Issuu on Google+


Har du set Den gamle by i Aarhus når den er festligt pyntet til jul ? Foreningen arrangerer en bustur

Lørdag den 26. november til Den gamle by. Der er afgang fra Kolding (parkeringspladsen ved Scandic Hotel) kl. 10.00. Opsamling i Vejle (afkørsel 61B fra motorvej /Grønlandsvej) kl. 10.30 og i Horsens (pplads fra afkørsel 57) kl. 11.00. Prisen for at deltage er kr. 350,- pr. person. I denne er indregnet entre samt frokost. Absolut sidste tilmelding er torsdag den 10. november til Arne Petersen på tlf. 40364275 eller mail arnepetersen@live.dk. Tilmelding betragtes som bindende og foregår efter først til mølle princippet. Ved tilmelding husk at anføre påstigningssted. Indbetaling af deltagergebyr på reg.nr. 5398 konto 0312765 med angivelse af navn. Bestyrelsen Julen i Den Gamle By er en skildring af julens historie og den måde, vi har fejret julen på. Oplev hvordan julen har set ud de seneste 400 år i 35 julepyntede historiske huse. Fra julebordet hos den rige købmand i 1625 over klunketidens overpyntede juletræ i 1895 og til 1970'ernes lanterner og plastikguirlander i gadebilledet. De tidligste syv tableauer findes i Borgmestergården. Lige fra Renæssancen, hvor julen ikke så ud af så meget, til 1850, hvor julen lignede Peter Fabers jul i Højt fra træets grønne top.

Bliv inspireret i markedsboderne og i de historiske butikker til anderledes juleindkøb.Her kan du finde varer, som ikke fås andre steder. Mekanisk legetøj, bøger, flotte plakater, lækre chokolader, hjemmelavet snaps og meget mere. 3


Nyt fra Bestyrelsen Der blev holdt et relativt kortvarigt møde, idet programmet ikke var så stort. Kurt sender udkast til kalender 2017 påført årets aktiviteter til Jørgen Erik til videre ekspedition. Afholdte aktiviteter siden sidste bestyrelsesmøde blev gennemdrøftet, og der var enighed om, at aktiviteterne er forløbet tilfredsstillende, men antallet af deltagere har ved flere lejligheder svigtet. Men ok - man har jo da fået tilbuddet om at deltage. Oplæg til besøg i Den gamle by i Aarhus blev drøftet og finpudset. Annonce skal i bladet nu. Tegning med buropstilling har været forelagt Plantorama i Vejle. Tegningen er godkendt og vi venter nu bare på invitation til deltagelse i februar 2017. Oktober mødet med kanarie foredrag af Frank Darling blev drøftet, og Jonna og Ejvind sørger som sædvanlig for øl, vand, kaffe og kage. Leo er ham der kommer med nøglen. Økonomien blev gennemgået af Ejvind. Der er fuldt styr på indtægter og udgifter om end disse bliver noget anderledes en forudsat i vort budget. Bl. A. kommer der ikke indtægter fra lodseddel salg. Siden sidst har vi fået et nyt prøvemedlem. Under eventuelt oplyste Leo, at der har været en kedelig hændelse ved Skyttehuset, idet der er konstateret at 5 fugle er døde p.g.a. manglende foder. Dette er påtalt overfor rette sted, og der er taget action herfra. Den hidtidige ansvarlige person for fodringen er ikke længere ansat. Vi må gøre opmærksom på, at foreningen er uden skyld i det skete. Arne P. NB næste bestyrelsesmøde er aftalt til den 14. november. Har du som medlem noget du ønsker taget op på mødet kan du kontakte formanden herom.

4


KOMMENDE AKTIVITETER i OKTOBER & NOVEMBER 2016

Den 12. Oktober Den 30. Oktober

Aftenen vil komme til at stå i kanariefuglenes tegn, så mød op der vil altid være nogen viden at tilegne sig. Fuglemarked i KFUM-hallen, Peter Tofts Vej 21, Kolding

Den 13. November Fuglemarked i Assentoft Den 26. November Udflugt til ”Den Gamle By” i Århus (se nærmere omtale side 3)

