Page 7

TEMA: STRESS

den anden, men det er naturligvis hensigtsmæssigt, at man er klar over, hvordan begrebet anvendes i en konkret sammenhæng.” Statens Institut for Folkesundhed fokuserer på punkt 2, individtilstanden, når de beskriver stress som: ”… en tilstand karakteriseret fysiologisk af energimobilisering og psykologisk af anspændthed og ulyst. Stress forårsages af en belastning, som individet kan have vanskeligt ved at håndtere. Graden af stress og evt. helbredsmæssige følgevirkninger afhænger af belastningens styrke og varighed, oplevelsen af belastningen, de personlige og miljøbestemte ressourcer hos det belastede individ, håndteringen af belastningen, symptomer og graden af de fysiologiske reaktioner, belastningen medfører, samt personens disposition for sygdom.” Det er klart, en manglende entydig definition vanskeliggør forskning, for så længe stress ikke er klart defineret, hvordan måler vi det så? Hvad spørger vi om, og hvilke svar får vi? REAKTIONER

Kortvarig stress anses for naturlig og gavnlig, fx i en farlig eller livstruende situation eller i en konkurrenceeller eksamenssituation. Det er den langvarige stress, der er problemet. Jeg skal ikke her komme ind på de fysiologiske og hormonelle ændringer, der sker i vores krop ved langvarig stress, men en række symptomer og sygdomme forårsages af disse ændringer. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø opdeler reaktionerne i fysiske, psykiske og adfærdsmæssige tegn. Fysiske tegn er: Hjertebanken, hovedpine, svedeture, indre uro, mavesmerter, appetitløshed, hyppige infektioner, forværring af kronisk sygdom som fx psoriasis og sukkersyge. De psykiske tegn: Ulyst, træthed, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, rastløshed, nedsat humør. Og de adfærdsmæssige tegn: Søvnproblemer, mangel på engagement, aggressivitet, irritabilitet, ubeslutsomhed, øget brug af stimulanser som fx kaffe, cigaretter og alkohol, øget sygefravær. Sundhedsstyrelsen fokuserer mere i retning af egentlige sygdomme, når de i deres vejledning til de praktiserende læger skriver:

”Langvarig stress har en veldokumenteret direkte sammenhæng med en række sygdomme, enten som årsagsfaktor (hjerte-kar-sygdom og depression) eller som katalysator for forværring af eksisterende sygdom (fx allergiske sygdomme og type 2-diabetes). Langvarig stress ser også ud til at øge risikoen for at udvikle sygdomme, som man har latent anlæg for. Mange sammenhænge er endnu sparsomt undersøgt, og der er modstridende forskningsresultater på området. Langvarig stress kan også medføre ændret adfærd og dermed indirekte øge risikoen for ulykker på arbejdspladsen og i trafikken, ligesom tilstanden kan øge risikoen for at udvikle en livsstilsbetinget sygdom.” Herefter opregner de: Hjerte-kar-sygdom, depression, forværring af eksisterende sygdom (fx allergiske lidelser og diabetes), infektionssygdom, søvnforstyrrelser, posttraumatisk stress-syndrom, misbrug, ulykker, symptomer fra bevægeapparatet, mavesår (debatteres), kræft (debatteres). STRESS OG PSYKOTERAPEUTER

Set fra psykoterapeuternes bord er det naturligt, at vi som faggruppe ser på stress som en individtilstand. Vi har klienter, der lider, og det skal vi som behandlere medvirke til at afhjælpe. Sådan er dét. Det skal dog her til sidst nævnes, at hvor forfatterne i de fem artikler i Psykoterapeuten i 2011 alle havde deres fokus på klientens symptomer på stress og på, hvordan symptomerne kunne afhjælpes hos den enkelte klient, er der denne gang blandt forfatterne flere, der tillige har overvejelser om omgivelsernes rolle. Arbejdspladsen, samfundet … det kunne måske også være livsbetingelserne som sådan. Det bedste ville jo i sidste ende være, hvis man kunne fjerne de faktorer, der stresser os. Uden at svigte de allerede stressramte, forstås ... REFERENCER Selv om flere af nedenstående piecer ikke er af nyere dato, indeholder de mange nyttige oplysninger om stress. Det nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø: www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/projekter/stress-og-kroppen/ Statens institut for Folkesundhed: Danskernes sundhed. Den nationale sundhedsprofil 2010 og 2013. StressAlliancen: stressalliancen.dk. Sundhedsstyrelsen 2007: Langvarig stress. Aktuel viden og forslag til stress-forebyggelse – rådgivning til almen praksis. Sundhedsstyrelsen 2007: Stress i Danmark – hvad ved vi? Sundhedsstyrelsen 2007: Kender du til stress? Så kan du gøre noget ved det.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2016

7

Tidsskrift for psykoterapi 2016 3  
Tidsskrift for psykoterapi 2016 3  

Tidsskrift om psykoterapi. Tema dette nummer: Stress.

Advertisement