__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

LYTTEFESTIVAL 13. - 15. august 2021

lytteop

O O

levelser i

TO W 2021 N

-

------------

www.radiodrama.dk


Velkommen til Lytteoplevelser i O-town Alle arrangementer er gratis, men det er nødvendigt at booke billet. Dette gøres på hjemmesiden:

www.radiodrama.dk Vi lytter hele tiden. Indtrykkene vælter ind af øret på os. Med lyttefestivalen “Lytteoplevelser i O-town” vil vi sætte fokus på de oplevelser, vi får i øregangen. Normalt er podcast og lyd noget man hører alene; mens man vasker op, går tur eller måske transporterer sig fra et sted til et andet. Lyttefestivalens formål er gøre lytteoplevelsen til en fælles oplevelse, som vi oplever udvalgte steder, der på en eller anden måde passer til - eller udvider - lytteoplevelsen. For at undgå ventetid er det en fordel på forhånd at have downloaded følgende apps: - Soundcloud - ECHOES - interactive sound walks - Scan (eller anden mulighed for at scanne QR-koder) Da festivalen foregår i det offentlige rum, bedes alle festivalens gæster vise hensyn til omgivelserne - og være opmærksom på trafikken. Rigtig god fornøjelse med lytteoplevelserne. Vi håber, du får en spændende og oplevelsesrig festival. Kia Lundsgaard og Morten Aagaard Festivalledelse, Radiodrama.dk


VIGTIGT INFORMATION Alle arrangementer er gratis, men man skal booke billet. Det gør man på www.radiodrama.dk - hvor du også kan læse mere om festivalen og dens forestillinger. Man skal medbringe gyldigt coronapas til alle arrangementer på festivalen. Har man symptomer på corona, skal man naturligvis blive hjemme. Du skal bruge en opladt smartphone med internetadgang og et headset til alle festivalens arrangementer. Du kan ikke opleve lytteoplevelserne, hvis du ikke selv medbringer dette - det er ikke en god ide at dele telefon og headset.


LYTTEFESTIVAL PÅ EGEN HÅND LILITH Forestillingen kan opleves i alle kirker på alle tidspunkter. Stil dig foran kirken. Find forestillingen på www.radiodrama.dk/lilith - og tryk play. KÆRE ERIK Forestillingen er en audiowalk i Odenses gader. Historien starter ved Butik Pulvis, Vestergade 13, 5000 Odense. Scan QR-koden på væggen og følg instruktionerne. REGNBUEDALEN I EVENTYRHAVEN Forestillingen opleves via appen ECHOES. Forestillingen er syv små fortællinger. De kan opleves i tilfældig rækkefølge i Eventyrhaven i Odense. Åben forestillingen i appen og sørg for at være inden for de markerede områder. STALKER STALKER kan opleves fredag den 13, lørdag den 14. august og søndag den 15. august - alle dage kl. 21.00 - på egen hånd. Læs mere på www.stalker.audio. Man skal være to til Stalker. Læs mere om forestillinger, varighed og alderanbefaling på de følgende sider i dette program.


Fredag den 13. august Kl. 18.30 Kære Erik / Vestergade, Odense C Kl. 20.45 STALKER / Assistentskirkegården, Odense C

Lørdag den 14. august Kl. 11.30 Simba / Kulturbotanisk have, Odense Kl. 16.00 Lillebror / Studiestuen, Odense C Kl. 19.00 Isolation / Finlandskaj, Odense Kl. 19.00 Verden er væk nu, Finlandskaj, Odense Kl. 22.30 Mørket i haven / Gråbrødre Kloster, Odense C

Søndag den 15. august Kl. 11.00 Kære Erik / Vestergade, Odense C Kl. 11.00 HOMOstorier / Lambda, Odense C Kl. 13.00, 13.15, 13.30, 13.45, 14.00, 14,15, 14.30 (10 pers. af gangen) Lilith / Skt Knuds Domkirke, Odense C

Der findes yderligere information vedrørende aldergrænser og mødesteder på de følgende sider. Husk at følge Radiodrama.dk på facebook. Det er her vi kommer med opdateringer med mere under festivalen.


