Page 1


Biografi Willkommen, Bien Venue, Welcome. Kabaret Sybarit er et syv mand stort band, der blev dannet i Esbjerg i 2009. Navnet er en sammenblanding af den fransktyske teaterstil kabaret, samt et nydelsesmenneske, levemanden sybaritten. Foruden en normal rockinstrumentering gør klaver, harmonika, saxofoner og opera Kabaret Sybarit til et anderledes band. De dansksprogede tekster komplimenterer den særlige musik ved at være i ægte kabaretstil, i et til tider dunkelt univers. Inden for det kommende år udgiver Kabaret Sybarit deres første ”album”. Som ukonventionelt band, følger ukonventionelle fremgangsmåder – og første udgivelse bliver et album på 7 numre – der opstarter en fortælling i kronologisk rækkefølge. Albummet bliver første akt ud af i alt 3 akter, der alle vil bestå af 7 numre. De 3 akter udspiller sig i pariser-distriktet Pigalle, der er kendt for sine famøse kabaretter. Vi følger en magtsyg galnings overtagelse af byen, tin-figuren Mr. Maddox der giver særlige evner, og den ulykkelige kærlighedshistorie mellem León og Evelyn. Kabaret Sybarit er stærkt inspireret af 30’ernes jazz age, kabaret og cirkus musik. Dette blandes med energisk rock, og bliver til anderledes, legesyge og fængende melodier. Genren kan kun betegnes som KabaRock.


Bandets store fascination af cirkus og kabaret ses ikke kun i musikken, men også i liveshowet. Karakteristisk for kabaretgenren er, at publikum ikke må se passivt til, men skal inddrages og inspireres. Live fremfører Kabaret Sybarit historien i kronologisk rækkefølge, i et show der når langt ud over scenekanten. Kabaret Sybarit giver publikum en mulighed for at opleve, og høre noget nyskabende, alternativt og show-præget – som netop er kendetegnet for genren kabaret.


GIG-SHEET Kommende shows 01-12 2011 Rust, København 26-11 2011 Global, København 25-11 2011 Atlas, Århus 24-11 2011 Huset, Esbjerg Tidligere Shows 13-07-2011 Tobakken (Made In Esbjerg), Esbjerg 06-07-2011 Bork Havne Festival, Bork 23-06-2011 Århus Konservatorium, Århus 17-06-2011 HeadQuarters, Århus 03-06-2011 Studenterhuset, København 26-05-2011 Torvegade 11, Esbjerg 21-04-2011 Fatter Eskil (Band Contest Finale), Århus 07-04-2011 Fatter Eskil (Band Contest 4. runde), Århus 02-12-2010 Det Gamle Studerendes Hus, Odense 03-11-2010 Tobakken, (Operation Natværk), Esbjerg 28-08-2010 Børneteateret, Esbjerg 20-08-2010 Tobakken (Made In Esbjerg), Esbjerg 28-05-2010 Ry Højskole, Ry 21-11-2009 Tobakken (Your Song), Esbjerg 04-11-2009 Tobakken (Support for Oh No Ono), Esbjerg


Anmeldelser LYDTAPET.dk (d. 13.08 – 2011): …Det 7-mands store orkester spiller balkan inspireret musik med melodien som bærende element. Allerede fra første nummer, viste Kabaret Sybarit, at de er lavet af en anderledes levende støbning end de gæve gutter i Skvulp. Med bevægelse og en frontfigur med tydeligt skuespiller-talent, indtog de scenen og inviterede publikum med i festen. Publikum tog velvilligt imod invitationen, og allerede efter et par numre, havde Kabaret Sybarit fået skabt en symbiose mellem dem og det ellers stille esbjergensiske publikum. Der blev sunget med, og den danske lyrik klæder bandets lyd og deres udtryk. Med harmonika, orgel og saxofon skabte Kabaret Sybarit en fest. Sanger Martin Klein Sørensens kropsprog og konstante øjenkontakt med publikum, gav en musical-stemning, uden at dette skal lyde negativt på nogen måde. Kabaret Sybarit inviterede til fest på deres hjemmebane, og publikum tog imod invitaionen. JydskeVestkysten (d. 21/08 – 2010): …KABARET SYBARIT skabte på den store scene den stemning alle drømmer om til en koncert; vuggende, svedig og højspændt. Musikken er er inspireret af 30’ernes jazz age, kabaret og cirkus musik og blandes med energisk rock med mærkelige og fængende melodier.

Kabaret Sybarit Presskit  

Presse for bandet Kabaret Sybarit

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you