GODTHÅB FRA FORTID TIL NUTID Fra Riddermølle til driftig landsby
Jubilæumsskrift Godthaab Forsamlingshus 80 års jubilæum og Godthaab Borgerforening 50 års jubilæum
1936 - 1966 - 2016
Redaktør: Susanne Kabel Redaktion: Jørgen Olesen, Holger Lund, Peter Jørgensen, Kjeld Kristensen samt Vivienne Michelle Bruun og Susanne Kabel. Skribenter: Peter Jørgensen (Lokalhistorisk forening), Inge Frandsen, nu i Rold og Eva DalbyJakobsen (Godthåb Kvinde Netværk), Jørgen Olesen og Preben Krabbe (Godthåb Borgerforening), Poul Tradsborg (Vandværket), Henrik H. Nielsen (Kirken), Susanne T. Andersen (FDF), Søren Kringel (Folkedanserne), Tina Palsgård (Trim). Lay-out og redigering: Vivienne Michelle Bruun og Susanne Kabel LINKS TIL HJEMMESIDER Godthåb Samråd – Godthåbsamraad.dk Godthåb Vandværker - godthåbvand.dk FDF Godthåb - FDFgodthåb.dk Lokalhistorisk forening -godthåbarkivet.dk Støtteforeningen for Godthåb Hammerværk - støtteforeningen-godthåb-hammerværk.dk Godthåb Trim - godtrim.dk Godthåb Forsamlingshus og Borgerforening – Godthåb9230.dk LINKS TIL FACEBOOK Godthåb9230 Godthåb Kvindenetværk Støtteforeningen Godthåb Hammerværk Godthåb Kirke Godthåb Trim Udgivet i juni 2016 i anledningen af Godthaab Forsamlingshus’ 80 års jubilæum og Godthaab Borgerforenings 50 års jubilæum Tryk: Degn Grafisk Trykt i 500 eksemplarer
Historien forklarer… Historien, der i denne lille bog fortælles om, kan for alle, der er interesseret i Godthåb eller bor i vores skønne landsby, medvirke til at forstå, hvorfor landsbyen fungerer som den gør eller gjorde. Fortidens fortællinger knyttet op til nutiden. Oversigter og forståelse. Inspiration og masser af muligheder at tage fat i – for at være som menneske i lokalsamfundet. Muligheden for at blive set og være en del af noget. Dette håber redaktionen, bogen kan give inspiration til og et bud på, hvis man som læser da ikke allerede er engageret. Og det er der en god mulighed for, Godthåb byder på en rigdom af muligheder for samvær. Takket være bidrag fra alle Godthåbs foreninger, er her, om ikke en fuld historie så dog en væsentlig del af den, samlet fra den allertidligste aktivitet omkring Guldbækken ført frem til sommeren 2016, hvor redaktionen har afsluttet arbejdet. Vi ønsker alle god læsning, og takker for samarbejdet omkring bogen. På Godthåb Borgerforenings vegne Peter Urban formand
Indhold Godthåbs historie om mennesker og liv
6
Fra 1340 - 1797: Ridemandsmølle opstår
6
Fra 1797 til 1970: Øster Hornum Kommune
8
Guldbækken 6 Ridemandsmølle 1340 7 Godthåb by Godthåb Brugsforening Godthåb Station
8 8 9
Fra 1970 til 2016: Aalborg Kommune 9
Udviklingen går i stå 10 Foreningslivet genoprettes 11 Foreninger, virksomheder og forretninger 12 Virksomheder i Godthåb i dag 15 Godthåbs Forsamlingshus’ Historie 16 Godthåb Borgerforening 17 Godthåb Borgerforening og Forsamlingshuset sammenlægges 19 Vedligehold 20 Pionererne opstår 20 Dilettanterne i Godthåb 22 Godthåb Kirke 22 Præsteboligen 23 Godthåb Idrætsforening 25 Profiler 27 Fodboldafdelingen 28 Damefodbold 28 Gymnastikafdelingen 29 Badmintonafdelingen 30
Håndboldafdelingen 31 Fusionering af SGF og GIF 32 Skoleområdet med bibliotek 33 Godthåb Bibliotek 34 Stisystemer i og omkring Godthåb 35 Godthåbs vandværker 36 Tre vandværker bliver til to i 2008 36 Folkedans i Godthåb 37 Aktiv fra starten Der danses stadig
38 39
Frivilligt Drenge og Pige Forbund FDF Godthåb Lokalhistorisk Forening Museet ”Godthåb Hammerværk”
40 40 41 42
Godthåb Kvindenetværks Historie
44
Godthåb Trim
45
Restaurering og åbning af museum Støtteforeningen museet Godthåb Hammerværk Sjælen i netværket
Kendetegn for Godthåb Trim Faste traditioner i Trim Arrangementer via Samrådet
43 43 45 46 47 47
Godthåbs historie om mennesker og liv Fra 1340 - 1797 Ridemandsmølle opstår
Guldbækken Det lyse vand fra Hornum sø løber sammen med det brune vand fra Hæsum mose, hvoraf den guldagtige farve, som har navngivet bækken, fremkommer. Tidligere, var vandet i bækken grundlaget for at drive fire vandmøller, inden det løb ud i Østeråen. 6
Ridemandsmølle 1340 Ridemandsmølle var den mest betydningsfulde af de fire møller, der trællede under vandet fra Guldbækken. Møllen var blandt de ældste i Danmark.
Ridemandsmølle i dag et kraftcenter for aktiviteter i Godthåb
Valdemar Atterdag, der i 1340 var blevet konge, var i konstant pengeforlegenhed, idet de foregående konger havde pantsat landet, og Valdemar havde derfor til opgave at indløse dette. Da det blev besluttet, at Valdemar Atterdag skulle være konge, fik han ”landet nord for Limfjorden”. Her sikrede han sig en god indtægtskilde ved allerførst at opbygge møllerne.
Efter Valdemar Atterdag indtog hans datter Magrethe den 1. regeringsledelsen i stedet for sin søn Oluf. Dronning Magrethe havde gået i god skole hos sin fader, og sørgede for at kræve penge ind fra adelen som skat til kronen. På en af de første herredage i Aalborg fradømte hun således den første kendte ejer af Riddermøllen, Ridder Mogens Munk, rettighederne til møllen. I egnskabssamlingen på Rigsarkivet opbevares de ældste dokumenter fra Danmark, her i blandt er skødet til Ridemandsmølle. Den nævnes ikke ved sit navn, idet der står, at den blev solgt sammen med Mølgård, som var en stor gård sydvest for mølledammen. Gården eksisterede indtil omkring 1801, hvor bygningerne efter en brand blev fjernet, og jorderne blev lagt under Ridemandsmølle. Møllesten fra første mølle er senere fundet ved pløjning ved Møllemarken. Nuværende mølle menes opført i 1536 af Herredsfoged Peder Sørensen Ridemand, der havde til opgave at ride markskel af i tilfælde af uenighed mellem bønderne. 7
Fra 1797 til 1970 Øster Hornum Kommune Godthåb by
Billede af den gamle brugs fra 1942
Byen fik sit navn efter en papirfabrik, grundlagt den 8. februar 1797, da agent Quist, landinspektør Seip og købmændene Jeeg og Hass fik tilladelse af Aalborg Kommune og Chr. VII. Papirfabrikken ”Godthåb” blev overtaget af justitsråd Kjellerup, købmand Peder Borreschmidt og tobaksfabrikant Peder Bønnelycke. I 1820 solgte de den videre til Frederich Pirtzel, som i 1842 solgte til købmand Frederik Christian Obel. 1. maj 1858 bortforpagtede Frederik Obel den gamle papirfabrik til smed Christian Zinck, som byggede fabrikken om til Godthåb Hammerværk, som han selv købte i 1863.
Det nuværende maskinværksted er den gamle papirfabriks hovedbygning. Først i hammerværket og Zincks tid begyndte bebyggelse, og derved anlæggelsen af Godthåb by, da Zinck byggede huse til sine medarbejdere.
Godthåb Brugsforening Brugsforeningen blev startet i 1884 af medarbejdere på Hammerværket. I 1908 blev der samme sted opført en kombineret brugsforening og forsamlingslokale. Først i 1939 blev den nuværende bygning på Tostrupvej opført. I dag er den kontor og udlejningsejendom for entreprenør Egon Christensen.
8
Godthåb Station At Svenstrup fik en togstation skyldes efter al sandsynlighed Chr. Zinck, Godthåb Hammerværk, der havde en stor interesse i at få en station så nær virksomheden som muligt. Statsbanernes plan gik ud på en placering af stationen i Bonderup, hvor der var vej- og broforbindelse over Østerå til det østlige opland. Det passede ikke rigtigt til Chr. Zincks ønsker, og han drog derfor til København, for at få stationen placeret i Svenstrup. En del af ordvekslingen er refereret i familiens erindringer og lød nogenlunde således: ”Den station kommer til at ligge, hvor den er mest hensigtsmæssig hr. Zinck! hvortil Chr. Zinck skal have svaret: Så sejer a tak for så kommer den te å leg hvor a vil ha det!” Og det gjorde den. At det lykkedes ligger formentlig i, at Zinck har tilbudt at betale for etablering af den broforbindelse på Dallvejen, der den dag i dag bærer navnet Zincks Bro. I 1899 åbnede privatbanen Svenstrup-Nibe-Løgstør med en linjeføring, der førte forbi Godthåb og også gjorde Godthåb til stationsby. Også her har Hammerværkets daværende direktør Niels Zinck haft en afgørende indflydelse, idet banens linjeføring oprindelig var planlagt nordligere, nemlig med Skalborg som udgangspunkt. Niels Zincks køb af et betragteligt antal aktier flyttede linjeføringen til fordel for Hammerværket, men også til fordel for banens økonomi, idet Hammerværket og Nibe Slagteri blev banens bedste kunder gennem alle banens driftsår.