Gojibær indeholder 18 forskellige slags aminosyrer og alle de essentielle aminosyrer. Desuden op til 21 spormineraler. De er den rigeste naturlige kilde til karotin, som vi kender til på hele planeten. De indeholder mere end 500 gange den mængde C-vitamin som findes i appelsiner. Gojibær indeholder også polysaccharider, som styrker immunforsvaret; en af disse har man fundet ud af er kraftigt sekretfremkaldende, idet det stimulerer udskillelsen af menneskets foryngende harmoner i hypofysen. Bærrene er desuden fyldte med antioxydanter. Gojibærret er først for nylig blevet introduceret i Vesten. Blandt grundene til, at denne urt er blevet udbredt i vidt forskellige kulturer, er følgende: Gojibær styrker immunforsvaret og bevirker en stærk foryngende effekt i den menneskelige krop og sind. P.g.a. det høje indhold af antioxidanter og andre stoffer, menes de at kunne være af stor værdi i både forebyggelse og behandling af kræft, i genoprettelse og reparation af DNA samt over for infektioner og ledbetændelse. De øger kroppens energi og styrke, specielt når k roppen kæmper med sygdom. Styrker hjerte og blodomløb og medvirker til, at blodtrykket holder sig inden for sine normale grænser. Reducerer desuden kolesterolniveauet og forhindre aflejring heraf. De hjælper kroppen til vægttab og til at undgå småspiseri mellem måltiderne. Endelig forøger det søvn-kvaliteten.

Støt vore annoncører - de støtter os 5


Oktober mødet med Frank Darling Onsdag den 12. oktober er der igen møde i foreningen. Til denne aften er det lykkedes os, at få en af danmarks absolut dygtigste kanarieopdrættere, nemlig Frank Darling, V. Nebel til at komme og fortælle om hans mange år med kanarieopdræt. Frank vil fortælle om kanariefuglens historie, de forskellige typer kanarier, forskellen på rimet og intensiv kanarie, lysforholdenes betydning for opdræt, arvelighed m.m. Han vil fortælle om livet i hans egen fuglestue samt årets gang med kanarierne. Lysten til at klargøre fuglene til udstillinger og ikke mindst deltage i disse. Frank er kendt for sit kanarieopdræt ikke kun i Danmark, men i det meste af Europa, og han har vundet massevis af præmier på diverse udstillinger i ind– og udland. Glæd jer til en rigtig god og spændende aften. Arne P.

6


Mine oplevelser i forbindelse med besøg på Landbomuseet! Af Ludvig Dall

I forbindelse med vort besøg på Landbomuseet her i sommer blev jeg lidt grebet af ting på ”mindernes parkeringsplads”. Så her er min beretning.

Vi mødtes med Jørgen Dahl kl. 10., og her startede en god dag. Jørgen har jeg kendt gennem mange år, men ikke set i en årrække. Han gav os en god orientering om selve Brødsgaard og tankerne bag museet. Efter lidt forplejning og en kop kaffe var det tid til at besøge det gamle køkken, hvor også et minderigt gammelt komfur stod, og her var der en stor madam blå udstilling bl.a. sammen med mange andre ting som blev brugt i datidens køkken. I forbindelse med denne udstilling var der en lang række billeder, og til min store overraskelse, var der også et billede, hvor min far var med på. Så var der tid til at gå ud i avlsbygningerne. Her var der rundtur, og jeg mødte utroligt mange ting som jeg kunne nikke genkendende til. Ting som jeg også selv har brugt i min tid i landbruget. Her var også gruekedlen, hvor vi varmede vand i til at komme i zinkbaljen, hvor vi som børn så blev vasket. Jeg husker hvordan min mor vaskede tøj med balje og vaskebrædt. Vi så også den gamle rulle som kunne reguleres med sten. Mangen gang tænkte jeg - det har jeg også været med til. Vi fortsatte til heste-afdelingen, og her var hakkelsesmaskinen, hvor vi puttede et havreneg i, og hvor det så kom ud som hakkelse i den anden ende, klar til fodre hestene med. Her stod også den gamle roevasker. Roer var jo også en stor del af kosten til hestene. På væggene så vi det gamle sele– og hovedtøj, som man i dag kalder en trense. Nogle gamle sadler fra min ungdom så vi også. Jo jo jeg husker det hele. Videre gik det til de gamle køretøjer, såsom kassevogne, jumpen og mælkekærren. Det var jo den tids køretøjer. Vi fortsatte og så gamle hesteredskaber, så som aflægger slåmaskiner, selvbindere, harver og plove - alt sammen redskaber som jeg selv har været med til at bruge på vores ejendom tilbage i tiden. Her var også tærskeværker og rensemaskiner. Nu var der jo kommet strøm på ejendommene, så vi så også alskens el motorer i alle størrelser, og fra tiden før var der petroleums– og benzinmotorer, som vi brugte til at tærske eller male korn med. Fortsættes næste side 7