En smadret billedramme. Et mystisk brev og en tur gennem Odense i fodsporene på fortiden. Hvem er den hemmelige afsender? Hvorfor ligger der knuste æg på Vestergade? Og skal du gå til højre eller venstre? “Kære Erik” er en gå-podcast, der leder dig ud på en spændende, mystisk og sjov gåtur gennem Odense centrum. Ved at scanne de farvede QR-koder, er du med til at bestemme ruten og historiens udfald. “Kære Erik” er skabt af GodtGået podcast. GodtGået Podcast er stiftet af fire medievidenskabsstuderende fra SDU, der beskæftiger sig med udviklingen af interaktiv gå-podcasts. Medbring personlig smartphone og headset.

TID OG STED: Fredag den 13. august Start: Kl. 18.30 (Guidet tour) Søndag den 15 august Start: Kl. 11.00 (Guidet tour) Mødested: Vestergade 13, Odense C. Forestillingen spiller via QR-koder og kan desuden opleves på egen hånd under hele festivalen. Forestillingen begynder ved Butik Pulvis, Vestergade 13, Odense.


KÆRE ERIK

VARIGHED: CA. 30 MINUTTER. ALDER: FRA 9 ÅR


Det ene øjeblik er verden noget, vi kan se. Det næste er den væk. Nu er der nogen, der taler i mørket. Dette radiodrama foregår i en nær fremtid. Verden, som vi kender den, har forandret sig. Mærkelige ting er sket. En pandemi har vendt op og ned på alt det, vi troede, vi kendte. Tågen kommer. Fødevarer rådner. Og så en dag forsvinder verden ... Denne forestilling er en del af Radiodrama.dks conora-arbejde, hvor skuespillerne har optaget deres egen lydoptagelse. Sammen, men hver for sig. Medvirkende: Julie Anna Hedegaard, Jeppe Rasmussen, Kia Lundsgaard, Morten Aagaard, Mie L. Folman og Thomas Bjerre

TID OG STED: Lørdag den 14. august Start: Kl. 19.00 Mødested: Finlandkaj 12, Odense. (Samlet billet sammen med “Isolation”) Medbring personlig smartphone og headset.


VERDEN ER VÆK NU VARIGHED: 17 MINUTTER. ALDER: FRA 13 ÅR


Mennesker lever uden kontakt til hinanden. Usikkerheden breder sig. Nogen må gøre noget. Myndighederne sender meddelser ud via et samtaleanlæg. Stemmen siger, der ikke er grund til bekymring. Men når maden, der burde komme i afmålte rationer, udebliver, så rammer fortvivlelsen. Hvordan ville du reagere, hvis du skulle leve i isolation? Ville du være en af dem, der gjorde noget? Og hvad ville du gøre? Denne forestilling er en del af Radiodrama.dks conora-arbejde, hvor skuespillerne har optaget deres egen lydoptagelse. Sammen, men hver for sig. Medvirkende: Mie L. Folman, Julie Anna Hedegaard, Kia Lundsgaard, Mathilde Horan, Klara Hedegaard og Kirse. TID OG STED: Lørdag den 14. august Start: Kl. 19.00 Mødested: Finlandkaj 12, Odense (Samlet billet sammen med “Verden er væk nu”) Medbring personlig smartphone og headset.


ISOLA TION

VARIGHED: 19 MINUTTER. ALDER: FRA 13 ÅR


Hvad er dit dybeste, inderste ønske? Ved du overhovedet, hvad du drømmer om? Kom på en rejse ind i ZONEN – et forbudt område, et dødbringende, mystisk sted. I dets centrum er RUMMET – et sted, hvor alle dine drømme bliver opfyldt. Men det er kun de fortabte, der kan komme igennem ZONEN og den eneste, som kan føre til RUMMET, er vandreren STALKER. STALKER er stemmen i dit øre. STALKER er en podwalk af Fix&Foxy og Third Ear frit efter Tarkovskys kult-sci-fi. STALKER er en oplevelse for to. Derfor skal du finde en ven at gøre det med. Du kan ikke gøre det alene. STALKER foregår på engelsk. Forestillingen kan opleves kl 21.00 på www.stalker.audio Medbring personlig smartphone og headset. TID OG STED: Fredag den 13. august Start: Kl. 20.45 (guidet tour) Mødested: Indgangen til Assistenskirkegården, Kirkegårds Allé, Odense C STALKER kan desuden opleves lørdag den 14. august og søndag den 15. august - begge dage kl. 21.00 - på egen hånd og på et valgfrit sted. Læs mere på www.stalker.audio Produceret af: Fix&Foxy og Third Ear STALKER-grafik: Søren Meisner