Fra 1970 til 2016 Aalborg Kommune I 1970 blev kommunalreformen gennemført, og Godthåb byområde, der før havde hørt til Øster Hornum, blev en del af Aalborg Kommune. Det fik mange konsekvenser både for bebyggelsen og skoleområdet. Fra 1960-1985 oplevede Godthåb en stærk vækst i bebyggelse og beboertal. Fra 291 i 1960 til 1400 i 1985. Fra 1985 til år 2000 var stigningen ikke så stor, men herefter er den atter øget til omkring 2000.
9
Væksten gav grundlag for mange håndværkere, forretninger og serviceerhverv. Godthåb havde dengang både brugs, bager, købmand og slagter, og det omfattende boligbyggeri gav arbejde til murere, tømrere, blikkenslagere, malere og elinstallatører med deres virksomheder i Godthåb. De mange nye haver skabte også grundlag for en planteskole. Derudover havde Godthåb flere servicevirksomheder som autoværksted, autolakering, vognmand, cykelforretning og to frisørsaloner, og endelig havde Spar Nord også en afdeling i byen. De to ældste og største arbejdspladser, Zincks Fabrikker og A. Andersens Stålvarefabrik, var i 1970 på toppen af deres udvikling med tilsammen omkring 160 arbejdspladser. Godthåb bysamfund var i denne periode noget så sjældent som en industrilandsby med en omfattende og varieret erhvervssammensætning.
Udviklingen går i stå Men større forandringer lå forude. Trafikalt indtraf den første forandring med nedlæggelsen af privatbanen Aalborg-Hvalpsund i 1969. Dermed forsvandt Godthåb Station og muligheden for at tage toget til Aalborg eller Nibe. Til gengæld blev det gamle banetrace omdannet til en gang- og cykelsti til stor glæde for beboerne i både Godthåb og Svenstrup.
Mette Min Købmand er et aktiv for Godthåb, for uden købmand, skole og kirke ændres landsbymiljøerne.
Den stigende biltrafik nødvendiggjorde anlæggelse af omfartsvejen ”Runesvinget”, der frigjorde arealer til boliger og gjorde Ridemandsmøllevej til en egentlig bygade.
Med kommunesammenlægningen blev bl.a. skoleudviklingen i området et byrådsanliggende. Til aflastning af Svenstrup Skole blev Højvangsskolen opført i 1970erne, men da boligbyggeriet gik i stå i 1980erne fik den nye skole ikke det planlagte antal elever, og man besluttede at nedlægge Godthåb Skole og overføre dens elever til Højvangskolen. Men borgerne i Godthåb ville beholde deres skole, og da det ikke kunne gennemføres, sluttede de sig sammen og dannede den private skole ”Lyngbjerggårdskolen”. Den blev opført og indviet i 1992. 10
Men allerede omkring 1980 begyndte ændringerne i erhvervsmiljøet at vise sig. Brugsen blev lukket i 1979 og Enggaards snedkeri i 1980. I 1987 lukkede A. Andersens Stålvarefabrik, og samme år blev metalafdelingen på Zincks Fabrikker flyttet til Polen, efter at Fiskars var blevet medejer af virksomheden. Skaftefabrikken fortsatte nogle år endnu, men lukkede i 2005. De ældste dele af det gamle hammerværk er fredet og nu etableret som industrimuseum. Det var tidens krav om større og større virksomheder, der slog igennem også i Godthåb.
Foreningslivet genoprettes Foreningslivet var i 1970erne stærkt på retur. Allerede før 1970 var bl.a. Biblioteksforeningen, Godthåb Sangforening og Socialdemokratisk Forening blevet nedlagt, og efter 1970 skete det samme for Brugsforeningen, Haveforeningen og Husflidsforeningen. To foreninger: Godthåb Pensionistforening og Godthåb Idrætsforening blev sammensluttet med de tilsvarende foreninger i Svenstrup. De to idrætsforeninger fik et nyanlagt idrætsanlæg midt imellem de to byer. FDF Godthåb eksisterer fortsat og har til huse i Ridemands Mølle. Den gamle mølles udlænger er af Aalborg Kommune blevet sat i stand og stillet til rådighed for Godthåbs borgere. Forsamlingshuset er nyistandsat og her fortsættes en rig tradition for at opføre den årlige dilettantforestilling. Derudover er det byens samlingssted med festlokaler. Borgerforeningen og Forsamlingshuset blev i 1989 lagt sammen med henblik på at drive Forsamlingshuset. De religiøse foreninger Indre Mission, Baptisterne og Metodisterne, der tidligere var repræsenteret i Godthåb, er opløst for flere år siden, mens Jehovas Vidner stadig har en rigssal på Ridemandsmøllevej. Nye foreninger er opstået i perioden. Tidstypiske eksempler er støtteforeninger for institutioner som Lyngbjerggårdskolens Støtteforening, Museet Godthåb Hammerværks Støtteforening og Lokalhistorisk Forening, mens det fælles fora Godthåb Samråd, der varetager en del af forbindelsen til Aalborg Byråd på foreningernes vegne, i dag er den samlende organisatoriske kraft i Godthåb. Planlægning og udbygning af nye boligkvarterer fortsætter, og det, der oprindelig var en fabriksby er med tiden blevet en attraktiv villalandsby. Flertallet af beboerne har ikke deres arbejdsplads i byen, og de mange arbejdspladser og det varierede erhvervsliv i byen er historie – indtil videre. Til gengæld har Godthåb nogle helt særlige værdier i de møllesøer og den ådal, der nu er fredet og strækker sig midt gennem byområdet. Og dertil er det gamle hammerværk, der dannede grundlaget for Godthåb bysamfunds opståen og vækst, i dag fredet og bevaret som det sidste fungerende hammerværk i Danmark. 11
Foreninger, virksomheder og forretninger Fra 1900 til 2016 Enggaard og Søn 1900 til 1970 Tømrer og snedkerforretning startet i år 1900 og videreført som tømmerhandel i Svenstrup fra 1962 indtil lukning i 1995. Bageri 1903 i Ridemandsmølle hvor bager Ib Hansen var samme sted fra 1964 til 1973. Han byggede og åbnede det nye bageri samme år. Lukkede dog helt i 1999. Godthåb Husflidsforening Blev startet i 1906 af snedkermester Enggård og fabrikant Zinck og regnes for en af de ældste i Danmark. I 1908 blev der indrettet eget lokale på loftet af daværende brugsforening. Senere i kælderen under Ridemandsmølle, men i 1922 i egne bygninger på Kildevej 1, lavet af frivillige og grunden blev skænket af Zinck. Udvidet i 1967 men lukket helt i 1982. Godthåb Husmandsforening Blev startet 27. januar 1910 og var en førsteudgave af Borgerforeningen, hvor man med 100 medlemmer stod for dilettant, amatørteater, høstfest, andespil, oplæsninger og film. Godthåb Kirke Indviet 18. august 1912 og grunden til kirken blev skænket af familien Zinck. Kirken blev indviet af biskop Poulsen, Viborg. Andersens Stålvarefabrik Blev grundlagt i 1920 for at producere landbrugsmaskiner. Udviklingen i landbruget gjorde det nødvendigt at nedlægge virksomheden i 1986. Købmand Blev i 1923 etableret af brdr. Simonsen i Ridemandsmølle, og flyttede i 1966 til nuværende lokaler på Ridemandsmøllevej med Gordon Mortensen. I dag er den driftige købmandsbutik ejet af Mette Klitgård under Min Købmand Godthåb. 12
Godthåb Transformatorforening Blev startet i 1924 af kreds af større forbrugere. Først i 1959 kom Himmerland til at stå for det ledningsnet, vi kender i dag. Den gamle transformator på Tostrupvej ejes i dag af Godthåb Borgerforening. Forsamlingshus Blev opført i 1936 af Jens Qvist, Jens Enggård og Marius Qvist. Renoveret med oliefyret kalorifer og nye toiletter i 1968-69 af frivillige håndværkere. Samtidig godkendt af den nye Aalborg kommune. I 2015 er der foretaget en gennemgribende renovering af lille sal, med gulv og loft samt monteret vandbårne radiatorer i hele huset. Forsamlingshuset har i kraft af sin skønne placering, gode faciliteter og velholdte lokaler og køkken en af Nordjyllands højeste udlejningsprocenter. Idrætsforening Stiftet 1936 af A. Bendtsen, Lyngsø Jensen, Ejvind Svendsen, Gunhild Enggaard, Karen Zinck og Ejnar Sørensen. Vandværkerne Nordre i 1939 med 50 medlemmer, søndre i 1940 med 160 medlemmer og Vestre i 1948 med 40 medlemmer. Godthåb og Omegns Pensionistforening i 1949 Godthåb Brevdueforening ”Friheden” Stiftet 1. januar 1956 i et klubhus ved stationen, og i 1967 udvidet til 200 kvadratmeter, hvor der i dag vendeplads for bussen. Godthåb Skole 1959 og lukket i 1992. Herefter privatskole. Lyngbjerggårdskolen Blev dannet i 1992 af en forældrekreds. Godthåb Bibliotek Åbnede i april 1965 og lukkede igen i 1989.