Så kom vi frem til det helt store nummer, nemlig traktorerne. Før krigen brugte man traktorer med jern hjul. Her var også traktorer fra efter krigen bl.a. i form af de meget populære Fordson traktorer, den lille grå Ferguson og David Brown, som alle var engelske produkter, men her var også en svensk Volvo, dog af lidt nyere årgang. Vi var en del samlet omkring traktorerne, og jeg skal love for, at der blev fortalt historier, alle kunne bidrage med noget, og det var svært at komme herfra. Vi fortsatte til ”gåsehuset”, som ligger i kort afstand fra hovedbygningerne. Da vi kom hertil, fik vi besked på at skynde os lidt, da tidsplanen ellers ikke kunne holde. Ja vi forsøgte - men let var det ikke. Alle disse minder. Det var et fantastisk syn der mødte os. Lige inden for døren stod der et komplet tømrer– og snedkerværksted, hvor jeg jo genkendte mange redskaber fra, bl.a. lagde jeg mærke til, hvordan man kunne file og lægge en skovsav, og på væggene hang der nogle gamle træ skruetvingere, som jeg også havde set tidligere. Herefter var det smedværkstedets tur. Her så vi redskaberne til at sko heste med, og også her blev der bidraget med mange god historier fra dengang ruder konge var knægt. I dette område var der også markredskaber, vi så bl.a. træpiksharven, sæddækkeren, hestekultivatoren og såmaskiner i alle udgaver. Pludselig opdagede jeg en gammel hestesneplov stå på højkant foran mig. Nu kom guiden Jørgen til, og han oplyste, at den havde man fået fra ”Frydenlund” i Almind, og så udbryder jeg med det samme - den der har jeg da kørt med 3 heste foran. (Jeg var karl på Frydenlund i sin tid). Vi fortsatte og så en del gamle køretøjer, såsom den 2 hjulede jumpe og en charabanc, som jeg havde kørt med da jeg var knægt og som soldat i Søgaard, hvor jeg var hestepasser. Jeg husker, at jeg under henzinkrisen i 1957 blev sendt med sådan en,til toget i Kliplev. Her skulle jeg hente en sygeplejerske, som viste sig at være kommandantens kone. Tilbage til Gåsehuset, og her i smedeværkstedet var også den store ambolt, hvor man smedede hesteskoene og lavede dem til efter størrelse, når de havde været en tur i ”essen”, som er det sted, hvor jernet varmes op, så man kan smede det med en tang og hammer. Fortsættes næste side

8


Da jeg var dreng var det bl.a. mit job at få hestene bragt til smeden, så de kunne få nyt fodtøj på. Hos sadelmageren var der alt i remmer og stropper, og det var jo her, at vi fik seletøjet repareret. Når det var høsttid med selvbinderen, var det også sadelmageren som sørgede for at sejlene var lavet eller repareret. Vi fortsatte forbi skomagerværkstedet, og her var bl.a. de gamle hollænder-træsko. Der var også vist, hvordan man lavede halmviske til at lægge i støvler eller træsko. Her husker jeg en lille historie fra min fars tid i tredverne, hvor karlene på gårdene ikke havde andet end det fodtøj de stod og gik i. Man brugte snor til at holde støvlerne samlet på. Lønnen var kun syv kroner om dagen, og hvis en mand blev fyret og var på vej ud af gårdspladsen, ja så var en ny på vej ind fra vejgrøften. Tiderne var lidt anderledes. Vi kommer frem til karetmageren, som holder alle køretøjerne på hjul, og fortsætter til bødkeren, der påtog sig alt inden for tønder og store baljer som der skulle lægges ringe om, for at de kunne holde til trykket. Her var også slagtebaljen. Vi så en hævert, som blev brugt til at hæve vandet fra lavt liggende områder i landbruget. Tækkemanden og brolæggeren er jo stadig meget ”in” i dagens Danmark. Vi så en masse af deres værktøj gennem tiden. I ældre tid gravede man render og grøfter og lagde rør i. Dette var for at dræne jorden. I dag bruger man jo maskiner til dette tunge arbejde. Vi så forme som blev brugt til at lave mur– og tagsten. Her var også en blander, hvor man blandede tørvesmuld med vand, og pressede dem ud. Herefter blev de lagt til tørre i tørrestakken. Under krigen blev der brugt enorme mængder at disse tørv til opvarmning. Der var også brandslukkere i alle modeller og store sprøjter. I ældre tid var det lov, at man skulle have en pumpe i ethvert landbrug. Disse er siden blevet afløst af skumslukkeren. Vi så masser af såmaskiner i alle modeller. Vi så bl.a. en som var bygget på trillebør stativ Vi så masser af såmaskiner i alle modeller. Vi så bl.a. en som var bygget på Fortsættes næste side

9


trillebørstativ med en så kasse på ca.2 meter. Denne blev trukket fra hjulet, når manden løftede trillebøren og kørte fremad. Der var en korns maskiner til bl.a. roe såning. Her var også roevaskeren og roerasperen. Ja hvem har ikke brugt disse. Der var gamle kaner både til arbejds– og fint brug samt til 1 eller 2 heste. Vi var nu færdige på ”mindernes vej”, og grillpølser m.m. ved shelteren sluttede dagen.