VARIGHED: 60 MINUTTER. ALDER: FRA 15 ÅR


Adam har været gift før, han mødte Eva. Vidste du det? Nu mødes de igen til et trekantsdrama. Og du er med på en lytter. Gud skabte manden og kvinden. Det står der i biblen. Men der står også, at Gud skabte Eva ud af et ribben fra Adams bryst. Hvad blev der af den første kvinde? Lilith ville ikke ligge under for Adam. Hun ville bestemme selv. Adam ville være, ham der bestemte. Eva ville gerne have en mand, der kunne give hende sikkerhed og tryghed. Alt har sin pris. Hvem betalte den største pris? Nu mødes Adam og Eva med Lilith - og verdenshistoriens allerførste trekantsdrama udspiller sig. Medvirkende: Frank Kruse, Tina Nedergaard og Julie Anna Hedegaard.

TID OG STED: Lørdag den 14. august Start: Kl. 13.00, 13.15, 13,30, 13.45, 14.00, 14.15, 14.30 (Der lukkes 10 publikummer ind af gangen.) Mødested: Skt. Knuds Domkirke, Klosterbakken 2, Odense C. Medbring personlig smartphone og headset. (Forestillingen kan desuden opleves på egen hånd under hele festivalen i en hvilken som helst kirke. Find forestillingen på hjemmesiden www.radiodrama.dk)


LILITH

VARIGHED: 19 MINUTTER. ALDER: FRA 13 ÅR


Der er eventyr alle vegne. Regnbuedalen er fyldt med væsner og historier. Eventyrhaven er for en stund blevet til Regnbuedalen. Kender du ikke Regnbuedalen, og alle de væsner der bor i den? Det kommer du til nu. Mød elverpiger, trolde, feer og alfer i disse syv hyggelige fortællinger for børn. Det er historier om mod, kærlighed og fødselsdage. Hør historierne en af gangen, alle sammen efter hinanden eller måske et par stykker nu og resten en anden dag. Forestillingen bliver liggende på app’en i resten af 2021. Medvirkende: Jeppe Rasmussen, Julie Anna Hedegaard, Kia Lundsgaard og Mathias August Borg. Medbring smartphone og headset.

TID OG STED: Forestillingen opleves på egen hånd i Eventyrhaven i Odense under hele festivalen. Forestillingen spiller via app’en ECHOES, som er en GPS-bestemt medieafspiller. Historierne begynder når du er indenfor det afmærkede område. Historierne kan også høres via hjemmesiden www.radiodrama.dk


REGNBUE DALEN I EVENTYR HAVEN VARIGHED: 7 X 4 MINUTTER. ALDER: FRA 5 ÅR


Hun vil bare være alene. Men en veninde bliver ved med at ringe. Så kommer naboen forbi. Det kan være svært at få lov til at være alene. Kvinden har gemt sig i et sommerhus. Der er sket noget, og hun vil ikke tale med nogen om det. Efteråret raser udenfor. Stranden ligger øde hen. Hun har svært ved at sige nej. Derfor kommer naboen indenfor. Til sidst ligger han i hendes seng, mens hun steger bøffer til ham. Hunden kigger med, lige indtil hun tager en beslutning. Medvirkende: Tina Nedergaard, Julie Anna Hedegaard, Kia Lundsgaard og Morten Aagaard.

TID OG STED: Lørdag den 14. august Start: Kl. 11.30 Mødested: Den Røde Bro, Kulturbotanisk have, Odense. Medbring personlig smartphone og headset.


SIMBA

VARIGHED: 21 MINUTTER. ALDER: FRA 13 ÅR


Et lykkeligt brudepar. To smukke drenge. En ulykke og en hemmelighed. Der står i avisen, at en femten-årig dreng har slået sin far ihjel. Men han ville bare gøre alting godt igen. “Lillebror” er historien om den ultimative kærlighed og den eneste udvej. For selv om brudeparret ser lykkelige ud på billederne, så gemmer der sig en helt anden historie bag de nedrullede gardiner. Må man egentlig slå et andet menneske ihjel? Medvirkende: Julie Anna Hedegaard, Thomas Bjerre, Jeppe Rasmussen og Frank Kruse.

TID OG STED: Lørdag den 14. august Start: Kl. 16.00 Mødested: Studiestuen, Nedergade 12, Odense C. Medbring personlig smartphone og headset.