13
Godthåb Ungdomsklub Dannet i 1966 af en forældrekreds i skolens lokaler, og flyttede i 1982 til Ridemandsmølle. Borgerforening Stiftet 8. februar 1966 af Erik Nielsen, Robert Jensen, Ove Kirkelund, Jørgen Christensen, Orla Tybo Kristiansen, Hanne Knudsen og Chr. Zinck.
Sådan så det ud i 1970 • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •
14
Brugsen Godthåb Gordons Kolonial Godthåb Bageri v/ Ib Hansen Slagtermestere: Børge Jensen, Jens Quist Zincks fabrikker: Christian Zinck A. Andersens Stålvarefabrik Vognmand Erik Jensen/Svend Olesen ESSO Servicestation v/ Frede Madsen Mekaniker Kaj Nørgaard Jensen Motorcykelhandler Juul Andersen Godthåb Cykelforretning v/Ove Kirkelund Autolakerer Jørgen Bach Smed Svend Nymann Malermester Svend Larsen Muremestre: Søren Lunde, Egon Christensen, Poul Kragelund Trælast v/ J. Enggaard & søn Godthåb Tømrer- og Snedkerforretning v/ Knud Simonsen Tømrermester Leif Nielsen Godthåb Blikkenslagerforretning v/ Kaj Hansen El-installatør Poul Burmester Salon MAJA v/Hanne Kristensen Godthåb Frisørsalon v/ Folmer Knudsen Sparekassen Nordjylland
Sådan ser det ud i 2016 • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •
Bennys Planteskole, fra 2002 Aalborg Planteskole Revisionsfirmaet Keld Riber Fabrikant Jørn Pedersen Nordisk Højtryk i dag HIPAQ med produktion i Svenstrup Svenstrup Handelscenter JO-Udlejning Smykkesmeden Bo-Rent Forklift Parts Tømrermester Allan Mariendahl SORBUS Godthåb Zoneterapi Danielsen Consult Zen Køkken Miljø og Vognmandskonsulent Tech Solution Konsulent Poul Tradsborg Godthåb Fodpleje Godthåb Rør & Sanitet Haurum IT Holm Automation CATOMI ApS Fysioterapeut Helene Espersen Massør Anne Ringgren Healing Aalborg ved Rikke Hammer Jørgensen, Godthåb JC – Biler Snedkers Rengøring & Vinduespolering Min Købmand ved Mette Klitgaard EquiNord heste-assisteret læring (HAL) ved Karen Ørbæk Abildgaard
15
Godthåbs Forsamlingshus’ Historie 14-03-1936
Stiftende generalforsamling, med Jens Qvist (formand), J. Enggaard (kasserer), Ejnar Sørensen, Anders Christensen og Marinus Qvist. På få måneder havde man samlet kr. 15.000 kr. i aktiekapital
30-03-1936
Første møde i Brugsforeningens sal. A/S Zincks Fabrikker tilbyder en gratis grund, dvs. man skulle give 300 kr. for den, men sælger ville så købe aktier for samme beløb. Betingelserne var 1: Der må ikke nydes spiritus i eller på grunden. 2: Der må ikke findes afløb af spillevand til kanalen. 3: Der må højst holdes 12 baller om året, og de skal slutte senest kl. 02. De foreliggende tegninger til huset blev godkendt, og bestyrelsen fik fuldmagt til at igangsætte byggeriet.
16-08-1936
Første bestyrelsesmøde i eget hus, som havde kostet kr. 27.940,03 Lejen blev fastsat til: Hele huset kr. 30, store sal kr. 15, lille sal kr. 6, køkken kr. 5. Til at passe kakkelovne, gøre rent og passe garderoben, ansatte man Otto Larsen og hustru, der som vederlag fik indtægterne fra garderoben + 3 kr. for hver rengøring.
09-09-1936
Forsamlingshuset indvies med en stor fest. Mange honoratiores fra egnen var indbudte, samt bestyrelsen, aktionærer og håndværkere. Middagen var flæskesteg, is, kaffe, cigarer, øl og sodavand. I de følgende år bruges huset flittigt. Ud over udlejninger til private, afholder foreningen gåse- og andespild, juletræsfester, stiftelsesfester, oplæsningsaftener, nytårsfest, høstfest (flere af nævnte fester var kun for aktionærer).
21-03-1942
Første dilettant stykke opføres, det er ”Når bønder elsker”. Husets vært er Knud Nielsen helt frem til 1965, hvor han afløses af Emil Buus. Huset bliver brugt flittigt af alle byens foreninger og borgere.
I 1968 beslutter en ekstraordinær generalforsamling at justere forældede paragraffer, og anmoder om tilladelse til at udbygge forsamlingshuset med ny sal, nyt køkken og nye toiletter samt etablering af centralvarme. Nybyggeriet bliver færdigt i 1970, men man udskyder de nye toiletter, til man har pengene. Derfor afholdes en ny Bygfest i juni 1971, der gav kr. 11.200 og Godthåb Dilettanterne opførte en forestilling til fordel for forsamlingshuset. 16
Med Bygfest igen i 1972 var der penge nok til at lave de nye toiletter. Nu kunne man så begynde på en frisk, og der blev holdt mange fester for byens borgere som sluttede godt op om forsamlingshusets aktiviteter. Carl og Marna var værtspar og havde fået spiritusbevilling for 8 år, men økonomien var stadig stram med hensyn til vedligeholdelse af forsamlingshuset. Bestyrelsen kontaktede i løbet af 198788 bl.a. Idrætsforeningen for at spørge om råd til fortsættelsen at forsamlingshuset, som nu havde en stor kortfristet gæld og dårligt kunne klare renteudgiften heraf. Endvidere var antal udlejninger faldende, og vedligeholdelsen af huset var ikke særlig god. Tage Nielsen og Ragnhild Schneider fra Idrætsforeningen foreslog at skifte bestyrelsen til et nyt hold, som skulle prøve at ”starte på en frisk”, og resultatet blev en sammenlægning af de to foreninger.
Godthåb Borgerforening Er stiftet den 31. januar 1966, og den første bestyrelse bestod af Erik Christensen (formand), Erik Nielsen (næstformand), Ove Kirkelund (kasserer), Estrid Juul Nielsen (sekretær), og Robert Jensen. 02-02-1966
Første bestyrelsesmøde. Emnerne var: Krydsild med sognerådet, udfærdige medlemskort, gadebelysning, telefonbokse, kontakt til Svenstrup-busserne om ruteændring og en stiftelsesfest.
Et avisudklip fortæller, at Borgerforeningen efter et halvt år havde fået oprettet automattelefon, søgt om at private veje blev kommunale, oprettet gadenavne, ændret gadebelysning og forbedret rutebil-forbindelsen. Man diskuterede indførelsen af numre på husene og hjælp til etablering af centralvarme i Forsamlingshuset. Bestyrelsen beslutter i 1968 at udgive Godthåb Bogen til alle i byen, og at arbejde på at støtte Forsamlingshusets planer om udvidelse. Lærer H. Larsen anmodede Borgerforeningen om at overtage den årlige juletræsfest for børn, og Bestyrelsen anno 2016 det gør foreningen. Bygfesterne var nu blevet til Byfest, og afholdes af byens foreninger.
17
Aalborg Kommune købte i 1976 Ridemandsmølle og sætter hovedbygningen i stand, så der kan ophænges malerier af Anders Hune. Borgerforeningen søger om at de øvrige bygninger også istandsættes. Borgerforeningen afholder orienteringsmøde i Forsamlingshuset i 1977 med flere ledere fra Aalborg Kommune, og ca. 110 borgere. Man hørte om kommunens mange planer for udbygning af Godthåb. Foreningen har 256 medlemmer. Ridemandsmølle blev færdig i 1979. Norsk skoleorkester besøger Godthåb og marcherer gennem gaderne og giver koncert i skolegården om aftenen. Der afholdes igen stormøde med repræsentanter fra Aalborg Kommune. I 1982 kommer Cleo og Gorm til Sct. Hansfest, hvor 1000 borgere møder op. Igen borgermøde med kommunale repræsentanter, som oplyser at Godthåb inden år 2000 vil kunne få ca. 1430 nye byggegrunde, og over 2 til 3 år bygges der ca. 450 boliger på Lyngbjerggårds jorder. Borgerforeningen undersøger muligheden for at få fællesantenne til byen. Hyggemøderne i Forsamlingshuset er fortsat en succes, ligesom kirkekoncerten, og virksomhedsbesøgene. Gug-Visse-Dall Antenneforening kommer og fortæller om deres muligheder for at levere tv og internetforbindelse. Troels Kløvedal holder foredrag og viser billeder i Forsamlingshuset. I 1986 stemmer bestyrelsen igen dørklokker i Godthåb for at sælge andelsbeviser. Det lykkedes at skaffe godt 30.000 kr. som dermed var arbejdskapitalen til den daglige drift. Men i november 1987 berøres tanken om sammenlægning af Borgerforeningen og Forsamlingshuset. Den 6. september 1988 holdes der fællesmøde mellem Borgerforeningen og Forsamlingshuset om evt. sammenlægning. Advokat Charles Lindberg oplyser, om de spilleregler der gælder, og de to bestyrelser skal nu sikre opbakning samt udarbejde forslag til nye vedtægter På bestyrelsesmøde 1. februar 1989 besluttes det at indkalde til generalforsamling for opløsning af foreningen og sammenlægning med Forsamlingshuset. Ved en ekstraordinær generalforsamling blev dette vedtaget.
18
Godthåb Borgerforening og Forsamlingshuset sammenlægges Det nye hold kom til at bestå af: Preben Krabbe (formand), Leif Nielsen (næstformand), Benny Jensen (kasserer), Ragnhild Schneider (sekretær), Poul Bøgehøj, Birthe Svankjær og Ellen Jensen. Den nye bestyrelse besluttede at lukke det gamle selskab og oprette et A.m.b.a. som vedtaget. Der blev skiftet pengeinstitut for at få bedre betingelser, og der blev optaget et nyt langfristet lån i huset, så kassekreditten kunne betales ud. Der blev besluttet at udstede andelsbreve som skulle sælges til byens borgere. Forsamlingshusets vært på dette tidspunkt var Torben Bruun Kristensen. Han oplyste, at hans værtskab lige kunne gå rundt, men at der ikke var nævneværdigt til ham selv, derfor ønsker han at holde. Derfor beslutter bestyrelsen at overgå til nøglehus. Da huset nu mangler værten til at modtage bestillinger, fremvise og afregne med gæster og stå for rengøring, blev opgaven ”månedens vært” indført. Dette job gik så på skift mellem bestyrelsens medlemmer. Herefter bliver Forsamlingshuset benyttet af både borgere og foreninger og til dilettant en gang imellem. Forsamlingshuset er også et populært sted for lejere, der ønsker at holde egne fester. Den 9. marts 1996 afholdes der stor borgerfest for at fejre sammenlægningen af de 2 foreninger. Forsamlingshuset kan samtidig fejre 60 års jubilæum og Borgerforeningen 30 år. Der serveres en 3-retters menu og dans for 60 kr.
Vedligehold Den 13. til 15. juni 1997 afholdes der en stor byfest for at fejre 200 året for bynavnet Godthåb, som kong Chr. den 7. havde givet tilladelse til at kalde papirfabrikken ved Guldbækken. I 2003 og 2004 planlægges og udføres en større renovering af køkkenet i Forsamlingshuset. Renoveringen var budgetteret til 120.000 kr., og man fik samtidig finansieret 191.000 kr. for at omlægge gamle lån. De næste par år giver SparNord Fonden 16.500 kr. til nye stole, og der bliver samtidig indkøbt ny opvaskemaskine.
19
Pionererne opstår
En skov af hænder melder sig til opgaven med at rejse forsamlingshuset nye flagstang i maj 2016.
Forsamlingshuset kræver hele tiden vedligeholdelse både udvendig og indvendig. For den siddende bestyrelse var det et stort problem at skaffe både kræfter og økonomi. Alis Nielsen, der er opvokset i byen, tog derfor i 2007 initiativ til at danne en gruppe af pensionister, som havde lyst til at yde en indsats. Derved opstod PIONERERNE som er årsag til, at Godthåb i dag har et meget flot Forsamlingshus. Pionererne står for det meste af den daglige vedligeholdelse både ude og inde, og da Alis Nielsen er fast medlem i bestyrelsen, er kommunikationen altid i orden. 20
I 2012 beslutter man at lægge nyt tag på den lille sal og med hjælp fra sponsorer og PIONERERNE, får man også indkøbt og monteret højtalere og teleslynge i begge sale. Forsamlingshuset er nu et populært samlingssted og lejemål for byens og omegnens borgere. Der arrangeres årligt dilletant, vinsmagning, irsk folkemusikaften og oktoberfest. I 2015 danner seks nye Godthåbborgere MADHOLDET, der i august 2015 står for den første fællesspisning i Forsamlingshuset med 45 spisende. Kommunen søges i 2015, og der bevilges midler til en større renovering af Forsamlingshuset. Der monteres nyt gulv og loft med isolering i lille sal, større køkken, ny foldevæg mellem salene, radiatorvarme, depotrum på loftet, nyt målerskab og belysning flere steder samt internet. Prisen løb op i ca. en halv million kroner, som blev støttet med ca. 80 procent fra en ny pulje til levedygtige forsamlingshuse. Kravet var, at vi både medfinansierer og udfører væsentlige arbejder selv. Det blev en kolossal renovering, hvor PIONERERNE trak et meget stort læs, og derudover havde de også kræfter til at hjælpe med dilletant, vinsmagning, irsk folkemusik, oktoberfest og fællesspisninger i forsamlingshuset. Bestyrelsen afslutter året med at få vedtaget nye vedtægter og selskabsform. A.m.b.a. fjernes og forsamlingshuset er nu ejet og drevet af GODTHÅB BORGERFORENING. Jubilæumsåret 2016, starter med dilettant med næsten 200 solgte billetter, fællesspisning de luxe med 90 deltagere og ølsmagning med 100 deltagere. Jubilæumsfesten holdes i weekenden 17.-19. juni med masser af aktiviteter og Jubiimiddag lørdag den 18. juni. Irsk folkemusikaften og oktoberfest afvikles i efteråret formodentlig igen med succes som tidligere år.
Alice Nielsen, stifter af Pionererne
21
Dilettanterne i Godthåb Det første dilettantstykke blev opført i Godthåb Forsamlingshus i 1942. Derefter har der været opført dilettant-stykker med mellemrum frem til 1989. I 1990 til 1991 laves der en ”Godthåb Cabaret” skrevet og opført af lokale kræfter. De næste par år lykkes det også at stable et dilettantstykke på benene med egne kræfter. I 1997 og 2000 får man Vendsyssel Teater til at opføre henholdsvis ”Ægteskab på vid gab” og ”Kjærlighed uden strømper” i Forsamlingshuset. Det er Pia Mourier og Hans Holtegård, der har rollerne. Ved en gadefest i 2001 bliver der taget initiativ til igen at starte dilettant med lokale kræfter. Fra 2002 opføres der dilettant hvert år frem til i dag med undtagelse Siden 1942 dog med pauser har der været opført dilettant i Forsamaf årene 2007 til 2009. lingshuset, og er dermed den ældste aktivitet. Foto fra 2016. I rækkefølge har man spillet Niels Klapholms guld, Den der ler sidst, Fusses fidus, Mordet på Hoppenfeldt, Jagten på de grås guld, Kærlighed og buler i bilen, Panik før lukketid, Afholdshotellet, Andersen på klods, Panik på nettet, En køn familie og Hvem ruller kronerne for. 22
Godthåb Kirke Da Godthåb kirke blev bygget i 1912, blev det bestemt, at præsten i Øster Hornum skulle betjene kirken. Sådan fungerede det i cirka 65 år, men i 1978 blev det besluttet at lade Godthåb udskille sig som et selvstændigt sogn med egen præst. Dels på baggrund af den stadig stigende befolkning i området, dels af administrative årsager, nemlig beliggenheden i Aalborg Kommune. Øster Hornum var på det tidspunkt en del af Støvring kommune, så det var lidt på tværs af kommunegrænsen, at man lavede budget og regnskab. Der var blevet arbejdet på sagen i årene forinden af bl.a. den daværende formand Ejnar Enggaard. Han var formand indtil efteråret 1977, hvor han trådte ud af menighedsrådet og blev afløst af Brita Andersen som formand, og som fik lejlighed til at starte det nye selvstændige sogn op. Det blev dog således, at den første præst kun havde 40 procent af sit virke i Godthåb, medens resten skulle bruges i Svenstrup og Ellidshøj. Svenstrup havde haft endnu større tilvækst, så præsten her, der også betjente Ellidshøj kirke, havde brug for hjælp til de mange sognebørn. Den første præst i sognets selvstændighed var Palle Steffensen, der kom fra en stilling som underviser på seminariet og altså var læreruddannet. Oprindeligt var han faktisk murer, så ved indsættelsen blev der talt om at bygge kirkens arbejde videre Den smukke Godthåb kirke blev bygget i 1912 og blev i 1978 selvstændigt sogn med egen præst. med levende sten. 23
Præsteboligen Der blev indkøbt et hus i Engkrogen til midlertidig præstebolig, og konfirmandundervisningen foregik på skolen, hvilket passede præsten fint, da han var vant til at færdes i lærermiljøet. Få år senere lykkedes det at købe en ledig byggegrund nord for kirken af tømmerhandler Ejnar Enggaard, og en præstebolig blev opført og stod færdig i maj 1981. Senere blev Ejnar Enggaards bolig ved siden af den nye præstebolig sat til salg, og den købte menighedsrådet. Den udtjente bolig var dog ikke egnet til undervisning af konfirmander m.v., så den blev revet ned og i stedet blev den nuværende sognegård opført, som stod færdig i 1989. Omkring 1978 blev graverbygningen opført med kapel, graverfaciliteter og redskabsrum. I 1996 kom en redskabsbygning til. I 2001 fik Godthåb Kirke indlagt fjernvarme, hvilket betød en stor besparelse i opvarmningsudgifterne. I 1978/79 blev der lavet en ny plan for hele kirkegården, og man gik som det første i gang med at etablere en ny hovedindgang til kirken med belysning og ny belægning i brosten. I de efterfølgende år fortsatte omlægningen af kirkegården efterhånden som gravstedsaftaler udløb, så man kunne få etableret nye og mindre gravsteder i mere ensartede mål og design. Der er stadig nogle få gamle og store gravsteder tilbage, da det jo varer mange år fra man starter, inden de sidste udløber og opgives. Der blev ligeledes etableret urnegravpladser og pladser til anonyme gravsteder. I 2007 blev man opmærksom på, at kapaciteten for urnegravpladsen var ved at være udnyttet, og der blev derfor planlagt et nyt afsnit nord for kirken, som blev færdiggjort i 2008. Parkeringspladsen var før 1980 en grusvej med resten udlagt i græs. Dette gav ofte problemer, da græsset i fugtigt vejr ikke kunne bære. Her blev der foretaget udskiftning, dels med fast belægning, dels med såkaldt græsarmering. Herefter slap man for fastkørte biler, når det havde regnet. Det var især galt om vinteren. Den seneste synlige ændring er formodentlig erstatning af læbeplantning omkring kirkegården, der faldt for stormen 8. januar 2005. Her blev det efterfølgende nødvendigt at fjerne de væltede og beskadigede træer. Nye træer blev plantet og græs blev sået i de frilagte arealer, så der blev mere synlighed for kirken herefter. 24
Godthåb Idrætsforening Godthåb Idrætsforening blev stiftet for 80 år siden den 8. oktober 1936 med formålet: at fremme fri idræt og andet sundt ungdomsarbejde. At drive en idrætsforening koster penge. Det var man klar over fra starten, så allerede på et tidligt bestyrelsesmøde den 22. oktober 1936 blev det vedtaget at afholde gåse- og andespil. Senere kom andre arrangementer til bl.a. dilettant.
Igangsættelse af det nye klubhus den 8. august 1985. Rådmanden tog det første spadestik, og herefter tog et af klubbens yngste medlemmer over.
25
I 1952 fik idrætsforeningen sit eget klubhus. Sognerådet bevilgede 1000 kr. i tilskud, og så gik borgerne selv i gang med opførelsen af huset. Før klubhuset måtte man klæde om udendørs. En naturlig ting for idrætsudøverne fra Godthåb, men meget mærkeligt for f.eks. håndboldspillere fra Aalborg. Når de spurgte, hvor de skulle klæde om og fik at vide, at det foregik inde mellem træerne, så de meget uforstående ud. Huset står stadig den dag i dag, og vidner om et solidt byggeri. I 1961, da Godthåb Idrætsforening havde 25-års jubilæum, havde foreningen 150 boldspillere og ca. 100 gymnaster. Forholdene var gode, der var bl.a. indkøbt lysanlæg i 1959. På det tidspunkt var der tre herrefodboldhold, serie 2, 4 og 5. Foruden 2 pigehåndboldhold. Efterhånden som medlemstallet i klubben blev større, blev nødvendigheden af et større klubhus det også. På et bestyrelsesmøde i 1961 blev byggeriet af et nyt klubhus på Sportsvænget vedtaget. Mange frivillige deltog i byggeriet af det nye klubhus og ydede en meget stor indsats. Den 18. juni 1967 stod det, efter datidens forhold, flotte klubhus færdig, og indvielsen blev fejret på behørig vis med morgenkaffe, fremvisning af huset, taler, fodbold- og håndboldkampe. Indvielsen sluttede om aftenen med spisning på Svanemøllen. Klubhuset havde en passende størrelse til antallet af medlemmer i klubben, og fungerede godt i en årrække. Men i starten af 80-erne meldte problemet sig så småt i takt med, at medlemstallet steg bl.a. på grund af, at damefodbold var startet. Den daværende hovedbestyrelse henvendte sig til Aalborg Kommune i 1984 med et ønske om en udvidelse af klubhuset. Der blev givet grønt lys, og i foråret 1986 stod en tilbygning på 130 m2 færdig. Klubben havde fået et dejligt klubhus, som kom til at danne rammen om et godt klubliv mange år frem. Gennem årene har Godthåb IF nydt stor opbakning fra byens borgere, således at man altid har kunnet finde frivillige til bl.a. dilettant, bankospil, pasning af cafeteriet, byfester og alt det arbejde, der ellers følger med for at drive en idrætsforening. Den store frivillige indsats har samtidig betydet, at klubben altid er blevet drevet med en god økonomi. Det har aldrig været nødvendigt at optage lån andet end til store byggerier.
26
Profiler Godthåb IF’ stifter fabrikant Erik Zinck må siges at være en markant person i klubbens historie. Han var formand i de første 12 år, hvor han bl.a. lagde penge ud for klubben flere gange. Nils Kock, som er æresmedlem, vil også blive husket, som en stor drivkraft, både når der bogstavelig talt skulle tages fat og gennem de 14 år, han over 4 perioder sad som formand. Tage Nielsen hører også til blandt klubbens ildsjæle. Han var gennem 12 år formand i Klubben. Michael Jensen har været primus motor i fusionen med Svenstrup GF. Han har været formand i Godthåb Idrætsforening og i en periode på 30 år haft forskellige lederroller. Klubbens største spillerprofil gennem tiderne er vel nok Helle Jensen, som i mange år var kvindefodboldens svar på Michael Laudrup. Hun sluttede sin karriere i Fortuna Hjørring i år 2000 efter 15 år på topplan. Helle Jensen opnåede 75 kampe på det danske damelandshold. Af fodboldspillerprofiler på herresiden, som også har fået deres fodboldopdragelse i Godthåb IF er Lars Thomsen, der opnåede ca. 200 kampe på AaB’ superligahold og var med til at vinde 2 danske mesterskaber i 95 og 99 og Thomas Jensen, som ligeledes spillede på AaB’ Superligahold i 1990-erne og senere blev professionel i Østrig. Nicklas Helenius spillede på AaB’ Superligahold fra 2011 til 2013. I 2012 havde han 2 kampe på A-landsholdet, inden han blev professionel i Aston Villa i 2013.
Helle Jensen
Nicklas Helenius
27
Fodboldafdelingen Fodbold har altid spillet en stor rolle og altid haft mange udøvere i Godthåb Idrætsforening. Sportsligt har klubben klaret sig rigtig godt. I 1974 rykkede det bedste herrehold op i serie 1. Det var en stor bedrift for en forholdsvis lille klub at have et hold i denne række. Dette var medvirkende til, at klubben fik tilgang af spillere fra naboklubber i området, som ikke havde hold placeret så langt oppe i rækkerne. Gennem årene har der været en stor ungdomsafdeling med mange hold tilmeldt JBU-turneringen. Det krævede mange frivillige til at tage sig af arbejdet som holdledere, trænere, udvalgsrepræsentanter og alle de andre funktioner, som findes i en idrætsklub. Her har mange ydet en meget stor indsats, som har været til uvurderlig støtte for klubben.
Damefodbold Fra 1982 blev det muligt at spille damefodbold i GIF. Forinden havde man lavet en forespørgsel i byen for at se, om der var basis for at starte damefodbold. Interessen var stor, og inden længe havde man 27 tilmeldinger til et junior- og et dameseniorhold. Interessen for damefodbold fortsatte, og flere hold kom til i de kommende år både i senior- og ungdomsrækkerne. Det sociale element var foruden det sportslige også en vigtig del, som pigerne forstod at lægge vægt på. Den 5. juni 1992 kunne dameafdelingen fejre 10-års jubilæum med fodboldkampe mellem spillerne fra 1982 og 1992. Om aftenen var der fest i Forsamlingshuset, hvor vinderholdet blev Dameafdelingens 10 års jubilæum 5. juni 1992. Her er spillerne samlet til fotografering inden jubilæumsfesten. kåret. 28
Gymnastikafdelingen Gymnastikken i Godthåb kan føres helt tilbage til 1923, hvor man benyttede ”Salen” i brugsbygningen. Der var hverken ribber eller bad, men en kakkelovn i det ene hjørne. Da Forsamlingshuset blev bygget i 1936, flyttede man til et større lokaler, hvor der tilmed var ribber. En af de markante gymnastikledere gennem 25 år var Erik Mølgaard, som var uddannet på Ollerup Gymnastikhøjskole. Han sluttede af som leder i 1977, som han begyndte, nemlig med et drengehold. Gymnastikken var de første år af Godthåb Idrætsforenings 80-årige historie den vigtigste idrætsgren, også efter at flere begyndte at dyrke forskellige former for boldspil, forblev gymnastikken vigtig. Fra omkring 1970, hvor Lisa Rønbøg var leder gennem mange år, var der en særdeles aktiv dameafdeling. Senere var Ellen Stabel leder og bestyrelsesmedlem. Sommergymnastikken foregik på stadion. Var det dårligt vejr rykkede man ind i Forsamlingshuset, og senere blev det så skolen. Foruden dame- og herrehold var der en stor børneafdeling med mange hold. Sidst i 1980erne og starten af 90erne deltog mange af de unge ledere af børneholdene i kurser for at dygtiggøre og forny sig. Bl.a. Lise Giehm, Susanne Thygesen, Ann Kristensen, Tine Secher, Anja og Line Mathiasen. Børnedans og Hip-Hop kom senere på programmet under ledelse af henholdsvis Pauli Hansen og Ulla Essendrop, nu vært på Sportsshowet DR1. I en periode blev Jane-Fonda-Gymnastik taget op under ledelse af Lene Sarto. En stor succes med op til 60 deltagere. Senere kom judo på programmet under ledelse af Poul Tradsborg og Karsten Melgaard. Blandt de mange opgaver, som Gymnastikudvalget tog sig af, var uddelingen af girokort til alle holdene i opstarten. Dette blev fulgt op, så der sjældent forekom restancer, men et pænt overskud til hovedbestyrelsen.
Poul Tradsborg med et judohold i 1993.
29
Badmintonafdelingen I 1969 blev badminton optaget som idrætsgren i Godthåb Idrætsforening udelukkende på motionsbasis. Nogle år forinden havde man etableret sig i en selvstændig badmintonklub, som spillede i Godthåb Forsamlingshus. Efter at badminton var blevet en del af Godthåb Idrætsforening flyttede man over i den daværende nye skoles gymnastiksal. I 1974 var der ca. 30 badmintonspillere i klubben, og da der viste sig interesse for det, tog Kjeld Kristensen og Kaj Jensen initiativ til oprettelsen af et turneringshold. Fra den tid tog udviklingen Ribbene bag børnene fungerede i den lille gymnainden for badminton fart. Turneringskampe i stiksal på Godthåb skole som tilskuerpladser for gymnastiksalen på Godthåb skole var en epoke børnene ved de årlige klubmesterskaber. Så små for sig: der var kun mulighed for èn kamp ad var forholdene! gangen i den lille gymnastiksal, så en holdturnering blev næsten en heldagsforestilling. Mange udenbys hold, som var vant til at spille i haller, måtte tage fra Godthåb med et nederlag, selv om de var mere rutinerede. De var ikke vant til at spille med så mange forhindringer i form af bl.a. bomme og lav loftshøjde. Afviklingen af det årlige klubmesterskab på skolen var en hyggelig begivenhed, som sikkert var med til at skabe interesse for spillet. Redskabsrummet var tilskuerplads og kaffestue og børnene kikkede med fra ribberne. Da der som bekendt kun var én bane strakte klubmesterskabet sig over flere weekender. Ungdomsafdelingen startede i 1974, og Brian Kristensen og Anders Gam var det år de to eneste, som stillede op til klubmesterskabet. Midt i halvfjerdserne fik badmintonafdelingen timer i den nye skolehal i Svenstrup, og der blev nedsat et ungdomsudvalg til at tage sig af den hurtigt voksende ungdomsafdeling. I 1981 stod Højvanghallen færdig, og her fik Godthåb Badmintonafdeling fast hjemsted i form af baner og klublokale. Selv om faciliteterne i Svenstrup Skolehal var gode, var de klart bedre i den nye Højvanghal. Desuden var det nu lettere at få baner tildelt, da halkapaciteten var blevet væsentligt forøget. Endelig må det siges, at det også var en stor fordel at få hallen tættere på Godthåb. 30
Håndboldafdelingen Gennem mange år har Godthåb Idrætsforening haft håndbold på programmet. I begyndelsen var det kun udendørs sommerhåndbold, der blev dyrket, men efter at Svenstrup Skolehal blev bygget, fik man nu også mulighed for at spille håndbold indendørs om vinteren. Men der var mange idrætsgrene og flere klubber, som skulle have træningstimer i Svenstrup Skolehal. Derfor kom håndboldafdelingen i GIF i mange år til at føre en omtumlet tilværelse med hensyn til træningstimer. Seniorholdene havde træningstimer i mange forskellige haller over flere sæsoner. Bl.a. Hasseris Gymnasiums hal og Vadumhallen. I Vadum lå herreholdenes træningstid et år fra kl. 22 til 23. I dag ville det nok blive svært at få spillere til at køre så langt for at træne håndbold på I april 1994 fik SGF/FiF ny spilledragt til håndbolddamerne i serie den tid af døgnet. Efter bygningen af Højvanghallen i 1981 blev 3, og sponsor var købmand Evan Bisgaard. træningsforholdene væsentligt forbedret for håndboldafdelingen. Dette gjaldt naturligt nok også for de andre idrætsgrene i klubben. Det blev lettere at få træningstimer nu, selv om der stadig var rift om træningstiderne, da der var mange forskellige idrætsgrene og flere klubber, som skulle have timer i hallen. Der er ingen tvivl om, at de stærkt forbedrede faciliteter var en af årsagerne til, at medlemstallet i håndboldafdelingen voksede op gennem firserne med mange hold i turneringsrækkerne. Ikke mindst for ungdomsafdelingen havde det stor betydning med Højvanghallens centrale placering. Håndboldafdelingen har i al den tid, den har eksisteret nydt utroligt godt af den store frivillige indsats, der er blevet ydet fra forskellig side. Det være sig som trænere, holdledere, kørsel med børn og ungdomsspillere til udekampe og meget andet arbejde, der skal gøres for at få tingene til at fungere i en idrætsklub. 31
Fusionering af SGF og GIF Godthåb Idrætsforening og Svenstrup Gymnastikforenings Fodboldafdeling fusionerede i 2004. Navnet for fodboldholdet skiftede til Svenstrup Godthåb Fodbold. Dermed blev forkortelsen for Svenstrup Gymnastikforenings Fodboldafdeling ”SGF” ikke ændret SGF, og man kunne beholde spilledragter og logo for Svenstrup GF. I 2008 besluttede man at fusionere alle dele af Svenstrup GF med alle dele af Godthåb IF og skifte til det nye navn Svenstrup Godthåb Idrætsforening.
Højvangshallen med en af de mange nye baner.
Foreningen fik nye lokaler i Svenstrup ved Højvanghallen i 2009. Samme år tog man de nye baner vest for Højvanghallen i brug. Højvanghallen blev udvidet mod vest med ekstra omklædningsrum, kantine og en terrasse, hvorfra man kan se ud over opvisningsbanen. 32
Skolerne i Godthåb
Lyngbjerggaardskolen blev oprettet i 1992 på privat initiativ, da Aalborg Kommune lukkede Godthåb skole.
Før kommunesammenlægningen i 1970 blev eleverne fra Godthåb skole, som var en 7-klasses skole, overført til Svenstrup skole efter 7. klasse. I 1976 blev Højvangskolen mellem Svenstrup og Godthåb bygget. Det var dengang planlagt, at de to byer skulle vokse sammen, og derfor blev Højvangskolen placeret der. Efter 1976 kom de ældste elever fra Godthåb Skole til at gå i den nyopførte Højvangskole. I 1992 nedlagde Aalborg Kommune Godthåb Skole, som på det tidspunkt havde ca. 230 elever. Det kom som et chok for Godthåbborgerne, der havde svært ved at forestille sig, at der ikke skulle være en skole i Godthåb. En gruppe initiativrige forældre besluttede kort tid efter nedlæggelsen af Godthåb Skole at forsøge at oprette en privatskole. Projektet fik stor opbakning, og da alle formaliteter var i orden, blev der i løbet af tre måneder bygget en ny skole på Ridemandsmøllevej. Forud for nybyggeriet havde man forsøgt at overtage den nedlagte Godthåb Skoles udmærkede lokaler, men fik afslag af Aalborg Kommune. I august 1992 stod skolen færdig og parat til at modtage de første 65 elever. Skolen fik navnet Lyngbjerggårdskolen efter navnet på gården Lyngbjerggaard, som jorden er udstykket fra. I dag er Lyngbjerggårdskolen en velfungerende skole med ca. 200 elever fordelt på klasserne fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Desuden er der en fritidsordning med ca. 80 børn.
33
Godthåb Bibliotek Det offentlige bibliotek i Godthåb åbnede på Godthåb Skoles bibliotek i 1965. Senere indrettede det Nordjyske Landsbibliotek en filial i Ridemandsmølles hovedbygning. Til stor ærgrelse for byens beboere blev det lille, men meget hyggelige bibliotek lukket i 1989. og erstattet med en bogbus, som nu kommer til Godthåb en gang om ugen og har holdeplads ved Lyngbjerggårdskolen.
Tidligere bibliotek i dag private boliger, men opført som hovedbygning til Ridemandsmølle.
34
Stisystemer i og omkring Godthåb I takt med udbygningen af Godthåb og en næsten sammenvoksning med Svenstrup er der i de senere år blevet etableret et godt og varieret stisystem i Godthåbområdet samt mellem Godthåb og Svenstrup. Et stisystem som alle har stor glæde af, hvad enten det drejer sig om at skulle i skole, til fritidsaktiviteter, dyrke motion, på arbejde, ud at handle eller lufte hunden. Også mere udprægede naturstier er der blevet anlagt flere af. Der er således rige muligheder for at komme ud i den meget smukke natur i området. Hvad enten det er for at motionere, nyde naturen eller måske begge dele. Blandt de mange stier kan nævnes Guldbækstien, en 5 km lang trampesti, der stort set følger Guldbækken fra Ridemands Mølle Sø i Godthåb til Svenstrup. Stien går gennem en meget smuk natur til Dall Møllevej øst for Svenstrup. Fra Dall Møllevej har stien forbindelse med Østerådalstien til Aalborg. I 1969 blev banen mellem Aalborg og Hvalpsund, som gik gennem Svenstrup og Godthåb, nedlagt. Banen, der blev indviet i 1899, var de næste 70 år en vigtig drivkraft i udviklingen af området, ikke mindst for Zincks Fabrikker og Andersens Stålvarefabrik. På den gamle banestrækning mellem Svenstrup, Godthåb og Nibe er der nu anlagt en cykel- og gangsti med ridemulighed i rabatten, som har fået navnet Bjergbanestien. Navnet skylEt vidt forgrenet net af stisystemer og trampestier præger Godthåb, des den store højdeforskel, og også Hærvejen går igennem byen. som topper med 50 meter over havet ved Sønderholm, og derfor fik den tidligere jernbane tilnavnet Bjergbanen. Stien, som blev færdiganlagt i 2015, går gennem et smukt bakket landskab med udsigt over bl.a. Tostrup Ådal mellem Godthåb og Nibe. Langs stien vokser der flere steder æbletræer, som menes at være selvsåede, fordi folk på toget har smidt æbleskrog ud af togvinduet. 35
Godthåbs vandværker Godthåb har haft tre vandværker, hvoraf det ældste blev stiftet i 1939. Det er I/S Godthåb Nordre Vandværk, der som sin første bestyrelse havde Carl Qvist, Laurits Sørensen, Jens Mortensen, Ove Jensen og Alfred Andreasen, der var værkets kasserer gennem de første 30 år og samtidig teknisk tilsynsførende. Værket havde 50 interessenter samt enkelte andre købere af vand. Vandkapaciteten i boringen var dog så stor, at der uden problemer kunne optages 50 procent flere forbrugere. Godthåb Vandværk I/S’ boring ligger på RidemandsGodthåb Søndre Vandværk stiftedes i 1940. Værkets boring lå på Svenstrupvej 45 a, og der møllevej 55. er tilsluttet ca. 160 husstande. Den årlige vandafgift var 80 kr., der opkræves kvartalsvis. Værkets tilslutningsafgift var 500 kr.
