en del af arbejdet!

mennesker, Fountain House, i København.

• Hvor skal ressourcerne komme fra?

Han er tidligere næstformand i Socialpædagog­

12

bostednyt · #42 2012

menter som:

psykiatrileder i Høje Taastrup for at blive leder

• Vi har ikke kompetencerne!

ernes Landsforbund samt formand for Dansk

Omvendt pegede jeg på, at hvis vi som forbund

Selskab for Psykosocial Rehabilitering, som

skulle skaffe flere lønkroner til medlemmerne,

han er medstifter af.

så skulle dokumentation være en del af den


faglige profil. Det er ikke nok at klappe hinanden

dårlige erfaringer med, hvad deres journaler er

på ryggen. Vi skal også have værktøjer til at

blevet brugt til. Derfor skal vi være meget åbne

vise, hvad vi laver.

over for brugerne og sammen med dem finde

Valgte Bosted System

ud af, hvad de hver især kan bruge den digitale dokumentation til. De går jo til samtaler om sig

I 2006 var Mogens Seider til konference i

selv mange forskellige steder, og det kan være

Odense om digital dokumentation.

rigtig svært at manifestere, hvad man gerne

– Der var flere, som præsenterede deres løsning, men Bosted System kunne mest, siger han. – På det tidspunkt var vi i gang med et stort

vil – og holde fast i det. Det kan det digitale værktøj fx hjælpe dem med.

kompetenceprojekt i socialpsykiatrien i Høje

På borgernes præmisser

Taastrup, og jeg gik til ledelsen og sagde: ”Vi

I sit nye job vil Mogens Seider gerne medvirke

skal have penge til det her fynske system, hvis

til, at de værdier, som Fountain House står for,

vi skal være med fremme.” Vi fik pengene, og

bliver mere udbredt i Danmark, for han synes

der kom projektledere fra Team Online og hjalp

ikke, at de værdier fylder nok i den danske

os i gang.

diskussion.

Nogle medarbejdere syntes, at det var fedt,

– Rehabilitering betyder at møde borgeren

andre syntes det modsatte, og nogle blev aldrig

på borgerens præmisser og høre, hvor han/hun

trygge ved det. Set i bakspejlet kan jeg godt

vil hen. Men sådan fungerer det ikke i Dan-

spørge mig selv, om vi gav den nødvendige tid

mark i dag, og det vil jeg gerne være med til at

til at få det til at fungere for alle.

lave om på, siger han.

Åbenhed over for brugerne

nye job?

Hvad betyder den digitale dokumentation for medarbejderne og brugerne?

– Tager du Bosted System med dig i det – Jeg tager i hvert fald behovet for dokumentation med mig, og jeg kan sagtens se,

– Tidligere sloges vi meget med ajourføring

at Bosted System vil kunne bruges i Fountain

af de handleplaner, som alle beboere jo skal

House. Men her er det jo medlemmerne, der

have. Og de var heller ikke altid til at finde.

bestemmer, så det vil tiden vise!

Nu er der kommet en helt anden systematik og sammenhæng i indsatsen, og jeg tror, at medarbejderne får en faglig stolthed, når det kan dokumenteres, at de gør en forskel. Det er også et bedre værktøj til evaluering, og i den store sammenhæng er det en gevinst for både medarbejdere og brugere, at alle, der er involveret i en opgave, ved, hvad den går ud på – og ved, hvad de andre laver. Nogle brugere er skræmte, fordi de har nogle

Fountain House

og hvor de får mulighed for at genoptræne

Fountain House opstod i USA i 1940’erne,

deres faglige og sociale færdigheder i trygge

hvor en gruppe tidligere psykiatriske patienter

omgivelser og i et tempo, de selv bestemmer.

dannede en social klub. Huset udviklede sig

Værdierne

til et målrettet arbejdssted – og i 80’erne

arbejdsfællesskab, frivillighed og fokus på

kom flere huse til både i USA og resten af

ressourcer frem for begrænsninger

verden.

Medarbejdere og medlemmer arbejder

Danmark fik sit første hus i 1986 og har nu

sammen og deltager på lige fod i beslut-

6 af slagsen.

ningsprocessen.

er

medindflydelse,

ligeværd,

Visionen er at skabe et arbejdsmæssigt og socialt fællesskab, hvor psykisk syge er med-

Læs mere på www.fountain-house.dk

lemmer i stedet for patienter eller klienter,

bostednyt · #42 2012

13


Tema

Landets sidste regionale misbrugstilbud:

Vi har travlt som aldrig før Af Per Roholt, Team Online

De fysiske rammer har fået en gennemgribende

samtalerum, et forsorgshjem og et natherberg.

Hver dag kommer der derfor ca. 10 misbrugere

overhaling, men alligevel afslører bygningerne,

Trods nedskæringerne er Søren Niendam ikke

for at få udleveret skadesreducerende stoffer

at de lokaler, hvor Nordsjællands Misbrugs-

i tvivl om, at den gamle amtsinstitution med

som metadon og subotex på ambulatoriet i

center holder til, har været social institution

sin høje faglighed stadig spiller en vigtig rolle i

Hillerød, undtagen onsdag, hvor medarbejderne

siden 1857:

dagens Danmark:

har afsat tid til at dokumentere indsatsen og

– Bygningerne rummer virkeligt meget kultur.

– Tidligere var det fx Falck, der stod for

På godt og ondt har murstenene overlevet alle

uddeling af metadon til misbrugerne i de 10

sociale reformer, funderer centerleder Søren

kommuner vi dækker, men vi valgte at tage op-

Forsorgshjem i vækst

Niendam, som dog har god grund til at være

gaven hjem. Det gav et ramaskrig blandt mis-

Hvor væksten i antallet af heroinmisbrugere

stolt af at være leder af det sidste regionale

brugerne, dels over selve forandringen, fordi de

stagnerer, er behovet for forsorgspladser til

misbrugstilbud i Danmark:

var vant til at få leveret deres stoffer nær deres

gengæld eksploderet:

– Vi har som det sidste af de regionale tilbud

bopæl i en rullende bus, dels fordi de tilsyne-

– Så snart vi åbner en plads er den optaget,

overlevet kommunalreformen, hvor kommunerne

ladende fik så rigeligt metadon, at de havde en

forklarer centerlederen. For et år siden var der

overalt har valgt selv at overtage misbrugs­

lille forretning kørende med videresalg. Blot en

45 pladser i Hillerød. Nu er der 67 pladser

arbejdet. Vi har til gengæld fået et klarere

måned efter var alle dog tilfredse, ikke mindst

samt yderligere otte pladser i Helsinge. Det er

billede af os selv, og vores egen rolle er blevet

fordi vi sikrer en god opfølgning med samtaler

helt forfærdeligt

mere tydelig, mener Søren Niendam.

til alle, hvor vi adresserer deres sidemisbrug. Vi

– Vi taler om en meget belastet gruppe,

har fået os sat i respekt uden de store kontro-

ofte med dobbeltdiagnose, ofte kriminelle og

verser, forklarer Søren Niendam.

mange unge med tatoveringer i hovedet. De er

Trods indsatsen er tilgangen af nye heroinmis-

grænseoverskridende, svære at rumme og meget

brugere stort set uforandret.

misbrugende. Det er tydeligt, at psykiatrien er

Halvering af medarbejderstab For

fire

år

siden

havde

Nordsjællands

Misbrugs­centers 140 medarbejdere fordelt på

14

samtalerne i Bosted System.

tre matrikler i henholdsvis Hillerød, Hørsholm

– Nogle kommer ud af deres misbrug men

under pres, og at flere hospitaler lukker hele

og Frederikssund. I dag er der kun 70 ansatte.

andre erstatter deres plads, ikke helt unge,

sengeafsnit. Det stiller store krav til personalet,

Langt den største afdeling er Hillerød med sine

men typisk mænd og kvinder i 28-40 års alderen,

men jeg synes vi er gode til at rumme brug­

5000 m2, der rummer både ambulatorie med

siger Søren Niendam.

erne. Undertiden er der dog borgere, som vi

bostednyt · #42 2012


Stort fremmøde i misbrugsnetværk Hillerød Misbrugscenter lagde hus til det 2. møde i det landsdæk-

registre, lige som målet er, at de indtastede data skal kunne anvendes

kende misbrugsnetværk, der faciliteres af Team Online.

lokalt til videndeling og udvikling.

På netværksmødet deltog 23 fagprofessionelle, der ud over at ud-

Desuden diskuterede deltagerne behovet for effektmåling på mis-

veksle erfaringer fra området også mødte fuldmægtig Klaus Otto

brugsområdet, lige som de fik en gennemgang af nye muligheder og

Hansen, Socialstyrelsen. Han gav en aktuel status på arbejdet med

funktionaliteter i Bosted System.

Misbrugsdatabasen og kunne blandt andet fortælle, at databasen i

Misbrugsnetværket mødes næste gang i april 2013 i Ringsted på

fremtiden godt kan blive udvidet med indberetning til flere offentlige

Rådgivningscentret for Misbrug.

må sige farvel til, fordi de er for kriminelle, for

myndighedernes krav om dokumentation på for-

Læs mere om Nordsjællands Misbrugscenter

misbrugende eller for voldsomme for os. Næste

skellige områder og forskellige niveauer.

på http://tinyurl.com/c5cosm6

stop for dem er gaden! Også natherberget med åbningstid fra tidlig

Derfor er det også vigtigt, at vi som kunder er på

aften til næste morgen klokken 10 er velbesøgt.

forkant lige som Team Online, så vi er opmærk-

– Vi har 3-4 overnattende brugere her hver

somme på, hvad der venter os i frem­tiden. Lige

nat. Gulvet kan spules – og det er nødvendigt,

nu bruger vi fx ASI-skemaer til effekt­måling,

for det er absolut mennesker, som har meget

men hvad bliver det næste?

lidt kontrol over sig selv og har det somatisk vækkende, hvordan det i den grad er blevet

Om Nordsjællands Misbrugscenter

dagens orden, at man kan gå på røven i det her

Nordsjællands Misbrugscenter

samfund. Selv personer, som man slet ikke kan

under Region Hovedstaden er en

forestille sig, ender her.

social institution med et midler-

dårligt der kommer her. I øvrigt er det tanke-

Bosted Pionerer

tidigt botilbud til hjemløse samt behandling til borgere med alko-

Nordsjællands Misbrugscenter har med center-

hol- eller stofmisbrug, og deres

leder Søren Niendam været pionerer i udvikling

pårørende.

af misbrugsdelen af Bosted System siden 2007. – Vi havde et stort ønske om at få et mere brugervenligt system til medarbejderne, både

Misbrugscentret tilbyder desuden afrusning, antabus og substitu­ tionsbehandling.

hvad angår design og funktionalitet. Og det har vi fået, siger centerleder Søren Niendam:

– I dag er Bosted System derfor omdrejningspunktet for alt vores misbrugsarbejde og det opfylder alle vores krav til funktionalitet, dokumentation og diagnose. Vi har blandt fået en integration til de lokale kommuners fælles Myndighedsmodul, der gør det meget lettere for os at kommunikere med kommunerne. Når vi skal give et behandlingstilsagn er det blot et tryk på en knap for at godkende en anmodning om at påbegynde en behandlingsindsats. Vi oplever, at Team Online er gode til at sikre, at systemerne arbejder sammen og imødekomme bostednyt · #42 2012

15


Kildehaven en privat succes: Fyldt med overskud - både menneskeligt og økonomisk! Majbritt Nyholm

Af Per Roholt, Team Online

På rekordtid er det lykkedes en gruppe lokale

skabet ud af regnskabsåret med et positivt

Jørgen Nyholm, der ud over at være hendes

borgere i den lille by Svinninge i Odsherred at

resultat, og det er direktøren stolt af:

ægtefælle er leder af Club 10-4, et tilbud om

omdanne det tidligere rådhus til et usædvanligt botilbud for unge handicappede:

– Jeg har ingen problemer med, at vi har overskud på at drive Kildehaven. Det er staten,

aktivitet og samvær til beboerne og unge udefra efter servicelovens paragraf 104.

– Ja, det hele startede egentlig med to

der fastsætter taksten for, hvor meget vi må

ungdomsvenner, der kørte forbi det nedlagte

tage for de ydelser, som vi leverer til beboerne.

Omkostningsbevidstheden handler for ham

rådhus og kom til at tænke på, at det måske

Så vi tjener penge, fordi vi leverer de rigtige

at se om hele tiden at have fokus på detaljen

kunne bruges til seniorboliger, forklarer

ydelser i den rigtige kvalitet med lave omkost-

og mulighederne for at gøre tingene smart og

Majbritt Nyholm, der i dag er direktør for

ninger.

rationelt:

det private botilbud Kildehaven.

Samtidig er vi hele tiden nødt til at være meget

– Vi har fx lavet en magnetkortordning, så

professionelle og meget præcise med at doku-

det er let at styre vasketøjet. For når to med-

Vennerne fik nemlig talt med andre af deres

mentere de ydelser vi leverer, fordi kommunerne

arbejdere skal bruge hver 10 minutter for at

bekendte og pludselig stod en lokal telemon-

naturligvis vil være sikre på, at den enkelte

skille den ene bunke vasketøj fra den anden er

tør, landmanden, bilhandleren, entreprenøren

beboer får præcis de ydelser, som de betaler

der jo gået 20 minutter! Det er tid, som vi kan

og kølemontøren med rådhuset på hånden. De

for, hvilket stiller meget store krav til kvaliteten

bruge bedre på 1-1kontakt med beboerne eller

havde ingen forstand på hverken botilbud eller

af vores dokumentation.

fx andre aktiviteter, der skaber mere værdi for beboerne end tøjvask.

seniorboliger, men heldigvis kendte de Majbritt Nyholm, der var sygeplejerske og hendes mand

Og vi er faktisk også pisket til at levere kvalitet,

Det betyder også meget, at vi har en meget aktiv

Jørgen, der arbejdede med IT for KMD, som

fordi det står det frit for beboerne at flytte,

kreds af pårørende, der virkelig yder meget.

de fik overtalt til at lede deres sociale projekt.

forklarer Majbritt Nyholm, og tilføjer, at andre

Vi har på den måde utroligt kort fra tanke til

Ejerkredsen fik derpå dannet et aktieselskab,

forudsætninger for sorte tal på bundlinjen er

handling. En af vores beboere er fx meget glad

der nu på kommercielle vilkår driver special­

kreativitet og omkostningsbevidsthed.

for naturen, så hans far kom forbi og byggede

tilbuddet Kildehaven.

Privat tilbud med overskud Allerede i det første rigtige driftsår kom sel-

– Overskuddet skyldes derfor også, at vi har

et shelter ude i haven, hvor vi også har sanse-

en god ledelse, en meget flad struktur med få

have, bålplads og plads til fysiske udfoldelser

mellemledere og et meget dygtigt og engageret

som kørestolshockey og petanque.

personale, siger Majbrit, der suppleres af

– Ja, og hvis vi ser, at en uheldig situation

Jørgen Nyholm

16

bostednyt · #42 2012


Fri Plejebolig

kan udvikle sig til problemer eller ballade, så

– Beboerne skal kunne og ville fællesskabet.

af huset. Det kan være fisketure, shopping,

handler vi og tager hånd om problemerne med

Det er meget vigtigt for os. Alle har deres egen

smuttur til Sverige og ikke mindst den årligt

det samme. Hvis en borger bliver ked af at

bolig, men når de åbner døren fra deres egen

tilbagevendende begivenhed, Vig Festival, er

bo her og ønsker at flytte, påvirker det omgå-

lejlighed, skal de være indstillet på at, der

målet.

ende vores bundlinje, og vi får jo ikke bare en

sidder 10 andre i fællesrummet, der gerne vil

ekstrabevilling, når året er omme. Derfor er vi

snakke, spille spil og hygge sig og evt. spise

Fortsat vækst

hele tiden fremme i skoene og følger tæt op på

sammen, siger Jørgen.

Desuden er Kildehaven ved at lægge sidste

hverdagen, siger Majbrit.

Kommercielt men også socialt

Kostvejlederne lægger kostplan sammen

hånd på et aktivitetscenter for 50 unge handi-

med beboerne på de enkelte boenheder med

cappede, indrettet i en nærliggende 3-længet

vægt på en ernæringsrigtig kost baseret på den

gård på 700 m2.

Overskud på driften ender dog ikke blot i ejer-

nyeste viden om sammenhæng mellem kost og

nes lommer, selv om de otte ungdomsvenner

træning.

– Vi er vokset fuldstændig ud af vores nuværende

i selskabet bag Kildehaven tilsammen har

– Vi arbejder blandt andet med begrebet

investeret 80 millioner i det sociale projekt.

”Food for brains”, der beskriver hvilken kost,

På gården bliver der blandt andet cafe, værk-

Det gamle rådhus i Svinninge er blevet totalt

der bedst styrker hjernens funktioner. Vi forsøger

sted, og fælleslokaler og et lille udsalg, lige

renoveret efter overtagelsen, og i foråret 2011

også at inddrage beboerne i madlavningen, for

som de unge får mulighed for at arbejde med

opførte Kildehaven en spritny 2-etagers byg-

det er med til at give utroligt stort selvværd,

lettere jordbrug på gårdens 10 tønder land.

ning i tilknytning til de eksisterende bygninger.

når man kan bidrage til fællesskabet, fortæller

Stuehuset kommer til at huse, ”Kildehaven

– Det var et kæmpe arbejde. Vi fældede fx

Jørgen, og om hvordan en bebeboer, der havde

oplevelses- og udviklingscollege”, et særligt

ikke mindre end 46 træer her hvor gårdhaven

nået at skrabe en halv gulerod, mens der blevet

udslusningstilbud med plads til fem unge,

og den nye bygning ligger i dag, forklarer Jørgen.

lavet mad til 25 udbrød:

hvor de kan bo i op til tre år, mens de finder ud

Første beboer flyttede ind i oktober 2010. dengang havde Kildehaven otte ansatte. I dag

– Det er mig der har lavet maden i dag!

har Kildehaven over 100 engagerede ansatte

Eget sundhedscenter

og 40 tilfredse beboere:

Huset rummer også et veludrustet sundheds-

rammer, forklarer Jørgen Nyholm.

af, hvor og hvordan de vil bo mere permanent i deres voksenliv.

- Det er rigtigt dejligt at bo her, mener i hvert

center med et handicapvenligt fitnesscenter

fald, David, der ud over at kende samtlige 170

med tilknyttede ergoterapeuter og instruktører,

busruter i Berlin også er glad for at spille guitar:

en frisørsalon samt spa og massagebriks, mm.

– Her er højt til loftet, meget moderne og

Her kan beboerne mod betaling blive klippet,

Kildehaven er et botilbud til yngre

få massage, fodterapi og zoneterapi.

mennesker i alderen 16-40 år med

rart at være, tilføjer David.

Om Kildehaven

Frihed og fællesskab

– For mig er det helt utroligt at se, hvad fysisk

nedsat funktionsevne oprettet efter fripleje­

træning betyder for vores beboere. Vi har en

boligloven. Tilbuddet har mere end 100

I Kildehaven er der nu 42 boliger på 45-55 m2

spastiker, som ikke havde gået i to et halvt år,

ansatte, hvoraf 80 procent har en faglig

med blandt andet eget køkken og bad, tv-stik

da hun kom her. Nu går hun på løbebåndet

uddannelse som fx sygeplejerske, pæda-

og trådløst internet. Boligerne er alle specielt

her, forklarer Jørgen stolt.

gog, social- og sundhedshjælper, økonoma,

indrettet til handicappede. Fx er soveværelse

tekniske medarbejdere og rengørings­

og bad forberedt til loftlift, lige som der er

Sundhedscenteret er åbent for de ansatte,

assistenter, men Kildehaven benytter sig

elektronisk åbning af døre. Kildehaven er op-

og målet er, at borgerne i Svinninge også får

også af studentermedhjælpere og unge

delt i tre boenheder med tilhørende fællesrum

mulighed for at trække på Kildehavens unikke

frivillige som supple­ment til den uddan-

med fladskærme og Wii, aktivitetsrum og ikke

tilbud til lokalmiljøet. Selv om mange af be-

nede arbejdskraft.

mindst åbne køkkener.

boerne er svært handicappede, er de tit ude

bostednyt · #42 2012

17


inklusion

It´s time to go to work: Karrierrerampe for udviklingshæmmede Af Per Roholt, Team Online Its time to go to work – det er på tide at komme

dække den enkeltes resurser, finder jobbet og

næsten alle funktionsevne-niveauer. Gompers

på arbejde!

får borgeren i arbejde, forklarer Linda Tasco.

tror på, at alle borgere har ret til at forfølge

Så kort kan man udtrykke sin holdning til inklusion af fysisk og psykisk udviklingshæmmede på arbejdsmarkedet. Især når man er amerikaner og som Linda Tasco ansat som leder, Director of Program Services at Dept of Economic Security/ Division of Developmental Disabilities, i staten Arizonas socialstyrelse med ansvar for indsatsen for jobtræning og beskæftigelse.

Gompers tror på, at alle borgere har ret til at forfølge sine drømmemål

sine drømmemål, og en person kun kan opnå det gennem selvstændighed, empowerment og selvbestemmelse. Grundlæggende støttes og trænes alle borgere derfor til at klare sig selv så godt som muligt, det vil sige læse, tale, skrive, motorik, personlig hygiejne mm. Det er også helt almindeligt, at de bedst fungerende

udviklingshæmmede

ansættes

I modsætning til Danmark er målet nemlig at

til at løse centerets serviceopgaver som fx

– En del af mit arbejde er at skabe forventninger

få så mange udviklingshæmmede ud i ordi-

rengøring, kantinedrift, og pasning af grønne

hos forældre og borgere om, at de handicappede

nære job i samfundet og at undgå at fastholde

områder.

skal arbejde. Og det gælder om sammen at finde

borgeren i livslang beskæftigelsesterapi under

de interesser og evner, som den enkelte borger

institutionslignende forhold.

har, så de ikke bare skal udfylde et hvilket som

Hos den private leverandør, Sonoron Sky, vaskerne brugerne fx selv tilbuddets 16 busser, der bruges til at fragte brugerne fra og til eget

helst job, siger Linda Tasco, og understreger, at

Day Training Activities

det kan være en livslang proces, hvor det gælder

Første trin på karrierampen for udviklings-

om gradvist at opbygge den enkelte borgers

hæmmede i Arizona er den almindelige bo- og

kompetencer, uanset funktionsevne-niveau.

aktivitetsstøtte, der som alle andre sociale

Socialt arbejde

hjem og i forbindelse med aktiviteter ude af huset.

Til gengæld gennemsyrer netop tanken om,

ydelser i USA leveres af private og kan finde

Amerikanerne benytter sig i øvrigt også af begrebet

at enhver kan udvikle sig og nå højere mål,

sted både i eget hjem eller på såkaldte privat

socialt arbejde, som et trin på karrierestigen.

hele tilgangen til den funktionshæmmede bor-

DTA-centre, dagcentre, hvor DTA står for Day

Det er fx meget almindeligt, at et hold udvik-

ger i det amerikanske system:

Training Activities.

lingshæmmede sammen med en medarbejder

Et godt eksempel er Gompers Habilitation Center,

hjælper med at dele mad ud til de hjemløse i

– Vi sikrer, at borgeren får en handleplan og

en af Team Onlines største kunder i Phoenix

kirken, køber ind for ældre medborgere eller

indgår de nødvendige partnerskaber,

Arizona, der har arbejdet med udviklingshæm-

ligefrem adopterer en vej i nabolaget, som de

så vi kan af-

mede siden 1947. Dagcenteret er et tilbud

pænt iført orange sikkerhedsveste holder ren og

til ca. 220 voksne udviklingshæmmede

pæn. På Gompers Habilitation Center yder de

fra 18 til 70+ på

udviklingshæmmede fx mellem 500-600 timer om måneden i form af frivilligt socialt arbejde i lokalsamfundet.

18

bostednyt · #42 2012


inklusion

– Vi gør det både for at få de udviklingshæm-

bedste medarbejder har endog fået deres eget

som en lille omvej – være som del af et udeteam,

mede inkluderet i samfundet, men også fordi

lokale, men det skyldes sikkerheden, idet de er

fx, GreenWorks, hvor en gruppe borgere tager

det er en klar besked til samfundet om, at vi

i beskæftiget med at scanne dokumenter for

ud til kunder og løser opgaver på kommercielle

også gerne vil give noget tilbage til samfundet,

hospitaler og militæret. Den amerikanske hær

vilkår med support af en medarbejder. Den

forklarer administrerende direktør, Mark Jacoby,

skal fx have skannet alle sine dokumenter ind

form for jobtræning kaldes Group Supported

Gompers.

fra 1880, så i et særligt beskyttet lokale sid-

Assistance, idet der hele tiden er en med-

der en gruppe udviklingshæmmede og retter

arbejder med på holdet, som kan vejlede og

papirer ud, fjerner clips i hjørnerne, scanner

rette den udviklingshæmmede. Ud over teams,

Når borgeren er parat, rykker han eller hun

og navngiver filer. Til sidst stakker de alle papi-

der holder grønne områder, kan det være små

endnu et skridt op ad karriererampen til et

rerne igen, for miltæret vil gerne have origina-

hold, der vasker og klargør biler til salg for

Vocational Center, der bedst kan sammenlignes

lerne tilbage. Her får medarbejderne betaling

autoforhandlere og lignende.

med et beskyttet værksted i Danmark, men hvor

pr. side, 0,05 cent pr. skannet side.

Der er også særlige uddannelsesmuligheder for

Vocational Center

målet er jobtræning frem for beskæftigelse.

særlige målgrupper.

Her trænes borgeren i at udføre simple arbejds­

Sikker vej til Safeway

opgaver som produktion, pakning og forarbejdning.

Hos Gompers Vocational Center er de i øvrigt

center for autister, Colonel Harlan Sanders Cen-

På Gompers Vocation Center i Glensdale,

særligt stolte, fordi man har et særligt trænings­

ter for Autism Studies and Vocational & Life

en forstad til Phoenix, arbejder de udviklings-

center, indrettet til at oplære kommende med­

Skills Academy, hvor man kombinerer træning i

hæmmede med en lang række lønopgaver,

arbejdere til supermarkedskæden Safeway.

at klare sig selv, det vil sige lifeskills, uddannelse

hvor de typisk får betaling pr stk. Arbejdet til-

Lokalet er indrettet som en tro kopi af en rigtig

og jobtræning med research i årsagerne til og

passes og justeres til den enkeltes evner, men

butik, komplet med varer på hylderne, kasse­bånd

mulighederne for at helbrede eller mindske

personalet gør sig ingen anstrengelser for at

og bæreposer til varerne. Ideen er, at de udvik-

genenerne af autisme. Her satser man blandt

gøre alle lige. Tværtimod. Alle borgerne arbej-

lingshæmmede her kan lære alt om at arbejde i

andet på at oplære autister i gartner-faget, fordi

der i én stor hal, hvor de kedeligste og mindst

Safeway. Så kan de efterfølgende ansøge om job

man har fundet frem til, at det er et erhverv, som

lukrative samleopgaver finder sted i den ene

som flaskedrenge, vareopfyldere, prismærkere

mange autister er både glade for og dygtige til

ende af hallen, mens de mest spændende,

eller servicemedarbejdere, der pakker kundernes

at udføre. Her er det ultimative mål, at borgeren

udfordrende og bedst betalte opgaver løses i

varer i poser og bærer varerne ud til kundens bil

kan starte egen virksomhed.

den anden ende af hallen.

på parkeringspladsen og lægger dem i bagage­

For så kan borgerne se, hvad de kan opnå, og hvad der er at stræbe efter, lyder filosofien. Og der er virkelig for-

rummet.

Inklusion i samfundet

Den private udbyder SARRC, er et kompetence­

Følger borgerne ud over rampen De udviklingshæmmede, som ender med et job i det private erhvervsliv, kan være tilknyttet

Fra et Vocational Center

en jobcoach i op til fire år. Coachen hjælper

er sidste trin på karrie­

dem med at blive fortrolige med deres arbejder,

I den ene ende af hallen

rampen et betalt job i

vejleder dem om god tone på arbejdspladsen,

sidder der fx medarbejder og

det virkelige liv. Det kan

støtter dem, hvis de har svært ved at komme op

bukker bøjler i metal og pak-

som på Gompers være

om morgen osv, så de ikke bliver fyret fra deres

ker små plastikkopper i plastik,

den direkte vej ud af dø-

arbejde, fordi de ikke kan løse deres opgaver.

skel både på, hvad de arbejder med, og hvad de tjener.

mens medarbejdere i den

ren fra et Vocational

anden ende fylder slik-

Center til ansættelse

– Jeg mener faktisk, at vi er gode i Arizona til

hos en af centerets

at skabe borgere, der kan klare sig selv, siger

æsker med pastiller og pakker dem i folie. De aller­

samarbejdspartnere

Linda Tasco:

som supermarkedskæ-

– Men vi kan blive endnu bedre, fx til at

den Safeway eller som servicepersonale

samarbejde med skolerne, så vi på et tidligere

i restauranter, kuffertbærer på hoteller og

tidspunkt får identificeret den enkeltes frem-

lignende jobs til mindsteløn.

tidige jobmuligheder. For vi skal have folk ud

Men det kan også – måske

fra aktivitetscentrene. It´s time to go to work!

bostednyt · #42 2012

19


Tema

2:30-3:00 _ Potty

Cleanup & Shoes

3:00-3:15 _ red Structu ls Clean-u Play Skil p

& Free Pla y

3:15-3:30 _

3:30-4:00 _ Snack

Free Play red Structu

Free Play

Om socialt udsatte og velfærd i USA: Forskelle og lighed med danske forhold Af Michael Henriksen, Team Online Det er en myte, at man som socialt udsat i USA helt og aldeles er overladt sig selv og dermed afhængig af sin egen økonomiske formåen, familiens ressourcer eller privat velgørenhed. Tvært imod kan man næsten sige. Der er

forbeholdt de fattigste og de svageste i sam-

modtager sociale ydelser, er forbrugere, og

mangfoldige offentlige støttemuligheder eller

fundet. Ydelsesniveauet er lavt, og omfanget af

disse mennesker betegnes konsekvent som

programmer, som de betegner dem i USA, som

ydelserne er forholdsvis begrænsede.

consumers. Begrebet er et markedsbegreb og

ganske vist, lige som i resten af den industrielle

Ydelserne udgør kun en mindre del af sam-

henviser til elementer som varer, udvalg, valg,

verden er under kraftige reduktioner for tiden

fundsøkonomien, de finansieres af skatter,

frit valg, forbrug, konkurrence, indkøb, mest

privat velgørenhed og fundraising.

kvalitet for pengene osv.

Det har jeg selv set som deltager på Socialt Lederforums studietur til Phoenix Arizona i

Udgangspunktet er, at enhver klarer sit, og

Systemet er indrettet således, at når en

oktober 2012, hvor vi mødte en række lokale

at man hjælper sine nærmeste. Skatterne er

borg­ er først har fået anerkendt sit handicap

ledere og eksperter, der berettede om det

forholdsvis lave. Man sørger selv for og betaler

eller sin udviklingshæmning, så er der frit valg

amerikanske system og hvor vi ved selvsyn

af egne midler for sin egen velfærd i form af

for borgeren blandt de mange private udbydere

kunne konstatere, hvordan hverdagen fungerer

fx sundhedsforsikringer og pensioner, læge­

(provideres). Og der er virkelig tale om at kunne

på en lang række sociale tilbud for blandt

behandling og hospitalsophold, skole, univer-

vælge mellem forskellige udbydere af sociale

andet fysisk handicappede, voksne udviklings-

sitet og uddannelser.

ydelser inden for samme område, eksempelvis

hæmmede og autister.

bostøtte eller dagligt aktivitetstilbud.

I Danmark har vi en tendens til at hjælpe før

Skatterne er stigende, der er gratis folkeskole,

Med anerkendelsen og bevillingen i hånden

vi spørger, mens man i USA spørger først – og

men med lavere standard end de private, der

kan man sige, at borgeren eller forbrugeren går

helt sikkert fortsætter med at spørge!

er tvungen sundhedsforsikring for alle lønmod­

på social shopping i sin søgen efter en social

tagere i både private og offentlige virksomheder,

service, der kan tilfredsstille det konkrete

og der er et stort udbud af offentlig støttede

person­lige behov.

programmer til hjælp, støtte, træning og under-

Det er i denne sammenhæng tydeligt, at ud-

visning for socialt udsatte børn og voksne.

byderne af de relevante sociale ydelser agerer

Enhver sørger for sig selv og sine egne eller gør de? Den danske velfærdsmodel har sin rod i den universelle model, hvor grundtanken er, at alle

20

Dette er dog ikke helt så entydigt mere i USA.

under markedslignende forhold.

har ret til de samme ydelser uanset uddan-

Consumers og social shopping

nelse, social status, indkomst og funktions­

Mens vi i Danmark i den sociale sektor for

En bevilling løber fra time til time

niveau, ydelser som eksempelvis daginstitu-

voksne handicappede og udviklingshæmmede

I Danmark opererer vi med en dags- elle døgn-

tion, grundskole, læge, hospitalsbehandling,

har bevæget os fra bruger-begrebet, der signa-

takst hvormed kommunerne afregner med hin-

invalide-, førtids- og folkepension.

lerer en person, der gør brug af et tilbud, hvor

anden eller nogle af de få private udbydere. Der

Den amerikanske velfærdsmodel lægger sig i

der sjældent er et reelt alternativ, hen i mod

er typisk en måneds opsigelse plus løbende

høj grad op ad den liberale velfærdsmodel, som

borger-begrebet, som antyder medborgerskab,

måned.

er kendetegnet ved, at ydelserne hovedsagligt

medansvar og inklusion, har man i Arizona

I Arizona så vi, at der konsekvent bliver

er markedsstyret. Ydelserne er målrettet få og

i dag meget fokus på, at de mennesker, der

afregnet time for time. Så hvis en forbruger

bostednyt · #42 2012


Tema

4:00-4:15 _ 4:15-4:30 _ Free Play Circle Time

Outside

er indskrevet til at bruge tilbuddet fra kl. 8 –

4:30-4:45 _ Potty

Outside

4:45-5:00 _ Departures

Departures

søgsmål om erstatning fra en advokat.

e Fre ay Pl

Udbyderen kontrolleres ift. præmisser for god-

15, men går hjem til middag, registreres og

Vi ser også denne tendens i Danmark, men

kendelsen, den indgåede kontrakt og betalinger

indberettes dette, og tilbuddet afregnes for de

det er stadig alment anerkendt, at den enkelte

fra de offentlige kasser. Der reporteres og

aktuelle forbrugte timer dag for dag.

har ret til at gøre og være hvor han eller hun

dokumenteres på den enkelte forbrugers per-

Dette har stor betydning for planlægning af

har lyst til, inden for lovgivningens rammer.

sonlige handleplan og mål. Der registreres og

arbejdet og medarbejdernes ansættelsesvilkår. Kendetegnet for basismedarbejderne hos en privat udbyder er, at der er store krav til den enkeltes fleksibilitet, ingen faglig organisering og lav timeløn. Mange fortalte, at de var nødt til at have to jobs for at få det til at hænge sammen økonomisk.

Accidents happen

På et socialt tilbud i USA er man under konstant opsyn

Den personlige frihed fordrer, at du tager ansvar

indberettes, i nogle tilfælde time for time, fra toiletbesøg til toiletbesøg, fra måltid til måltid og der udfyldes accidentsreports for episoder, vi slet ikke ser i nærheden af en ulykke herhjemme. Kontrollen sammenholdt med de markedslignende vilkår i øvrigt, som udbyderne agerer under, gør, at hver en dollar udnyttes til sidste cent. Intet går til spilde, og der er høj grad af målopfyldelse – sådan ser det i hvert fald ud.

for dit eget liv – hvis du kan få lov.

På et socialt tilbud i USA er man under kon-

Fleksibilitet og opfindsomhed er evner der

Grundlæggende har man som voksen myndig

stant opsyn; ulykker må ikke ske. For der står

værdsættes i højere grad end krav om mindste-

borger i USA de samme muligheder og rettig­

altid en skare af advokater parat til at rejse

løn og arbejdstidsregler.

heder som i Danmark/Skandinavien, men

søgsmål og arbejde for erstatninger, hvis ulyk-

systemernes udgangspunkter er radikalt for-

ken skulle ske.

skellige.

Der er helt sikkert egennyttemaksimering, asymmetrisk kommunikation og uigennemskuelige budgetter, som vi kender det fra det

nende offentligt system, hvor vi forventer

Kontrol, effektivitet, fleksibilitet og kontrol

høj service for de forholdsvis store skatter, vi

Disse synes at være grundstenene i dag i det

den amerikanske ressourcebaserede styrede

betaler, så er det i USA omvendt. Her er skat-

velfærdssystem, som vi ser i Phoenix i Arizona.

velfærdsmodel.

terne lave (især i de sydlige stater), og der ydes

Der er fra myndighedsni-

og forventes heller ikke den store personlige

veau en lovbestemt grundig

service fra det offentlige. Derfor er den of-

kontrol med både forbruger

fentlige sektor meget begrænset. Rådgivning,

og udbyder af sociale ydel-

sagsbehandling, undervisning og behandling

ser, inden den effektueres

varetages af private udbydere.

og i indsatsperioden.