10


At jogge i spinaten I forbindelse med den dejlige artikel ”Nyt fra medlemmerne” skrevet af Arne syntes jeg, at det ville pryde den med billeder af de omtalte opdræt, så andre kunne se, hvilke fugle der var på tale. Så ved hjælp af ”Google” begav jeg mig ud på eventyret med at finde billeder af de pågældende fugle. For mig blev det ikke noget eventyr, men nærmere et mareridt, for over halvdelen af de viste billeder var ikke rigtige. Claus Utoft var den første, der henvendte sig med billeder af de fugle, det drejede sig om, og ikke dem jeg troede det var. Det rigtige billede kommer her Den anden, der reagerede, var Carsten Madsen, der gjorde opmærksom på, at billedet af de Gulsidet Conure ikke var dem, men derimod den Den Blåstrubet Conure. Jeg beklager fejltagelsen over for jer begge. Hvad kan man så lære af dette? Jo undlad at sætte billeder i man ikke er 100% sikker på er de rigtige, specielt på specifikke fugle Bortset fra fejltagelsen var det dejligt at høre fra jer om, hvad der rører sig hos jer i dagligdagen. Det behøver ikke at være lange udredninger, små episoder fra hverdagen er også dejlige. Jørgen Erik

11


Afholder Fuglemarked Søndag den 30. oktober 2016 fra kl. 9.00 til 13.00 KFUM-hallerne Peter Tofts Vej 21, 6000 Kolding NYT

NYT

NYT

BEMÆRK ÆNDRET AFHOLDELSESSTED Entre fra. kl. 9.00 til kl. 10.00 kr. 30,00 Efter kl. 10.00 er prisen kr. 20,00

TILMELDING AF FUGLE Fugle der ønskes solgt på markedet tilmeldes via vor hjemmeside www.Trekantensfuglemarked.dk. Hent skemaet, udfyld dette og send det Tilmelding kan også ske på E-mail: jjkm2@hotmail.com eller på telefon 22 42 33 62 Som ved tidligere markeder skal der helst tilmeldes senest 2 dage før markedets afholdelse. Dette vil hjælpe os, så vi kan klargøre de fornødne papirer, der skal afleveres til Fødevareregion Syd efter markedets afholdelse. Ønskes en speciel placering og størrelse tilmeldes senes onsdag aften før Indlevering af fugle skal ske søndag mellem kl. 9.00 og 10.00. Der vil være dyrlægekontrol på stedet. Kun rengjorte og afpassede burstørrelser godkendes. Ingen transportkasser. (se reglerne angående dette og priser for deltagelse på vores hjemmeside).

Der vil være stande tilstede, der sælger tilbehør til vores hobby På gensyn markedsudvalget

12


De Amerikanske FARVEFINKER.

( passerina - slægten )

Af verner jespersen, Them/Silkeborg. I første afsnit nævnede jeg fem arter af disse smukke fugle men nyere systematik omtaler i dag 7 arter, der alle har hjemsted i Nord og Mellemamerika med omliggende øer. Indledning: Systematisk har der oprindeligt været 6 arter, men ifølge " Sibley & Monroe " nu opdelt i 7 selvstændige arter, idet den ene underart af Pavefinken er udskilt som selvstændig art. Men det er kun de fem af arterne som igennem tiderne har været indført til Europa. Familien omfatter følgende arter: Passerina cyanea: Passerina amoena: Passerina versicolor: Passerina ciris: Passerina (c.) palidor: Passerina rositae: Passerina leclancherii:

Indigofinken. Lazulifinken. Mangefarvet Finke. # ( 3 underarter.) Pavefinke. Vestlig Pavefinke. Rosenbrystet Finke. Orangeblå Finke. # ( 1 underart. )

I naturen: Lazuli - Indigo og Pavefinkerne lever i områder med kratskov og levende hegn ofte tæt ved bebyggelser hvor de som regel træffes parvis i haver, plantager og parker. Fuglene yngler i områder i Nordamerika, hvortil de kommer i april til ynglepladserne og forlader atter disse områder i oktober, for at trække sydover til Mexico og de øvrige lande i Mellemamerika i vinterperioden. Den er altså en trækfugl. Det kan have sin betydning at vide, når den i september-oktober i vores volierer bliver meget urolig og skaber forstyrrelser ved sine flyveøvelser ved dag og nat. I Nordamerika er den så godt som fredet, men når den trækker til Mellem-amerika , Bahamaøerne og Cuba, er de i farezonen, her bliver de fanget, og det er herfra disse områder vi får vores importer. Derfor er importerne altid sporadiske og falder sammen med fuglenes ophold i de sydligste udbredelsesområder. For det meste er det hanfuglene og ungerne der først ankommer til vinterområdet og som følge deraf dem der indfanges først, og derfor er der altid mangel på hunner i vores importer Arterne: Mangefarvet og Orangeblå Finkerne lever i de mere tørre områder i udbredelsesområdet. Farvefinkerne er i naturen typiske frøædere, der supplerer deres føde med insekter og bær. I yngletiden tager de store mængder levende foder, især græshopper og eder- kopper som er de foretrukne fødeemner. Fortsættes næste side 13


Reden i naturen er en åben og bygget i en grenkløft i en busk ca. 1-1,5 meter over jorden, hvori der lægges 3-4 blålig til blågrønne æg hvor ikke alle er ens, nogle er med pletter og svage striber. Der ruges i 12-13 dage og ungerne forlader reden efter 10- 12 dage for at blive fodret i endnu ca. 3 uger. Import: Flere af de omtalte arter indføres jævnligt men ofte med et mellemrum på ca. en 5 - 6 år og netop i år 2001 / 2002 er der kommet betydelige importer til Holland og Tyskland og dermed også her til landet, og hvor de som regel er efterspurgt, på grund af deres smukke farver. Der bliver som regel indført et stort overtal af hanner, måske fordi, der i naturen fødes et overtal af hanner, men som der tidligere er nævnt, er det hanfugle og ungfugle som først trækker syd på og her indfanges. Farvefinker i vores fuglehold: Nogle af arterne kan være vanskelige at akklimatisere, især den Orangeblå og Mangefarvet Finke. De kommer fra tørre områder og kan derfor ikke lide det fugtige efterårs og vinterklima vi har, desuden kan fuglene også blive stresset, netop på grund af deres urolige væsen. Når de er akklimatiseret er de ret hårdføre og trives udmærket under vore forhold. Der kan nogle steder læses, at fuglene kan gå udendørs hele året, hvis de gør det er det absolut påkrævet at de kan komme ind i et lunt og tørt fuglehus. Som ynglefugle betragtes de som vanskelige, dels på grund af at de er ret sky og let lader sig forstyrre og gemmer sig i buskadset, men også fordi de har et stort krav til varieret foder. Da de er trækfugle medvirker det til at de er meget urolige. Dette urolige væsen bliver forstærket, hvis fuglene holdes under for små forhold, hvor de ikke trives, derfor bør de altid holdes i vel tilplantede volierer og med god plads. De kan i yngletiden være temmelig aggressive og bør derfor holdes i en voliere for dem selv, men kan også holdes sammen med andre ikke nært beslægtede arter. Og selv om hanner af forskellige arter, har gået sammen over længere tid, kan de godt blive ondskabsfulde overfor hinanden, især når yngletiden nærmer sig. Her kan de så finde på at stikke et øje ud på den anden part. Personligt har jeg selv en Lazuli han og en Orangeblå han, der begge kun har eet øje. Men udover at de kan være aggressive, kan deres meget urolige væsen være direkte forstyrrende overfor andre fugle i volieren.Endeligt vil mange opleve det, at hvis man anskaffer sig et par, kan det efterfølgende vise sig at være en ung og en gammel han som er sat sammen, og hvor den unge han endnu ikke er farvet ud og man tror at det er en hun. Man skal også sørge for at få den rigtige hun til hannen, hvilket ved nogle af arterne kan være vanskeligt som ved Lazuli - Indigo - Mangefarvet. Arterne: Hannernes farver er så smukke og varierende at de helst skal ses, fremfor beskrives. Beskrivelsen af dem er derfor kortfattet, hvorimod hunnernes farver og især ved de tre førstnævnte arter, er så sammenfaldende, at det her vil være på sin plads med en mere uddybende beskrivelse. Fortsættes næste 14


De farver som er beskrevet er udfra yngleperioden, altså sommerdragten. Farverne i vinterperioden er meget mattere og især nogle af hannerne taber helt deres pragt og nærmest ligner hunnerne. De fleste farvefinker har et blåsort overnæb og lysere undernæb, i forskellige nuancer Indigofinke. (passerina cyanea) Længde 13-14,5 cm. Voksen han: her er hele oversiden kornblå, lidt mere kobolt blå på underryggen og overhaledækfjer. De små vingefjer er som ryggens farve, mellemste og store dækfjer sorte, men på den synlige del af fjeren blå. Tommelfjer, håndsvingIndigofinke 1,0 og 0,1 fjer og dækfjer samt halefjer sortagtige men med større eller mindre bræmmer af blåt. Håndsving -fjerene dog ofte gråligt kantede, især mod spidsen. Hoved og hals ultramarin, tøjler og øjering sorte. Kroppens underside og flanker ultramarin, men på bugen og underhale er dækfjerene nærmere kobolt. Skulderfjer og undervinge -dækfjer lyseblå, svingfjerene med gråsorte inderfaner og ellers sortagtige med blåligt skær. Hale og vinger med sort- brune fjer. Overnæb sort brunligt ved grunden, nærmest blåsort, undernæb lysere blåligt. Øjet mørkebrunt. Ben mørke sort /blå. Om efteråret ( vinterdragt ) er dragten delvis dækket af lyse fjerbræmmer og fremstår da som spættet brunt og blåt. Hånddækfjer, overgump, svingfjer og halefjer er dog altid blå. Hannen bliver gradvis mere blå i løbet af vinteren, for helt at være farvet ud til blå i marts april. Kan forveksles med den "Ultramarine blå Biskop" Voksen hun: oversiden er mørkebrun, hoved og ryg går over i det rust- brune, medens overryggens fjer samt vingedækfjerene har en meget mørkere plet midtpå ved fjerskaftet. De mellemste og store har desuden en lys, og ofte næsten hvid spids, således at de danner to tydelige gulbrune vingebånd. Tommelfjerene, hånddækfjerene , svingfjerene og halefjerene mørke , nærmest sodfarvede, kantet med svag blå kant, dog grålig mod spidsen af håndsvingfjerene. Tøjlerne gråhvide, kinder og øredækfjer lys rust- brune, strube og undersiden af kroppen lys isabelfarvet, forhals og kroområde samt flankerne rødligt -brune, men med tydelige skaftestriber på de enkelte fjer, især på forhals og bryst. Undervinge- dækfjerene okkergule, men med mørkere skaftestriber. Svingfjerene askegrå på inderfaner. Kan have enkelte blå fjer på kroppen. Ved slid bliver dragten mere gråbrun og bugens bageste del mere hvidlig. Udenfor yngletiden er hunnen lysere på vingedækfjer og mister de blå farver på svingfjer og dens farver afviger væsentlig fra hannen`s, når denne er i pragt. Hvorimod de farvemæssigt nærmer sig hinanden når hannen er i vinterdragt. De kan dog fortsat skelnes ved at hannen har enkelte blå fjer hist og pist på kroppen. Fortsættes næste side 15


Udbredelse: i yngletiden vil den være at finde over det meste af USA. Efter yngletiden drager den syd på til Mellemamerika, Bahama - øerne og Kuba, I vinterperioden træffes de i flokke og hen ad foråret forlader de vinterområdet for at begive sig til ynglepladserne. Strejfgæst til V / Europa (inkl. Danmark) men mange fugle er nok undsluppet fra fangenskab Biotop: Findes ved tæt vegetation, hvor den ofte gemmer sig. Lever parvis i kratområder og hegn. Træffes på tilgroede kornmarker, i tykninger og skovlysninger. Føde: Den er frøæder, der supplerer med insekter og bær. I yngletiden store mængder af levende foder- især græshopper og edderkopper er det foretrukne. Reden: Der bygges en åben rede i en grenkløft i en busk ca. 1-1,5 meter over jorden hvori de lægger 3-4 blålige til blågrønne æg. Der ruges i 12-13 dage og ungerne forlader reden efter 10-12 dage for at blive fodret endnu 3 uger. Stemme: Kaldet er et skarpt zik og et kort, stemt bzeet. Sangen er en serie høje toner, der aftager og dør ud mod slutningen. Lazulifinken. (passerina amoena ) Længde 12-14 cm. Voksen han: overvejende blå på oversiden, overryggen sortagtig , men den blå farve stikker igennem, det samme gælder de små vingedækfjer. De mellemste er hvide og danner et reguLazulifinken 0,1 og 1,0 lært vingebånd, de store er sorte og har en blålig bræmmer og en hvid spids, derved dannes et andet, men mere utydeligt vingebånd. Tommelfjerene og hånddækfjerene samt svingfjerene kantet med blåt. Overhale dækfjerene noget mere mættet blå end underryggen, som er lys kobolt. Haledækfjerene sort agtige kantet med blåt.Overdelen af hovedet lyst blåt, uskarp kontrast til skulderpartiet og forreste del af ryggen. Tøjler mørke men alligevel blålige, øredækfjer , kinder og strube samt halssiderne lyseblå, ligeledes siderne af den øverste del af brystet, forhalsen og kroområdet orangebrunt medens bugen, kropssiderne og underhaledækfjerene er rent hvide. Øje grå -brun. Ben mørke gråsorte. Overnæb blåsort undernæb lysere gråligt. Når den fælder i august- december og først på vinteren er dragten delvis dækket bag varmt brune fjerbræmmer. Hoved og forryg er da brune, men typiske tegninger bryder gradvis frem i løbet af vinteren. Dragten virker da mørk plettet og kan have brune fjerbræmmer på hovedet indtil maj. Overgump, strube og vinger er altid blå. Voksen hun: pandebånd, tøjler og øjerand grålig, overhovedet, nakke bagsiden af halsen, skuldrene og overryggen jordbrune. Selve issen dog med blåligt skær, den øvrige overside mørk gråbrun. Øreområdet lysere brunlig, forreste del af halsen og brystet lysbrun- gullig, ligeledes de svagt skaftestribede sider, medens den resterende del af undersiden gullig / hvid. De små vingedækfjer sortbrune med svagt blålige rande, de mellemste og store dækfjer med lyse brune spidser, der danner to tydelige vingebånd( hvide ) ligesom hannens,samt en gråblå overgump og ustribet ryg. Har lidt tydeligere og lysere øjenring og grå -brunt øje. Om efteråret varmere kanelbrun end Indigo finke hunnen (især flanker). Vingebåndene Fortsættes næste side

16


er om vinteren svage og gulbrune, men tydeligt hvide om foråret. Lårene brune. Ben mørke gråsorte. Overnæb blåsort undernæb lysere grålig. Udbredelse: vestlige dele af USA og nordligste Mellemamerika hvor til de ankommer i begyndelsen af april og yngler her under deres sommerophold. Her findes de i lav bevoksning og på agerland og ved tykninger nær vand. I slutningen af august samler de sig, unge og gamle fugle, for at trække sydpå i vinterkvarter. Og når fuglene trækker , er det ofte en uge mellem hannernes og hunnernes ankomst. Derfor er det mest hanner som eksporteres og som kommer hertil, da det er fangsten af første træk. Strejfgæst til Færøerne fra Nordamerika. Flere fund i Vesteuropa muligvis undslupne fangenskabs - fugle. Biotop: lever i områder med kratskov og levende hegn, hvor der bygges rede, men findes også i lav bevoksning på agerland og ved tykninger nær vand. Føden: frø, insekter og bær. Især anvendes der store mængder insekter til opmadning af ungerne. I fangenskab vil et bredt sortiment af levende foder være med til at fastholde farven i nogen grad. Reden: er en lille skålformet og dyb, fint bygget og sirligt polstret med hår. Bygges i en grenkløft eller busk ca. 1-1,5 meter over jorden. Og man vil da se hannen siddende på en af de øverste kviste over reden og synge. Der kan lægges 3-4 sjældent 5 blågrønne æg, der har svage mørke striber. Hunnen ruger alene 12-14 dage, 10-12 dage gamle forlader ungerne reden. Stemme: kaldet er et skarpt zip og en tør snurren. Sangen ligner Indigofinken`s, men er hurtigere. Hybrider: hybridiserer i vestlige N-amerika med Indigofinken. Mangefarvet finke. (passerina versicolor) længde 12-13 cm. Voksen han: farverne ved den er så smukke, men den skal helst ses i solskin eller meget klart vejr. Hovedet er lillablåt , pandebånd og tøjler er sorte, isen er vinrød. Øjering er skarlagenrød. Forreste del af ryggen Mangefarvet finke 0,1 og 1,0 samt skuldrene purpurrøde. Underryggen og overhale -dækfjerene lillablå. Hagen sort og struben mørk skarlagenrød. Brystet purpurrødt og kropssiderne purpurblå, vingerne mørkeblå med lysere fjerrande og halen mørkeblå. Øjet er brunt. Benene er gråsorte. Næbroden er gullig, næbbet lille og tyk med buet næbryg. Overnæb er skiffer grå (blygråt) undernæb lysere nuance. Voksen hun: ligner meget hunnerne fra de andre arter, men den er mere jævn beigebrun på oversiden, uden de karakteristiske markeringer på vingerne bryst og bug, sandfarvet bryst og underside. Meget svage tegnede vingebånd. Svagt grønligt skær på overgump. Udbredelse: sydlige Arizona , sydlige New Mexico , sydlige Texas og på den Californiske halvø, hvorfra den trækker ned til det sydlige Mexico og Guatemala i vinterhalvåret.

Fortsættes i næste nummer

17


En dag i Skyttehushaven Søndag den 14. AUG 16 havde Sydøstjysk fugleforening åbenvolierer i Skyttehuset, hvor vi gav kaffe og småkager til de besøgende. Vi startede med at efterse udenfor og indenfor huset om der var noget der skulle ordnes samtidig med at kaffen blev sat over. Den første time var der ikke så meget at lave, da var det mest de Pokemon jagende personer vi så. Et udsnit af voliere anlægget Et besøg af Henning Hass og frue var de eneste vi så fra foreningen. Herefter kom der gang i besøgende folk, de var meget interesserede i hvordan det hele var bygget op og hvordan fuglene blev passet. Med de mange besøg gik tiden også hurtigt og pludselig skulle vi lukke ned for arrangementet, der efter vores mening havde været en succes. tak for samværet og hjælpen til Allan, Kurt og Ewald. Hilsen Palle

Marianne Skov, Vejle Doris Lyngsø, Andkær Maja Oxholm, Vejen Kasper Skovgaard Nielsen, Vejle Alle er tilmeldt som nye prøvemedlemmer 2016 I ønskes hermed velkommen i foreningen. Vi håber, at I vil føle jer godt tilpas, og vi glæder os til at se jer til vore arrangementer. Har I spørgsmål kan I altid kontakte en fra bestyrelsen eller andre medlemmer i foreningen. BESTYRELSEN

18


Husk tilmelding til Fuglemarkedet i Kolding

Ønsker du en bestemt plads Så senest tilmelding Onsdagen før

Se nærmere i September nummeret

19


Bestyrelse

Arne Formand: Næstformand: Kasserer: Sekretær: Best.medlem: Best.medlem: Best.medlem:

Ole Arne Petersen Ole Westergaard Ejvind Nissen, Jonna Nissen Kurt Jensen Kaj Villy Nielsen, Leo Hansen,

Ejvind Tlf. 4036 4275 Tlf. 2215 9230. Tlf. 7581 4122. Tlf. 7581 4122 Tlf. 4092 1699 Tlf. 7555 3982. Tlf. 2372 0801.

Jonna

Kurt

Kaj Villy

Leo

E-mail arnepetersenAlive.dk E-mail marienlundAstofanet.dk E-mail ejvindAnissen.mail.dk E-mail jonnaAnissen.mail.dk E-mail teute1Ahotmail.com E-mail kajvillyAprofibermail.dk E-mail rugvaenget7Astofanet.dk

Lokale kontaktpersoner: Hvis du har spørgsmål vedrørende foreningen, er du velkommen til at kontakte én af vore lokale kontaktpersoner. Vejle: Leo Hansen, Tlf 2372 0801. Kolding: Ludvig Dall, Tlf 5142 9810 Give: Ole Westergaard, Tlf 2215 9230. Horsens: Henning Hass Hansen Tlf 2561 5735

Mailudvalg og redaktion: Jørgen Erik Petersen, Tlf. 2242 3362 E-mail jjkm2Ahotmail.com, ansvh. redaktør Arne Petersen,

Tlf. 4036 4275 E-mail arnepetersenAlive.dk,

Henning Hass Hansen Tlf. 2561 5735 E-mail. Hass@stofanet.dk

Øvrige udvalg og deres personsammensætning: Der henvises til foreningens hjemmeside: www.sydostjyskfugleforening.dk

Vil du glæde redaktionen - så send en artikel eller to til os For at gøre mailposten mere spændende vil vi gerne have at du hjælper os med en artikel i ny og næ. Det kan ikke være rigtigt, at vi - med en forening med mere end 100 medlemmer - skal sidde og klippe og oversætte udenlandske artikler. Så hold dig ikke tilbage - vi vil gerne være behjælpelig med artiklens opsætning m.m. Blandt indsendte bidrag som medtages i mailposten vil vi ultimo året trække en vinder af en købmandskurv. Vi glæder os til at modtage dit bidrag. Redaktionen

Lad være med at se ned på andre, med mindre du gør noget for at hjælpe dem op. 20


Mp1016