Godthåb Vestre Vandværk lå på Kildevej på en grund, som blev skænket af Øster Hornum kommune. Værket stiftedes i 1948 efter et møde, som beboere havde sammenkaldt til. Den første bestyrelse bestod af Jens Ravnkilde (formand), Jens Enggaard, Søren Nielsen og P. Greve, der var kasserer. Ved starten var der 40 medlemmer.
Tre vandværker bliver til to i 2008 Godthåb Vestre- og Søndre Vandværk afholdt stiftende generalforsamling torsdag den 10. oktober 2008, hvor det blev besluttet at sammenlægge de 2 vandværker pr. 1. januar 2009. Med navnet Godthåb Vandværk I/S, mens Godthåb Nordre Vandværk fortsætter som selvstændigt vandværk, men med forsyning fra Aalborg Kommune. Forsyningsområdet for Godthåb Vandværk I/S er Godthåb by med undtagelse af den nordlige del af byen (fra og med Lunden), der forsynes fra Godthåb Nordre Vandværk. Som ny bestyrelse i Godthåb Vandværk I/S blev valgt: Henrik Højlund Larsen, Arne Arild Knudsen, Hans Jørn Thomsen, Jørgen Olesen og Poul Tradsborg. Vandværket og boringen er beliggende på Ridemandsmøllevej 55, Godthåb. 36
Vandindvindingsområdet er beliggende under Godthåb by og centrum af området følger Ridemandsmøllevej mod nord. Vandværket har derfor stor fokus på etablering af giftfri by. Det vand vandværket henter op og sender ud til forbrugerne er af høj kvalitet og noget af det bedste i Danmark. Vandværket gør derfor meget for at bibeholde denne høje kvalitet. I forbindelse med nedlæggelse af Godthåb Vestre vandboring, er der fremtidssikret med ret til ny beliggenhed af boring. Denne er etableret for enden af Sportsvænget mod nord. For at minimere følger af uheld, er der udarbejdet en Beredskabsplan for Vandværket, ligesom der er udarbejdet en kvalitetssikringshåndbog. Godthåb Vandværk I/S har i alt 484 forbrugere/medlemmer ved udgangen af 2015.
Folkedans i Godthåb I december 1967 var der stiftende generalforsamling i det, der kom til at hedde Svenstrup Folkedanserforening, og er det der nu, efter flere navneskift, hedder Møllekvadrillen. Det hele startede ved, at medarbejderne på en arbejdsplads i Svenstrup, syntes det kunne være sjovt at danse folkedans, og da én tilfældigt kendte en instruktør og en anden en spillemand lå det lige til højrebenet at starte op. Der blev hurtigt lavet aftaler med SGF omkring lokaler til en pris af 40 kr. pr. danseaften, og kontingentet blev sat Folkedanserne 1977-78. til 3 kroner pr. træningsaften for voksne og 5 kroner pr. måned for børn. I løbet af kort tid talte foreningen 14 børn og 45 voksne. Allerede i foreningens start var den meget aktiv og deltog i mange aktiviteter både lokalt, regionalt, på landsplan og lidt senere havde foreningen også aktiviteter udenlands. Foreningen blev medlem af Himmerlandskredsen, en sammenslutning af folkedanserforeninger i Himmerland, og i 1968 afholdt de deres årlige sommerstævne i Svenstrup med procession gennem byen med FDFs tambourkorps i spidsen. Ved denne lejlighed fik foreningen skænket en fane af Danmarkssamfundet, og den blev indviet på stævnet. 37
Folkedanserne viser deres kunnen ved en opvisning ved Hammerværket.
Gennem mange år har foreningen deltaget i stævner i bl.a. Randers, Ebeltoft og Bjerringbro ligesom Folkedans Danmarks landsstævner, hvert år trak mange deltagere fra Svenstrup Folkedanserforening, højest ved Nordisk stævne i Holstebro i 1979, hvor Svenstrup Folkedanserforening stillede med 35 dansere. I pinsen 1984 var den første at mange weekender med Hundvåg Folkedansere. Der blev mange besøg og genvisit med foreningen fra Stavanger.
Aktiv fra starten Fra starten af foreningens levetid har medlemmerne også været aktive i arbejdet med dragter, således at der allerede ved foreningens anden opvisning i 1969 blev indviet 20 dragter og sådan fortsatte arbejdet så de fleste dansere i foreningen fik sin egen dragt. Arbejdet med at sy var et herligt samlingspunkt for både herrer og damer i foreningen, og når man havde syet sin egen dragt, hjalp man foreningen med at sy dragter til børnedanserne. Da børneholdet lukkede, var der 25 børnedragter i skabene, og disse er siden videregivet til Skansespillene i Hals. I 1978 var foreningen på sit højeste og talte nu 158 medlemmer, og dette store antal medlemmer gjorde at foreningen kunne lave tre voksenhold og et børnehold, så der var folkedans tre aftener om ugen. Fantastisk med den store opbakning og den store danselyst. Der blev afholdt flere arrangementer gennem en sæson bl.a. var karnevallet med medlemmer i sjove karnevalskostumer et stort hit og ofte med mere end 100 deltagere. Foreningens årlige opvisning har også været tilbagevendende.
38
Der danses stadig Fra 1978 og frem til nu må vi desværre konstatere, at det er gået tilbage med medlemmer i foreningen. Først blev voksenholdene slået sammen til det nuværende ene hold, og det næste var at børneholdet også manglede børn, og måtte desværre stoppe. I 2007 blev Svenstrup Godthåb Folkedanserforening slået sammen med Restrup Enges Folkedansere, og de to foreninger blev til det, som vi i dag kender som Møllekvadrillen. I skrivende stund er der i Møllekvadrillen 25 medlemmer, ikke mange, men vi danser stadig en gang om ugen, deltager stadig i Folkedans Danmarks Landsstævner. Vi holder fast i vores opvisning, som vi afholder i foråret, ligesom vi gennem året har forskellige andre tiltag. De sidste år har vi startet sæsonen i september med trinkursus for nye dansere. Der er ikke kommet mange deltagere, men vi fortsætter ufortrødent, for i Møllekvadrillen, har vi det ønske, at der skal være folkedans i Ridemandsmølle og Godthåb mange år ud i fremtiden.
Danseaften i Ridemandsmølle.
39
Frivilligt Drenge og Pige Forbund FDF Godthåb FDF i Godthåb blev stiftet den 29. oktober 1975, hvilket betød, at vi kunne fejrede 40 års jubilæum sidste år. Gennem årene har FDF stået for og deltaget i mange arrangementer i Godthåb by, f.eks. Fastelavn, Sankt Hans, Sensommermarked (loppemarked m.v.) og Julebanko, men efterhånden, som vi er blevet færre medlemmer og ledere, har vi måttet stoppe med flere af disse arrangementer. Heldigvis har FDF Godthåb fået hjælp fra menighedsrådet og en række personer i Godthåb, som gerne hjælper på forskellig vis, både når det drejer sig om vedligeholdelse af vores hytte i Nibe, ”Storedalsmølle” og mange andre opgaver, som tilskudssøgning osv. Sidstnævnte resulterede i et tilskud fra Fonden Himmerland på 10.000 kroner til udskiftning af vinduer i hytten. I 2016 afholder FDF landslejr på Sletten ved Silkeborgsøen Julsø for 18. gang siden 1926, hvor FDF Godthåb deltager sammen med FDF Svenstrup og Ellidshøj. Vi bliver 10 deltagere fra Godthåb, og ser frem til en kanon lejr med masser af glade FDF’ere og oplevelser for livet. FDF handler ikke om at komme først eller score flest mål, så der er plads til alle.
FDF grunden på Volstrupvej.
Mødeaften ved Ridemandsmølle bålpladsen.
40
Lokalhistorisk Forening Foreningen blev stiftet i 1975, 10 år efter at Lokalhistorisk Arkiv blev etableret. Det var, og er fortsat, foreningens formål at styrke kendskabet til lokalhistorien og de kulturhistoriske værdier i de tre sogne samt drive det lokalhistoriske arkiv. Medlemstallet voksede ret hurtigt, og foreningen har i dag ca. 230 medlemmer. Arkivets arbejdsområde var indtil 1970 Ellidshøj og Svenstrup sogne, men ved kommunesammenlægningen i 1970 kom Godthåb Sogn med. Opfyldelsen af foreningens formål sker gennem forskellige aktiviteter. En gang om året modtager medlemmerne et hæfte med lokalhistoriske artikler. Foreningen arrangerer udflugter til historiske steder og seværdigheder, foredrag med billeder og film, byvandringer og yder hjælp til skoler og foreninger i form af historisk materiale. I samarbejde med Svenstrup Bibliotek opbygges med mellemrum tematiske udstillinger. En hovedopgave for foreningen består naturligvis i at indsamle, registrere og bevare det historiske materiale, der findes i området. Arkivets 50-årige virke i lokalsamfundet har gjort det kendt og bevirket, at privatpersoner, foreninger og virksomheder gerne afleverer dokumenter, protokoller og billeder til arkivet. Seks frivillige mødes en eftermiddag ugentlig og holder styr på det omfattende materiale.
Besøg foreningens hjemmeside www.godthaabarkivet.dk
41
Museet ”Godthåb Hammerværk” Godthåb har i sin bymidte et enestående stykke Danmarkshistorie. Det sidste eksisterende og fungerende hammerværk i Danmark. Det blev grundlagt i 1858 af smed Chr. Zinck, der købte papirmøllen ”Godthåb” og indrettede sit hammerværk her. Zinck udnyttede det vandkraftanlæg, papirmøllen havde skabt ved opstemning af Godthåb Dam. Senere fik han mulighed for at anlægge kanalen, der gav det større fald, han skulle bruge for at kunne erstatte vandhjulene med den mere effektive turbine. Hammerværket voksede og blev med årene til den landskendte redskabsfabrik under navnet ”Zincks Fabriker”.
Det sidste skovlhjul fra ca. år 1900 herefter blev maskinerne drevet af turbiner.
42
Restaurering og åbning af museum 130 år senere lukkede smedjerne, og Nationalmuseet prøvede at frede de gamle bygninger, men måtte opgive planen, da der ikke var nogen, der ville/kunne overtage tilsyn og vedligehold. Lokalhistorisk Forening blev spurgt, og her besluttede man at gøre forsøget. En styregruppe blev dannet, og en gruppe frivillige ildsjæle tog fat på oprydning, rengøring og restaurering. Fonde blev søgt og de første større reparationer, som f.eks. tagenes fornyelse kunne gennemføres. Efter 8 års arbejde kunne museet åbnes for publikum. Alle maskiner fungerede, og en stor fast udstilling i det gamle sliberi var etableret. Et af de gamle tørvehuse var sat i stand og indrettet til museets café. Projektet tiltrak både gæster og frivillige medarbejdere. Sidstnævnte har nu gennem 28 år vedligeholdt og forbedret bygninger, inventar og omgivelser samt betjent caféens gæster og guidet ved rundvisninger. I 2015 gik gæst nr. 50.000 ind på hammerværket. Men uden penge var det ikke gået. Betydelige fondsmidler og støtte fra Aalborg Kommune har været afgørende for skabelsen af dette enestående stykke industrihistorie. En væsentlig værdi for Godthåb bysamfund er også det stykke kulturlandskab, der strækker sig fra Ridemands Mølle til Godthåb Hammerværk, skabt af de to virksomheders udnyttelse af Guldbækkens vandkraft. I dag er såvel hammerværket som kulturlandskabet fredet. Og det var også på høje tid!
Støtteforeningen museet Godthåb Hammerværk Stiftet d. 30. september 1995. Foreningens formål var, og er, at støtte Museet Godthåb Hammerværk økonomisk og arbejdsmæssigt samt medvirke til udbredelse af kendskabet til museet. Støtteforeningen er det vitale grundlag for museet. Udover den væsentlige økonomiske støtte yder foreningsmedlemmerne værdifuld og nødvendig praktisk hjælp med vedligeholdelse af det gamle anlæg, rundvisninger og drift af museumscaféen. Et arbejdsfællesskab, der samtidig indebærer store sociale værdier. Det helt fantastiske Hammerværket drives af frivillige.
43
Godthåb Kvindenetværks Historie ”Skal vi ikke lave et netværk for kvinderne her byen?” spurgte vi hinanden en dag i 2006. Skulle vi ikke prøve, om vi kunne være sammen om at lære nyt, prøve at udvide horisonten lidt? Jo, det kunne vi godt tænke os. Så inviterede vi byens kvindfolk til et møde en sommeraften i Evas stue. Som oplægsholder havde vi inviteret Kristine Søndergaard Hansen fra Halkær. Hun er måske hvem som helst og så alligevel ikke. For Kristine havde været igangsætter for et kvindenetværk på de kanter. I pressemeddelelsen skrev vi bl.a. ”Idéen er, at kvinderne i al deres forskellighed kan danne interessebestemte grupper, arrangere lærerige sammenkomster og give hinanden faglig opbakning. Idéen er også at lære af hinanden, være iværksættere og ikke mindst at grine sammen. Et sted for idéudvikling til glæde og gavn for lokalsamfundet.” Ambitionerne var store, det skulle være andet og mere end en kaffeklub. De følgende møder, som vi valgte at kalde for stormøder, udviklede sig således, at der blev dannet interessegrupper. Der spirede en havegruppe frem, en malegruppe, en læsekreds. Der kom gang i en gåtur-gruppe, en kreativ gruppe, en musikgruppe og en happening-gruppe. Sidstnævnte gruppe dukkede op en decemberdag, hvor de prøvede at live folk op i Godthåb med et glas portvin og en småkage. Mændene var især glade for dette lille tiltag. Af de mere synlige grupper træder malegruppen frem. Det er medlemmer herfra, som nu på fjerde år arrangerer udstilling af lokale kunstnere. Kvindenetværket har i årene haft besøg af andre kvinder til stormøderne. Også et par mænd. Nogle fortalte om deres liv, det gjorde for eksempel Dannie Druehyld, andre foredragsholdere fik os til at synge af fuld hals og lave hyrdekald, som sangeren og danseren Elisabeth Groot gjorde, andre igen har fortalt om hjertesygdomme og om en pilgrimsvandring til Santiago de Compostela i Stormøde fra maj 2012 i Godthåb Kvindenetværk. Spanien. 44
Sjælen i netværket Kvindenetværket er en non-profit samling af folk. Det har været meningen fra starten. Der skal ikke tjenes på noget eller nogen, ligesom der ikke betales kontingent. Det ligger i selve sjælen med et netværk. Alle kan være repræsentanter for foretagendet. Godthåb Kvinde Netværk lever stadig. Netværksidéen med en løs, ja en anarkistisk struktur, er nogle gange svær at håndtere. Men idéen med at samle sig og lære noget nyt, ligesom grundtanken om, at vi skal kende nogen i byen og kunne genkende hinanden på vejen, ja, netværket lever og har det godt.
Godthåb Trim I Godthåb har alle det tilfælles, at de bor i en lille landsby i et dejligt naturområde. Godthåb Trim blev dannet den 16. november 2010 på en stiftende generalforsamling i Ridemandsmølle, hvor foreningen i dag har klublokale. Bevæggrunden for at stifte Godthåb Trim var ønsket om en forening, der støtter aktiviteter, fremmer sundhed, nærvær og sammenhold i Godthåb. En forening, der skal udvide mulighederne for aktivitetsudbuddet i Godthåb. Det var Godthåb Trims ønske som forening at danne et grundlag for andre aktiviteter i Godthåb end de eksisterende foreninger udbød.
Trims imponerende store hold fra Sønderholmløbet i 2015.
45
Kendetegn for Godthåb Trim • • • • • •
Tilbyde motion for alle med fokus på bredden Være lokalt funderet med Godthåbs borgere som udgangspunkt Være et socialt fundament for både medlemmerne og byen Være synlig i lokalområdet – alle kender de røde løbetrøjer for det gode Have styr på aktiviteterne og skabe aktiviteter der er populære i Godthåb Anerkende og vise interesse for den enkelte samt skabe tryghed og motivation for medlem- mer og involverede ressourcepersoner
På løbefronten tilbyder foreningen fem forskellige niveauer, lige fra nybegynder, til dem der allerede er i god form, men gerne vil forbedre sine tider. Til hvert hold er der tilknyttet tovholdere, som sørger for, at der sker en kontinuerlig udvikling af formen, samt at ingen er overladt til selvtræning. På cykelfronten tilbyder Godthåb Trim mountainbike og landevejscykling. Træningen aftales via grupper på Facebook. I de fem år der er gået, er Godthåb Trim vokset sig større og oplever en stor opbakning fra byens borgere. I samarbejde med DHI arbejdes der med udvikling af foreningen for at fremtidssikre den. Det betyder, at der nu findes et aktivitetsudvalg, frivillige udvalg, markedsføringsudvalg og et økonomiudvalg. Disse udvalg sikrer, at bestyrelsen ikke sidder med hele arbejdsbyrden, men samarbejder på tværs af de forskellige udvalg, når der afvikles de to ugentlige løbeaktiviteter samt andre aktiviteter i Godthåb Trim. Ligeledes stiller Godthåb Trim gerne op til arrangementer, der planlægges og afvikles via Samrådet og i samarbejde med byens andre foreninger.
46
Faste traditioner i Trim • • • • •
Supper i forbindelse med standerhejsning, når forårssæsonen startes op. Klubmesterskab, hvor årets klubmester kåres og efterfølgende grill, hvor vi ønsker hinan- den en god sommer. Sønderholmløbet, en træningsaften i Sønderholm. Her er Godthåb Trim vært med en sand- wich til deltagerne. Nissehueløbet i december, hvor julemåneden bydes velkommen. Efter løbet nydes der æbl- eskiver og gløgg. Nytårsløb, hvor alle løber med nytårshat eller andre sjove påfund. Der nydes et glas cham- pagne, inden vi er klar til at byde et nyt år velkommen.
Arrangementer via Samrådet • • •
Godthåb Hammerløb, der gennem de seneste år har vokset sig større. Bod med grovkost og aftensmad i forbindelse med byfest. Sankt Hans aktivitet for børn i anlægget ved Ridemandsmølle.
Trim samlet til opstart efter sommerferien 2015.
47
GodthĂĽb anno 1954
48
GodthĂĽb anno 2014