LILLE BROR

VARIGHED: CA. 55 MINUTTER. ALDER: FRA 15 ÅR


21 år og med livet foran sig. Drømmestudiet inden for rækkevidde. Og så en diagnose ... Lars står på kanten til at blive voksen. Han er kommet ind på sit drømmestudie og alt ser ud til at forme sig. Han er glad. Men så sker det. Lars får diagnosen HIV, og han tror, hans verden skal styrte i grus. Men sådan går det heldigvis ikke. Hør den rørende og livsbekræftende historie om at være ung og oplevelen af at livet står stille et øjeblik. HOMOstorier samarbejder med AIDSfondet omkring en serie af fortællinger om livet med HIV. Dette er en af dem. Hør resten i din foretrukne podcast-app. Efter lytteoplevelsen vil podcaster Morten Aagaard svare på spørgmål om arbejdet og udviklingen af podcasten HOMOstorier, som han blev nomineret til Medieprisen ved Axgil Awards for.

TID OG STED: Søndag den 15. august Start: Kl. 11.00 Mødested: LAMBDA, Brogade 3, Odense C.


HOMO storier

VARIGHED: CA. 60 MINUTTER. ALDER: FRA 15 ÅR


Er du bange for mørket? Det er der ingen grund til. Mørket er fuld af poesi ... og hemmeligheder. Uden lys, intet mørke. Til alle tider har mennesket reageret på mørkets komme, det uendelige mørke og den mørke tid. Dette er historien om mørket ... helt fra de første mennesker opfandt ilden, og lyset kom ud af mørket og til dette øjeblik - lige nu - hvor mørket har sænket sig, og der bliver sunget en vuggevise i det fjerne. Radiodrama.dks “Mørkevandring” er en poetisk digt-forestilling, hvor mørkets skyggesider og små lysglimt fortælles. Dette er en unik mulighed for at opleve forestilingen i Gråbrødre Klosters have midt i Odense.

Medvirkende: Asta Lantz TID OG STED: Start: Lørdag den 14. august. Start. Kl. 22.30 Mødested: Gråbrødre Kloster, Grøbrødre Plads 1, Odense C. Medbring personlig smartphone og headset.


MØRKET I HAVEN

VARIGHED: 20 MINUTTER. ALDER: FRA 15 ÅR


Lav en lyttefestival på din skole Radiodrama.dk udvikler undervisningsmaterialer til alle teatrets forstillinger. De kan findes på hjemmesiden

www.radiodrama.dk I forbindelse med lyttefestivalen “Lytteoplevelser i O-town” har Radiodrama.dk udviklet et undervisningsmateriale med inspiration til, hvordan man kan holde lyttefestivaler på skolerne. Podcast er et populært medie at inddrage i undervisnigen på alle klassetrin. Lydoplevelser kan samle en elevgruppe, hvor alle på tværs af læseforudsætninger og læsetempo kan være med. Derfor er det en oplagt mulighed at lave en lyttefestival, hvor eleverne præsenterer lytteoplevelser for hinanden. Hele skolen kan have en temauge om podcast eller de enkelte klasser kan fordybe sig i mediets mange muligheder. En lyttefestival kan være en spændende måde at kombinere mange fag på alle klassetrin. Eleverne kan både præsentere deres favorit-podcast for hinanden, eller selv producere lytteoplevelser og derved arbejde med formater, storyboard, redigering og stemmeføring ligesom eleverne kan arbejde kunstnerisk med projektet. Mulighederne er mange - og hele undervisningsmaterialet er tilgængeligt på Radiodrama.dk God fornøjelse ...


VI SES I 2022 TIL LYTTEFESTIVAL

lytteop

O O

levelser i

TO W 2022 N

-

------------

HOLD DIG OPDATERET PÅ www.radiodrama.dk


Støttet af:

I samarbejde med:

LAMBDA

RADIODRAMA.DK

lytteop

OO

levelser i

TO 2021 WN

------------

www.radiodrama.dk

Profile for Teatergruppen Talent-1

Lytteoplevelser i O-town / Program  

Radiodrama.dk holder 13. - 15. august 2021 lyttefestival i Odense. Lyttefestivalen "Lytteoplevelser i O-town" er en mulighed for at skabe et...

Lytteoplevelser i O-town / Program  

Radiodrama.dk holder 13. - 15. august 2021 lyttefestival i Odense. Lyttefestivalen "Lytteoplevelser i O-town" er en mulighed for at skabe et...

Profile for talent-1
Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded