Page 1

Førsteårsprojekt

Tobias Dinnesen

SOSU-assistenter ikke rustet til at håndtere demente 5

10

Selv om der kommer flere og flere demente, og op mod 80 procent af beboerne på danske plejehjem har demens, så er der stor forskel på, hvor stor fokus SOSU-skolerne tillægger området.

45

50

Tekst og foto: Tobias Dinnesen

15

20

25

30

35

”Så kan vi vist godt trænge til en kop kaffe,” lyder det fra Lina Engen til de fem ældre damer rundt om kaffebordet. Lina Engen er Social- og Sundhedsassistent og arbejder med demente i sin hverdag. Hun har sammen med en kollega en såkaldt skærmet enhed, hvor de kun har demente ældre, som har valgt at bo i eget hjem og derfor stadig på nogle områder kan klare sig selv. ”Men, Anna, du kan jo stadig løbe rundt. Nogle mister hørelsen, synet eller førligheden, mens andre så måske ikke har så god en husker,” forklarer beskæftigelsesvejleder Karen Bro ved kaffebordet, da en af brugerne, Anna, siger, hun ikke husker så godt længere. Lina Engen har stor erfaring fra plejesektoren, hvor hun har arbejdet i 17 år, og som uddannet Social- og Sundhedsassistent og efteruddannelse i demens har hun stor forståelse for de demente. De mange års arbejde og erfaring har lært hende, at man skal lære den enkelte demente at kende for at kunne forstå personen og give den pågældende den rigtige pleje. Men det er langt fra alle, der har den samme ballast som Lina, når de møder demente i deres arbejdsliv.

55

60

65

70

75

80

85

90 40

På plejehjemmet Kløvervangen i Skødstrup er 40 procent af beboerne demente.

2/14

Studienummer: 0909-0867-J

Flere demente danskere Og der er brug for folk med en ballast som Lina, for danskerne bliver ældre og ældre, og flere og flere danskere får stillet diagnosen demens. Op mod 15.000 nye demente registreres årligt, og tal fra Nationalt Videnscenter for Demens viser, at der i 2009 var omkring 80.000 demente i Danmark. Samtidig viser videnscentrets beregninger, at der vil være i underkanten af 180.000 danskere med demens i 2040, mens tallet i 2050 vil have nået 200.000. Videnscenter på Ældreområdet har ud fra tal fra Danmarks Statistik anslået, at mellem 50 og 80 procent af beboerne på de danske plejehjem lider af demens. Men selv om de demente udgør en stadig større andel af beboerne, og tallet kun vil stige i fremtiden, så er der stor forskel på, hvor meget fokus der er på demens på Social- og Sundhedsskolerne. Af de syv SOSU-skoler, der har medvirket til denne artikel, anslår de fem, at der kun er få dages decideret undervisning på deres skole. De sidste to SOSU-skoler oplyser, at op mod 20 procent af undervisningen relaterer sig til demens. På Nationalt Videnscenter for Demens forstår man ikke, at der skal være forskel på, hvilken uddannelse der tilbydes de forskellige steder i landet. ”Jeg mener, at mennesker, der bliver uddannet inden for det her område, skal være lige dygtige, om de er i Nordjylland eller København. Der skal ikke være nogen forskel på, hvordan man tilrettelægger sådan en uddannelse,” udtaler kursusleder fra Nationalt Videnscenter for Demens, Ane Eckermann. Bekendtgørelse uden fokus på demens Demens spiller en meget lille rolle i den undervisningsbekendtgørelse, SOSU-skolerne opererer under. Faktisk optræder demens kun som et delmål på to af de forløb, der er beskrevet i planen. De to forløb fylder samlet 5 uger på SOSU-skolernes assistentuddannelse, men størstedelen af skolerne oplyser, at demens fylder meget lidt i undervisningen. Det skaber nogle problemer for både de demente og SOSUassistenterne. Demens er en meget kompliceret hjernesygdom, og ifølge Nationalt Videnscenter for Demens er det ikke muligt at tilegne sig den nødvendige viden på få dages undervisning. ”Demens er en dødelig sygdom, der udvikler sig langsomt. Fra man får stillet diagnosen, til


Førsteårsprojekt 95

100

105

110

115

120

125

130

135

140

145

Tobias Dinnesen

man dør, har den demente et sygdomsforløb på op mod 15 år. Det lærer man ikke på et par dage,” forklarer Ane Eckermann. Ane Eckermann understreger derudover, at demensen kan opdeles i tre faser, og at de tre faser har vidt forskellig påvirkning på den demente selv, men som sygdommen udvikler sig, får den demente det gradvist dårligere, og derfor kræver den demente også vidt forskellig pleje i de tre faser. Fakta om demens: • Demens er betegnelsen for en række symptomer på svigtende hjernefunktion. • Det viser sig først og fremmest ved dårlig hukommelse og nedsat evne til at fungere i hverdagen • Den hyppigste demenssygdom er Alzheimers sygdom. Sygdommen medfører, at nervecellerne flere steder i hjernen langsomt dør ud. • Ca. halvdelen af de 80.000 danskere, der lider af demens, lider af Alzheimers sygdom. • Demens er den femte mest udbredte dødsårsag i Danmark. • Hvis den dementes situation forværres akut, går den demente i det, man kalder delir, hvor den demente ændrer sin psykiske adfærd på grund af en fysisk påvirkning. Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens, Netdoktor.dk FOA: Det er et problem Ved SOSU-assistenternes fagforbund, FOA, genkender de problematikken fra deres medlemmer. Mangelfuld viden om demens kan skabe utrygge situationer for de nyuddannede og de studerende i praktik. Især fordi det ikke kan undgås, at man på et tidspunkt bliver konfronteret med en dement. ”Jeg er nogle gange ude i sager, hvor en assistent har været ud i en situation, de ikke kan styre. Hvor den demente har været aggressiv, voldelig, eller den nyuddannede SOSU-assistent eller studerende ikke har kunnet overskue situationen. På plejehjemmene kan man ikke undgå at blive konfronteret med de demente. Jeg tror ikke på, at der findes en somatisk afdeling, hvor der ikke også er demente,” fortæller Maria Grøndahl, fællestillidsmand for SOSU-

3/14

Studienummer: 0909-0867-J

assistenterne i Gladsaxe Kommune.

150

155

160

165

170

175

180

185

190

195

Fakta om plejehjemmene: • En somatisk afdeling er en afdeling af plejehjemmet, hvor beboerne som udgangspunkt kun har fysiske skavanker og ikke er ramt af psykiske lidelser. • En skærmet enhed er en afdeling på plejehjemmet eller et lokalcenter, hvor en gruppe borgere med en bestemt type lidelser, eksempelvis demens, samles og håndteres uafhængigt af de andre beboere. Forskel på uddannelserne På SOSU-skolen i Brøndby har man én dag, hvor undervisningen udelukkende handler om demens, men ifølge skolen har de ekstra stor fokus på demensområdet. Derfor relaterer cirka tyve procent af undervisningen sig til demens, fordi man bruger det aktivt, når man underviser i specfikke problemstillinger. De føler selv, de er godt med, men ærgrer sig over, at man ikke alle steder har samme fokus. ”Jeg kunne godt tænke mig, at det var beskrevet bedre i undervisningsbekendtgørelsen. Jeg er godt klar over, der er skoler, der ikke har samme fokus. Det er ærgeligt,” fortæller Susanne Ardahl, som er uddannet sygeplejerske og underviser i demens på SOSU-skolen i Brøndby. På SOSU-skolen på Fyn erkender man, at de kun har meget få timer om demens, men ifølge skolen er det et prioriteringsspørgsmål, og det dybere kendskab kan man først få, hvis man senere tager noget efteruddannelse i demens. På Nationalt Videnscenter for Demens understreger man, at der er vigtig hele tiden at have føling med den demente. For hvis den demente pludselig ændrer adfærd og bliver aggressiv eller går ind i sig selv, skyldes det formentlig, at den demente ikke kan kommunikere, at der er noget fysisk galt. Men omvendt kan det også betyde, at der er noget i plejen, som påvirker situationen negativt. ”Hvis en dement eksempelvis får en tandbyld og ikke kan fortælle, hvad der gør ondt, så reagerer den demente primitivt ved at blive aggressiv eller måske trække sig ind i sig selv. Derfor er det vigtigt, at man ved, hvad man skal observere ved demente, så man undgår, at den demente går i delir ,” fortæller Ane Eckermann.


Førsteårsprojekt

200

205

210

215

220

225

230

235

240

Tobias Dinnesen

Leve livet eller bare overlevelse? På det selvejende plejehjem, Kløvervangen, i Skødstrup ved Århus har man de seneste år gennemgået en del omvæltninger. Plejehjemmets ejendom i Skødstrup er blevet renoveret, og i den mellemliggende periode på næsten to år har personalet og beboerne været genhuset i Betania i Århus. I processen har man skabt et nyt værdigrundlag, der bygger på, at man ikke kommer til plejehjemmet for bare at blive holdt i live, men for at få den fornødne hjælp og støtte til at leve livet. ”Det er vigtigt, at beboeren har en følelse af, at der stadig er brug for dem,” forklarer forstander Erland Alstrup. Det kan eksempelvis udmønte sig i, at beboerne kan få lov til at hjælpe med at feje eller kan komme ud og opleve nogle af de ting, de var glade for som yngre. Erland Alstrup fortæller eksempelvis om, at én af beboerne meget gerne ville ned til grænsen for at købe nogle dåseøl og spise en currywurst. Personalet fik så stablet en tur på benene, hvor de fik pedellen til at køre plejehjemmets minibus en tur over den tyske grænse, så beboerne kunne opleve at komme ud og stadig have en hverdag. Erland Alstrup understreger, at det derfor er vigtigt, at man har en tilgang til beboerne, der går ud på, at dækningen af de fysiske behov som mad, søvn, personlig hygiejne og pleje af personlige skavanker er en selvfølge. Kun på den måde er man, ifølge forstanderen, i stand til møde den ældre som det menneske, det stadig er. ”Man skal ikke hele tiden spørge, om de har ondt, er sultne eller er trætte, men også snakke med dem om livet, deres hverdag og deres minder,” fortæller Erland Alstrup. Derfor har det også været vigtigt at få personalet til at tale om, hvordan dagen har været, frem for om det praktiske er blevet nået. På Kløvervangen er det en del af oplæringsfasen, at man som SOSU-assistent får ekstra uddannelse i demens. På plejehjemmet er omkring 40 procent af beboerne demente, men det er vigtigt, at alle har det samme grundlag for

4/14

245

250

255

260

265

270

Studienummer: 0909-0867-J

at forstå de demente beboere. ”Man skal vide, hvad man har med at gøre. Det er vigtigt at have nogle fælles kompetencer, og dem får de ikke på skolerne,” forklarer Erland Alstrup.

Plejehjemmet Kløvervangen i Skødstrup tager tit beboerne med ud for at møde fårene, der går lige ved siden af plejehjemmet. Kunsten at føre en samtale Tilbage på den skærmede enhed i Århus sidder de fem ældre damer stadig rundt om bordet og hygger sig med kaffe, morgenbrød og samtale. Snakken falder på, at det snart er sommer, og om nogle af dem har haft et sommerhus. Flere af dem husker meget specifikke detaljer, som at Anna solgte sommerhuset, da hun mistede sin mand, men det kniber mere, når der skal huskes, hvor sommerhuset nu lå. Samtalen bliver sporet ind på kongehuset, og at det i år er femten år siden, at Prins Joachim blev forlovet med Grevinde Alexandra, så kan ingen af damerne rigtigt huske noget omkring hende, men det er alligevel rart at tale om. For som Anna siger: ”Jeg husker intet nu, alt er væk. Men jeg er glad for at høre jer tale om nogle af de ting, jeg har glemt.”

Førsteårsprojekt  

SOSU-assistenterne er ikke godt nok rustet til at håndtere de demente.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you