Mens vi i Danmark har et stort og omfav-

Da den amerikanske ”I sue you” – kultur

Man

skal

danske offentlige system. Vilkårene for disse fænomener synes dog bare vanskeligere med

anerkendes

også er herskende på det sociale område, be-

og have licens – både som

tyder det, at udbyderne er meget omhyggelige

modtager og som leverandør.

med indberetninger, kontrol, registreringer, do-

Leverandøren

kumentation ex. angivelse af nøjagtigt klokke­

til stadighed, om man lever

slæt for, hvornår en forbruger på et daghjem er

op til bevillingen og den

blevet taget op med bussen om morgenen og

justeres løbende til borgerens

sat af igen om eftermiddagen. Udbyderne har

funktionsniveau, efterhånden

en stadig frygt for, at der skal ske en ulykke

som denne bliver mere selv-

for eller med forbrugeren, som vil føre til et

hjulpen.

kontrolleres

Michael Henriksen bostednyt · #42 2012

21


Indikator

Offentligt-privat samarbejde med Esbjerg Kommune: Projekt Indikator 2.0 kickstartet Af Per Roholt, Team Online Nysgerrigheden var stor, mødelokale 6 & 7 på Frodesgade var tætpakket,

vurderer faglige og økonomiske konsekvenser af at implementere Indikator

og der stod højt belagt smørrebrød på bordet, da Esbjerg Kommune og

2.0 i Esbjerg Kommune.

Team Online kickstartede Projekt Indikator 2.0 den 1. november 2012

– Implementering af Bosted System i Esbjerg Kommune var oplagt chance for at komme et skridt videre med udviklingen af vores

i Esbjerg. – Vi er mange, der har glædet os til at komme i gang, forklarer Britta

effektmålingsværktøj i Bosted System, forklarer markedschef Mikkel

Martinsen, Social & Tilbudschef i Esbjerg Kommune.

Christoffersen.

Projekt Indikator er et såkaldt OPI-projekt, det vil sige et offentligt privat

Hidtil har Indikator-modulet nemlig kun været brugt til effektmåling

innovationssamarbejde mellem Esbjerg Kommune og Team Online.

på enkeltstående tilbud som Hilltop i Skive og Kofoedsminde i Rødby. Men da Team Online er i færd med at implementere Bosted System på

Formålet med projektet

hele det specialiserede socialområde og inCorp Portal som myndigheds-

Formålet med Projekt Indikator 2.0 er at markedsmodne og kommer­

system i Social & Tilbud i Esbjerg Kommune var det oplagt at forsøge

cialisere Team Onlines Indikator-modul i Bosted Systemet med henblik

at udvikle og tilpasse Bosted Systemets effektmålingsværktøj Indikator

på salg til offentlige myndigheder og serviceleverandører på det special­

til at understøtte så mange af kommunens behov for effektmåling og

iserede socialområde.

resultatbaseret styring som muligt.

Det skal ske gennem en kritisk fit-gap analyse af Team Onlines

– Vores ambition er at udvikle systemet, så de relevante data kan

Indikator-modul i forhold til Esbjerg Kommunes krav til resultatbaseret

opsamles på det enkelte tilbud og aggregeres på tværs af de enkelte

styring, resultat- og effektmåling, myndighedskrav til faglige kvalitets-

tilbud, så systemet både understøtter de socialfaglige udviklingsbehov

oplysninger med mere samt en tilpasning af effektmålingsværktøjet til

lokalt og den nødvendige ledelsesinformation på myndighedshedsniveau

en Version 2.0. Samtidig skal der udarbejdes en businesscase, der

fx i form af FKO, Faglige KvalitetsOplysninger, siger projektleder Michael Henriksen, Team Online A/S.

Store forventninger Sagsoverblik Indsats Økonomi Mål Statistik Opfølgning Opgørelse og Indberetning DHUV skemaer Dispositionsbudget

I Esbjerg Kommune er forventningerne til projektet også store: – Siden 2009 har vi været i gang med at udvikle arbejdet på det specialiserede socialområde, og blandt andet arbejdet tæt sammen med Rambøll Management med udgangspunkt i David Portal

Hunters forandringsteori. I den proces har vi også fulgt med i arbejdet på den Flyvende Hollænder i København, der er langt fremme med effektmåling. FKO

Deling af Dagbog SSO Planer (Skemaer) Stamdata Forespørgsel til Bosted Indskrivning FKO Effektmåling

– Vi skal blandt andet have gjort op med, at det kun handler om at skabe god livskvalitet for den enkelte borger. Det handler nemlig også om, at vi skal gøre os selv overflødige. Derfor handler det for os både om den udvikling hos den enkelte borger, som vi kan opnå ved at effektmåle, men også om den læring, vi kan opnå. Vi arbejder i et felt, hvor vi ikke altid har vidst, hvad der virker og ikke virker, så vi har brug for at blive klogere og få et mere klart

Effektmåling

billede af effekten af vores indsats. Så da Team Online kom og spurgte om vi ville samarbejde om at få IT-understøttet vores arbejde med

1 22

bostednyt · #42 2012

2

3

Pædagogisk handleplan Observationer Medicinering Magtanvendelse Dagbog


Indikator

effektmåling og resultatbaseret styring gik alt op i en højere enhed, siger Britta Martinsen, Social & Tilbudschef i Esbjerg Kommune. På området for Børn & Kultur ser kontorchef Bente Skov Hvid også frem til samarbejdet: – Vi er i fuld gang med implementeringen af Bosted i dag og døgntilbud, og herunder har vi særlig fokus på at kunne følge op på effekten af vores indsatser. Foreløbig har vi effektmåling på dagtilbuddet, Vores Hus, og ønsker at udbrede dette til de øvrige tilbud i Familie & Forebyggelse. Med udsigten til at kunne gøre dette elektronisk fremadrettet og dermed også kunne udbygge vores ledelsesinformation på tværs af tilbud, hilser vi projektet meget velkommen. Børn & Kultur har overvejelser om, at benytte effektstyrring i forbindelse med tværgående indsatser i den reviderede børn og ungepolitik, hvorfor det også overvejes hvordan dette arbejde kan understøttes elektronisk. Derfor følges udvikling af indikatormodulet med stor interesse, siger Bente Skov Hvid, kontorchef for Udvikling & Tilsyn, Familie & Forebyggelse, Esbjerg Kommune.

Effektmåling skal give mening også for borgeren Der er hos projektdeltagerne enighed om at det er vigtigt for en effektmålings succes, at arbejdet med at sætte indikatorer på den faglige indsats giver mening hos den enkelte medarbejder og at der heri ligger en stor ledelsesopgave. Der er blandt medarbejderne på de involverede tilbud stor entusiasme og vilje til at arbejde med projektet og fokus på at effektmåling ikke kun handler om hvorledes medarbejdere og ledelse ser udviklingen hos den enkelte borger, men at også borgeren er med til at vurdere indsatsen i sit eget liv.

Støtte fra EU og Syddansk Vækstforum Esbjerg Kommune og Team Online har fået støtte til projektet af Den Europæiske fond for Regionaludvikling og Syddansk Vækst-

De svære ord

forum under Region Syddanmark, der har afsat en pulje på kr. 20

Resultatbaseret styring (RBS) er et styringskoncept der skaber sammen­

mio. til kommercialisering af offentlig-privat innovation (OPI).

hæng mellem de resultater der skabes gennem indsatsen og den effekt det har for borgeren og giver dermed mulighed for at prioritere ressourcerne i

Formålet med puljen er at understøtte mindre, korterevarende

den retning der gør mest nytte for borgeren.

projektforløb for små og mellemstore virksomheders arbejde med kommercialisering af produkter blandt andet inden for Sundheds-

Faglig Kvalitetsoplysning (FKO) er et redskab til dokumentation af resultatet

og velfærdsinnovation, – herunder til samarbejde med offentlige

af social indsatser i forhold til borgere med handicap og psykiske lidelser og

parter omkring afprøvning og dokumentation af effekt.

udsatte voksne. FKO-redskabet tager udgangspunkt i Voksen Udrednings-

I de kommende måneder går Team Online nu i gang med

metoden VUM og digitaliseringen af denne DHUV.

at implementere Bosted Systemets Indikatormodul på udvalgte tilbud inden for såvel Børn & Kultur som Tilbud & Social, der

Indikatormodulet i Bostedsystemet er et værktøj der nemt og overskueligt

tilsammen dækker børn, unge og voksne på det specialiserede

gør det muligt for personalet at fortage indikatorregistreringer på den

social­område. Herefter starter arbejdet med at afdække evt. behov

daglige indsats for borgeren på en række udvalgte områder som f. eks.

og ønsker, der skal bruges til at udvikle videre på systemet.

adfærd, fremmøde, udbytte af aktiviteter og pædagogisk indsats. Regi-

Team Online har som en del af projektet ansat tidligere centerleder, Michael Henriksen som projektleder på Projekt indikator 2.0. der

streringerne kan bl.a. vises grafisk for at skabe sig et hurtigt overblik over effekten af en indsats.

afsluttes med udgangen af august 2013.

bostednyt · #42 2012

23


Et styrket socialtilsyn Af social- og integrationsminister Karen Hækkerup I oktober indgik jeg forlig med alle Folketingets partier

tilgang, og at de formår at sikre, at deres beboere har

om et nyt socialtilsyn. Det er en omfattende reform,

det godt.

som jeg er stolt af, da den styrker den indsats, vi til-

Tilsynet skal bl.a. udfordre jer som ledere og med-

byder vores allermest udsatte borgere på blandt andet

arbejdere på jeres pædagogiske tilgang, på jeres

botilbud.

behandling af borgerne og også på styringsmæssige

Kernen i tilsynsreformen er, at vores bosteder skal

forhold som for eksempel økonomien.

bidrage til at skabe en reel og positiv forskel for men-

Derfor bliver der nu oprettet fem socialtilsyn, der pla-

nesker, som bor der. Når samfundet påtager sig et

ceres i fem kommuner – én i hver geografisk region.

ansvar for at støtte udsatte børn og unge eller borgere

Og de fem socialtilsyn skal føre tilsyn med hinanden,

med handicap eller psykiske lidelser, så har vi også

for ingen kommune skal kunne føre tilsyn med sig selv.

en særlig forpligtelse til at sikre, at de børn, unge og

Det, der er det afgørende for mig, er, at vi

voksne får en indsats af høj kvalitet, og at de trives.

får store, stærke faglige fællesskaber med de

Vi har en forpligtelse til at give dem mulighed for at

specialist¬kompe¬tencer, der skal til for at føre et

udvikle sig og udfolde deres potentialer.

grundigt tilsyn og på den måde sikre en høj kvalitet

Jeg ved, at der findes mange gode bosteder derude

for de borgere, som har brug for vores hjælp. Det er

i det ganske land. Vi har tilbud, der er fantastiske, og

vigtigt for mig, at vi får et tilsyn, som kan være med til

hvor dygtige og engagerede ildsjæle lægger hjerteblod

at udvikle den pædagogiske praksis på botilbuddene.

i at gøre en forskel. Desværre har vi også set eksem-

Jeg ved, at det allerede sker mange steder i dag, men

pler på tilbud, som modtager borgere, som de ikke har

vi skal sikre, at det bliver sådan alle steder.

kompetencerne til at hjælpe, eller som opkræver en

Vi skal sørge for, at vores borgere på alle bosteder

betaling, som viser sig ikke at stå i rimeligt forhold til

får en hjælp, der gør dem stærke, og som giver dem

den indsats, som tilbuddet kan levere.

håb og positive forventninger til fremtiden.

Derfor er en del af tilsynsreformen også, at vi vil stille krav til bostederne om, at de har en professionel

Bosted Opdatering Februar

13.

Sæt kryds i kalenderen

20.

Socialt Lederforum Landsmøde Februar

21.-22

Bosted Temadag Marts

Og med de ord vil jeg ønske alle en rigtig god jul og et godt nytår.

Sæt kryds i kalenderen

Sæt kryds i kalenderen

KL's Sociale Temamøde Maj

16. -17

Sæt kryds i kalenderen

BostedNyt 42  

BostedNYT er et magasin, som udgives af Team Online A/S. Magasinet har som formål at holde ledelse og medarbejdere på de sociale tilbud løbe...